Forslag til RÅDETS FORORDNING om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Indledning

Vedlagte forslag er tænkt som en ny rammeforordning for den fælles fiskeripolitik til afløsning af Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 og (EØF) nr. 101/76.

Meddelelsen om reformen af den fælles fiskeripolitik ("Vejviser"), der ledsager dette forslag, giver baggrunden og opstiller de vigtigste mål for reformen af den fælles fiskeripolitik.

Kapitel I Anvendelsesområde og mål

Den fælles fiskeripolitik bør omfatte alle aktiviteter, der udnytter fisk, krebsdyr og bløddyr (i forordningsforslaget kaldt levende akvatiske ressourcer). I den fælles fiskeripolitik bør der indgå foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af ressourcer, betingelser for adgang til farvande og ressourcer, strukturpolitik og flådeforvaltning, kontrol og håndhævelse, akvakultur, markeder og internationale forbindelser.

I dette forslag kommer man dog ikke nærmere ind på strukturpolitik (bortset fra foranstaltninger, der berører flåden), akvakultur, markeder og internationale forbindelser. Disse spørgsmål vil enten blive taget op senere i form af yderligere kommissionsinitiativer som led i reformen (akvakultur og internationale forbindelser) eller er allerede reguleret gennem EF-bestemmelser, som efter Kommissionens mening ikke bør revideres på nuværende tidspunkt (den fælles markedsordning for fiskerivarer og strukturforanstaltninger, der ikke vedrører flåden). Dette forslag er koncentreret om bevarelse af fiskebestandene og om begrænsning af den indvirkning på miljøet, som fiskerirelaterede foranstaltninger til justering af fiskekapacitet og til kontrol og håndhævelse af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik har. Forslaget vedrører også beslutnings- og samrådsprocedurerne.

Det egentlige formål med den fælles fiskeripolitik er at sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig måde.

EF har behov for at få nye rammebestemmelser, der giver mulighed for at træffe sammenhængende fiskeriforvaltningsforanstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet. Disse rammebestemmelser bør være tydelige med hensyn til ansvarsfordeling på EF-plan, nationalt plan og lokalt plan, ligesom de bør indføre beslutningsprocedurer baseret på sund videnskabelig rådgivning, gøre det lettere at få aktørerne mere massivt inddraget og sikre sammenhængen med andre EF-politikker.

Kapitel II Bevarelse og bæredygtighed

Den vigtigste faktor i forbindelse med bevarelse og bæredygtig udvikling af de levende akvatiske ressourcer i havet, der kan styres gennem forvaltning, er fiskeridødeligheden, der er den del af en fiskepopulation, som hvert år fanges i de fiskerier, der udnytter populationen. Andre vigtige faktorer er i større eller mindre omfang forudsigelige, men kan ikke styres af fiskeriforvalterne. Den eneste måde, man kan bevare de udnyttede populationer på og sikre, at de udvikler sig på en bæredygtig måde, er derfor ved at styre fiskeridødeligheden.

Et andet forvaltningsmål er at minimisere fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer og navnlig på ikke-målarter og følsomme habitater.

Disse mål kan nås på mange måder. Man kan fx indføre fangstbegrænsning (dvs. begrænse fiskeriets output), fiskeriindsatsbegrænsning (dvs. begrænse fiskeriets input) og diverse foranstaltninger til beskyttelse af ungfisk eller ikke-målarter (normalt kaldet tekniske foranstaltninger). Ud over disse grundelementer bør der opstilles videnskabeligt baserede mål for fiskeridødelighed og populationsstørrelse, ligesom det bør fastsættes, hvor mange og hvilke typer fiskerfartøjer der har lov til at fiske, og om muligt bør der også skabes incitamenter til fremme af fangstmetoder, hvor ungfisk eller ikke-målarter undgår at blive fanget. Kommissionen foreslår, at EF gør brug af alle disse elementer.

Desuden foreslår Kommissionen, at EF opgiver den nuværende praksis, hvor det en gang om året besluttes, hvordan fiskebestandene skal forvaltes. Denne praksis har ikke reduceret fiskeridødeligheden tilstrækkeligt og har været årsag til, at mange fiskebestande er blevet ødelagt.

Kommissionen foreslår, at fiskebestande skal forvaltes strategisk på flerårig basis og på en sådan måde, at bestande i givet fald genopbygges til bæredygtige niveauer og derefter holdes på disse niveauer. Denne metode bliver obligatorisk for bestande uden for sikre biologiske grænser. I de flerårige forvaltningsplaner skal der opstilles mål, der tager hensyn til den videnskabelige rådgivning, og ud fra hvilke bestandenes tilstand kan måles. Forvaltningsplanerne bør også indeholde definerede fangststrategier, der er afgørende, hvilken metode der skal anvendes til fastsættelse af fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger.

Kommissionen foreslår, at Rådet træffer beslutning om de strategiske ellementer i de flerårige forvaltningsplaner, og at Kommissionen, når forvaltningsplanerne har været anvendt i ét år, bistået af en forvaltningskomité træffer beslutning om den videre gennemførelse, der primært baseres på tekniske kriterier.

Det bør sideløbende med begrænsninger af fiskeriindsatsen (dvs. den tid et fiskerfartøj med en given maskineffekt er på havet) overvejes at lade fangstbegrænsninger og tekniske foranstaltninger indgå som et væsentligt element i den flerårige forvaltning.

Der foreslås også en række ændringer for så vidt angår hasteforanstaltninger og nationale foranstaltninger inden for 12-sømilezonen:

- Der må indføres en procedure, der giver Kommissionen mulighed for at træffe hasteforanstaltninger, så Kommissionen straks kan gribe ind, hvis der opstår alvorlig fare for ressourcers bevarelse. Dette forslag ændrer de tidsmæssige begrænsninger, der ved forordning (EØF) nr. 3760/92 er fastsat for sådanne foranstaltninger (ét år i stedet for seks måneder), så der bliver tilstrækkelig tid til at vedtage mere definitive EF-foranstaltninger, ligesom der indføres samråd med medlemsstaterne, hvis en sådan foranstaltning træffes på anmodning af en medlemsstat.

- Det foreslås, at en medlemsstat får tilladelse til at træffe ikke-diskriminatoriske bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger inden for 12-sømilezonen for alle fartøjer, der fisker inden for dette område. Der indføres en proceduremæssig sikring, således at andre medlemsstater og de relevante regionale rådgivende råd (se kapitel VI) får mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger over for Kommissionen, hvis foranstaltningerne skal gælde for andre medlemsstaters fartøjer. Rådet kan inden 20 arbejdsdage træffe en anden beslutning.

- Det foreslås, at medlemsstaterne bemyndiges til i farvande under deres jurisdiktion at træffe hasteforanstaltninger gældende for alle fartøjer i højst tre måneder, forudsat at bestandene er i alvorlig og uforudset fare, og at enhver forsinkelse vil resultere i skader, som det ville være vanskeligt at genoprette. Denne bestemmelse skal erstatte artikel 45, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 850/98, som er en lignende bestemmelse, men uden tidsbegrænsning. Der indføres en proceduremæssig sikring, således at de relevante regionale rådgivende råd får mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger over for Kommissionen. Rådet kan inden 20 arbejdsdage træffe en anden beslutning.

Kapitel III Justering af fiskerikapacitet

Kommissionen har gentagne gange understreget svaghederne ved EF's flådepolitik. Ineffektive programmer til forvaltning af flådekapacitet og uhensigtsmæssige støtteordninger har ført til overkapacitet og deraf følgende svindende bestande. Disse politikker må revideres grundigt.

Der foreslås to nye typer foranstaltninger, som vil påvirke flådestrukturen:

a) foranstaltninger, der har direkte indvirkning på flådestørrelsen:

- fiskeriindsatsbegrænsninger som led i de flerårige forvaltningsplaner vil uundgåeligt reducere flådekapaciteten

- fastsættelse af referenceflådestørrelse medlemsstat for medlemsstat på basis af FUP IV-målene og et til-/afgangsforhold på 1:1 vil forhindre, at flådens kapacitet forøges generelt.

b) finansielle ledsageforanstaltninger:

- en kraftig beskæring af den offentlige støtte til investeringer i fiskerfartøjer og afskaffelse af støtten for overførsel af EF's overkapacitet til tredjelande vil forhindre, at fiskeriindsatsen vokser yderligere

- ydelse af højere ophugningspræmier til medlemsstaterne og om nødvendigt ekstra EF-medfinansiering for de fartøjer, der berøres mest af de flerårige forvaltningsplaner, vil fremme yderligere oplægning af fartøjer.

Vedlagte forslag dækker foranstaltningerne i litra a); forslag, der vedrører de finansielle foranstaltninger i litra b), fremlægges særskilt.

Hvis opstillingen af fiskeridødelighedsmål i de flerårige forvaltningsplaner omsættes til obligatoriske fiskeriindsatsbegrænsninger, vil mange medlemsstater være nødt til at reducere kapaciteten for at overholde begrænsningerne. Som det allerede er tilfældet vil enhver kapacitet, der er taget ud ved hjælp af offentlig støtte, blive trukket fra den referenceflådestørrelse, der fastsættes for hver medlemsstat. Når der først er indført en sådan ordning, vil de nationale flåder gradvis blive reduceret.

Forslaget giver også mulighed for at fastsætte nye parametre for flådekapacitet baseret på fiskeredskabstype i stedet for på fiskerfartøjers tonnage og maskineffekt. For at skabe større gennemsigtighed er det i forslaget fastsat, at flådeovervågningen skal forbedres gennem revision af EF's fiskerfartøjsfortegnelse, og at der skal indledes en virkelig dialog om flådepolitikken ved "peer review", der inddrager både medlemsstaterne og Kommissionen.

Kapitel IV Adgang til farvande og ressourcer

Kommissionen foreslår, at de nuværende restriktioner med hensyn til retten til at fiske inden for 12-sømilezonen, hvorefter det kun er fartøjer fra havnene i området eller til fartøjer fra andre medlemsstater med historiske rettigheder fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 der har adgang til området, bør fortsætte efter 31. december 2002. Disse bestemmelser har reduceret fiskeritrykket i havets biologisk mest følsomme områder og skabt økonomisk stabilitet for det kystnære fiskeri. Der er bred opbakning til at videreføre disse bestemmelser.

I alle andre EF-farvande foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne skal have lige adgang til fiskeressourcerne, uden at det dog tilsidesætter foranstaltninger truffet af Rådet eller, når det drejer sig om hasteforanstaltninger, af Kommissionen eller en medlemsstat.

Kommissionen foreslår, at man inden udgangen af 2003 ser på, om de øvrige adgangsbestemmelser, dvs. andre adgangsbestemmelser end adgangsbestemmelserne for medlemsstaternes 12-sømilezoner, er forenelige med målene for bevarelse og bæredygtig udnyttelse.

Kommissionen foreslår, at fordelingen af EF's fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er baseret på princippet om at bevare relativt stabile fiskeriaktiviteter, opretholdes. Det foreslås dog, at Rådet fastsætter en metode til fordeling af de enkelte bestande, så dette princip kan anvendes på en mere gennemsigtig måde. Der bør i beslutningen også tages hensyn til eventuelle særlige tildelingsbetingelser som de såkaldte Haag-præferencer. Som anført i vedlagte meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik, mener Kommissionen, at fremskridt i retning af større økonomisk virkelighed i fiskeriet vil åbne mulighed for at revidere disse ordninger på længere sigt.

Kommissionen minder Europa-Parlamentet og Rådet om, at Rådet efter artikel 14, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur inden den 31. december 2002 skal beslutte, hvilke bestemmelser der kan følge efter ordningerne i artikel 6 i sidstnævnte forordning (dvs. bestemmelser for adgang til fiskeri i 12-sømilezonen).

Kapitel V En EF-kontrol- og håndhævelsesordning

Det skal effektivt sikres, at bestemmelserne for udnyttelse af fiskebestandene overholdes. De nuværende ordninger er alt for ineffektive. Derfor indføres der i kapitel V en ny retlig ramme for en EF-kontrol- og håndhævelsesordning.

Ordningen er udformet således, at adgang til og udnyttelse af fiskebestandene kontrolleres i hele fiskerikæden, og at det sikres, at bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik, herunder strukturpolitikken og markedspolitikken, håndhæves. Medlemsstaternes og Kommissionens ansvar er gjort tydeligere, og det samme gælder betingelserne for udøvelse af fiskeri og dertil knyttede aktiviteter. Endvidere fastsættes det i ordningen, hvilke kontrol- og håndhævelsesinstrumenter der skal anvendes, og hvilke betingelser der skal gælde for samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne. Gennemførelsesbestemmelser vedtages alt efter tilfældet af Rådet og Kommissionen.

Med henblik herpå bør de vigtigste bestemmelser for kontrol, inspektion og håndhævelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, hvoraf visse allerede findes i forordning (EF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, indsættes i nærværende forordning. Nævnte forordning skal forblive i kraft, indtil alle fornødne gennemførelsesbestemmelser er vedtaget. Under denne ordning er det medlemsstaterne, der er ansvarlige for kontrol og håndhævelse. Hvis en medlemsstat ikke opfylder EF-forpligtelserne, kan den blive pålagt at yde erstatning til EF for eventuelle skader eller tab. Erstatningen kan helt eller delvis tildeles de medlemsstater, som har lidt tab.

Kommissionen er ansvarlig for at overvåge medlemsstaternes kontrol og håndhævelse og for at lette samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne. Kommissionen bør straks kunne træffe forebyggende foranstaltninger, hvis en eventuel overtrædelse fra medlemsstaternes side af EF-bestemmelserne bringer bevarelsen af bestande i fare.

Erhvervsdrivende må ikke udøve fiskeri eller dertil knyttede aktiviteter, medmindre de opfylder deres forpligtelser til at give oplysninger om deres aktiviteter og i påkommende tilfælde til at acceptere og samarbejde med observatører og inspektører. Hver medlemsstat skal oprette én myndighed, der er ansvarlig for indsamling og verifikation af fiskerioplysninger.

For at gøre opfølgningen af overtrædelser mere effektiv foreslås det, at medlemsstaterne, hvis der konstateres alvorlige overtrædelser, straks træffer foranstaltninger til at forhindre fartøjer i forsætte deres illegale virksomhed. Desuden foreslås det, at Rådet beslutter, hvilke sanktioner der skal træffes i tilfælde af alvorlige overtrædelser.

Samarbejdet og samordningen skal styrkes ved at definere medlemsstaternes ansvar, og ved at der vedtages mere vidtgående foranstaltninger. Medlemsstaternes kontrol af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik bør skærpes. Kommissionen kan foretage revision, undersøgelse, verifikation og inspektion for så vidt angår anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Kommissionen foreslår, at dens fiskeriinspektører får mere vidtrækkende beføjelser, og at EF-inspektørerne udpeges af medlemsstaterne direkte. Disse EF-inspektører rapporterer til deres respektive medlemsstater, men har ret til at foretage inspektion i EF-farvande og om bord på EF-fiskerfartøjer. Medlemsstaterne skal tillægge indholdet af inspektionsrapporter udarbejdet af EF-inspektører, inspektører fra en anden medlemsstat eller inspektører fra Kommissionen, samme værdi som indholdet af deres egne rapporter.

Kapitel VI Beslutningstagning og samråd

Denne del af forslaget indeholder en række nye elementer:

- Kommissionen foreslår hurtigere gennemførelse af internationale henstillinger ved at anvende forvaltningskomitéproceduren. Når det fx drejer sig om en foranstaltning truffet af en regional fiskeriorganisation, der får bindende virkning for EF efter udløbet af den fastsatte indsigelsesfrist, har EF ikke anden mulighed end at gennemføre foranstaltningen. Kommissionen foreslår, at sådanne foranstaltninger gennemføres efter forskriftskomitéproceduren.

- Det foreslås, at der oprettes regionale rådgivende råd for i højere grad at inddrage aktørerne i udviklingen af fiskeriforvaltningen på regionalt og lokalt plan.

De regionale rådgivende råd skal bestå af repræsentanter for alle parter, der har interesser i fiskeriforvaltningen i et givet havområde eller en given fiskerizone, og skal være tværnationale. De skal rådgive Kommissionen og i givet fald medlemsstaterne om fiskeriforvaltning i området og kan udøve andre aktiviteter, der er nødvendige, for at de kan udføre deres kerneopgaver. Der foreslås en procedure, hvorefter et regionalt rådgivende råd kan oprettes på anmodning af to eller flere medlemsstater på basis af en rådsbeslutning.

Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA), der blev oprettet i kommissionsregi, vil fortsat rådgive Kommissionen i horisontale fiskeripolitikspørgsmål.

- Kommissionen foreslår en udvidelse af arbejdsområdet for den nuværende Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), så der kan rådgives om alle fiskeriforvaltningsaspekter, herunder fx miljø- og socialspørgsmål. Kommissionen planlægger i løbet af nogle måneder at udarbejde en meddelelse om forbedring af den videnskabelige rådgivning vedrørende EF's fiskeriforvaltning.

Endelig er det planlagt at revidere bestemmelserne i kapitel II og III i 2008.

2002/0114 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C ... af ..., s... .

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2], og

[2] EFT C ... af ..., s... .

ud fra følgende betragtninger:

1) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 [3] af 20. december 1992 blev der oprettet en EF-ordning for fiskeri og akvakultur. Ifølge sidstnævnte forordning skal Rådet senest den 31. december 2002 træffe beslutning om eventuelle nødvendige justeringer.

[3] EFT L 389 af 31.12.1992, s. 1.

2) Mange fiskebestande er i fortsat tilbagegang, og derfor må den fælles fiskeripolitik styrkes, så det gennem bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer baseret på sund videnskabelig rådgivning og på forsigtighedsprincippet sikres, at fiskeriet kan overleve på lang sigt.

3) Den fælles fiskeripolitiks mål bør derfor være at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer og akvakulturen som led i en bæredygtig udvikling, idet der på en afbalanceret måde tages hensyn til de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter.

4) Det er vigtigt, at den fælles fiskeripolitik forvaltes efter princippet om god regeringsførelse, og at de foranstaltninger, der træffes, er forenelige med hinanden og i tråd med andre EF-politikker.

5) Det bliver lettere at opnå den tilstræbte bæredygtige udnyttelse, hvis fiskeriet forvaltes for flere år ad gangen ved hjælp af flerårige forvaltningsplaner for bestande. For bestande, der anses for at være uden for sikre biologiske grænser, er det en absolut prioritet, at der vedtages en flerårig forvaltningsplan. I tråd med den videnskabelige rådgivning kan det blive nødvendigt med væsentlige fiskeriindsatsbegrænsninger for disse bestande.

6) I disse flerårige forvaltningsplaner bør der opstilles mål for en bæredygtig udnyttelse af de pågældende bestande og fastsættes fangstregler, der regulerer, hvordan den årlige fangstmængde og fiskeriindsatsbegrænsning skal beregnes, ligesom der bør fastsættes andre specifikke forvaltningsforanstaltninger under hensyntagen også til indvirkningen på andre arter.

7) For at sikre, at bestande, som der ikke er opstillet flerårige forvaltningsplaner for, udnyttes på en bæredygtig måde, bør der for sådanne bestande fastsættes fangst- og/eller indsatsbegrænsninger.

8) Medlemsstaterne og Kommissionen bør have mulighed for at træffe hasteforanstaltninger, hvis der som følge af fiskeriaktiviteter opstår alvorlig fare for ressourcernes bevarelse eller for økosystemet, der kræver, at der straks gribes ind.

9) Medlemsstaterne bør bemyndiges til inden for deres 12-sømilezone at kunne træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger gældende for alle fartøjer, forudsat at sådanne foranstaltninger, når de gælder for fiskerfartøjer fra andre medlemsstater, er ikke-diskriminatoriske, og der har fundet forudgående samråd sted, og forudsat, at EF ikke har truffet foranstaltninger, der specifikt vedrører bevarelse og forvaltning inden for dette område.

10) EF-flåden bør reduceres, så den bringes i tråd med de disponible ressourcer, og der bør træffes specifikke foranstaltninger for at nå dette mål, herunder fastsættelse af referenceniveauer for fiskerikapacitet, der ikke må overskrides, en særlig EF-foranstaltning til fremme af ophugning af fiskerfartøjer samt nationale tilgangs-/afgangsordninger.

11) Hver medlemsstat skal føre et nationalt register over fiskerfartøjer, som bør stilles til rådighed for Kommissionen med henblik på overvågning af medlemsstaternes flådestørrelse.

12) I 1983 blev der indført regler, der begrænsede adgangen til fiskeressourcer inden for medlemsstaternes 12-sømilezone, og som har fungeret tilfredsstillende, og derfor bør de fortsat anvendes.

13) Selv om andre adgangsbegrænsninger som fastsat i EF-bestemmelserne bør opretholdes indtil videre, bør de tages op til revision, så det kan vurderes, om de er nødvendige for at sikre bæredygtige fiskerier.

14) På grund af fiskeriets alvorlige økonomiske situation og visse kystsamfunds afhængighed af fiskeriet må der skabes et relativt stabilt fiskeri ved at fordele fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne på basis af en forudsigelig andel af bestandene til hver medlemsstat.

15) For at sikre, at den fælles fiskeripolitik gennemføres effektivt, bør EF's kontrol- og håndhævelsesordning for fiskeri skærpes, og ansvarsfordelingen mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen bør gøres endnu klarere. Med henblik herpå bør de vigtigste bestemmelser for kontrol, inspektion og håndhævelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, hvoraf visse allerede findes i forordning (EF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, indsættes i nærværende forordning. Nævnte forordning skal forblive i kraft, indtil alle fornødne gennemførelsesbestemmelser er vedtaget.

16) Kontrol-, inspektions- og håndhævelsesbestemmelserne regulerer dels forpligtelserne for fiskerfartøjsførerne og de erhvervsdrivende i afsætningskæden, dels ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

17) EF bør kunne kræve erstatning fra medlemsstaterne i form af kvotefradrag, når reglerne i den fælles fiskeripolitik er blevet overtrådt, og overtrædelsen medfører tab af fælles ressourcer. Hvis der ikke er mulighed for kvotefradrag, kan kompensationen have form af en kvoteækvivalent. Hvis det fastslås, at en anden medlemsstat har lidt skade, fordi reglerne er blevet overtrådt, bør en del af eller hele erstatningen eller kompensationen tildeles den pågældende medlemsstat.

18) Medlemsstaterne bør være forpligtet til straks at træffe foranstaltninger til at forhindre, at fartøjer, der tages på fersk gerning i alvorlige overtrædelser som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1447/1999 af 24. juni 1999 om fastsættelse af en liste over de former for adfærd, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik [4], fortsætter med deres alvorlige overtrædelser. Endvidere må det sikres, at sådanne alvorlige overtrædelser straffes lige hårdt i alle medlemsstater.

[4] EFT L 167 af 2.7.1999, s. 5.

19) Kommissionen bør kunne træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at forhindre, at en eventuel overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik kommer til at skade de levende akvatiske ressourcer.

20) Kommissionen bør gives de fornødne beføjelser til at kunne opfylde sin forpligtelse til at kontrollere og evaluere medlemsstaternes gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

21) Samarbejdet og samordningen mellem alle relevante myndigheder bør styrkes, hvis det skal sikres, at alle regler i den fælles fiskeripolitik overholdes, navnlig ved at udveksle nationale fiskeriinspektører og ved at kræve, at medlemsstaterne tillægger inspektionsrapporter fra EF-inspektører, inspektører fra en anden medlemsstat eller inspektører fra Kommissionen samme værdi som deres egne rapporter, når det gælder konstatering af fakta.

22) Der bør indføres en forenklet procedure for gennemførelse af foranstaltninger, der er truffet som led i internationale aftaler, og som bliver bindende for EF, hvis EF ikke fremsætter indsigelser.

23) Eftersom de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, er forvaltningsforanstaltninger eller generelle foranstaltninger, jf. artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [5], bør de vedtages efter forvaltningsproceduren i afgørelsens artikel 4 eller forskriftsproceduren i afgørelsens artikel 5.

[5] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

24) For at bidrage til at nå den fælles fiskeripolitiks mål bør der oprettes regionale rådgivende råd, så de berørte parters viden og erfaringer kan komme den fælles fiskeripolitik til gode, og der kan tages hensyn til de forskelligartede forhold i EF-farvandene.

25) For at sikre, at der i den fælles fiskeripolitik gøres brug af den bedste videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, bør Kommissionen bistås af en egnet komité.

26) Efter proportionalitetsprincippet er det, for at nå det egentlige mål, som er en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte regler for bevarelse og udnyttelse af de pågældende ressourcer. Denne forordning er ikke mere vidtrækkende end nødvendigt for at nå de tilstræbte mål efter traktatens artikel 5, stk. 3.

27) På grund af de mange og omfattende ændringer bør Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 ophæves. Eftersom alle væsentlige bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 101/76 af 19. januar 1976 om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren [6] udgår, bør også denne forordning ophæves.

[6] EFT L 20 af 28.1.1976, s. 19.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel I Anvendelsesområde og mål

Artikel 1 Anvendelsesområde

Den fælles fiskeripolitik omfatter bevarelse og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter, for så vidt disse aktiviteter udøves på medlemsstaternes område eller i EF-farvande eller af EF-fiskerfartøjer eller borgere i medlemsstaterne.

Inden for disse rammer fastsættes der som led i den fælles fiskeripolitik sammenhængende foranstaltninger vedrørende bevarelse og forvaltning af levende akvatiske ressourcer og begrænsning af fiskeriets indvirkning på miljøet, betingelser for adgang til farvande og ressourcer, strukturpolitik og forvaltning af flådekapacitet, kontrol og håndhævelse, akvakultur, den fælles markedsordning og internationale forbindelser.

Artikel 2 Mål

1. Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig måde.

Med henblik herpå anvender EF forsigtighedsprincippet ved at træffe foranstaltninger til at beskytte og bevare de levende akvatiske ressourcer, at sikre en bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og at begrænse fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer mest muligt. EF skal tilstræbe, at fiskeriet efterhånden forvaltes efter økosystembaserede principper. EF skal tilstræbe at bidrage til at skabe et effektivt fiskeri i en økonomisk levedygtig og konkurrencedygtig fiskeri- og akvakultursektor, hvor dem, der er afhængige af fiskeriet, sikres en rimelig levestandard, samtidig med at der tages hensyn til forbrugerinteresserne.

2. Den fælles fiskeripolitik skal følge nedenstående principper om god regeringsførelse:

a) en klar afgrænsning af ansvaret på EF-plan, nationalt plan og lokalt plan

b) en beslutningsproces, der er baseret på sund videnskabelig rådgivning, og som giver rettidige resultater

c) udstrakt inddragelse af de berørte parter i alle stadier af politikken lige fra udarbejdelse til gennemførelse

d) sammenhæng med andre EF-politikker, navnlig miljø-, social-, regional-, udviklings- og forbrugerbeskyttelsespolitikken.

Artikel 3 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) EF-farvande: de farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion.

b) Fiskerfartøj: et fartøj, der er udstyret til og har tilladelse til at udnytte levende akvatiske ressourcer erhvervsmæssigt, herunder forsøgsfiskeri.

c) EF-fiskerfartøj: et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i EF.

d) Bæredygtig udnyttelse: udnyttelse af en bestand på en sådan måde, at det er usandsynligt, at det fremtidige udbytte af bestanden bringes i fare, og således, at den ikke har negativ indvirkning på de marine økosystemer.

e) Fiskeridødelighed: fangsten af en bestand i en given periode beregnet i forhold til den gennemsnitlige bestand, der er til rådighed for fiskeriet i den pågældende periode.

f) Bestand: en levende akvatisk ressource, der forekommer i et givet forvaltningsområde.

g) Fiskeriindsats: produktet af et fiskerfartøjs kapacitet og aktivitet; for en gruppe fartøjer er fiskeriindsatsen summen af fiskeriindsatsen for alle fartøjerne i gruppen.

h) Sikre biologiske grænser: indikatorer for en bestands tilstand eller udnyttelse, der, hvis disse grænser ikke overskrides, angiver, at der er kun er ringe risiko for overskridelse af visse grænsereferencepunkter.

i) Referencepunkter: anslåede værdier, der er fremkommet ved anvendelse af en godkendt videnskabelig procedure, og som svarer til ressourcens eller fiskeriets tilstand og kan anvendes som rettesnor for fiskeriforvaltning.

j) Fiskeriforvaltning efter forsigtighedsprincippet: forvaltning baseret på princippet om, at manglende pålidelige videnskabelige data ikke kan anvendes som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe foranstaltninger til bevarelse af målarter, tilknyttede eller afhængige arter og ikke-målarter samt deres miljø.

k) Bevarelsesreferencepunkter: grænser, der skal holde fangsterne inden for sikre biologiske grænser.

l) Fangstbegrænsning: en kvantitativ begrænsning af landinger af en bestand eller gruppe af bestande i en given periode.

m) Fiskerikapacitet: et fartøjs tonnage i BT og dets effekt i kW som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86. For visse typer fiskeri kan kapaciteten defineres som antallet og/eller størrelsen af et fartøjs fiskeredskaber.

n) Flådeafgang: sletning af et fartøj i en medlemsstats fiskerfartøjsregister. Så længe et fartøj fører en medlemsstats flag, er der ikke tale om flådeafgang.

o) Flådetilgang: registrering i en medlemsstats fiskerfartøjsregister af et fartøj, som har licens til erhvervsfiskeri.

p) Fiskerimuligheder: en fastsat ret til at fiske udtrykt i tal.

q) EF-fiskerimuligheder: EF's fiskerimuligheder i EF-farvande plus de samlede EF-fiskerimuligheder uden for EF-farvande minus de EF-fiskerimuligheder, der tildeles tredjelande.

Kapitel II Bevarelse og bæredygtighed

Artikel 4 Foranstaltningstyper

1. For at nå målene i artikel 2 træffer Rådet EF-foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri.

2. Foranstaltningerne i stk. 1 baseres på den foreliggende videnskabelige og tekniske rådgivning, og især de rapporter, der udarbejdes af komitéen oprettet efter artikel 34. De kan navnlig omfatte foranstaltninger for de enkelte bestande til begrænsning af fiskeridødeligheden og fiskeriets indvirkning på miljøet ved:

a) at der vedtages flerårige forvaltningsplaner efter artikel 5

b) at der opstilles mål for en bæredygtig udnyttelse af bestande

c) at fangsterne begrænses

d) at det fastsættes, hvor mange og hvilke typer fiskerfartøjer der må fiske

e) at fiskeriindsatsen begrænses

f) at der vedtages tekniske foranstaltninger, herunder:

i) foranstaltninger vedrørende fiskeredskabers konstruktion og anvendelsesmåde og vedrørende sammensætningen af de fangster, der må beholdes om bord ved fiskeri med sådanne redskaber

ii) etablering af områder og/eller perioder, hvor fiskeri er forbudt eller begrænset

iii) fastsættelse af mindstemål for de individer, der må beholdes om bord og/eller landes

iv) specifikke foranstaltninger til begrænsning af fiskeriets indvirkning på marine økosystemer og ikke-målarter

g) at skabe incitamenter, herunder også økonomiske, til fremme af mere selektivt fiskeri.

Artikel 5 Flerårige forvaltningsplaner

1. Rådet vedtager flerårige udviklingsplaner for bæredygtig udnyttelse af bestande og først og fremmest bestande, der skønnes at være uden for sikre biologiske grænser. I disse planer skal der tages hensyn til, hvilken indvirkning udnyttelsen af disse bestande har på andre arter.

2. Flerårige forvaltningsplaner skal:

a) for bestande uden for sikre biologiske grænser sikre, at sådanne bestande hurtigt igen kommer inden for sikre biologiske grænser

b) for bestande ved eller inden for sikre biologiske grænser, at holde sådanne bestande inden for sikre biologiske grænser

c) i alle de tilfælde, der er omhandlet i litra a) og b), sikre, at fiskeriets indvirkning på økosystemerne ikke er større, end at sådanne økosystemer forbliver bæredygtige.

3. De flerårige forvaltningsplaner opstilles efter forsigtighedsprincippet for fiskeriforvaltning. De baseres på de bevarelsesreferencepunkter, som de relevante videnskabelige organer anbefaler.

4. I de flerårige forvaltningsplaner fastsættes der mål, ud fra hvilke det vurderes, om en bestand igen er kommet inden for sikre biologiske grænser eller holder sig inden for sådanne grænser. Målene udtrykkes i:

a) populationsstørrelse og/eller

b) udbytte på lang sigt og/eller

c) fiskeridødelighed og/eller

d) fangststabilitet.

I planerne opstilles der prioriteter for, hvordan disse mål kan nås, ligesom der deri i givet fald opstilles mål for andre levende akvatiske ressourcer og for opretholdelse eller forbedring af økosystemernes bevarelsessituation.

5. I de flerårige forvaltningsplaner fastsættes der fangstregler, som består af et forudfastsat sæt biologiske parametre til regulering af fangstbegrænsninger, ligesom de kan indeholde foranstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b) - g).

6. Kommissionen udarbejder en rapport om de flerårige forvaltningsplaners effektivitet med hensyn til at nå målene.

Artikel 6 Fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger

1. For bestande, som der vedtaget flerårige forvaltningsplaner for, træffer Rådet for det første år, hvor planen anvendes, afgørelse om fangst- og/eller fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet og om, hvilke betingelser der skal gælde i forbindelse med sådanne begrænsninger. For de efterfølgende år træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 31, stk. 2, afgørelse om fangst- og/eller fiskeriindsatsbegrænsninger efter fangstreglerne i den flerårige forvaltningsplan.

2. For bestande, der ikke er omfattet af en flerårig forvaltningsplan, træffer Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal afgørelse om fangst- og/eller fiskeriindsatsbegrænsninger og om, hvilke betingelser der skal gælde i forbindelse med sådanne begrænsninger.

Artikel 7 Hasteforanstaltninger truffet af Kommissionen

1. Hvis der som følge af fiskeri opstår alvorlig risiko for de levende akvatiske ressourcers eller økosystemets bevarelse, der kræver, at der straks gribes ind, kan Kommissionen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ træffe hasteforanstaltninger, der højst må vare i ét år.

2. Medlemsstaten sender den anmodning, der er omhandlet i stk. 1, samtidigt til Kommissionen, de øvrige medlemsstater samt til de relevante regionale rådgivende råd, der kan sende deres eventuelle skriftlige bemærkninger til Kommissionen senest fem arbejdsdage efter, at de har modtaget anmodningen.

Kommissionen træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af den begrundede anmodning.

3. Hasteforanstaltninger får øjeblikkelig virkning. De meddeles til de berørte medlemsstater og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. Medlemsstaterne kan indbringe Kommissionens afgørelse som omhandlet i stk. 2 for Rådet senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen som omhandlet i stk. 3.

5. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af indbringelsen som omhandlet i stk. 4.

Artikel 8 Hasteforanstaltninger truffet af medlemsstaterne

1. En medlemsstat kan, hvis der som følge af fiskeriaktiviteter i farvande under dens jurisdiktion opstår alvorlig og uforudset risiko for ressourcernes eller økosystemets bevarelse, og hvor enhver unødig forsinkelse ville medføre vanskeligt genoprettelige skader, træffe hasteforanstaltninger, som højst må vare i tre måneder.

2. Medlemsstater, der agter at træffe hasteforanstaltninger, underretter Kommissionen, de øvrige medlemsstater og de relevante regionale rådgivende råd om deres planer ved at sende dem et udkast til de pågældende foranstaltninger sammen med en begrundelse, inden de vedtager dem.

3. Medlemsstaterne og de relevante regionale rådgivende råd kan fremsætte deres eventuelle skriftlige bemærkninger til Kommissionen senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen. Kommissionen godkender foranstaltningen eller kræver den annulleret eller ændret senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen.

4. De berørte medlemsstater underrettes om den trufne afgørelse. Den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. Medlemsstaterne kan indbringe Kommissionens afgørelse som omhandlet i stk. 3, andet afsnit, for Rådet senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af underretning om afgørelsen som omhandlet i stk. 4.

6. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af indbringelsen som omhandlet i stk. 5.

Artikel 9 Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne inden for 12-sømilezonen

1. En medlemsstat kan træffe ikke-diskriminatoriske foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og til minimisering af fiskeriets indvirkning på bevarelsen af de marine økosystemer inden for 12 sømil fra deres basislinjer, forudsat at EF ikke har truffet foranstaltninger, der specifikt vedrører bevarelse og forvaltning inden for dette område. Medlemsstaternes foranstaltninger skal være forenelige med målene i artikel 2 og må ikke være lempeligere end EF-bestemmelserne.

Hvis en medlemsstats foranstaltninger berører en anden medlemsstats fartøjer, må de først træffes, efter at der har været holdt samråd med medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante regionale rådgivende råd om udkastet til foranstaltninger og begrundelsen for foranstaltningerne.

2. For foranstaltninger for andre medlemsstaters fiskerfartøjer anvendes procedurerne i artikel 8, stk. 3-6.

Kapitel III Justering af fiskerikapacitet

Artikel 10 Begrænsning af fiskerikapacitet

1. Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til at begrænse deres flåders fiskerikapacitet, så der skabes en stabil og varig balance mellem fiskerikapaciteten og EF's fiskerimuligheder, idet der tages hensyn til foranstaltningerne truffet efter artikel 6.

2. Medlemsstaterne skal sørge for, at referenceniveauerne for fiskerikapacitet som omhandlet i artikel 11 og i nærværende artikels stk. 4 ikke overskrides.

3. Der må ikke ydes offentlig støtte til flådeafgang, medmindre fiskerilicensen som fastsat i forordning (EF) nr. 3690/93 og eventuelle fiskeritilladelser som fastsat i de relevante forordninger først er inddraget. Kapaciteten som fastsat i licensen og eventuelle fiskeritilladelser for de pågældende fiskerier må ikke udskiftes.

4. Hvis der ydes offentlig støtte til udtagning af fiskerikapacitet ud over den kapacitet, der skal udtages for at overholde referenceniveauerne i artikel 11, stk. 1, trækkes sådan udtaget kapacitet automatisk fra referenceniveauerne. De således fremkomne referenceniveauer er de nye referenceniveauer.

Artikel 11 Referenceniveauer for fiskerflåder

1. Kommissionen fastsætter for hver medlemsstat referenceniveauer for den samlede fiskerikapacitet for EF-fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, efter artikel 31, stk. 2.

Referenceniveauerne er summen af målene i det flerårige udviklingsprogram for 1997-2002 (i det følgende benævnt "FUP IV") for hver fartøjskategori som fastsat for 31. december 2002 i henhold til Rådets beslutning 97/413/EF.

2. Rådet kan fastsætte referenceniveauer for fiskerikapacitet udtrykt i andet end kW og BT.

Artikel 12 Tilgangs-/afgangsordning

For at undgå en generel forøgelse af fiskerikapaciteten skal medlemsstaterne forvalte flådetilgang og -afgang således, at den samlede fiskerikapacitetstilgang ikke overstiger den samlede fiskerikapacitetsafgang.

Artikel 13 Gennemførelsesbestemmelser

Der kan vedtages regler for kontrol af, at forpligtelserne i henhold til artikel 11 og 12 opfyldes, efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

Artikel 14 Udveksling af oplysninger

Kommissionen og medlemsstaterne skal regelmæssigt udveksle oplysninger om flådesituationen og flådens udvikling i forhold til målene og til foranstaltningerne vedtaget i henhold til denne forordning. De nærmere regler for sådan udveksling vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

Artikel 15 Fiskerfartøjsregistre

1. Hver medlemsstat skal oprette et register over EF-fiskerfartøjer, der fører dets flag, og registret skal indeholde de minimumsoplysninger om fartøjers data og aktivitet, der er nødvendige for at forvalte EF-foranstaltninger.

2. Hver medlemsstat skal stille de minimumsoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til rådighed for Kommissionen.

3. Kommissionen opretter et EF-fiskerfartøjsregister, der indeholder de oplysninger, den modtager efter stk. 2, og stiller det til rådighed for medlemsstaterne.

4. Minimumsoplysningerne som omhandlet i stk. 1 og procedurerne for overførsel heraf som omhandlet i stk. 2 og 3 fastsættes efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

Artikel 16 Suspension af EF-bidrag

Medmindre andet er fastsat i artikel 23, kan Kommissionen, så længe en medlemsstat ikke overholder bestemmelserne i artikel 10, 12, og 15 eller ikke meddeler de oplysninger, der kræves efter Rådets forordning (EF) nr. 2792/99 og Kommissionens forordning (EF) nr. 366/2001, suspendere EF-finansieringen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 og (EF) nr. .../2002 om en EF-hasteforanstaltning for ophugning af fiskerfartøjer eller reducere tildelingen af fiskerimuligheder til den pågældende medlemsstat eller dens fiskeriindsats.

Kapitel IV Regler for adgang til farvande og ressourcer

Artikel 17 Generelle regler

1. EF-fiskerfartøjer har lige adgang til alle EF-farvande og -ressourcer, bortset fra farvandene omhandlet i stk. 2, jf. dog foranstaltningerne truffet i kapitel II.

2. Medlemsstaterne har ret til at begrænse fiskeriet i farvandene under deres højhedsområde eller jurisdiktion indtil 12 sømil fra basislinjerne således, at det er forbeholdt fartøjer, der traditionelt fisker i sådanne farvande fra havne på den tilstødende kyst, jf. dog ordninger for EF-fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, som led i et bestående naboforhold mellem medlemsstater og ordningerne i bilag I, der for hver medlemsstat afgrænser de geografiske områder i andre medlemsstaters kystfarvande, hvor der må fiskes, og hvilke arter der må fanges.

Artikel 18 Særlige regler (Shetlandskassen)

1. I det område, der er afgrænset i bilag II, reguleres det fiskeri, som EF-fiskerfartøjer med en længde mellem perpendikulærerne på mindst 26 m udøver efter demersale arter, bortset fra sperling og blåhvilling, ved hjælp af en forhåndstilladelsesordning, jf. betingelserne i denne forordning, navnlig i bilag II.

2. Gennemførelsesbestemmelser og procedurer for gennemførelse af stk. 1 kan fastsættes efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

Artikel 19 Revision af adgangsregler

1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2003 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om EF-reglerne for adgang til ressourcerne, bortset fra reglerne omhandlet i artikel 17, stk. 2, hvori den ud fra målene for bevarelse og bæredygtig udnyttelse vurderer, om det er berettiget med sådanne regler.

2. På basis af rapporten omhandlet i stk. 1 og under hensyntagen til princippet i artikel 17, stk. 1, beslutter Rådet senest den 31. december 2004, om disse regler skal justeres.

Artikel 20 Tildeling af fiskerimuligheder og fiskeriindsats

1. Rådet beslutter, hvilken tildelingsmetode der skal anvendes ved fordeling af EF's fiskerimuligheder for hver bestand mellem medlemsstaterne, så hver medlemsstat får en vis del af de fiskerimuligheder og/eller den fiskeriindsats, der skal fordeles, idet der tages hensyn til nødvendigheden af at sikre et relativt stabilt fiskeri i de enkelte medlemsstater.

2. Når Kommissionen skaffer nye fiskerimuligheder, beslutter Rådet, hvordan disse muligheder skal fordeles under hensyntagen til hver enkelt medlemsstats interesser.

3. Hver enkelt medlemsstat afgør selv, hvilken metode den vil anvende ved fordeling af de fiskerimuligheder, den har fået tildelt, mellem de fartøjer, der fører dens flag. Den underretter Kommissionen om fordelingsmetoden.

4. Rådet fastsætter, hvilke fiskerimuligheder der er til rådighed for tredjelande i EF-farvandene, og tildeler disse muligheder til de enkelte tredjelande.

5. Medlemsstaterne kan, efter først at have underrettet Kommissionen, helt eller delvis udveksle tildelte fiskerimuligheder.

Kapitel V EF's kontrol- og håndhævelsesordning

Artikel 21 Mål

EF's kontrol- og håndhævelsesordning skal sikre, at adgangen til farvande og ressourcer og udøvelsen af aktiviteter omfattet af den fælles fiskeripolitik som omhandlet i artikel 1 kontrolleres, og at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves.

Artikel 22 Betingelser for adgang til farvande og ressourcer og for afsætning af fiskerivarer

1. Det er forbudt at udøve aktiviteter omfattet af den fælles fiskeripolitik, medmindre følgende forpligtelser er opfyldt:

a) Et fartøj skal medføre sin fiskerilicens og eventuelle fiskeritilladelser.

b) Et fartøj skal være udstyret med et operationsdygtigt system, der gør det muligt at spore og identificere det pågældende fartøj ved hjælp af fjernovervågningssystemer.

c) Fartøjsføreren registrerer og meddeler uden unødig forsinkelse oplysninger om fiskeriet, herunder oplysninger om landinger og omladninger; oplysningerne skal foreligge i en sådan form, at de kan sendes elektronisk. Myndighederne får stillet kopier af disse oplysninger til rådighed.

d) Fartøjsføreren skal acceptere, at der kommer inspektører om bord og skal samarbejde med dem. Hvis der er vedtaget en observatørordning, skal fartøjsføreren også acceptere observatører om bord og samarbejde med dem.

e) fartøjsføreren skal overholde alle betingelser og restriktioner med hensyn til landing, omladning, fælles fiskeri, fiskeredskaber, net og identifikation af fartøjer.

2. Ved afsætning af fiskerivarer skal følgende forpligtelser være opfyldt:

a) Fartøjsføreren må udelukkende sælge fiskerivarer til en registreret køber eller på en registreret auktion.

b) Købere af fiskerivarer skal være registreret hos myndighederne.

c) Købere af fiskerivarer skal sende fakturaer eller salgsnotaer til myndighederne, medmindre varerne sælges på en registreret auktion, som selv er forpligtet til at sende fakturaer eller salgsnotaer til myndighederne.

d) Alle fiskerivarer landet i eller importeret til EF, for hvilke der hverken er indgivet fakturaer eller salgsnotaer til myndighederne, og som transporteres til et andet sted end landingsstedet eller importstedet, skal ledsages af et dokument udfærdiget af transportøren, indtil varerne afsættes første gang.

e) De ansvarlige for lokaler eller transportmidler skal acceptere inspektørbesøg og samarbejde med inspektørerne.

f) Hvis der er fastsat mindstemål for en given art, skal de erhvervsdrivende, der er ansvarlige for afsætning, oplagring eller transport af en sådan art kunne godtgøre, hvor varerne stammer fra geografisk.

3. Gennemførelsesbestemmelser til stk. 1 og 2 kan vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

Disse bestemmelser kan navnlig vedrøre de forpligtelser med hensyn til dokumentation, registrering, rapportering og oplysninger, som medlemsstater, fartøjsførere og juridiske og fysiske personer, der udøver aktiviteter omfattet af den fælles fiskeripolitik, skal opfylde.

I bestemmelserne kan det også fastsættes, at visse grupper af fiskerfartøjer kan fritages for forpligtelserne, hvis det er godtgjort, at disse fartøjers aktivitet kun har ubetydelig indvirkning på de levende akvatiske ressourcer, eller at forpligtelserne ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde for disse fartøjer sammenlignet med den økonomiske betydning af fartøjernes aktivitet.

Artikel 23 Medlemsstaternes ansvar

1. Medmindre andet er fastsat i EF-bestemmelserne, skal medlemsstaterne sørge for, at der foretages effektiv kontrol og inspektion og at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves effektivt.

2. Medlemsstaterne kontrollerer de aktiviteter omfattet af den fælles fiskeripolitik, der udøves på deres område eller i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion. Medlemsstaterne skal også kontrollere adgangen til farvande og ressourcer og fiskeri uden for EF-farvande for EF-fartøjer, der fører deres flag, og for deres borgere.

3. Medlemsstaterne skal træffer de nødvendige foranstaltninger, tildele de finansielle og menneskelige ressourcer og oprette den administrative og tekniske struktur, der er en forudsætning for effektiv kontrol, inspektion og håndhævelse, herunder satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer. Medlemsstaterne etablerer også en form for telemåling senest i 2004. Der skal i hver medlemsstat kun være én myndighed, der er ansvarlig for at indsamle og kontrollere oplysninger om fiskeri, herunder stationering af observatører om bord på fiskerfartøjer, for at træffe relevante beslutninger, herunder forbud mod fiskeri, og for at rapportere til og samarbejde med Kommissionen.

4. Medlemsstaterne skal godtgøre ethvert tab af ressourcer, der skyldes overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, og som kan tilskrives en aktivitet, de har udøvet, eller en undladelse fra deres side. Erstatningen skal bestå i fradrag fra den kvote, der er tildelt medlemsstaten. Fradraget kan foretages i det år, hvor skaden er forårsaget, eller i det eller de følgende år. Hvis der ikke er mulighed for kvotefradrag, fastsætter Kommissionen den kvoteækvivalent, som medlemsstaten skal betale i erstatning.

Kommissionen træffer beslutninger efter proceduren i artikel 31, stk. 2. Kommissionen kan beslutte, at der ud over de foranstaltninger, som træffes for medlemsstaten, foretages en omfordeling af den pågældende kvote eller kvoteækvivalent til de medlemsstater, hvor det er fastslået, at de har lidt skade som følge af tab af fælles ressourcer. Disse medlemsstater anvender den tildelte kvote eller kvoteækvivalent til gavn for fiskeriet, der har lidt skade som følge af det tab af fælles ressourcer, som overtrædelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik har medført.

Hvis der ikke er en bestemt medlemsstat, der har lidt skade, betragtes kvoteækvivalenten som en formålsbestemt EF-indtægt i henhold til artikel 4 i finansforordningen [7], der skal anvendes til skærpelse af kontrol- og håndhævelsesforanstaltningerne i den fælles fiskeripolitik.

[7] Finansforordning af 21. december 1977 vedrørende De europæiske Fællesskabers almindelige budget som ændret, EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1.

5. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, herunder medlemsstaternes akkreditering af den myndighed, der er omhandlet i stk. 3, kan vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

Artikel 24 Inspektion og håndhævelse

Medlemsstaterne træffer de fornødne inspektions- og håndhævelsesforanstaltninger til at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes på deres område eller i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion. De træffer også håndhævelsesforanstaltninger for fiskeri, der udøves uden for EF-farvande af EF-fartøjer, der fører deres flag, og af deres borgere.

Sådanne foranstaltninger omfatter:

a) stikprøvekontrol og inspektion om bord på fiskerfartøjer og hos virksomheder og andre organer med aktiviteter i tilknytning til den fælles fiskeripolitik.

b) observation af fiskerfartøjer

c) undersøgelser, retsforfølgning af overtrædelser og sanktioner i overensstemmelse med artikel 25

d) forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 25, stk. 4.

De trufne foranstaltninger skal være veldokumenterede. De skal være effektive, afskrækkende og forholdsmæssige.

Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 3.

Artikel 25 Opfølgning af overtrædelser

1. Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger, herunder indledning af administrativ sag eller straffesag efter deres nationale lovgivning, over for de ansvarlige fysiske eller juridiske personer i de tilfælde, hvor reglerne i den fælles fiskeripolitik ikke er blevet overholdt.

2. En sag indledt i henhold til stk. 1 skal være sådan, at den efter de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning i praksis effektivt berøver de ansvarlige for overtrædelsen det økonomiske udbytte heraf, og give resultater, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsens omfang, og som effektivt modvirker yderligere overtrædelser af samme art.

3. Alt efter hvor alvorlig en overtrædelsen der er tale om, kan sanktioner, der følger af en sag som omhandlet i stk. 2, omfatte:

a) bøder

b) beslaglæggelse af forbudte fiskeredskaber og fangster

c) beslaglæggelse af fartøj

d) midlertidig arrest af fartøj

e) suspension af licens

f) fratagelse af licens.

4. Uden at det i øvrigt berører de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, træffer Rådet afgørelse om, hvilke sanktioner medlemsstaterne skal idømme for adfærd, der er en alvorlig overtrædelse som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1447/1999.

5. Medlemsstaterne træffer straks foranstaltninger til at forhindre, at fartøjer eller fysiske eller juridiske personer, der er taget på fersk gerning i at begå alvorlige overtrædelser som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1447/1999, fortsætter med at begå sådanne alvorlige overtrædelser.

Artikel 26 Kommissionens ansvar

1. Kommissionen skal evaluere og kontrollere medlemsstaternes anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og lette samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne, jf. dog Kommissionens forpligtelser i henhold til traktaten.

2. Hvis Kommissionen mener, at der er tegn på, at reglerne for bevarelse, kontrol, inspektion eller håndhævelse i den fælles fiskeripolitik ikke bliver overholdt, og at dette kan få negativ indvirkning på de levende akvatiske ressourcer eller på effektiviteten af EF's kontrol- og håndhævelsesordning og derfor kræver, at der straks gribes ind, giver den den pågældende medlemsstat en frist på mindst 10 arbejdsdage til at bevise, at den overholder reglerne, og til at fremsætte sine bemærkninger.

3. Hvis Kommissionen efter udløbet af fristen omhandlet i stk. 2 mener, at der fortsat er tvivl om, hvorvidt reglerne overholdes, suspenderer den helt eller delvis fiskeriet eller landingerne for visse fartøjskategorier eller i visse havne, regioner eller områder. Beslutningen skal stå i rimeligt forhold til, hvor stor en risiko den manglende overholdelse af reglerne udgør for de levende akvatiske ressourcers bevarelse.

Kommissionen ophæver suspensionen senest 10 arbejdsdage efter, at medlemsstaten har bevist, at der ikke længere er tvivl om, at reglerne overholdes.

4. Hvis en medlemsstat antages at have opbrugt sin kvote, tildeling eller andel kan Kommissionen straks gribe ind.

5. Uanset artikel 23, stk. 2, kontrollerer Kommissionen det fiskeri, som fartøjer, der fører et tredjelands flag, udøver i EF-farvande, hvis dette er fastsat i EF-bestemmelserne. I den forbindelse samarbejder Kommissionen og den pågældende medlemsstat og samordner deres aktioner.

6. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

Artikel 27 Kommissionens evaluering og inspektioner

1. Kommissionen kan på eget initiativ og med egne midler foranstalte og foretage revision, undersøgelse, kontrol og inspektion med hensyn til anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Kommissionen kan navnlig kontrollere:

a) hvordan medlemsstaterne og deres myndigheder gennemfører og anvender reglerne

b) om national administrativ praksis, inspektion og overvågning er i overensstemmelse med reglerne

c) om de fornødne dokumenter foreligger, og om de er i overensstemmelse med gældende regler

d) hvordan medlemsstaterne løser deres kontrol- og håndhævelsesopgaver.

Kommissionen kan i den forbindelse foretage inspektion om bord på fartøjer og hos virksomheder og andre organer med aktiviteter i tilknytning til den fælles fiskeripolitik og skal have adgang til alle oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kunne foretage kontrol.

Medlemsstater bistår Kommissionen i det omfang, det er nødvendigt, for at den kan udføre disse opgaver.

2. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

3. Hvert tredje år udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om medlemsstaternes anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 28 Samarbejde og samordning

1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med tredjelande for at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. I den forbindelse bistår medlemsstaterne hinanden og tredjelande i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at reglerne overholdes.

2. Ved kontrol og inspektion i forbindelse med grænseoverskridende fiskeri sørger medlemsstaterne for, at deres foranstaltninger i dette kapitel samordnes. Med henblik herpå udveksler medlemsstaterne fiskeriinspektører.

3. Medlemsstaterne bemyndiger hinandens inspektører, inspektionsfartøjer og inspektionsfly til efter reglerne i den fælles fiskeripolitik for fiskeri i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion og i internationale farvande at foretage inspektion om bord på EF-fiskerfartøjer, der fører deres flag.

4. På basis af medlemsstaternes udnævnelser som meddelt Kommissionen opstiller Kommissionen efter proceduren i artikel 31, stk. 2, en fortegnelse over EF's inspektører, inspektionsfartøjer og inspektionsfly, der er bemyndiget til at foretage inspektion som omhandlet i dette kapitel i EF-farvande og om bord på EF-fiskerfartøjer.

5. Kontrol- og overvågningsrapporter udarbejdet af EF-inspektører, en anden medlemsstats inspektører eller Kommissionens inspektører betragtes som anerkendte bevismidler i administrative sager eller retssager indledt af en medlemsstat. De skal tillægges samme dokumentationsværdi som medlemsstaternes kontrol- og overvågningsrapporter.6. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 31, stk. 2.

Kapitel VI Beslutningstagning og samråd

Artikel 29 Beslutningsprocedure

Medmindre andet er fastsat i denne forordning anvender Rådet proceduren i traktatens artikel 37.

Artikel 30 Internationale forbindelser

Foranstaltninger truffet som led i internationale aftaler, som EF er part i, og som bliver bindende for EF, gennemføres i EF-retten efter proceduren i artikel 31, stk. 3.

Hvis sådanne foranstaltninger vedrører tildeling af fiskerimuligheder, anvendes stk. 1 fra det tidspunkt, hvor Rådet har truffet de foranstaltningerne, der er omhandlet i artikel 20.

Artikel 31 Komitéen for Fiskeri og Akvakultur

1. Kommissionen bistås af en komité for fiskeri og akvakultur (i det følgende benævnt "komitéen").

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF [8]. Den frist, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 20 arbejdsdage.

[8] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. Den frist, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 60 arbejdsdage.

Artikel 32 Regionale rådgivende råd

1. Der skal oprettes regionale rådgivende råd, som skal bidrage til at nå målene i artikel 2, stk. 1, og navnlig rådgive Kommissionen i spørgsmål om fiskeriforvaltning i visse havområder eller fiskerizoner.

2. De regionale rådgivende råd skal bestå af repræsentanter for fiskeri og akvakultur, miljøbeskyttelse og forbrugerinteresser og nationale og/eller regionale administrationer samt videnskabelige eksperter fra alle medlemsstater, hvis fiskerfartøjer driver fiskeri i det pågældende havområde eller den pågældende fiskerizone. Kommissionen kan være til stede på møderne.

3. Kommissionen kan holde samråd med de regionale rådgivende råd om de forslag til foranstaltninger, der skal vedtages med hjemmel i traktatens artikel 37, og som den agter at fremlægge, og som specifikt vedrører fiskebestande i det pågældende område. Kommissionen og medlemsstaterne kan også holde samråd med rådene om andre foranstaltninger.

4. De regionale rådgivende råd kan:

a) på eget initiativ eller på anmodning af Kommissionen eller en medlemsstat fremsætte henstillinger og forslag til Kommissionen eller den pågældende medlemsstat i spørgsmål om fiskeriforvaltning

b) underrette Kommissionen eller den berørte medlemsstat om problemer med gennemførelsen af EF-reglerne i det område, de dækker, og fremsætte henstillinger og forslag til løsning af sådanne problemer til Kommissionen eller den berørte medlemsstat

c) udøve enhver anden form for virksomhed, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver.

Artikel 33 Procedure for oprettelse af regionale rådgivende råd

Beslutninger om oprettelse af regionale rådgivende råd træffes af Rådet. Regionale rådgivende råd skal dække havområder, der hører ind under mindst to medlemsstaters jurisdiktion.

Artikel 34 Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri

1. Der skal oprettes en videnskabelig, teknisk og økonomisk komité for fiskeri (STECF). STECF skal konsulteres i fornødent omfang i spørgsmål om bevarelse og forvaltning af de levende akvatiske ressourcer, herunder biologiske, økonomiske, miljømæssige, sociale og tekniske aspekter.

2. Kommissionen skal tage hensyn til rådgivningen fra STECF, når den fremsætter forslag om fiskeriforvaltning i henhold til denne forordning.

Kapitel VII Afsluttende bestemmelser

Artikel 35 Ophævelse

1. Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 og (EØF) nr. 101/76 ophæves.

2. Henvisninger til bestemmelser i de i stk. 1 ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i nærværende forordning.

Artikel 36 Revision

Bestemmelserne i kapitel II og III skal revideres inden udgangen af 2008.

Artikel 37 Ikræfttræden

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den ...

På Rådets vegne

Formand

BILAG I [9]

[9] Alle begrænsninger beregnes fra medlemsstaternes basislinjer på den dato, hvor Rådets forordning (EØF) nr. 170/83 blev vedtaget, og for så vidt angår de stater, der har tiltrådt EF efter denne dato, på tiltrædelsestidspunktet.

ADGANG TIL KYSTFARVANDE SOM FASTSAT I ARTIKEL 17, STK. 2

1. DET FORENEDE KONGERIGES KYSTFARVANDE

A. FRANKRIG

>TABELPOSITION>

B. IRLAND

>TABELPOSITION>

C. TYSKLAND

>TABELPOSITION>

D. NEDERLANDENE

>TABELPOSITION>

E. BELGIEN

>TABELPOSITION>

2. IRLANDS KYSTFARVANDE

A. FRANKRIG

>TABELPOSITION>

B. DET FORENEDE KONGERIGE

>TABELPOSITION>

C. NEDERLANDENE

>TABELPOSITION>

D. TYSKLAND

>TABELPOSITION>

E. BELGIEN

>TABELPOSITION>

3. BELGIENS KYSTFARVANDE

>TABELPOSITION>

4. DANMARKS KYSTFARVANDE

>TABELPOSITION>

5. TYSKLANDS KYSTFARVANDE

>TABELPOSITION>

6. FRANKRIGS OG DE FRANSKE OVERSØISKE DEPARTEMENTERS KYSTFARVANDE

>TABELPOSITION>

7. SPANIENS KYSTFARVANDE

>TABELPOSITION>

8. NEDERLANDENES KYSTFARVANDE

>TABELPOSITION>

BILAG II

SHETLANDSKASSEN

A. Geografisk afgrænsning

Fra punktet på Skotlands vestkyst ved 58°30' N til punktet 59°30' N, 6°15' V Fra punktet 58°30' N, 6°15' V til punktet 59°30' N, 5°45' V Fra punktet 59°30' N, 5°45' V til punktet 59°30' N, 3°45' V langs 12-sømilegrænsen nord for Orkneyøerne Fra punktet 59°30' N, 3°00' V til 61°00' N, 3°00' V Fra punktet 61°00' N, 3°00' V til punktet 61°00' N, 0°00' V langs 12-sømilegrænsen nord for Shetlandsøerne Fra punktet 61°00' N, 0°00' V til punktet 59°30' N, 0°00' V Fra punktet 59°30' N, 0°00' V til punktet 59°30' N, 1°00' V Fra punktet 59°30' N, 1°00' V til punktet 59°00' N, 1°00' V Fra punktet 59°00' N, 1°00' V til punktet 59°00' N, 2°00' V Fra punktet 59°00' N, 2°00' V til punktet 58°30' N, 2°00' V Fra punktet 58°30' N, 2°00' V til punktet 58°30' N, 3°00' V Fra punktet 58°30' N, 3°00' V til punktet på Skotlands østkyst ved 58°30' N.

B. Tilladt fiskeriindsats

Maksimalt antal fartøjer med en længde mellem perpendikulærerne på mindst 26 m [10], der har tilladelse til at fiske efter demersale arter, bortset fra sperling og blåhvilling [11].

[10] Længde mellem perpendikulærerne som fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2930/86 (EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1).

[11] For fartøjer, der fisker efter sperling og blåhvilling, kan der indføres specifikke overvågningsforanstaltninger med hensyn til, hvilke fiskeredskaber og hvilke andre arter end ovennævnte der må være om bord.

Medlemsstat // Antal tilladte fartøjer

Frankrig Det Forenede Kongerige Tyskland Belgien // 52 62 12 2

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Politikområde: Fiskeri

Aktiviteter:

110402 - Inspektion og overvågning af fiskeriet i EF's og tredjelandes farvande

110403 - Udbygning af dialogen med fiskeriet og de erhverv, der berøres af den fælles fiskeripolitik

110405 (foreslået i FBF 2003) - Forbedret videnskabelig rådgivning i forbindelse med forvaltning af fiskeressourcerne

110610 - EF-foranstaltning for ophugning af fiskerfartøjer

Titel:

Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik

1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse)

Kapitel B2-90, artikel B2-902

Kapitel B2-90, artikel B2-903

Kapitel B2-90, artikel B2-904 (som foreslået i FBF 2003)

Kapitel B2-2xx (tilvejebringelse af fleksibilitetsinstrument i 2003)

2. SAMLEDE TAL

2.1. Samlet rammebevilling (del B): 51,2 mio. EUR som forpligtelsesbevilling

2.2. Gennemførelsesperiode:

2003-2006

2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1)

Mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. punkt 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering

[X] Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag

[X] Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale må tages i brug.

2.5. Virkninger for budgettets indtægtsside [12]

[12] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.

[X] Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

ELLER

Virkningerne er følgende:

NB: Alle oplysninger og bemærkninger om beregningsmetoden for virkningerne på indtægtssiden skal vedlægges i et særskilt bilag.

Mio. EUR (1 decimal)

>TABELPOSITION>

(Angiv her hver af de berørte budgetposter og indsæt det nødvendige antal linjer i tabellen, hvis virkningen gør sig gældende for flere budgetposter)

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

Traktatens artikel 37.

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1. Behov for EF-foranstaltninger

5.1.1. Mål

I Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 er det fastsat, at den fælles fiskeripolitik skal revideres i 2002.

Der er mange store udfordringer i og mangler ved den fælles fiskeripolitik. Situationen er kritisk for mange fiskebestande. Bestandenes størrelse og landingerne er gået drastisk tilbage i de sidste 25 år. For mange kommercielt vigtige demersale bestande som torsk og kulmule var antallet af gydemodne fisk i begyndelsen af 1970'erne næsten dobbelt så stort som i slutningen af 1990'erne.

EF-fiskerflådernes fangstkapacitet er langt større end nødvendigt for at udnytte de disponible fiskeressourcer på en bæredygtig måde. I den seneste videnskabelige rådgivning fra ICES foreslås det, at fiskeridødeligheden for EF's vigtigste fiskebestande reduceres med mellem en tredjedel og halvdelen alt efter fiskeritype og område, hvis fiskeriet fortsat skal være bæredygtigt. Ineffektive programmer til forvaltning af flådekapacitet og uhensigtsmæssige støtteordninger har ført til overkapacitet og deraf følgende svindende bestande.

Det meste af EF's fiskerisektor er økonomisk sårbart, og rentabiliteten er dårlig og beskæftigelsen konstant faldende. I perioden 1990-1998 forsvandt der 66 000 job i fangstsektoren svarende til en samlet tilbagegang på 22%. I samme periode gik beskæftigelsen i forarbejdningssektoren tilbage med 14%.

Med de nuværende kontrol- og håndhævelsesordninger har det ikke været muligt at skabe ens vilkår i hele EU, og derved er politikkens troværdighed blevet undermineret.

Aktørerne har ikke været tilstrækkeligt inddraget i den fælles fiskeripolitiks udformning. Det manglende inddragelse af aktørerne underminerer opbakningen til og overholdelsen af de trufne bevarelsesforanstaltninger.

Der er væsentlige huller i og svagheder ved den videnskabelige rådgivning og information. Mekanismerne til tilvejebringelse af rådgivning om alle fiskeriforvaltningens aspekter, herunder fx miljø og sociale forhold, må styrkes.

Vedlagte forslag er tænkt som en ny rammeforordning for den fælles fiskeripolitik til afløsning af Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 og (EØF) nr. 101/76.

EF har brug for en ny rammeordning, der skaber grundlag for at træffe sammenhængende flerårige fiskeriforvaltningsforanstaltninger, så man kommer væk fra den nuværende praksis, hvor der træffes beslutning om fiskebestandenes forvaltning for ét år ad gangen. Den nye rammeordning omfatter også en række foranstaltninger, der skal bidrage til at justere fangstkapaciteten, så der skabes bedre balance mellem medlemsstaternes fiskerflåder og EF's fiskerimuligheder. Disse rammebestemmelser bør være tydelige med hensyn til ansvarsfordeling på EF-plan, nationalt plan og lokalt plan, ligesom de bør indføre beslutningsprocedurer baseret på sund videnskabelig rådgivning, gøre det lettere at få aktørerne mere massivt inddraget og sikre sammenhængen med andre EF-politikker. Endelig afstikkes der en ny retlig ramme for en EF- kontrol- og håndhævelsesordning, så man på en mere effektiv måde bliver i stand til at kontrollere, om reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes, og den suppleres med en sanktionsordning.

5.1.2. Dispositioner, der er truffet på grundlag af en forhåndsevaluering

De nuværende mangler ved den fælles fiskeripolitik som beskrevet i punkt 5.1.1 er blevet fastslået med udgangspunkt i følgende dokumenter, rapporter og undersøgelser:

* Grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid, KOM(2001) 135 endelig af 20.3.2001.

* Rapport om fiskeriets situation i EU, SEK(2001) 418, 419 og 420 af 20.3.2001. I denne rapport indgår der en rapport om gennemførelsen af EF-ordningen for fiskeri og akvakultur i perioden 1993-2002, en rapport om den økonomiske og sociale situation i kystregionerne og en rapport om ressourcernes tilstand og forventede udvikling.

Disse rapporter bygger på en lang række undersøgelser såsom:

- MacAllister Elliot and Partners, "Prognoser for akvakulturen i Fællesskabet", Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fiskeri, december 1999.

- Årsrapporten 2000 "Economic performance of selected European fishing fleets" udarbejdet som led i den koncerterede aktion FAIR PL97-3541.

- "Regional socioøkonomisk undersøgelse af beskæftigelsen og fiskerafhængigheden", Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fiskeri, 2000.

* Rapport fra Kommissionen til Rådet, "Forberedelse af en midtvejsrevision af de flerårige udviklingsprogrammer (FUP)", KOM(2000) 272 endelig af 10.5.2000.

* Beretning fra Kommissionen om de regionale møder arrangeret af Kommissionen i 1998-1999 vedrørende den fælles fiskeripolitik efter 2002, KOM(2000) 14 endelig af 24.1.2000.

* Rapport fra ICES' Rådgivende Komité for Forvaltning af Fiskeriet, 2001, nr. 246.

* Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, "Alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik i 2000", KOM(2001) 650 endelig af 12.11.2001.

* Rapport fra Kommissionen om overvågningen af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik - Oversigt over medlemsstaternes gennemførelse af kontrolordningen under den fælles fiskeripolitik, KOM(2001) 526 endelig af 28.9.2001.

5.2. Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten

Vedtagelsen af den foreslåede nye rammeforordning for den fælles fiskeripolitik indebærer, at der skal iværksættes en række konkrete foranstaltninger for at nå målene beskrevet i punkt 5.1.1.

Det drejer sig om følgende:

1) Forberedende arbejde, der skal munde ud i, at der midt i 2004 vil være skabt en fælles EF-kontrolstruktur, hvor man samler medlemsstaternes og EF's kontrol- og overvågningsmidler for at styrke samarbejdet og samordningen inden for kontrol og håndhævelse. Målet er, at få fiskerne til i højere grad at overholde reglerne i den fælles fiskeripolitik og sikre ens forhold i hele EU.

2) Det foreslås, at der gradvis oprettes regionale rådgivende råd for i højere grad at inddrage de berørte parter i fiskeriforvaltningsudviklingen på regionalt og lokalt plan. De berørte aktører er repræsentanter inden for fiskeri og akvakultur, miljøbeskyttelse og forbrugerinteresser, nationale og/eller regionale administrationer samt videnskabelige eksperter. Det er på dette stadium af forslaget ikke muligt at foretage en geografisk afgrænsning. Det vil være op til de interesserede medlemsstater at anmode om, at der oprettes et regionalt rådgivende råd i et givet område. Det overordnede mål er at sikre, at der tages hensyn til viden og erfaringer på lokalt plan i den politiske udformning, hvilket igen vil give bedre beslutninger og få fiskerne til i højere grad at overholde reglerne.

3) Foranstaltninger til at højne kvaliteten af den rådgivning, fiskeriforvalterne får, og til at sikre korrekt timing. Disse omfatter støtte til videnskabeligt arbejde i de videnskabelige rådgivende organer, styrkelse af EF-strukturerne for videnskabelig rådgivning, såsom STECF, og oprettelse af videnskabelige netværk. Bedre videnskabelig rådgivning vil give bedre forvaltning af fiskeressourcerne. Det er også en forudsætning for, at det skal kunne lykkes at indføre flerårig forvaltning i den fælles fiskeripolitik.

4) EF-foranstaltning til ophugning af fiskerfartøjer: Der er her tale om en hasteforanstaltning, der skal fjerne den stadigt voksende kløft mellem flådestørrelsen og de disponible ressourcer så hurtigt som muligt. Det er planen at skaffe yderligere midler til ophugning i 2003 og at sikre, at der, efter omprogrammering først af FIUF og senere af de øvrige strukturfonde, vil være tilvejebragt tilstrækkelige finansielle midler til at imødekomme behovet for fremskyndet oplægning af fiskerfartøjer.

Målgruppen er først og fremmest de fartøjsejere/fiskere, der berøres af de flerårige forvaltningsplaner (der skal vedtages for visse fiskerier), men også andre, der opfylder betingelserne for støtteberettigelse.

Det umiddelbare resultat af foranstaltningens gennemførelse bliver en nettoreduktion af flådekapaciteten.

5.3. Gennemførelsesmetoder

1) Den første foranstaltning i punkt 5.2 vil blive gennemført ved eksternalisering. (oprettelse af en fælles inspektionsstruktur). Der vil blive fremlagt et særskilt forslag om en sådan foranstaltning i løbet af 2002.

2) Ved gennemførelsen af foranstaltning nummer to i punkt 5.2 bliver der tale om direkte EF-finansiering og EF-støtte.

3) Ved gennemførelsen af den tredje foranstaltning i punkt 5.2 vil der blive ydet EF-støtte. Der vil blive fremlagt et særskilt forslag.

4) Medlemsstater, der ønsker at modtage den yderligere støtte til rådighed i 2003, skal hvert år sende Kommissionen en plan for de årlige oplægningsudgifter, som de søger om ekstra penge til. På basis af disse oplysninger vil Kommissionen så indgå forpligtelser for det disponible beløb.

Medlemsstaterne skal indsende deres ansøgning om udbetaling af støtte senest den 30. juni 2004. På basis af ansøgningerne beslutter Kommissionen, hvor stort et EF-bidrag der skal betales til hver medlemsstat.

For 2004-2006 vil man finde midler til dækning af de resterende behov ved omprogrammering inden for strukturfondene efter midtvejsevalueringen.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1. Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)

(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i tabel 6.2.) )

6.1.1. Finansieringsstøtte

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

6.2. Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) [13]

[13] Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.

(Når der er flere aktioner, skal der for de konkrete foranstaltninger under hver aktion gives de oplysninger, der er nødvendige for at anslå arbejdets omfang og omkostninger.)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

Om nødvendigt forklares beregningsmetoden.

Aktion 4

Beregning af omkostninger

Udgangspunktet for beregning af omkostningerne ved den nødvendige kapacitetsbegrænsning var at se på de anbefalede begrænsninger af fiskeriindsatsen. Antallet af fartøjer, der ville blive berørt af sådanne begrænsninger af fiskeriindsatsen, kan beregnes omtrentligt ved hjælp af fiskerfartøjsfortegnelsen. Ved at anslå, hvor mange af disse fartøjer der vil søge om ophugningsstøtte, kan man beregne det samlede behov for ophugningspræmier i hver medlemsstat. Forskellen mellem dette beløb og det allerede programmerede beløb til ophugningsstøtte i hvert nationalt FIUF-program indikerer, hvor stort behov der er for yderligere finansielle midler. Her er beregningerne:

* Det samlede antal fartøjer, det er nødvendigt at tage ud af fiskeriet for at opnå den nedbringelse af fiskeridødeligheden, der vil blive foreslået i de flerårige forvaltningsplaner, anslås til 8 592.

* Disse fartøjers samlede tonnage er på 351 791 BT.

* Hvis man antager, at 80% af denne tonnage (visse fartøjer kan måske overleve gennem midlertidig oplægning) må ophugges, kommer man frem til 281 433 BT.

* Udgifterne til ophugning af 281 433 BT udgør 1 376 mio. EUR.

* EU må bidrage med 712 mio. EUR.

* For øjeblikket er der 663 mio. EUR til rådighed fra FIUF-programmeringen.

* Behovet medlemsstat for medlemsstat viser, at visse medlemsstater ikke har behov for yderligere finansiering (fx er der tildelt 319 mio. EUR til Spanien, men landet har kun brug for 171 mio. EUR => nettobehov -148 mio. EUR), mens andre har behov for yderligere finansiering (fx har Det Forenede Kongerige 63 mio. EUR, men behovet er på 124 mio. EUR => nettobehov 61 mio. EUR). Der vil imidlertid ikke være mulighed for at overføre FIUF-midler mellem medlemsstaterne.

* På basis af disse beregninger pr. medlemsstat anslår Kommissionen derfor, at der bliver behov for et tillægsbudget til oplægning af de fartøjer, der forventes at blive hårdest ramt af de flerårige forvaltningsplaner, på 271,6 mio. EUR.

* Beløbet afsat for 2003 svarer til det forventede behov for yderligere midler, inden der kan foretages midvejsevaluering og omprogrammering til dækning af den resterende del.

Ved denne beregning har man antaget, at de ældste fartøjer vil blive ophugget først. På basis af de præmier, der skal betales for de ældste fartøjer i hver fartøjskategori indtil den tonnage, der skal skæres bort, er fjernet, kan man beregne de samlede udgifter til ophugningsstøtte.

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1. Personalemæssige virkninger

>TABELPOSITION>

7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmånedersperiode.

7.3. Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmånedersperiode.

1) Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.

I. Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)

II. Foranstaltningens varighed

III. Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II) // 1 165 000 EUR

4 år

4 660 000 EUR

(I skønnet over, hvilke personale- og administrationsressourcer indsatsen kræver, skal tjenestegrenene tage hensyn til, hvad Kommissionen har vedtaget under de orienterende drøftelser, i den årlige politiske strategi (APS) eller ved godkendelsen af det foreløbige budgetforslag (FBF). Det skal således vises, at personalebehovet kan dækkes inden for den foreløbige vejledende fordeling af midlerne som fastsat i det FBF.

Når aktionerne undtagelsesvis ikke kunne forudses under udarbejdelsen af FBF, skal sagen forelægges for Kommissionen, som skal afgøre om og hvordan (ved ændring af den foreløbige vejledende fordeling, ved en ad hoc-omplacering, ved et tillægs- og ændringsbudget eller ved en ændringsskrivelse til budgetforslaget) den kan godkende, at den foreslåede indsats gennemføres.)

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

8.1. Resultatopfølgningssystem

Aktion 3: Kommissionen analyserer de videnskabelige oplysninger, der er til rådighed for hvert forslag vedrørende forvaltning af fiskeressourcerne.

Aktion 4: Ophugningsfondens fremskridt vil blive overvåget på basis af udvalgte indikatorer sammenholdt med det planlagte behov for kapacitetsbegrænsning under samme FIUF-overvågning.

8.2. Hvordan og hvor ofte skal der evalueres-

Aktion 2: Årlige aktivitetsrapporter

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Aktion 2: Kommissionen tilrettelægger kontrol på stedet

Aktion 3: Forudgående og efterfølgende revision

Aktion 4: Forholdsreglerne mod svig er dem, der anvendes i grundforordningen for strukturfondene (forordning (EF) nr. 1260/99) og FIUF-forordning (EF) nr. 2792/99.

Bilag til punkt 6.2 - Aktion 4

>TABELPOSITION>