52002DC0742

BERETNING fra Kommissionen - Overvågning af Kommissionens beslutning af 29. november 1995 om Østrigs planlagte støtte til Voest Alpine Erzberg GmbH /* KOM/2002/0742 endelig udg. */


BERETNING FRA KOMMISSIONEN - Overvågning af Kommissionens beslutning af 29. november 1995 om Østrigs planlagte støtte til Voest Alpine Erzberg GmbH

1. INDLEDNING

Kommissionen fremlægger sin rapport om overvågningen af Kommissionens beslutning af 29. november 1995 [1] om Østrigs planlagte støtte til Voest Alpine Erzberg GmbH, jf. artikel 3 i denne beslutning. Rapporten dækker udviklingen frem til 30. juni 2002 på grundlag af oplysninger fra de østrigske myndigheder indsendt ved brev af 7. november 2002.

[1] BESLUTNING NR. 96/269/EKSF (EFT L L 94 AF 16.4.1996, S. 17).

2. BESKRIVELSE AF STØTTEN OG DE PÅLAGTE BETINGELSER

Den godkendte støtte beløber sig til 19,77 mio. EUR til dækning af driftstab i perioden 1995-2002 og 9,88 mio. EUR til dækning af en sikker og miljøvenlig nedlukning af miner. Støtten skal gøre det muligt at lukke virksomhedens minedriftsaktiviteter gradvist frem til 2002.

Der blev blandt andet stillet følgende betingelser for tildelingen af støtten:

- den årlige maksimale støtte og produktion, der er anført i ovenstående tabel, måtte ikke overskrides (overholdt hidtil)

- driftsstøtten måtte ikke overstige forskellen mellem produktionsomkostningerne og indtægterne (overholdt hidtil)

- prisen på jernmalm skulle ligge på markedsniveau og måtte ikke være lavere end prisen på importeret jernmalm (overholdt hidtil).

3. PRODUKTION OG SALG

I første halvår 2002 producerede VAEG 480 000 tons jernmalm med et gennemsnitligt jernindhold på 33,6 % og 487 000 tons materiale med lavt jernindhold, som dens eneste kunde, voestalpine AG (tidligere Voest Alpine Stahl AG), kan bruge som chargemateriale til højovnen (Möllerzusatzmaterial). Det skal bemærkes, at det godkendte loft for 2002 udgør 700 000 tons jernmalm.

Jernmalm af standardkvalitet blev solgt til 10,14 EUR pr. ton.

Materiale med lavt jernindhold (Möllerzusatzmaterial) blev solgt til 6,03 EUR pr. ton fastsat efter markedsprisen for kalkgrus (Kalkschotter).

Gennemsnitsprisen for levering af jernmalm og materiale med lavt jernindhold (Möllerzusatzmaterial) er således 8,05 EUR pr. ton. Inklusive transportomkostningerne til voestalpine/Linz var prisen på 53,50 EUR pr. ton Fe.

Ovennævnte pris pr. ton Fe for jernmalm er højere end den tilsvarende pris for importeret jernmalm. Det kan følgelig konkluderes, at priserne i første halvdel af 2002 ikke var lavere end krævet i artikel 2 i Kommissionen beslutning af 29. november 1995.

Bilaget indeholder en detaljeret oversigt over produktionsomkostningerne, salg, priser og tab.

4. UDBETALT STØTTE I FORHOLD TIL GODKENDT STØTTE

>TABELPOSITION>

* For nærmere oplysninger om perioden 1995- 2001 henvises til tidligere rapporter.

I første halvår 2002 blev der ikke udbetalt støtte til virksomheden.

5. BESKÆFTIGELSESUDVIKLING

Planen for nedskæring af arbejdsstyrken ser således ud:

>TABELPOSITION>

Som en afvigelse fra den oprindelige plan blev arbejdsstyrken skåret ned til 174 fra den 30. juni 2002. Nedskæringen af arbejdsstyrken er derfor forud for planen.

BILAG

Sammenligning af produktionsomkostninger og indtægter

>TABELPOSITION>