Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr"

(KOM(2003) 219 endelig - 2003/0084 (COD))

(2003/C 234/20)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 13. maj 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 175 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium henviste den 13. maj 2003 det forberedende arbejde til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø.

I betragtning af sagens hastende karakter udpegede EØSU på sin 401. plenarforsamling den 16. og 17. juli 2003, mødet den 17. juli, Giacomina Cassina til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 65 stemmer for og 1 hverken for eller imod.

1. Indledning og indholdet af forslaget

1.1. Direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) indeholder foranstaltninger med sigte på miljøvenlig indsamling og behandling af produkter, der spænder fra store industrimaskiner til små elektriske husholdningsapparater (vaskemaskiner, køleskabe, brødristere, hårtørrere osv.), fra IT- og telekommunikationsudstyr (PC'er, printere, telefoner) til mobiltelefoner. Retsgrundlaget er EF-traktatens artikel 175, stk. 1, og direktivets mål er, på grundlag af forebyggelsesprincippet, at nævnte udstyr og/eller dets komponenter bortskaffes eller genbruges miljømæssigt korrekt.

1.2. Den 29. april 2003(1) fremsatte Kommissionen en ændring til direktivet, som var blevet vedtaget af Parlamentet og Rådet kun få måneder tidligere(2). Et ændringsforslag så tæt på vedtagelsen er berettiget af følgende grunde:

1.2.1. I forbindelse med den endelige vedtagelse, blev man opmærksom på, at en ændring af artikel 9, som var blevet vedtaget ved førstebehandlingen, kun lægger ansvaret for finansieringen af affaldshåndteringen på producenterne(3) af elektrisk og elektronisk udstyr leveret til andre brugere end private husholdninger, som har kasseret eller erstattet det med nyt udstyr.

1.2.2. Proceduremæssigt har det ikke været muligt at ændre artikel 9 i forbindelse med vedtagelse af direktivet, da der ikke er blevet fremlagt ændringsforslag i sidste fase af beslutningsprocessen.

1.2.3. For at løse problemerne med anvendelse af artikel 9 har Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en fælles erklæring(4) anerkendt muligheden for at indføre en snarlig ændring af direktivet, før det skal gennemføres i medlemsstaterne, ved skæringsdatoen 13. august 2004.

1.3. Ændringen vedrører udelukkende WEEE fra andre brugere end private husholdninger.

1.3.1. Ændringsforslaget flytter ansvaret for finansiering af indsamling, behandling, genbrug og bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført før 13. august 2005 (historisk affald) og erstattet med nyt, fra producenterne af det udtjente udstyr til producenterne af de nye produkter på det tidspunkt, hvor produkterne leveres. Alternativt kan medlemsstaterne bestemme, at også brugerne helt eller delvis er ansvarlige for denne finansiering.

1.3.2. Hvis udtjent udstyr ikke erstattes, holdes brugerne ansvarlige for omkostningerne.

2. Bemærkninger

2.1. Direktiv 2002/96/EF har stor betydning, fordi det på en måde, som er sammenhængende og integreret med andre miljøregler, vil imødegå risiciene ved produkter, som i større og større grad indgår i hverdagen i såvel husholdninger som erhvervslivet. Det skal endvidere tages i betragtning, at over 90 % af WEEE før gennemførelsen af dette direktiv blev deponeret på lossepladser, sendt til forbrænding eller genanvendt uden forudgående behandling, der kunne mindske forureningsrisikoen. EØSU understreger derfor, at direktivets prioritering af det miljømæssige fokus også skal være det grundlæggende princip for vurdering af ændringen(5).

2.2. Ændringsforslaget er berettiget, fordi dets mål er at forhindre, at kun producenterne af elektrisk og elektronisk udstyr pålægges omkostninger, som kan forværre de økonomiske betingelser for virksomheder, som har tabt markedsandele gennem årene, eller som følge heraf er i økonomiske vanskeligheder. Det er imidlertid en berettigelse som er dikteret af markedet og ikke af miljømæssige målsætninger.

2.3. I den forbindelse bemærker EØSU, at alle omkostninger vil påhvile brugerne, hvis det udtjente udstyr ikke erstattes med nye produkter. Det kan skabe problemer, f.eks. hvis den manglende erstatning med nye produkter skyldes virksomhedens konkurs, ophør med produktionen på grund af force majeure, ejerens manglende interesse osv.

2.3.1. I det særlige tilfælde, hvor ophør med produktionen eller aktiviteten skyldes force majeure, og det ikke er muligt at kræve finansieringen af brugeren, ville det ikke alene være uretfærdigt at pålægge en økonomisk aktør, som allerede er i vanskeligheder yderligere omkostninger. Situationen kunne også indebære store miljømæssige risici, indtil andre ikke nærmere definerede aktører sørger for bortskaffelse af det pågældende WEEE. EØSU mener, at dette er et særligt tilfælde, hvor medlemsstaterne imidlertid bør være forpligtet til at sikre en miljøvenlig bortskaffelse.

2.4. EØSU bemærker, at medlemsstaterne får muligheden for at bestemme, at, borgerne gøres helt eller delvist ansvarlige for finansieringen af affaldsbehandlingen, hvis der erstattes med et nyt produkt, og noterer sig, at meget forskellige bestemmelser i de enkelte medlemsstater i visse tilfælde kan føre til konkurrenceforvridning. (Man kunne komme i en situation, hvor brugeren i én medlemsstat er fuldstændig fri for omkostninger og i en anden medlemsstat holdes fuldt ud ansvarlig for dem!).

2.5. Producenter og brugere har ifølge direktivet mulighed for at indgå aftaler om andre finansieringsordninger end de fastsatte(6). EØSU bemærker således, at direktivet synes at bestræbe sig på at fastsætte forskellige ordninger til identifikation af ansvarlige aktører og deres grader af ansvarlighed.

3. Konklusion

3.1. EØSU mener på baggrund af ovenstående bemærkninger, at det ville være bedre ikke at tillade for mange valgmuligheder og kun pege på princippet om ansvarsdeling mellem producenter og brugere, mens graden af deres deltagelse i finansieringen kan variere. EØSU mener derfor, at det vil være mere retfærdigt, gennemskueligt og "miljømæssigt korrekt", hvis ændringen ganske enkelt fastslår, at ansvaret for finansieringen skal fordeles mellem producent og bruger. Det skal også gælde for historisk affald, da gennemførelsen af delingen af finansieringsansvaret for produkter, der sælges efter 13. august 2005, er klart fastlagt i de kontraktlige aftaler, der indgås på købstidspunktet.

3.2. EØSU opfordrer i alle tilfælde medlemsstaterne til i forbindelse med gennemførelsen af direktivet at tage med i overvejelserne, at ansvaret bør være klart identificerbart og deles lige, da det vil være meget lettere at opfylde direktivets miljømæssige målsætninger, når der er en veldefineret og accepteret ansvarsdeling.

Bruxelles, den 17. juli 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2003) 219 endelig.

(2) EUT L 37 af 13.3.2003, s. 24. Se også EØSU's udtalelse i EFT C 116 af 20.4.2001.

(3) I artikel 9 fastsættes at "Med hensyn til WEEE fra produkter, der er markedsført før den 13. august 2005 ('historisk affald'), sørger producenterne for finansiering af omkostningerne ved håndteringen".

(4) Vedføjet direktivet.

(5) EØSU har afgivet udtalelse om direktiv 2002/96/EF (EFT C 116 af 20.4.2001, s. 38-43) og henviser hertil for bemærkninger og vurdering.

(6) Direktivforslagets artikel 9, stk. 2.