RÅDETS FORORDNING om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING OG BAGGRUND

Amsterdam-traktatens ikrafttræden medførte, at civilretligt samarbejde overførtes fra tredje søjle (EU-traktatens artikel K.1, stk. 6) til første søjle. I henhold til artikel 61, litra c), og artikel 65 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vedtager Fællesskabet foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, i det omfang de er nødvendige for det indre markeds funktion. Sådanne foranstaltninger omfatter forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område [1], der træder i kraft den 1. marts 2002, udgør et stort fremkridt for at strømline proceduren for at få en retsafgørelse erklæret for eksigibel (eksekvatur) i forhold til Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som er det instrument, nævnte forordning skal erstatte. I henhold til den forordning skal en retsafgørelse erklæres eksigibel, når en række formaliteter er opfyldt, og erklæringen kan kun anfægtes ved appel fra den anden part. På trods af disse ændringer og forenklinger fjernes ikke alle hindringer for retsafgørelsers frie bevægelighed inden for Den Europæiske Union, og der resterer fortsat mellemliggende procedurer, som stadig er for restriktive.

[1] EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

Det Europæiske Råd støttede på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og andre afgørelser truffet af retlige myndigheder, der efter dets mening bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU. På det civilretlige område opfordrede Det Europæiske Råd til yderligere begrænsning af de mellemliggende foranstaltninger for at muliggøre anerkendelse og fuldbyrdelse i en medlemsstat af en afgørelse afsagt i en anden medlemsstat. Det foreslog som et første skridt at indføre automatisk anerkendelse uden mellemliggende procedurer eller grunde til at nægte fuldbyrdelse for visse typer krav, eventuelt ledsaget af minimumsstandarder for specifikke aspekter af den civile retspleje. Det Europæiske Råd anmodede Rådet og Kommissionen om inden december 2000 at vedtage et program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse, herunder igangsættelse af arbejdet med et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument og de aspekter af retsplejen, som det skønnes nødvendigt at vedtage fælles minimumsstandarder for, således at princippet om gensidig anerkendelse lettere kan gennemføres.

Kommissionens og Rådets fælles program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område [2], vedtaget af Rådet den 30. november 2000, udpegede afskaffelse af eksekvaturproceduren for ubestridte krav som en af Fællesskabets prioriteringer. Programmet påpeger, at det i sig selv er ulogisk, at fuldbyrdelsen af afgørelser vedrørende krav, som debitor ikke har anfægtet, kan forsinkes af en eksekvaturprocedure, hvorfor programmet fastlægger dette område som det første, hvor eksekvaturproceduren bør afskaffes, da hurtig inddrivning af udestående gæld er en bydende nødvendighed for erhvervslivet og anledning til stadig bekymring i de økonomiske sektorer, der har en interesse i, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.

[2] EFT C 12 af 15.1.2001, s. 1.

På justitsministrenes uformelle møde i Stockholm den 8. og 9. februar 2001 bekræftedes det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav som et pilotprojekt for afskaffelsen af eksekvatur. Under det svenske formandskab drøftede Rådets udvalg for civilretlige spørgsmål, hvilken overordnet fremgangsmåde, der burde benyttes, og udvalget kom meget langt, navnlig med hensyn til anvendelsesområde for den retsakt, der skulle udarbejdes [3].

[3] En kort redegørelse for arbejdet under det svenske formandskab kan findes i Rådsdokument nr. 10480/01, JUSTCIV 88 (29.6.2001).

2. OVERORDNET FORMÅL

I overensstemmelse med programmet med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse og de deri fastsatte prioriteringer og i tråd med det forberedende arbejde i Rådets udvalg om civilretlige spørgsmål forelægger Kommissionen hermed et forslag til Rådets forordning om et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav, der afskaffer enhver efterprøvelse af retsafgørelser afsagt i en medlemsstat som en forudsætning for fuldbyrdelse i en anden medlemsstat.

Kommissionen erkender, at udtrykket "europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument" ofte har været anvendt for en ensartet procedure med henblik på at opnå en afgørelse, som så ville kunne fuldbyrdes uden eksekvatur over alt i medlemsstaterne. Udtrykket anvendes allerede med denne betydning i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet - "En mere effektiv opnåelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i Den Europæiske Union" [4]. Det understregedes dog samtidigt, at indførelse af en ensartet procedure og afskaffelse af eksekvaturproceduren er to særskilte problemer, hvor løsningen af det ene ikke er en nødvendig forudsætning for løsningen af det andet. I programmet med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse behandles begge disse spørgsmål, og der skelnes mellem dem, idet det nævnes, at afskaffelse af eksekvatur proceduren på nogle områder vil kunne falde sammen med indførelse af en specifik, ensartet eller harmoniseret fællesskabsprocedure.

[4] KOM(1997) 609 endelig, EFT C 33 af 31.1.1998, s. 3, punkt 9.

På området ubestridte krav forfølger Kommissionen aktivt begge målsætninger, om end ikke samtidigt i en enkelt retsakt.

* Nærværende forslag sigter på at fjerne mellemliggende procedurer som en forudsætning for fuldbyrdelse i en anden medlemsstat af samtlige afsagte afgørelser, når det kan godtgøres, at der ikke har været nogen anfægtelse fra debitors side med hensyn til arten eller omfanget af gælden. I tråd med drøftelserne i Rådets udvalg for civilretlige spørgsmål begrænses anvendelsesområdet ikke til fuldbyrdelsesdokumenter, der er afstedkommet af specifikke hasteprocedurer for at inddrive gæld, som formodes at forblive ubestridt. Denne fremgangsmåde er valgt for at give kreditorerne en mærkbar fordel, idet de får adgang til hurtig og effektiv fuldbyrdelse i udlandet uden at skulle involvere retsmyndighederne i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen søges gennemført, og således uden de deraf følgende forsinkelser og omkostninger.

* Samtidig forbereder Kommissionen en grønbog om indførelse af en ensartet eller harmoniseret procedure for en europæisk betalingsordre ("injonction de payer"), som forventes fremlagt i 2002 [5]. En sådan egentlig harmonisering, som måske ikke blot berører selve proceduren for betalingsordrer ("injonction de payer"), men også reglerne for forkyndelse af retslige dokumenter generelt, fordrer en tilbundsgående efterforskning og bred høring inden udarbejdelsen af et forslag til retsakt. Når eksekvaturproceduren adskilles fra procedureharmoniseringen bliver det muligt at nå til hurtige resultater på det første område, samtidig med at tiltagene på det andet område forberedes grundigt.

[5] Samme grønbog vil også omhandle forenkling og fremskyndelse af bilæggelse af tvister om mindre krav gennem indførelse af fælles procedureregler eller mindstestandarder.

For at styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaternes retssystemer, som udgør en forudsætning for afskaffelsen af eksekvaturproceduren og for nøje opfyldelse af betingelserne for en retfærdig rettergang efter den europæiske konvention til beskyttelse af menneske rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, mener Kommissionen, at det er væsentligt at fastlægge en række fælles proceduremæssige mindstestandarder. Et kendetegn ved langt de fleste retsafgørelser om ubestridte krav er, at de afsiges uden at debitor har givet møde. Debitors passivitet formodes at skyldes en bevidst beslutning i forhold til hans vurdering af det pågældende kravs berettigelse eller en bevidst ignorering af retssagen. I fraværet af en udtrykkelig reaktion fra debitors side bliver korrekt og forkyndelse i god tid af de dokumenter, der oplyser om det pågældende krav, hans proceduremæssige rettigheder og pligter samt om konsekvenserne af ikke at deltage det eneste bevis på, at debitor er sat i stand til bevidst at vælge ikke at give møde under retssagen.

Det skal erindres, at en retsafgørelse, der er afsagt efter udeblivelse på trods af korrekt forkyndelse af det indledende processkrift i tilstrækkelig god tid og på en sådan måde, at sagsøgte kan forberede sit forsvar, udgør langt størstedelen af de tilfælde, hvor der efter Bruxelles-konventionen fra 1968 er nægtet anerkendelse og fuldbyrdelse. Det fælles program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse opstiller endvidere pålidelig, effektiv og hurtig forkyndelse af retslige dokumenter som et af grundelementerne i medlemsstaternes tillid til hinandens retspleje, ligesom der i programmet tænkes iværksat en harmonisering af de relevante regler eller udarbejdet minimums standarder.

Dette forslag indeholder derfor mindstestandarder for forkyndelse af dokumenter, og disse omfatter de tilladte fremgangsmåder, tidsfrist for forkyndelsen for at gøre det muligt at forberede et forsvar samt hensigtsmæssig informering af debitor. Kun hvis disse mindstestandarder overholdes, er det berettiget at afskaffe fuldbyrdelsesmedlemsstatens kontrol med, om forsvarets rettigheder er overholdt.

Afskaffelsen af eksekvatur må uundgåeligt medføre, at ansvaret for kontrollen med overholdelsen af forslagets bestemmelser, navnlig med hensyn til mindstestandarderne, lægges hos retsmyndighederne i den medlemsstat, hvor retsafgørelsen blev afsagt. Det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument som udformet i dette forslag udgør en detaljeret og gennemsigtig attest for opfyldelsen af samtlige fuldbyrdelsesbetingelser overalt i Fællesskabet uden mellemliggende foranstaltninger.

Formålet med forslaget er at give såvel medlemsstaterne som kreditorerne en yderligere mulighed for forenklet fuldbyrdelse uden forpligtelse til at anvende den. Det er op til medlemsstaterne, hvorvidt de vil tilpasse deres nationale lovgivninger til mindstestandarderne i kapitel III for at sikre, at et størst muligt antal afgørelser om ubestridte krav omfattes af bestemmelserne for det europæiske fuldbyrdelsesdokument. Det er endvidere op til kreditor at vælge en procedure, der gør det muligt at fuldbyrde retsafgørelsen i en anden medlemsstat ved at anmode enten om attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument eller om at få retsafgørelsen erklæret for eksigibel i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001.

3. ARTIKLERNE

Artikel 1 - Formål

Denne artikel redegør kort for forslagets overordnede formål som beskrevet ovenfor.

Artikel 2 - Anvendelsesområde

Det generelle anvendelsesområde svarer til anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 44/2001.

Artikel 3 - Definitioner

Stk. 1 og 2 gengiver artikel 32 og 62 (for så vidt angår pengekrav) i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001.

Krav

I tråd med den konsensus, der blev nået frem til under det forberedende arbejde, er instrumentets anvendelse begrænset til pengekrav på et nærmere angivet beløb uanset det pågældende beløb.

Ubestridte krav

De forskellige forhold, hvorefter et krav kan vurderes som ubestridt, kan opdeles i to grupper: Den første gruppe omfatter sager, hvor debitor aktivt har deltaget i retslige eller (for bekræftede dokumenters vedkommende) udenretslige sagsforløb og udtrykkeligt har anerkendt, at kravet er berettiget. Dette samtykke kan tage form af en anerkendelse af kravet i retten fulgt af en retsafgørelse baseret på denne anerkendelse i form af indgåelse af et retsforlig eller i form af udfærdigelse af et officielt bekræftet dokument. Stk. 4, litra a) og d) dækker samtlige disse forhold.

Den anden gruppe kendetegnes ved, at debitor har ignoreret en retsafgørelse om at tage stilling til kravet og dermed må formodes ikke at have nogen indsigelser. Litra b) kræver, at der overhovedet ikke har været gjort indsigelse over for kravet under hele retssagen, hvad enten det drejer sig om en rent skriftlig procedure eller en procedure med et retsmøde, hvor debitor ikke har givet møde eller har givet møde, men ikke har bestridt kravet. En erklæring fra debitor, som bare forklarer, at han har betalingsvanskeligheder og anmoder om henstand eller afdragsbetaling uden at påtale betalingens berettigelse, kan ikke anses for en indsigelse, idet den ikke på nogen måde betvivler kravets berettigelse. Den henviser udelukkende til en faktisk manglende evne til at betale, eller med andre ord sandsynligheden for en vellykket fuldbyrdelse. Litra c) behandler derimod det specifikke forhold, når debitor ikke giver møde på et retsmøde, som han er blevet indstævnet til efter tidligere at have gjort indsigelse. En sådan udeblivelse fra retsmødet kan med rette fortolkes som et resultat af hans beslutning om ikke længere at bestride kravet. Litra b) og c) omfatter såvel retsafgørelser ved udeblivelse og betalingsordrer opnået ved specifikke hasteprocedurer, der forudsætter manglende indsigelse fra debitors side, såsom den franske "injonction de payer" eller den østrigske og tyske "Mahnverfahren".

Rang af endelig afgørelse

Rang af endelig afgørelse, som er nødvendig for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument under artikel 5, litra a), opnås efter den autonome definition i stk. 5, enten hvis der allerede fra starten ikke er mulighed for ordinær appel af retsafgørelsen, eller hvis debitor ikke har gjort brug af muligheden for at indgive en sådan appel inden for den gældende tidsfrist.

Ordinær appel

Stk. 6 gengiver i store træk den definition på begrebet, som EF-Domstolen har lagt fast for så vidt angår artikel 30 og 38 i Bruxelles-konventionen fra 1968 [6], og synes velegnet tillige for formålet med dette forslag.

[6] Dom af 22. november 1975 i sagen Industrial Diamond Supplies mod Luigi Riva, Sml. 1977, s. 2175.

Bekræftet dokument

I modsætning til Bruxelles-konventionen fra 1968 og Rådets forordning (EF) nr. 44/2001, som ikke indeholder en definition på et bekræftet dokument, integrerer dette forslag de krav, som EF-Domstolen har opstillet [7], i teksten til stk. 7, litra a), og tilføjer i teksten til stk. 7, litra b), af hensyn til fuldstændigheden og sammenhængen de aftaler om underholdspligt, der specifikt anerkendes som bekræftede dokumenter i artikel 57, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001.

[7] Dom af 17. juni 1999 i sagen Unibank A/S mod Flemming G. Christensen, Sml. 1999, s. 3715.

Artikel 4 - Afskaffelse af eksekvaturproceduren

I denne artikel fastlægges begrebet og betydningen af det europæiske tvangsfuldbyrdelses dokument. Den eksekvaturprocedure, som er nødvendig efter Bruxelles-konventionen og Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 forud for fuldbyrdelse i en anden medlemsstat, afskaffes ved attestering af retsafgørelsen som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument. Attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument sætter kreditoren i stand til at iværksætte fuldbyrdelsesforanstaltninger i alle øvrige medlemsstater uden at skulle foretage nogen mellemliggende skridt i fuldbyrdelsesstaten. I stedet for de retsmyndigheder i fuldbyrdelses medlemsstaten, som under eksekvaturproceduren skal undersøge, om betingelserne for at erklære en retsafgørelse eksigibel er opfyldt, er det nu retsmyndighederne i oprindelses medlemsstaten, der bliver ansvarlige for, hvorvidt en retsafgørelse opfylder betingelserne for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Artikel 5 - Betingelser for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument

En retsafgørelse om et ubestridt krav, der kan fuldbyrdes, skal attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument efter anmodning fra kreditor, hvis betingelserne i artikel 5 er opfyldt. Denne forordning indeholder ingen begrænsninger med hensyn til, hvornår kreditor kan anmode om attestering. En af de største fordele ved forslaget i forhold til eksekvaturproceduren i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 er, at attesteringen som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument foretages af retten i oprindelsesmedlems staten, som er bekendt med den pågældende sag og de retsplejeregler, der har været anvendt, og at det ikke er nødvendigt at implicere andre retsmyndigheder eller andre myndigheder i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. Den afsigende rets kompetence til at udstede en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument reguleres ikke af dette forslag og overlades til medlemsstaternes lovgivning.

- I henhold til artikel 5, litra a), skal retsafgørelsen have opnået rang af endelig afgørelse. Ved første øjekast synes dette strengere end betingelsen i artikel 38, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001, som kun kræver, at den er eksigibel i oprindelsesmedlemsstaten, hvilket man kan forestille sig inden retsafgørelsen får rang af endelig afgørelse (f.eks. hvis retten har tilladt foreløbig fuldbyrdelse). Det skal dog erindres, at erklæringen om eksigibilitet i sig selv kan appelleres inden for en måned efter forkyndelsen - eller to måneder, hvis sagsøgte har sin bopæl uden for fuldbyrdelsesmedlemsstaten - i henhold til artikel 43, stk. 5, i nævnte forordning. I henhold til artikel 47, stk. 3, kan der i løbet af den fastlagte frist for en sådan appel ikke træffes nogen anden fuldbyrdelsesforanstaltning end sikrende retsmidler. Denne obligatoriske "ventetid" for fuldbyrdelsesforanstaltninger, bortset fra sikrende retsmidler, findes ikke i dette forslag. Når en retsafgørelse foreløbigt kan fuldbyrdes, men retsafgørelse endnu ikke er endelig som defineret i artikel 5, litra a), kan kreditor endvidere opnå et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for sikrende retsmidler i henhold til artikel 9.

- Artikel 5, litra b), kræver overholdelse af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om kompetence i forsikringssager, kompetence i sager om forbrugeraftaler og om enekompetence. Overholdes disse kompetencebestemmelser ikke, er der i henhold til artikel 35 og 45 i den forordning grundlag for at afvise, at en retsafgørelse erklæres eksigibel, og det udelukker attestering som et europæisk tvangs fuldbyrdelsesdokument i henhold til dette forslag.

- Artikel 5, litra c), sikrer beskyttelse af forsvarets rettigheder i samtlige tilfælde, hvor vurderingen af, hvorvidt et krav er ubestridt, baseres på debitors manglende deltagelse i retssagen. I sådanne situationer må det sikres, at debitor er blevet behørigt underrettet om retssagen, om betingelserne for at bestride kravet og om konsekvenserne af ikke at efterleve dem. I henhold til artikel 34, nr. 2, artikel 41 og artikel 45 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 vil forkyndelse af det indledende processkrift på en måde, der ikke muliggør forberedelse af debitors forsvar, udgøre et grundlag for at afvise, at en retsafgørelse efter udeblivelse erklæres eksigibel, i hvert fald ved appel fra debitors side. Afskaffelsen af denne kontrolmekanisme i eksekvaturproceduren og den manglende ensartethed i medlemsstaternes lovgivninger på de relevante områder - navnlig forkyndelse af dokumenter - skaber behov for, at retten i oprindelses medlemsstaten udøver en institutionaliseret kontrol af de mindstestandarder, der er fastlagt i kapitel III.

- Artikel 5, litra d), vedrører også forkyndelse af dokumenter, men finder kun anvendelse, hvis debitor har sin bopæl i en anden medlemsstat end oprindelses medlemsstaten. Når dette er tilfældet, skal samtlige retslige dokumenter forkyndes i overensstemmelse med Rådet forordning (EF) nr. 1348/2000. Med artikel 5, litra d), bliver overensstemmelse med den forordning en forudsætning for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Artikel 6 - Et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for delkrav

Denne artikel gengiver i al væsentlighed artikel 48 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001, dog tilpasset de specifikke forhold for dette forslag, og med en mere detaljeret beskrivelse af de situationer, hvor kun en del af en retsafgørelse kan attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Artikel 7 - Indholdet i en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument

Attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument skal indeholde både:

- et gennemskueligt og standardiseret resumé af samtlige forhold, der kendetegner og præger retsafgørelsens indhold, og som er afgørende for fuldbyrdelsen, og

- detaljerede oplysninger om overholdelsen af betingelserne for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Den standardformular, der skal udfyldes, er ret detaljeret, hvilket skal sikre, at den afsigende ret konfronteres med alle aspekter af gennemgangen, hvilket igen styrker medlemsstaternes gensidige tillid til hinandens kontrol, før der gives tilladelse til fuldbyrdelse i alle øvrige medlemsstater uden mellemliggende foranstaltninger.

Standardformularen i bilag I er flersproget og giver således den afsigende ret adgang til at udfylde den på sit officielle sprog. Da samtlige nødvendige oplysninger for fuldbyrdelsen fremkommer ved at anføre navne og tal samt afkrydse rubrikker, er en oversættelse af attesten ikke nødvendig, bortset fra i de meget ekstraordinære tilfælde, hvor den afsigende ret har givet yderligere skriftlige forklaringer.

Stk. 3, som skal læses sammen med artikel 21, stk. 2, giver klare regler om antallet af bekræftede genparter af attesten, der skal udstedes, hvilket beskytter debitor mod flere sideløbende fuldbyrdelsesforanstaltninger over alt i medlemsstaterne på samme måde som i oprindelsesmedlemsstaten. Hvis det i national lovgivning er fastlagt, at kreditor skal udleveres mere end en fuldbyrdelsesgenpart af retsafgørelsen (f.eks. i tilfælde af solidarisk hæftelse fra flere debitorers side), gælder samme regel for attesten som et europæisk tvangs fuldbyrdelsesdokument.

Artikel 8 - Appel

Fuldbyrdelse i en anden medlemsstat ved hjælp af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument effektiviseres, fordi der i modsætning til en erklæring om eksigibilitet efter Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 ikke er mulighed for appel over for selve attesten. Hvis debitor vil forhindre, at der udstedes en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, skal han bestride kravet og dermed udelukke det fra denne forordnings anvendelsesområde. Hvis kravet forbliver ubestridt, skal den afsigende ret efter anmodning fra kreditor undersøge, hvorvidt betingelserne for attestering er opfyldt, og den afgørelse, der træffes derefter, kan ikke appelleres.

Det skal i denne henseende erindres, at artikel 34, nr. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 ligesom artikel 27, nr. 2, i Bruxelles-konventionen fra 1968 fastlægger en specifik og uafhængig retlig standard for forsvarets rettigheder, som ikke kan sidestilles med overholdelsen af nationale regler og dermed give anledning til specifikke juridiske spørgsmål. Som følge deraf kan man forestille sig, at oprindelsesmedlemsstaten har anvendt egne retsplejeregler korrekt, men at en erklæring om eksigibilitet fortsat bør afvises på grund af en forskel mellem national lov og den nødvendige beskyttelse af forsvarets rettigheder i henhold til henholdsvis artikel 34, nr. 2, eller 27, nr. 2, som fortolket af EF-Domstolen [8].

[8] Dom afsagt den 11. juni 1985 i sagen Debaecker mod Bouwman, Sml. 1985, s. 779, om forholdet mellem artikel 27, nr. 2, i Bruxelles-konventionen fra 1968 og nationale forkyndelsesregler i medlemsstaterne.

I henhold til artikel 34, nr. 2, og artikel 41 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 er den ret, der er ansvarlig for eksekvaturproceduren imidlertid udtrykkeligt afskåret fra at efterprøve opfyldelsen af reglerne i artikel 34 og 35. Selv i tilfælde af en grov overtrædelse af artikel 34, nr. 2, er retten forpligtet til at erklære retsafgørelsen eksigibel, hvis formaliteterne i artikel 41 er opfyldt. Kun hvis sagsøgte iværksætter en appel, kan retten skride til efterprøvelse af overholdelsen af forsvarets rettigheder. Men selv da er retten udelukket fra at afvise eller tilbagekalde eksekvatur på trods af overtrædelse af disse rettigheder som defineret i artikel 34, nr. 2, hvis sagsøgte ikke har gjort brug af en eksisterende mulighed for at anfægte retsafgørelsen i oprindelsesmedlemsstaten. Med andre ord påhviler det sagsøgte at gøre brug af sin ret til at anfægte en udeblivelsesdom (eller med den terminologi, der anvendes i dette forslag, bestride kravet) for at være berettiget til retslig prøvelse vedrørende overholdelsen af fællesskabsreglerne om forsvarets rettigheder. En isoleret appel iværksat udelukkende over for erklæringen om eksigibilitet, som efterlader det pågældende krav ubestridt, kan ikke gennemføres med held.

I dette forslag anvendes en lignende logik. Der kan være forskelle mellem standarden for beskyttelse af debitors rettigheder i medlemsstaternes forskellige retssystemer og de regler, der fastlægges i kapitel III. I lyset af følgende:

- den grundige kontrol af opfyldelsen af betingelserne for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument som påkrævet i kapitel III, og som gøres gennemsigtig i attesten i overensstemmelse med artikel 7

- den gensidige tillid mellem medlemsstaterne med hensyn til omhyggelig retspleje, og

- garantien for fritagelse fra virkningen af fristens udløb, hvis debitor rent faktisk ikke har været i stand til at bestride kravet som omhandlet i artikel 20

er det dog berettiget at udelukke en specifik appel over for selve attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, begrænset til de i forslaget fastlagte krav. Debitor kan forventes at gøre brug af alle til rådighed værende midler for at bestride kravet, herunder en ordinær appel over for retsafgørelse og anmodning om fritagelse som omhandlet i artikel 20.

Artikel 9 - Attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for sikrende retsmidler

Inden en retsafgørelse har opnået rang af endelig afgørelse, er fuldbyrdelse kun mulig i form af foreløbig fuldbyrdelse, hvis virkninger skal oprettes, hvis retsafgørelsen annulleres efter appel. Ordninger med at tillade foreløbig fuldbyrdelse af retsafgørelse indebærer altid en vanskelig afvejning mellem kreditors interesse i hurtig fuldbyrdelse og debitors interesse i at undgå muligheden for ubodelig skade, hvis tabet efter foreløbig fuldbyrdelse ikke kan genoprettes. Medlemsstaterne har løst dette problem på mange forskellige måder. Det skal også tages i betragtning, at tilladelse til foreløbig fuldbyrdelse under visse omstændigheder er uløseligt forbundet med debitors mulighed for at afværge eller udskyde fuldbyrdelsen på visse betingelser eller gøre den betinget af sikkerhedsstillelse.

Disse komplekse forhold ville føre til indviklede problemer, hvis muligheden for foreløbig fuldbyrdelse i oprindelsesmedlemsstaten blev anset for tilstrækkelig til at tillade ubegrænset fuldbyrdelse for at honorere kravet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. Fuldbyrdelsesmedlems statens lovbestemmelser, som gælder for fuldbyrdelsesproceduren efter artikel 21, stk. 1, om udsættelse af fuldbyrdelse, er måske ikke velegnede til den form for foreløbig fuldbyrdelse, der påtænkes i oprindelsesmedlemsstaten, og kan føre til det uønskede resultat, at det gøres lettere at fuldbyrde en retsafgørelse i udlandet end i oprindelsesmedlemsstaten.

I dette forslag foreslås derfor en klar løsning, som gør, at førnævnte vanskeligheder undgås. Fuldstændig fuldbyrdelse kan kun finde sted, når retsafgørelse har opnået rang af endelig afgørelse. Hvis retsafgørelse imidlertid foreløbigt kan fuldbyrdes i oprindelsesmedlemsstaten, kan kreditor sikre vellykket fuldbyrdelse ved at træffe sikrende foranstaltninger på grundlag af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, indtil retsafgørelse er endelig.

Attesten berettiger i sig selv de sikrende retsmidler, der er tilgængelige i fuldbyrdelses medlemsstaten. Hvis retsmyndighedernes medvirken i fuldbyrdelsesmedlemsstaten er nødvendig for at træffe disse foranstaltninger, skal betingelserne herfor anses for opfyldt ved fremvisning af attesten. Der kan ikke stilles krav om opfyldelse af yderligere betingelser (f.eks. en konkret fare for, at debitor afhænder sin ejendom), selv hvis dette er en forudsætning for sikrende retsmidler i henhold til fuldbyrdelsesmedlemsstatens lovgivning.

Artikel 10 - Anvendelsesområde for mindstestandarder

Med denne artikel påbegyndes kapitel III, som fastlægger de mindstestandarder for forsvarets rettigheder, som skal overholdes, for at en retsafgørelse kan attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument. Korrekt forkyndelse af de mest relevante dokumenter så betids og på en sådan måde, at debitor sættes i stand til at forsvare sig, hvis han ønsker det, er det centrale element i dette kapitel. De hermed forbundne betingelser finder kun anvendelse, hvis debitor ikke har deltaget i retssagen eller er udeblevet fra et retsmøde. I de øvrige tilfælde af ubestridte krav, som defineret i artikel 3, stk. 4, har debitor udtrykkeligt indvilliget i kravet og dermed aktivt påvist sin beslutning om ikke at forsvare sagen.

Ved kun at tillade en retsafgørelses attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelses dokument efter opfyldelse af betingelserne i kapitel III, lader dette forslag det være op til medlemsstaterne at tilpasse deres nationale lovgivning til disse mindstestandarder, hvis de skønner det nødvendigt eller ønskeligt. Det er ikke sigtet at harmonisere reglerne om ubestridte krav eller reglerne om forkyndelse af dokumenter.

Artikel 11, 12, 13 og 14 - Fremgangsmåder ved forkyndelse af det indledende processkrift og stævningen til et retsmøde

Disse artikler er det centrale punkt i kravene til forkyndelsesregler. Der skelnes mellem:

- de vigtigste forkyndelsesmetoder, hvor der er direkte bevis for, at det indledende processkrift er nået frem til debitor selv, og

- alternative forkyndelsesmetoder, hvor der er bevis for, at dokumentet er nået frem til, ikke debitor selv, men til debitors aktionsområde, hvor det er hans ansvar at sørge for, at han får adgang til dokumentet.

Alternativ forkyndelse er kun tilladt i henhold tilartikel 12, hvis der forgæves er gjort rimelige bestræbelser på personlig forkyndelse. Hvis postforkyndelse eller forkyndelse via elektroniske medier som omhandlet i artikel. 11, ikke har givet det ønskede resultat, skal der gøres et forsøg på personlig forkyndelse, før der iværksættes alternativ forkyndelse.

Artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, dækker følgende forskellige situationer:

- debitor kan ikke repræsentere sig selv i retten (f.eks. som mindreårig eller juridisk person) og loven foreskriver, at en fysisk person skal repræsentere ham i alle retlige spørgsmål (f.eks. forældrene eller selskabets direktør). Begrebet "kurator" henviser til denne situation

- debitor har valgt en advokat eller en lægmand til at repræsentere ham i den forefaldende retssag. Begrebet "befuldmægtigede" henviser til denne situation.

En kompetent embedsmand som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), og artikel 13 kan være en offentlig embedsmand eller enhver anden person, der er bemyndiget til at foretage og bekræfte forkyndelse af den medlemsstat, hvor forkyndelsen finder sted.

Artikel 12, stk. 3, understreger, at alle forkyndelsesmetoder, der består i juridiske antagelser om, at dokumentet når debitors aktionsområde i mangel af en kendt, aktuel bopæl, hvor forkyndelsen kan foretages, ikke anerkendes for så vidt angår dette forslag.

Artikel 14 er kun af praktisk relevans for stævninger til et retsmøde, som forkyndes for debitor, ikke sammen med det indledende processkrift, men på et senere tidspunkt. Artikel 14, litra b), er tilføjet for det særlige tilfælde, hvor en debitor, der har givet møde ved et retsmøde og bestridt kravet, men derefter har valgt ikke længere at anfægte og ikke giver møde ved at efterfølgende retsmøde, hvortil han blev indkaldt mundtlig under det første retsmøde.

Artikel 15 - Forkyndelse i så god tid, at der kan forberedes et forsvar

Denne artikel giver en konkret og klar tærskel for hvilket tidsrum, der skal anses for tilstrækkeligt til at forberede sit forsvar. Der fastlægges en længere frist for at reagere på kravet, hvis debitor har sin bopæl i en anden medlemsstat end der, hvor retsmødet finder sted, under hensyntagen til den mere komplekse situation, der gør sig gældende ved grænseoverskridende tvister. Samme tidsbegrænsninger finder anvendelse på det at give møde eller lade sig repræsentere i tilfælde af en stævning til et retsmøde, der ikke forkyndes sammen med det indledende processkrift.

Artikel 16, 17 og 18 - Behørig underretning af debitor

Det siger sig selv, at debitor kun er i stand til at forberede sit forsvar, hvis han kender kravet mod ham, betingelserne for hans deltagelse i retssagen og konsekvenserne af hans manglende overholdelse af disse betingelser. De fleste obligatoriske aspekter af debitors underrettelse er umiddelbart forståelige.

Artikel 17, litra c), tager hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes regler om, hvorvidt en ret skal undersøge kravets berettigelse, eller i det mindste vurdere om det forekommer berettiget, før der afsiges en afgørelse til kreditors fordel selv i fravær af indsigelser. Hvis en sådan undersøgelse slet ikke finder sted eller kun er begrænset, hvorfor debitor ikke kan regne med rettens vurdering af kravet som uberettiget, bør debitor underrettes herom. Det samme gælder, hvis der slet ikke kan indbringes en ordinær appel over for en retsafgørelse, eller hvis der kun er adgang til begrænset prøvelse. Artikel 17, litra d), henviser til sådanne situationer.

Endelig må muligheden for attestering af en retsafgørelse, der er afsagt i fravær af indsigelse eller ved udeblivelse, som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument uden adgang til uafhængig appel kræve, at debitor gøres opmærksom på disse særlige omstændigheder som omhandlet i artikel 17, litra e). Debitor må gøres bekendt med nødvendigheden af at gøre indsigelse over for kravet for at undgå disse konsekvenser.

Artikel 19 - Afhjælpning ved manglende overholdelse af mindstestandarder

I henhold til artikel 34, nr. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 kan det ikke afvises at erklære en retsafgørelse efter udeblivelse eksigibel, selv om det indledende processkrift ikke er blevet forkyndt for sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet forberede sit forsvar, hvis sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre det. Der påhviler således sagsøgte en forpligtelse til at deltage i retssagen for at forsøge at forhindre en retsafgørelse til sagsøgers fordel eller appellere den. Hvis sagsøgte er blevet bekendt med retssagen mod ham, kan han således ikke belave sig på en procedurefejl ved sagens indledning og den automatiske virkning heraf for forkyndelse i udlandet.

Denne artikel trækker på samme logik i og sikrer sammenhæng med Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 i den henseende. Kapitel III som helhed omsætter det generelle princip om forsvarets rettigheder som fastslået i artikel 34, nr. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 til mere specifikke regler. En regel om afhjælpning ved manglende overholdelse af de proceduremæssige mindstestandarder bør således tage højde for dette forhold og reagere på en sådan manglende overholdelse på mere detaljeret vis.

Stk. 1 henviser til alle kravene i artikel 11 til 18, hvis manglende overholdelse afhjælpes, hvis retsafgørelsen, som selv kan gøres til genstand for en ordinær appel, er blevet forkyndt for debitor ved en tilladelig fremgangsmåde og ledsaget af den nødvendige information med hensyn til at indgive en ordinær appel, men at debitor ikke har gjort brug af denne mulighed for at anfægte retsafgørelsen.

Stk. 2 giver udelukkende mulighed for afhjælpning med hensyn til den anvendte forkyndel sesform. Selv om fremgangsmåden ikke er i overensstemmelse med artikel 11 til 14, udelukker dette ikke nødvendigvis attestering som et europæisk tvangsfuld byrdelsesdokument, hvis det fastslås med sikkerhed, at debitor personligt har modtaget de pågældende dokumenter, og hvis kravene i artikel 15, 16, 17 og 18 er opfyldt.

Artikel 20 - Mindstestandarder for fritagelse fra virkningen af fristens udløb

Selv om samtlige krav i kapitel III, navnlig med hensyn til forkyndelsesform, er efterlevet til punkt og prikke, er det uundgåeligt, at debitor uden selv at være skyld i det under visse ekstraordinære omstændigheder, såsom force majeure, måske ikke har fået kendskab til de dokumenter, der skal forkyndes for ham. Denne artikel giver debitor mulighed for fritagelse i sådanne situationer gennem et ekstraordinært retsmiddel. Hvis debitor ikke modtog retsafgørelsen i tide, får han mulighed for appel, selv ud over tidsfristen for en sådan appel. Hvis det forhold, der har forhindret debitor i at deltage i retssagen, indtræder på et tidligere tidspunkt, dvs. han har ikke fået kendskab til det indledende processkrift eller stævningen til et retsmøde, er han kun berettiget til sådan fritagelse, hvis betingelserne i artikel 19, stk. 1, ikke er opfyldt, dvs. hvis han ikke har undladt at gøre brug af en mulighed for at anfægte retsafgørelsen gennem en ordinær appel.

Stk. 2 tjener til at tydeliggøre, at debitor under omstændigheder som omhandlet i stk. 1, er berettiget til fuld fritagelse. I medlemsstater, hvor den pågældende retsafgørelse ikke kan appelleres overhovedet, eller sådan appel er begrænset og ikke kan prøve samtlige forhold, bør fritagelse således have en anden form end appel, det være sig genoptagelse af retssagen eller en ekstraordinær appel, der tillader fuld prøvelse.

Stk. 3 opstiller en mindstestandard med hensyn til fristen for anmodning om fritagelse, idet denne løber fra det tidspunkt, hvor debitor bliver bekendt med retssagen mod ham.

Da denne artikel kun opstiller mindstestandarder, udelukker den ikke medlemsstaternes anvendelse af mere generøse fritagelsesbestemmelser.

Artikel 21 - Fuldbyrdelsesprocedure

Stk. 2 opstiller listen over dokumenter, der skal fremsendes til fuldbyrdelsesmyndighederne i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, herunder en bekræftet oversættelse af de dele af det flersprogede afsnit af attesten, som kan behøve oversættelse under ekstraordinære omstændigheder, som forklaret med hensyn til artikel 7.

Stk. 3 ligner meget artikel 51 og 52 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001, men tager hensyn til det forhold, at en procedure for udstedelse af en erklæring om eksigibilitet i fuld byrdelsesmedlemsstaten ikke længere er nødvendig, hvorfor stk. 3 forbyder alle hindringer for adgang til fuldbyrdelse af retsafgørelser, der er afsagt til fordel for kreditorer med bopæl i en anden stat end fuldbyrdelsesmedlemsstaten ved at kræve yderligere gebyrer eller sikkerhedsstillelse fra sådanne kreditorer.

Stk. 4 omhandler andre betingelser, som muligvis kunne afholde kreditorer med bopæl uden for fuldbyrdelsesmedlemsstaten fra at søge fuldbyrdelse.

Artikel 22 - Retsadgang under fuldbyrdelsesproceduren

Artikel 22, stk. 1, knytter sig tæt til de årsager til afvisning af eksekvatur, der er omhandlet i artikel 34, nr. 3 og 4, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001, men ændrer betingelserne for hvornår en uforenelig retsafgørelse kan hindre fuldbyrdelse. Dette stykke fjerner en skelnen mellem uforenelige afgørelser afsagt i enten fuldbyrdelsesmedlemsstaten, en anden medlemsstat eller et tredjeland. Retsafgørelser afsagt i fuldbyrdelsesmedlemsstaten har ikke automatisk forrang som under artikel 34, nr. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001. Der gælder snarere den samme standard for alle uforenelige retsafgørelser uanset afsigelsessted. Med hensyn til standardens indhold er der tilføjet en yderligere betingelse i forhold til artikel 34, nr. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001. Det er rimeligt at pålægge debitor en forpligtelse til så tidligt som muligt at nævne eksistensen af en uforenelig retsafgørelse i en anden stat og således kun gøre det muligt for ham at fremlægge dette under fuldbyrdelsesfasen, hvis han uden egen skyld ikke har været i stand til at gøre det under det oprindelige sagsforløb, som førte til den afgørelse, der skal fuldbyrdes.

Stk. 2 forbyder prøvelse af retsafgørelsen eller attesteringen heraf som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. Dette forbud omfatter vurdering af årsagerne til afvisning eller tilbagekaldelse af eksekvatur som omhandlet i artikel 34 og 35 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001. Overholdelse af de relevante krav - for så vidt som disse anses hensigtsmæssige og nødvendige inden for rammerne af dette forslag - sikres af betingelserne for attestering.

Stk. 2 vedrører ikke sagsanlæg over for selve fuldbyrdelsen, som ikke indebærer en prøvelse af retsafgørelsens genstand. Sådanne tvister reguleres af oprindelsesmedlemsstatens nationale lovgivning i henhold til artikel 21, stk. 1.

Artikel 23 - Udsættelse eller begrænsning af fuldbyrdelsen

Hvis debitor anmoder om fritagelse i henhold til artikel 20 eller om prøvelse i henhold til artikel 22, stk. 1, er det det endelige udkomme af de relevante procedurer, der afgør, hvorvidt et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument stadig kan fuldbyrdes. Usikkerhedsperioden mellem en sådan anmodning og den endelige afgørelse medfører ikke automatisk, at det europæiske tvangsfuldbyrdelsesdokument midlertidigt ikke kan fuldbyrdes. Denne artikel overlader det til rettens eller fuldbyrdelsesmedlemsstatens kompetente myndighed at udsætte eller begrænse fuldbyrdelsen efter anmodning fra debitor efter en af de nævnte fremgangsmåder. Vurderingen af debitors udsigt til medhold i anmodninger indgivet efter artikel 20 eller 22 samt sandsynligheden af at øve uoprettelig skade ved ubetinget fuldbyrdelse bør indgå i overvejelserne. Samme regel gælder, hvis debitor anmoder om genbehandling eller annullering af retsafgørelsen i oprindelsesmedlemsstaten.

Artikel 24 - Oplysning om fuldbyrdelsesprocedurer

Afskaffelse af eksekvatur letter fuldbyrdelse af en retsafgørelse i en anden medlemsstat, men fjerner ikke hindringer for adgang til fuldbyrdelse foranlediget af de betydelige forskelle i medlemsstaternes lovgivning om selve fuldbyrdelsesprocedurerne. Uden at forsøge at harmonisere sådanne procedurer tager dette forslag sigte på at lette de vanskeligheder, der følger af de forskellige nationale regler, ved at institutionalisere et informationssystem om medlemsstaternes fuldbyrdelsesordninger gennem Det Europæiske Retlige Netværk, der indførtes med Rådets beslutning 2001/470/EF.

Artikel 25 - Retsforlig

Retsforlig om pengekrav på et nærmere angivet beløb kan attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument. Kapitel II om proceduren for udstedelse af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument kan i givet fald anvendes, men ikke de betingelser, der er opstillet i artikel 5. For så vidt angår kapitel IV kan artikel 22, stk. 1, ikke anvendes, hvilket stemmer overens med artikel 57 og 58 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001, idet eksistensen af en uforenelig retsafgørelse ikke er en mulig hindring for fuldbyrdelse.

Artikel 26 - Bekræftede dokumenter

Bemærkningerne til artikel 25 gør sig ligeledes gældende for denne artikel.

Med stk. 1 er det ikke en ret, men den myndighed, der har bekræftet dokumentets ægthed, der får kompetence til at udstede attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, dvs. f.eks. den notar, der har udfærdiget dokumentet. I modsætning til alle de øvrige dokumenter, der kan fuldbyrdes i henhold til dette forslag, er der aldrig involveret en ret i udfærdigelsen af et bekræftet instrument, og denne foranstaltning skal således hindre et yderligere dokument og deraf følgende risiko for forsinkelser. Udgangspunktet er den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, som allerede afspejles i artikel 57, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001.

Stk. 3 opstiller specifikke mindstestandarder for bekræftede dokumenter med hensyn til debitors underrettelse om dokumentets umiddelbare eksigibilitet, hvilket ikke er noget, der siger sig selv i så høj grad som for et retsforligs vedkommende.

Artikel 27 og 28 - Fastlæggelse af debitors bopæl

Disse to artikler gengiver i al væsentlighed til artikel 59 og 60 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001.

Artikel 29 - Overgangsbestemmelse

Af hensyn til enkeltheden og sammenhængen er der i denne artikel fastlagt en ensartet og ligefrem regel, som gør, at forordningen kun finder anvendelse på retssager, der er anlagt, eller bekræftede dokumenter, der er udfærdiget efter forordningens ikrafttræden. Stk. 2 gengiver i store træk artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001.

Artikel 30 - Forholdet til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001

Med dette forslag får kreditor et effektivt middel til at fuldbyrde en retsafgørelse eller et dokument under kapitel V i en anden medlemsstat uden mellemliggende foranstaltninger i denne stat. Det forpligter ikke kreditor til at vælge denne vej. Det er fuldstændigt op til kreditor at vælge enten attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument eller en erklæring om eksigibilitet under Rådets forordning (EF) nr. 44/2001. De procedurer for anerkendelse og fuldbyrdelse, der er indeholdt i andre fællesskabsretsakter om særlige områder eller i konventioner, som opstillet i artikel 67 og 71 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001, forbliver fuldt anvendelige. Hvis attestering som et europæisk tvangsfuld byrdelsesdokument er blevet afvist, kan kreditor fortsat anmode om anerkendelse og fuldbyrdelse i henhold til andre instrumenter.

Procedurer i forbindelse med anmodning om attestering som et europæisk tvangsfuld byrdelsesdokument reguleres imidlertid udelukkende af dette forslag, som i denne henseende har forrang for reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001.

Artikel 31 - Forholdet til Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000

Denne artikel gør det klart, at hvis retssagen har ført til en retsafgørelse om et ubestridt krav, der indebærer grænseoverskridende forkyndelse af dokumenter, finder såvel mindste standarderne i kapitel III i dette forslag om forkyndelsesmetoder samt Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 sideløbende anvendelse. Der er i princippet ikke nogen mulighed for konflikt mellem disse to instrumenter, som måtte skulle løses, idet forordning (EF) nr. 1348/2000 ikke omhandler specifikke forkyndelsesformer for at sikre, at forsvarets rettigheder overholdes til fulde.

Der er imidlertid en undtagelse til denne regel, idet artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 under særlige omstændigheder giver mulighed for at afsige en retsaf gørelse efter sagsøgtes udeblivelse, selv om retten ikke har kendskab til, endsige bevis for, om det indledende processkrift er blevet forkyndt for sagsøgte i tilstrækkelig god tid og på en sådan måde, at han har kunnet forberede sit forsvar. En sådan retsafgørelse skal være baseret på en juridisk antagelse eller formodning om, at forsvarets rettigheder er overholdt. En sådan retsafgørelse kolliderer således med de mindstestandarder, der er opstillet i dette forslag, og kan derfor ikke attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Artikel 32 og 33 - Gennemførelsesbestemmelser og udvalg

Artikel 33 vedrører det rådgivende udvalg, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 44/2001, og som skal bistå Kommissionen i gennemførelsen som omhandlet i artikel 32, dvs. ajourføring eller tekniske ændringer af standardformularerne i bilaget. Udvalget indkaldes kun, hvis og når der opstår et behov for sådanne ændringer.

2002/0090 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen [9],

[9] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [10],

[10] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [11], og

[11] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabet har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med dette formål for øje skal Fællesskabet bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde, som er nødvendige for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende.

(2) Den 3. december 1998 vedtog Rådet Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres (handlingsplanen fra Wien) [12].

[12] EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1.

(3) Det Europæiske Råd støttede på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser som hjørnestenen i oprettelsen af et egentligt fælles retsområde.

(4) Den 30. november 2000 vedtog Rådet Kommissionens og Rådets fælles program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område [13]. Programmet indeholder i en første fase afskaffelse af eksekvaturprocedurer, dvs. indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav.

[13] EFT C 12 af 15.1.2001, s. 1.

(5) Begrebet "ubestridte krav" bør omfatte samtlige forhold, hvor en kreditor, når det kan godtgøres, at debitor ikke har gjort indsigelse mod arten eller omfanget af pengekravet, har opnået enten en retsafgørelse over for den pågældende debitor eller et eksigibelt dokument, der kræver debitors udtrykkelige samtykke, eventuelt ved et forlig indgået for retten eller ved et officielt bekræftet dokument.

(6) Adgang til fuldbyrdelse i en anden medlemsstat end den, hvor retsafgørelsen er afsagt, bør fremskyndes og forenkles ved at fjerne enhver mellemliggende foranstaltning forud for fuldbyrdelsen i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen søges foretaget. En retsafgørelse, der af den afsigende ret er attesteret som et europæisk tvangsfuld byrdelsesdokument, bør i fuldbyrdelsessammenhæng behandles, som om den var afsagt i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelse søges foretaget.

(7) En sådan procedure bør indebære betydelige fordele i forhold til eksekvaturproceduren i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område [14], idet der ikke er behov for at inddrage retsmyndighederne i en anden medlemsstat, med de ellers deraf følgende forsinkelser og omkostninger. Efter proceduren bør der i almindelighed ikke være behov for oversættelse, idet der skal anvendes flersprogede standardformularer til attesteringen.

[14] EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

(8) Når en ret i en medlemsstat har afsagt en retsafgørelse om et ubestridt krav i en sag, hvor debitor er udeblevet fra retsmøderne, er afskaffelsen af kontrol i fuldbyrdelses medlemsstaten uløseligt knyttet sammen med og afhængig af, at der er tilstrækkelige garantier for, at forsvarets rettigheder overholdes.

(9) Nærværende forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a. er fastlagt ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder Den tilsigter især, at sikre fuld overholdelse af retten til en retfærdig rettergang, som anerkendt i artikel 47 i charteret.

(10) Mindstestandarder bør fastsættes for de procedurer, der fører til retsafgørelsen for at sikre, at debitor underrettes om retssagens anlæg mod ham, om betingelserne for hans aktive deltagelse i retssagen for at bestride det pågældende krav og om konsekvenserne af hans manglende deltagelse, i tilstrækkelig god tid og på en sådan måde, at han sættes i stand til at forberede sit forsvar.

(11) På grund af store forskelle mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler og navnlig regler for forkyndelse af dokumenter, er det nødvendigt, at disse mindstestandarder defineres uafhængigt, specifikt og detaljeret. Navnlig vil enhver forkyndelsesform, der baseres på en juridisk antagelse eller på en formodning uden bevis for opfyldelse af disse mindstestandarder, ikke kunne anses som tilstrækkelig for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

(12) De kompetente retsmyndigheder, der træffer afgørelse, bør pålægges opgaven med grundigt at efterprøve, om samtlige processuelle mindstestandarder er overholdt, før der udstedes en standardiseret attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, således at efterprøvningen og resultatet heraf bliver gennemsigtig.

(13) På grundlag af den gensidige tillid med hensyn til omhyggelig retspleje i Fællesskabet kan det overlades til retten i en medlemsstat at vurdere, om alle betingelser for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument er opfyldt med henblik på at muliggøre fuldbyrdelse af en retsafgørelse i alle øvrige medlemsstater uden domstolsprøvelse i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen søges foretaget, af om de processuelle mindstestandarder er overholdt korrekt.

(14) Denne forordning indebærer ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse deres nationale lovgivninger til de processuelle mindstestandarder, der er fastlagt heri. Den tilskynder til dette ved kun at åbne mulighed for mere effektiv og hurtig fuldbyrdelse af retsafgørelser i andre medlemsstater, hvis disse mindstestandarder er opfyldt.

(15) Attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav bør være en valgmulighed for kreditor, som i stedet kan vælge ordningen for anerkendelse og fuldbyrdelse under forordning (EF) nr. 44/2001 eller andre fællesskabs instrumenter.

(16) Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(17) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [15].

[15] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(18) [Det Forenede Kongerige og Irland deltager i medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.]/[Det Forenede Kongerige og Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]

(19) Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1 Formål

Denne forordning har til formål at indføre et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav, som tillader fri bevægelighed for retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter over alt i medlemsstaterne, ved at fastlægge mindstestandarder, hvis overholdelse fjerner behovet for enhver mellemliggende procedure i fuldbyrdelsesmedlems staten forud for anerkendelsen og fuldbyrdelsen.

Artikel 2 Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, uanset domsmyndighedens art. Den omfatter i særdeleshed ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a) fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne, formue forholdet mellem ægtefæller samt arv efter loven eller testamente

b) konkurs, akkord og andre lignende ordninger

c) social sikring

d) voldgift.

3. I denne forordning forstås ved "medlemsstat" alle medlemsstater med undtagelse af Danmark. [Det Forenede Kongerige, Irland].

Artikel 3 Definitioner

I denne forordning:

1. forstås ved "retsafgørelse" enhver afgørelse truffet af en ret i en medlemsstat, uanset hvordan den betegnes, såsom dom, kendelse eller fuldbyrdelsesordre, herunder fastsættelse af sagsomkostninger, som foretages af en embedsmand ved retten

2. for så vidt angår Sverige omfatter udtrykket "ret" i forbindelse med hurtig retsforfølgning i sager om pengekrav (betalningsföreläggande) også det svenske fogedvæsen (kronofogdemyndighet)

3. forstås ved "krav" et forfaldent pengekrav på et nærmere angivet beløb

4. anses et krav som "ubestridt", hvis debitor:

a) udtrykkeligt har givet sit samtykke hertil under retssagen ved erkendelse eller ved at indgå et forlig, som retten har godkendt, eller

b) aldrig har gjort indsigelser over for kravet i løbet af retssagen, idet en erklæring fra debitors side, der udelukkende er baseret på faktiske vanskeligheder ved at indfri gælden, ikke kan anses for en indsigelse i denne henseende, eller

c) ikke har givet møde eller ladet sig repræsentere på et retsmøde om det pågældende krav, efter først at have bestridt kravet under retssagen, eller

d) udtrykkeligt har erkendt kravet i et officielt bekræftet dokument

5. kan en retsafgørelse "betegnes som en endelig afgørelse", hvis:

a) retsafgørelsen ikke er appelleret, eller

b) tidsfristen for en ordinær appel af retsafgørelsen er udløbet, uden at der er indgivet appel

6. forstås ved "ordinær appel" ethvert retligt skridt, som vil kunne medføre annullering eller ændring af den retsafgørelse, som er genstand for proceduren for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, og hvis iværksættelse i oprindelses medlemsstaten skal ske inden for en frist, der er fastsat ved lov, og som løber fra og med samme retsafgørelse

7. forstås ved "officielt bekræftet dokument":

a) et dokument, der officielt er udstedt eller registreret som et officielt bekræftet dokument, og hvor bekræftelsen af dets ægthed:

i) vedrører dokumentets indhold og

ii) er fastslået af en offentlig myndighed eller et andet organ, som er bemyndiget hertil af den medlemsstat, hvor det er udfærdiget, eller

b) aftaler om underholdspligt, som er indgået over for en administrativ myndighed, eller som er bekræftet af en sådan myndighed

8. forstås ved "oprindelsesmedlemsstat" den medlemsstat, hvor den retsafgørelse, der skal attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, er afsagt

9. forstås ved "fuldbyrdelsesmedlemsstat" den medlemsstat, hvor den retsafgørelse, der skal attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, søges fuldbyrdet

10. forstås ved "afsigende ret" den ret, der har afsagt den retsafgørelse, som skal attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

KAPITEL II EUROPÆISK TVANGSFULDBYRDELSESDOKUMENT

Artikel 4 Afskaffelse af eksekvaturproceduren

En retsafgørelse om et ubestridt krav, der er attesteret som et europæisk tvangs fuldbyrdelsesdokument i oprindelsesmedlemsstaten, anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

Artikel 5 Betingelser for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument

Når der i en medlemsstat er afsagt en retsafgørelse om et ubestridt krav, attesterer den afsigende ret på kreditors anmodning retsafgørelsen som et europæisk tvangsfuldbyrdelses dokument, hvis:

a) retsafgørelsen kan fuldbyrdes og kan betegnes som en endelig afgørelse i oprindelsesmedlemsstaten, og

b) retsafgørelsen ikke strider mod bestemmelserne i afdeling 3, 4 og 6 i kapitel II i forordning (EF) nr. 44/2001, og

c) i tilfælde af et krav, der er ubestridt som defineret i artikel 3, nr. 4), litra b) eller c) i nærværende forordning, retssagen i oprindelsesmedlemsstaten opfylder de procedure krav, der er fastlagt i kapitel III, og

d) når forkyndelse af dokumenter som foreskrevet i kapitel III i nærværende forordning skal foretages i en anden medlemsstat end oprindelsesmedlemsstaten, sådan forkyndelse har fundet sted i overensstemmelse med artikel 31.

Artikel 6 Europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for delkrav

1. Den afsigende ret udsteder en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for de dele af en retsafgørelse, der opfylder betingelserne i denne forordning, når der er afsagt en retsafgørelse:

a) om flere sagsgenstande, hvor ikke alle vedrører forfaldne pengekrav på et nærmere angivet beløb, eller

b) om et forfaldent pengekrav på et nærmere angivet beløb, hvor kravet kun delvist er ubestridt eller opfylder betingelserne for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

2. Den, der fremsætter anmodning om attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelses dokument, kan anmode om kun at få attesteret dele af retsafgørelsen.

Artikel 7 Indholdet i en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument

1. Den afsigende ret udsteder attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument ved brug af den standardformular, der er indeholdt i bilag I.

2. Attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument udstedes på det sprog, som retsafgørelsen er udfærdiget på.

3. Det antal bekræftede genparter af attesten som europæisk tvangsfuldbyrdelses dokument, der udleveres til kreditor, svarer til det antal bekræftede genparter af retsafgørelsen, som kreditor får udleveret i henhold til oprindelsesmedlemsstatens lovgivning.

Artikel 8 Appel

Der er ikke adgang til appel af en afgørelse vedrørende en anmodning om attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

Artikel 9 Attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for sikrende retsmidler

1. Når en retsafgørelse om et ubestridt krav endnu ikke kan betegnes som en endelig afgørelse, men alle øvrige betingelser i artikel 5 er opfyldt, udsteder den afsigende ret på anmodning fra kreditor en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for sikrende retsmidler ved anvendelse af standardformularen i bilag II.

2. En attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for sikrende retsmidler har retskraft til at indlede enhver form for sikrende foranstaltning mod debitors ejendom i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

3. Intet skal være til hinder for, at kreditor i overensstemmelse med lovgivningen i fuldbyrdelsesmedlemsstaten påberåber sig foreløbige, herunder sikrende retsmidler, uden at der stilles krav om en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

KAPITEL III MINDSTESTANDARDER FOR PROCEDURER VEDRØRENDE UBESTRIDTE KRAV

Artikel 10 Anvendelsesområde for mindstestandarder

En retsafgørelse om et krav, der er ubestridt, som omhandlet i artikel 3, nr. 4), litra b) eller c), fordi der aldrig er gjort indsigelse, eller fordi der ikke er givet møde på et retsmøde, kan kun attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, hvis retssagen i oprindelses medlemsstaten har fulgt de procedurekrav, der er fastlagt i dette kapitel.

Artikel 11 Fremgangsmåder ved forkyndelse af det indledende processkrift

1. Det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument skal have været forkyndt for debitor ved:

a) personlig forkyndelse bevidnet ved et modtagelsesbevis med angivelse af modtagelsesdatoen, som debitor har underskrevet, eller

b) personlig forkyndelse bevidnet ved en erklæring om, at debitor har modtaget dokumentet udstedt af den kompetente embedsmand, der forestod forkyndelsen, eller

c) postforkyndelse bevidnet ved et modtagelsesbevis med angivelse af modtagelsesdatoen, som debitor har underskrevet og returneret, eller

d) forkyndelse gennem elektroniske midler, såsom pr. fax eller e-post, bevidnet ved et modtagelsesbevis med angivelse af modtagelsesdatoen, som debitor har underskrevet og returneret.

2. Ved anvendelse af stk. 1 kan dokumentet være forkyndt for debitors lovpligtige repræsentant eller debitors befuldmægtigede.

Artikel 12 Anden forkyndelse

1. Efter forgæves, rimelige bestræbelser på at forkynde det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument for debitor personligt som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a) eller b), kan forkyndelse være foretaget ved:

a) personlig forkyndelse på debitors personlige bopæl over for voksne personer med bopæl i eller ansat i samme husholdning som debitor, eller

b) hvis debitor er en selvstændig erhvervsdrivende, et selskab eller anden juridisk person, personlig forkyndelse på debitors erhvervsbopæl over for voksne personer, der er ansat af debitor, eller

c) hvis debitor er en selvstændig erhvervsdrivende, et selskab eller anden juridisk person, deponering af dokumentet i debitors postkasse på debitors bopæl, hvis postkassen egner sig til sikker opbevaring af post, eller

d) hvis debitor er en selvstændig erhvervsdrivende, et selskab eller anden juridisk person, deponering af dokumentet på et postkontor eller hos kompetente offentlige myndigheder og skriftlig meddelelse om denne deponering i debitors postkasse på debitors bopæl, hvis postkassen egner sig til sikker opbevaring af post, og den skriftlige meddelelse tydelig angiver, at det drejer sig om et retsdokument, og at meddelelsen har retvirkning som forkyndelse, fra hvilket tidspunkt tidsfrister vil blive beregnet.

2. Dokumentet kan for så vidt angår stk. 1 være forkyndt for debitors lovpligtige repræsentant eller debitors befuldmægtigede.

3. Ved anvendelse af denne forordning kan anden forkyndelse, som omhandlet i stk. 1, ikke tillades, hvis debitors bopæl ikke kendes med sikkerhed.

Artikel 13 Bevis for forkyndelse

Den afsigende ret modtager bevis for, at forkyndelse har fundet sted i overensstemmelse artikel 11 og 12. Sådant bevis fastslås ved:

a) et modtagelsesbevis fra debitor for så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra a), c) og d)

b) i alle øvrige tilfælde, et dokument underskrevet af den kompetente embedsmand, der forestod forkyndelsen, med angivelse af:

i) tid og sted for forkyndelsen

ii) forkyndelsesmetode

iii) hvis dokumentet er forkyndt for en anden person end debitor, navn på denne person og dennes tilknytning til debitor.

Artikel 14 Fremgangsmåder ved forkyndelse af indkaldelsen til et retsmøde

For så vidt angår retsafgørelser om et krav, der er ubestridt, som omhandlet i artikel 3, nr. 4), litra b) eller c), fordi debitor ikke har givet møde eller ladet sig repræsentere ved et retsmøde, skal indkaldelsen til retsmødet, hvis den ikke er forkyndt sammen med det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument, være forkyndt for debitor:

a) i overensstemmelse med artikel 11, 12 og 13 eller

b) mundtligt under et tidligere retsmøde om det samme krav, hvis dette fremgår af protokollen fra det pågældende tidligere retsmøde.

Artikel 15 Forkyndelse i så god tid, at der kan forberedes et forsvar

1. Debitor skal have haft et tidsrum på mindst 14 kalenderdage eller, hvis debitor har sin bopæl i en anden medlemsstat end oprindelsesmedlemsstaten, mindst 28 kalenderdage at regne fra datoen for forkyndelsen af det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument for at forberede sit forsvar og reagere på kravet.

2. For så vidt angår retsafgørelser om et krav, der er ubestridt, som omhandlet i artikel 3, nr. 4), litra b) eller c), fordi debitor ikke har givet møde eller ladet sig repræsentere ved et retsmøde, skal indkaldelsen til retsmødet, hvis den ikke er forkyndt sammen med det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument, være forkyndt for debitor mindst 14 kalenderdage eller, hvis debitor har sin bopæl i en anden medlemsstat end oprindelsesmedlemsstaten, mindst 28 kalenderdage før retsmødet for at sætte debitor i stand til at give møde eller lade sig repræsentere.

Artikel 16 Behørig underretning af debitor om kravet

For at sikre behørig underretning af debitor om det pågældende krav skal det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument have omfattet:

a) parternes navn og bopæl

b) kravets størrelse

c) såfremt der kræves renter af kravet, rentesatsen og det tidsrum, for hvilket der kræves renter, medmindre en lovpligtig rente tilføjes hovedstolen uden anmodning herom som følge af oprindelsesmedlemsstatens lovgivning

d) sagens genstand, herunder mindst en kort fremstilling af de omstændigheder, der påberåbes som grundlag for kravet.

Artikel 17 Behørig underretning af debitor om de nødvendige processuelle skridt for at gøre indsigelse mod kravet

For at sikre behørig underretning af debitor om de nødvendige processuelle skridt for at gøre indsigelse mod kravet skal følgende tydeligt have været anført i eller sammen med det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument:

a) tidsfristen for at bestride kravet og adressen, hvortil indsigelsen skulle sendes, samt de formaliteter, der skulle opfyldes for at bestride kravet, herunder repræsentation ved en advokat, hvor dette er obligatorisk

b) muligheden af en retsafgørelse til kreditors fordel i tilfælde af manglende overholdelse af de formaliteter, der skal opfyldes for at gøre indsigelse mod kravet

c) det forhold, i medlemsstater hvor dette er tilfældet, at der kan afsiges en retsafgørelse til kreditors fordel i tilfælde af manglende indsigelse fra debitors side:

- uden rettens undersøgelse af kravets berettigelse, eller

- efter rettens begrænsede prøvelse af kravets berettigelse

d) det forhold, i medlemsstater hvor dette er tilfældet, at:

- der ikke er mulighed for ordinær appel af en sådan retsafgørelse, eller

- omfanget af rettens prøvelse i forbindelse med en ordinær appel er begrænset

e) muligheden for at en sådan retsafgørelse attesteres som et europæisk tvangsfuld byrdelsesdokument uden mulighed for appel af en sådan attest og den deraf følgende mulighed for fuldbyrdelse i alle øvrige medlemsstater uden mellemliggende foranstaltninger i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

Artikel 18 Behørig underretning af debitor om de nødvendige processuelle skridt for at undgå en retsafgørelse som følge af udeblivelse fra et retsmøde,

For at sikre behørig underretning af debitor om de nødvendige processuelle skridt for at undgå en retsafgørelse om et krav, der er ubestridt, som følge af udeblivelse fra et retsmøde skal retten i eller sammen med indkaldelsen tydeligt have anført:

a) hvor og hvornår retsmødet skulle finde sted

b) de mulige følger som anført i artikel 17, litra b), c), d) og e), i tilfælde af manglende fremmøde.

Artikel 19 Afhjælpning ved manglende overholdelse af mindstestandarder

1. Hvis retssagen i oprindelsesmedlemsstaten ikke opfyldte de procedurekrav, der er fastlagt i artikel 11-18, kan denne manglende overholdelse afhjælpes og en retsafgørelse attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, hvis:

a) retsafgørelsen er blevet forkyndt for debitor i overensstemmelse med betingelserne i artikel 11-14, og

b) det har været muligt for debitor at anfægte retsafgørelsen gennem ordinær appel, og

c) tidsfristen for at indgive en sådan ordinær appel mindst er 14 kalenderdage eller, hvis debitor har sin bopæl i en anden medlemsstat end oprindelsesmedlemsstaten, mindst 28 kalenderdage at regne fra datoen for retsafgørelsens forkyndelse, og

d) debitor er blevet behørigt underrettet i eller sammen med retsafgørelsen om:

i) muligheden for en ordinær appel, og

ii) tidsfristen for en sådan ordinær appel, og

iii) hvor og hvordan en sådan ordinær appel indgives, og

e) debitor ikke inden for tidsfristen har appelleret retsafgørelsen.

2. Hvis retssagen i oprindelsesmedlemsstaten ikke opfyldte procedurekravene i artikel 11-14, kan denne manglende overholdelse afhjælpes, og en retsafgørelse kan attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, hvis det kan fastslås, at debitor personligt har modtaget det dokument, der skal forkyndes i tilstrækkelig god tid til at forberede sit forsvar som omhandlet i artikel 15 og i overensstemmelse med artikel 16, 17 og 18.

Artikel 20 Mindstestandarder for fritagelse fra virkningen af fristens udløb

1. Hvis en retsafgørelse om et krav, der er ubestridt, som omhandlet i artikel 3, nr. 4), litra b) og c), fordi der ikke er gjort indsigelse, eller fordi der ikke er givet møde på et retsmøde, er blevet attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, er debitor berettiget til på anmodning at blive fritaget fra virkningerne af udløbet af fristen for at indgive ordinær appel af retsafgørelsen af den kompetente ret i oprindelses medlemsstaten, i hvert fald hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) debitor uden egen skyld:

i) ikke fik kendskab til retsafgørelsen i tilstrækkelig god tid til at kunne indgive en ordinær appel, eller

ii) ikke fik kendskab til det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument i tilstrækkelig god tid til at kunne forberede sit forsvar, medmindre betingelserne i artikel 19, stk. 1, er opfyldt, eller

iii) ikke fik kendskab til indkaldelsen i tilstrækkelig god tid til at kunne give møde under et retsmøde, medmindre betingelserne i artikel 19, stk. 1, er opfyldt, og

b) debitors indsigelser ikke forekommer helt grundløse.

2. Hvis en retsafgørelse som omhandlet i stk. 1 ikke fuldstændigt kan prøves af appelretten i oprindelsesmedlemsstaten, er debitor berettiget til på anmodning at blive fritaget fra virkningerne af udløbet af fristen for at gøre indsigelse mod kravet eller fra virkninger af ikke at have givet møde under et retsmøde, i hvert fald hvis betingelserne i stk. 1, litra a), nr. ii) eller nr. iii) og litra b) er opfyldt.

3. Ved anvendelsen af denne artikel gives debitor en tidsfrist for anmodning om fritagelse på mindst 14 kalenderdage eller, hvis debitor har sin bopæl i en anden medlemsstat end oprindelsesmedlemsstaten, mindst 28 kalenderdage, efter at debitor har fået kendskab til retsafgørelsen.

KAPITEL IV FULDBYRDELSE

Artikel 21 Fuldbyrdelsesprocedure

1. Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er fuldbyrdelsesprocedurerne underlagt national lovgivning i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

2. Kreditor skal tilvejebringe følgende for de kompetente fuldbyrdelsesmyndigheder i fuldbyrdelsesmedlemsstaten:

a) en genpart af retsafgørelsen, der opfylder de nødvendige betingelser for at fastslå ægtheden, og

b) en genpart af attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, der opfylder de nødvendige betingelser for at fastslå ægtheden, og

c) om nødvendigt, en oversættelse til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesmedlemsstaten eller til et andet sprog, som fuldbyrdelsesmedlemsstaten har angivet at acceptere, af de dele af attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, der ikke vedrører navne, adresser og tal eller afkrydsning af rubrikker. Hver medlemsstat skal angive, hvilke andre af Den Europæiske Unions officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at formularen udfyldes på. Oversættelsen skal bekræftes af en person, der er bemyndiget hertil i en af medlemsstaterne.

3. Det kan ikke pålægges kreditor, som i en medlemsstat anmoder om fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i en anden medlemsstat, at betale yderligere gebyrer eller stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at han er udlænding eller ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

4. Kreditor kan ikke pålægges at tilvejebringe en postadresse i fuldbyrdelsesmedlems staten eller at antage en befuldmægtiget med henblik på fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er attesteret som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i en anden medlemsstat.

Artikel 22 Domstolsadgang under fuldbyrdelsesproceduren

1. Fuldbyrdelsesmedlemsstaten skal give debitor mulighed for domstolsprøvelse, hvis retsafgørelsen er uforenelig med en tidligere retsafgørelse afsagt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland forudsat at:

a) den tidligere retsafgørelse vedrørte samme sagsgenstand og berørte de samme parter

b) den tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for anerkendelse i fuldbyrdelsesmedlemsstaten

c) uforeneligheden kunne ikke have været fremført som en indsigelse i forbindelse med retsmøderne i oprindelsesmedlemsstaten.

2. Retsafgørelsen eller attesteringen heraf som et europæisk tvangsfuldbyrdelses dokument kan under ingen omstændigheder prøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

Artikel 23 Udsættelse eller begrænsning af fuldbyrdelsen

Hvis debitor har indgivet anmodning om fritagelse som omhandlet i artikel 20 eller om genoptagelse eller annullering af retsafgørelsen i oprindelsesmedlemsstaten eller om domstolsprøvelse som omhandlet i artikel 22, stk. 1, i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, kan den kompetente ret eller myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten på anmodning fra debitor:

a) udsætte fuldbyrdelsesproceduren, eller

b) begrænse fuldbyrdelsesproceduren til sikrende retsmidler, eller

c) gøre fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed, som fastsættes af retten.

Artikel 24 Oplysning om fuldbyrdelsesprocedurer

1. Medlemsstaterne samarbejder for at lette adgangen til fuldbyrdelsesprocedurerne i fuldbyrdelsesmedlemsstaten for en kreditor, der har opnået et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, med henblik på at oplyse offentligheden og faglige kredse om:

a) metoder og procedurer for fuldbyrdelse i medlemsstaterne, og

b) de kompetente myndigheder for fuldbyrdelsesanliggender i medlemsstaterne.

2. Oplysningerne stilles til rådighed for offentligheden navnlig inden for rammerne af det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område som oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF [16].

[16] EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.

KAPITEL V RETSFORLIG OG OFFICIELT BEKRÆFTEDE DOKUMENTER

Artikel 25 Retsforlig

1. Forlig, der er indgået for retten under en retssag om et krav, og som kan fuldbyrdes i den medlemsstat, hvor det er indgået, attesteres på kreditors anmodning som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument af den ret, som har godkendt forliget.

2. Retten udsteder attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument ved brug af den standardformular, der er indeholdt i bilag III.

3. Bestemmelserne i kapitel II, bortset fra artikel 5, og i kapitel IV, bortset fra artikel 22, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 26 Officielt bekræftet dokument

1. Et officielt bekræftet dokument vedrørende et krav, som kan fuldbyrdes i en medlemsstat, attesteres på kreditors anmodning som et europæisk tvangsfuldbyrdelses dokument af den myndighed, der har bekræftet dokumentets ægthed.

2. Den myndighed, som officielt har bekræftet dokumentet, udsteder attesten som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument ved anvendelse af den standardformular, der er indeholdt i bilag IV.

3. Et officielt bekræftet dokument kan kun attesteres som et europæisk tvangs fuldbyrdelsesdokument, såfremt:

a) den myndighed, der har bekræftet dokumentet, behørig har underrettet debitor, forud for hans samtykke til udstedelsen eller den officielle registrering, om dokumentets umiddelbare eksigibilitet over alt i medlemsstaterne, og

b) det forhold, at denne underretning har fundet sted, fremgår af en bestemmelse i dokumentet, som debitor har underskrevet.

4. Bestemmelserne i kapitel II, bortset fra artikel 5, og i kapitel IV, bortset fra artikel 22, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

KAPITEL VI ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 27 Fastlæggelse af bopæl

1. Ved afgørelse af, om en debitor har bopæl i oprindelsesmedlemsstaten, skal den afsigende ret anvende denne stats interne lovgivning.

2. Har debitor ikke bopæl på oprindelsesmedlemsstatens område, skal den afsigende ret ved afgørelsen af, om debitor har bopæl på en anden medlemsstats område, anvende denne anden medlemsstats lovgivning.

Artikel 28 Selskabers eller andre juridiske personers bopæl

1. Selskaber og andre juridiske personer har ved anvendelsen af denne forordning bopæl det sted, hvor de har:

a) deres vedtægtsmæssige hjemsted eller

b) deres hovedkontor eller

c) deres hovedvirksomhed.

[2. For Irlands og Det Forenede Kongeriges vedkommende forstås ved "vedtægts mæssigt hjemsted" "registered office" eller, hvis et sådant ikke findes nogen steder, "place of incorporation" eller, hvis et sådant ikke findes nogen steder, det sted, i henhold til hvis lovgivning oprettelsen fandt sted.]

3. Ved afgørelsen af, om en trust har bopæl i oprindelsesmedlemsstaten, skal den afsigende ret anvende de internationalprivatretlige regler, som gælder for den.

KAPITEL VII OVERGANGSBESTEMMELSE

Artikel 29 Overgangsbestemmelse

1. Denne forordning finder kun anvendelse på retssager, der er anlagt, og på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt, efter forordningens ikrafttræden.

2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses en sag for anlagt ved en ret:

a) på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at kreditor ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for debitor, eller

b) hvis dokumentet skal forkyndes, før det indleveres til retten, på det tidspunkt, hvor dette dokument modtages af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at kreditor ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleveret til retten.

KAPITEL VIII FORHOLDET TIL ANDRE INSTRUMENTER

Artikel 30 Forholdet til forordning (EF) nr. 44/2001

1. Intet skal være til hinder for, at kreditor søger anerkendelse og fuldbyrdelse af:

a) en retsafgørelse om et ubestridt krav, et retsforlig eller et officielt bekræftet dokument som omhandlet i kapitel III og IV i forordning (EF) nr. 44/2001, eller

b) en retsafgørelse under anvendelse af de bestemmelser, der på særlige områder fastsætter regler for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, og som er indeholdt i fællesskabsretsakter eller i de harmoniserede nationale lovgivninger til gennemførelse af disse retsakter i overensstemmelse med artikel 67 i forordning (EF) nr. 44/2001, eller

c) en retsafgørelse under anvendelse af konventioner, hvori medlemsstaterne er parter, og som på særlige områder fastsætter regler for anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgørelser i overensstemmelse med artikel 71 i forordning (EF) nr. 44/2001.

2. Hvis kreditor anmoder om attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelses dokument af en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument eller et retsforlig i forbindelse med den pågældende retssag, træder denne forordning i stedet for kapitel III, IV og V i forordning (EF) nr. 44/2001 samt i stedet for bestemmelserne om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, officielt bekræftede dokumenter og retsforlig i de konventioner og den traktat, der er opstillet i artikel 69 i forordning (EF) nr. 44/2001.

Artikel 31 Forholdet til forordning (EF) nr. 1348/2000

1. Denne forordning udelukker ikke anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 [17], når et retsligt dokument i forbindelse med en retssag i oprindelsesmedlemsstaten skal fremsendes fra en medlemsstat til en anden for at blive forkyndt der, jf. dog stk. 2.

[17] EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37.

2. En retsafgørelse afsagt i henhold til artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1348/2000 kan ikke attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

3. Hvis et indledende processkrift eller et tilsvarende dokument, en indkaldelse til et retsmøde eller en retsafgørelse skal fremsendes fra en medlemsstat til en anden for at blive forkyndt der, skal forkyndelsen efter forordning (EF) nr. 1348/2000 opfylde betingelserne i kapitel III i denne forordning for at åbne mulighed for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.

4. Under forhold som omhandlet i stk. 3 erstattes afleveringsattesten som omhandlet i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1348/2000 af den standardformular, der er indeholdt i bilag V til denne forordning.

KAPITEL IX AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 32 Gennemførelsesbestemmelser

Standardformularerne i bilagene ajourføres eller ændres i overensstemmelse med den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2.

Artikel 33 Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 75 i forordning (EF) nr. 44/2001.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.

Artikel 34 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

ANEXO I/ BILAG I/ ANHANG I/ ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ I/ ANNEX I/ ANNEXE I/

ALLEGATO I/ BIJLAGE I/ANEXO I/ LIITE I/ BILAGA I

CERTIFICADO DEL TÍTULO EJECUTIVO EUROPEO - RESOLUCIÓN JUDICIAL/

ATTEST SOM ET EUROPÆISK TVANGSFULDBYRDELSESDOKUMENT - RETSAFGØRELSE

BESCHEINIGUNG ÜBER DEN EUROPÄISCHEN VOLLSTRECKUNGSTITEL - ENTSCHEIDUNG/

ÂÅÂÁÉÙÓÇ ÅÕÑÙÐÁÚÊÏÕ ÅÊÔÅËÅÓÔÏÕ ÔÉÔËÏÕ - ÁÐÏÖÁÓÇ/

EUROPEAN ENFORCEMENT ORDER CERTIFICATE- JUDGMENT/

CERTIFICAT DE TITRE EXÉCUTOIRE EUROPÉEN - DÉCISION/

CERTIFICATO DI TITOLO ESECUTIVO EUROPEO - DECISIONE GIUDIZIARIA/

BEWIJS VAN WAARMERKING ALS EUROPESE EXECUTORIALE TITEL - BESLISSING/

TÍTULO EXECUTIVO EUROPEU PARA CRÉDITOS NÃO CONTESTADOS - DECISÃO/

TODISTUS EUROOPPALAISESTA TÄYTÄNTÖÖNPANOMÄÄRÄYKSESTÄ - TUOMIO/

INTYG OM EN EUROPEISK EXEKUTIONSTITEL - DOM

1. Oprindelsesmedlemsstat:

>TABELPOSITION>

2. Afsigende ret:

Adresse:

Tlf./fax/e-post:

3. Retsafgørelse

3.1 Dato:

3.2 Referencenummer:

3.3 Parter

3.3.1 Navn og adresse på kreditor(er):

3.3.2 Navn og adresse på debitor(er):

4. Attesteret pengekrav

4.1 Hovedstol:

4.1.1 Valuta X EURO

X SVENSKE KRONER

X [BRITISKE PUND]

4.1.2 Hvis kravet består i afdragsbetalinger

4.1.2.1 Hovedstol for hvert afdrag

4.1.2.2 Frist for første afdrag

4.1.2.3 Frist for efterfølgende afdrag

ugentlig X månedlig X andet (angives) X

4.1.2.4 Kravets løbetid

4.1.2.4.1 Tidsubestemt X

4.1.2.4.2 Frist for sidste afdrag

4.1.3 Kravet vedrører solidarisk hæftelse for debitorerne X

4.2 Rente:

4.2.1 Rentesats

4.2.1.1 %

4.2.1.2 % over ECB's basisrente

4.2.2 Rente opkræves fra og med:

4.3 Beløb for dækning af omkostninger hvis angivet i retsafgørelsen:

5. Retsafgørelsen kan fuldbyrdes i oprindelsesmedlemsstaten.

Ja X Nej X

6. Retsafgørelsen har opnået rang af en endelig afgørelse i overensstemmelse med artikel 5, litra a)

Ja X Nej X

7. Retsafgørelsen vedrører et ubestridt krav som omhandlet i artikel 3, stk. 4

Ja X Nej X

8. Retsafgørelsen er i overensstemmelse med artikel 5, litra b)

Ja X Nej X

9. Retsafgørelsen er, om nødvendigt, i overensstemmelse med artikel 5, litra c)

Ja X Nej X Ikke nødvendig X

10. Retsafgørelsen er, om nødvendigt, i overensstemmelse med artikel 5, litra d)

Ja X Nej X Ikke nødvendig X

11. Forkyndelse af det indledende processkrift som omhandlet i kapitel III, om nødvendigt

Nødvendig Ja X Nej X

11.1 Forkyndelsesdato og -adresse:

11.1.1 Debitors bopæl ukendt X

11.2 Dokumentet blev afleveret ved

11.2.1 personlig forkyndelse for debitor (herunder dennes befuldmægtigede) med

modtagelsesbevis X

11.2.2 personlig forkyndelse for debitor bekræftet af den kompetente embedsmand X

11.2.3 postforkyndelse for debitor med modtagelsesbevis X

11.2.4 fax eller e-post med modtagelsesbevis X

11.3 Alternativ forkyndelse

11.3.1 Har der været forgæves forsøg på personlig forkyndelse som omhandlet i punkt 11.2.1 eller 11.2.2- Ja X Nej X

11.3.2 Hvis ja, dokumentet blev

11.3.2.1 afleveret til en voksen person med bopæl i samme husholdning som debitor X

11.3.2.1.1 Navn

11.3.2.1.2 Tilknytning til debitor

11.3.2.1.2.1 Familie X

11.3.2.1.2.2 Ansat i husholdningen X

11.3.2.1.2.3 Andet (angives) X

11.3.2.2 afleveret til en voksen person på debitors erhvervsbopæl X

11.3.2.2.1 Navn

11.3.2.2.2 Ansat af debitor Ja X Nej X

11.3.2.3 deponeret i debitors postkasse i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra c) X

11.3.2.4 deponeret hos offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d) X

11.3.2.4.1 Navn og adresse på den offentlige myndighed:

11.3.2.4.2 Meddelelse om deponeringen i overensstemmelse

med artikel 12, stk. 1, litra d) X

11.4 Bevis for forkyndelse

11.4.1 Er forkyndelsen foretaget som omhandlet i punkt 11.2.2 eller 11.3- Ja X Nej X

11.4.2 Hvis ja, er forkyndelse bekræftet i overensstemmelse med artikel 13-

Ja X Nej X

11.5 Afhjælpning af forkyndelse i henhold til artikel 19, stk. 2, i tilfælde af manglende overholdelse af punkt 11.2 til 11.4

11.5.1 Det er fastslået, at debitor personligt har modtaget dokumentet

Ja X Nej X

11.6 Forkyndelse i behørig tid

Debitors tidsfrist for at reagere på kravet var i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1

Ja X Nej X

11.7 Behørig underretning

Debitor blev underrettet i overensstemmelse med artikel 16 og 17

Ja X Nej X

12. Forkyndelse af stævning, om nødvendigt i henhold til artikel 14

Nødvendig Ja X Nej X

12.1 Forkyndelsesdato og -adresse:

12.1.1 Debitors bopæl ukendt X

12.2 Stævningen blev afleveret

12.2.1 ved personlig forkyndelse for debitor (herunder dennes befuldmægtigede) med

modtagelsesbevis X

12.2.2 ved personlig forkyndelse for debitor bekræftet af den kompetente embedsmand X

12.2.3 ved postforkyndelse for debitor med modtagelsesbevis X

12.2.4 ved fax eller e-post med modtagelsesbevis X

12.2.5 mundtligt under et tidligere retsmøde X

12.3 Alternativ forkyndelse

12.3.1 Har der været forgæves forsøg på personlig forkyndelse som omhandlet i punkt 12.2.1 eller 12.2.2-

Ja X Nej X

12.3.2 Hvis ja, stævningen blev

12.3.2.1 afleveret til en voksen person med bopæl i samme husholdning som debitor X

12.3.2.1.1 Navn

12.3.2.1.2 Tilknytning til debitor

12.3.2.1.2.1 Familie X

12.3.2.1.2.2 Ansat i husholdningen X

12.3.2.1.2.3 Andet (angives) X

12.3.2.2 afleveret til en voksen person på debitors erhvervsbopæl X

12.3.2.2.1 Navn

12.3.2.2.2 Ansat af debitor Ja X Nej X

12.3.2.3 deponeret i debitors postkasse i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra c) X

12.3.2.4 deponeret hos offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d) X

12.3.2.4.1 Navn og adresse på den offentlige myndighed:

12.3.2.4.2 Meddelelse om deponeringen i overensstemmelse

med artikel 12, stk. 1, litra d) X

12.4 Bevis for forkyndelse

12.4.1 Er forkyndelsen foretaget som omhandlet i punkt 12.2.2 eller 12.3- Ja X Nej X

12.4.2 Hvis ja, er forkyndelse bekræftet i overensstemmelse med artikel 13-

Ja X Nej X

12.5 Afhjælpning af forkyndelse i henhold til artikel 19, stk. 2, i tilfælde af manglende overholdelse af punkt 12.2 til 12.4

12.5.1 Det er fastslået, at debitor personligt har modtaget dokumentet Ja X Nej X

12.6 Forkyndelse i behørig tid

Tidsrummet mellem forkyndelse af stævningen og retsmødet var i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2. Ja X Nej X

12.7 Behørig underretning

Debitor blev underrettet i overensstemmelse med artikel 18 Ja X Nej X

13. Afhjælpning ved manglende overholdelse af de proceduremæssige mindstestandarder som omhandlet i artikel 19, stk. 1

13.1 Dato og adresse for forkyndelsen af retsafgørelse:

Debitors bopæl ukendt X

13.2 Retsafgørelsen blev afleveret ved

13.2.1 personlig forkyndelse for debitor (herunder dennes befuldmægtigede) med

modtagelsesbevis X

13.2.2 personlig forkyndelse for debitor bekræftet af en embedsmand X

13.2.3 postforkyndelse for debitor med modtagelsesbevis X

13.2.4 fax eller e-post med modtagelsesbevis X

13.3 Alternativ forkyndelse

13.3.1 Har der været forgæves forsøg på personlig forkyndelse som omhandlet i punkt 13.2.1 eller 13.2.2-

Ja X Nej X

13.3.2 Hvis ja, retsafgørelsen blev

13.3.2.1 afleveret til en voksen person med bopæl i samme husholdning som debitor X

13.3.2.1.1 Navn

13.3.2.1.2 Tilknytning til debitor

13.3.2.1.2.1 Familie X

13.3.2.1.2.2 Ansat i husholdningen X

13.3.2.1.2.4 Andet (angives) X

13.3.2.2 afleveret til en voksen person på debitors erhvervsbopæl X

13.3.2.2.1 Navn

13.3.2.2.2 Ansat af debitor Ja X Nej X

13.3.2.3 deponeret i debitors postkasse i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra c) X

13.3.2.4 deponeret hos offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d) X

13.3.2.4.1 Navn og adresse på den offentlige myndighed:

13.3.2.4.2 Meddelelse om deponeringen i overensstemmelse

med artikel 12, stk. 1, litra d) X

13.4 Bevis for forkyndelse

13.4.1 Er forkyndelsen foretaget som omhandlet i punkt 13.2.2 eller 13.3- Ja X Nej X

13.4.2 Hvis ja, er forkyndelse bekræftet i overensstemmelse med artikel 13-

Ja X Nej X

13.5 Har det været muligt for debitor at anfægte retsafgørelsen gennem ordinær appel- Ja X Nej X

13.6 Tidsfristen for en sådan anfægtelse var i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra c)-

Ja X Nej X

13.7 Er debitor behørigt blevet underrettet om muligheden for at anfægte retsafgørelsen som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra d)- Ja X Nej X

Udfærdiget i dato

Underskrift og/eller stempel

ANEXO II/ BILAG II/ ANHANG II/ ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ II/ ANNEX II/ ANNEXE II/

ALLEGATO II/ BIJLAGE II/ANEXO II/ LIITE II/ BILAGA II

TÍTULO EJECUTIVO EUROPEO DE MEDIDAS CAUTELARES

ATTEST SOM ET EUROPÆISK TVANGSFULDBYRDELSESDOKUMENT - SIKRENDE RETSMIDLER

BESCHEINIGUNG ÜBER DEN EUROPÄISCHEN VOLLSTRECKUNGSTITEL FÜR SICHERUNGSMASSNAHMEN

ÂÅÂÁÉÙÓÇ ÅÕÑÙÐÁÚÊÏÕ ÅÊÔÅËÅÓÔÏÕ ÔÉÔËÏÕ ÃÉÁ ÁÓÖÁËÉÓÔÉÊÁ ÌÅÔÑÁ

EUROPEAN ENFORCEMENT ORDER CERTIFICATE FOR PROTECTIVE MEASURES

CERTIFICAT DE TITRE EXÉCUTOIRE EUROPÉEN aux fins de mesures conservatoires

CERTIFICATO DI TITOLO ESECUTIVO EUROPEO PER PROVVEDIMENTI CONSERVATIVI

BEWIJS VAN WAARMERKING ALS EUROPESE EXECUTORIALE TITEL VOOR BEWARENDE MAATREGELEN

CERTIFICADO DE TÍTULO EXECUTIVO EUROPEU PARA EFEITOS DE PROVIDÊNCIAS CAUTELARES

TURVAAMISTOIMIA KOSKEVA EUROOPPALAINEN TÄYTÄNTÖÖNPANOMÄÄRÄYS

INTYG OM EUROPEISK EXEKUTIONSTITEL FÖR SÄKERHETSÅTGÄRDER

1. Oprindelsesmedlemsstat: A X B X D X E X EL X F X FIN X

I X [IRL X] L X NL X P X S X [UK] X

2. Afsigende ret:

Adresse:

Tlf./fax/e-post:

3. Retsafgørelse

3.1 Dato:

3.2 Referencenummer:

3.3 Parter

3.3.1 Navn og adresse på kreditor(er):

3.3.2 Navn og adresse på debitor(er):

4. Attesteret pengekrav

4.1 Hovedstol:

4.1.1 Valuta X EURO

X SVENSKE KRONER

X [BRITISKE PUND]

4.1.2 Hvis kravet består i afdragsbetalinger

4.1.2.1 Hovedstol for hvert afdrag

4.1.2.2 Frist for første afdrag

4.1.2.3 Frist for efterfølgende afdrag

ugentlig X månedlig X hver anden måned X andet (angives) X

4.1.2.4 Kravets løbetid

4.1.2.4.1 Tidsubestemt X eller

4.1.2.4.2 Frist for sidste afdrag

4.1.3 Kravet vedrører solidarisk hæftelse for debitorerne X

4.2 Rente:

4.2.1 Rentesats

4.2.1.1 % eller

4.2.1.2 % over ECB's basisrente

4.2.2 Rente opkræves fra og med:

4.3 Beløb for dækning af omkostninger hvis angivet i retsafgørelsen:

5. Retsafgørelsen kan fuldbyrdes i oprindelsesmedlemsstaten.

Ja X Nej X

6. Tidsfrist for fuldbyrdelse af retsafgørelse Ja X Nej X

6.1 Hvis ja, sidste dag for mulig fuldbyrdelse

7. Retsafgørelsen vedrører et ubestridt krav som omhandlet i artikel 3, stk. 4

Ja X Nej X

8. Retsafgørelsen er i overensstemmelse med artikel 5, litra b)

Ja X Nej X

9. Retsafgørelsen er, om nødvendigt, i overensstemmelse med artikel 5, litra c)

Ja X Nej X Ikke nødvendig X

10. Retsafgørelsen er, om nødvendigt, i overensstemmelse med artikel 5, litra d)

Ja X Nej X Ikke nødvendig X

11. Forkyndelse af det indledende processkrift som omhandlet i kapitel III, om nødvendigt

Nødvendig Ja X Nej X

11.1 Forkyndelsesdato og -adresse:

11.1.1 Debitors bopæl ukendt X

11.2 Dokumentet blev afleveret ved

11.2.1 personlig forkyndelse for debitor (herunder dennes befuldmægtigede) med

modtagelsesbevis X

11.2.2 personlig forkyndelse for debitor bekræftet af den kompetente embedsmand X

11.2.3 postforkyndelse for debitor med modtagelsesbevis X

11.2.4 fax eller e-post med modtagelsesbevis X

11.3 Alternativ forkyndelse

11.3.1 Har der været forgæves forsøg på personlig forkyndelse som omhandlet i punkt 11.2.1 eller 11.2.2- Ja X Nej X

11.3.2 Hvis ja, dokumentet blev

11.3.2.1 afleveret til en voksen person med bopæl i samme husholdning som debitor X

11.3.2.1.1 Navn

11.3.2.1.2 Tilknytning til debitor

11.3.2.1.2.1 Familie X

11.3.2.1.2.2 Ansat i husholdningen X

11.3.2.1.2.3 Andet (angives) X

11.3.2.2 afleveret til en voksen person på debitors erhvervsbopæl X

11.3.2.2.1 Navn

11.3.2.2.2 Ansat af debitor Ja X Nej X

11.3.2.3 deponeret i debitors postkasse i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra c) X

11.3.2.4 deponeret hos offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d) X

11.3.2.4.1 Navn og adresse på den offentlige myndighed:

11.3.2.4.2 Meddelelse om deponeringen i overensstemmelse

med artikel 12, stk. 1, litra d) X

11.4 Bevis for forkyndelse

11.4.1 Er forkyndelsen foretaget som omhandlet i punkt 11.2.2 eller 11.3- Ja X Nej X

11.4.2 Hvis ja, er forkyndelse bekræftet i overensstemmelse med artikel 13-

Ja X Nej X

11.5 Afhjælpning af forkyndelse i henhold til artikel 14, stk. 2, i tilfælde af manglende overholdelse af punkt 11.2 til 11.4

11.5.1 Det er fastslået, at debitor personligt har modtaget dokumentet

Ja X Nej X

11.6 Forkyndelse i behørig tid

Debitors tidsfrist for at reagere på kravet var i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1

Ja X Nej X

11.7 Behørig underretning

Debitor blev underrettet i overensstemmelse med artikel 16 og 17

Ja X Nej X

12. Forkyndelse af stævning, om nødvendigt i henhold til artikel 14

Nødvendig Ja X Nej X

12.1 Forkyndelsesdato og -adresse:

12.1.1 Debitors bopæl ukendt X

12.2 Stævningen blev afleveret

12.2.1 ved personlig forkyndelse for debitor (herunder dennes befuldmægtigede) med

modtagelsesbevis X

12.2.2 ved personlig forkyndelse for debitor bekræftet af den kompetente embedsmand X

12.2.3 ved postforkyndelse for debitor med modtagelsesbevis X

12.2.4 ved fax eller e-post med modtagelsesbevis X

12.2.5 mundtligt under et tidligere retsmøde X

12.3 Alternativ forkyndelse

12.3.1 Har der været forgæves forsøg på personlig forkyndelse som omhandlet i punkt 12.2.1 eller 12.2.2- Ja X Nej X

12.3.2 Hvis ja, stævningen blev

12.3.2.1 afleveret til en voksen person med bopæl i samme husholdning som debitor X

12.3.2.1.1 Navn

12.3.2.1.2 Tilknytning til debitor

12.3.2.1.2.1 Familie X

12.3.2.1.2.2 Ansat i husholdningen X

12.3.2.1.2.3 Andet (angives) X

12.3.2.2 afleveret til en voksen person på debitors erhvervsbopæl X

12.3.2.2.1 Navn

12.3.2.2.2 Ansat af debitor Ja X Nej X

12.3.2.3 deponeret i debitors postkasse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, litra c) X

12.3.2.4 deponeret hos offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 12, stk 1, litra d) X

12.3.2.4.1 Navn og adresse på den offentlige myndighed:

12.3.2.4.2 Meddelelse om deponeringen i overensstemmelse

med artikel 12, stk. 1, litra d) X

12.4 Bevis for forkyndelse

12.4.1 Er forkyndelsen foretaget som omhandlet i punkt 12.2.2 eller 12.3- Ja X Nej X

12.4.2 Hvis ja, er forkyndelse bekræftet i overensstemmelse med artikel 13-

Ja X Nej X

12.5 Afhjælpning af forkyndelse i henhold til artikel 19, stk. 2, i tilfælde af manglende overholdelse af punkt 12.2 til 12.4

12.5.1 Det er fastslået, at debitor personligt har modtaget dokumentet

Ja X Nej X

12.6 Forkyndelse i behørig tid

Tidsrummet mellem forkyndelse af stævningen og retsmødet var i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2. Ja X Nej X

12.7 Behørig underretning

Debitor blev underrettet i overensstemmelse med artikel 18

Ja X Nej X

13. Afhjælpning ved manglende overholdelse af de proceduremæssige mindstestandarder som omhandlet i artikel 19, stk. 1

13.1 Dato og adresse for forkyndelsen af retsafgørelse:

Debitors bopæl ukendt X

13.2 Retsafgørelsen blev afleveret ved

13.2.1 personlig forkyndelse for debitor (herunder dennes befuldmægtigede) med

modtagelsesbevis X

13.2.2 personlig forkyndelse for debitor bekræftet af en embedsmand X

13.2.3 postforkyndelse for debitor med modtagelsesbevis X

13.2.4 fax eller e-post med modtagelsesbevis X

13.3 Alternativ forkyndelse

13.3.1 Har der været forgæves forsøg på personlig forkyndelse som omhandlet i punkt 13.2.1 eller 13.2.2-

Ja X Nej X

13.3.2 Hvis ja, retsafgørelsen blev

13.3.2.1 afleveret til en voksen person med bopæl i samme husholdning som debitor X

13.3.2.1.1 Navn

13.3.2.1.2 Tilknytning til debitor

13.3.2.1.2.1 Familie X

13.3.2.1.2.2 Ansat i husholdningen X

13.3.2.1.2.4 Andet (angives) X

13.3.2.2 afleveret til en voksen person på debitors erhvervsbopæl X

13.3.2.2.1 Navn

13.3.2.2.2 Ansat af debitor Ja X Nej X

13.3.2.3 deponeret i debitors postkasse i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra c) X

13.3.2.4 deponeret hos offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d) X

13.3.2.4.1 Navn og adresse på den offentlige myndighed:

13.3.2.4.2 Meddelelse om deponeringen i overensstemmelse

med artikel 12, stk. 1, litra d) X

13.4 Bevis for forkyndelse

13.4.1 Er forkyndelsen foretaget som omhandlet i punkt 13.2.2 eller 13.3- Ja X Nej X

13.4.2 Hvis ja, er forkyndelse bekræftet i overensstemmelse med artikel 13-

Ja X Nej X

13.5 Har det været muligt for debitor at anfægte retsafgørelsen gennem ordinær appel- Ja X Nej X

13.6 Tidsfristen for en sådan anfægtelse var i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra c)-

Ja X Nej X

13.7 Er debitor behørigt blevet underrettet om muligheden for at anfægte retsafgørelsen som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra d)- Ja X Nej X

Udfærdiget i dato

Underskrift og/eller stempel

ANEXO III/ BILAG III/ ANHANG III/ ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ III/ ANNEX III/ ANNEXE III/

ALLEGATO III/ BIJLAGE III/ANEXO III/ LIITE III/ BILAGA III

VALORACIÓN DEL CERTIFICADO DEL TÍTULO EJECUTIVO EUROPEO - TRANSACCIÓN JUDICIAL

ATTEST SOM ET EUROPÆISK TVANGSFULDBYRDELSESDOKUMENT - RETSFORLIG

BESCHEINIGUNG ÜBER DEN EUROPÄISCHEN VOLLSTRECKUNGSTITEL -PROZESSVERGLEICH

ÂÅÂÁÉÙÓÇ ÅÕÑÙÐÁÚÊÏÕ ÅÊÔÅËÅÓÔÏÕ ÔÉÔËÏÕ- ÄÉÊÁÓÔÉÊÏÓ ÓÕÌÂÉÂÁÓÌÏÓ

EUROPEAN ENFORCEMENT ORDER CERTIFICATE- COURT SETTLEMENT

Certificat de titre exécutoire européen - Transaction judiciaire

CERTIFICATO DI TITOLO ESECUTIVO EUROPEO - TRANSAZIONE GIUDIZIARIA

BEWIJS VAN WAARMERKING ALS EUROPESE EXECUTORIALE TITEL - GERECHTELIJKE SCHIKKING

CERTIFICADO DE TÍTULO EXECUTIVO EUROPEU - TRANSACÇÃO JUDICIAL

TODISTUS EUROOPPALAISESTA TÄYTÄNTÖÖNPANOMÄÄRÄYKSESTÄ - TUOMIOISTUIMESSA TEHTY SOVINTO INTYG OM EUROPEISK EXEKUTIONSTITEL - INFÖR DOMSTOL INGÅNGEN FÖRLIKNING

1. Oprindelsesmedlemsstat: A X B X D X E X EL X F X FIN X

I X [IRL X] L X NL X P X S X [UK] X

2. Afsigende ret:

Adresse:

Tlf./fax/e-post:

3. Retsforlig

3.1 Dato:

3.2 Referencenummer:

3.3 Parter

3.3.1 Navn og adresse på kreditor(er):

3.3.2 Navn og adresse på debitor(er):

4. Attesteret pengekrav

4.1 Hovedstol:

4.1.1 Valuta EURO X

SVENSKE KRONER X

[BRITISKE PUND] X

4.1.2 Hvis kravet består i afdragsbetalinger

4.1.2.1 Hovedstol for hvert afdrag

4.1.2.2 Frist for første afdrag

4.1.2.3 Frist for efterfølgende afdrag

ugentlig X månedlig X andet (angives) X

4.1.2.4 Kravets løbetid

4.1.1.4.1 Tidsubestemt X

4.1.1.4.2 Frist for sidste afdrag

4.1.3 Kravet vedrører solidarisk hæftelse for debitorerne X

4.2 Rente:

4.2.1 Rentesats

4.2.1.1 % eller

4.2.1.2 % over ECB's basisrente

4.2.2 Rente opkræves fra og med:

4.3 Beløb for dækning af omkostninger hvis angivet i retsforliget:

5. Retsforliget kan fuldbyrdes i oprindelsesmedlemsstaten

Ja X Nej X

Udfærdiget i dato

Underskrift og/eller stempel

ANEXO IV/ BILAG IV/ ANHANG IV/ ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ IV/ ANNEX IV/ ANNEXE IV/

ALLEGATO IV/ BIJLAGE IV/ANEXO IV/ LIITE IV/ BILAGA IV

CERTIFICADO DEL TÍTULO EJECUTIVO EUROPEO - DOCUMENTO PÚBLICO CON FUERZA EJECUTIVA

ATTEST SOM ET EUROPÆISK TVANGSFULDBYRDELSESDOKUMENT - BEKRÆFTET DOKUMENT

BESCHEINIGUNG ÜBER DEN EUROPÄISCHEN VOLLSTRECKUNGSTITEL -ÖFFENTLICHE URKUNDE

ÂÅÂÁÉÙÓÇ ÅÕÑÙÐÁÚÊÏÕ ÅÊÔÅËÅÓÔÏÕ ÔÉÔËÏÕ- ÄÇÌÏÓÉÏ ÅÃÃÑÁÖÏ

EUROPEAN ENFORCEMENT ORDER CERTIFICATE- AUTHENTIC INSTRUMENT

CERTIFICAT de titre exécutoire européen - Acte aUTHENTIque

CERTIFICATO DI TITOLO ESECUTIVO EUROPEO - ATTO PUBBLICO

BEWIJS VAN WAARMERKING ALS EUROPESE EXECUTORIALE TITEL - AUTHENTIEKE AKTE

CERTIFICADO DE TÍTULO EXECUTIVO EUROPEU - ACTO AUTÊNTICO

TODISTUS EUROOPPALAISESTA TÄYTÄNTÖÖNPANOMÄÄRÄYKSESTÄ - VIRALLINEN ASIAKIRJA

INTYG OM EUROPEISK EXEKUTIONSTITEL - OFFICIELL HANDLING

1. Oprindelsesmedlemsstat: A X B X D X E X EL X F X FIN X

I X [IRL X] L X NL X P X S X [UK] X

2. Udstedende myndighed:

2.1 Navn:

2.2 Adresse:

2.3 Tlf./fax/e-post:

2.4 Notar X

2.5 Administrativ myndighed X

2.6 Retsmyndighed X

2.7 Andet (angives) X

3. Det bekræftede dokument

3.1 Dato:

3.2 Referencenummer:

3.3 Parter

3.3.1 Navn og adresse på kreditor(er):

3.3.2 Navn og adresse på debitor(er):

4. Attesteret pengekrav

4.1 Hovedstol:

4.1.1 Valuta EURO X

SVENSKE KRONER X

[BRITISKE PUND] X

4.1.2 Hvis kravet består i afdragsbetalinger

4.1.2.1 Hovedstol for hvert afdrag

4.1.2.2 Frist for første afdrag

4.1.2.3 Frist for efterfølgende afdrag

ugentlig X månedlig X andet (angives) X

4.1.2.4 Kravets løbetid

4.1.1.4.1 Tidsubestemt X eller

4.1.1.4.2 Frist for sidste afdrag

4.1.3 Kravet vedrører solidarisk hæftelse for debitorerne X

4.2 Rente:

4.2.1 Rentesats

4.2.1.1 % eller

4.2.1.2 % over ECB's basisrente

4.2.2 Rente opkræves fra og med:

4.3 Beløb for dækning af omkostninger hvis angivet i det bekræftede dokument:

5. Er debitor forud for hans samtykke i overensstemmelse med artikel 26, stk. 3, blevet underrettet om det bekræftede dokuments umiddelbare eksigibilitet Ja X Nej X

6. Det bekræftede dokument kan fuldbyrdes i oprindelsesmedlemsstaten

Ja X Nej X

Udfærdiget i dato

Underskrift og/eller stempel

BILAG V

ATTEST FOR FORKYNDELSE ELLER FORGÆVES FORKYNDELSE AF DOKUMENTER

(artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000)

12. FORKYNDELSE FORETAGET

12.1 Forkyndelsesdato og -adresse:

12.2 Dokumentet blev afleveret ved

12.2.1 personlig forkyndelse over for adressaten med modtagelsesbevis underskrevet af debitor X

12.2.2 personlig forkyndelse for adressaten bekræftet af en kompetent embedsmand X

12.2.3 postforkyndelse for adressaten med vedlagte modtagelsesbevis X

12.2.4 andre elektroniske midler med vedlagte modtagelsesbevis

12.2.4.1 fax X

12.2.4.2 e-post X

12.2.4.3 andet (angives) X

12.3 Alternativ forkyndelse

12.3.1 Har der været forgæves forsøg på personlig forkyndelse som omhandlet i punkt 12.2.1 eller 12.2.2- Ja X Nej X

12.3.2 Hvis ja, dokumentet blev

12.3.2.1 afleveret til en voksen person med bopæl i samme husholdning som adressaten X

12.3.2.1.1 Navn

12.3.2.1.2 Tilknytning til adressaten

12.3.2.1.2.1 Familie X

12.3.2.1.2.2 Ansat i husholdningen X

12.3.2.1.2.3 Andet (angives) X

12.3.2.2 afleveret til en voksen person på adressatens erhvervsbopæl X

12.3.2.2.1 Navn

12.3.2.2.2 Ansat af adressaten Ja X Nej X

12.3.2.3 deponeret i adressatens postkasse X

12.3.2.4 deponeret hos offentlige myndigheder X

12.3.2.4.1 Navn og adresse på den offentlige myndighed:

12.3.2.4.2 Meddelelse om deponeringen i adressatens postkasse-

12.3.2.5 forkyndt ved følgende særlige fremgangsmåde (angives)

12.4 Dokumentet blev afleveret ved en af de fremgangsmåder, der er nævnt i punkt 12.2 eller 12.3 (angiv præcis hvilken fremgangsmåde), ikke for adressaten, men for dennes befuldmægtigede

Ja X Nej X

12.4.1 Hvis ja, den befuldmægtigedes navn og adresse

12.4.2 Den befuldmægtigedes retsstilling

12.4.2.1 Befuldmægtiget, advokat X

12.4.2.2 Lovpligtig kurator for en juridisk person X

12.4.2.3 Andet (angives) X

12.5 Er forkyndelsen foretaget i overensstemmelse med loven i den medlemsstat, hvor den blev foretaget Ja X Nej X

12.6 Dokumentets adressat blev (mundtligt) (skriftligt) underrettet om, at han eller hun kan nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke var udfærdiget på et for forkyndelsesstedet officielt sprog eller på et for afsenderstatens officielt sprog, som han eller hun forstår Ja X Nej X

13. OPLYSNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 7, STK. 2

Det har ikke været muligt at foretage forkyndelse inden for en måned efter modtagelsen X

14. AFVISNING AF DOKUMENT

Adressaten nægtede at modtage dokumentet med henvisning til det anvendte sprog. Dokumenterne er vedlagt denne attest. X

15. ÅRSAG TIL FORGÆVES AFLEVERING AF DOKUMENTET

15.1 Adressen ukendt X

15.2 Adressaten kan ikke lokaliseres X

15.3 Dokumentet kunne ikke forkyndes før den i punkt 6.2 angivne

dato eller tidsfrist X

15.4 Andet (angives) X

Dokumenterne er vedlagt denne attest.

Udfærdiget i dato

Underskrift og/eller stempel