52002PC0759

Forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet /* KOM/2002/0759 endelig udg. - COD 2002/0306 */


Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING

Dette er et forslag til ændring af Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (herefter benævnt EMC-direktivet).

Direktiv 89/336/EØF er ændret ved direktiv 91/263/EØF, 92/31/EØF og 93/68/EØF. Det trådte i kraft på frivillig basis den 1. januar 1992. Siden 1. januar 1996 har alle elektriske og elektroniske apparater skullet opfylde EMC-direktivets krav for at kunne markedsføres i Det Europæiske Fællesskab.

Formålet med EMC-direktivet er at garantere fri bevægelighed for elektrisk udstyr og samtidig skabe et acceptabelt elektromagnetisk miljø i EU. Direktivet skal derfor sikre, at elektromagnetiske forstyrrelser fremkaldt af elektrisk udstyr ikke forhindrer andet sådant udstyr i at fungere korrekt, herunder telekommunikations- og elnet, og at elektrisk udstyr har tilstrækkelig immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, så det kan fungere efter hensigten.

Siden 1992 har man opnået betydelig erfaring med anvendelsen af EMC-direktivet. I 1997 udsendte Kommissionen en uformel vejledning udarbejdet med bistand fra de nationale myndigheder og andre berørte parter for at afklare en række spørgsmål og sikre ensartet anvendelse af direktivet.

2. BAGGRUND OG VIGTIGE ASPEKTER I FORBINDELSE MED ÆNDRINGEN

2.1. Slim-processen

EMC-vejledningen har bidraget betydeligt til en ensartet anvendelse af direktivet. Den er dog ikke bindende og kan derfor ikke give retssikkerhed til løsning af problemerne.

I 1997 udpegede Kommissionen sammen med medlemsstaterne EMC-direktivet som en kandidat til Slim-initiativet (enklere lovgivning for det indre marked) som et første skridt til at tydeliggøre bestemmelserne, give uformelle løsninger juridisk vægt og fjerne forskrifter, der lægger unødige byrder på erhvervslivet.

I løbet af 1998 blev direktivet gennemgået af en gruppe bestående af eksperter fra medlemsstaterne og berørte parter. Gruppen udtalte derefter, at der var vanskeligheder med visse aspekter af direktivets anvendelse, og henstillede, at det blev ændret under behørig hensyntagen til EMC-vejledningen fra 1997.

Slim-gruppens henstillinger fokuserede på følgende aspekter:

-grundlæggende principper

-hensyntagen til store maskiner og anlæg

-procedurer for overensstemmelsesvurdering

-standarder

-EMC-krav i andre direktiver

-hensyntagen til løsningerne i EMC-vejledningen.

I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1999) 88) tilsluttede Kommissionen sig de fleste af Slim-gruppens henstillinger. Derefter nedsatte Kommissionen en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra de nationale myndigheder og berørte parter (erhvervslivet, netoperatører, overensstemmelsesvurderings- og standardiseringsorganer samt brugere), der skulle hjælpe Kommissionen med at udarbejde et forslag til ændring af direktivet. I 1999 og 2000 havde denne gruppe en række forslag til overvejelse, og disse blev med henblik på gennemsigtighed lagt på Kommissionens websted for at indhente kommentarer fra andre berørte parter. Det nuværende forslag til ændring af EMC-direktivet er udarbejdet under behørig hensyntagen til de kommentarer, der indkom i løbet af denne omfattende og brede høring.

2.2. Målene med ændringen

I ændringsforslaget er det eksisterende EMC-direktivs mål og anvendelsesområde stort set bibeholdt. Det følger den nye lovgivningsmetode og anvender overvejende begreber, der allerede findes i det nuværende direktiv.

Forslaget er udformet med følgende mål for øje:

-at klarlægge anvendelsesområdet ved hjælp af bedre definitioner, en mere klar definition af, hvad det ikke omfatter, og medtagelse af færdige tilslutningsanordninger

-at tage hensyn til faste anlæg ved hjælp af en mere hensigtsmæssig ordning

-at skabe større klarhed gennem mere detaljerede væsentlige krav

-at præcisere harmoniserede standarders rolle

-at forenkle proceduren for overensstemmelsesvurdering, så der for apparater kun findes en enkelt procedure

-at reducere bureaukratiet og give fabrikanterne større valgfrihed ved at afskaffe obligatorisk inddragelse af tredjemand, når der ikke er anvendt harmoniserede standarder, men i alle tilfælde tillade fakultativ inddragelse af overensstemmelsesvurderingsorganer i forbindelse med apparater

-at forbedre markedsovervågningen gennem bedre sporbarhed til fabrikanten.

Forslagets opbygning og tekst er tilpasset det aktuelle tekniske niveau i lighed med andre direktiver efter den nye metode, der er vedtaget siden 1989.

I betragtning af disse ændringer foreslås det, at direktiv 89/336/EØF erstattes af nedenstående forslag.

2.3. Indholdet af ændringen

I ændringsforslaget fastlægges i overensstemmelse med den nye metode de krav om elektromagnetisk kompatibilitet, som elektrisk udstyr skal opfylde, inden det kan markedsføres og/eller ibrugtages.

Direktivet finder anvendelse på udstyr. Dette hovedbegreb omfatter to underbegreber: apparater og faste anlæg. Nogle af direktivets bestemmelser finder anvendelse på både apparater og faste anlæg. Det gælder de almene krav om elektromagnetisk beskyttelse og princippet om, at disse beskyttelseskrav kan udtrykkes teknisk i form af frivillige harmoniserede standarder. Harmoniserede standarder skal vedtages af de europæiske standardiseringsorganer CEN (Den Europæiske Komité for Standardisering), CENELEC (Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering) og ETSI (Det Europæiske Institut for Standardisering inden for Telekommunikationssektoren). Harmoniserede standarder skal udarbejdes efter opdrag fra Kommissionen til de europæiske standardiseringsorganer i overensstemmelse med proceduren i direktiv 98/34/EF. Når de harmoniserede standarder er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, giver de formodning om overensstemmelse med direktivets væsentlige krav, hvis de er omfattet af disse krav.

2.3.1. Sondring mellem apparater og faste anlæg

En af hovedårsagerne til ændringen af EMC-direktivet er behovet for separate ordninger for henholdsvis apparater og faste anlæg. Ved apparater forstås produkter, der - når de stemmer overens med direktivet - kan markedsføres og/eller ibrugtages hvor som helst i Den Europæiske Union. Fabrikanten har derfor ansvaret for at gennemføre en overensstemmelsesvurdering med henblik på at påvise, at apparatet opfylder direktivets krav. Apparater, der opfylder kravene, skal være forsynet med CE-mærkningen.

Det er dog den almindelige opfattelse, at proceduren for overensstemmelsesvurdering og CE-mærkningen ikke egner sig til faste anlæg. Faste anlæg er montager af forskellige apparater og andre anordninger, som er installeret med henblik på permanent anvendelse på et forudbestemt sted i EU (f.eks. elnet, telekommunikationsnet, store maskiner og montager af maskiner på fabrikker). Behovet for en separat ordning skyldes, at sådanne faste anlæg kan undergå løbende forandringer, samt at der kan være vanskeligheder forbundet med anvendelsen af en formel procedure for overensstemmelsesvurdering på et sådant anlæg på grund af dets størrelse, kompleksitet, ukendte og skiftende eksterne EMC-forhold, driftsbetingelser osv.

Denne opfattelse støttes af, at de kompetente myndigheder - når et fast anlæg er identificeret som en mulig kilde til en uacceptabel emission - kan anmode den ansvarlige om at bringe det i overensstemmelse med direktivet.

Det fremgik af høringen, at de berørte parter gik stærkt ind for en særlig ordning for faste anlæg inden for rammerne af direktivet. Sådanne anlæg er som kilde til eller genstand for potentielle elektromagnetiske forstyrrelser en del af det elektromagnetiske miljø.

Det vil desuden gavne den frie omsætning af udstyr, at der fastsættes sammenhængende harmoniserede EMC-krav til udstyr, herunder faste anlæg, så man får en række sammenhængende bestemmelser om alle aspekter af et acceptabelt elektromagnetisk miljø.

De hurtigt skiftende teknologier, der anvendes i sådanne anlæg, gør det desuden nødvendigt med et stærkt retsgrundlag og harmoniserede standarder, der kan sikre, at de kan udnyttes fuldt ud i hele EU.

2.3.2. Væsentlige krav

I bilag I til forslaget fastlægges en sammenhængende, fuldstændig ordning med væsentlige krav, som udstyr, dvs. både apparater og faste anlæg, skal opfylde.

De væsentlige krav består i almene beskyttelseskrav vedrørende udstyrs emissions- og immunitetskarakteristika. Herudover anføres der mere specifikke krav for henholdsvis apparater og faste anlæg.

For apparater skal fabrikanten gennemføre en vurdering af den elektromagnetiske kompatibilitet, hvor alle relevante fænomener kortlægges og tages op med henblik på opfyldelse af beskyttelseskravene. Hvis alle relevante harmoniserede EMC-standarder, der finder anvendelse på et bestemt apparat, er opfyldt, anses det for at have opfyldt kravet om en EMC-vurdering.

Generelt vil der blive stillet krav om, at apparater opfylder beskyttelseskravene uden anvendelse af eksterne hjælpeanordninger (såsom filtrering eller afskærmning), der markedsføres separat. Apparater skal være ledsaget af oplysninger, der muliggør en entydig identificering af produktet (f.eks. ved hjælp af typenummer, partikode osv.), og fabrikantens navn og adresse skal være angivet. Hvis fabrikanten eller dennes repræsentant ikke er etableret i EU, skal den i EU etablerede person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparatet, anføres. Disse bestemmelser har til formål at forbedre markedsovervågningsmyndighedernes muligheder for at kontrollere apparaters overensstemmelse med direktivet og træffe de håndhævelsesforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

Fabrikanten skal give oplysninger om eventuelle særlige forholdsregler, der skal træffes forud for installering, montering og brug af apparatet, for at sikre, at det er i overensstemmelse med beskyttelseskravene.

Hvis apparatet ikke opfylder beskyttelseskravene i boligområder, skal denne begrænsning for anvendelsen angives. Dette krav stammer fra drøftelserne i Slim-gruppen, hvor man nåede frem til den konklusion, at der i det ændrede direktiv burde fastlægges en række klasser af EMC-miljøer og betingelser for anvendelse af produkter i disse miljøer. Tilbagemeldingerne fra høringen, der fulgte efter Slim-henstillingerne, bekræftede ikke nødvendigheden heraf. Det blev dog betragtet som vigtigt, at det i givet fald udtrykkeligt anføres, at et apparat ikke egner sig til anvendelse i boligområder på grund af dets EMC-karakteristika.

2.3.3. Fabrikanten er eneansvarlig for gennemførelse af overensstemmelsesvurdering af apparater

I tilfælde, hvor fabrikanten ikke eller kun delvist har anvendt harmoniserede standarder, kræver det nuværende EMC-direktiv et teknisk konstruktionsdossier, hvori skal indgå en teknisk rapport eller et certifikat fra et kompetent organ.

Der findes nu harmoniserede standarder for næsten alle apparater. Den fremgangsmåde, hvor fabrikanten anvender harmoniserede standarder og derefter selv udsteder en overensstemmelseserklæring, anvendes nu i 95 % af tilfældene. I praksis anmodes kompetente organer ofte om at bekræfte overensstemmelsen med de harmoniserede standarder. Forslaget gør fabrikantens forpligtelser klarere. Erfaringen har også vist, at det forhold, at der ikke er anvendt harmoniserede standarder, ikke er et relevant kriterium for at kræve inddragelse af tredjemand. Forpligtelsen til at henvende sig til et kompetent organ bortfalder derfor i forslaget. Dette udgør en strømlining af direktivet. I henhold til Rådets afgørelse 93/465/EØF vedrørende modulkonceptet skal fabrikanten imidlertid altid udarbejde og råde over teknisk dokumentation, der bekræfter, at apparatet opfylder de væsentlige krav, uanset om der er anvendt harmoniserede standarder eller ej.

Dette forslag overlader det til fabrikanten at afgøre, om han vil inddrage tredjemand, og i givet fald i hvilket omfang. Ligesom i andre direktiver efter den nye metode vil overensstemmelsesvurderingsorganer blive kaldt "bemyndigede organer". Denne navneændring betyder imidlertid ikke, at der skal foretages en fornyet vurdering af de organer, der allerede er udpeget under det nuværende direktiv.

Denne navneændring indvirker heller ikke på den nuværende sektorbestemte praksis, i henhold til hvilken et vurderingsorgan ejet af en fabrikant på visse betingelser kan blive et bemyndiget organ i forbindelse med EMC-direktivet.

3. RETSGRUNDLAG

Dette forslag er baseret på EF-traktatens artikel 95. Det har til formål at sikre fri omsætning af udstyr i hele det indre marked ved at fastsætte harmoniserede krav om elektromagnetisk kompatibilitet. Artikel 95 dækker også EMC-kravene til faste anlæg. Det indre marked kan kun fungere efter hensigten, hvis både apparater og faste anlæg udformes og konstrueres i overensstemmelse med en række sammenhængende, ensartede EMC-krav.

Forslaget har relevans for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

4. PROPORTIONALITET OG SUBSIDIARITET

Hovedformålet med den foreslåede foranstaltning er at sikre det indre markeds funktion ved at kræve, at udstyr skal opfylde et tilstrækkeligt niveau for elektromagnetisk kompatibilitet. Foranstaltningen foreslås i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, da målene som fastlagt ovenfor ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

Direktiv 89/336/EØF følger principperne i Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder. I overensstemmelse med denne metode udtrykkes de væsentlige krav i dette forslag teknisk gennem harmoniserede europæiske standarder, som skal vedtages af de forskellige europæiske standardiseringsorganer. I de 10 år, det har været anvendt, har direktivet vist sig at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. Dette forslag er baseret på disse erfaringer, følger nøjagtigt de samme principper og går således ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå ovenstående mål.

5. FORSLAGETS INDHOLD

Ændringsforslaget består hovedsagelig af fire kapitler:

-Kapitel 1: Almindelige bestemmelser

-Kapitel 2: Apparater

-Kapitel 3: Faste anlæg

-Kapitel 4: Afsluttende bestemmelser.

Bestemmelserne i forslaget forklares mere detaljeret, når de afviger væsentligt fra det nuværende direktiv.

5.1. Kapitel 1: Almindelige bestemmelser

5.1.1. Artikel 1 - Anvendelsesområde

Radio- og teleterminaludstyr, som er omfattet af direktiv 1999/5/EF, falder ikke ind under EMC-direktivets anvendelsesområde. I direktiv 1999/5/EF henvises der imidlertid udtrykkeligt til en række bestemmelser i EMC-direktivet, der således finder anvendelse på radio- og teleterminaludstyr. Ændringer i henvisninger til EMC-direktivet, der skyldes ændringen af dette, kan kortlægges ved hjælp af sammenligningstabellen i bilag VI til forslaget.

Fly og udstyr, der indbygges i fly, er udtrykkeligt ikke omfattet af EMC-direktivet. Dette er en følge af konklusionerne af en undersøgelse udført af CENELEC efter mandat fra Kommissionen og med bistand fra eksperter i elektromagnetisk kompatibilitet og flyspecifikationer. Fly kan betragtes som et meget specifikt miljø hvad angår elektromagnetisk kompatibilitet. Behovet for beskyttelse i form af elektromagnetisk kompatibilitet kan til fulde opfyldes af særlige forskrifter for fly.

EMC-direktivet skal heller ikke anvendes på udstyr, der på grund af dets iboende fysiske karakteristika er uskadeligt i EMC-henseende. Det kan f.eks. være tilfældet med armbåndsure eller lykønskningskort, der indeholder elektroniske anordninger.

5.1.2. Artikel 2

Denne artikel indeholder juridiske definitioner på de vigtigste tekniske udtryk såsom apparater, faste anlæg og elektromagnetisk kompatibilitet. Det bør bemærkes, at kun komponenter og delmontager, der er beregnet til at blive indbygget af slutbrugeren, og som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser, anses for at være apparater i henhold til direktivet.

Færdige tilslutningsanordninger bestemt til signaltransmission anses på visse betingelser for at være apparater og er dermed underlagt direktivets væsentlige krav, overenstemmelsesvurderingsordning og bestemmelser om CE-mærkning. Det bør bemærkes, at dette ikke gælder kabler som sådan, men kun færdige anordninger, der markedsføres uafhængigt af apparatet. En teknisk undersøgelse udført for Kommissionen samt medlemsstaternes praktiske erfaring har bekræftet nødvendigheden af at medtage færdige tilslutningsanordninger under direktivets anvendelsesområde. Herved vil man forhindre, at der udarbejdes nationale forskrifter, som kan påvirke den frie omsætning af sådanne anordninger.

5.1.3. Artikel 6

I denne artikel anføres det, at udstyr, på hvilket der er anvendt harmoniserede standarder, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige krav. Harmoniserede standarder er et mere teknisk udtryk for de væsentlige krav til udstyr, der falder ind under deres anvendelsesområde. Faste anlæg skal være omfattet af de væsentlige krav og harmoniserede standarder for at forhindre, at der anvendes og udarbejdes nationale forskrifter om elektromagnetisk kompatibilitet, hvilket i øjeblikket sker på et mere detaljeret plan end i direktivet.

5.2. Kapitel 2: Apparater

I henhold til artikel 7 har fabrikanter selv ansvaret for at vurdere apparaters overensstemmelse med de væsentlige krav, uanset om produkterne er fremstillet i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller ej. Overensstemmelsen skal påvises i et teknisk dossier og attesteres ved udstedelsen af en overensstemmelseserklæring. Det tekniske dossier og overensstemmelseserklæringen skal efter anmodning stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i en periode på ti år, efter at det sidste apparat er fremstillet. Fabrikanterne afgør selv, om et bemyndiget organ skal inddrages. Bemyndigede organer kan på opfordring af en fabrikant udstede certifikater, der bekræfter hel eller delvis overensstemmelse med de væsentlige krav (se afsnit 2.3.1). Proceduren for udpegning af bemyndigede organer og bestemmelserne om offentliggørelse (artikel 11) svarer stort set til det, der kræves i andre direktiver efter den nye metode.

Da der med direktiv 1999/5/EF om radio- og teleterminaludstyr er indført bestemmelser om elektromagnetisk kompatibilitet for næsten alle radiosendere, forekommer det ude af proportioner at videreføre en obligatorisk ordning med inddragelse af tredjemand for de sendere, der fortsat er omfattet af EMC-direktivet. For det radiosendeudstyr, der fortsat falder ind under direktivets anvendelsesområde, vil derfor gælde de samme bestemmelser som for andre apparater.

5.3. Kapitel 3: Faste anlæg

Artikel 12 indeholder bestemmelser om en særlig ordning for faste anlæg.

Hvis der er tale om anlæg, der er konstrueret eller ombygget under anvendelse af apparater, som findes i den almindelige handel, er de pågældende apparater omfattet af bestemmelserne i kapitel 2. Men hvis de anvendte apparater er udformet til et bestemt fast anlæg og i øvrigt ikke findes i handelen, afgør fabrikanten selv, om han vil følge bestemmelserne i kapitel 2 eller ej.

Hvis de almindelige bestemmelser for apparater (artikel 5, 7 og 8) ikke anvendes på apparater, der er udformet til et bestemt anlæg, skal disse apparater ledsages af mere specifikke oplysninger om det sted, hvor de påtænkes anvendt, og de forholdsregler, der skal træffes med henblik på installeringen.

Artikel 12 kræver ikke, at der gennemføres en formel overensstemmelsesvurdering af faste anlæg, inden de tages i brug. Som anført ovenfor blev det påpeget af Slim-gruppen og under den efterfølgende høring, at anvendelsen af en procedure for overensstemmelsesvurdering kan være vanskelig eller ligefrem umulig, ligesom den kan være ude af proportioner, når henses til anlæggenes tekniske kompleksitet og de ændringer, de kan undergå i løbet af deres levetid. Hvis der er tegn på manglende overensstemmelse, f.eks. på grund af klager over forstyrrelser fremkaldt af sådanne anlæg, kan de offentlige myndigheder anmode om bevis for overensstemmelse og, hvis det er relevant, iværksætte deres egen vurdering. I henhold til artikel 12 overlades det til medlemsstaterne i henhold til national lovgivning at udpege den eller de personer, der skal have ansvaret for det faste anlægs overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.

5.4. Kapitel 4: Afsluttende bestemmelser

Det er nødvendigt at ophæve direktiv 89/336/EØF. Henvisninger til direktiv 89/336/EØF, f.eks. i forbindelse med harmoniserede standarder, skal i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VI læses som henvisninger til det ændrede direktiv.

5.5. Bilag I: Væsentlige krav

Se afsnit 2.3.2.

5.6. Bilag II-IV

Disse bilag indeholder bestemmelser, der er standardbestemmelser i direktiverne efter den nye metode.

5.7. Bilag V

I dette bilag fastslås det, at korrekt anvendelse af relevante harmoniserede standarder vil blive betragtet som svarende til gennemførelse af en EMC-vurdering som omhandlet i bilag I. Der henvises desuden til standardiseringsdokumenter, der giver fabrikanterne oplysninger om valg og brug af harmoniserede standarder. Denne dokumentation vil være en hjælp for fabrikanterne, især i tilfælde, hvor formodningen om overensstemmelse med kravene indebærer, at flere standarder kan finde anvendelse samtidig.

6. SAMMENHÆNG MED ANDRE FÆLLESSKABSPOLITIKKER

Der er især taget højde for sammenhængen med andre fællesskabspolitikker ved at basere dette direktiv på principperne i Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder. Herudover har forbindelsen med anden fællesskabslovgivning været genstand for særlige overvejelser, således at bestemte former for udstyr, som anført i artikel 1, stk. 2, i dette forslag, er udelukket fra direktivets anvendelsesområde.

7. EKSTERNE HØRINGER

Som anført i afsnit 2.1 påbegyndtes ændringen af direktivet efter en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1999) 88), hvori Kommissionen godkendte de fleste af henstillingerne fra Slim-gruppen, der bestod af uafhængige eksperter.

Der blev udarbejdet et forslag til ændring af EMC-direktivet med bistand fra en Slim-arbejdsgruppe vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet, der bestod af repræsentanter for medlemsstaterne og erhvervslivet (fabrikanter, forsyningsvirksomheder, certificeringsorganer osv.).

På grundlag af arbejdet i denne gruppe blev en række udkast til det nye EMC-direktiv drøftet og offentliggjort på Kommissionens websted for at nå det bredest mulige spektrum af berørte parter.

I år 2000 blev der for at stille de relevante tekniske oplysninger til rådighed for Kommissionen og alle andre berørte parter gennemført en uafhængig undersøgelse inden for rammerne af en kontrakt med Kommissionen. De tekniske resultater af denne undersøgelse har ført til forslaget om at medtage færdige tilslutningsanordninger i direktivets anvendelsesområde og om at indføre særlige bestemmelser for faste anlæg.

Den evaluering, der er redegjort for i afsnit 8, blev ligeledes støttet af en uafhængig undersøgelse gennemført i 2001, som havde til formål at foretage en costbenefitanalyse af den foreslåede ændring af direktivet.

8. EVALUERING

Konsekvenserne af ændringen af direktivet for den europæiske økonomi er vurderet på grundlag af en undersøgelse foretaget af et eksternt organ.

Formålet med undersøgelsen var at kvantificere konsekvenserne af ændringerne i den foreslåede tekst for de forskellige berørte parter. Der er tale om en pilotundersøgelse som led i Kommissionens nye planer om at anvende konsekvensanalyser som et middel til at forbedre kvaliteten af og sammenhængen i politikudviklingen, jf. en af de nyere meddelelser fra Kommissionen [1].

[1] KOM(2002) 276

Undersøgelsen blev derfor gennemført på grundlag af en høring af de berørte parter, herunder fabrikanter, installatører, certificeringsorganer, private og erhvervsmæssige brugere samt offentlige myndigheder med ansvar for elektromagnetisk kompatibilitet. Slutrapporten om undersøgelsen findes på Kommissionens websted.

De vigtigste punkter, der blev taget op i denne evaluering, er følgende:

-forbedring af tekstens retssikkerhed ved at give de personer, der har ansvaret for at efterkomme og håndhæve direktivet, en klarere og mere detaljeret tekst, som imødegår de varierende fortolkninger af den eksisterende tekst

-en sammenhængende og mere detaljeret definition af de aspekter, der dækkes af direktivet

-spillerum for certificeringsorganer

-præcisering af de væsentlige krav og klarere bestemmelser om anvendelsen af harmoniserede standarder

-en særlig ordning for faste anlæg.

Det fremgår af undersøgelsen, at de fleste involverede er af den opfattelse, at direktivforslaget vil formalisere de mekanismer, der fungerer i øjeblikket, og det anbefales i undersøgelsen at ændre direktivet. I øjeblikket er direktivet suppleret af en vejledning. Den største kvalitative fordel vil være at give brugerne af denne vejledning et retsgrundlag. En anden kvalitativ fordel vil være den forventede nedgang i den elektromagnetiske interferens, der hovedsagelig kommer brugere og operatører af el- og telekommunikationsnet til gode.

Ifølge undersøgelsen vil de typiske nettoomkostninger for alle berørte parter i EU andrage i alt 2,4 mia. EUR, fordelt over den periode på 8 år, i hvilken det ændrede direktiv forventes at være i kraft. Dette svarer til mindre end 0,1 % af EU's produktion af EMC-produkter i samme tidsrum. Disse nettoomkostninger vil hovedsagelig (90 %) påhvile fabrikanterne. Følsomhedsanalysen viser forholdsvis stabile resultater: de typiske omkostninger er sammenfaldende med gennemsnit og median; laveste skøn er 1,3 mia. EUR, 25 %-kvartilen ligger på 1,9 EUR, 75 %-kvartilen på 2,9 mia. EUR, og højeste skøn er 3,5 mia. EUR. De største usikkerhedsfaktorer ved costbenefitskønnene skyldes ifølge undersøgelsen manglende klarhed med hensyn til anvendelsen af standarder samt forskellige fortolkninger af produktområde, produktdefinitioner og ordning for faste anlæg. Det er Kommissionens opfattelse, at bestemmelserne i artikel 1 og 2 (anvendelsesområde og definitioner) og i bilag V (anvendelsen af harmoniserede standarder) vil fjerne noget af denne usikkerhed. Disse bestemmelser fik stærk opbakning under høringen.

Der skal redegøres nærmere for bestemte punkter:

(1) Ændring af anvendelsesområdet: Lavemissionsapparater er ikke omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, men færdige tilslutningsanordninger beregnet til at blive tilsluttet et apparat af slutbrugeren med henblik på signaltransmission er udtrykkeligt medtaget. Undersøgelsen viste, at medtagelse af sidstnævnte repræsenterede en stor udgiftspost (ca. 60 % af de samlede bruttoomkostninger), der i vid udstrækning vil påhvile fabrikanterne, især inden for informationsteknologi. Dette opvejes dog efter Kommissionens opfattelse af, at medtagelse af denne form for udstyr, der også blev anbefalet i en uafhængig teknisk undersøgelse, vil forhindre, at der vedtages national lovgivning, som kan afvige fra direktivet. Da dette vil sikre et velfungerende indre marked for de pågældende produkter, vil det være et skridt til en samlet reduktion af omkostningerne på mellemlang sigt. På den anden side kan medtagelse af denne form for færdige tilslutningsanordninger tænkes at øge certificeringsorganernes arbejdsbyrde, dog i mindre omfang. Både slutbrugere og operatører fandt til gengæld, at der vil være en gevinst forbundet med den forventede nedgang i den elektromagnetiske interferens. Udelukkelsen af lavemissionsapparater vil sandsynligvis ikke bevirke nogen ændring.

(2) Faste anlæg: Direktivforslaget omfatter udtrykkeligt udstyr, der er udformet specielt til at blive indbygget i et fast anlæg, og kræver, at faste anlæg skal være konstrueret i overensstemmelse med god teknisk praksis. Dette vil medføre en formindskelse af fabrikanternes omkostninger samt en forudsigelig nedgang i certificeringsorganernes aktiviteter. Dog vil der kunne opstå betydelige omkostninger i forbindelse med klager, eftersom det i henhold til direktivet skal være muligt at påvise overensstemmelse med kravene på dette område, hvilket kan føre til, at man ikke opnår de forventede gevinster.

(3) Inddragelse af bemyndigede organer: I det nuværende direktiv kræves i nogle tilfælde inddragelse af et "kompetent organ", der udsteder et certifikat eller udarbejder en teknisk rapport som en del af det tekniske dossier, der beviser overensstemmelse med de væsentlige krav. I det foreslåede direktiv er navnet på disse organer ændret til "bemyndiget organ" for at gøre det konsistent med de øvrige direktiver efter den nye metode. Det er ikke længere obligatorisk at inddrage et sådant organ, og forslaget overlader det til fabrikanten at anmode herom, hvis han finder det hensigtsmæssigt. Undersøgelsen viser, at der muligvis vil være færre tilfælde med henvendelse til bemyndigede organer, hvilket vil mindske fabrikanternes omkostninger, mens markedsovervågningsmyndighederne kan tænkes at skulle investere mere i teknisk ekspertise.

(4) Ændring af de væsentlige krav

(a) Vurdering af elektromagnetisk kompatibilitet: Fabrikanter i it-sektoren understregede, at en maksimalistisk fortolkning af kravet om overensstemmelse for alle konfigurationer ville kræve egentlig prøvning af alle disse og dermed føre til betydelige ekstraomkostninger. Som følge af dette resultat af konsekvensanalysen er direktivforslaget blevet ændret. Man har forsøgt at lette fortolkningen ved at indføre en mere rimelig ordning, der ikke kræver prøvning af alle konfigurationer. En mulig årsag til yderligere omkostninger for sektoren er dermed blevet fjernet.

(b) Overensstemmelse uden eksterne hjælpeanordninger: I henhold til direktivforslaget skal apparater opfylde de væsentlige krav uden eksterne hjælpeanordninger. Der vil være engangs-konstruktionsomkostninger forbundet hermed - dog kun i de to første år efter gennemførelsen af direktivet - som skal afholdes af fabrikanterne.

(c) Oplysninger, der skal stilles til rådighed: Fabrikanterne pegede på de store omkostninger (ca. 30 % af de samlede bruttoomkostninger) i forbindelse med kravene om, at apparater skal være ledsaget af bestemte oplysninger, jf. bilag I til direktivforslaget. De vil nemlig være nødt til at ændre dokumentations- og eventuelt fremstillingsprocessen. Den strengere holdning til dokumentation - sammenlignet med de nuværende dokumentationskrav - vil udbedre en mangel i det nuværende direktiv og afstemme det med kravene i de øvrige direktiver efter den nye metode. Den foreslåede ordning vil gøre det nemmere for markedsovervågningsmyndighederne at afdække tilfælde af manglende overensstemmelse og vil således støtte dem i bestræbelserne på at gribe ind over for fabrikanter, der ikke overholder direktivet.

(5) Anvendelse af harmoniserede standarder: I forslaget til direktiv præciseres begrebet overensstemmelse med standarder. Nogle fabrikanter tilkendegav, at de frygtede, at en bogstavelig anvendelse af standarderne ville medføre yderligere forpligtelser med hensyn til anvendelsen af prøvningsmetoder og instrumenter og dermed afstedkomme betydelige omkostninger. Som fremhævet i nærværende forslag er det imidlertid afgørende af hensyn til ret og rimelighed, at standarder, hvis anvendelse fortsat er fakultativ, anvendes på samme måde af alle fabrikanter.

Konsekvensanalysen har vist sig at være yderst nyttig. Resultaterne af undersøgelsen har ført til forbedringer af teksten til direktivet, idet man har kunnet begrænse omkostningerne. Ifølge undersøgelsen medfører direktivforslaget kun yderst beskedne omkostninger for de berørte parter, når henses til størrelsen af markedets markedsvolumen. I undersøgelsen konkluderes det desuden, at forslaget til direktiv kan medføre vanskeligt kvantificerbare kvalitative gevinster, især vedrørende det opnåede beskyttelsesniveau.

De største omkostningsfaktorer, der er påpeget, skal derfor ses på baggrund af de fordele, der følger med forslaget. Fordelene vil bl.a. være et mere velfungerende indre marked, større fleksibilitet for markedsaktørerne, et bedre beskyttelsesniveau i bestemte henseender og forbedring af de værktøjer, der stilles til rådighed for de kompetente myndigheder til markedsovervågning.

2002/0306 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [2],

[2] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [3],

[3] EFT C af , s. .

efter proceduren i traktatens artikel 251 [4], og

[4] EFT C af , s. .

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet [5] er blevet gennemgået i forbindelse med initiativet vedrørende enklere lovgivning for det indre marked (Slim) [6]. Både Slim-processen [7] og en efterfølgende dybtgående høring afdækkede nødvendigheden af at komplettere, forbedre og præcisere den i direktiv 89/336/EØF fastlagte ramme.

[5] EFT L 139 af 23.5.1989, s. 19, senest ændret ved direktiv 93/68/EØF (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1).

[6] KOM(1996) 559.

[7] KOM(1999) 88.

(2) Medlemsstaterne er ansvarlige for, at radio-, el- og telekommunikationsnet samt udstyr, der er tilsluttet disse net, er beskyttet mod elektromagnetiske forstyrrelser.

(3) De nationale bestemmelser vedrørende beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser bør harmoniseres for at garantere fri bevægelighed for elektriske og elektroniske apparater, uden at medlemsstaternes velbegrundede beskyttelsesniveauer sænkes.

(4) Beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser forudsætter, at der indføres forpligtelser for de økonomiske operatører. Disse forpligtelser bør pålægges på en rimelig og effektiv måde for at opnå den pågældende beskyttelse.

(5) Der bør fastsættes forskrifter for udstyrs elektromagnetiske kompatibilitet med henblik på at sikre funktionen af det indre marked, dvs. af et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.

(6) Dette direktiv bør omfatte udstyr i form af både apparater og faste anlæg. Der bør dog indføres separate ordninger. Dette er nødvendigt, fordi der for apparater som sådan er fri bevægelighed i Fællesskabet; faste anlæg er derimod installeret til permanent anvendelse på et forudbestemt sted som montager af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger. Sådanne anlægs sammensætning og funktion svarer i de fleste tilfælde til operatørernes særlige behov.

(7) Radio- og teleterminaludstyr, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse [8], bør ikke være omfattet af nærværende direktiv. Kravene vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet i de to direktiver giver samme beskyttelsesniveau.

[8] EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.

(8) Fly og udstyr, der er beregnet til at blive indbygget i fly, bør ikke være omfattet af dette direktiv, da der for fly og denne form for udstyr gælder særlige fællesskabsbestemmelser eller internationale bestemmelser om elektromagnetisk kompatibilitet.

(9) Det er ikke nødvendigt i dette direktiv at fastsætte forskrifter for udstyr, der er uskadeligt hvad angår elektromagnetisk kompatibilitet.

(10) Sikkerheden af udstyr bør ikke være omfattet af dette direktiv, da dette område er behandlet i anden fællesskabslovgivning eller national lovgivning.

(11) Når der i dette direktiv fastsættes forskrifter for apparater, bør de gælde for færdigproducerede apparater, der markedsføres i Fællesskabet for første gang. Komponenter og delmontager bør på visse betingelser betragtes som apparater, hvis de stilles til rådighed for slutbrugeren. Færdige tilslutningsanordninger, der ikke selv kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, kan fremkalde eller overføre elektromagnetiske forstyrrelser, når de er tilsluttet et apparat, og bør derfor betragtes som apparater i dette direktiv.

(12) Dette direktiv er baseret på principperne i Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder [9]. I henhold til denne metode er udformningen og fremstillingen af udstyr underlagt væsentlige krav vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet. Disse krav gives teknisk udtryk i harmoniserede europæiske standarder, der skal vedtages af de forskellige europæiske standardiseringsorganer CEN (Den Europæiske Komité for Standardisering), CENELEC (Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering) og ETSI (Det Europæiske Institut for Standardisering inden for Telekommunikationssektoren). CEN, CENELEC og ETSI er anerkendte kompetente institutioner på dette direktivs område med hensyn til vedtagelsen af harmoniserede standarder, som de udarbejder i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for samarbejde mellem dem og Kommissionen og med proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter [10].

[9] EFT C 136 af 4.6.1985, s. 1.

[10] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37; direktivet er senest ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18).

(13) Det gavner det indre markeds funktion at råde over standarder for udstyrs elektromagnetiske kompatibilitet, som er harmoniseret på fællesskabsplan; så snart referencen for en sådan standard er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, bør overensstemmelse hermed skabe en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav, skønt andre midler til påvisning af en sådan overensstemmelse bør accepteres.

(14) Fabrikanter bør konstruere udstyr, der er bestemt til at blive tilsluttet netværk, på en måde, der forhindrer en uacceptabel forringelse af netværkets ydelse, når det anvendes under normale driftsforhold. Netoperatører bør konstruere deres netværk på en sådan måde, at fabrikanter af udstyr, der er beregnet til at blive tilsluttet netværk, ikke pålægges en urimelig byrde med hensyn til at forhindre en uacceptabel forringelse af netværksydelsen. De europæiske standardiseringsorganer bør tage behørigt hensyn til dette mål (herunder de kumulative virkninger af relevante former for elektromagnetiske fænomener), når de udvikler harmoniserede standarder.

(15) Det bør kun være muligt at markedsføre eller ibrugtage apparater, hvis fabrikanterne har godtgjort, at de pågældende apparater er udformet og fremstillet i overensstemmelse med direktivet. Markedsførte apparater skal være forsynet med CE-mærkningen, der viser, at de opfylder direktivets bestemmelser. Ansvaret for overensstemmelsesvurderingen bør påhvile fabrikanten, der ikke behøver inddrage et uafhængigt overensstemmelsesvurderingsorgan, men som bør være frit stillet med hensyn til om, han vil benytte et sådant organs tjenester.

(16) I henhold til kravet om overensstemmelsesvurdering bør fabrikanten være forpligtet til at gennemføre en vurdering af apparatets elektromagnetiske kompatibilitet baseret på relevante fænomener for at fastslå, om det opfylder beskyttelseskravene i dette direktiv.

(17) Hvis et apparat kan konfigureres på forskellige måder, skal vurderingen af dets elektromagnetiske kompatibilitet bekræfte, at det opfylder beskyttelseskravene i de konfigurationer, som fabrikanten betragter som repræsentative for normal anvendelse i overensstemmelse med formålet; i sådanne tilfælde bør det være tilstrækkeligt at gennemføre en vurdering af den konfiguration, der antages at fremkalde de mest alvorlige forstyrrelser, og den, der er mest modtagelig for forstyrrelser.

(18) Faste anlæg, herunder store maskiner og netværk, kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser eller blive påvirket heraf. Der kan være en forbindelse mellem faste anlæg og apparater, og de elektromagnetiske forstyrrelser fremkaldt af faste anlæg kan påvirke apparater og omvendt. Med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet er det irrelevant, om de elektromagnetiske forstyrrelser fremkaldes af et apparat eller af et fast anlæg. Faste anlæg og apparater bør derfor være omfattet af en sammenhængende, fuldstændig ordning med væsentlige krav. Det bør være muligt at anvende harmoniserede standarder på faste anlæg med henblik på at påvise overensstemmelse med de væsentlige krav, der dækkes af disse standarder.

(19) På grund af deres særlige karakteristika er det ikke nødvendigt, at faste anlæg er omfattet af kravet om anbringelse af CE-mærkning eller udstedelse af en overensstemmelseserklæring.

(20) Det er ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en overensstemmelsesvurdering af apparater, der markedsføres med henblik på indbygning i et bestemt fast anlæg, og som ikke findes i handelen uafhængigt af det faste anlæg, som det skal indbygges i. Sådanne apparater bør derfor være undtaget fra de procedurer for overensstemmelsesvurdering, der normalt gælder for apparater. Dog må disse apparater ikke forringe overensstemmelsen af det faste anlæg, som de er indbygget i.

(21) Det er nødvendigt med en overgangsperiode med henblik på at sikre, at fabrikanter og andre berørte parter kan tilpasse sig de nye bestemmelser.

(22) Direktiv 89/336/EØF bør derfor ophæves.

(23) Målene for dette direktiv, nemlig at sikre det indre markeds funktion ved at kræve, at udstyr skal opfylde et tilstrækkeligt niveau for elektromagnetisk kompatibilitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kapitel I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 Indhold og anvendelsesområde

1. Dette direktiv indeholder forskrifter for udstyrs elektromagnetiske kompatibilitet. Det har til formål at sikre det indre markeds funktion ved at kræve, at udstyr skal opfylde et tilstrækkeligt niveau for elektromagnetisk kompatibilitet.

2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

(a) udstyr, der er omfattet af direktiv 1999/5/EF

(b) fly og udstyr, der er beregnet til at blive indbygget i fly

(c) radioudstyr, der ikke findes i handelen, herunder samlesæt til radioamatører som defineret i det radioreglement, der er vedtaget inden for rammerne af Den Internationale Telekommunikationsunions konstitution og konvention [11], og kommercielt udstyr, der ombygges af radioamatører til eget brug.

[11] Den Internationale Telekommunikationsunions konstitution og konvention vedtaget på den ekstraordinære konference i Genève i 1992 og ændret på konferencen i Kyoto i 1994.

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på udstyr, hvis iboende fysiske karakteristika er af en sådan art, at:

(a) det ikke kan frembringe kraftigere elektromagnetiske emissioner, end at radio- og telekommunikationsudstyr og andet udstyr kan fungere efter hensigten, og at

(b) dets funktion ikke i uacceptabel grad forringes af de elektromagnetiske forstyrrelser, der normalt opstår, når det anvendes efter hensigten.

4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på det pågældende udstyr, hvis de i dette direktiv fastsatte bestemmelser harmoniseres i mere specifik fællesskabslovgivning.

5. Dette direktiv berører ikke anvendelsen af Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivning om sikkerheden af udstyr.

Artikel 2 Definitioner

1. I dette direktiv forstås ved:

(a) "udstyr": et apparat eller et fast anlæg

(b) "apparat": et færdigproduceret apparat - eller en kombination af sådanne apparater, der markedsføres som en funktionel enhed - der er beregnet til slutbrugeren, og som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser

(c) "fast anlæg": en særlig kombination af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der er samlet, installeret og beregnet til at blive anvendt permanent på et forudbestemt sted

(d) "elektromagnetisk kompatibilitet": udstyrs evne til at fungere tilfredsstillende i sit elektromagnetiske miljø uden at frembringe elektromagnetiske forstyrrelser, der er uantagelige for andet udstyr i dette miljø

(e) "elektromagnetisk forstyrrelse": et elektromagnetisk fænomen, der kan forringe udstyrs funktion

(f) "immunitet": udstyrs evne til at fungere efter hensigten, uden at dets funktion forringes af en elektromagnetisk forstyrrelse

(g) "harmoniseret standard": en teknisk specifikation vedtaget af et anerkendt standardiseringsorgan efter mandat fra Kommissionen i overensstemmelse med procedurerne i direktiv 98/34/EF med henblik på fastsættelse af et europæisk krav, hvis overholdelse ikke er obligatorisk.

2. I dette direktiv anses følgende for at være apparater som omhandlet i stk. 1, litra b):

(a) "komponenter og delmontager" beregnet til indbygning i et apparat af slutbrugeren, og som kan tænkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan tænkes at blive påvirket af sådanne forstyrrelser

(b) "færdige tilslutningsanordninger" beregnet til at blive tilsluttet et apparat af slutbrugeren med henblik på signaltransmission, der markedsføres uafhængigt af apparatet, og som kan tænkes at fremkalde eller overføre elektromagnetiske forstyrrelser, når de er tilsluttet dette.

Artikel 3 Markedsføring, ibrugtagning

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres og/eller ibrugtages udstyr, der - korrekt installeret og vedligeholdt, samt anvendt efter hensigten - opfylder kravene i dette direktiv.

Artikel 4 Fri omsætning af udstyr

1. Medlemsstaterne kan ikke af grunde, der vedrører elektromagnetisk kompatibilitet, modsætte sig, at udstyr, der opfylder dette direktivs bestemmelser, markedsføres og/eller tages i brug på deres område.

2. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for anvendelse i en medlemsstat af særlige foranstaltninger vedrørende ibrugtagning eller anvendelse af udstyr, der er truffet med henblik på en bestemt lokalitet for at afhjælpe et eksisterende eller forventet problem vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet, eller foranstaltninger, der er truffet af sikkerhedsgrunde med henblik på at beskytte offentlige telekommunikationsnet eller modtage- eller sendestationer. Medlemsstaterne meddeler disse foranstaltninger i overensstemmelse med proceduren i direktiv 98/34/EF.

3. Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på handelsmesser og udstillinger, ved demonstrationer og lignende lejligheder vises udstyr, som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at det ved synlig skiltning klart er anført, at dette udstyr ikke må markedsføres eller tages i brug, inden det er bragt i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 5 Væsentlige krav

Det i artikel 1 omhandlede udstyr skal opfylde de væsentlige krav i bilag I.

Artikel 6 Harmoniserede standarder

1. Udstyrs overensstemmelse med de relevante harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, skaber en formodning i medlemsstaterne om overensstemmelse med de i bilag I omhandlede væsentlige krav, som disse standarder vedrører.

2. De nærmere regler for anvendelsen af harmoniserede standarder er fastlagt i bilag V.

3. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen finder, at en harmoniseret standard ikke fuldstændigt opfylder de i bilag I omhandlede væsentlige krav, indbringer medlemsstaten eller Kommissionen sagen for det stående udvalg, der er nedsat ved direktiv 98/34/EF (herefter benævnt "udvalget"), og anfører årsagerne hertil. Udvalget afgiver straks udtalelse.

4. På baggrund af udvalgets udtalelse træffer Kommissionen en af følgende afgørelser med hensyn til referencen for den pågældende harmoniserede standard:

(a) ikke at offentliggøre den

(b) at offentliggøre den med forbehold

(c) at bibeholde referencen i den i stk. 1 anførte publikation

(d) at fjerne referencen i den i stk. 1 anførte publikation.

Kommissionen underretter straks medlemsstaterne om sin afgørelse.

Kapitel II APPARATER

Artikel 7 Procedure for overensstemmelsesvurdering af apparater

1. Til påvisning af et apparats overensstemmelse med dette direktiv med henblik på dets markedsføring og/eller ibrugtagning anvendes den i stk. 2-5 fastsatte procedure for overensstemmelsesvurdering.

2. Fabrikanten eller dennes repræsentant, der er etableret i Fællesskabet, udarbejder teknisk dokumentation, der beviser, at apparatet er i overensstemmelse med de væsentlige krav i dette direktiv.

I den tekniske dokumentation kan indgå en rapport fra det i artikel 11 omhandlede bemyndigede organ, der bekræfter apparatets overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i bilag I. Fabrikanten bestemmer, hvad der skal vurderes og i hvilket omfang.

Den tekniske dokumentation skal kunne stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i en periode på mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af apparatet.

3. Et apparats overensstemmelse med alle relevante væsentlige krav attesteres ved en EF-overensstemmelseserklæring, der udstedes af fabrikanten eller dennes repræsentant, der er etableret i Fællesskabet.

EF-overensstemmelseserklæringen skal kunne stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i en periode på mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af apparatet.

4. Hvis hverken fabrikanten eller dennes repræsentant er etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at stille EF-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder den person, der markedsfører apparatet i Fællesskabet.

5. Den tekniske dokumentation og EF-overensstemmelseserklæringen udarbejdes efter bestemmelserne i bilag II.

Artikel 8 CE-mærkning

1. Et apparat, hvis overensstemmelse med dette direktiv er fastslået efter proceduren i artikel 7, skal være forsynet med CE-mærkningen, der attesterer dette. Ansvaret for anbringelsen af CE-mærkningen påhviler fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant.

CE-mærkningen anbringes efter bestemmelserne i bilag III.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at forbyde, at der på et apparat eller på dets emballage eller brugsanvisning anbringes mærkning, der kan vildlede tredjemand med hensyn til CE-mærkningens betydning og/eller grafiske udformning.

3. Der kan på apparatet, emballagen eller brugsanvisningen anbringes anden mærkning, forudsat at denne ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller letlæselig.

4. Konstaterer en kompetent myndighed, at CE-mærkningen er blevet anbragt uberettiget, sørger fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant for, at apparatet kommer til at opfylde bestemmelserne om CE-mærkning på de betingelser, som den berørte medlemsstat har fastsat (jf. dog artikel 9).

Artikel 9 Beskyttelsesklausuler

1. Konstaterer en medlemsstat, at et apparat, der er forsynet med CE-mærkningen, ikke opfylder kravene i dette direktiv, træffer den alle fornødne foranstaltninger for at trække det pågældende apparat tilbage fra markedet, forbyde markedsføring eller ibrugtagning af det eller begrænse dets frie bevægelighed.

2. Den berørte medlemsstat underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en sådan foranstaltning, anfører årsagerne hertil og præciserer, om den manglende overensstemmelse skyldes:

(a) manglende opfyldelse af de væsentlige krav i bilag I, når apparatet ikke opfylder de i artikel 6 nævnte harmoniserede standarder

(b) ukorrekt anvendelse af de i artikel 6 nævnte harmoniserede standarder

(c) en mangel i de i artikel 6 nævnte harmoniserede standarder.

3. Kommissionen hører snarest muligt de berørte parter, hvorefter den meddeler medlemsstaterne, om den finder foranstaltningen berettiget eller ej.

4. Er den i stk. 1 omhandlede foranstaltning begrundet i en mangel i de harmoniserede standarder, og agter den berørte medlemsstat at opretholde foranstaltningen, forelægger Kommissionen, efter at have hørt parterne, sagen for udvalget og indleder proceduren i artikel 6, stk. 3.

5. Hvis det ikke-konforme apparat er ledsaget af den i artikel 7, stk. 2, omhandlede rapport, træffer den berørte medlemsstat passende foranstaltninger mod den, der har udarbejdet rapporten, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 10 Afgørelser om tilbagetrækning af eller forbud mod apparater eller om begrænsning af apparaters frie bevægelighed

1. Enhver afgørelse i medfør af dette direktiv om at trække et apparat tilbage fra markedet, forbyde eller begrænse markedsføring eller ibrugtagning af det eller begrænse dets frie bevægelighed skal begrundes nøje. En sådan afgørelse meddeles straks den berørte part, der samtidig underrettes om de retsmidler, han råder over i henhold til den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat, og om de tidsfrister, der gælder for disse retsmidler.

2. Inden der træffes en afgørelse som omhandlet i stk. 1, skal fabrikanten, dennes repræsentant eller andre berørte parter have mulighed for at fremsætte deres synspunkter, medmindre en sådan høring ikke er mulig på grund af foranstaltningens hastende karakter, hvilket især kan være begrundet i hensynet til almenvellet.

Artikel 11 Bemyndigede organer

1. Medlemsstaterne udpeger de organer, der er kompetente til at udarbejde de i artikel 7, stk. 2, omhandlede rapporter (bemyndigede organer), og giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse herom.

Det anføres i meddelelsen, om disse organer er kompetente i forbindelse med alle de apparater, der er omfattet af dette direktiv, eller om deres ansvar er begrænset til særlige aspekter.

2. Medlemsstaterne anvender kriterierne i bilag IV ved vurderingen af de bemyndigede organer.

3. De organer, der opfylder de i de relevante harmoniserede standarder fastsatte vurderingskriterier, formodes at opfylde kriterierne i bilag IV, der er omfattet af disse harmoniserede standarder. Kommissionen offentliggør referencerne for disse standarder i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. Kommissionen offentliggør en liste over bemyndigede organer i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Kommissionen sørger for, at listen ajourføres.

5. Finder en medlemsstat, at et bemyndiget organ ikke længere opfylder kriterierne i bilag IV, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Kommissionen fjerner derefter det pågældende organ fra den i stk. 4 nævnte liste.

Kapitel III FASTE ANLÆG

Artikel 12 Faste anlæg

1. Apparater, der markedsføres, og som kan indbygges i et fast anlæg, er omfattet af alle relevante bestemmelser for apparater i dette direktiv.

Bestemmelserne i artikel 5, 7 og 8 er dog ikke obligatoriske for apparater, der er udformet specielt med henblik på indbygning i et bestemt fast anlæg og i øvrigt ikke findes i handelen. Et sådant apparat skal være ledsaget af informationsmateriale, hvori det oplyses, hvor det faste anlæg befinder sig, og hvilke forholdsregler der skal træffes med henblik på indbygning af apparatet i det faste anlæg, således at det ikke bevirker, at det pågældende anlægs overensstemmelse med beskyttelseskravene forringes. Dette materiale skal endvidere indeholde de i bilag I, punkt 4, litra a) og b), omhandlede oplysninger.

2. Hvis der er tegn på, at et fast anlæg ikke er i overensstemmelse med kravene, især hvis der er klaget over forstyrrelser fremkaldt af anlægget, kan de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat anmode om bevis for, at det faste anlæg opfylder bestemmelserne, og hvis det er relevant, iværksætte en vurdering.

Hvis der er konstateret manglende overensstemmelse, kan de kompetente myndigheder pålægge passende foranstaltninger med henblik på at bringe anlægget i overensstemmelse med beskyttelseskravene i bilag I.

3. Medlemsstaterne fastsætter de nødvendige bestemmelser med henblik på udpegning af den eller de personer, der skal have ansvaret for et fast anlægs overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.

Kapitel IV AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13 Ophævelse

Direktiv 89/336/EØF ophæves fra den [anvendelsesdato [12]].

[12] Anvendelsesdatoen er lig med offentliggørelsesdatoen + 30 måneder.

Henvisninger til direktiv 89/336/EØF betragtes som henvisninger til dette direktiv og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VI.

Artikel 14 Overgangsbestemmelser

Medlemsstaterne modsætter sig ikke markedsføring og/eller ibrugtagning af udstyr, der opfylder bestemmelserne i direktiv 89/336/EØF, og som blev markedsført inden den [anvendelsesdato + 2 år].

Artikel 15 Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [anvendelsesdato - 6 måneder]. De underretter straks Kommissionen herom. De anvender disse bestemmelser fra den [anvendelsesdato].

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 16 Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 17 Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I Væsentlige krav

1. Beskyttelseskrav

1. Udstyr skal være udformet og fremstillet under hensyn til det aktuelle tekniske niveau således, at:

(a) det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at radio- og telekommunikationsudstyr eller andet udstyr kan fungere efter hensigten

(b) det har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med dets tilsigtede anvendelse, og som gør, at dets funktion ikke forringes i uacceptabel grad.

2. Særlige krav til apparater

2. Vurdering af elektromagnetisk kompatibilitet:

Fabrikanten skal gennemføre en vurdering af apparatets elektromagnetiske kompatibilitet baseret på relevante fænomener med henblik på at opfylde beskyttelseskravene i punkt 1.

Ved vurderingen af den elektromagnetiske kompatibilitet skal der tages hensyn til alle normale tilsigtede driftsforhold.

Hvis apparatet kan konfigureres på forskellige måder, skal vurderingen af dets elektromagnetiske kompatibilitet bekræfte, at apparatet opfylder kravene i punkt 1 i alle mulige konfigurationer, der af fabrikanten er angivet som repræsentative for normal anvendelse i overensstemmelse med formålet.

3. Eksterne hjælpeanordninger:

Alle apparater skal opfylde de i punkt 1 omhandlede beskyttelseskrav uden anvendelse af eksterne hjælpeanordninger såsom filtrering og afskærmning, medmindre disse anordninger, herunder den fornødne brugsanvisning, markedsføres sammen med apparatet som en funktionel enhed.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på apparater, der er beregnet til at blive installeret af en person med teknisk kompetence på området elektromagnetisk kompatibilitet. I sådanne tilfælde er det ikke nødvendigt, at de eksterne anordninger markedsføres sammen med apparatet, forudsat at de findes i handelen, og at kravene til deres karakteristika med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet er fyldestgørende beskrevet i apparatets brugsanvisning.

Tilslutningsanordninger såsom stik og kabler, der skal opfylde særlige krav, for at apparatet kan stemme overens med beskyttelseskravene i punkt 1, skal ikke nødvendigvis markedsføres sammen med apparatet, hvis de findes i handelen og kravene til deres egenskaber er fyldestgørende beskrevet i apparatets brugsanvisning.

4. Oplysningskrav:

(a) Hvert enkelt apparat skal være identificeret ved angivelse af type, parti, serienummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det.

(b) Hver enkelt apparat skal være ledsaget af fabrikantens navn og adresse og, hvis fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, af navn og adresse på dennes repræsentant eller den i Fællesskabet etablerede person, der er ansvarlig for markedsføringen af apparatet i Fællesskabet.

(c) Fabrikanten skal oplyse eventuelle særlige forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med apparatets samling, installering, vedligeholdelse eller anvendelse for at sikre, at det - når det tages i brug - er i overensstemmelse med beskyttelseskravene i punkt 1.

(d) Apparater, der ikke opfylder beskyttelseskravene i boligområder, skal være ledsaget af en klar angivelse af denne begrænsning for anvendelsen.

5. Færdige tilslutningsanordninger:

(a) De i punkt 2 og 3 og punkt 4, litra c) og d), fastsatte krav til apparater finder ikke anvendelse på færdige tilslutningsanordninger.

(b) Færdige tilslutningsanordninger skal være udformet og fremstillet på en sådan måde, at de opfylder beskyttelseskravene i punkt 1, når de - under iagttagelse af eventuelle særlige forholdsregler som omhandlet nedenfor - tilsluttes de apparater, de er bestemt til.

(c) Færdige tilslutningsanordninger skal være ledsaget af oplysninger om de tekniske karakteristika ved det apparat, som de er beregnet til at blive tilsluttet, og af oplysninger om eventuelle særlige forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med tilslutningen til det pågældende apparat for at opfylde beskyttelseskravene i punkt 1.

3. Særlige krav til faste anlæg

6. Installering og tilsigtet anvendelse af komponenter:

Et fast anlæg skal installeres i overensstemmelse med god teknisk praksis og under iagttagelse af oplysningerne om dets komponenters tilsigtede anvendelse med henblik på at opfylde beskyttelseskravene i punkt 1.

BILAG II Teknisk dokumentation, EF-overensstemmelseserklæring

1. Teknisk dokumentation

Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere apparatets overensstemmelse med de væsentlige krav. Den skal gøre rede for apparatets udformning og fremstilling og skal bl.a. indeholde:

-en generel beskrivelse af apparatet

-en rapport om overensstemmelse med de i givet fald helt eller delvist anvendte harmoniserede standarder

-hvis fabrikanten ikke eller kun delvist har anvendt harmoniserede standarder, en redegørelse for de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde direktivets væsentlige krav, herunder en beskrivelse af vurderingen af den elektromagnetiske kompatibilitet i henhold til bilag I, resultaterne af konstruktionsberegninger, undersøgelser, prøverapporter osv.

-fakultativt - som en del af den tekniske dokumentation - en rapport fra et bemyndiget organ, der bekræfter apparatets overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i bilag I.

2. EF-overensstemmelseserklæring

EF-overensstemmelseserklæringen skal mindst indeholde følgende elementer:

-en henvisning til dette direktiv

-identificering af det apparat, den vedrører (jf. bilag I, punkt 4, litra a)

-fabrikantens navn og adresse og, hvis det er relevant, navn og adresse på dennes repræsentant i Fællesskabet

-dateret henvisning til de specifikationer, som apparatet er i overensstemmelse med, og som ligger til grund for erklæringen om overensstemmelse med dette direktiv

-dato og sted for udstedelsen af erklæringen

-identificering og underskrift af den person, der har fået fuldmagt til at forpligte fabrikanten eller dennes repræsentant.

BILAG III CE-mærkning

CE-mærkningen består af bogstaverne "CE" i følgende udformning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

CE-mærkningen skal være mindst 5 mm høj. Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes.

CE-mærkningen anbringes på apparatet eller på mærkepladen. Når apparatet er af en sådan art, at det ikke er muligt eller berettiget at anbringe CE-mærkningen på det, anbringes denne på emballagen, når en sådan findes, og på de ledsagende dokumenter.

Hvis apparatet er omfattet af andre direktiver, som vedrører andre aspekter, og som også foreskriver CE-mærkning, angiver denne mærkning, at apparatet også opfylder bestemmelserne i disse andre direktiver.

Hvis fabrikanten i henhold til et eller flere af disse direktiver kan vælge, hvilken ordning han vil anvende i en overgangsperiode, viser CE-mærkningen imidlertid kun, at apparatet opfylder de direktiver, som fabrikanten anvender. I så fald skal referencerne vedrørende de anvendte direktiver, som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, anføres på de dokumenter, vejledninger eller instruktioner, der kræves i henhold til direktiverne, og som ledsager de pågældende apparater.

BILAG IV Kriterier for vurdering af de organer, der skal gives meddelelse om

1. De organer, som medlemsstaterne udpeger, skal opfylde følgende mindstekrav:

(a) de skal råde over det nødvendige personale og apparatur

(b) personalet skal have teknisk kompetence og faglig og personlig integritet

(c) personalet skal være uafhængigt hvad angår udarbejdelsen af de rapporter og udførelsen af de overvågningsopgaver, der er omhandlet i dette direktiv

(d) personalet, herunder teknikerne, skal være uafhængige af alle berørte parter, grupper og personer, der direkte eller indirekte har interesser i det pågældende udstyr

(e) personalet har tavshedspligt

(f) der skal tegnes en ansvarsforsikring, medmindre staten på grundlag af national ret påtager sig erstatningsansvaret.

2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kontrollerer jævnligt, at kravene i punkt 1 er opfyldt.

BILAG V Anvendelse af harmoniserede standarder

1. Korrekt anvendelse af alle relevante harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, svarer til gennemførelse af vurderingen af elektromagnetisk kompatibilitet som omhandlet i punkt 2 i bilag I.

2. Ved opfyldelse af en harmoniseret standard forstås overensstemmelse med dens forskrifter (f.eks. grænseværdier) og påvisning heraf ved hjælp af de metoder, som den harmoniserede standard beskriver eller henviser til.

3. Formodningen om overensstemmelse i kraft af anvendelsen af en eller flere harmoniserede standarder er begrænset til den eller de anvendte harmoniserede standarders anvendelsesområde og de relevante væsentlige krav, der er omfattet af den eller de pågældende harmoniserede standarder.

4. Harmoniserede standarder skal vælges og anvendes i henhold til bestemmelserne i de relevante standardiseringsdokumenter. Referencen til disse dokumenter offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

BILAG VI Sammenligningstabel

Direktiv 89/336/EØF // Nærværende direktiv

Artikel 1, nr. 1 // Artikel 2, stk. 1, litra a), b) og c)

Artikel 1, nr. 2 // Artikel 2, stk. 1, litra e)

Artikel 1, nr. 3 // Artikel 2, stk. 1, litra f)

Artikel 1, nr. 4 // Artikel 2, stk. 1, litra d)

Artikel 1, nr. 5 og 6 // -

Artikel 2, stk. 1 // Artikel 1, stk. 1

Artikel 2, stk. 2 // Artikel 1, stk. 4

Artikel 2, stk. 3 // Artikel 1, stk. 2, litra c)

Artikel 3 // Artikel 3

Artikel 4 // Artikel 5 og bilag I

Artikel 5 // Artikel 4, stk. 1

Artikel 6 // Artikel 4, stk. 2

Artikel 7, stk. 1, litra a) // Artikel 6, stk. 1 og 2, og bilag V

Artikel 7, stk. 1, litra b) // -

Artikel 7, stk. 2 // -

Artikel 7, stk. 3 // -

Artikel 8, stk. 1 // Artikel 6, stk. 3 og 4

Artikel 8, stk. 2 // -

Artikel 9, stk. 1 // Artikel 9, stk. 1 og 2

Artikel 9, stk. 2 // Artikel 9, stk. 3 og 4

Artikel 9, stk. 3 // Artikel 9, stk. 5

Artikel 9, stk. 4 // Artikel 9, stk. 3

Artikel 10, stk. 1, første afsnit // Artikel 7

Artikel 10, stk. 1, andet afsnit // Artikel 8

Artikel 10, stk. 2 // Artikel 7

Artikel 10, stk. 3 // -

Artikel 10, stk. 4 // -

Artikel 10, stk. 5 // Artikel 7

Artikel 10, stk. 6 // Artikel 11

Artikel 11 // Artikel 13

Artikel 12 // Artikel 15

Artikel 13 // Artikel 17

Bilag I, afsnit 1 // Bilag II, afsnit 2

Bilag I, afsnit 2 // Bilag III

Bilag II // Bilag IV

Bilag III // -

KONSEKVENSANALYSE FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'er)

Forslagets titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om elektromagnetisk kompatibilitet

Dokumentets referencenummer

Forslaget

Formålet med dette forslag til direktiv er at sørge for fri bevægelighed for de produkter, det omhandler, ved at sikre et homogent elektromagnetisk miljø og korrekt fungerende produkter. De produkter, det drejer sig om, er først og fremmest elektriske og elektroniske apparater, færdige tilslutningsanordninger beregnet til at blive tilsluttet et apparat af slutbrugeren med henblik på signaltransmission samt faste anlæg, der er bygget under anvendelse af sådanne apparater.

Dette forslag til direktiv er baseret på artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og er en ændring af det nugældende direktiv 89/336/EØF. Det imødekommer det ønske om forenkling, som alle økonomiske aktører har givet udtryk for, idet det giver en bedre definition af visse begreber og tydeliggør formuleringer, der vanskeliggjorde anvendelsen af det nuværende direktiv. Anvendelsesområdet er desuden blevet omdefineret for at gøre det klarere og for at medtage visse yderligere produkter.

Dette forslag til direktiv har sin oprindelse i tredje fase af Slim-programmet, herunder især Slim-gruppens henstillinger, der er godkendt af Kommissionen (KOM(1999) 88).

Forslaget er blevet særdeles positivt modtaget af de berørte parter og skønnes at imødekomme markedskravene. Det følger subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, som det kræves af Fællesskabets retsakter.

Konsekvenser for virksomhederne

Dette forslag til direktiv dækker alle elektriske og elektroniske sektorer, herunder husholdningsapparater, informationsteknologi og telekommunikation.

Som uddybet i begrundelsen er resultaterne vedrørende konsekvenserne for virksomhederne baseret på både en uafhængig konsekvensanalyse ("Cost benefit analysis on the draft amendment of the EC Directive on electromagnetic compatibility", RPA Ltd, januar 2002) og en undersøgelse foretaget på Kommissionens foranledning af et virksomhedspanel vedrørende det indre marked. Resultaterne af konsekvensanalysen er baseret på en høringsproces, under hvilken der blev taget kontakt til over 410 europæiske og internationale organisationer repræsenterende fabrikanter af apparater, installatører og brugere af anlæg, certificeringslaboratorier, erhvervsmæssige og private brugere af udstyr og forbrugere af apparater, brugere og operatører af radio- telekommunikations- og elnet samt offentlige myndigheder.

Begge undersøgelser viste, at små og mellemstore virksomheder udgjorde ca. 60 % af de berørte virksomheder svarende til i alt 800 mio. produkter om året, og at sektorens samlede årlige omsætning beløb sig til ca. 400 mia. EUR. Disse virksomheder findes fordelt på hele Fællesskabets område. Dog tegner Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige sig for 75 % af det fremstillede udstyr.

Størsteparten af de virksomheder, der fremstiller de i dette direktivforslag omhandlede produkter, skal i forvejen anvende direktiv 89/336/EØF. Følgelig skal de ikke træffe særlige foranstaltninger for at opfylde de nye bestemmelser. Den nye sektor, der nu er medtaget i direktivets anvendelsesområde, består hovedsagelig af fabrikanter af færdige tilslutningsanordninger beregnet til at blive tilsluttet et apparat af slutbrugeren med henblik på signaltransmission, og der er fortrinsvis tale om små og mellemstore virksomheder. Forslaget får derfor ikke nogen indvirkning af betydning på økonomien som helhed. Det forventes derfor ikke at få indvirkning på hverken beskæftigelsen eller på investeringer eller etableringen af nye virksomheder. Dog vil der måske ske en stigning i de kompetente organers virksomhed. Det konkluderedes i konsekvensanalysen, at fabrikanter af EMC-produkter i EU vil få nettoomkostninger beløbende sig til 2,1 mia. EUR, hvilket svarer til 0,1 % af sektorens omsætning, fordelt over en periode på 8 år.

Dette forslag indeholder ingen særlige foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder, eftersom procedurerne for overensstemmelsesvurdering i direktivforslaget allerede er reduceret til en simpel overensstemmelseserklæring udstedt af fabrikanten uden obligatorisk inddragelse af tredjemand.

Høring

Kommissionen har, lige fra den påbegyndte arbejdet på dette forslag, gennem Slim-arbejdsgruppen vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet samarbejdet med alle berørte faglige organisationer, herunder fabrikanter, forsyningsvirksomheder, certificeringsorganer osv. Under udarbejdelsen af dette forslag til direktiv er otte udkast blevet drøftet i Slim-arbejdsgruppen og offentliggjort på Kommissionens websted for at nå det bredest mulige spektrum af berørte parter. Følgende sammenslutninger og organisationer er hørt om forslaget:

(1) Fabrikanter

-ORGALIME Liaison Group of the European Mechanical, Electrical, Electronic and Metalworking Industries

-EURELECTRIC Union of Electricity Industry

-EICTA European Information, Communications and Consumer Electronics Technology Industry Association

-EACM European Association of Consumer Electronics Manufacturers

-EUROPACABLE European Confederation of National Associations of Manufactures of Insulated Wire and Cable

(2) Brugere

-ANEC European Association for the co-ordination of consumer representation in standardisation

(3) Andre

-CEN Den Europæiske Komité for Standardisering

-CENELEC Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering

-ETSI Det Europæiske Institut for Standardisering inden for Telekommunikationssektoren

-ECACB Gruppen af kompetente organer på EMC-området

Konklusioner

Konsekvensanalysen resulterede i en henstilling om at foretage en ændring af direktivet. Herudover er det Kommissionens opfattelse, at de påpegede omkostninger skal ses i forhold til de fordele, der følger med forslaget. Fordelene vil bl.a. være et mere velfungerende indre marked, større fleksibilitet for markedsaktørerne og et bedre beskyttelsesniveau for bestemte produkter. Forslaget vil også forbedre de værktøjer, der stilles til rådighed for de kompetente myndigheder til markedsovervågning, hvilket vil sikre mere loyal konkurrence mellem markedsaktørerne.