Initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

(2002/C 176/05)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 30, stk. 2, litra c), og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til Kongeriget Danmarks initiativ(1),

under henvisning til Europa-Parlamentets udtalelse(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Wien den 11.-12. december 1998 til en styrkelse af indsatsen til bekæmpelse af international organiseret kriminalitet på baggrund af de nye muligheder, som blev åbnet med Amsterdam-traktaten, herunder gennem samarbejde og fælles initiativer vedrørende udveksling af forbindelsesofficerer og udstationering inden fem år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999.

(2) Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 Rådet og Kommissionen til i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet at fremme en fuldstændig og øjeblikkelig gennemførelse af Amsterdam-traktaten på grundlag af den handlingsplan, der blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Wien den 11.-12. december 1998 og de politiske retningslinjer og konkrete mål, der blev opnået enighed om i Tammerfors.

(3) Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Helsingfors den 10.-11. december 1999 Den Europæiske Union til at intensivere sine bestræbelser på internationalt plan ved at intensivere samarbejdet med tredjelande om begrænsning af efterspørgslen og udbuddet af narkotika samt om retlige og indre anliggender. Det Europæiske Råd bemærkede samtidig, at der vil være behov for en samlet indsats fra alle relevante myndigheder med en særlig rolle til Europol.

(4) Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Laeken den 14.-15. december 2001 de retningslinjer og mål, der blev fastlagt i Tammerfors. Det Europæiske Råd noterede sig samtidig, at der er brug for nye impulser og rettesnore for at indhente forsinkelserne på visse områder.

(5) Rådet vedtog den 14. oktober 1996 fælles aktion 96/602/RIA vedrørende indførelse af en fælles referenceramme for medlemsstaternes initiativer med hensyn til forbindelsesofficerer(3).

(6) I lyset af erfaringerne vedrørende anvendelsen af den fælles aktion og i lyset af Amsterdam-traktatens bestemmelser om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet er der behov for en styrkelse og en videreudvikling af samarbejdet om udsendelse af forbindelsesofficerer til tredjelande og internationale organisationer.

(7) Europol kan i det omfang det er hensigtsmæssigt for at gennemføre de opgaver, der er fastsat i Europol-konventionen(4), oprette og opretholde samarbejdsforbindelser med tredjelande og eksterne organisationer.

(8) Europol har oprettet og vil løbende oprette og opretholde samarbejdsforbindelser med en lang række tredjelande og eksterne organisationer.

(9) Der er behov for at give Europol den nødvendige støtte og muligheder for effektivt at fungere som omdrejningspunktet for det europæiske politisamarbejde. Det Europæiske Råd har fremhævet, at Europol spiller en central rolle i samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder om efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet ved at understøtte forebyggelse, analyse og efterforskning af kriminalitet på EU-plan.

(10) Der er et behov for, at Europol får mulighed for i et vist omfang at benytte medlemsstaternes forbindelsesofficerer i tredjelande for derigennem at styrke Europols operative støttefunktion i forhold til de nationale politimyndigheder.

(11) Medlemsstaterne anerkender, at der i stor udstrækning allerede finder samarbejde sted mellem medlemsstaternes forbindelsesofficerer udsendt til tredjelande og internationale organisationer. Der er imidlertid behov for at styrke dele af samarbejdet mellem medlemsstaternes forbindelsesofficerer i tredjelande og internationale organisationer for derved at udnytte medlemsstaternes ressourcer bedst muligt.

(12) Der er behov for at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område for derved at lette muligheden for udvekslingen af oplysninger med henblik på bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet.

(13) Medlemsstaterne tillægger samarbejdet om bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet særlig stor betydning, idet medlemsstaterne finder, at en styrkelse af samarbejdet om udveksling af oplysninger vil styrke de nationale myndigheders muligheder for effektivt at bekæmpe kriminalitet. Medlemsstaterne finder i den forbindelse, at Europol bør spille en central rolle.

(14) Formålet med denne afgørelse er at regulere spørgsmål vedrørende bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet. Afgørelsen berører derimod ikke spørgsmål vedrørende asyl og indvandring.

(15) Bestemmelsen i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser(5) (i det følgende benævnt ("konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen"), der vedrører fælles benyttelse af forbindelsesofficerer, bør videreudvikles med henblik på en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet.

(16) For så vidt angår Island og Norge er denne afgørelse med undtagelse af artikel 9 en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne(6), der falder ind under artikel 1, litra H, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale(7).

(17) Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(8).

(18) Irland deltager i denne afgørelse i henhold til artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(9) -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definition

1. Ved "forbindelsesofficer" forstås i denne afgørelse en repræsentant for en af medlemsstaterne, som udsendes til et eller flere tredjelande eller til internationale organisationer for i de pågældende lande eller internationale organisationer at etablere og opretholde kontakt med myndighederne med henblik på forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger.

2. Denne afgørelse er med forbehold af medlemsstaternes forbindelsesofficerers funktioner inden for rammerne af deres beføjelser og under overholdelse af national ret og eventuelle aftaler med værtsstaten eller den internationale organisation.

Artikel 2

Forbindelsesofficerernes funktioner

1. Hver medlemsstat skal sørge for, at deres forbindelsesofficerer etablerer og opretholder direkte kontakt med kompetente myndigheder i værtsstaten eller den internationale organisation med henblik på at fremme og fremskynde indsamling og udveksling af oplysninger.

2. Hver medlemsstats forbindelsesofficer bidrager desuden til indsamling og udveksling af oplysninger, navnlig strategiske oplysninger, som kan være nyttige med henblik på bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet, herunder oplysninger, som fremmer kendskabet til retssystemerne og operative metoder, der kan anvendes i de pågældende lande eller internationale organisationer.

Artikel 3

Underretning om udsendelse af forbindelsesofficerer

1. Medlemsstaterne orienterer hvert år Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "Generalsekretariatet for Rådet") om udsendelse af forbindelsesofficerer, herunder om disses beføjelser og eventuelle samarbejdsaftaler mellem medlemsstaternes om udsendelse af forbindelsesofficerer.

2. Generalsekretariatet for Rådet udarbejder årligt en oversigt, som udsendes til medlemsstaterne og Europol, om medlemsstaternes udsendelse af forbindelsesofficerer, herunder om disses beføjelser.

Artikel 4

Netværket af forbindelsesofficerer i tredjelande

1. Medlemsstaterne sørger for, at medlemsstaternes forbindelsesofficerer, der er udsendt til samme tredjelande eller internationale organisationer, mødes regelmæssigt og når det er relevant med henblik på udveksling af relevante oplysninger. Den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union sørger for, at deres forbindelsesofficer tager initiativ til afholdelse af sådanne møder. Hvis den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union ikke er repræsenteret i pågældende tredjeland eller internationale organisation, sørger medlemsstatens repræsentant, som udpeges i den anledning, for at tage initiativ til mødet. Kommissionen og Europol underrettes om sådanne møder og kan inviteres til at deltage i møderne, når det skønnes hensigtsmæssigt.

2. Hver medlemsstat sørger for, at deres forbindelsesofficerer, der er udsendt til samme tredjelande eller internationale organisationer, yder hinanden bistand i forbindelse med kontakter til modtagerlandets myndigheder. Når det er relevant kan medlemsstaterne aftale, at deres forbindelsesofficerer fordeler opgaverne imellem sig.

3. Medlemsstaterne kan bilateralt eller multilateralt aftale, at forbindelsesofficerer, der er udsendt af en medlemsstat til et tredjeland eller en international organisation, tillige varetager en eller flere andre medlemsstaters interesser.

Artikel 5

Samarbejde mellem medlemsstaterne om udveksling af oplysninger via forbindelsesofficerer i tredjelande

1. Hver medlemsstat sørger for, at deres forbindelsesofficerer i tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med national ret og relevante internationale instrumenter meddeler deres respektive nationale myndigheder oplysninger vedrørende grove kriminelle trusler mod andre medlemsstater, der ikke er repræsenteret ved egne forbindelsesofficerer i det pågældende tredjeland eller internationale organisation. De nationale myndigheder underretter de berørte medlemsstater herom.

2. Medlemsstaternes forbindelsesofficerer i tredjelande og internationale organisationer kan i overensstemmelse med national ret og relevante internationale instrumenter meddele oplysninger vedrørende kriminelle trusler mod andre medlemsstater direkte til pågældende medlemsstats egne forbindelsesofficerer, hvis denne er repræsenteret i det pågældende tredjeland eller internationale organisation.

3. I overensstemmelse med national ret og relevante internationale instrumenter kan medlemsstater, som ikke har forbindelsesofficerer i et tredjeland eller en international organisation, rette henvendelse til en anden medlemsstat, som har forbindelsesofficerer i det pågældende tredjeland eller internationale organisation, med henblik på udveksling af relevante oplysninger.

4. Medlemsstaterne behandler en anmodning som omhandlet i stk. 3 i overensstemmelse med national ret og relevante internationale instrumenter og meddeler hurtigst muligt, om en sådan anmodning kan imødekommes.

5. Hver medlemsstat kan meddele samtykke til, at eventuelle oplysninger udveksles direkte mellem forbindelsesofficerer i tredjelande og internationale organisationer og andre medlemsstaters myndigheder.

Artikel 6

Fælles seminarer for forbindelsesofficerer

1. For at forbedre forbindelsesofficerernes samarbejde i et eller flere tredjelande og internationale organisationer kan medlemsstaterne, hvis der er særlige behov for viden om og indsats i de pågældende tredjelande og internationale organisationer, afholde fælles seminarer vedrørende kriminalitetsudviklingen og de mest effektive metoder til bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet.

2. Deltagelse i sådanne seminarer som omhandlet i stk. 1 må ikke forhindre forbindelsesofficererne i at udføre deres opgaver.

Artikel 7

Samarbejde mellem forbindelsesofficerer fra en medlemsstats forskellige myndigheder

1. De medlemsstater, der benytter sig af forbindelsesofficerer fra forskellige myndigheder, sikrer, at der indføres hensigtsmæssige former for samarbejde mellem disse forbindelsesofficerer under hensyn til deres respektive myndigheders ansvarsområde.

2. Med henblik herpå fremmer medlemsstaterne:

a) forbindelserne mellem de myndigheder, der udsender og administrerer disse forbindelsesofficerer

b) en hensigtsmæssig koordinering af oplysningerne om udsendelse af disse forbindelsesofficerer

c) kontakterne mellem forbindelsesofficerer i de lande, hvortil de er udstationeret.

Artikel 8

Nationale kontaktpunkter

1. Hver medlemsstat opretter eller udpeger et nationalt kontaktpunkt med henblik på at lette de opgaver, der er henvist til i denne afgørelse.

2. Hver medlemsstat giver Generalsekretariatet for Rådet skriftlige oplysninger om sit nationale kontaktpunkt samt senere ændringer i medfør af denne afgørelse. Generalsekretariatet for Rådet lader oplysningerne offentliggøre i EF-Tidende.

3. Hver medlemsstat sikrer, at det nationale kontaktpunkt er i stand til at udføre sine opgaver på en effektiv og hurtig måde.

4. Denne afgørelse gælder med forbehold af eksisterende nationale bestemmelser, herunder især kompetencefordelingen mellem de forskellige myndigheder og tjenester i de berørte medlemsstater.

Artikel 9

Europol

1. Hver medlemsstat sørger for, at Europol, i overensstemmelse med national ret og Europol-konventionen, kan anmode om oplysninger fra medlemsstaternes forbindelsesofficerer i tredjelande eller internationale organisationer, hvor Europol ikke er repræsenteret.

2. Europols anmodninger skal rettes til medlemsstaternes nationale enheder, der, i overensstemmelse med national ret og Europol-konventionen, tager stilling til anmodningen. Videregivelse af oplysninger fra medlemsstaternes forbindelsesofficerer i tredjelande eller internationale organisationer til Europol, sker i overensstemmelse med national ret og Europol-konventionen.

3. I forbindelse med tilrettelæggelsen af medlemsstaternes forbindelsesofficerers arbejdsopgaver tager medlemsstaterne, når det skønnes, hensigtsmæssigt hensyn til de opgaver, der i henhold til Europol-konventionen udføres af Europol.

Artikel 10

Ophævelse

1. Fælles aktion 96/602/RIA ophæves.

2. Artikel 47, stk. 4, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen ophæves.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft 14 dage efter dens offentliggørelse i EFT.

Udfærdiget i ...

På Rådets vegne

...

Formand

(1) EFT ...

(2) EFT ...

(3) EFT L 268 af 19.10.1996, s. 2.

(4) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 2.

(5) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

(6) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(7) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(8) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(9) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.