Regionsudvalgets resolution "Det Europæiske Råd i København"

(2003/C 73/12)

REGIONSUDVALGET HAR -

under henvisning til præsidiets beslutning af 14. maj 2002 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 5, at udarbejde en resolution og henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Konstitutionelle Anliggender og Styreformer i EU,

under henvisning til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15. december 2001 og navnlig Laeken-erklæringen om EU's fremtid,

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets resolution (CdR 123/2002 rev.) vedtaget med et flertal af stemmer for af Underudvalget for Konstitutionelle Anliggender og Styreformer i EU den 4. oktober 2002 med Fons Hertog (NL-ELDR), borgmester i Velsen kommune, som ordfører,

og ud fra følgende betragtninger,

På Det Europæiske Råds møde i København skal der træffes en række betydningsfulde beslutninger vedrørende den europæiske integrationsproces' fremtid. To emner er i den forbindelse centrale: udvidelsen af EU og reformer af EU's institutioner.

Regionsudvalget vil gerne benytte lejligheden til på de europæiske lokale og regionale myndigheders vegne at informere og rådgive regeringslederne angående disse emner i en resolution -

på sin 47. plenarforsamling den 20. og 21. november 2002 (mødet den 21. november) enstemmigt vedtaget følgende resolution.

1. Institutionelle reformer

Regionsudvalget

1.1. forventer, at reformen af Den Europæiske Union bringer EU-institutionerne tættere på borgerne, sikrer folkelig opbakning om det europæiske projekt og giver borgerne i Europa et stærkt tilhørsforhold til EU, der er fuldt foreneligt med deres nationale identitet og med regionale og lokale forskelle,

1.2. pointerer, at demokratisk legitimitet ikke alene er et spørgsmål om at ændre strukturer og procedurer, men også et spørgsmål om politisk kultur og mentalitet. Kun hvis borgerne identificerer sig med de europæiske enhedsbestræbelser, vil kravet om demokratisk legitimitet i EU blive indfriet. EU skal være resultatet af en integration af mennesker og ikke kun af institutioner,

1.3. mener, at eftersom den generelle målsætning er at skabe bedre overensstemmelse mellem EU's idealer og optræden på den ene side og EU-borgernes behov og forventninger på den anden, må EU tillægge det lokale og regionale demokratiske selvstyre større værdi; de lokale og regionale myndigheder er jo det primære og vigtigste bindeled mellem samfundet og dets demokratisk valgte myndigheder. I den forbindelse sigtes der især til myndigheder med lovgivningsbeføjelser,

1.4. konstaterer, at det er nødvendigt med reformer af EU-institutionerne af hensyn til udvidelsen, men også i høj grad for at øge borgernes tillid til Unionen,

1.5. mener, at borgernes tillid til Unionen vil øges, hvis de konfronteres med en handlekraftig Union, der træffer beslutninger, som er klart gennemskuelige,

1.6. betragter desuden indføjelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i en forfatningstraktat som et betydningsfuldt skridt i retning af stærkere bånd til borgerne. Rettigheder, der bygger på almene værdier i medlemsstaterne, bør forankres i EU-traktaten; dette gælder først og fremmest menneske- og borgerrettigheder. Økonomiske og sociale rettigheder falder i mange medlemsstater ind under de lokale og regionale myndigheders beføjelser. Af samme grund skal disse rettigheder på EU-niveau bevare status som politiske målsætninger og ikke indskrives i traktaten som grundrettigheder,

1.7. konstaterer, at eftersom subsidiaritetsprincippet - i medfør af traktatens artikel 5 et af EU's grundprincipper - indebærer, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt, må den institution, der repræsenterer forvaltningsniveauet tættest på borgerne, tildeles en særlig rolle, når det gælder overvågning og efterlevelse af dette grundprincip,

1.8. konstaterer, at en voksende andel af EU's lovgivning og regelværk berører de subnationale myndigheder og skal gennemføres af disse,

1.9. opfordrer både de nuværende medlemsstater og ansøgerlandene til at inddrage disse myndigheder i udformningen af ny lovgivning og i evalueringen af den bestående,

1.10. henleder medlemsstaternes og ansøgerlandenes opmærksomhed på, at det er meget vigtigt, at de nationale myndigheder informerer de subnationale myndigheder om konsekvenserne af EU-love og -regler for det lokale og regionale niveau og inddrager de subnationale myndigheder,

1.11. gentager betydningen af at styrke Regionsudvalgets position og i højere grad inddrage de subnationale myndigheder i EU's beslutningstagning i overensstemmelse med de forslag, som Kommissionen har fremsat i sin hvidbog om nye styreformer i EU,

1.12. foreslår, at Regionsudvalget får styrket sin position gennem vetoret på de områder, hvor det i henhold til traktaten skal høres, således at der inden en frist på tre eller seks måneder kan forhandles om uoverensstemmelser mellem Rådet, Kommissionen, Parlamentet og Regionsudvalget,

1.13. skal have mulighed for at anmode EF-Domstolen om at erklære EU-lovgivning, som det i modstrid med høringspligten ikke er blevet hørt om, for ugyldig,

1.14. foreslår, at Rådet, Kommissionen eller Europa-Parlamentet, hvis de vælger at se bort fra Regionsudvalgets udtalelse, skal begrunde deres beslutning,

1.15. beder regeringslederne om at viderebringe ovenstående punkter til deres repræsentanter i konventet, så de kan tages i betragtning i forbindelse med arbejdet i konventet,

1.16. foreslår, at Regionsudvalget indrømmes ret til at stille skriftlige og mundtlige spørgsmål til Europa-Kommissionen,

1.17. tillægger konventets arbejde stor værdi og går ud fra, at de anbefalinger, som det resulterer i, bliver et vigtigt grundlag for den efterfølgende regeringskonference; udtrykker i den forbindelse bekymring over beslutningen om ikke at nedsætte en arbejdsgruppe om de lokale og regionale myndigheder og konstaterer, at de lokale og regionale myndigheders rolle i Unionens strukturer ikke, eller stort set ikke, anerkendes i de dokumenter, der til dato er udarbejdet inden for rammerne af konventet.

2. Udvidelsen

Regionsudvalget

2.1. er af den opfattelse, at forberedelsen til udvidelsen bliver det vigtigste tema i 2003. Regionsudvalget støtter Kommissionens initiativer. Men det er af stor betydning, at man på lokalt og regionalt plan er opmærksom på, at administrationen skal styrkes. Også af den grund er det vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder i ansøgerlandene inddrages i forberedelsen af udvidelsen og derigennem bliver bevidste om EU-medlemskabets konsekvenser på lokalt og regionalt plan,

2.2. er af den opfattelse, at mangel på information og debat er den ideelle grobund for angst for det ukendte og for de fremmede. Et sådant klima præget af angst og mistro kan få udvidelsen til at mislykkes. Regionsudvalget finder det derfor særdeles vigtigt, at borgerne i medlemsstaterne informeres ordentligt,

2.3. konstaterer, at udvidelsen også får indflydelse på EU's udgiftspolitik, ikke mindst hvad angår strukturfondene. Udvalget finder, at det udgiftsloft for perioden til og med 2006, der blev fastlagt i Berlin, skal fastholdes. Samtidig finder udvalget, at den finansielle ramme, der blev aftalt i Berlin, skal tilpasses efter tiltrædelsesscenariet, hvori man går ud fra, at der inden længe kommer ti nye medlemsstater til,

2.4. lægger stor vægt på, at der omhyggeligt holdes øje med, at denne tilpasning af den finansielle ramme ikke går for hårdt ud over regionerne hverken i de nuværende eller i de kommende medlemsstater,

2.5. er sig bevidst, at der er behov for en yderligere reform af den fælles landbrugspolitik, som på den ene side tager hensyn til landbrugssektorens rolle som landdistrikternes økonomiske fundament og til de problemer, landbrugerne har at kæmpe med i områder med ugunstige naturforhold, men som på den anden side også tilstræber at erstatte de gængse landbrugsmetoder med bæredygtige og miljøvenlige metoder,

2.6. er sig bevidst, at foranstaltninger til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed er medbestemmende for den europæiske integrationsproces' succes, og at de udviklingsmæssige forskelle i EU med de nye medlemsstaters indtræden når et hidtil uset omfang, så at Unionen må yde en væsentlig indsats for at fjerne de nye medlemsstaters udviklingsmæssige efterslæb - uden dog at glemme de svagest stillede blandt de nuværende medlemsstater,

2.7. understreger derfor, at man i forbindelse med en eventuel justering eller skærpelse af strukturstøttens målsætninger eller procedurer ikke alene bør se på situationen i ansøgerlandene, men også på strukturproblemerne i de nuværende medlemsstater, i hvilken forbindelse også fornyelse i landdistrikterne og byproblematikken bør inddrages,

2.8. understreger, at det er vigtigt at styrke regionalpolitikkens decentralisering ved på lokalt og regionalt plan at fremme partnerskabsprincippet, dvs. samarbejdet mellem de forskellige myndighedsniveauer og samfundets aktører. Udvalget bemærker i den forbindelse, at partnerskaber på lokalt og regionalt niveau og med lokale og regionale aktører er afgørende for regionaludviklingsforanstaltningernes succes,

2.9. understreger til slut endnu en gang, at grænseoverskridende, interterritorialt og transnationalt samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder i såvel de eksisterende medlemsstater som ansøgerlandene og tredjelande har stor betydning for udformningen af den videre integration og styrkelsen af den økonomiske samhørighed,

2.10. pålægger sin formand at fremsende denne resolution til EU's formandskab, til medlemmerne af Det Europæiske Råd og til formændene for henholdsvis Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Det Europæiske Konvent.

Bruxelles, den 21. november 2002.

Albert Bore

Formand for

Regionsudvalget