Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/79/EØF og 92/80/EØF med henblik på at bemyndige Frankrig til at forlænge gyldighedsperioden for anvendelsen af en reduceret punktafgift på tobaksvarer, der overgår til forbrug på Korsika"

(KOM(2003) 186 endelig - 2003/0075 (CNS))

(2003/C 234/13)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 5. maj 2003 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som udpegede Umberto Burani til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 23. juni 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 401. plenarforsamling af 16. og 17. juli 2003, mødet den 16 juli, følgende udtalelse med 107 stemmer for, 4 imod og 8 hverken for eller imod.

1. Resumé af Kommissionens forslag

1.1. Direktivforslaget vedrører en anmodning fra Frankrig om at få dispensationsordningen, som allerede er indrømmet Korsika vedrørende punktafgifter på tobak, som ligger under de nationale punktafgifter, forlænget til 31. december 2009. Forlængelsen blev indrømmet med en erklæring til Rådets mødeprotokol i forbindelse med vedtagelse af to direktiver, henholdsvis direktiv 92/79/EØF om cigaretter og direktiv 92/80/EØF om andre former for forarbejdet tobak end cigaretter. Forlængelsen, som oprindelig gjaldt indtil 31. december 1997 på betingelse af, at punktafgifterne gradvis blev sat op, således at de fra denne dato kom til at svare til de nationale punktafgifter, blev efter anmodning fra Frankrig forlænget yderligere indtil 31. december 2002 med direktiv 1999/81/EØF.

1.2. Hvis man ser bort fra tekniske detaljer i anvendelsen af direktiverne, som kun perifert vedrører behandlingen af anmodningen, så går forlængelsen ud på, at der kan anvendes en detailsalgspris for cigaretter på Korsika, som ligger en tredjedel under prisen på det franske fastland, mens nedsættelsen for cigarer og cigarillos og andre former for forarbejdet tobak end cigaretter vil være på 15 procent.

1.3. Med anmodningen om dispensation har Frankrig fremlagt en række skattemæssige foranstaltninger, som den agter at indføre med henblik på gradvist ved udløbet af den ønskede overgangsperiode at nå frem til en fuldstændig tilpasning til gældende tobaksafgifter i resten af landet.

1.4. Anmodningen om forlængelse er baseret på et memorandum vedrørende anerkendelse af Korsikas særlige økarakter i Den Europæiske Union af juli 2000 og et efterfølgende brev af 5. november 2002, i hvilket en yderligere udsættelse af fristen anses for nødvendig, hvis den aktivitetssektor, der har tilknytning til produktionen på Korsika af forarbejdet tobak samt til distribution af disse varer, skal kunne bevares.

1.5. Frankrig meddeler, at fremstillingen af cigaretter på Korsika beskæftiger 53 personer, og at den ekstra margen, som anvendelsen af dispensationsordningen giver, kunne afhjælpe en situation med en lavere produktivitet og derfor større produktionsomkostninger end resten af landet. Denne situation skyldes øens fjerne beliggenhed og topologi, som medfører større produktions- og distributionsomkostninger.

1.6. Hvad angår distributionen har Korsika 350 detailhandlere, som har et næsten tilsvarende antal ansatte, hovedsageligt i de fire til fem måneder, turistsæsonen varer. De har en lokal servicefunktion også i tyndt befolkede bjergområder, og bidrager således indirekte til at fastholde befolkningen på stedet.

1.7. På et møde mellem Kommissionen og den franske regering blev det anerkendt, at en øjeblikkelig og fuldstændig tilpasning til gældende afgifter på tobak "ville kunne skade den økonomiske og sociale balance på øen". Der er derfor foreslået en række foranstaltninger til gradvis tilpasning af punktafgifterne:

- for cigaretter, som begrænses til et årligt kontingent på 1200 tons og indtil 31. december 2007, skal den samlede punktafgiftssats være 35 % af prisen for cigaretter i den mest efterspurgte prisklasse på øen. Dernæst og indtil den 31. december 2009 stiger denne sats til 44 % for efterfølgende at blive tilpasset de afgifter, der gælder på det franske fastland (for øjeblikket 58,99 %);

- for cigarer og "andre tobaksvarer" fastsættes en række støtteforanstaltninger, der er definerede og afstemt efter produkttype, som gælder indtil 31. december 2009, hvorefter de satser, der er gældende på det franske fastland, skal anvendes.

2. Bemærkninger

2.1. Spørgsmålet, som ikke i sig selv er af stor betydning for så vidt angår beløbsstørrelse, når det sammenholdes med de samlede indtægter fra punktafgifterne på tobak, rejser ikke desto mindre interessante problemstillinger af principiel og indholdsmæssig art. EØSU ønsker at gøre Kommissionen og Rådet opmærksom på visse forhold, som måske fortjener at blive tænkt igennem.

2.2. Ifølge kommissionsdokumentet, som indeholder data fra den berørte part, er mængden af tobak (kun cigaretter), som sælges på Korsika, på 1200 tons årligt. Med en befolkning på knap 260000 indbyggere skulle hver ryger på øen, hvis der ses bort fra børn og ikke-rygere, ryge et antal cigaretter, som nærmer sig otte kg per person. Denne mængde falder, hvis man tager hensyn til forbruget hos turisterne (som selvfølgelig ikke alle er rygere) i en periode, der siges at være fire-fem måneder om året. Selv med denne korrektion forekommer mængden af solgte cigaretter at være betydeligt større end den reelle forbrugskapacitet hos indbyggerne og turisterne.

2.3. Man kunne derfor formode, at et vist antal cigaretter (og sandsynligvis også andre former for forarbejdet tobak, om hvilke der ikke er oplyst kvantum) er beregnet til blive "eksporteret" til det franske fastland. I dets udtalelse(1) om Rådets direktivforslag(2), gjorde EØSU opmærksom på, at køb af tobaksvarer på tværs af grænserne er helt lovligt, forudsat at man overholder den mængde, som er fastsat i direktiv 95/12/EF. Og alligevel må man i betragtning af de formodentligt store mængder, der ikke går til forbrug på øen, stille spørgsmålstegn ved, om direktivet virkelig bliver overholdt, og om det kan udelukkes, at ulovlig handel forekommer. Selvom der ikke er konkret belæg for tvivlen, synes den ikke helt grebet ud af luften.

2.4. Uanset om udførslen af tobakken fra øen er lovlig eller ulovlig, må den franske stats tab af provenu i alle tilfælde være af en vis størrelse. Over for dette indtægtstab står hensynet til opretholdelse af arbejdspladsen for 53 personer, der er beskæftiget med produktionen af cigaretter. Denne produktion er tydeligvis af minimal størrelse i forhold til behovet. Uden at komme ind på de opgivne større produktionsomkostninger, synes det dog kritisabelt, at distributionsomkostningerne ifølge Kommissionens dokument er højere for de cigaretter, som er produceret på øen i forhold til dem, som skal transporteres fra fastlandet med skib eller fly.

2.5. Der kan også rejses tvivl m.h.t. distributionen. Ingen handlende sælger udelukkende cigaretter, og derfor vil de 350 detailhandlere, som i turistsæsonen ansætter folk for at imødekomme stigningen i salget (ifølge kommissionsdokumentet næsten 350 personer), gøre dette heldigvis på grund af andre behov end salget af tobak. Det skal endvidere bemærkes, at ifølge direktivets tredje betragtning er størstedelen af detailhandlerne etableret i meget tyndt befolkede bjergområder. Desværre for dem vil de næppe opnå et salg af en sådan størrelse, at det tvinger dem til at antage ekstra hjælp som supplement til hjælpen fra den nære familie.

2.6. Alt i alt mener EØSU, at foranstaltningerne til dispensation kun i minimal grad kan begrundes ud fra behovet, som det fremgår af femte betragtning om "ikke at skade den økonomiske og sociale balance på øen". Man kan heller komme udenom, at situationen, som den er beskrevet i memorandummet fra den franske regering og gengivet i kommissionsdokumentet, om "Korsikas særlige økarakter" og om vanskelighederne på grund af "øens fjerne beliggenhed og topologi" gælder for næsten alle øer i EU og undertiden i endnu alvorligere grad.

2.7. Alt i alt mener EØSU, at den foreliggende foranstaltning er uberettiget i lyset af de fremførte begrundelser, og spørgsmålet er, om ikke det nærmer sig statsstøtte i stedet for at være en foranstaltning til midlertidig afgiftsfritagelse. På den anden side er EØSU opmærksom på de velkendte politiske omstændigheder og de forbindelser, som knytter øen til moderlandet. En afvisning ville få følger, som langt overstiger den relativt minimale størrelse af de beløb, som står på spil, og derfor giver EØSU, ugerne men bevidst om sit ansvar, sin tilslutning til direktivforslaget i den form, som det er forelagt.

Bruxelles, den 16. juli 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 36 af 8.2.2001, s. 111.

(2) KOM(2001) 133 endelig.