52002XC0409(03)

Frankrigs indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste for så vidt angår ruteflyvning mellem Strasbourg og Amsterdam (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. C 085 af 09/04/2002 s. 0008 - 0008


Frankrigs indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste for så vidt angår ruteflyvning mellem Strasbourg og Amsterdam

(2002/C 85/04)

(EØS-relevant tekst)

1. I medfør af bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet har Frankrig besluttet at inføre forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning mellem Strasbourg og Amsterdam.

2. Forpligtelse til offentlig tjeneste omfatter følgende

2.1. Mindste antal beflyvninger og kapcitet

Ruten beflyves uden mellemlanding mellem Amsterdam og Strasbourg med mindst to returflyvninger pr. dag, morgen og aften, mandag til fredag hele året, undtagen august måned, i hvilken ruten beflyves med mindst en returflyvning om dagen. Den tilbudte kapacitet skal tilpasses behovet, især med henblik på Europa-Parlamentets mødeperioder i Strasbourg.

2.2. Flytype

Ruten beflyves med et fly med mindst 25 pladser.

2.3. Fartplan

Bortset fra august måned skal fartplanen gøre det muligt for passagerne at foretage en returflyvning samme dag.

2.4. Administration af flyvningerne

Flyvningerne administreres ved hjælp af mindst ét edb-reservationssystem.

2.5. Driftens kontinuitet

Undtagen i tilfælde af force majeure må antallet af aflyste flyvninger, som luftfartsselskabet er direkte ansvarlig for, ikke overstige 2 % af de planmæssige flyvninger pr. sæson i henhold til IATA. Luftfartsselskabet kan endvidere kun afbryde flyvningerne med et varsel på mindst seks måneder.

EF-luftfartsselskaberne gøres opmærksom på, at manglende opfyldelse af ovennævnte forpligtelser til offentlig tjeneste kan medføre administrative og/eller retslige sanktioner.