Den nittende beretning om kontrollen med gennemførelsen af eu-retten (2001) /* KOM/2002/0324 endelig udg. */
DEN NITTENDE BERETNING OM KONTROLLEN MED GENNEMFØRELSEN AF EU-RETTEN (2001) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 1.1. Statistisk oversigt for 2001 1.2. Forbedring i 2001 af proceduren forud for domstolsbehandling 1.3. Situationen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i 2001 1.4. Anmodninger i 2001 om undtagelse fra harmoniseringsforanstaltninger (EF-traktatens artikel 95) 1.5. Anvendelsen af de internationale aftaler, EU har undertegnet, og den deraf følgende lovgivning 1.6. Grafisk oversigt over de overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har iværksat eller arbejdet med i 2001 1.7. Kommissionens anvendelse af EF-traktatens artikel 228 (udviklingen i 2001) 2. SITUATIONEN INDEN FOR DE ENKELTE SEKTORER 2.1. Økonomiske og finansielle anliggender 2.2. Virksomheder 2.2.1. Kemiske produkter 2.2.2. Lægemidler 2.2.3. Kosmetiske produkter 2.2.4. Investeringsgoder 2.2.5. Motorkøretøjer, traktorer og motorcykler 2.2.6. De forebyggende bestemmelser i direktiv 98/34/EF 2.2.7. Andet 2.3. Konkurrence 2.3.1. Telekommunikation 2.3.2. Postsektoren 2.3.3. Statsstøtte 2.4. Beskæftigelse og sociale anliggender 2.5. Landbrug 2.6. Energi og transport 2.6.1. Det indre marked for elektricitet og naturgas 2.6.2. Energieffektivitet 2.6.3. Kulbrinter 2.6.4. Eksterne forbindelser i energisektoren 2.6.5. Vejtransport 2.6.6. Kombineret transport 2.6.7. Transport ad indre vandveje 2.6.8. Jernbanetransport 2.6.9. Lufttransport 2.6.10. Søtransport 2.7. Informationssamfundet 2.8. Miljø 2.8.1. Indledning 2.8.2. Fri adgang til miljøoplysninger 2.8.3. Vurdering af miljøvirkninger 2.8.4. Luft 2.8.5. Vand 2.8.6. Natur 2.8.7. Støj 2.8.8. Kemiske stoffer og bioteknologi 2.8.9. Affald 2.8.10. Miljø og industri 2.8.11. Strålingsbeskyttelse 2.9. Fiskeri 2.10. Det indre marked 2.10.1. Frie varebevægelser 2.10.2. Fri bevægelighed for tjenesteydelser og fri etableringsret 2.10.3. Virksomhedernes vilkår 2.10.4. Regulerede erhverv (kvalifikationskrav) 2.11. Regionalpolitik 2.11.1. Analyse af årsagerne til overtrædelser 2.11.2. Konsekvenserne af overtrædelser 2.12. Toldunion og beskatning 2.12.1. Toldunion 2.12.2. Direkte beskatning 2.12.3. Moms 2.12.4. Andre indirekte skatter 2.13. Uddannelse, kultur og AV-sektoren 2.13.1. Uddannelse 2.13.2. AV-sektoren 2.13.2.1. Medlemsstaternes gennemførelse af det reviderede direktiv 2.13.2.2. Anvendelsen af direktivet 2.13.2.3. Aspekter i forbindelse med EU's udvidelse 2.14. Sundhed og forbrugerbeskyttelse 2.14.1. Veterinærlovgivning 2.14.2. Lovgivningen vedrørende plantesundhed 2.14.3. Lovgivning vedrørende frø og planter 2.14.4. Levnedsmiddellovgivning 2.14.5. Lovgivning vedrørende foder 2.14.6. Forbrugerbeskyttelse 2.14.7. Underretning om tekniske standarder og forskrifter 2.15. Retlige og indre anliggender 2.15.1. Udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed 2.15.2. Kontrollen med anvendelsen af de retsinstrumenter, der er baseret på afsnit VI i EU-traktaten 2.15.3. Chartret om grundlæggende rettigheder 2.15.4. EU-borgernes ret til at færdes frit i EU 2.16. Budgetspørgsmål 2.16.1. Tidligere indledte procedurer 2.16.2. Nye procedurer 2.17. Personale og administration 2.18. EU-statistikker Bilag I : Opdagelse af overtrædelser Bilag II : Overtrædelsesprocedurer - efter stadium, retsgrundlag, medlemsstat og sektor Bilag III : Oversigt over overtrædelser af traktater, forordninger og afgørelser/beslutninger Bilag IV - Oversigt over direktivernes gennemførelse Del 1 : Direktiver, hvor gennemførelsesfristen udløb i 2001 Del 2 : Meddelelse og manglende meddelelse af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne Bilag IV - Del 2 : Oversigt Del 3 : Overtrædelsesprocedurer på grund af ikke-fyldestgørende nationale foranstaltninger til gennemførelsen af direktiverne Del 4 :Overtrædelsesprocedurer på grund af ukorrekt gennemførelse af direktiverne Bilag V : Domstolsafgørelser, der er afsagt inden den 31. december 2000 og endnu ikke efterkommet Bilag VI : Oversigt over de nationale retters anvendelse af fællesskabsretten Europa-Kommissionen udarbejder hvert år en beretning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten. Det sker efter anmodning fra Europa-Parlamentet (beslutning af 9. februar 1983) og fra medlemsstaterne (erklæring nr. 19, stk. 2, der er knyttet til Maastricht-traktaten, som blev undertegnet den 7. februar 1992). Beretningen imødekommer samtidig opfordringer fra Det Europæiske Råd og forskellige ministerråd. 1. FORORD Som det også understreges i den hvidbog om europæiske styreformer, Kommissionen udsendte i 2001, ligger hovedansvaret for gennemførelsen af EU-retten hos de nationale administrationer og domstole, medens det er Kommissionens opgave at kontrollere, at de EU-regler, der skal omsættes til national ret, også bliver det, at disse nationale retsregler er i overensstemmelse med EU-retten, og at EU-retten også anvendes korrekt af de forskellige organer i medlemsstaterne. I hvidbogen om europæiske styreformer gøres der opmærksom på, at virkningen af EU-reglerne i sidste ende afhænger af de nationale myndigheders vilje og evne til at sørge for, at reglerne gennemføres og håndhæves effektivt, fuldt ud og til tiden. Kommissionens kontrol med gennemførelsen af EU-retten omfatter alle former for EU-lovgivning. Det sker således ikke sjældent, at Kommissionen anlægger sag mod en medlemsstat for at have vedtaget eller bibeholdt lovbestemmelser eller administrative forskrifter, som strider imod EU-rettens grundlæggende principper, således som disse er fastsat i traktaterne. Samarbejdet mellem medlemsstaternes administrative organer og Kommissionens tjenestegrene er et helt nødvendigt element i udførelsen af den opgave som EU-rettens vogter, traktaterne pålægger Kommissionen. Det er i denne ånd, Kommissionen på alle stadier i en overtrædelsesprocedure arbejder på at få etableret den bedst mulige kontakt mellem sine tjenestegrene og de nationale administrationer. Hovedformålet med overtrædelsesproceduren (artikel 226 i EF-traktaten og artikel 141 i Euratom-traktaten), navnlig i fasen forud for en egentlig domstolsbehandling, er således ad frivillighedens vej at få den pågældende medlemsstat til hurtigst muligt at bringe det omstridte forhold i overensstemmelse med EU-retten. Optimal udnyttelse af proceduren før sagsanlæg ved Domstolen er således det bedste middel til at nå de mål, traktaterne har opstillet for Kommissionen. Denne forpligtelse til at samarbejde er udtrykkeligt fastsat i EF-traktatens artikel 10. Kommissionens tjenestegrene måtte i 2001 i tyve tilfælde påberåbe sig denne bestemmelse over for medlemsstater, der udviste manglende samarbejdsvilje i forbindelse med overtrædelsesproceduren; otte af disse procedurer verserede fortsat pr. 31. december 2001. Det er en stigning i forhold til 2000, hvor der kun blev registreret syv procedurer baseret på EF-traktatens artikel 10; fire af disse verserede fortsat pr. 31. december 2001. Som hovedregel indleder Kommissionen kun overtrædelsesprocedurer på grundlag af EF-traktatens artikel 10 efter gentagne tilfælde af manglende samarbejdsvilje hos medlemsstaten. Der er således ikke i disse tal taget højde for forsinkelser i sagsbehandlingen som følge af urimeligt lange svartider fra de nationale administrationers side i forbindelse med overtrædelses proceduren. Hvis Kommissionens tjenestegrene råder over de nødvendige oplysninger til at kunne gå videre til næste stadium i proceduren, er en sådan procedure på grundlag af artikel 10 overflødig og tages derfor ikke i anvendelse. Det er grunden til, at det er vigtigt for Kommissionens tjenestegrene at få de nødvendige oplysninger til at kunne udføre deres opgaver, dvs. også andre oplysninger end dem, der afgives direkte af medlemsstaternes myndigheder. De talrige klager, Kommissionen modtager fra EU-borgere, indeholder i denne sammenhæng også oplysninger af væsentlig betydning for Kommissionens arbejde. Kommissionen tilstræber størst mulig åbenhed i behandlingen af klager fra borgerne og vil i 2002 offentliggøre en konsolideret udgave af de administrative foranstaltninger, den benytter ved behandlingen af klager fra borgerne over påståede overtrædelser af EU-retten. I den 19. beretning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten redegøres der for Kommissionens kontrolindsats på dette felt i 2001. For bedre at kunne imødekomme det ønske, Europa-Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning om den 18. beretning, nemlig en mere analytisk og mindre beskrivende redegørelse for Kommissionens indsats på området, har man i den foreliggende beretning i videst muligt omfang redegjort for tidsplanen for EU's politiske og lovgivningsmæssige arbejde sideløbende med gennemgangen af Kommissionens kontrol med gennemførelsen af de vedtagne EU-regler. Der gives en generel redegørelse for Kommissionens iværksættelse af overtrædelses procedurer forud for egentlige sagsanlæg om traktatbrud efter følgende opdeling: - en statistisk oversigt, der omfatter de forskellige faser i kontrollen med gennemførelsen af EU-retten og udviklingen i forhold til året før (punkt 1.1.) - tiltag med henblik på at forbedre proceduren forud for et egentligt sagsanlæg (punkt 1.2.) - status over gennemførelsen af EU-direktiverne i de enkelte medlemsstater (punkt 1.3.) - anmodninger om undtagelse fra harmoniseringsforanstaltninger (EF-traktatens artikel 95); dette afsnit er indføjet efter anmodning fra Europa-Parlamentet (punkt 1.4.) - en oversigt over gennemførelsen af de internationale aftaler, der er vedtaget af EU, og af den lovgivning, der følger af disse aftaler; dette afsnit er indføjet efter anmodning fra Europa-Parlamentet (punkt 1.5.) - en grafisk fremstilling, der for hver medlemsstat viser samtlige overtrædelses procedurer, Kommissionen har iværksat eller arbejdet med i 2001 (punkt 1.6.) - en samlet oversigt over Kommissionens anvendelse siden Maastricht-traktatens ikrafttræden af den sanktionsmulighed, der er fastsat i EF-traktatens artikel 228 (punkt 1.7.). 1.1. Statistisk oversigt for 2001 De statistiske oplysninger for 2001 viser atter, at antallet af klager til Kommissionen ligger nogenlunde stabilt: der er tale om en beskeden stigning i forhold til 2000, men tallet er stadigvæk lavere end i 1999. Det er fortsat klager, der udløser hovedparten af de overtrædelsessager, Kommissionen har indledt mod medlemsstaterne, og antallet af sager, der tages op på Kommissionens eget initiativ, er faldet tilsvarende. De statistiske data for 2001 viser følgende: - Det samlede antal overtrædelsessager, Kommissionen har indledt, er faldet med 11,65 % og er det laveste siden 1999. - Antallet af klager, der er modtaget af Kommissionens tjenestegrene, steg i 2001 (+6,12% i forhold til 2000), men er fortsat en smule lavere end i 1999, hvor man registrerede det største antal klager nogensinde. Klager lå således til grund for seks overtrædelsessager ud af hver ti, Kommissionen indledte i 2001. Omvendt indledte Kommissionens tjenestegrene på eget initiativ færre overtrædelsessager end tidligere år ("rutinemæssige sager"). Der var i 2001 tale om 273 sådanne sager, men heri er ikke medregnet sager om manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne. Antallet af sager indledt i 2001 om manglende meddelelse af gennemførelses foranstaltninger er til gengæld faldende og nede på det laveste niveau siden 1996. - Der blev i 2001 fremsendt 1050 åbningsskrivelser, hvilket er en nedgang på 25,43% i forhold til 2000, hvor der blev registreret 1 317. Det skal dog under streges, at den kumulerede forsinkelse med hensyn til fremsendelse af åbningsskrivelser efter bemyndigelse var indhentet i fuldt omfang i starten af 2000, hvorfor stigningen i det samlede antal åbningsskrivelser i 2000 kan tilskrives det ekstraordinært store antal åbningsskrivelser fremsendt efter bemyndigelse for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger. Tallet for 2001 skal derfor snarere sammenlignes med tallet for 1999 (1 075) og kan således siges at være nogenlunde uændret. Man skal i denne sammenhæng huske på, at sagsbehandlingen i forbindelse med fremsendelse af åbningsskrivelser om manglende meddelelse af gennemførelses foranstaltninger blev kraftigt reduceret i 2000, og at denne tendens fortsatte i 2001 takket være den løbende udbygning af "direktivdatabasen" Asmodée II. - Antallet af begrundede udtalelser steg i 2001 fra 460 til 569, dvs. en stigning på 23,7%. Rent procentvis er antallet af begrundede udtalelser i forhold til antallet af igangværende sager dog nogenlunde uændret (27,8% i 2001 og 23,76% i 2000). Den voldsomme stigning i 2001 kan derfor i vidt omfang snarere tilskrives det forhold, at medlemsstaterne underrettes langt hurtigere (tidligere efter gennemsnitligt 29 kalenderdage og nu efter ca. 24 timer): de begrundede udtalelser, der blev truffet beslutning om i december 2001, blev således for første gang meddelt medlemsstaterne samme år. Tallene for 2001 omfatter således både de begrundede udtalelser, der blev besluttet i december 2000, og dem, der blev besluttet i 2001. Først når tallene for 2002 foreligger, kan tendensen vurderes. - Antallet af sagsanlæg ved Domstolen faldt fra 172 i 2000 til 162 i 2001, dvs. et fald på 5,82%. Denne mindre nedgang skal også sammenholdes med det stigende antal begrundede udtalelser i 2001 og nedsættelsen af sagsbehandlings tiden både i forbindelse med beslutninger om begrundede udtalelser og beslutninger om sagsanlæg. Rent procentvis ligger antallet af sagsanlæg i dag nogenlunde stabilt med en stigning fra 9,77% til 10,33%. - Tempoet i sagsbehandlingstiden kunne næsten fastholdes for åbnings skrivelsernes vedkommende i 2001, hvor 73% af de meddelte åbningsskrivelser vedrørte sager indledt samme år. Derimod er sagsbehandlingstiden for de begrundede udtalelser blevet endnu kortere, idet 23% af de meddelte begrundede udtalelser vedrørte sager indledt samme år, hvor det tilsvarende tal i 2000 var 14%. Den beskedne forlængelse af sagsbehandlingstiden for åbningsskrivelser skal dog sættes i forhold til det store antal åbningsskrivelser i 2000, der blev fremsendt efter bemyndigelse for manglende meddelelse af gennemførelses foranstaltninger; i disse sager falder åbningen af sagen i realiteten sammen med meddelelsen om åbningsskrivelsen, eftersom det eneste klagepunkt, nemlig manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, udelukkende opstår, fordi fristen for gennemførelsen er udløbet. Som helhed bliver sagsbehandlingstiden imidlertid ikke længere. 49% af de sager, der blev indledt i 2000, var ganske vist fortsat til behandling pr. 31. december 2000, men for sager indledt i 2001 var den tilsvarende andel kun 45,77% pr. 31. december 2001. - Samtidig kan det konstateres, at proceduren forud for domstolsbehandling er ganske effektiv, hvilket fremgår af antallet af beslutninger om henlæggelse af sager, som lå næsten uændret på 1 915 i 2001 (mod 1 899 i 2000). - Endelig blev Kommissionens politik for større åbenhed endnu mere markant i 2000, primært gennem øget formidling af oplysninger via Internettet (jf. nedenfor). Siden den 17. januar 2001 har Kommissionen lagt alle nye beslutninger om åbningsskrivelser, begrundede udtalelser, sagsanlæg og henlæggelser ud på Generalsekretariatets "Europa"-hjemmeside på følgende adresse: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/droit_com/index_en.htm. Det skal understreges, at alle disse oplysninger nu er frit tilgængelige, mens de tidligere udelukkende var forbeholdt den berørte medlemsstat. Kommissionen har desuden i 2001 udsendt 93 pressemeddelelser. 1.2. Forbedring i 2001 af proceduren forud for domstolsbehandling De to vigtigste forbedringer i 2001 af overtrædelsesproceduren vedrører iværksættelsen af beslutningerne og deres offentliggørelse: - Kommissionen har som bebudet i den 18. beretning tilstræbt at reducere den tid, der går, fra Kommissionen træffer beslutning om at indlede en overtrædelses procedure, til medlemsstaten underrettes om beslutningen. De gennemførte forenklinger har således gjort det muligt at reducere den tid, det tager at underrette de berørte medlemsstater via deres faste repræsentation om åbningsskrivelser og begrundede udtalelser, fra 29 kalenderdage til ca. 24 timer. Det er lykkedes dels ved at gøre skabelonerne for formuleringen af åbnings skrivelserne og de begrundede udtalelser mere ensartede, dels ved at afkorte de administrative arbejdsgange mellem beslutningens vedtagelse og underretningen af medlems staten. Det går også hurtigere med at få iværksat beslutninger om sagsanlæg, men dog ikke meget, fordi denne tid ofte udnyttes til en sidste kontakt med den indklagede medlemsstat for at få denne til frivilligt at bringe det omstridte forhold i overensstemmelse med EU-retten, inden der iværksættes et reelt sagsanlæg ved Domstolen. - Forbedringen af overtrædelsesproceduren har også haft til formål at skabe endnu større åbenhed omkring Kommissionens beslutninger i sagerne. For det første er - som bebudet i den foregående beretning - alle nye beslutninger om åbnings skrivelser, begrundede udtalelser, sagsanlæg og henlæggelse af sager nu tilgængelige på Kommissionens Generalsekretariats "Europa"-hjemmeside på følgende adresse: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/droit_com/index_en.htm Ved at stille disse oplysninger til rådighed på Internettet opnår man dels en bedre informering af offentligheden, dels en indbyrdes påvirkning mellem medlemsstaterne (en form for "gruppepres"). For det andet offentliggøres statistikkerne nu hurtigere på Internettet, og siden juli 2001 har de kunnet offentliggøres halvårligt. 1.3. Situationen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i 2001 Nedenstående tabel er en generel oversigt over situationen med hensyn til meddelelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af de direktiver, der var gældende pr. 31. december 2001. På det tidspunkt havde medlemsstaterne i gennemsnit givet meddelelse om 97,41% af de nationale foranstaltninger, der var nødvendige for at gennemføre direktiverne, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2000 (96,59%) og den højeste procentsats siden 1992. Dette gennemsnit ligger dog fortsat under det mål på 98,5%, Det Europæiske Råd i Stockholm opstillede for gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked. Ser man på hele den EU-lovgivning, der skal gennemføres, er det i realiteten kun Danmark og Spanien, der lever op til målet. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Situationen for de enkelte medlemsstater er vist i nedenstående tabel. Oversigtstabellen i slutningen af del 2 i bilag IV (bind V) til denne beretning indeholder nærmere oplysninger om de gennemførelsesforanstaltninger, der blev iværksat i de enkelte medlemsstater og sektorer i 2001. 1.4. Anmodninger i 2001 om undtagelse fra harmoniseringsforanstalt ninger (EF-traktatens artikel 95) Artikel 95, stk. 4, 5 og 6, giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller indføre nationale bestemmelser, der afviger fra de harmoniseringsforanstaltninger, der er vedtaget på EU-plan, hvor dette er begrundet i vitale behov, navnlig beskyttelse af folkesundheden eller miljøet. I henhold til traktaten skal Kommissionen godkende eller forkaste sådanne nationale bestemmelser senest seks måneder efter at have fået dem meddelt. Hvis det er berettiget på grund af spørgsmålets kompleksitet, eller hvis der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen forlænge denne frist med yderligere seks måneder. I 2001 gav medlemsstaterne i syv tilfælde meddelelse om nationale bestemmelser baseret på artikel 95, stk. 4, 5 og 6. Det drejede sig om to meddelelser fra Tyskland, dels en meddelelse med henvisning til artikel 95, stk. 5, om nye nationale bestemmelser, der er mere omfattende end bestemmelserne i direktiv 1999/51/EF (der forbyder markedsføring og anvendelse af organiske tinforbindelser, når de virker som biocider i fri sammensætning i begroningshindrende maling), dels en meddelelse med henvisning til artikel 95, stk. 4, om opretholdelse af nationale bestemmelser, der afviger fra direktiv 2000/38/EF (om ændring af systemerne for lægemiddelo vervågning), en meddelelse fra Nederlandene med henvisning til artikel 95, stk. 5, om nye nationale bestemmelser, der er mere omfattende end bestemmelserne i direktiv 94/60/EF (der bl.a. harmoniserer bestemmelserne om anvendelse og markedsføring af creosot og lignende tjæredestillater samt præparater, der indeholder disse stoffer, gennem begrænsning af indholdet af benzo-a-pyren (B[a]P), en meddelelse fra Det Forenede Kongerige med henvisning til artikel 95, stk. 4, om opretholdelse af nationale bestemmelser, som er mere omfattende end bestemmelserne i direktiv 98/79/EF (der harmoniserer reglerne for markedsføring og anvendelse af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik), og meddelelser fra Østrig, Finland og Sverige med henvisning til artikel 95, stk. 4, om opretholdelse af nationale bestemmelser, der afviger fra direktiv 76/116/EØF, senest ændret ved direktiv 98/97/EF (om det højest tilladte indhold af cadmium i gødningsstoffer og forbud mod markedsføring af gødningsstoffer, der indeholder højere cadmium-koncentrationer end dem, der gælder i Østrig, Finland og Sverige). Kommissionen forkastede i 2001 ved en beslutning af 13. juli 2001 det nye udkast til tyske bestemmelser om anvendelsen af organiske tinforbindelser i begronings hindrende produkter. Kommissionen forkastede ved en beslutning af 18. juli 2001 ligeledes opretholdelsen af de tyske bestemmelser om indberetningspligt vedrørende lægemidlers bivirkninger. Efter ved beslutning af 13. juli 2001 at have forlænget fristen for behandling af meddelelsen om nederlandske bestemmelser om markedsføring og anvendelse af creosotbehandlet træ godkendte Kommissionen de pågældende bestemmelser ved beslutning af 23. januar 2002. Kommissionen undersøger nu i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 7, hvorvidt der for anden gang bør foretages en tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 94/60/EF om creosot og creosot behandlet træ på grundlag af det videnskabelige belæg, Nederlandene har fremlagt, og udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø. Endelig erklærede Kommissionen i beslutning af 25. januar 2002, at meddelelsen fra Det Forenede Kongerige om opretholdelse af bestemmelserne i den britiske lovgivning fra 1992 om hiv-testning og -testudstyr ikke kunne godkendes i henhold til traktatens artikel 95, stk. 4. Kommissionen er i færd med at forberede sine beslutninger om meddelelserne fra Østrig, Finland og Sverige om cadmium indholdet i gødningsstoffer. 1.5. Anvendelsen af de internationale aftaler, EU har undertegnet, og den deraf følgende lovgivning I henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 7, er aftaler, der indgås på betingelserne i den nævnte artikel, bindende for EU's institutioner og medlemsstaterne. I denne forbindelse indledte Kommissionen i 1998 en overtrædelsesprocedure mod Irland for overtrædelse af artikel 5 i protokol 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Irland har således, i strid med denne bestemmelse, endnu ikke godkendt Bern-konventionen om beskyttelse af litterære og kunstneriske værker i den version, hvori den foreligger i henhold til Paris-akten (1971). Den 19. januar 2000 indbragte Kommissionen sagen for Domstolen, og i en dom af 19. marts 2002 konkluderede Domstolen, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 7, kombineret med artikel 5 i protokol 28, der er knyttet som bilag til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det skal bemærkes, at generaladvokat Mischo i samme sag afviste Det Forenede Kongeriges argumentation om, at det forhold, at der var tale om en blandet aftale, skulle have betydning for Kommissionens kompetence til at indlede overtrædelsesprocedurer. Kommissionen har også modtaget klager over, at Det Forenede Kongerige og Nederlandene ikke overholder visse bestemmelser om den frie etableringsret og arbejdstagernes frie bevægelighed, som er indeholdt i Europaaftalen med Polen. 1.6. Grafisk oversigt over de overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har iværksat eller arbejdet med i 2001 Følgende tre diagrammer viser antallet af verserende overtrædelsessager pr. 31. december 2001 på stadierne "åbningsskrivelse", "begrundet udtalelse" og "sagsanlæg ved Domstolen". >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 1.7. Kommissionens anvendelse af EF-traktatens artikel 228 (udviklingen i 2001) I 2001 præciserede Kommissionen sin praksis med hensyn til fastsættelsen af størrelsen af den tvangsbøde, den indstiller til Domstolen i forbindelse med sagsanlæg i henhold til EF-traktatens artikel 228. Man skal være opmærksom på, at metoden til beregning af de af Kommissionen foreslåede tvangsbøder er fastsat i to meddelelser fra Kommissionen fra henholdsvis 1996 [1] og 1997 [2]. Kommissionen præciserede i 2001 sin praksis ved at fastsætte "varighedsfaktoren" for overtrædelsen (efter Domstolens første dom) til 0,1 point pr. måned med virkning fra den syvende måned efter dommens afsigelse, hvilket ligger inden for de grænser, der er fastsat i meddelelsen fra 1997. [1] Meddelelse vedrørende gennemførelsen af artikel 171 i EF-traktaten (EFT C 242 af 21.8.1996, s. 6). [2] Meddelelse om metode til beregning af tvangsbøder efter artikel 171 i EF-traktaten (EFT C 63 af 28.2.1997, s. 2). Kommissionen vedtog desuden tre beslutninger om fornyede sagsanlæg med påstand om tvangsbøde mod Spanien, Frankrig og Luxembourg. Disse sager dækker tre meget forskelligartede områder, eftersom den ene vedrører miljøområdet (Spanien), den anden vedrører fiskeri (Frankrig), og den tredje vedrører transportområdet (Luxembourg). Det faktum, at der er tale om så forskellige områder, viser, at proceduren med fornyet sagsanlæg ved Domstolen med påstand om tvangsbøde nu ikke længere primært er begrænset til miljøområdet og det sociale område, men vedrører alle former for overtrædelser. Det skal desuden understreges, at beslutningen om fornyet sagsanlæg mod Frankrig er den første beslutning af denne art på fiskeriområdet. Flere sager kunne henlægges i 2001, efter at de berørte medlemsstater havde efterkommet Domstolens domme. De drejer sig bl.a. om sagen om lossepladsen ved Kouroupitos, som foreløbig er den eneste sag, hvori Domstolen har idømt en medlemsstat en tvangsbøde. Efter at de græske myndigheder den 26. februar 2001 havde vedtaget de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Domstolens første dom, har Grækenland betalt i alt 5 400 000 EUR i tvangsbøde for perioden fra juli 2000 til marts 2001. Dommen vedrørte det forhold, at Grækenland havde undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre bortskaffelsen af giftigt og farligt affald i Chania-området på Kreta (navnlig lukning af den ulovlige losseplads ved Kouroupitos' udløb) og dermed havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald og Rådets direktiv 78/319/EØF af 20. marts 1978 om giftigt og farligt affald. Kommissionen kunne desuden i 2001 henlægge en række tidligere sager, i hvilke medlemsstaten har fundet en løsning, der giver sikkerhed for, at Domstolens dom efterkommes. På indeværende tidspunkt verserer der ingen sager, om hvilke der i 2000 eller tidligere er truffet beslutning om fornyet sagsanlæg. Nedenstående oversigt viser de beslutninger (og deres resultater), Kommissionen har truffet om fornyede sagsanlæg, siden denne procedure blev indført ved Maastricht-traktaten. >TABELPOSITION> 2. SITUATIONEN INDEN FOR DE ENKELTE SEKTORER 2.1. Økonomiske og finansielle anliggender Fri bevægelighed for kapital Generelt set er situationen med hensyn til fri bevægelighed for kapital tilfreds stillende såvel inden for EU som i forhold til tredjelande. Antallet af verserende overtrædelsessager er faldet en smule i forhold til året før, men nogle af sagerne vedrører trods alt væsentlige hindringer for det indre marked og er på et fremskredent stadium i overtrædelsesproceduren. I 2001 afsagde Domstolen en enkelt dom om fri bevægelighed for kapital. I dommen slås det fast, at nationale regler, der foreskriver, at pant i fast ejendom tinglyses i national valuta, selv om pantet anvendes som sikkerhedsstillelse for en fordring, der skal betales i en anden medlemsstats valuta, strider imod EU-retten [3]. [3] Dom af 11. januar 2001, sag C-464/98 - National lovgivning, som forbyder tinglysning af pant i fast ejendom i udenlandsk valuta. Blandt de større overtrædelsessager er sager om medlemsstater, der tiltager sig "særlige kontrolrettigheder" over for virksomheder, der varetager offentlige forsyningsopgaver (energi, telekommunikation osv.), ikke blot ganske talrige, men også særdeles vigtige i relation til integreringen af det indre marked. Efter at Domstolen havde afsagt den første dom [4] i en sådan sag, har den fået forelagt tre andre tilsvarende overtrædelsessager, hvorom generaladvokaten fremsatte forslag til afgørelse [5] den 3. juli 2001. Domstolens dom muliggør dels en mere præcis fortolkning af retten til frit at investere inden for EU, dels en afklaring af, hvordan man skal forholde sig i andre tilsvarende sager, som ikke er nået så langt i overtrædelsesproceduren. [4] Dom af 23. maj 2000, sag C-58/99 - Privatisering af offentlige virksomheder - Tildeling af særlige beføjelser. [5] Sagerne C-367/98, C-483/99 og C-503/99 - Privatisering af strategiske virksomheder - Begrænsninger for erhvervelse af kapitalandele og indblanding i ledelsen - Statens aktier og særlige beføjelser - Forslag til afgørelse af 3. juli 2001. I øvrigt fortsætter de sager, der vedrører forskellige restriktioner i visse medlemsstater med hensyn til erhvervelse af fast ejendom. Disse overtrædelser, som illustrerer, at EU-markedet for fast ejendom er forholdsvis opdelt, begrænser især EU-borgernes mulighed for at udøve de grundlæggende frihedsrettigheder. Samtidig verserer en række andre overtrædelsessager om restriktioner for tillægspensions fondes investeringsaktiviteter. Endelig er der indledt en overtrædelsessag om de regler, der i en medlemsstat gælder for anmeldelse af betalingsmidlers bevægelser over grænsen, navnlig spørgsmålet om, hvorvidt de finansielle sanktioner, der finder anvendelse, hvis denne administrative forpligtelse tilsidesættes, er rimelige. Kommissionen har besluttet at indbringe sagen for Domstolen. 2.2. Virksomheder Oversigt Generaldirektoratet for Erhvervspolitik forvaltede pr. 31. december 2001 470 direktiver, hvoraf 452 fortsat var gældende. Klager og overtrædelser i tilknytning til disse direktiver udgør næsten 4% af det samlede antal overtrædelsessager, Kommissionen behandlede i 2001. Der har kunnet registreres et vist fald i antallet af overtrædelses sager, som Generaldirektoratet for Erhvervspolitik behandlede i 2001 i forhold til året før. Denne nedgang skyldes bl.a., at medlemsstaterne nu har gennemført mange af de direktiver, i forbindelse med hvilke der var indledt overtrædelsesprocedurer for manglende gennemførelse. På trods af nedgangen i antallet af overtrædelsessager er manglende gennemførelse af direktiverne fortsat et stort problem for virksomhederne i de pågældende sektorer (primært automobiler, den kemiske industri og investeringsgoder) og for forbrugerne af de pågældende produkter, som ikke får fuld fordel af det indre marked. I øjeblikket varierer gennemførelsesprocenten i medlemsstaterne mellem 95,19% og 99,12%. Størsteparten af overtrædelsessagerne om manglende gennemførelse vedrører automobilsektoren efterfulgt af den kemiske sektor. Det er indlysende, at fuldstændig gennemførelse af EU-retten på erhvervsområdet vil få det indre marked til at fungere langt bedre. De vanskeligheder, der kan konstateres med hensyn til gennemførelsen af direktiverne, kan ofte tilskrives det faktum, at de personer, der er ansvarlige for forhandlingen af direktiverne, ikke er de samme som dem, der udarbejder de nationale gennemførelsesforanstaltninger, eller som efterfølgende beskæftiger sig med deres anvendelse i praksis. Der kunne i øvrigt konstateres en stigning i antallet af sager i 2001 om ukorrekt anvendelse og gennemførelse. Størsteparten af disse sager vedrører sektoren for investeringsgoder. Som følge af denne stigning har Generaldirektoratet for Erhvervspolitik systematisk optaget sager om ukorrekt anvendelse eller gennemførelse på dagsordenen for de "pakkemøder", Generalsekretariatet afholder om direktivernes gennemførelse. Rent statistisk kan det konstateres, at der i 80% af alle de sager, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik har behandlet, er indledt en overtrædelsesprocedure. Det er en stor procentdel, og den har ikke ændret sig i forhold til 2000. Samme tendens gør sig gældende med hensyn til antallet af sager, som besluttes indbragt for Domstolen. Det er fortsat 8% af det samlede antal sager til behandling. Gennemgang af de enkelte sektorer 2.2.1. Kemiske produkter I sektoren for kemiske produkter har der kunnet registreres en kraftig nedgang i antallet af sager om manglende gennemførelse. 23 overtrædelsesprocedurer blev henlagt i 2001, hvoraf 17 vedrørte direktiver, for hvilke gennemførelsesfristen udløb i 2000. Eftersom der kun var et enkelt direktiv, for hvilket gennemførelsesfristen udløb i 2001, kan man dog ikke umiddelbart konkludere, at tendensen går i retning af, at hovedparten af direktiverne gennemføres inden for rimelig tid. Den "indhentning af efterslæbet", der er konstateret, synes at bekræfte, at hoved årsagen til, at medlemsstaterne ikke giver meddelelse om deres nationale gennemførelsesforanstaltninger, først og fremmest er forsinkelser i procedurerne for indarbejdelse af direktiverne i den nationale ret. Den eneste sag om manglende gennemførelse, som tilsyneladende ikke kan tilskrives forsinkelser i gennemførelsesproceduren, vedrører sektoren for eksplosivstoffer (direktiv 93/15/EØF). Sagen behandles i øjeblikket efter proceduren i EF-traktatens artikel 228, efter at Domstolen i marts 2000 afsagde en dom, hvori den fastslog, at Frankrig havde undladt at gennemføre direktiv 93/15/EØF (sag C-327/98). Det ser dog ud til, at de nødvendige gennemførelsesbestemmelser nu er ved at blive vedtaget. Der er indledt to nye overtrædelsesprocedurer om ukorrekt gennemførelse eller anvendelse af direktiver. De vedrører overtrædelse af direktivbestemmelser om begrænsninger for markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer (olielamper, arsenik forbindelser) og normer for mærkning af farlige præparater. To sager om ukorrekt gennemførelse eller anvendelse vedrører direktivet om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civilt brug (direktiv 93/15/EØF) og gælder Frankrig og Tyskland. For Tysklands vedkommende besluttede Kommissionen den 23. oktober 2001 at indbringe sagen for Domstolen. 2.2.2. Lægemidler I 2001 blev samtlige tilbageværende procedurer for manglende gennemførelse af direktiverne i lægemiddelsektoren henlagt. Der består dog fortsat problemer med hensyn til de nationale myndigheders anvendelse og fortolkning af lægemiddeldirektiverne, især direktiv 89/105/EØF (direktivet om åbenhed), som drejer sig om åbenhed omkring prissætningen for lægemidler og deres optagelse i den nationale sygesikrings tilskudsordninger. Dette direktiv giver inden for helt klare tidsfrister proceduremæssige garantier med hensyn til prissætningen for og størrelsen af tilskud til lægemidler. Ganske mange medlemsstater overholder ikke direktivets krav, især ikke med hensyn til fristerne for vedtagelsen og meddelelsen af en afgørelse om prisen på et læge middel, kravet om en begrundelse for de trufne afgørelser på grundlag af objektive og verificerbare kriterier, sikkerhed for klageadgang i relation til trufne afgørelser eller vilkårene for etableringen af den nationale sygesikrings "positivlister" over tilskudsberettigede lægemidler. Med hensyn til antallet af procedurer, der er indledt mod medlemsstaterne for manglende overholdelse af direktiv 89/105/EØF, bør nævnes Domstolens dom af 27. november 2001 mod Østrig, medens en sag mod Finland fortsat verserer ved Domstolen. Det er desuden besluttet at indstævne Belgien, medens det sagsanlæg, der blev besluttet mod Grækenland, foreløbig er udsat under henvisning til de igangværende drøftelser mellem Kommissionen og de græske myndigheder. Der føres også fortsat meget intense drøftelser med andre medlemsstater om anvendelsen af samme direktiv. Ud over procedurerne om anvendelsen af direktivet om åbenhed fortsætter to vigtige procedurer mod Belgien og Italien. Sagerne drejer sig om henholdsvis anvendelsen af direktiv 89/381/EØF om lægemidler fremstillet på basis af blod og vilkårene for tilbagetrækning af tilladelsen til at markedsføre lægemidler i Italien. I begge sager fremsendte Kommissionen i 2001 en supplerende begrundet udtalelse til de to lande. 2.2.3. Kosmetiske produkter Kommissionen kunne i 2001 konstatere visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU-lovgivningen om kosmetiske midler. En lang række over trædelsesprocedurer, der var indledt mod medlemsstater for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesbestemmelser, kunne henlægges. Samtlige medlemsstater har således nu givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltningerne for direktiv 2000/6/EF og 2000/11/EF om tilpasning af direktiv 76/768/EØF til den tekniske udvikling. Enkelte medlemsstater har endnu ikke gennemført direktiv 97/18/EF og 2000/41/EF om udsættelse af datoen for forbud mod afprøvning af kosmetiske midlers bestanddele eller forbindelser heraf på dyr. Kommissionen har også kunnet konstatere fremskridt med hensyn til anvendelsen af EU-reglerne om kosmetiske midler, eftersom der ikke har været nye overtrædelses sager. 2.2.4. Investeringsgoder I sektoren for mekanisk og elektromekanisk udstyr (herunder personlige værne midler) verserer der fortsat kun ganske få sager om manglende gennemførelse, hvilket kan tilskrives, at det seneste direktiv, der blev vedtaget om denne sektor, er fra 1999 (direktiv 1999/5/EF om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse). Med hensyn til direktiv 1999/5/EF er situationen følgende: - Eftersom Frankrig, Tyskland, Irland og Italien nu har gennemført direktiv 1999/5/EF i den nationale ret, har overtrædelsessagerne mod disse medlems stater kunnet henlægges, og der er således kun Grækenland tilbage. Den 18. juli 2001 indstævnede Kommissionen Grækenland for Domstolen for manglende gennemførelse af direktivet. Hvad angår sagerne om ukorrekt anvendelse eller gennemførelse af direktiverne, blev der gjort gode fremskridt i 2001. Over 60% af de verserende overtrædelsessager på dette område kunne henlægges i løbet af året. Kombinationen af direkte, hyppige kontakter med de embedsmænd, der er ansvarlige for sagerne i de nationale administrationer, og konsekvent anvendelse af de midler, Kommissionen kan tage i anvendelse i medfør af EF-traktatens artikel 226, har givet positive resultater. Navnlig med hensyn til markedsovervågningen har medlemsstaterne været mere effektive end tidligere og iværksat den nødvendige kontrol. På området for metrologi drejer de verserende overtrædelsesprocedurer sig hoved sagelig kun om manglende gennemførelse. På området for trykbærende udstyr og medicinsk udstyr vedrører størsteparten af overtrædelsessagerne ukorrekt anvendelse af de pågældende direktiver. De verserende overtrædelsessager vedrørende gasapparater drejer sig udelukkende om ukorrekt anvendelse af direktiv 90/396/EØF om gasapparater. Hvad angår sager om manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstalt ninger, er situationen følgende: - Den 20. december 2001 blev det besluttet at indstævne Tyskland for Domstolen for manglende gennemførelse af direktiv 97/23/EF om trykbærende udstyr. - Med hensyn til direktiv 98/79/EF om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik har samtlige medlemsstater nu givet meddelelse om nationale gennemførelses foranstaltninger med undtagelse af Frankrig, som forventes at have fuldført gennemførelsen i 2002. - Hvad angår direktiv 1999/103/EF om måleenheder, er det besluttet at fremsende en begrundet udtalelse til Grækenland og Portugal for manglende gennemførelse af direktivet. Medlemsstaterne har generelt ikke haft særlige problemer med at gennemføre de tre ovennævnte direktiver. Forsinkelserne i gennemførelsen skulle til dels være forårsaget af komplicerede interne procedurer. Med hensyn til sager om den nationale lovgivnings manglende overensstemmelse med direktiverne er situationen følgende: - Der er fremsendt en begrundet udtalelse til Italien på grundlag af artikel 228 om den nationale lovgivnings manglende overensstemmelse med direktiv 90/396/EØF om gasapparater, efter at Domstolen i 1999 afsagde en dom herom (sag C-112/97). - I 2001 blev der fremsendt en åbningsskrivelse til Portugal om den nationale lovgivnings manglende overensstemmelse med direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr. 2.2.5. Motorkøretøjer, traktorer og motorcykler Det går rimeligt hurtigt med at få gennemført direktiverne om typegodkendelse af motorkøretøjer, landbrugs- og skovbrugstraktorer og motorcykler. En af hoved årsagerne til dette er tilsyneladende, at gennemførelsesfristen udløb for langt færre direktiver (elleve) i 2001 end året før. Det resulterede i en væsentlig mindre lovgivningsmæssig byrde i medlemsstaterne. Det er normalt tilstrækkeligt at indlede overtrædelsesprocedurer for at sikre, at direktiverne gennemføres ganske hurtigt, så man undgår sagsanlæg ved Domstolen. Det skal dog bemærkes, at Domstolen den 15. marts 2001 afsagde dom i sag C-83/00. I dommen slås det fast, at Nederlandene ved at undlade at tilpasse sine love og administrative forskrifter, så de opfylder kravene i direktiv 97/24/EF om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer, havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten. Det skal ligeledes nævnes, at efter vedtagelsen af ændringer i lovgivningen om vejtrafik i Østrig kan en række overtrædelsessager om denne medlemsstats manglende gennemførelse af direktiverne inden for de fastsatte frister nu henlægges. Både på grund af den komplekse lovgivning og den fortsatte teknologiske udvikling giver typegodkendelse af køretøjer hyppigt anledning til fortolkningsproblemer. Kommissionen noterer med tilfredshed, at de myndigheder, der er ansvarlige for typegodkendelserne, selv ofte gør brug af veletablerede netværk med henblik på gensidig information og drøftelse for at løse potentielle problemer med reglernes anvendelse. Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne for at afdække de tilfælde, hvor der eventuelt måtte være behov for at ændre lovgivnings grundlaget. 2.2.6. De forebyggende bestemmelser i direktiv 98/34/EF Generaldirektoratet for Erhvervspolitik er ligeledes ansvarligt for forvaltningen af direktiv 98/34/EF. Direktivet indeholder bestemmelse om en informationsprocedure, der pålægger medlemsstaterne at forelægge deres udkast til tekniske forskrifter for Kommissionen og de øvrige medlemsstater, således at det inden den endelige vedtagelse kan kontrolleres, om de er i overensstemmelse med reglerne om det indre marked. Der er tale om et grundlæggende instrument i bestræbelserne på at forebygge hindringer i samhandelen og sikre gensidig information. Kommissionen modtog i 2001 530 udkast til tekniske forskrifter (hvoraf 25 angår regler vedrørende informationssamfundets tjenester, medens de øvrige drejer sig om produkter), som er blevet gennemgået af Kommissionens tjenestegrene. Der kan konstateres en nedgang i antallet af anmeldelser i forhold til 2000. Denne nedgang skyldes primært, at der blev anmeldt langt færre udkast i telekommunikations sektoren. I henhold til direktiv 1999/5/EF om radio- og teleterminaludstyr, som trådte i kraft i april 2000, skal medlemsstaterne give underretning om deres radio grænseflader, hvilket flertallet gjorde i 2000. Ikke desto mindre afgav Kommissionen i 2001 lidt flere udførlige udtalelser, som indebærer, at den pågældende forskrift skal ændres med henblik på at fjerne de uberettigede hindringer for den frie bevægelighed for varer eller informations samfundets tjenester, den ellers kunne give anledning til. Det viser, at selv om antallet af anmeldte udkast er faldet, er de blevet mere komplekse og kan medføre flere hindringer på det indre marked. Ud over overtrædelser af EF-traktaten måtte Kommissionen i mange af de udførlige udtalelser gøre opmærksom på, at de anmeldte udkast kunne indebære overtrædelser af EU-direktiverne om frie varebevægelser og fri bevægelighed for informationssamfundets tjenester. Direktivet har ligeledes i godt en halv snes tilfælde bidraget til harmoniserings bestræbelserne på EU-plan ved at forhindre, at der blev vedtaget nationale foranstaltninger, som kunne have fastfrosset visse medlemsstater i bestemte positioner under forhandlinger om fælles løsninger. De fleste af sagerne vedrørte forslaget til direktiv om måleinstrumenter (KOM(2000) 566 endelig udg.) samt forslaget til forordning om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel selskabsdyretransport (KOM(2000) 529 endelig udg.). Når Kommissionen har konstateret en overtrædelse af et direktiv, enten fordi der er vedtaget lovgivning indeholdende tekniske forskrifter, som ikke er meddelt Kommissionen, som de skal i henhold til direktiv 98/34/EF, eller fordi de status quo-perioder, der er fastsat i direktiv 98/34/EF, ikke er overholdt, indleder den en dialog med den pågældende medlemsstat med henblik på at få afhjulpet de kritisable forhold (f.eks. ved, at medlemsstaten anmelder et nyt udkast), eller den indleder en overtrædelsesprocedure. Ved udgangen af 2001 var godt en halv snes overtrædelses procedurer fortsat på undersøgelsesstadiet; de drejede sig navnlig om informations samfundets tjenester, som har været omfattet af anmeldelsesproceduren siden 5. august 1999. Stigningen i antallet af overtrædelsessager om informations samfundets tjenester skyldes, at der er tale om en ny og kompleks sektor, hvor medlemsstaterne stadigvæk har vanskeligheder med at sikre korrekt anvendelse af direktiv 98/34/EF. Domstolen gav visse præciseringer i sin dom af 15. februar 2001 i sag C-230/99, Kommissionen mod Frankrig, om sammenhængen mellem udførlige udtalelser, der afgives på grundlag af direktiv 98/34/EF, og åbningsskrivelser, der fremsendes på grundlag af EF-traktatens artikel 226 i forbindelse med overtrædelses procedurer. Domstolen slog fast, at en udførlig udtalelse, der er afgivet på grundlag af direktiv 83/189/EØF (kodificeret ved direktiv 98/34/EF), ikke kan betragtes som svarende til en åbningsskrivelse, fordi den medlemsstat, til hvem udtalelsen er stilet, på det tidspunkt, den afgives, ikke kan hævdes at have overtrådt EU-retten, eftersom den pågældende retsakt endnu kun foreligger som udkast. For at skabe bedre dialog med virksomhederne er der etableret en hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde de udkast, der er anmeldt til Kommissionen. Adressen er: http://europa.eu.int/comm/enterprise/tris/index_en.htm 2.2.7. Andet På de øvrige områder, som Generaldirektoratet for Erhvervspolitik er ansvarligt for (tekstiler, legetøj, byggevarer, turisme m.m.), er der kun registreret ganske få overtrædelsessager. Følgende tre sager skal dog nævnes: - Kommissionen fremsendte i 2001 en åbningsskrivelse til Belgien om ukorrekt anvendelse af direktiv 94/25/EF om fritidsfartøjer. - Den sidste verserende overtrædelsesprocedure i sektoren for byggevarer, som vedrørte kvalitetskontrol af visse former for importeret stål, kunne henlægges, efter at Grækenland havde vedtaget en ministeriel bekendtgørelse, der ændrer den omstridte lovgivning. - Det blev besluttet at anlægge sag mod Italien om de fordelagtige entréafgifter, som er forbeholdt italienske statsborgere i offentlige museer og bygningsværker i Italien. 2.3. Konkurrence I 2001 traf Kommissionen beslutning om 36 sager, der blev behandlet af General direktoratet for Konkurrence [6]. 32 af disse sager kunne henlægges, og i de resterende sager blev det besluttet at indklage den berørte medlemsstat for Domstolen. Selv om der vanskeligt kan drages nogen vidtrækkende konklusioner af disse tal, kan man roligt hævde, at medlemsstaterne generelt tilstræber at overholde EU's konkurrence regler. Konkurrencesagerne udgør i virkeligheden kun en meget lille del af de sager om medlemsstaternes påståede overtrædelser af EU-retten, som Kommissionen behandler i øjeblikket. De fleste af de klager, Kommissionen modtager, viser sig at være grundløse eller irrelevante, fordi sagen ikke har nogen EU-dimension, eller de kan afvises, fordi den berørte medlemsstat under vurderingen af sagen afhjælper det omstridte forhold. En væsentlig del af de overtrædelsessager, Generaldirektoratet for Konkurrence behandler, drejer sig om håndhævelse af konkurrencedirektiver om telekommunikation eller om åbenhed omkring de finansielle relationer mellem medlemsstaterne og deres offentlige foretagender. Endelig er der et stigende antal sager om tjenester af almen interesse, hvor Kommis sionen er nødsaget til at sikre sig, at de konkurrencemæssige begrænsninger ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre de pågældende operatørers effektive varetagelse af opgaven. [6] Det skal bemærkes, at den foreliggende beretning ikke omfatter Kommissionens behandling af påståede overtrædelser af EU's regler om statsstøtte. 2.3.1. Telekommunikation Kommissionen har fortsat fulgt gennemførelsen i medlemsstaterne af de konkurrencedirektiver, der er baseret på EF-traktatens artikel 86, stk. 3, samt vedtagelsen af det fornødne lovgivningsgrundlag i Grækenland efter den fuldstændige liberalisering af markederne, som trådte i kraft den 1. januar 2001. Kommissionen fortsætter de procedurer på grundlag af EF-traktatens artikel 226, der verserer mod visse medlemsstater. Kommissionen har desuden sammen med medlemsstaterne og de øvrige interesserede parter foretaget en grundig gennemgang af direktivernes anvendelse i praksis i forbindelse med udarbejdelsen af den 7. rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren. Rapporten blev vedtaget den 28. november 2001 [7]. [7] KOM(2001) 706 endelig udg. I 2001 verserede tyve overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, der ikke havde gennemført de pågældende direktiver korrekt eller undladt at give meddelelse om gennemførelsesforanstaltningerne; seks procedurer blev henlagt. Kommissionen har bl.a. videreført proceduren mod Luxembourg om ret til adgang på lige vilkår for teleoperatørerne og indbragte i februar 2001 sagen for Domstolen. Luxembourg anklages for ikke at have fastsat klare regler, der sikrer ensartet behandling af operatørerne med hensyn til adgangsretten. Den 16. oktober 2001 gav Domstolen Kommissionen medhold i de procedurer, den havde indledt mod Portugal og Grækenland. I dommen i sag C-429/99 mod Portugal bekræftede Domstolen, at call back-tjenester ikke var taletelefoni i den i direktiv 90/388/EØF fastsatte betydning, og at den portugisiske regering derfor havde overtrådt EU-retten ved at forbeholde disse tjenester for den traditionelle operatør, indtil telesektoren var liberaliseret. I den anden dom, der vedrørte Grækenland (de forenede sager C-396/99 og C-397/99), bekræftede Domstolen, at adgangen til markedet for mobiltelefoni ifølge ovennævnte direktiv kun kan begrænses med henvisning til, at der mangler frekvenser. Hvis adgangen er betinget af en god kendelse, skal medlemsstaten sørge for den fornødne åbenhed omkring procedurerne for opnåelse af en sådan tilladelse, og at disse procedurer offentliggøres og gennemføres på grundlag af objektive og ikke-diskriminatoriske kriterier. Den 6. december 2001 afsagde Domstolen dom i en tvist mellem Kommissionen og Frankrig om den finansieringsordning for forsyningspligtydelser, som har været gældende i Frankrig siden 1997. Kommissionen havde indbragt sagen for Domstolen i april 2000. Domstolen gav Kommissionen fuldstændigt medhold og mente ikke, at den franske ordning overholdt direktivernes krav om proportionalitet, objektivitet og åbenhed, og at Frankrig desuden havde tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til udligning af takster. Kommissionen fortsatte overtrædelsesproceduren mod Spanien, som ligeledes vedrører spørgsmålet om udligning af telefonabonnementstaksterne, der er omhandlet i direktiv 96/19/EF. I juli 2001 fremsendte Kommissionen en supplerende begrundet udtalelse til Spanien, hvori der især lægges vægt på den manglende sammenhæng mellem de takster for adgang adskilt fra abonnentlinjen, som blev fastsat i december 2000, og den price cap-ordning, der blev ændret i maj 2001, og som indebærer, at der frem til 2003 består en risiko for "saksevirkning", som kan indvirke negativt på resultaterne af opbrydningen. Eftersom de foranstaltninger, de spanske myndigheder bebudede i deres svar på den nye begrundede udtalelse, blev fundet utilstrækkelige, indbragte Kommissionen den 21. december 2001 sagen for Domstolen. I juli 2001 blev der fremsendt en begrundet udtalelse til Italien, fordi denne medlemsstat ikke inden for den fastsatte frist havde meddelt sine foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 1999/64/EF om kabel-tv-net. Da Italien ikke havde reageret på den begrundede udtalelse, blev sagen den 20. december 2001 indbragt for Domstolen. 2.3.2. Postsektoren I postsektoren vedtog Kommissionen den 23. oktober 2001 en beslutning på grundlag af EF-traktatens artikel 86, stk. 3, som drejede sig om kontrollen med forbindelserne mellem det franske selskab La Poste og virksomheder med speciale i sammensætning og forberedelse af post. Kommissionen fandt, at der var tale om en interessekonflikt i forbindelserne mellem La Poste og de private virksomheder, der arbejder med forberedelse af post, eftersom La Poste både konkurrerer med disse virksomheder og på grund af sit monopol i postsektoren samtidig er en nødvendig partner for dem. Det er Kommissionens opfattelse, at denne interessekonflikt tilskynder La Poste til at misbruge sin dominerende stilling. Da den franske lovgivning ikke indeholder regler om tilstrækkelig effektiv eller uafhængig kontrol til at kunne neutralisere denne interessekonflikt, fandt Kommissionen, at Frankrig havde overtrådt EF-traktatens artikel 86 kombineret med artikel 82. 2.3.3. Statsstøtte I 2001 gennemgik Kommissionen de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2000/52/EF [8], som medlemsstaterne havde meddelt. Kommissionen indledte overtrædelsesprocedurer mod samtlige medlemsstater for manglende meddelelse af sådanne foranstaltninger inden for den i direktivet fastsatte frist. Den 20. december 2001 kunne Kommissionen henlægge procedurerne mod Danmark, Tyskland, Østrig og Det Forenede Kongerige, efter at disse medlemsstater havde meddelt deres gennemførelsesforanstaltninger. [8] Kommissionens direktiv af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder. 2.4. Beskæftigelse og sociale anliggender De sager, der behandles af Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold, vedrører meget forskelligartede områder (arbejdstagernes frie bevægelighed, ligebehandling af mænd og kvinder, arbejds vilkår og arbejdsmiljø) og retsinstrumenter (traktaten, forordninger og direktiver). Rent generelt kan der i relation til arbejdstagernes frie bevægelighed især konstateres (enkeltstående) problemer med ukorrekt anvendelse af visse bestemmelser i traktaten og de relevante forordninger. På de øvrige områder (ligebehandling af mænd og kvinder, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø) er der især problemer med manglende overensstemmelse mellem den nationale lovgivning og EU-retten og i visse tilfælde manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne. Det skal dog understreges, at erfaringerne fra behandlingen af sagerne viser, at der er tale om meget forskelligartede årsager og begrundelser for overtrædelserne. Den rolle, arbejdsmarkedets parter spiller som medansvarlige for udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's social- og arbejdsmarkedsret, bør også nævnes i denne sammenhæng. Det betyder, at det kan være vanskeligt at finde samlede løsninger på problemerne; det er nødvendigt at vurdere sagerne individuelt. Nogle af de største specifikke problemer er følgende: Hvad angår fri bevægelighed for personer, består der fortsat (enkeltstående) problemer med hensyn til ukorrekt anvendelse af bestemmelserne i traktaten og forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og 1612/68. Mange af de procedurer, der er ind ledt tidligere, videreføres. Som eksempler kan nævnes problemet med anerkendelse af anciennitet ved ansættelse i den offentlige forvaltning, som fortsat giver anledning til vanskeligheder i flere medlemsstater (der er fremsendt begrundede udtalelser til Frankrig, Tyskland og Belgien, medens sagen mod Østrig fortsætter, og det er besluttet at indstævne Irland for Domstolen). Sagerne mod Frankrig om indeholdelse i grænsearbejdernes løn af det generelle socialsikringsbidrag til dækning af underskuddet på de sociale sikringsordninger fortsætter på grundlag af EF-traktatens artikel 228, efter at Domstolen har afsagt dom i de to sager [9]. Selv om der i mellemtiden er vedtaget foranstaltninger til at iværksætte dommen, betyder de fortsatte praktiske problemer med hensyn til vilkårene for tilbagebetaling og gældende forældelsesfrister, at sagerne ikke har kunnet henlægges. På grund af manglende oplysninger om de nationale foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme dommen [10] mod Italien for visse italienske universiteters manglende anerkendelse af velerhvervede rettigheder for tidligere lektorer i fremmedsprog ("Lettori"), fortsætter denne procedure ligeledes på grundlag af EF-traktatens artikel 228. Derimod kunne der registreres en positiv udvikling i overtrædelses proceduren mod Belgien [11] om mulighederne for tilbagebetaling af de undervisnings gebyrer på universiteterne ("minerval"), der uberettiget er opkrævet hos studerende fra andre medlemsstater. Proceduren fortsatte på grundlag af EF-traktatens artikel 228, men har nu kunnet henlægges. [9] Dom af 15. februar 2000, sag C-169/98 og C-34/98. [10] Dom af 26. juni 2001, sag C-212/99. [11] For manglende iværksættelse af Domstolens dom af 3. maj 1994 i sag C-47/93. På området for ligebehandling af mænd og kvinder kunne proceduren på grundlag af EF-traktatens artikel 228 mod Frankrig om forbuddet mod natarbejde for kvinder i industrien endelig henlægges, efter at der var vedtaget nationale foranstaltninger til ophævelse af den pågældende bestemmelse i fransk ret. Efter at Frankrig havde givet meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 96/97/EF [12] og dermed har efterkommet Domstolens dom [13], er den procedure mod Frankrig for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, som videreførtes på grundlag af EF-traktatens artikel 228, nu henlagt. [12] Om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. [13] Dom af 8. juli 1999, sag C-354/99. Proceduren mod Grækenland for manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til at efterkomme Domstolens dom mod Grækenland for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger for samme direktiv [14], fortsætter. Sagen om Græken lands ukorrekte anvendelse af direktiverne 75/117/EØF og 79/7/EØF (manglende ophævelse med tilbagevirkende kraft af bestemmelserne i kollektive overenskomster, som fastsætter særlige betingelser for tildeling af ægteskabsydelse og børnetilskud til kvindelige arbejdstagere, som ikke gælder for gifte mandlige arbejdstagere) [15] fortsætter ligeledes på grundlag af EF-traktatens artikel 228. [14] Dom af 14. december 2000, sag C-457/98. [15] Dom af 28. oktober 1999, sag C-187/98. Der blev fremsendt en begrundet udtalelse til de britiske myndigheder for ukorrekt gennemførelse af direktiv 96/34/EF om forældreorlov [16]. [16] Jf. desuden den verserende præjudicielle sag C-243/00. Hvad angår arbejdsvilkår består der fortsat problemer i Italien med ukorrekt gennemførelse af direktiv 77/187/EØF [17] (direktivet gælder ikke i visse krisesituationer, f.eks. ved tvangsakkord eller tvangsforvaltning), og det blev besluttet at indbringe sagen for Domstolen. Efter at der er truffet nationale foranstaltninger til at iværksætte Domstolens domme mod Frankrig for manglende meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne 94/33/EF [18] og 93/104/EF [19], kunne disse procedurer henlægges. Da Italien stadigvæk ikke har givet meddelelse om, hvilke foranstaltninger de italienske myndigheder har truffet for at efterkomme dommen for manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 93/104/EF [20], fortsætter proceduren på grundlag af EF-traktatens artikel 228. [17] Om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder. [18] Om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, dom af 18. maj 2000 i sag C-45/99. [19] Om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden, dom af 8. juni 2000 i sag C-46/99. [20] Dom af 9. marts 2000, sag C-386/98. Der er ligeledes fremsendt en begrundet udtalelse til Danmark vedrørende direktiv 93/104/EF (arbejdstid) for at have gennemført direktivet via kollektive overens komster, som ikke dækker samtlige arbejdstagere. Overtrædelsesprocedurerne mod Italien og Portugal for ukorrekt gennemførelse af direktiv 98/59/EF (kollektive afskedigelser) fortsætter, og det blev besluttet at indstævne de to medlemsstater for Domstolen. Der er ligeledes besluttet sagsanlæg mod Tyskland på grund af problemer med ukorrekt gennemførelse af direktiv 96/71/EF [21], hvilket giver Domstolen mulighed for at udtale sig om fortolkningen af begrebet "mindsteløn". [21] Om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. På området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen har Domstolen dømt Østrig for manglende meddelelse af alle de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger for direktiverne 95/30/EF [22], 97/59/EF [23] og 97/65/EF [24] (om farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet), og det viser navnlig, at der er tale om et alvorligt strukturelt problem. Størsteparten af overtrædelsesprocedurerne vedrører dog de nationale gennemførelsesforanstaltningers manglende overensstemmelse med rammedirektiverne og en række særdirektiver, som har samme gyldighed, men som udelukkende vedrører konkrete forhold. Med hensyn til gennemførelsen af rammedirektiv 89/391/EØF fortsætter procedurerne således mod Frankrig, Det Forenede Kongerige, Sverige (og Spanien) for ukorrekt gennemførelse. Der blev fremsendt en begrundet udtalelse til Irland og Finland, medens det blev besluttet at indbringe sagerne mod Portugal, Nederlandene og Luxembourg for Domstolen. Proceduren om Belgiens gennemførelse af direktivet kunne dog henlægges, efter at der var vedtaget tilfredsstillende nationale foranstaltninger. Italien blev ved dom af 15. november 2001 [25] dømt for ufuldstændig gennemførelse af samme direktiv. Også sagen om Italiens ukorrekte gennemførelse af direktiv 90/270/EØF (skærmarbejde) er nu indbragt for Domstolen [26]. [22] Dom af 14. juni 2001, sag C-473/99. [23] Dom af 11. oktober 2001, sag C-110/00. [24] Dom af 11. oktober 2001, sag C-111/00. [25] Sag C-49/00. [26] Sag C-455/00. 2.5. Landbrug I landbrugssektoren har kontrollen med gennemførelsen af EU-retten to hovedformål, nemlig dels at fjerne hindringer for den frie bevægelighed for landbrugsprodukter, dels at sikre korrekt og effektiv anvendelse af de specifikke regler vedrørende markedsordningerne. Den generelle tendens fortsætter i retning af færre traditionelle hindringer for den frie bevægelighed for landbrugsprodukter i form af f.eks. systematisk importkontrol og krav om certifikater. Kommissionens kontrol har i stedet drejet sig om medlemsstaternes forsøg på at forbeholde særlige kvalitetsmærker for produkter fra de pågældende medlems stater eller regioner. På dette område er Kommissionen i tidens løb blevet konfronteret med forskellige initiativer fra medlemsstaterne eller deres regionale forvaltninger, som har til formål at fremhæve kvaliteten af landbrugsprodukter og levnedsmidler ved primært at anvende bestemte kvalitetsmærker. Kommissionen har naturligvis altid været positivt indstillet over for initiativer, der tager sigte på en reel promovering af en iboende kvalitet ved de landbrugsprodukter og levnedsmidler, mærkningen omfatter, og som derved kan skabe nye afsætningsmuligheder, give producenterne øgede indtægter og sikre forbrugerne et større udvalg. Kommissionen har imidlertid systematisk indledt overtrædelsesprocedurer mod kvalitetsmærker, som i strid med EF-traktatens artikel 28, således som Domstolen fortolkede den i sin dom af 12. oktober 1978 i Eggers-sagen (sag C-13/78) og dom af 7. maj 1997 i Montagne-sagen (sag C-321/94), principielt eller reelt var forbeholdt nationale eller regionale produkter, selv om de pågældende produkter ikke var forbundet med en iboende speciel kvalitet, som var almindeligt anerkendt; sådanne mærker indebærer under disse omstændigheder arbitrær forskelsbehandling af producenter og operatører fra andre lande og medfører uberettigede hindringer for varernes frie bevægelighed. I denne forbindelse har Kommissionen anlagt sag ved Domstolen om det tyske kvalitetsmærke CMA med påskriften Markenqualität aus deutschen Landen, der forudsætter en delvis geografisk begrænsning af fremstillingsprocessen for de omfattede landbrugsprodukter og levnedsmidler (verserende sag C-325/00); det blev også besluttet at anlægge sag ved Domstolen om elleve regionale franske kvalitets mærker [27]; der blev desuden fremsendt en begrundet udtalelse til Italien vedrørende to regionale kvalitetsmærker [28]. [27] For Frankrigs vedkommende gælder overtrædelsesprocedurerne følgende regionale kvalitetsmærker: "Normandie", "Nord-Pas-de-Calais", "Ardennes de France", "Limousin", "Languedoc-Roussillon", "Lorraine", "Savoie", "Franche-Comté", "Corse", "Midi-Pyrénées", "Salaisons d'Auvergne" samt "Qualité France". [28] For Italiens vedkommende drejer overtrædelsesprocedurerne sig om de regionale kvalitetsmærker "Regione Siciliana-Marchio Qualità" og "Abruzzo Qualità". Med hensyn til de mere utraditionelle hindringer, som f.eks. de gentagne voldelige private aktioner i Frankrig mod frugt og grøntsager fra andre medlemsstater, navnlig Spanien, og de offentlige myndigheders afvisning af at træffe de nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf, skal det nævnes, at Domstolen i sin dom af 9. december 1997 i sag C-265/95 [29] anførte følgende: "Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 30 (nu artikel 28) sammenholdt med artikel 5 (nu artikel 10) og de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, idet den har undladt at træffe alle nødvendige og adækvate foranstaltninger med henblik på, at private aktioner ikke hindrer den frie bevægelighed for frugt og grøntsager". Den fredelige afvikling af de seneste salgskampagner for frugt og grøntsager fra bl.a. Spanien tyder dog på, at de forholdsregler med henblik på opretholdelse af den offentlige orden, som de franske myndigheder har truffet for at efterkomme Domstolens dom, har været rimeligt effektive i forhold til tidligere. Der var dog tale om en ganske alvorlig aktion i 2001, da oksekødsproducenter angreb en forarbejdningsvirksomhed, der anvender kød fra andre medlemsstater. [29] Dom af 9. december 1997, Sml. 1997 I, s. 6959. Med hensyn til kontrollen med anvendelsen af de specifikke regler vedrørende markedsordningerne har Kommissionen fortsat lagt stor vægt på de produktions begrænsende og forvaltningsmæssige foranstaltninger og den integrerede kontrol med EU-støtten. I mejerisektoren drejede overtrædelsesprocedurerne sig om de mangler, der var konstateret ved gennemførelsen af reglerne om mælkekvoter, og især det forhold, at de italienske og spanske myndigheder havde undladt at gennemføre reglerne om mælkekvoter i fuldt omfang; navnlig kunne det konstateres, at der var tale om meget forsinket endelig opkrævning af tillægsafgiften hos de producenter, der var ansvarlige for produktionsoverskridelsen. I Italien drejede proceduren sig oprindeligt om, at Italien havde undladt at lade opkøberne foretage indbetaling til den kompetente myndighed af den tillægsafgift, de havde modtaget for overskridelsen af producenternes individuelle mælkekvoter for perioderne 1995/96 og 1996/97. De italienske myndigheder mente, at man, inden man forlangte de beløb, opkøberne havde opkrævet, indbetalt til staten, måtte foretage en grundig kontrol af de enkelte producenters referencemængde og deres faktiske produktionsmængde. Det fremgik af den ekstraordinære kontrol, der blev foretaget af en undersøgelseskommission, at der muligvis var tale om ganske store uregelmæssigheder i den forbindelse. Kommissionen har fulgt de italienske myndigheders kontrolarbejde meget tæt og har selv gennemført en række kontrolbesøg på stedet. Arbejdet omfattede fastsættelse af nye individuelle kvoter, nye produktionsmængder og dermed ny godtgørelse for leverancerne i de enkelte perioder samt en ny meddelelse om det skyldige afgifts beløb. Kommissionen blev underrettet om årsagerne til visse forsinkelser undervejs, som bl.a. skyldtes, at det var nødvendigt at konsultere det italienske forvaltningsråd om visse nærmere vilkår. Selv om dette undersøgelsesarbejde blev afsluttet med, at producenterne fik en ny meddelelse om, hvor stort et afgiftsbeløb de skyldte, er langt størsteparten af disse afgifter endnu ikke indbetalt (der er ikke taget hensyn til beløb, som ikke umiddelbart kan inddrives på grund af en række retssager med opsættende virkning, og som udgør mellem en og to tredjedele af det samlede beløb afhængigt af, hvilken periode det drejer sig om), hvorfor Kommissionen fandt sig nødsaget til at fortsætte proceduren og udvide den til at omfatte perioderne frem til 1999/2000. Den supplerende begrundede udtalelse blev fremsendt i december 2001. Det skal bemærkes, at en generel afdragsordning, som ligeledes blev anfægtet i forbindelse med denne procedure, er blevet ophævet. I Spanien har producenterne kun betalt en lille del af de skyldige afgifter for perioderne 1993/94, 1995/96 og 1996/97. Både mange producenter og mange opkøbere har klaget over de pågældende afgørelser. Efter at overtrædelsesproceduren var indledt, har de spanske myndigheder vedtaget nye bestemmelser om forvaltningen af ordningen, bl.a. for fremover at undgå de mange klagesager ved domstolene. De vigtigste bestemmelser drejer sig om obligatorisk opkrævning af forskud fra producenter ved overskridelser i den pågældende periode og restriktive regler for godkendelse af opkøbere. Siden 1998/99 har forvaltningen af ordningen ikke givet anledning til samme udbredte problemer som tidligere. Hvad angår de tidligere klagesager, har de spanske myndigheder krævet sikkerhed for de beløb, sagerne vedrører, i de mange tilfælde, hvor man ikke tidligere havde forlangt det. De spanske myndigheder mener nu, at der er dækning for hele det skyldige afgiftsbeløb enten ved sikkerhedsstillelse eller ved tvangsinddrivelser. Det forhold, at Grækenland på grund af interne administrative vanskeligheder er langt bagud med indførelsen af det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EU-støtteordninger, som kræves i henhold til forordning (EØF) nr. 3508/92, har resulteret i, at sagen nu er indbragt for Domstolen. Forordningen tager sigte på at harmonisere og rationalisere forvaltningen af og kontrollen med EU-støtte ordningerne, bl.a. i sektoren for markafgrøder og sektoren for okse-, fåre- og gede kød. Formålet er at øge effektiviteten og rentabiliteten via en forebyggende strategi, som indebærer sanktioner over for eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med foranstaltninger, der finansieres af EUGFL. Ifølge artikel 2 i forordning (EØF) nr. 3508/92, som ændret, skulle alle medlemsstater inden den 1. januar 1997 indføre et integreret system, der omfatter følgende elementer: en database, et alfanummerisk system til identifikation af markerne, et alfanummerisk system til identifikation og registrering af dyrene, støtteansøgninger samt et integreret kontrolsystem. De græske myndigheder har ikke fuldt ud opfyldt ovennævnte krav, som skal sikre lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne fra EU-instanserne. Man havde tilsyneladende ikke engang påbegyndt identifikationen og nummereringen af markerne, og proceduren for registrering og identifikation af dyrene var kun på begyndelsesstadiet. Resultatet er, at der ikke er etableret brugbare databaser. Efter Domstolens dom af 16. juli 1998 i sag C-136/96 [30] tillader de franske myndigheder ikke længere den tidligere præsentationsform eller markedsføringen af alkoholiske drikke med salgsbetegnelsen "whisky", hvis der er tale om whisky, der er fortyndet med en vis procentdel vand, hvilket er i strid med forordning (EØF) nr. 1576/89. Den overtrædelsesprocedure, der blev indledt i denne sag, kunne således henlægges. Kommissionen havde fremsendt en begrundet udtalelse til Frankrig, der havde tilladt markedsføring på fransk område af sådanne alkoholiske drikke med salgsbetegnelsen "whisky". Blandt de karakteristika, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 1576/89, og som whisky skal overholde, er et alkoholindhold på mindst 40% vol. og forbud mod at tilsætte vand til en alkoholholdig drik, da produktets art derved ændres. [30] Dom af 16. juli 1998, Sml. 1998 I, s. 4571. Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer mod syv medlemsstater, som ikke inden for den fastsatte frist havde gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/4/EF af 22. februar 1999 om kaffe- og cikorieekstrakter. Der er nu meddelt nationale gennemførelsesforanstaltninger, hvorefter de pågældende procedurer har kunnet henlægges. Også i 2001 modtog Kommissionen mange meddelelser om tekniske standarder og forskrifter som led i anvendelsen af direktiv 98/34/EF, der pålægger medlems staterne og EFTA-landene på forhånd at anmelde alle udkast til tekniske standarder og forskrifter, der risikerer at medføre hindringer for samhandelen inden for EU på landbrugsområdet. Således gennemgik Kommissionen i 2001 143 udkast til lovtekster i landbrugs sektoren, som medlemsstaterne og EFTA-landene havde anmeldt for at kontrollere deres overensstemmelse med EF-traktatens artikel 28 og den afledte ret (der henvises til punkt 2.2.6. vedrørende yderligere oplysninger om den anmeldelsesprocedure, der er indført ved direktiv 98/34/EF). 2.6. Energi og transport I 2001 behandlede Generaldirektoratet for Energi og Transport 230 overtrædelses sager, heraf 126 sager om manglende meddelelse af foranstaltninger til gennem førelse af direktiver og 104 sager om ukorrekt gennemførelse af direktiver eller ukorrekt anvendelse af EU-retten. Der kan konstateres et kraftigt fald i antallet af overtrædelser, hvilket skyldes, at langt flere sager blev henlagt i årets løb (114, heraf 62 sager om manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger). Denne situation er det direkte resultat af den bemærkelsesværdige forbedring af gennem førelsesprocenten for transportdirektiverne: fra 88,5% pr. 31. december 2000 til 94% pr. 31. december 2001. Der blev i samme periode indledt 62 nye overtrædelses procedurer (heraf 48 for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger), og Generaldirektoratet for Energi og Transport behandlede desuden ti klager i 2001. Endelig afsagde Domstolen ti domme om traktatbrud. Energi 2.6.1. Det indre marked for elektricitet og naturgas Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet er gennemført i den nationale ret af samtlige medlemsstater. Det skal dog bemærkes, at Belgien, som skulle have gennemført direktivet senest den 19. februar 1999, endnu ikke har gennemført det i fuldt omfang, og at man stadig afventer bekendtgørelser om yderligere gennem førelsesbestemmelser. Kommissionen har derfor besluttet at indbringe sagen for Domstolen. Overtrædelsesproceduren mod Frankrig for ufuldstændig og ukorrekt gennemførelse af samme direktiv kunne henlægges i 2001. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas skulle være gennemført senest den 10. august 2000. Frankrig har endnu ikke gennemført direktivet, og Kommissionen har derfor besluttet at indbringe sagen for Domstolen. Procedurerne mod Luxembourg og Portugal for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger kunne henlægges i 2001. Tyskland har kun gennemført direktivet delvist, og der er derfor indledt en overtrædelsesprocedure mod denne medlemsstat. Der blev den 13. juni 2001 fremsendt en begrundet udtalelse til de tyske myndigheder. Kommissionens tjenestegrene fortsætter med at undersøge, om samtlige medlemsstaters nationale foranstaltninger til gennemførelse af de to direktiver er i overensstemmelse med EU-retten. 2.6.2. Energieffektivitet Alle medlemsstaterne har nu gennemført samtlige gennemførelsesdirektiver til rammedirektiv 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdnings apparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger [31]. [31] Direktiverne 94/2/EF, 95/13/EF, 95/23/EF, 96/60/EF, 96/89/EF, 97/17/EF, 1999/9/EF og 98/11/EF, som alle omhandler energimærkning af forskellige husholdningsapparater. Gennemførelsesfristen for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/55/EF af 18. september 2000 om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofbelysning udløb den 20. november 2001, og kun fire medlemsstater har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger. Overtrædelsesprocedurerne for ukorrekt anvendelse af Rådets direktiv 93/76/EØF af 13. september 1993 om begrænsning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (SAVE) kunne henlægges, efter at der var indkommet rapporter om direktivets anvendelse fra samtlige medlemsstater med undtagelse af Irland og Luxembourg. Den 23. oktober 2001 blev der fremsendt begrundede udtalelser til disse to medlemsstater. 2.6.3. Kulbrinter Rådets direktiv 98/93/EF af 14. december 1998 om ændring af direktiv 68/414/EØF om en forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter skulle være gennemført senest den 31. december 1999 og er nu gennemført af samtlige medlemsstater. Der er dog indledt en procedure mod Grækenland for ukorrekt anvendelse af direktivet, og den 23. oktober 2001 blev der fremsendt en åbningsskrivelse til Grækenland. 2.6.4. Eksterne forbindelser i energisektoren Den 20. december 2001 besluttede Kommissionen at indlede en overtrædelses procedure mod Irland med fremsendelse af en åbningsskrivelse. Sagen vedrører medlemsstatens tilsidesættelse af forpligtelsen i henhold til EF-traktatens artikel 10 til at medvirke til, at EU kan være repræsenteret samlet i Det Internationale Energi agentur. Transport På transportområdet udløb gennemførelsesfristen for seks direktiver i 2001, og det kan konstateres, at gennemførelsesprocenten er blevet væsentligt bedre. Antallet af registrerede klager (10) var nogenlunde uændret i forhold til året før. Derimod var der også i 2001 mange overtrædelsesprocedurer, der endte med sagsanlæg ved Domstolen (24 mod 39 i 2000 og 30 i 1999); Kommissionen har således i 61 tilfælde besluttet at indbringe sagen for Domstolen. Endelig skal det bemærkes, at medlemsstaterne i adskillige tilfælde (15 i 2001 mod 9 i 2000) ikke har efterkommet domme for traktatbrud. For Irlands vedkommende er der tale om seks domme [32]. [32] Tre sager for manglende fuldbyrdelse af domme kunne dog endeligt henlægges i første kvartal af 2002. 2.6.5. Vejtransport Gennemførelsen af direktiv 98/76/EF, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsretten for vognmænd inden for indenlandsk og international transport gennem en ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej, er fortsat problematisk, eftersom der verserer fire sager ved Domstolen mod henholdsvis Frankrig, Luxembourg, Belgien og Sverige [33] for manglende meddelelse af gennemførelses foranstaltninger. Den 13. december 2001 blev Luxembourg oven i købet dømt for traktatbrud. Procedurerne mod Italien og Grækenland kunne henlægges i 2001. De finske myndigheder har nu givet meddelelse om nationale bestemmelser vedrørende gennemførelsen for Ålandsøerne af direktiv 96/26/EF, hvorefter sagen kunne henlægges. [33] Proceduren mod Sverige vil kunne henlægges i første kvartal af 2002. Hvad angår sikkerheden ved transport af farligt gods ad landevej, har Irland endnu ikke efterkommet de to domme [34], der blev afsagt i 2000 om manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 94/55/EF og 96/86/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport ad vej af farligt gods i emballeret eller uemballeret stand samt direktiv 95/50/EF om harmoniserede kontrolprocedurer for transport af farligt gods ad vej. Irland har heller ikke gennemført direktiv 1999/47/EF om anden tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 94/55/EF om transport af farligt gods ad vej, og Kommissionen har derfor besluttet at indbringe sagen for Domstolen. I denne forbindelse skal det ligesom sidste år bemærkes, at Irland stort set ikke har gennemført nogen af direktiverne om vej- eller jernbanetransport af farligt gods. Tre overtrædelsesprocedurer kan dog formentlig henlægges i første kvartal af 2002. [34] Dom af 26. september 2000, sag C-408/99, Kommissionen mod Irland. Inden for samme område kan det konstateres, at samtlige medlemsstater har gennemført direktiverne 96/35/EF og 2000/18/EF om reglerne om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje. Irland er den eneste medlemsstat, der endnu ikke har gennemført direktiv 1999/52/EF om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 96/96/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil. Den 20. december 2001 besluttede Kommissionen at indbringe sagen for Domstolen. På det skattemæssige område kunne overtrædelsesproceduren mod Belgien for manglende overensstemmelse mellem de nationale gennemførelsesforanstaltninger og direktiv 93/89/EØF (om afgifter, herunder også vejafgifter og brugsafgifter) henlægges. Østrig har endnu ikke fuldt efterkommet Domstolens dom i sagen om afgiften for passering af Brenner-passet [35], hvorfor Kommissionen den 20. december 2001 besluttede at fremsende en åbningsskrivelse på grundlag af EF-traktatens artikel 228, stk. 2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer er nu gennemført af samtlige medlemsstater med undtagelse af Belgien. [35] Dom af 26. september 2000, sag C-205/98, Kommissionen mod Østrig. Hvad angår reglerne om kørekort, er det fortsat særdeles problematisk, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 91/439/EØF ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne. En gennemgang af de nationale gennem førelsesforanstaltninger har afsløret, at reglerne i seks medlemsstater - Frankrig, Spanien, Tyskland, Danmark, Nederlandene og Grækenland [36] - på mange punkter ikke er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne, bl.a. for så vidt angår minimumsalder for førere af en bestemt kategori af køretøjer, fornyelse af kørekort til borgere, der ikke længere har bopæl i udstedelsesmedlemsstaten, kriterierne for køretøjer, der benyttes ved køreprøver, den praktiske prøves varighed og minimumskravene til fysisk og psykisk egnethed. Desuden er procedurerne for systematisk registrering af kørekort, hvis indehavere ændrer bopælsmedlemsstat, i modstrid med princippet om gensidig anerkendelse af kørekort. [36] Overtrædelsesproceduren mod Grækenland vil kunne henlægges i første halvår 2002. Domstolens dom af 29. januar 1998 [37], hvorved Italien dømmes for traktatbrud på grund af manglende gennemførelse af beslutning 93/496/EØF om ulovlig statsstøtte til vejtransportsektoren i Italien, er endnu ikke efterkommet. Derfor blev der den 11. juli 2001 fremsendt en begrundet udtalelse til de italienske myndigheder på grundlag af EF-traktatens artikel 228. Det skal understreges, at det er første gang i EU-rettens historie, at en procedure for manglende tilbagesøgning af ulovligt udbetalt statsstøtte er nået til dette stadium i proceduren. [37] Dom af 29. januar 1998, sag C-280/95, Kommissionen mod Italien. 2.6.6. Kombineret transport Domstolen har nu afsagt dom i forbindelse med den procedure, der var indledt mod Italien for ukorrekt anvendelse af direktiv 92/106/EØF om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne [38]. Proceduren vil dog kunne henlægges i første kvartal af 2002, efter at der i 2001 blev vedtaget ændringer af den italienske lovgivning. [38] Dom af 10. maj 2001, sag C-444/99, Kommissionen mod Italien. 2.6.7. Transport ad indre vandveje Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer mod Finland for manglende gennemførelse af fem direktiver om sejlads ad indre vandveje [39] og besluttede den 21. december 2001 at fremsende begrundede udtalelser. Fristen for gennemførelsen af direktiv 96/50/EF om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje udløb i 1998, og det har givet anledning til en række procedurer for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger. For Frankrigs vedkommende afsagde Domstolen den 20. september 2001 en traktatbrudsdom [40]. Sagen mod Nederlandene kunne omsider henlægges. [39] Direktiv 96/50/EF, 91/672/EØF, 87/540/EØF, 82/714/EØF og 76/135/EØF. [40] Dom af 20. september 2001, sag C-468/00, Kommissionen mod Frankrig. Endelig fortsætter de procedurer, der var indledt mod Tyskland og Luxembourg, som havde indgået bilaterale aftaler med tredjelande om transport ad indre vandveje, idet Kommissionen har besluttet at indbringe sagerne for Domstolen, eftersom spørgsmålet hører under EU's enekompetence. Sagsanlægget er dog udsat i afventning af Domstolens stillingtagen til de verserende sager om "open skies". 2.6.8. Jernbanetransport Hvad angår sikkerheden ved transport af farligt gods ad jernbane, tilstræber direktiv 96/49/EF, som ændret ved direktiv 96/87/EF, en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godstransport med fastsættelse af ensartede sikkerhedsstandarder i sektoren for at øge sikkerheden og fremme muligheden for at anvende materiellet i hele EU. Direktiverne, som omhandler transport af farligt gods ad jernbane i eller mellem medlemsstaterne, er endnu ikke gennemført i Irland, som heller ikke har efterkommet den dom, der blev afsagt i 2001 [41] om manglende gennemførelse af disse to direktiver. Direktiv 1999/48/EF, som udgør anden tilpasning af direktiv 96/49/EF til den tekniske udvikling, for så vidt angår transport af farligt gods ad jernbane, er ikke gennemført i Italien og Irland, og Kommissionen har derfor besluttet af indstævne disse to medlemsstater for domstolen. [41] Dom af 20. september 2001, sag C-370/00, Kommissionen mod Irland. Gennemførelsesfristen for direktiv 1999/36/EF om transportabelt trykbærende udstyr og direktiv 2001/2/EF om samme emne udløb den 1. juli 2001, og det må konstateres, at Belgien, Tyskland, Italien, Irland, Grækenland og Portugal endnu ikke har gennemført dem. Endelig er situationen vedrørende direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog fortsat særdeles bekymrings værdig, selv om den blev bedret noget i 2001. Formålet med direktivet er at fremme bedre sammenhæng og interoperabilitet mellem de nationale jernbanenet for højhastighedstog både i tilblivelsesfasen, dvs. helt fra projekteringen over anlægsarbejderne og til ibrugtagningen, og på længere sigt i driften og i forbindelse med adgangen til jernbanenettene. Fire medlemsstater har således endnu ikke givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, og Kommissionen har været nødsaget til at indbringe disse sager for Domstolen (Det Forenede Kongerige, Irland, Østrig og Finland). Sagerne mod Frankrig, Grækenland og Sverige kunne henlægges i 2001. I denne forbindelse skal det understreges, dels at direktivet skal gennemføres, også selv om der ikke findes højhastighedstog i Irland, dels at direktivet ikke kræver, at de tekniske specifikationer for interoperabilitet (STI) skal være udarbejdet før gennemførelsen. 2.6.9. Lufttransport På lufttransportområdet er situationen med hensyn til gennemførelsen af direktiver særdeles tilfredsstillende med en gennemførelsesprocent på næsten 98. Det skyldes primært, at der ikke var nogen direktiver, for hvilke gennemførelsesfristen udløb i 2000 og 2001. Gennemførelsesprocenten er endog 100%, hvis man ser bort fra Luxembourg og Irland. Irland har endnu ikke gennemført direktiv 98/20/EF og 1999/28/EF, der har til formål at begrænse anvendelsen af visse typer af civile subsoniske jetfly, på trods af tilsagn herom sidste år, og begge sager er nu indbragt for Domstolen. Luxembourg har ikke gennemført direktiv 94/56/EF om de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart og blev dømt for traktatbrud ved Domstolens dom af 16. december 1999 [42]. Kommissionen har nu besluttet et fornyet sagsanlæg mod Luxembourg på grundlag af EF-traktatens artikel 228. [42] Dom af 16. december 1999, sag C-138/99, Kommissionen mod Luxembourg. Overtrædelsesproceduren mod Frankrig for ukorrekt anvendelse af direktiv 91/670/EØF om gensidig anerkendelse af luftpersonalets certifikater inden for civil luftfart har omsider kunnet henlægges. Klager over gennemførelsen af direktiv 96/67/EF om adgang til groundhandling markedet i Fællesskabets lufthavne har givet anledning til, at der er indledt overtrædelsesprocedurer mod Tyskland og Italien. Der blev den 24. juli 2001 fremsendt en begrundet udtalelse til Italien. Sagerne om overtrædelse af reglerne om lufthavnsafgifter fortsætter. Visse medlemsstater opererer med forskellige takster alt efter passagerernes bestemmelses sted (indenrigsforbindelser/forbindelser inden for EU og/eller internationale forbindelser), hvilket strider mod princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, som er indført på lufttransportområdet ved forordning (EØF) nr. 2408/92. Italien og Portugal er blevet dømt for traktatbrud [43], men disse domme er ikke blevet efterkommet, hvorfor proceduren efter artikel 228, stk. 2, fortsætter. Sagen mod Nederlandene er nu indbragt for Domstolen. Sagerne mod Spanien og Grækenland kunne henlægges i 2001. [43] Dom af 4. juli 2001 i sag C-447/99, Kommissionen mod Italien; dom af 26. juli 2001, sag C-70/99, Kommissionen mod Portugal. Overtrædelsessagerne mod syv medlemsstater (Belgien, Danmark, Tyskland, Finland, Luxembourg, Østrig og Sverige) vedrørende de bilaterale "open skies"-aftaler med USA samt overtrædelsessagen mod Det Forenede Kongerige vedrørende den bilaterale "Bermuda II"-aftale er nu indbragt for Domstolen. Det er desuden besluttet at indbringe sagerne mod Frankrig og Nederlandene vedrørende "open skies"-aftaler for Domstolen. Endelig fortsætter overtrædelsesproceduren mod Grækenland for ukorrekt anvendelse af forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart. 2.6.10. Søtransport Kommissionens tjenestegrene har kunnet konstatere en forbedring med hensyn til gennemførelsen af EU-retten på søtransportområdet, for så vidt angår alle aspekter af sikkerheden til søs; derimod er situationen med hensyn til den frie udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport ikke entydigt positiv. Gennemførelsesprocenten steg fra 88% i 2000 til 96,9% i 2001. Der var ingen direktiver, for hvilke gennemførelsesfristen udløb i 2001. Det skal bemærkes, at Nederlandene ikke har gennemført nogen af de direktiver, der blev vedtaget i 1999, og for hvilke gennemførelsesfristen udløb i 2000. Direktiv 1999/35/EF om ordningen med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer er gennemført af samtlige medlemsstater [44] (dog ikke i fuldt omfang i Nederlandene, Finland, Portugal, Østrig og Luxembourg), medens direktiv 1999/97/EF om havnestatskontrol endnu ikke er gennemført af Nederlandene og Luxembourg. [44] Sagen mod Sverige vil blive henlagt i starten af 2002. Direktiv 98/18/EF og 98/41/EF om sikkerheden på passagerskibe er omsider gennemført af samtlige medlemsstater. Den overtrædelsesprocedure, der var indledt mod Portugal, vil blive henlagt i starten af 2002. Direktiverne har til formål at forbedre sikkerheden og muligheden for at redde passagerer og besætning om bord på passagerskibe, som sejler til eller fra havne i EU's medlemsstater, og dermed sikre en mere effektiv håndtering af situationen i tilfælde af ulykker. Procedurerne mod Italien og Frankrig for ukorrekt gennemførelse af direktiverne fortsætter dog, medens sagen mod Belgien fortsat verserer ved Domstolen. Til gengæld kunne samtlige overtrædelsesprocedurer for ukorrekt gennemførelse af direktiv 94/57/EF henlægges i 2001. Direktivet indeholder de bestemmelser, som medlemsstaterne og de relevante organer skal overholde i forbindelse med inspektion, syn og certificering af skibe, så det sikres, at de internationale konventioner om sikkerhed til søs og forebyggelse af havforurening overholdes. Samtlige medlemsstater har nu gennemført direktiv 95/21/EF (havnestatskontrol), der har til formål at harmonisere kriterierne for skibsinspektion, betingelserne for tilbageholdelse af skibe og/eller udstedelse af anløbsforbud i EU-havne, og proceduren mod Italien har kunnet henlægges. Desuden har Italien nu også gennemført ændringsdirektiverne 98/25/EF og 98/42/EF (havnestatskontrol). Det skal bemærkes, at overtrædelsesprocedurerne fortsætter mod Frankrig og Irland for ukorrekt anvendelse af direktiv 95/21/EF, for så vidt angår manglende overholdelse af den inspektionsmæssige forpligtelse til at kontrollere mindst 25% af de skibe under udenlandsk flag, som anløber deres havne eller sejler inden for deres søterritorium. I relation til spørgsmålet om menneskelige ressourcer har Luxembourg og Nederlandene endnu ikke meddelt alle foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 98/35/EF om ændring af direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. Luxembourg blev den 3. juli 2001 dømt af Domstolen for traktatbrud [45]. [45] Dom af 3. juli 2001, sag C-297/00, Kommissionen mod Luxembourg. Endelig skal det bemærkes, at direktiv 97/70/EF om harmoniserede sikkerheds forskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, som ændret ved direktiv 1999/19/EF, fortsat volder mange problemer for Nederlandene, som endnu ikke har gennemført disse to direktiver. De to sager verserer nu ved Domstolen. Sagen mod Belgien for manglende gennemførelse af direktiv 1999/19/EF vil blive henlagt i starten af 2002. Proceduren mod Italien for manglende overensstemmelse mellem gennemførelsesforanstaltningerne og direktivets bestemmelser fortsætter. Der er fortsat problemer med overholdelsen af EU-rettens bestemmelser om ind skrivning af fartøjer i medlemsstaternes skibsregistre og tildeling af nationsflag. Vilkårene for indskrivning af fartøjer i skibsregistrene og tildelingen af nationsflag er fortsat diskriminerende i Nederlandene, og sagen verserer ved Domstolen. For så vidt angår etableringsretten, har Kommissionen besluttet at indstævne Italien for Domstolen, fordi visse bestemmelser i den italienske lovgivning strider imod traktatens artikel 43 og 48; det drejer sig om betingelserne for, at rederier, som er lovligt etableret i en anden medlemsstat, kan få adgang til den italienske kvote i konferencetrafikken på samme vilkår som italienske rederier. Hvad angår cabotagesejlads, er der indledt overtrædelsesprocedurer mod flere medlemsstater (Spanien, Danmark, Portugal, Tyskland og Grækenland), fordi de har opretholdt eller vedtaget nationale bestemmelser, som er i strid med forordning (EØF) nr. 3577/92, som liberaliserede cabotagesejladsen for EU-redere, hvis skibe er registreret i en medlemsstat og fører denne medlemsstats flag. Det skal bemærkes, at overtrædelsesproceduren mod Frankrig kunne henlægges i 2001. Der er endnu nogle medlemsstater, der ikke overholder princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, som er fastsat i forordning (EØF) nr. 4055/86 om aftaler om last fordeling mellem medlemsstater og tredjelande. Den procedure, der blev indledt mod Italien i 2000, fortsætter. Det samme gælder sagerne mod Belgien [46]. I beretningen for 2000 blev det oplyst, at sagerne ville kunne henlægges i 2001, men det skal bemærkes, at de protokoller, der er undertegnet med de pågældende tredjelande, endnu ikke er trådt i kraft, og proceduren er derfor fortsat med fremsendelse af begrundede udtalelser på grundlag af traktatens artikel 228, stk. 2. Proceduren vedrørende aftalen om lastfordeling mellem Portugal og Jugoslavien [47] fortsætter, selv om den formentlig vil kunne henlægges i første halvdel af 2002. Desuden har sagen vedrørende Angola kunnet henlægges. [46] Dom af 14. september 1999, sag C-170/98 og C-171/98, Kommissionen mod Belgien. [47] Dom af 4. juli 2000, sag C-62/98 og C-84/98, Kommissionen mod Portugal. Kommissionens tjenestegrene har også været særligt opmærksomme på gennem førelsen af forordning (EØF) nr. 4055/86 med hensyn til eventuel forskels behandling på grundlag af operatørernes nationalitet eller arten af transport og de forhindringer, en sådan forskelsbehandling kan medføre. Der verserer to overtrædelsesprocedurer vedrørende diskriminatoriske havneafgifter i henholdsvis Italien og Grækenland. Afgifterne varierer efter skibenes destinationshavn. Afgifterne er lavere for transport mellem to havne inden for landets grænser end for en international transport. Sagen mod Italien er nu indbragt for Domstolen. Kommissionen er i færd med at undersøge flere andre sager om samme emne. Endelig er der indledt overtrædelsesprocedure mod Finland (proceduren indledes formelt i starten af 2002) for ikke at have foretaget sig det nødvendige for at forhindre blokering af finske havne for visse skibe fra tredjelande. 2.7. Informationssamfundet På Det Europæiske Råd i Lissabon blev der opnået afgørende fremskridt i retning af større konvergens i den europæiske sektor for elektronisk kommunikation. Stats- og regeringscheferne slog således atter fast, at de ønsker at udvikle en digital og videnbaseret økonomi i Europa, og dette projekt er siden blevet emnet for den såkaldte eEurope Action Plan. En anden vigtig begivenhed tegner sig i horisonten: det drejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af det nye lovgivningsgrundlag på området [48]. Dette lovgivningsgrundlag, som har til formål at øge konkurrencen og konvergensen på markederne, skal ses i sammenhæng med en komplet og sammenhængende gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning. [48] Jf. http://europa.eu.int/information_society/topics/telecoms/news/index_en.htm Med hensyn til gennemførelsen af dette lovgivningsgrundlag, som omfatter 13 direktiver, en forordning og fire afgørelser, oplyses det i den 7. rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren [49], at mindst tre medlemsstater (Frankrig, Italien og Luxembourg) i 2001 gav Kommissionen meddelelse om deres nye lovgivning, og det er noget, Kommissionen lægger stor vægt på. I Grækenland er den nationale lovgivning blevet konsolideret, efter at området er blevet fuldstændigt liberaliseret; det har skabt større klarhed og styrket retssikkerheden. [49] KOM(2001) 706 af 26. november 2001, som findes i elektronisk udgave på: I 2001 kunne et betragteligt antal sager om manglende overensstemmelse mellem nationale gennemførelsesbestemmelser og EU-retten eller ukorrekt gennemførelse af denne enten henlægges (13 sager) eller frafaldes (4 sager), fordi medlemsstaterne havde gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU-retten. I denne sammenhæng skal Tyskland fremhæves som det bedste eksempel. Der var således indledt procedurer mod Tyskland vedrørende bestemmelserne i direktiv 97/13/EF om tilladelser, idet det fastsatte afgiftsbeløb oversteg, hvad der var nødvendigt for at dække de administrative omkostninger. De tyske forvaltnings domstole erklærede den tyske lovgivning vedrørende hovedparten af disse afgifter for ulovlig, og dermed kunne sagsanlægget ved Domstolen frafaldes. Desuden blev seks verserende procedurer for manglende gennemførelse af direktiver frafaldet. Det drejer sig om direktiv 97/51/EF om lejede linjer (Frankrig og Italien), direktiv 98/10/EF om taletelefoni (Italien) og artikel 5 i direktiv 97/66/EF om behandlingen af personoplysninger og beskyttelse af privatlivet i tele kommunikationssektoren (Frankrig, Irland, Det Forenede Kongerige). I slutningen af 2001 gav Frankrig efter en dom afsagt af Domstolen (sag C-319/99) ligeledes meddelelse om sine gennemførelsesforanstaltninger for direktiv 95/47/EF om anvendelse af standarder for transmission af tv-signaler. I to sager, som vedrører henholdsvis Frankrig (sag C-151/00) og Nederlandene (sag C-254/00), er der dog endnu ikke givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, selv om Domstolen i 2001 afsagde domme om manglende gennemførelse. Kommissionen indledte derfor proceduren i henhold til traktatens artikel 228 og fremsendte den 21. december 2001 en begrundet udtalelse til Frankrig. Domstolen afsagde desuden dom om, at Luxembourgs (sag C-448/99) og Frankrigs (sag C-146/00) nationale lovgivning ikke var i overensstemmelse med henholdsvis direktiv 97/13/EF om tilladelser og direktiv 97/33/EF om samtrafik. Den sidstnævnte sag drejede sig bl.a. om kravene vedrørende Forsyningspligtfonden. På baggrund af den stadigt mere omfattende retspraksis i sektoren offentliggør Generaldirektoratet for Informationssamfundet fremover på sin hjemmeside en vejledning med titlen Guide to the Case Law of the European Court of Justice in the field of Tele communications [50], som løbende opdateres. [50] http://europa.eu.int/information_society/topics/telecoms/implementation/infringement/doc/guidecaselaw.pdf Ved udgangen af 2001 verserede der således 69 overtrædelsesprocedurer, hvoraf de 12 var foranlediget af klager fra Generaldirektoratet for Informationssamfundet. Der verserer fortsat mange sager om manglende meddelelse af gennemførelses foranstaltninger - 14 siden direktivet om elektroniske signaturer trådte i kraft den 18. juli 2001 [51]. Desuden kommer der stadigt flere sager om manglende overensstemmelse mellem de nationale regler og EU-retten (19 sager) eller ukorrekt anvendelse af EU-retten via gennemførelsesforanstaltningerne (36 sager). [51] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2001, s. 12). Det bør også fremhæves, at en lang række overtrædelsessager blev afgjort ved dom i slutningen af 2001 (tre sager om manglende meddelelse af gennemførelses foranstaltninger, tre om manglende overensstemmelse mellem de nationale gennemførelsesforanstaltninger og direktiverne og tre sager om ukorrekt anvendelse af EU-reglerne); i andre sager blev der fremsendt en begrundet udtalelse (én sag om manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, fem sager om manglende overensstemmelse og tre sager om ukorrekt anvendelse). Af de tilbageværende spørgsmål bør følgende fremhæves som de vigtigste: Efter at der i 2000 var indledt procedurer mod ni medlemsstater vedrørende direktiv 98/61/EF om nummerportabilitet, er der fremsendt begrundede udtalelser til Neder landene og Det Forenede Kongerige, og Tyskland og Sverige er indstævnet for Domstolen på grund af manglende mulighed for fast operatørvalg til lokalopkald, medens der er anlagt sag mod Frankrig, fordi der her kun er begrænsede muligheder for nummerportabilitet. I 2001 blev der indledt procedurer mod seks medlemsstater vedrørende det nye direktiv 98/10/EF om taletelefoni for at sikre et minimumsniveau for vederlagsfri specificeret fakturering til forbrugeren, så denne har mulighed for at kontrollere opkaldspriserne. Der blev i denne forbindelse fremsendt begrundede udtalelser til Luxembourg og Østrig i slutningen af 2001. Endelig resterer der nogle få sager om ufuldstændig gennemførelse af direktiver eller manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger. Disse sager vedrører hovedsagelig de førnævnte direktiver 97/66/EF og 95/47/EF. Der blev i 2001 indledt seks overtrædelsesprocedurer for manglende meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger for direktivet om elektroniske signaturer. Der blev således fremsendt åbningsskrivelser til Irland, Italien, Nederlandene, Finland, Portugal og Det Forenede Kongerige. Kommissionen har desuden besluttet at indlede overtrædelsesprocedurer mod Grækenland, Portugal og Tyskland for ikke at have sikret sig, at konkurrenterne fik mulighed for delt adgang til abonnentledninger i overensstemmelse med forordningen om ubundtet adgang til abonnentledninger [52], som har været i kraft siden den 2. januar 2001 (jf. IP/01/1896). [52] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2887/2000 af 18. december 2000 om ubundtet adgang til abonnentledninger (EFT L 336 af 30.12.2000, s. 4). I betragtning af, at den nuværende lovgivning på telekommunikationsområdet er særdeles omfattende, og at det er forholdsvis kort tid siden, den blev vedtaget i fuldt omfang, er det en bemærkelsesværdig stor del af EU-bestemmelserne, der allerede er gennemført, hvilket til dels kan tilskrives de effektive overtrædelsesprocedurer (over 200 sager er blevet henlagt i løbet af de seneste tre år). 2.8. Miljø 2.8.1. Indledning Miljøsektoren tegnede sig for over en tredjedel af de klager og overtrædelses procedurer for manglende overholdelse af EU-retten, som Kommissionen behandlede i 2001. Kommissionen indbragte 71 sager mod medlemsstater for Domstolen og fremsendte 197 begrundede udtalelser (på grundlag af traktatens artikel 226 eller 228). Der var tale om en stigning på ca. 40% i forhold til året før. I denne forbindelse skal man huske på, at Kommissionen tilstræber at få afgjort spørgsmål om formodede overtrædelser så snart, den får kendskab til dem, uden at det bliver nødvendigt at indlede officielle overtrædelsesprocedurer. Denne stigning i antallet af sager på miljøområdet skyldes flere forhold: - Kommissionen undersøger systematisk, om de nationale gennemførelses foranstaltninger, medlemsstaterne er forpligtet til at give meddelelse om, også er i overensstemmelse med EU-direktiverne; - offentligheden udviser stigende interesse for miljøspørgsmål og ved i dag mere om EU-reglerne på miljøområdet og mulighederne for at henlede Kommissionens opmærksomhed på sager om overtrædelse af disse regler, navnlig i forbindelse med Kommissionens behandling af klager [53]; [53] Jf. standardformularen til indgivelse af klager til Kommissionen (EFT C 119 af 30.4.1999, s. 5). - medlemsstaterne støder på organisatoriske vanskeligheder, når de skal bringe den nationale lovgivning i fuld overensstemmelse med EU-miljølovgivningen; disse vanskeligheder kan tilskrives deres egne forfatningsmæssige og/eller administrative strukturer og betyder ofte, at ansvaret for reglernes gennemførelse i mange tilfælde er fordelt på forskellige administrative niveauer (forskellige ministerier og centrale, regionale eller lokale myndigheder m.m.); - EU-lovgivningen er meget vidtrækkende og ambitiøs på miljøområdet, hvilket bl.a. afspejles i de mere centrale direktiver såsom direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter [54] og direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet [55], som ændret ved direktiv 97/11/EF [56]. Begge disse direktiver opererer med vidt rækkende krav om miljøkonsekvensanalyser i forbindelse med planlægningen af og tilladelserne til et bestemt projekt og indebærer derfor, at der skal træffes beslutninger inden for flere politiske sektorer, som i mange tilfælde er lagt ud til forskellige regionale og lokale myndigheder og samtidig i høj grad har offentlighedens bevågenhed; [54] EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. [55] EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. [56] EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5. - manglende og/eller ineffektive klagemuligheder i medlemsstaterne. De muligheder for at indlede overtrædelsesprocedurer, som er fastsat i EF-traktatens artikel 226 og 228, er dog ikke det eneste - og i mange tilfælde heller ikke det mest effektive - middel til at sikre miljødirektivernes overholdelse. Ofte kan klagerne få deres sag hurtigere behandlet ved at benytte de klagemuligheder, der er fastsat i den nationale lovgivning. Muligheden for at skabe en billigere og mere effektiv adgang til retssystemet i de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med Århus-konventionen [57] samt nationale/regionale klageordninger og pålidelige voldgifts systemer bliver emnet for et direktivforslag, der fremsættes i 2002. [57] De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Kommissionen - og navnlig Generaldirektoratet for Miljø - har bestræbt sig på at optræde endnu mere aktivt over for medlemsstaterne og yde dem den fornødne bistand, så de bedre kan gennemføre og anvende miljødirektiverne. Der blev afholdt flere seminarer i medlemsstaterne i 2001, hvor Kommissionen over for de kompetente myndigheder redegjorde for, hvad den forstår ved korrekt gennemførelse af de mest komplicerede miljødirektiver, for på denne måde at foregribe tilfælde af ukorrekt gennemførelse og dermed undgå overtrædelsesprocedurer. Artikel 228-proceduren har på ny bevist sin effektivitet som en sidste udvej til at tvinge medlemsstaterne til at efterkomme Domstolens domme. I 2001 indbragte Kommissionen tre sager for Domstolen med henvisning til artikel 228 og fremsendte 15 åbningsskrivelser og 7 begrundede udtalelser, fordi medlemsstater havde undladt at give meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger, eller fordi de meddelte foranstaltninger ikke var i overensstemmelse med EU-retten, eller endelig på grund af ukorrekt anvendelse af EU-reglerne i henhold til artikel 228. To af de tre artikel 228-sagsanlæg ved Domstolen i 2001 blev frafaldet, fordi de pågældende medlemsstaterne traf de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen. Disse sager er omhandlet mere detaljeret i bilag V til den foreliggende beretning. Såfremt medlemsstater vedvarende undlader at besvare Kommissionens anmodninger om yderligere oplysninger, er det fortsat Kommissionens praksis at anvende traktatens artikel 10, i henhold til hvilken medlemsstaterne skal samarbejde loyalt med EU-institutionerne. Manglende samarbejdsvilje forhindrer i realiteten Kommissionen i effektivt at udføre sin opgave som traktatens vogter. Der er ikke sket væsentlige ændringer siden sidste års beretning med hensyn til medlemsstaternes meddelelse af foranstaltninger til gennemførelse af miljø lovgivningen. Gennemførelsesfristen for ni direktiver udløb i 2001. Ligesom tidligere var Kommissionen nødsaget til at iværksætte overtrædelses procedurer i flere tilfælde, hvor medlemsstater havde undladt at give meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger. Disse sager er nærmere behandlet i afsnittene om de enkelte sektorer samt i bilag IV (del 1 og 2) til nærværende beretning. For så vidt angår de nationale gennemførelsesforanstaltningers overensstemmelse med direktiverne, verserer der procedurer inden for alle områder af miljø lovgivningen og mod samtlige medlemsstater. Kontrollen med, hvorvidt medlems staternes lovgivning er i overensstemmelse med kravene i miljødirektiverne, betragtes af Kommissionen som en meget vigtig opgave. I forbindelse med EU-bestemmelsernes indarbejdelse i den nationale lovgivning er der sket en vis forbedring med hensyn til fremsendelse af oplysninger om de retsakter, der gennemfører direktiverne, ledsaget af detaljerede forklaringer og overensstemmelses tabeller. Det gælder især Tyskland, Finland, Sverige, Nederlandene og Frankrig og i visse tilfælde også Danmark og Irland. Kommissionen skal ligeledes kontrollere, at medlemsstaterne anvender EU-miljølovgivningen (direktiver og forordninger) korrekt, hvilket er en vigtig del af dens arbejde. Det betyder, at Kommissionen dels skal kontrollere, hvad medlems staterne rent konkret har gjort for at opfylde en række mere generelle forpligtelser (udpegning af zoner, udarbejdelse af programmer, forvaltningsplaner m.m.), dels skal behandle specifikke sager om en bestemt praksis eller administrativ afgørelse, der hævdes at være i strid med EU-retten. Klager fra privatpersoner og ikke-statslige organisationer samt skriftlige og mundtlige forespørgsler fra og andragender til Europa-Parlamentet vedrører hyppigt ukorrekt anvendelse af EU-bestemmelserne. Som nævnt i den foregående beretning er Kommissionen, når den undersøger enkelttilfælde, nødsaget til at gå ind i en analyse af faktiske og retlige forhold, der er meget konkrete og af direkte betydning for borgerne, hvilket kan volde visse praktiske vanskeligheder. Derfor koncentrerer Kommissionen primært sin indsats om behandlingen af spørgsmål vedrørende manglende meddelelse af gennemførelses foranstaltninger og gennemførelsesforanstaltningernes manglende overensstemmelse med EU-reglerne, men den forfølger dog samtidig sager om ukorrekt anvendelse af EU-retten (navnlig hvor det drejer sig om spørgsmål af principiel eller generel interesse eller administrativ praksis, som er i strid med direktiverne). Kommissionen fortsatte i 2001 sit arbejde med at følge op på meddelelsen fra oktober 1996 (Gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning), navnlig med hensyn til miljøinspektioner. Det skal i denne forbindelse nævnes, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en henstilling om mindstekrav vedrørende miljø inspektioner (2001/331/EF). Denne henstilling er i vidt omfang baseret på tidligere undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med IMPEL-projekter (IMPEL står for "Implementation and Enforcement of EU Environmental Law"). Der nævnes i henstillingen flere opgaver, som IMPEL-nettet specifikt opfordres til at påtage sig, og hvis varetagelse vil være et vigtigt element i arbejdsprogrammet for IMPEL i de kommende år. Det drejer sig bl.a. om at udvikle et system, hvorefter medlems staterne skal rapportere og tilbyde rådgivning om inspektioner og inspektions procedurer i medlemsstaterne, opstille minimumskriterier for miljøinspektørernes kvalifikationer og udarbejde programmer for disses uddannelse samt forebygge ulovlige transaktioner på tværs af grænserne på miljøområdet ved hjælp af en bedre koordinering af inspektionerne af anlæg og aktiviteter, som kan være af betydning i så henseende. 2.8.2. Fri adgang til miljøoplysninger Direktiv 90/313/EØF om fri adgang til miljøoplysninger er en særdeles vigtig generel retsforskrift, fordi informering af offentligheden sikrer, at der tages hensyn til alle former for miljøproblemer, og borgerne opmuntres til at deltage i den kollektive beslutningsproces, hvilket styrker den demokratiske kontrol. Det er Kommissionens vurdering, at borgerne via dette direktiv kan yde et værdifuldt bidrag til miljø beskyttelsen. Selv om alle medlemsstater har givet meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet, er den nationale lovgivning i flere tilfælde endnu ikke bragt i overensstemmelse med direktivets krav. Der er i bilag IV, del 3, gjort nærmere rede for forløbet af disse procedurer. Kommissionen modtager fortsat klager, hvoraf de fleste drejer sig om, at nationale myndigheder nægter at efterkomme anmodninger om oplysninger, svartiden er lang, de nationale offentlige instanser anvender en for bred fortolkning af mulighederne for at fravige princippet om adgang til information, samt urimeligt høje gebyrer. Direktiv 90/313/EØF er et af de få direktiver, der indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal give en person, som finder, at hans anmodning om oplysninger uden rimelig grund er blevet afslået eller ladt upåagtet eller er besvaret utilstrækkeligt af myndigheder, mulighed for at få denne afgørelse prøvet ved en national retsinstans. Når Kommissionen modtager klager af denne type, opfordrer den normalt klagerne til at gøre brug af de nationale klageinstanser for at få opfyldt direktivets målsætninger i praksis. 2.8.3. Vurdering af miljøvirkninger Direktiv 85/337/EØF, ændret ved direktiv 97/11/EF, om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet er et af de vigtigste retsinstrumenter på miljøområdet i almindelighed. Direktivet foreskriver, at der tages hensyn til miljøet i en lang række afgørelser af almen rækkevidde. Fristen for gennemførelse af direktiv 97/11/EF om ændring af direktiv 85/337/EØF udløb den 14. marts 1999. De over trædelsesprocedurer, der er indledt for manglende meddelelse af gennemførelses foranstaltninger, er omtalt i bilag IV, del 2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF blev vedtaget den 27. juni 2001 [58]. Medlemsstaterne skal iværksætte de fornødne nationale regler til at efter komme dette direktiv inden den 21. juli 2004. Direktiv 85/337/EØF vedrører projekter, medens det nye direktiv om "strategisk miljøvurdering" af procedure mæssig art skal sikre, at der foretages en miljøvurdering af visse planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. [58] EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30. Der er fortsat visse problemer med de nationale gennemførelsesforanstaltningers overensstemmelse med direktivet. Der er i bilag IV, del 3, redegjort mere generelt for de overtrædelsesprocedurer, der er indledt i denne forbindelse. Den 14. juni 2001 afsagde Domstolen dom i en sag mod Belgien (sag C-230/00), som forbeholdt sig mulighed for at operere med stiltiende godkendelse af mange typer planer og projekter, der er omfattet dels af ovennævnte direktiv, dels af visse andre direktiver. Domstolen fandt, at stiltiende godkendelse ikke er forenelig med direktiv 85/337/EØF, der fastslår, at der kun kan gives godkendelse efter en forud gående vurdering, hvilket indebærer, at de nationale myndigheder er forpligtet til at behandle ansøgningerne om godkendelse sag for sag. Som nævnt i de foregående beretninger om gennemførelsen af EU-retten drejer adskillige klager til Kommissionen og adskillige skriftlige og mundtlige forespørgsler fra Europa-Parlamentet og andragender til Europa-Parlamentet sig - i hvert fald præliminært - om de nationale myndigheders ukorrekte anvendelse af direktiv 85/337/EØF, navnlig i forbindelse med de typer projekter, der er omhandlet i direktivets bilag II. Disse klagemål kræver ofte, at det skal undersøges, hvorvidt medlemsstaterne i deres beslutninger om at undtage disse projekter for en miljø konsekvensanalyse har overskredet rammerne for et skøn. Disse klagemål, der drejer sig om kvaliteten af miljøkonsekvensundersøgelserne og det forhold, at der ikke lægges tilstrækkeligt vægt på dem, volder Kommissionens tjenestegrene store problemer. Da direktivet grundlæggende er af proceduremæssig karakter, giver det begrænsede muligheder for at anfægte kvaliteten af disse undersøgelser og de valg, der træffes af de kompetente nationale myndigheder, så længe proceduren i direktivet er overholdt. De fleste af de sager om ukorrekt gennemførelse af direktivet, Kommissionen får kendskab til, drejer sig om konkrete omstændigheder, hvorfor kontrollen formodentlig vil være mest effektiv, hvis den foregår decentralt, dvs. via de kompetente nationale administrative og retlige instanser. Kommissionen indledte i 2001 en række procedurer for ukorrekt anvendelse af proceduren for miljøkonsekvensvurdering i forbindelse med individuelle infrastrukturprojekter. Bilag IV, del 4, indeholder en mere generel redegørelse for forløbet af disse overtrædelsesprocedurer. 2.8.4. Luft Rådets direktiv 96/62/EF om luftkvalitet danner grundlag for en række EU-retsakter med henblik på fastsættelse af nye grænseværdier for luftforurenende stoffer, også de stoffer, som i forvejen er omfattet af eksisterende direktiver, samt med henblik på fastsættelse af tærskelværdier for informering og varsling af befolkningen, harmonisering af metoder til evaluering af luftkvaliteten og bedre styring af luft kvaliteten af hensyn til sundheden og økosystemerne. Direktivets artikel 3 skulle være gennemført i national lovgivning senest den 21. maj 1998. Ved udgangen af 2001 havde samtlige medlemsstater undtagen Spanien opfyldt forpligtelsen til at give meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger i relation til direktivets artikel 3. Spanien, der af Kommissionen var blevet indstævnet for Domstolen, blev dømt for ikke inden for den fastsatte frist at have vedtaget de nødvendige love eller administrative forskrifter om udpegelse af de kompetente myndigheder og de organer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 (dom af 13. september 2001, sag C-417/99). Alle de øvrige artikler i direktivet skulle være gennemført senest den 19. juli 2001. Ved udgangen af 2001 havde Belgien (Flandern), Det Forenede Kongerige, Irland, Grækenland, Spanien og Tyskland endnu ikke givet meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende disse artikler. Fem direktiver, der omhandler luftforurening, skulle være gennemført af medlemsstaterne i 2001. De overtrædelsesprocedurer, der er indledt for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger for disse direktiver, er omhandlet i bilag IV, del 2. Kommissionen har indledt nogle overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, hvis gennemførelsesforanstaltninger ikke er i overensstemmelse med visse bestemmelser i direktiverne om luftforurening (der henvises mere specifikt til bilag IV, del 3). 2.8.5. Vand Kontrollen med gennemførelsen af EU-reglerne vedrørende vandkvaliteten er fortsat en meget væsentlig del af Kommissionens arbejdsområde, og det skyldes både arten og omfanget af de forpligtelser, EU-retten pålægger medlemsstaterne på dette felt, og den voksende interesse hos offentligheden for spørgsmål om beskyttelse af vandkvaliteten. Der verserer flere sager om overtrædelse af direktiv 75/440/EØF om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne. Disse sager drejer sig bl.a. om udarbejdelsen af sammenhængende aktionsplaner (direktivets artikel 4, stk. 2), der er et vigtigt redskab til beskyttelse af vandkvaliteten (nitrater, pesticider m.m.), samt om betingelserne for at opnå undtagelser i henhold til direktivets artikel 4, stk. 3. Domstolen fastslog i sin dom af 8. marts 2001 (sag C-266/99), at Frankrig ved ikke at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kvaliteten af overfladevand til fremstilling af drikkevand opfylder de værdier, der er fastsat i artikel 3 i Rådets direktiv 75/440/EØF, har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 4. Eftersom Frankrig ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dommen, har Kommissionen besluttet at fremsende en åbningsskrivelse på grundlag af traktatens artikel 228. Hvad angår direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand, føres der nu hyppigere kontrol med badeområder, og badevandskvaliteten bliver stadigt bedre. Trods disse fremskridt verserer der fortsat overtrædelsesprocedurer mod flertallet af medlems stater, fordi de langtfra har opfyldt kravene i direktivet. Der er i bilag IV, del 4, redegjort mere generelt for forløbet af disse forskellige overtrædelsesprocedurer. De årlige rapporter om badevandskvaliteten indeholder også yderligere oplysninger om overholdelsen af de parametre for vandkvaliteten og hyppigheden af prøveudtagninger, som er fastsat i direktiv 76/160/EØF (findes på: http://europa.eu.int/water/water-bathing/report.html). I 2001 dømte Domstolen tre medlemsstater for ikke at sikre den fornødne badevands kvalitet og/eller hyppighed af prøveudtagninger: Frankrig (dom af 15. marts 2001, sag C-147/00), Det Forenede Kongerige (dom af 13. november 2001, sag C-427/00) og Sverige (dom af 14. juni 2001, sag C-368/00). Kommissionen fortsætter proceduren mod Nederlandene (sag C-268/00) og har anlagt tilsvarende sager mod Portugal (sag C-272/01) og Danmark (sag C-226/01). I de fleste tilfælde vedrørte de procedurer, der var indledt mod medlemsstaterne, anvendelsen af direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af farlige stoffer i vandmiljøet, samt direktiverne om specifikke grænse værdier for bestemte stoffer. Domstolen har afsagt flere domme mod medlemsstater, som endnu ikke har givet meddelelse om tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre overholdelsen af direktivets artikel 7. Bilag IV, del 3 (manglende overensstemmelse) og del 4 (ukorrekt gennem førelse) indeholder en generel redegørelse for disse procedurers forløb samt for andre overtrædelsesprocedurer vedrørende direktiv 76/464/EØF. Kommissionen har til hensigt at gøre det lettere for medlemsstaterne at vedtage programmer i henhold til artikel 7 i direktiv 76/464/EØF ved at udarbejde en vejledning om spørgsmålet. Formålet er at bistå medlemsstaterne med gennem førelsen både af det eksisterende direktiv (artikel 7 i direktiv 76/464/EØF) og det nye rammedirektiv om vand (direktiv 2000/60/EF). Der vil i dokumentet blive peget på otte elementer, der skal indgå i programmerne for nedbringelse af forureningen. Kommissionen har indledt og fortsætter flere overtrædelsesprocedurer vedrørende direktiv 80/778/EØF om kvaliteten af drikkevand. Procedurerne drejer sig om ukorrekt anvendelse af direktivet, navnlig vedrørende en for ringe kvalitet af drikkevand. Der redegøres mere generelt for forløbet af disse procedurer i bilag IV, del 4. Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand afløser direktiv 80/778/EØF med virkning fra 2003 [59] og skulle være gennemført i national ret senest den 25. december 2000. Det kan blive nødvendigt for visse medlemsstater at træffe foranstaltninger omgående for at sikre overholdelsen af de nye grænseværdier, der gælder i henhold til det nye direktiv. Overtrædelsesprocedurerne vedrørende manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger for dette direktiv er omhandlet i bilag IV, del 2. [59] EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32. EU-retten omfatter også to retsinstrumenter, der specifikt tager sigte på at bekæmpe forurening fra fosfater og nitrater og den eutrofiering, de forårsager. Det første, direktiv 91/271/EØF, drejer sig om rensning af byspildevand. Medlemsstaterne skal inden 1998, 2000 eller 2005, afhængigt af indbyggertallet i byområderne, sikre, at alle byer råder over et system til indsamling og behandling af spildevand. Ud over at kontrollere meddelelser om gennemførelsesforanstaltninger og disse foranstaltningers overensstemmelse med direktivets bestemmelser skal Kommissionen derfor fremover også tage sig af spørgsmål om ukorrekt anvendelse. Da direktivet er af afgørende betydning for at opnå bedre vandkvalitet og bekæmpe eutrofieringen, lægger Kommissionen stor vægt på at få det gennemført til tiden. I 2001 blev der indledt overtrædelsesprocedurer mod flere medlemsstater for ikke at have foretaget den fornødne udpegning af følsomme områder eller overholdt kravene om rensning af byspildevand. Der er i bilag IV, del 4, redegjort mere generelt for forløbet af disse procedurer. EU's andet retsinstrument til bekæmpelse af eutrofiering er direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Kommissionen lægger fortsat stor vægt på håndhævelsen af dette direktiv. Ligesom tidligere år indledte Kommissionen også i 2001 flere overtrædelsesprocedurer for manglende eller utilstrækkelig udpegelse af følsomme områder samt manglende udarbejdelse af handlingsprogrammer i overensstemmelse med direktivets bestem melser. Der er redegjort mere generelt for forløbet af disse procedurer i bilag IV, del 4. Den 8. november 2001 afsagde Domstolen dom i sagen mod Italien om udarbejdelse af handlingsprogrammer og forelæggelse af rapporter (sag C-127/99). Domstolen dømte Italien for at have undladt dels at udarbejde de handlingsprogrammer, hvortil der refereres i artikel 5 i direktiv 91/676/EØF, dels at gennemføre det tilsyn, der er omhandlet i direktivets artikel 6, og for ikke at have forelagt Kommissionen en rapport i overensstemmelse med direktivets artikel 10. Den 8. marts 2001 dømte Domstolen Luxembourg i sag C-266/00 for ikke at have truffet alle de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme visse bestemmelser i direktivet. 2.8.6. Natur De to vigtigste retsinstrumenter til beskyttelse af naturen er direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle og direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Med hensyn til gennemførelsen af direktiv 79/409/EØF er der fortsat flere uløste problemer med de nationale foranstaltningers overensstemmelse med direktivet. Kommissionen har i 2001 været nødsaget til at fortsætte overtrædelsesprocedurerne mod ganske mange medlemsstater; procedurerne drejer sig bl.a. om jagtsæsonens varighed og jagtmetoder, som er i strid med direktivets bestemmelser. Domstolen fastslog i sin dom af 17. maj 2001 (sag C-159/99), at Italien ved at indføre regler, der gør det tilladt at indfange og besidde arterne Passer italiae, Passer montanus og Sturnus vulgaris i strid med direktivets artikel 5 og 7, har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til direktivet. Fristen for at give meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger for direktiv 92/43/EØF udløb i juni 1994. I mange tilfælde er direktivet imidlertid mangelfuldt gennemført, navnlig i relation til artikel 6 om beskyttelse af levesteder, der er integreret i de fremtidige særlige bevaringsområder, og artikel 12-16 om beskyttelse af arter. Ligesom tidligere vedrører de største problemer i relation til gennemførelsen af direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF udlægningen af særligt beskyttede områder for fugle og udvælgelse af områder af særlig EU-værdi i relation til levesteder med henblik på integrering i Natura 2000-nettet samt beskyttelsen af disse områder. Det kan konstateres, at der stadigvæk er for få sådanne områder i flere medlems stater, eller de dækker et for lille areal. Kommissionens strategi går ud på at indlede generelle overtrædelsesprocedurer frem for overtrædelsesprocedurer vedrørende de enkelte områder. I 2001 fortsatte Kommissionen overtrædelsesprocedurerne mod Frankrig (sag C-202/01), Finland (sag C-240/00) og Italien (sag C-378/01) samt mod Portugal, Spanien og Luxembourg. Medlemsstaterne fremkommer fortsat med forslag til bevaringsværdige områder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF. Kommissionen fortsatte i 2001 overtrædelsesprocedurerne mod Østrig, Belgien, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige. De lister, disse medlemsstater har fremsendt, er enten utilstrækkelige eller ved at blive gennemgået, medens man afventer resultaterne af biogeografiske seminarer. Domstolen dømte ved dom af 11. september 2001 Irland (sag C-67/99), Tyskland (sag C-71/99) og Frankrig (sag C-220/99) for ikke inden den fastsatte frist at have fremsendt de lister til Kommissionen, som er anført i artikel 4, stk. 1, første afsnit, i direktiv 92/43/EØF. Der er fortsat problemer med mangelfuld gennemførelse af reglerne om særlig beskyttelse i artikel 4, stk. 4, i direktiv 79/409/EØF og artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i direktiv 92/43/EØF, bl.a. fordi medlemsstaterne tilsidesætter reglerne om særlig beskyttelse i forbindelse med projekter, der gennemføres i de pågældende områder. Det har i denne forbindelse været nødvendigt at indlede overtrædelsesprocedurer i 2001 mod flere medlemsstater. Også i 2001 krævede Kommissionen i forbindelse med fastsættelsen af betingelserne vedrørende planer og programmer under strukturfondene samt programmerne for udvikling af landdistrikter, at medlemsstaterne forelægger de lister, som er under udarbejdelse, med henblik på etablering af Natura 2000-nettet, hvilket de er forpligtet til i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF. Kommissionen er fortsat meget konsekvent med hensyn til EU-støtte til bevaring af områder inden for rammerne af LIFE-forordningen, der omhandler områder, som allerede er integreret eller ved at blive integreret i Natura 2000-nettet. Den undersøger desuden meget omhyggeligt, om miljøreglerne er overholdt, når den modtager anmodninger om samfinansiering fra Samhørighedsfonden. Der kan ligeledes opstå problemer med gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF med hensyn til beskyttelse, ikke af udvalgte og udpegede områder, men af arter. I henhold til direktivets artikel 12 skal der indføres strenge regler om beskyttelse af de dyre arter, der figurerer i direktivets bilag IV, punkt a), som medlemsstaterne kun kan fravige på de vilkår, som er fastsat i direktivets artikel 16, stk. 1 og 2. Ved udgangen af 2001 verserede der fortsat sager ved Domstolen mod Grækenland på grund af manglende beskyttelse af en skilpaddeart (Caretta caretta) på øen Zákinthos (sag C-103/00) og mod det Forenede Kongerige for manglende beskyttelse af en salamanderart (Triturus cristatus) (sag C-434/01). Der blev fremsendt en begrundet udtalelse til Tyskland for ikke at have sørget for den fornødne beskyttelse af levestederne for en truet hamsterart (Cricetus cricetus) i Horbacher Börde nær Aachen tæt ved grænsen til Nederlandene. Der er tale om et af de vigtigste levesteder for denne art i det nordvestlige Tyskland. 2.8.7. Støj Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug [60] skulle være gennemført senest den 3. juli 2001. Direktivet ophæver med virkning fra den 3. januar 2002 ni andre direktiver om forskellige typer udstyr. Kommissionen har været nødsaget til at indlede overtrædelsesprocedurer mod tretten medlemsstater. Ved udgangen af 2001 verserede der fortsat procedurer mod elleve medlemsstater, som endnu ikke havde hverken vedtaget eller meddelt gennem førelsesforanstaltninger for direktivet eller ikke havde gennemført direktivet på hele deres territorium. [60] EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1. 2.8.8. Kemiske stoffer og bioteknologi EU-lovgivningen om kemiske stoffer og bioteknologi omfatter flere grupper af direktiver om produkter eller aktiviteter, der har visse fælles træk: der er tale om teknisk komplicerede direktiver, og den hurtige udvikling kræver hyppige tilpasninger, deres anvendelsesområde er både videnskabeligt og industrielt, og de vedrører særlige miljørisici. Det er således karakteristisk for Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivningen om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer, at det er genstand for hyppige ændringer, der er nødvendige på grund af den videnskabelige og tekniske udvikling. Således skulle direktiv 2000/32/EF af 19. maj 2000 om den 26. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548/EØF være gennemført senest den 1. juni 2001. Desuden udløb fristen for gennemførelse af direktiv 2000/21/EF af 25. april 2000 den 1. april 2001, for så vidt angår den liste over EU-retsakter, som er nævnt i artikel 13, stk. 1, i direktiv 67/548/EØF. Det forekommer ofte, at medlemsstaterne giver meddelelse om deres gennem førelsesforanstaltninger alt for sent, men Kommissionen indleder systematisk overtrædelsesprocedurer for at tvinge medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser. Medlemsstaterne skulle have gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter [61] senest den 14. maj 2000. Ved udgangen af 2001 havde adskillige medlemsstater endnu ikke givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, således som det fremgår af oversigten over overtrædelsesprocedurer for dette direktiv i bilag IV, del 2. [61] EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1. Dyreforsøg er omfattet af direktiv 86/609/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål. Domstolen dømte i sin dom af 18. oktober 2001 Irland for ikke at have truffet alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en korrekt gennemførelse af direktivets artikel 2, litra d), artikel 11 og artikel 12 samt for ikke at have fastsat passende sanktioner i tilfælde af tilside sættelse af direktivets bestemmelser (sag C-354/99). Nogle få overtrædelses procedurer fortsatte mod medlemsstater for ukorrekt gennemførelse og anvendelse af direktiv 86/609/EØF (der henvises til den generelle redegørelse for forløbet af disse procedurer i bilag IV, del 3 og 4). 2.8.9. Affald Der verserer fortsat mange overtrædelsesprocedurer vedrørende affald, og de drejer sig både om den formelle gennemførelse af direktiverne og om deres anvendelse i praksis. Som nævnt i den foregående beretning er grunden til, at det er så vanskeligt at håndhæve EU-retten på dette område, formentlig dels, at det kræver adfærds ændringer hos både borgerne, myndighederne og erhvervslivet, dels at sådanne ændringer koster penge. Medlemsstaterne har fortsat problemer med at gennemføre rammedirektivet om affald (direktiv 74/442/EØF, ændret ved direktiv 91/156/EØF) korrekt og i fuldt omfang i den nationale ret. Bilag IV, del 3, indeholder en generel redegørelse for forløbet af disse procedurer. De fleste problemer med gennemførelsen vedrører rammedirektivets anvendelse på bestemte anlæg. Det er baggrunden for det store antal klager, som primært vedrører lossepladser (lossepladser uden kontrol, kontroversiel placering af planlagte kontrollerede lossepladser, dårlig drift af lovlige lossepladser, vandforurening forårsaget af direkte bortkastet affald m.m.). Ifølge direktivet kræves der en forhåndstilladelse, før et anlæg til bortskaffelse og genanvendelse af affald må tages i brug; med hensyn til bortskaffelse af affald skal denne tilladelse indeholde bestemmelser om driften for at begrænse de miljømæssige virkninger. Rådets vedtagelse den 26. april 1999 af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald [62] har bidraget til at tydeliggøre de retlige rammer for tilladelserne til at drive anlæg, der benytter denne bortskaffelsesmetode. Direktivet skal være gennemført senest den 16. juli 2001. Direktivet har skærpet betingelserne for lossepladser, der tages i brug efter denne dato, men også for allerede eksisterende lossepladser. Det er gået meget langsomt med at få gennemført direktivet i medlemsstaterne, hvilket fremgår af listen i bilag IV, del 2, over overtrædelsesprocedurer for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger for dette direktiv. [62] EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1. Som nævnt i de tidligere beretninger undersøger Kommissionen i forbindelse med sådanne enkelttilfælde, om der findes mere generelle problemer med ukorrekt anvendelse af EU-bestemmelserne, f.eks. manglende eller utilstrækkelige affalds forvaltningsplaner, ud fra den tankegang, at en ulovlig losseplads måske er et indicium på, at der er et generelt behov for en mere effektiv affaldsforvaltning. Ved dom af 4 juli 2000 (sag C-387/97) idømte Domstolen Grækenland tvangsbøder på 20 000 EUR om dagen for ikke at have efterkommet Domstolens dom af 7. april 1992 (sag C-45/91). Sagen drejer sig om, at der i Kouroupitos-kløften i Chania-området på Kreta findes en ulovlig losseplads, som fortsat drives, og hvor der ulovligt bortkastes husholdningsaffald, mindre mængder af farligt affald (f.eks. olieaffald og batterier) og forskellige former for affald fra handel og industri. Kommissionen har med jævne mellemrum rettet skriftlig henvendelse til de græske myndigheder med krav om betaling af dagbøder på 20 000 EUR fra juli 2000 (begyndende den 4. juli) frem til slutningen af februar 2001. I marts 2001 blev lossepladsen lukket og affaldet behandlet på et dertil egnet anlæg. Kommissionen fandt derfor, at Grækenland havde efterkommet dommen, og afsluttede derfor sagen. Grækenland indbetalte det skyldige beløb inden for den fastsatte frist, i alt 5 400 000 EUR. Kommissionen har desuden indledt en række overtrædelsesprocedurer for ukorrekt anvendelse af rammedirektivet om affald. Disse sager vedrører som hovedregel lokale problemer i tilknytning til ulovlige lossepladser og/eller ukontrolleret behandling af affald, hvis miljøvirkninger enten ikke er blevet vurderet eller er blevet fejlvurderet. Medlemstaterne har fortsat problemer med at gennemføre direktiv 91/689/EØF om farligt affald korrekt i den nationale lovgivning. Under henvisning til, at planlægningen af affaldsforvaltningen er meget vigtig, besluttede Kommissionen i oktober 1997 at indlede overtrædelsesprocedurer mod samtlige medlemsstater med undtagelse af Østrig, som var den eneste medlemsstat, der havde udarbejdet et planlægningssystem for affaldsforvaltning. Procedurerne verserer fortsat og drejer sig om forskellige mangler ved de planer, der skal udarbejdes i henhold til rammedirektivets artikel 7, de planer for forvaltning af farligt affald, som kræves i henhold til artikel 6 i direktiv 91/689/EØF, og de særlige planer for emballageaffald, der er omhandlet i artikel 14 i direktiv 94/62/EF. Generaladvokaten anførte i sine konklusioner af 5. juli 2001, at Frankrig ved kun at have udarbejdet affaldsforvaltningsplaner, der dækkede en del af det franske område, og kun visse typer affald, og ved ikke at have indarbejdet et afsnit om emballage affald i de affaldsforvaltningsplaner, der var vedtaget, havde tilsidesat artikel 7, stk. 1, i rammedirektivet om affald, artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/689/EØF og artikel 14 i direktiv 94/62/EF. Kommissionen fortsatte de sager, der allerede var anlagt mod Det Forenede Kongerige (sag C-35/00) og Italien (sag C-466/99) om alle tre kategorier af planer. I begge sager delte generaladvokaten Kommissionens synspunkt (generaladvokat Mischos konklusioner af 20. september 2001 i sag C-466/99 og generaladvokat Tizzanos konklusioner af 11. september 2001 i sag C-35/00). Domstolen fastslog i sin dom af 11. december 2001, at Italien ved at have undladt i perioden 1995-1997 at forelægge Kommissionen den rapport, der er omhandlet i artikel 18 i direktiv 75/439/EØF, som ændret ved direktiv 91/692/EØF, inden for den frist, der er fastsat i den pågældende bestemmelse, havde tilsidesat de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til direktivet (sag C-376/00). I relation til direktiv 91/689/EØF om farligt affald havde Kommissionen i 1998 indledt overtrædelsesprocedurer mod en række medlemsstater, som ikke havde givet Kommissionen alle de krævede oplysninger om de anlæg og virksomheder, der varetager bortskaffelsen og/eller nyttiggørelsen af farligt affald. I 2001 blev Grækenland indstævnet for Domstolen vedrørende dette spørgsmål (sag C-33/01). I forbindelse med direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald har Kommissionen indledt overtrædelsesprocedurer mod 11 medlemsstater efter at have konstateret, at den nationale lovgivning var i strid med flere bestemmelser i direktivet, bl.a. forpligtelsen til at prioritere regenerering af olieaffald, når det rent teknisk, økonomisk og organisatorisk er muligt. Kommissionen har fremsendt begrundede udtalelser til Østrig, Irland, Portugal og Det Forende Kongerige, og svarene fra Frankrig, Finland, Nederlandene, Belgien, Sverige og Danmark på Kommissionens åbningsskrivelser er blevet gennemgået. Kommissionen har desuden fremsendt en åbningsskrivelse til Grækenland. 2.8.10. Miljø og industri Direktiv 96/82/EF ("Seveso II"), der erstatter direktiv 82/501/EØF ("Seveso I") med virkning fra den 3. februar 2001, skulle være gennemført senest den 3. februar 1999. Adskillige medlemsstater har kun givet meddelelse om en del af deres gennemførelsesforanstaltninger; det er navnlig direktivets artikel 11 og 12, der volder problemer. Overtrædelsesprocedurerne for manglende meddelelse af gennem førelsesforanstaltninger for dette direktiv fremgår af bilag IV, del 2. Direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det såkaldte "IPPC-direktiv") skulle være gennemført senest den 30. oktober 1999. I 2001 måtte Kommissionen fortsætte de procedurer, der var indledt for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, hvilket også fremgår af listen i bilag IV, del 2, om verserende sager om dette direktiv. 2.8.11. Strålingsbeskyttelse Antallet af nationale lovforslag, der blev meddelt Kommissionen i henhold til Euratom-traktatens artikel 33, var ganske stort i 2001 - ligesom i 2000 - fordi de to hoveddirektiver om strålingsbeskyttelse, direktiv 96/29/Euratom og 97/43/Euratom, fortsat var under gennemførelse i medlems staterne, selv om fristen udløb i maj 2000. Kommissionen har modtaget 13 lovforslag i henhold til Euratom-traktatens artikel 33. Nogle af disse forslag er blevet gennemgået og drøftet, men der blev ikke rettet nogen officielle henstillinger i 2001. I de tilfælde, hvor en overtrædelses procedure var umiddelbart forestående på grund af for sen meddelelse af lovforslag, blev de pågældende medlemsstater umiddelbart informeret om, at der ikke ville blive rettet officielle henstillinger, således at den nationale lovgivningsprocedure kunne gennemføres hurtigst muligt. Det hedder i Euratom-traktatens artikel 35, at hver medlemsstat opretter de nødvendige anlæg til gennemførelse af en permanent kontrol med radioaktivitets mængden i atmosfæren, i vand og i jord samt til kontrol med overholdelsen af de grundlæggende normer. Kommissionen kan føre tilsyn med disse anlægs drift og effektivitet. I 2001 gennemførte Kommissionen ét tilsyn i Østrig i medfør af artikel 35. Formålet med Euratom-traktatens artikel 37 er at forhindre enhver form for radio aktiv kontaminering af miljøet i en anden medlemsstat og dermed beskytte befolkningen mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling. De enkelte medlemsstater skal derfor forsyne Kommissionen med alle almindelige oplysninger vedrørende planer for bortskaffelse af radioaktivt affald. Kommissionen vurderer disse data for at afgøre, om iværksættelsen af planerne kan antages at medføre radioaktiv kontaminering af vand, jord eller luft i en anden medlemsstat. Kommissionen afgiver derefter en udtalelse om spørgsmålet, som medlemsstaten skal tage hensyn til, før der gives tilladelse til bortskaffelse af radioaktivt affald. I 2001 modtog Kommissionen 17 udkast i medfør af Euratom-traktatens artikel 37 og afgav seks udtalelser. I december 2001 besluttede Kommissionen at fremsende en begrundet udtalelse til Det Forenede Kongerige for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 37 med den begrundelse, at medlemsstaten ikke havde meddelt almindelige oplysninger om nedlukningen af forskningsreaktoren JASON. Som tidligere nævnt udløb fristen for gennemførelsen af de to hoveddirektiver om strålingsbeskyttelse den 13. maj 2000. Det drejer sig om direktiv 96/29/Euratom om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1), og direktiv 97/43/Euratom om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling (EFT L 180 af 9.7.1997, s. 22). Med direktiv 96/29/Euratom indførtes mere omfattende og detaljerede bestemmelser for at sikre effektiv og fuldstændig beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed. Med henblik herpå indeholder direktivet bestemmelser om lavere dosis grænser, nye krav vedrørende berettigelsen af alle metoder, der indebærer ioniserende stråling, samt en skærpelse af ALARA-princippet om, at doser skal holdes så lave som rimeligt muligt (As Low As Reasonably Achievable). Direktivet dækker metoder og arbejdsaktiviteter, herunder strålingskilder i naturen og interventioner i nødsituationer, og indeholder desuden klare bestemmelser om særlige tilladelser og fritagelser for materialer, der indeholder radioaktive stoffer. Endelig indeholder direktivet nye krav vedrørende vurderingen af bestrålingen af befolkningen. Overtrædelsesprocedurerne for manglende meddelelse af gennem førelsesforanstaltninger for dette direktiv fremgår af bilag IV, del 2. Direktiv 97/43/Euratom sikrer en bedre strålingsbeskyttelse af patienter og personale. Det tager hensyn til den seneste udvikling inden for behandlingsmetoder og udstyr og er baseret på erfaringerne fra den praktiske gennemførelse af tidligere direktiver. Det indeholder en mere præcis definition af begrebet "berettigelse" samt bestemmelser om ansvarsfordeling og om kvalifikationskrav til eksperter på det medicinske område. Overtrædelsesprocedurerne for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger for dette direktiv fremgår af bilag IV, del 2. Direktiv 89/618/Euratom om oplysning af befolkningen fastsætter krav om, at befolkningen skal holdes informeret om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare. Kommissionen har besluttet at indstævne Frankrig og Tyskland for Domstolen, fordi deres lovgivning ikke er i fuld overensstemmelse med direktivet. 2.9. Fiskeri Indledning Kommissionen har til stadighed fulgt medlemsstaternes iværksættelse af de nationale lovgivningsforantaltninger til bevaring og forvaltning af fiskeressourcerne, der kræves ifølge den fælles fiskeripolitik (fiskerikontrol, tekniske foranstaltninger til bevaring af fiskeressourcerne og specifikke tekniske foranstaltninger i Middelhavet). Kommissionen har ikke fundet tilfælde af uoverensstemmelse mellem de nationale foranstaltninger og EU-reglerne, som gjorde det berettiget at indlede overtrædelses procedurer. Ressourcer Den 1. februar 2001 dømte Domstolen Frankrig [63] for at have tilsidesat sine kontrol- og inspektionsforpligtelser i relation til fiskeriet i 1988 og 1990. [63] Sag C-33/99, Sml. 2001 I, s. 1025. Som led i procedurerne for manglende overholdelse af kontrolpligten som følge af overskridelsen af visse kvoter, Sverige og Irland havde fået tildelt i 1995 og 1996, Belgien havde fået tildelt i 1991, 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996, og Portugal havde fået tildelt i 1994, 1995 og 1996, fremsendte Kommissionen henholdsvis den 20. februar, den 12. marts, den 31. juli og den 5. november begrundede udtalelser til disse medlemsstater. Desuden besluttede Kommissionen den 18. juli at indstævne Danmark for Domstolen på grund af overskridelser af fiskekvoterne i 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996. 2.10. Det indre marked 2.10.1. Frie varebevægelser EF-traktatens artikel 28 ff. (tidligere EF-traktatens artikel 30 ff.) Antallet af overtrædelsessager, der vedrører hindringer for samhandelen (anvendelsen af artikel 28 ff.) [64], er relativt stabilt. Problemstillingerne bliver dog stadigt mere komplicerede på det tekniske plan og mere følsomme på det politiske plan på grund af aspekterne vedrørende beskyttelsen af folkesundheden, forbrugerne og miljøet. Der verserer flere vigtige sager om disse spørgsmål ved Domstolen, som forventes at afgøre dem i 2002. De tjenestegrene i Kommissionen, der er ansvarlige for disse sager, foretrækker stadigvæk at indgå i dialog med de nationale myndigheder, navnlig på de såkaldte "pakkemøder", og kun at bringe overtrædelses proceduren i anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om reel uenighed. Disse "pakkemøder" har endnu engang vist deres nytteværdi og effektivitet, eftersom et meget stort antal sager blev behandlet og løst på disse møder. Også i flere af kandidatlandene har der været afholdt praktiske seminarer om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse. Eftersom disse seminarer har været en stor succes og haft stor praktisk værdi, vil der i 2002 blive afholdt nye seminarer i de øvrige kandidatlande for at gøre disse landes myndigheder mere fortrolige med princippet om gensidig anerkendelse. [64] Der henvises til: http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/goods/mutrec.htm. Kommissionen har desuden gjort en øget indsats for at oplyse om og udbrede anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 3052/95/EF [65], i henhold til hvilken medlemsstaterne er forpligtet til at informere Kommissionen om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser. Det ser dog ud til, at mange foranstaltninger stadigvæk ikke anmeldes. Denne konstatering samt forskellige forslag til at forbedre situationen er omhandlet i den rapport om beslutningens anvendelse i 1997 og 1998, som Kommissionen offentliggjorde den 7. april 2000 [66]. [65] EFT L 321 af 30.12.1995, s. 1. [66] KOM(2000) 194 endelig udg. Med hensyn til mekanismen for hurtig indgriben ved alvorlige hindringer for varernes frie bevægelighed blev det varslingssystem, der er indført ved artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 af 7. december 1998 om det indre markeds funktion med hensyn til fri bevægelighed for varer [67], aktiveret i syv tilfælde i 2001 mod 18 i 2000. [67] EFT L 337 af 12.12.1998, s. 8. Ansvar for defekte produkter (direktiv 85/374/EØF, som ændret [68]) [68] EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29. Samtlige medlemsstater har gennemført den ændring, der blev indført med direktiv 1999/34/EF [69], som har til formål at udvide reglerne om produktansvar til også at omfatte uforarbejdede landbrugsvarer. Kommissionen vedtog den 31. januar 2001 den anden rapport om direktivets gennemførelse [70]. [69] EFT L 141 af 4.6.1999, s. 20. [70] KOM(2000) 893 endelig udg. (der henvises desuden til den i fodnote 64 angivne hjemmeside). 2.10.2. Fri bevægelighed for tjenesteydelser og fri etableringsret Hvad angår fri udveksling af tjenesteydelser (EF-traktatens artikel 43 og 49 ff.) og gennemførelsen af "strategien for det indre marked for tjenesteydelser [71]", har Kommissionen også i 2001 behandlet et stort antal klager fra virksomheder og brugere af tjenesteydelser inden for mange forskellige områder, f.eks. pleje- og pasningsområdet, revision og regnskab, bustransport, tjenesteydelser leveret af bjergførere, flyveklubber, museer, sundhedsydelser leveret af lægelaboratorier og apoteker, luftfotografering o.lign., messer, vikarbureauer, patentbureauer, kunstnere m.m. Med hensyn til ydelser på sundhedsområdet afsagde Domstolen den 12. juli 2001 to domme (sag C-157/99 og C-368/98), der udvidede forsikredes rettigheder med hensyn til refusion af udgifter i forbindelse med et kirurgisk indgreb foretaget i en anden medlemsstat. Disse domme bekræfter den retspraksis, der er fastlagt ved Kohll-dommen og tilsvarende ved Decker-dommen [72], og præciserer, at læge virksomhed, herunder hospitalsydelser, også er omfattet af reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Domstolen afsagde desuden den 29. november 2001 (sag C-17/00) en dom på området for informationssamfundet og medier, hvor Domstolen var blevet anmodet om en præjudiciel afgørelse. Dommen fastslår, at de afgifter på parabolantenner, der opkræves af visse kommuner i Belgien, ikke er forenelige med EF-traktatens artikel 49. Dommen er i overensstemmelse med den holdning, Kommissionen gav udtryk for i sin meddelelse af 27. juni 2001 [73], og giver ligeledes indirekte Kommissionen medhold i en række overtrædelsesprocedurer, der er indledt om dette emne [74]. [71] KOM(2000) 888 endelig udg. [72] Sag C-158/96, Sml. 1998 I, s. 1931. [73] KOM(2001) 351 endelig udg. [74] Jf. IP 99/281 og IP 00/237. På området for kommerciel kommunikation forfølger Kommissionen konsekvent sin hidtidige politik og har besluttet at indstævne Frankrig for Domstolen i sagen om "Evin-loven" om begrænsninger for reklamer og sponsorering i de tilfælde, hvor fransk fjernsyn retransmitterer sportsbegivenheder. Kommissionen har til gengæld kunnet henlægge visse overtrædelsesprocedurer, efter at de tyske regler om rabatter og præmier er blevet liberaliseret. Hvad angår medierne i informationssamfundet, fremsendte Kommissionen i 2001 syv begrundede udtalelser for manglende meddelelse af nationale gennemførelses foranstaltninger for Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om betinget adgang. I tre tilfælde har Kommissionen besluttet at indbringe sagerne for Domstolen. I relation til finansielle tjenesteydelser har Kommissionen genoptaget overtrædelses procedurerne vedrørende bonus/strafpræmier i forsikringssektoren (der blev i 2001 fremsendt begrundede udtalelser til Frankrig, Belgien, Finland og Luxembourg om dette spørgsmål) i forbindelse med opfølgningen på Kommissionens fortolknings meddelelse om fri udveksling af tjenesteydelser og begrebet "almene hensyn". To sager mod henholdsvis Belgien og Finland om deres lovgivning om "arbejdsulykkes forsikring" har fundet en løsning. Endelig er direktiv 98/78/EF (gruppeforsikring) nu næsten gennemført: kun Grækenland, som er indstævnet for Domstolen, og Portugal har endnu ikke givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger. På værdipapirområdet indstævnede Kommissionen den 20. december 2001 Det Forenede Kongerige for Domstolen for manglende gennemførelse i Gibraltar af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF om investorgarantiordninger [75]. [75] EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22. På området for betalingssystemer vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 19. december 2001 forordning (EF) nr. 2560/2001 [76] om grænseoverskridende betalinger i euro på grundlag af Kommissionens forslag af 25. juli 2001 [77]. Forord ningen har til formål at nedbringe bankomkostningerne ved grænseoverskridende betalinger i euro ved at bringe dem på linje med de gebyrer, der gælder i de enkelte lande. Forordningen træder i kraft den 1. januar 2002. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i samtlige medlemsstater. Direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer skulle være gennemført senest den 11. december 1999. Alle de medlemsstater, som ikke havde meddelt deres gennemførelsesforanstaltninger i 1999, gjorde det i 2001. Kommissionen har derfor kunnet henlægge de pågældende overtrædelsesprocedurer. [76] EFT L 344 af 28.12.2001. [77] KOM(2001) 439 endelig udg. 2.10.3. Virksomhedernes vilkår På området for intellektuel ejendomsret har fem medlemsstater (Danmark, Finland, Grækenland, Irland og Det Forenede Kongerige [78]) givet meddelelse om deres nationale gennemførelsesforanstaltninger for direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser. Den 19. oktober 2001 afsagde Domstolen en vigtig dom (sag C-377/98), hvori den afviste Nederlandenes annullationssøgsmål vedrørende dette direktiv. [78] For Det Forenede Kongeriges vedkommende er der tale om delvis gennemførelse (der er endnu ikke iværksat foranstaltninger til at gennemføre direktivets artikel 12). Hvad angår lovgivningen om mønstre, udløb fristen for gennemførelse af direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre den 28. oktober 2001. Den 31. december 2001 havde tre medlemsstater (Danmark, Frankrig, Italien) givet Kommissionen meddelelse om deres nationale gennemførelsesforanstaltninger for direktivet. Området for ophavsret og beslægtede rettigheder er omfattet af seks direktiver [79]. Samtlige medlemsstater har nu givet meddelelse om de nationale foranstaltninger til gennemførelse af alle seks direktiver. Overtrædelsesprocedurerne mod Belgien, Danmark og Det Forenede Kongerige vedrørende Rådets direktiv 92/100/EØF om udlejnings- og udlånsrettigheder er nået til det stadium, hvor der er fremsendt en begrundet udtalelse til de pågældende medlemsstater. Kommissionen har på eget initiativ indledt to overtrædelsesprocedurer mod henholdsvis Sverige og Finland for ukorrekt gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser. Irland er blevet indstævnet for Domstolen for manglende ratificering af Bern-konventionen (Paris-akten af 1971). Sagen (C-13/00) verserer fortsat, og Irland har endnu ikke givet meddelelse om tiltrædelsesakten til den pågældende konvention. [79] Direktiv 87/54/EØF om retlig beskyttelse af halvlederprodukters topografi, direktiv 91/250/EØF om retlig beskyttelse af edb-programmer, direktiv 92/100/EØF om udlejnings- og udlånsrettigheder, direktiv 93/83/EØF om kabel- og satellit-tv og -radio, direktiv 93/98/EØF om beskyttelsestiden og direktiv 96/9/EF om databaser. Kommissionen har fortsat sine bestræbelser på at sikre ensartet og effektiv anvendelse i medlemsstaterne af EU-retten om offentlige kontrakter. Til dette formål har Kommissionen vedtaget to fortolkningsmeddelelser, der skal skabe klarhed over mulighederne for at integrere miljøhensyn og sociale hensyn i offentlige kontrakter [80]. Kommissionen har desuden vedtaget et direktiv om obligatorisk anvendelse af standardformularer ved offentliggørelse af bekendtgørelser om offentlige kontrakter, hvilket vil betyde, at offentlige kontrakter bliver mere overskuelige og effektive, og det vil samtidig gøre det lettere at anvende elektroniske kontrakter [81]. [80] Kommissionens fortolkningsmeddelelse om Fællesskabets bestemmelser om offentlige kontrakter og mulighederne for at integrere miljøhensyn i offentlige kontrakter og Kommissionens fortolkningsmeddelelse om fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter og mulighederne for at tage hensyn til sociale aspekter i disse kontrakter, begge offentliggjort i EFT C 333 af 28.11.2001. [81] Kommissionens direktiv 2001/78/EF af 13. september 2001 om anvendelse af standardformularer ved offentliggørelse af bekendtgørelser om offentlige kontrakter (EFT L 285 af 29.10.2001). Som helhed er direktiverne om offentlige kontrakter nu bedre gennemført i medlems staterne, men alligevel er antallet af klager over ukorrekt anvendelse steget. I 2001 behandlede Kommissionen således 356 klager på området for offentlige kontrakter. I det følgende nævnes nogle eksempler. I forbindelse med indgåelse af en kontrakt om tjenesteydelser, der vedrørte etablering af et radiokommunikationssystem til det britiske politi, påpegede Kommissionen, at de ordregivende myndigheder, når de fastsætter tekniske krav med reference til en europæisk standard, også er forpligtet til at acceptere produkter og tjenesteydelser, der er ækvivalente med hensyn til ydeevne. Efter Kommissionens drøftelser med Det Forenede Kongerige erkendte de britiske myndigheder til slut det velbegrundede i dette synspunkt og vedtog et cirkulære herom for at informere de ordregivende myndigheder. På samme måde var det de britiske myndigheders opfattelse, at man i en instruks til ordregivende myndigheder havde opfyldt EU-direktivernes krav om at sikre reel konkurrence i forbindelse med begrænsede udbud, når de ordregivende myndigheder blot krævede mindst tre deltagere i udbuddet. Kommissionen anfægtede denne fortolkning og påpegede over for de nævnte myndigheder - med henvisning til dommen i en sag mellem Kommissionen og Frankrig [82] - at der skulle være mindst fem deltagere i et begrænset udbud. I konsekvens af Kommissionens indgriben ændrede de britiske myndigheder efterfølgende den nævnte instruks. [82] Dom af 26. september 2000, sag C-225/98, Kommissionen mod Frankrig. Kommissionen fremsendte desuden en begrundet udtalelse til Frankrig, fordi denne medlemsstat havde undladt at efterkomme en dom for ikke at have gennemført bestemmelserne om klageprocedurer i fuldt omfang i forbindelse med tilbudsgivning i de særlige sektorer (direktiv 92/13/EØF). Efter Kommissionens indgriben har de franske myndigheder omsider givet meddelelse om de nationale foranstaltninger til gennemførelse af det nævnte direktiv. Domstolen fastslog i "Alcatel"-dommen [83] om reglerne om klageprocedurer i direktiv 89/665/EØF, at medlemsstaterne altid er forpligtet til at indføre en klageprocedure, der giver tilbudsgivere eller ansøgere, som ikke blev valgt, mulighed for inden kontraktafslutningen at få kendt afgørelsen om tilslag ugyldig, såfremt den er i strid med reglerne, uanset muligheden for at tilkendt erstatning, efter at kontrakten er indgået. Efter denne dom besluttede Kommissionen at indstævne Østrig for Domstolen, eftersom fire af de ni østrigske delstater - Salzburg, Steiermark, Niederösterreich og Kärnten - endnu ikke har vedtaget de fornødne foranstaltninger til at bringe deres regler om offentlige kontrakter i overensstemmelse med ovennævnte dom. [83] Dom af 28. oktober 1999, sag C-81/98. I forbindelse med en offentlig kontrakt om opførelsen af den nye "Scala"-opera i Milano havde Kommissionen indledt en overtrædelsesprocedure, fordi den fandt, at direkte udførelse af anlægsarbejder med fritagelse for visse kommunale afgifter betyder, at kontraktforholdet er forbundet med ekstra omkostninger for det offentlige og dermed omfattet af direktiverne om offentlige kontrakter. I forbindelse med et præjudicielt spørgsmål havde Domstolen i øvrigt i en tidligere "Scala"-dom [84] støttet Kommissionens synspunkt. Kommissionen besluttede derefter at fremsende en begrundet udtalelse til Italien. [84] Dom af 12. juli 2001, sag C-399/98. Som sidste eksempel skal nævnes, at Komissionen i overensstemmelse med Domstolens retspraksis [85] også har behandlet procedurer for indgåelse af offentlige kontrakter og tilkendelse af koncessioner, som ikke var omfattet af bestemmelserne i direktiverne om offentlige kontrakter, for at vurdere, om de i øvrigt overholdt de generelle regler og principper i EF-traktaten, navnlig principperne om ligebehandling og åbenhed. Kommissionen kan konstatere, at der tilsyneladende er behov for at gøre denne undersøgelse mere omfattende. [85] Jf. dom af 7. december 2000, sag C-324/98, Teleaustria (om koncessioner på offentlige tjenester); kendelse af 3. december 2001, sag C-59/00, Vestergaard (om offentlige kontrakter, der ligger under de fastsatte tærskelværdier). Kommissionens tjenestegrene har f.eks. måttet undersøge, om vilkårene for tilkendelse af koncession på en motorvej i Portugal var i overensstemmelse med EF-traktatens regler og principper. Undersøgelsen skal ses i forlængelse af den fortolkningsmeddelelse om koncessioner i EU-lovgivningen, som blev offentliggjort sidste år [86]. I dette tilfælde blev der ikke konstateret uregelmæssigheder. [86] Meddelelse offentliggjort i EFT C 121 af 29.4.2000, s. 2. På området for selskabsret og meddelelse af finansielle oplysninger har Kommissionen på eget initiativ indledt en overtrædelsesprocedure vedrørende den Nederlandske lov "Wet op de formeel buitenlandse vennootschappen" (WFBV). Artikel 2, 3 og 4 i denne lov er således uforenelige med EF-traktaten - navnlig artikel 43 og 48 - fordi de fastsætter diskriminatoriske forpligtelser for selskaber fra andre medlemsstater, som ønsker at oprette filialer i Nederlandene. Desuden er artikel 2 og artikel 4, stk. 3, i WFBV i strid med artikel 2 i Rådets ellevte direktiv af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler [87], fordi de fastsætter særlige forpligtelser for selskaber fra andre medlemsstater. [87] Direktiv 89/666/EØF (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 36). Kommissionen har modtaget en klage over den tyske lov "Aktiengesetz". Klagen drejer sig om, at 305 og 320b i denne lov skulle være uforenelige med EF-traktaten - navnlig artikel 43 - fordi de pågældende bestemmelser stiller ikke-tyske aktie selskaber ringere i visse transaktioner mellem aktieselskaber. Kommissionen er i færd med at behandle klagen. Kommissionen har desuden modtaget en klage over den spanske lov om aktie selskaber ("LSA"). Klagen drejer sig om, at artikel 158, 159 og 293 i denne lov dels skulle stille aktionærer i aktieselskaber ringere end købere eller indehavere af konverteringsobligationer i disse selskaber, dels stille mindretalsaktionærer i selskaberne ringere end hovedaktionærer. 2.10.4. Regulerede erhverv (kvalifikationskrav) Antallet af klagesager og overtrædelsessager vedrørende regulerede erhverv i forbindelse med kvalifikationskrav er nogenlunde uændret. I 2001 modtog Kommissionen en snes klager over restriktioner, som hævdedes at være i strid med EF-traktatens artikel 43 og 49 og direktiverne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervsuddannelser. Problemstillingerne bliver stadigt mere komplicerede. Kommissionen holder i øvrigt fortsat løbende kontakt med de nationale myndigheder, navnlig de relevante ekspertgrupper og kompetente udvalg, for hurtigt at finde løsninger på en række opståede problemer. 2.11. Regionalpolitik 2.11.1. Analyse af årsagerne til overtrædelser Regionalpolitikken er primært baseret på forordninger, som gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Disse forordninger (f.eks. forordning (EF) nr. 1260/1999) samt de forordninger, der vedrører finanskontrol, indeholder præcise regler på dette felt. Overtrædelsessagerne i relation til lovgivningen om regionalpolitikken drejer sig derfor enten om ukorrekt anvendelse af forordningerne eller om uregelmæssigheder (artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF/Euratom) nr. 2988/95 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser). Uregelmæssighederne omfatter imidlertid også overtrædelser af EU-lovgivningen på andre områder. Den tætte sammenhæng mellem foranstaltninger i forbindelse med regionalpolitikken og overholdelse af andre former for EU-lovgivning understreges også af det udtrykkelige krav om, at foranstaltninger, der finansieres af struktur fondene, EIB eller et andet finansielt instrument, skal være i overensstemmelse med traktaten og de retsakter, der er udstedt i henhold til denne, samt med EU's øvrige politikker (artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1164/94 og artikel 12 i forordning (EF) nr. 1260/1999). 2.11.2. Konsekvenserne af overtrædelser Proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 226 iværksættes især i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i strukturfondsforordningerne (f.eks. hvis de nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af de støtteordninger, der samfinansieres af strukturfondene, opkræver gebyrer, hvilket er i strid med bestemmelserne i de nævnte forordninger, i henhold til hvilke det fulde støttebeløb skal udbetales til de endelige modtagere). I sager om "uregelmæssigheder" kan Kommissionen iværksætte specifikke procedurer med henblik på at suspendere, nedsætte eller annullere støtte fra den pågældende fond i henhold til artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88 (ændret ved forordning (EØF) nr. 2082/93) og artikel 38, stk. 5, og artikel 39 i forordning (EF) nr. 1260/1999. En sådan procedure blev f.eks. iværksat mod Grækenland i en sag om EU-støtte fra EFRU til iværksættelse af det operationelle program på miljøområdet, der indgik som led i fællesskabsstøtterammen for EU's strukturinterventioner i de såkaldte mål nr. 1-områder. 2.12. Toldunion og beskatning 2.12.1. Toldunion EU-lovgivningen på toldområdet består primært af forordninger. Spørgsmålet om korrekt gennemførelse af denne lovgivning er således irrelevant, og som hovedregel kan det konstateres, at bestemmelserne er udmærket integreret med den nationale lovgivning. Der er således fortsat kun tale om forholdsvis enkeltstående overtrædelsessager. I denne forbindelse skal nævnes to procedurer, der blev indledt i 2001: - Frankrig: Kommissionen har været nødsaget til at indlede en procedure, fordi denne medlemsstat kræver, at piloter på mindre fly i forbindelse med flyvninger inden for EU skal foretage første landing på en flyveplads med et toldkontor eller give forhåndsmeddelelse om flyvningen 24 eller 48 timer før start. Ifølge toldforordning (EØF) nr. 3925/91 [88] er det forbudt at gennemføre toldkontrol og -formaliteter for bagagen hos rejsende, der foretager en flyvning inden for EU, bortset fra visse former for ekstraordinær kontrol. Desuden skal kontrol tjenesternes transportudgifter i visse tilfælde betales af piloten, og det udgør en afgift med samme virkning som en told, hvilket er forbudt mellem medlems staterne i henhold til EF-traktatens artikel 23 og 25. [88] EFT L 312 af 13.11.1991, s. 15. - Grækenland: Denne medlemsstat har indført en ny afgift, der udløses, når private fritidsfartøjer på over 7 meter, som ikke ligger fast i græsk havn, sejler ind i græsk farvand. Afgiften opkræves hver gang, et sådant fartøj sejler ind i græsk farvand og nærmer sig græske havne eller kyster, og beløbet beregnes primært på grundlag af fartøjets længde. Afgiften skal betales oven i de almindelige havneafgifter, og provenuet indgår på den særlige konto for havnepolitifonden. Afgiften, som ikke modsvares af nogen form for leveret eller afgiftspligtig tjenesteydelse, udgør en afgift med samme virkning som en importtold, og det er i strid med EF-traktatens artikel 23 og 25. Den er således ulovlig, uanset om den pålægges et fritidsfartøj fra EU eller et fritidsfartøj fra et tredjeland (i medfør af traktatens artikel 23, 25 og 133). 2.12.2. Direkte beskatning Det faktum, at der stort set ikke er foretaget nogen form for harmonisering i denne sektor, indebærer fortsat, at de nationale bestemmelser anfægtes med henvisning til den primære EU-ret enten i klager til Kommissionen eller andragender til Europa-Parlamentet eller ved de nationale retter, som stiller stadigt flere præjudicielle spørgsmål til Domstolen. Ud fra et ønske om først og fremmest at løse tvisterne i mindelighed uden at skulle indlede overtrædelsesprocedurer har Kommissionen foreslået medlemsstaterne, at de sætter sig sammen og drøfter fælles tværgående problemer [89]. Kommissionens systematiske medvirken ved de præjudicielle sager er således det vigtigste kontrolelement i denne sektor. [89] Jf. meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen Skattepolitik i EU - Prioriteringer for de kommende år, KOM(2001) 260 endelig udg. af 23. maj 2001 (EFT C 284 af 10.10.2001, s. 6). De skattemæssige hindringer for fri udveksling af tjenesteydelser på området for tillægsforsikringer har foranlediget Kommissionen til at vedtage en meddelelse for at gøre det lettere for de berørte personer at håndhæve de velerhvervede rettigheder, de har i medfør af traktaten [90] (der er anlagt en præjudiciel sag om dette emne på foranledning af en svensk ret [91]). Ud fra et ønske om at sikre, at både borgere og investeringsselskaber har gavn af det indre marked, har Kommissionen i overens stemmelse med sin handlingsplan om finansielle tjenesteydelser ligeledes henvendt sig til samtlige medlemsstater for at gøre dem opmærksom på konsekvenserne af Verkooijen-dommen af 6. juni 2000 [92] om begrænsninger for investeringer i udlandet. Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer mod Frankrig og Belgien for manglende overholdelse af bestemmelserne om frie kapitalbevægelser (de skatte mæssige fordele ved pensionsopsparing er betinget af, at der investeres i nationale værdipapirer) og kan glæde sig over, at problemerne er ved at blive løst via ændringer i de to medlemsstaters lovgivning, uden at det har været nødvendigt at indbringe sagerne for Domstolen. Spanien har ligeledes efter Kommissionens indgriben vedtaget en ny lovgivning, der ophæver forbuddet mod afskrivning af aktiver, hvor det drejer sig om værdipapirer, der er købt af personer med bopæl uden for Spanien; forbuddet var i strid med traktatens artikel 43 og 56. [90] KOM(2001) 214 endelig udg. (EFT C 165 af 8.6.2001, s. 14). [91] Sag C-422/01, Ramsted og Skandia. [92] Sag C-35/98. Domstolens dom af 8. marts 2001 i de forenede sager Metallgesellschaft og Hoechst [93] viser, at der er visse grænser, som medlemsstaterne skal respektere på grund af traktaten (fri etableringsret), hvis de ønsker at opretholde en anden skatte mæssig behandling af nationale virksomheders datterselskaber end af datterselskaber af virksomheder fra andre medlemsstater. Domstolen har dog ikke udtalt sig om det spørgsmål, som samtidig er blevet stillet i disse sager, og som drejer sig om, hvorvidt EF-traktaten skal fortolkes derhen, at de fordele, der er forbundet med bilaterale beskatningsaftaler, skal udvides til at omfatte alle de øvrige medlemsstater. [93] Sag C-397/98 og C-410/98. Klagerne drejer sig oftest om forskellig skatteligning af valutaindlændinge og valutaudlændinge, hvilket opfattes som diskriminatorisk. Selv om Domstolen i princippet har accepteret, at valutaindlændinges og valutaudlændinges situation normalt er forskellig og således kan berettige til forskellig skattemæssig behandling [94], skal sondringerne dog være begrundet i relevante forhold. [94] Dom af 14. februar 1995, sag C-279/93, Schumacker. Kommissionen har anlagt sag ved Domstolen om beskatning i Tyskland af udenlandske kunstnere med et fast beløb, uden at de pågældende kan fratrække erhvervsmæssige omkostninger [95]. [95] Sag C-234/01, Gerritse. En anden skattemæssig behandling af arv efter udlændinge end den, der gælder for arv efter landets egne statsborgere, har givet anledning til klager over flere medlems stater. I forbindelse med en ny sag ved Domstolen, der er forelagt af en nederlandsk ret [96], har Kommissionen understreget, at princippet om fri bevægelighed for personer også bør respekteres på dette felt. [96] Sag C-364/01, Barbier. 2.12.3. Moms Kommissionen har været nødsaget til at indlede flere nye procedurer for ukorrekt anvendelse af bestemmelserne i det sjette momsdirektiv (77/388/EØF) [97] om et ensartet beregningsgrundlag: [97] EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. - Tyskland, Belgien, Luxembourg, Nederlandene: I henhold til direktivets artikel 2 skal goder, "der af en afgiftspligtig leveres i indlandet", pålægges moms. De fire nævnte medlemsstater indrømmer imidlertid momsfritagelse for varer leveret til lægtere, der udfører international transport, selv om direktivet ikke indeholder bestemmelser, der tillader en sådan fritagelse. - Frankrig: Det er Kommissionens opfattelse, at den franske lovgivning ved dels at operere med et forholdsmæssigt fradrag for afgiftspligtige, der kun udfører transaktioner, som er pålagt afgift, dels at opretholde en særlig regel, der begrænser fradragsretten for moms i forbindelse med køb af goder eller tjeneste ydelser, såfremt de er finansieret med tilskud, er i strid med direktivets artikel 17, stk. 2 og 5, og artikel 19. - Grækenland: Den græske lovgivning er ikke i overensstemmelse med direktivets artikel 13, punkt A, stk. 1, idet den ikke giver mulighed for momsfritagelse for tjenesteydelser i direkte tilknytning til undervisningsaktiviteter, dvs. f.eks. skolebuskørsel, der udføres af offentligretlige organer eller organer, der er godkendt af staten som havende tilsvarende formål. I denne forbindelse skal det også nævntes, at Kommissionen har indbragt en række verserende procedurer for Domstolen: - Finland, Italien: Momsfritagelse for EU-støtte til tørfoder, selv om støtten skal betragtes som værende direkte knyttet til prisen og derfor bør indgå i moms grundlaget [98]. [98] Sag C-381/01 og C-495/01. - Frankrig: Anvendelse af to momssatser (én for abonnementet og en anden for kilowattforbruget) for gas og elektricitet [99]. [99] Sag C-384/01. - Spanien: Anvendelse af lavere momssatser for henholdsvis flaskegas og knallerter [100]. [100] Sag C-143/01 og C-144/01. Endelig kunne ganske mange procedurer henlægges, efter at de pågældende medlemsstater havde ændret deres lovgivning foranlediget af Kommissionens indgriben: - Frankrig: I overensstemmelse med Domstolens forlangende i dennes dom af 28. marts 2001 [101] indregner Frankrig nu de obligatoriske prisforhøjelser, visse afgiftspligtige opererer med i forbindelse med vederlag for tjenesteydelser ("taxes de service"), i momsgrundlaget. Desuden er honorarer for fremsendelse af analyseresultater mellem lægelaboratorier fremover fritaget for moms i overens stemmelse med Domstolens dom af 11. januar 2001 [102]. [101] Sag C-404/99. [102] Sag C-76/99. - Irland, Frankrig: Disse to medlemsstater har nu truffet nationale foranstaltninger til at pålægge moms på motorvejsafgifter i overensstemmelse med Domstolens dom af 12. september 2000 [103]. [103] Sag C-276/97 og C-358/97. - Spanien: Spanien indregner nu den støtte, EU yder til forarbejdnings virksomheder, der fremstiller tørfoder, i momsgrundlaget. - Nederlandene: Det sjette momsdirektiv fastslår princippet om samme sats for samme type ydelse, og Nederlandene anvender fremover kun en enkelt momssats for levering af vand. Endelig er der grund til at bemærke, at den procedure, der var indledt mod Frankrig for overtrædelse af bestemmelserne i det ottende momsdirektiv (79/1072/EØF) [104], nu er henlagt. Det drejede sig om vilkårene for refusion af moms til afgiftspligtige, som ikke var etableret i Frankrig, efter at den nationale lovgivning på området var blevet ændret. Den 25. januar 2001 afsagde Domstolen en dom om, at Frankrig over for afgiftspligtige personer, der er etableret i en anden medlemsstat og har fået tildelt en hovedentreprise på en sammensat tjenesteydelse vedrørende bortskaffelse af affald, ikke må afvise at tilbagebetale moms, som disse har skullet svare til den franske stat, når de har overdraget udførelsen af en del af arbejdet i henhold til en sådan kontrakt til en afgiftspligtig person, der er etableret i Frankrig [105]. [104] EFT L 331 af 27.12.1979, s. 11. [105] Sag 429/97. 2.12.4. Andre indirekte skatter Der gælder i dag virkeligt mange EU-bestemmelser om indirekte beskatning, og de vedrører alle kategorier af EU-borgere, som direkte kan påberåbe sig disse bestemmelser ved de nationale domstole, når de mener, EU-lovgivningen bliver overtrådt i en medlemsstat. Kommissionen har desuden måttet konstatere, at antallet af klager på dette område blev firedoblet i 2001; mange af klagerne er rettet mod Det Forenede Kongerige, som over for rejsende, der vender tilbage fra andre medlems stater, hvor de har købt alkoholiske drikkevarer eller tobaksvarer til eget forbrug, anvender sanktioner, der kan være uforenelige med bestemmelserne i direktiv 92/12/EF [106] om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer. [106] EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1. I forbindelse med punktafgifter på alkohol og tobak er der ligeledes grund til at fremhæve følgende: - Der er indledt en procedure mod Sverige, som i strid med traktatens artikel 90, stk. 2, beskatter vin og øl forskelligt, hvorved de gældende regler indebærer en beskyttelse af et nationalt produkt (øl) i forhold til tilsvarende produkter fra andre medlemsstater (vin). - Sagen mod Grækenland om gunstigere beskatning af ouzo [107] er nu indbragt for Domstolen. [107] Sag C-475/01. - De tidligere procedurer mod Grækenland og Belgien om punktafgift på forarbejdet tobak er blevet henlagt, efter at den omstridte lovgivning er bragt i overensstemmelse med de pågældende direktiver. Hvad angår harmoniserede punktafgifter på mineralolier, er der nu anlagt sag ved Domstolen dels om Tysklands ukorrekte anvendelse af direktiv 92/81/EF [108] med hensyn til afgifter på brændselsolie [109], dels om Italiens ukorrekte anvendelse af direktiv 92/82/EF [110], idet denne medlemsstat har indført en afgift på smøremidler, selv om disse produkter normalt skal være afgiftsfritaget [111]. [108] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12. [109] Sag C-240/01. [110] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19. [111] Sag C-437/01. Også antallet af klager vedrørende afgifter på motorkøretøjer steg i 2001. EU-borgerne betragter ligeledes dette område som meget følsomt, navnlig når der opstår problemer i forbindelse med bopælsændring. Kommissionen, som er klar over problemerne, vil meget snart offentliggøre en rapport om afgifter på køretøjer i EU, men vil også løbende føre tilsyn med, at traktatens bestemmelser nøje overholdes, samtidig med at retspraksis på området fortsat udbygges. I denne forbindelse har Kommissionen i øvrigt henvendt sig til samtlige medlemsstater for at gøre dem opmærksom på konsekvenserne af Gomes Valente-dommen af 22. februar 2001 om afgifter på brugte biler [112]. Endelig skal det bemærkes, at den procedure, der var indledt mod Frankrig for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 90 ved at anvende diskriminatoriske afgiftsregler for køretøjer udstyret med automatisk gearkasse med fem gear eller manuel gearkasse med seks gear kunne henlægges, efter at der omsider er truffet de fornødne foranstaltninger til at efterkomme Domstolens dom af 15. marts 2001 [113]. [112] Sag C-393/98. [113] Sag C-265/99. 2.13. Uddannelse, kultur og AV-sektoren 2.13.1. Uddannelse På uddannelsesområdet skal medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 12 afstå fra enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i relation til vilkårene for adgang til undervisning. De overtrædelses sager, som Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur behandlede i 2001, vedrører følgende områder: - statsborgere fra andre medlemsstater skal betale højere optagelsesgebyrer end værtslandets egne statsborgere for at deltage i undervisningen på offentlige uddannelsesinstitutioner; - indehavere af eksamensbeviser fra andre medlemsstater skal for at få adgang til undervisning opfylde krav, som ikke stilles til landets egne statsborgere med tilsvarende eksamensbeviser (f.eks. egnethedsprøver m.m.); - adgangsbegrænsning til undervisning på videregående uddannelser, som kun gælder for udenlandske indehavere af eksamensbeviser, eller som stiller disse ringere end landets egne statsborgere med tilsvarende eksamensbeviser; - manglende hensyntagen til erhvervserfaring, der er opnået i andre medlems stater, eller til eksamensbeviser, der er udstedt i andre medlemsstater, ved deltagelse i fageksamener, der giver adgang til udøvelse af et bestemt erhverv, eller ved behandling af ansøgninger om optagelse på bestemte uddannelser. Der er fremsendt begrundede udtalelser til Belgien og Østrig, fordi disse medlems stater stiller andre adgangskrav til indehavere af eksamensbeviser udstedt i andre medlemsstater end de krav, der gælder for deres egne statsborgere. De belgiske myndigheder har i deres svar givet tilsagn om at ændre den nationale lovgivning på området. Medlemsstaternes motiver for at tilsidesætte princippet i traktatens artikel 12, således som det er fortolket ved Domstolens retspraksis, kan bl.a. være følgende: - De medlemsstater, hvis uddannelsessystem ikke opererer med adgangs begrænsning for landets egne studerende, får problemer af finansiel art, når de skal tage imod studerende fra andre medlemsstater på samme vilkår som deres egne statsborgere. Det er grunden til, at de forsøger at anvende strengere udvælgelsessystemer for statsborgere fra andre medlemsstater. De finansielle problemer for de offentlige uddannelsesinstitutioner kan i mange tilfælde tilskrives de nationale finansieringsordninger for de højere uddannelses institutioner. - Også akademisk anerkendelse af eksamensbeviser er et område, som ofte fortolkes forkert. Ifølge traktaten er medlemsstaterne ansvarlige for undervisningens indhold og organiseringen af deres uddannelsessystemer. Nogle medlemsstater mener, at anerkendelse af eksamensbeviser er en integreret del af denne selvbestemmelsesret. I disse tilfælde anvender man regler og administrativ praksis, der "beskytter" nationale eksamensbeviser, hvilket strider imod princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. I så tilfælde forlanger Kommissionen den nationale lovgivning på området ændret og bragt i overensstemmelse med det grundlæggende princip, der er fastsat i traktatens artikel 12. Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur får mange henvendelser fra borgere vedrørende spørgsmålet om akademisk anerkendelse af eksamensbeviser, som er et område, hvor EU's kompetence som tidligere nævnt er begrænset. Kommissionen giver de pågældende detaljerede oplysninger om de rettigheder, de har i henhold til EU-retten, og henviser til at gøre brug af nationale klagemuligheder i de sager, hvor EU ikke har nogen kompetence. Eksempler på hindringer for studerendes mobilitet, som Kommissionen ligeledes får kendskab til, vedrører hindringer af administrativ art (langsom sagsbehandling, administrative omkostninger m.m.). 2.13.2. AV-sektoren Direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 og direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om "fjernsyn uden grænser" 2.13.2.1. Medlemsstaternes gennemførelse af det reviderede direktiv Kommissionens vigtigste opgave som traktatens vogter på dette felt har været at sikre, at direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997, som ændrer direktivet fra 1989, er korrekt gennemført i medlemsstaternes nationale lovgivning. Fristen for direktivets gennemførelse var den 30. december 1998. Da den foreliggende beretning blev udarbejdet, havde 14 medlemsstater givet meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 97/36/EF. Domstolen afsagde i 2001 dom i to sager og fastslog, at de pågældende medlemsstater ikke havde gennemført direktivet til tiden. Luxembourg [114] og Italien [115] blev dømt for at have tilsidesat deres forpligtelser i henhold til det nævnte direktiv. I mellemtiden er direktivets bestemmelser korrekt gennemført i de to medlemsstater. Et sagsanlæg mod Nederlandene [116] blev frafaldet, fordi Nederlandene nu har gennemført direktivet. [114] Domstolens dom (fjerde afdeling) af 21. juni 2001, sag C-119/00, Kommissionen mod Luxembourg. Traktat brud - Manglende gennemførelse af direktiv 97/36/EF om ændring af direktiv 89/552/EØF - Samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-sprednings virksomhed. [115] Domstolens dom (fjerde afdeling) af 21. juni 2001, sag C-207/00, Kommissionen mod Italien. Traktatbrud - Manglende gennemførelse af direktiv 97/36/EF om ændring af direktiv 89/552/EØF - Samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed [116] Sag C-145/00. 2.13.2.2. Anvendelsen af direktivet Det reviderede direktiv opstiller nogle klare retlige rammer, der giver tv-selskaberne mulighed for at udvikle deres aktiviteter i EU. Hovedformålet er at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for, at tv-udsendelser kan cirkulere frit. Det reviderede direktiv har præciseret og afklaret en række bestemmelser, bl.a. princippet om, at det kun er lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten, der finder anvendelse, samt de gældende kriterier for også at kunne anvende denne medlemsstats retsorden på radio spredningsvirksomheder. Kommissionen har i 2001 holdt øje med, at disse principper overholdes. Kommissionen er blevet informeret om de nederlandske myndigheders (Commissariaat voor de Media) nye afgørelse om at forlange, at RTL 4 og RTL 5 opnår licens. Denne afgørelse bekræfter den tidligere afgørelse af 20. november 1997. Kontaktudvalget vedrørende direktivet om fjernsyn uden grænser kommenterede sagen på sit møde den 20. september 2001 efter Commissariaat voor de Media's første afgørelse og de procedurer, der efterfølgende blev indledt mod Nederlandene. På dette møde gav Kommissionen udtryk for, at den mente, den nederlandske holdning var i strid med EU-retten. Bestemmelserne i artikel 3a, stk. 1, giver medlemsstaterne det nødvendige retlige grundlag for at kunne træffe nationale foranstaltninger med henblik på at beskytte en række begivenheder og arrangementer, der anses for at være af væsentlig samfunds mæssig betydning. Følgende medlemsstater har truffet sådanne foranstaltninger med henvisning til direktivets artikel 3a, stk. 1: Danmark (EFT C 14 af 19.1.1999), Italien (EFT C 277 af 30.9.1999), Tyskland (EFT C 277 af 29.9.2000), Det Forenede Kongerige (EFT C 328 af 18.11.2000) og Østrig (EFT C 16 af 19.1.2002). Belgien, Nederlandene og Frankrig har bebudet, at de vil fremsende forslag til sådanne foranstaltninger til Kommissionen i nær fremtid. Danmark trak den fremsendte liste tilbage i slutningen af 2001. Det britiske parlament [117] har truffet en beslutning vedrørende artikel 3a, hvori det fastslås, at formålet med artikel 3a, stk. 3, er ganske klart, nemlig at sikre, at radio- og tv-selskaber ikke kan få enerettigheder, der berøver en stor del af offentligheden i en anden medlemsstat muligheden for at følge en bestemt begivenhed eller et arrangement. En anden sag verserer fortsat ved Retten i Første Instans [118]. [117] Regina mod ITC, 25. juli 2001, UKHL 42. [118] Sag T-33/01, Kirch Media og KirchMedia WM mod Kommissionen. I stævningen kræves Kommissionens afgørelse af 18. november 2000 i henhold til direktivets artikel 3a ophævet. Kommissionen konkluderede, at visse foranstaltninger, der var truffet af Det Forenede Kongerige med henblik på at forbyde radio- og tv-selskaber at retransmittere visse sportsbegivenheder på en måde, der berøver en stor del af den britiske offentlighed muligheden for at følge de pågældende begivenheder, var forenelig med EU-retten og under rettede de øvrige medlemsstater om de britiske foranstaltninger for at sikre, at radio- og tv-selskaber under deres respektive jurisdiktion respekterer de pågældende foranstaltninger. Direktivet indeholder ligeledes bestemmelse om, hvor stor en mængde reklamer det er tilladt at vise på tv. Kommissionen har modtaget flere klager over påståede overtrædelser af reklame- og sponsorreglerne i medlemsstaterne. Det drejer sig navnlig om den praksis, der anvendes af visse radio- og tv-selskaber i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal. Kommissionen undersøger situationen i disse lande for at vurdere, om disse påståede overskridelser kan betragtes som traktatbrud fra de pågældende medlemsstaters side. Kommissionen har bl.a. truffet beslutning om at fremsende en begrundet udtalelse til Spanien (den 21. december 2000). I forbindelse med den præjudicielle sag C-245/01, RTL Télévision, fremsatte Kommissionen den 12. november en række skriftlige bemærkninger om fortolkningen af direktivets artikel 11, stk. 3. Som en undtagelse fra den generelle regel om modtagefrihed og ret til retransmission giver direktivets artikel 2a, stk. 2, medlemsstaterne mulighed for efter en særlig procedure at iværksætte foranstaltninger over for radio- og tv-selskaber fra en anden medlemsstat, som har begået en "åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse" af direktivets artikel 22. Formålet er at beskytte mindreårige mod programmer, som kan skade deres "fysiske, mentale eller moralske udvikling", og sikre, at "udsendelserne ikke på nogen måde tilskynder til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet". Det er Kommissionens opfattelse, at artikel 2a, stk. 2, er anvendt tilfredsstillende i 2001. 2.13.2.3. Aspekter i forbindelse med EU's udvidelse Kandidatlandene har siden 2000 gjort yderligere fremskridt med hensyn til at tilpasse deres lovgivning til direktivet. Ni kandidatlande har nu i vidt omfang tilpasset lovgivningen til gældende EU-ret (Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet og Slovenien). Der er ligeledes konstateret betydelige fremskridt i Polen, hvor man er i færd med vedtage supplerende lovgivning på området. Ungarn, Rumænien og Tyrkiet mangler fortsat at vedtage ny lovgivning. 2.14. Sundhed og forbrugerbeskyttelse 2.14.1. Veterinærlovgivning Hvad angår medlemsstaternes meddelelse af nationale gennemførelsesforanstalt ninger, skal det bemærkes, at der kun var ét direktiv, for hvilket gennem førelsesfristen udløb i 2001, nemlig direktiv 2001/10/EF om scrapie. Grækenland, Frankrig, Italien, Portugal og Sverige mangler fortsat at gennemføre direktivet. Procedurerne for manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger på dette område har kunnet henlægges for hovedparten af medlemsstaternes vedkommende. Grækenland og Frankrig har forsøgt at indhente en vis forsinkelse med hensyn til gennemførelsen, men de procedurer, der blev indledt de foregående år, har dog endnu ikke kunnet endeligt henlægges. Af de sager, der vedrører andre spørgsmål end manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger, kan som den vigtigste nævnes, at Domstolen den 13. december 2001 afsagde dom i sag C-1/00, hvori den konkluderer, at Frankrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til beslutning 98/256/EF og 1999/514/EF ved at forbyde handel på fransk område med produkter, der er omfattet af DBES-ordningen (Date Based Export Scheme), og som er korrekt mærket. DBES-ordningen blev indført for at garantere, at oksekød eksporteret fra Det Forende Kongerige ikke var inficeret med BSE. DBES-ordningen samt muligheden for på det nationale område at indføre et system til sporing af kødet blev af Domstolen betragtet som tilstrækkeligt til at give Frankrig de nødvendige garantier for at tillade import af britisk oksekød, som opfylder DBES-kravene. Efter dommen skal Frankrig nu bringe overtrædelsen til ophør. I en anden særdeles følsom overtrædelsessag, der blev indledt i 1999 mod Belgien for ikke at have opfyldt den i direktiv 89/662/EØF og 90/425/EØF fastsatte forpligtelse til omgående at underrette Kommissionen om forhold, der kan indebære alvorlig fare for menneskers og dyrs sundhed, mener Kommissionen efter at have fået bekræftelse fra den belgiske regering på, at denne er enig i Kommissionens fortolkning af de pågældende foranstaltninger, og efter at have fået tilsagn om, at en sådan overtrædelse ikke vil gentage sig, at indledningen af overtrædelsesproceduren i sig selv har givet de ønskede virkninger. Følgelig henlagde Kommissionen den pågældende procedure. To overtrædelsesprocedurer mod Det Forenede Kongerige synes at være tæt på at kunne henlægges. I sagen om mangelfuld veterinærkontrol på slagterier på grund af mangel på autoriserede dyrlæger har Kommissionen kunnet konstatere, at de britiske myndigheder har gjort en indsats for at sikre korrekt opfyldelse af EU-kravene på dette felt. Kommissionen undersøger i øjeblikket, om Det Forenede Kongerige, således som medlemsstaten hævder, fremover vil kunne garantere den fornødne veterinærkontrol på alle slagterier, opskæringsvirksomheder og kølelagre. Kommissionen har modtaget oplysninger om, at Det Forenede Kongerige skulle have bragt den overtrædelse til ophør, som bestod i at tillade brug af stærkt klorholdigt vand til desinficering af fjerkrækroppe. Så snart Kommissionen har fået dokumentation for, at overtrædelsen er bragt til ophør, vil også denne sag kunne henlægges. For Frankrigs vedkommende har Kommissionen med fremsendelsen af en supplerende åbningsskrivelse udvidet den overtrædelsesprocedure, der var indledt, fordi de franske myndigheder fritog visse virksomheder på markedet for kød og produkter fremstillet på basis af kød for kravet om en hygiejnegodkendelse. På grundlag af en inspektionsrapport fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret besluttede Kommissionen at indstævne Frankrig for Domstolen for ikke at have trukket hygiejnegodkendelsen tilbage for et slagteri, der ikke opfyldte kravene i direktiv 94/433/EØF. Kommissionen har ligeledes på veterinærområdet fortsat den overtrædelses procedure, der var indledt mod Sverige for fortsat at hindre handelen i EU med kød og produkter fremstillet på grundlag af kød ved at forlange forhåndsmeddelelse om forsendelser af de pågældende produkter fra andre medlemsstater. Der er nu fremsendt en begrundet udtalelse til Sverige i sagen. 2.14.2. Lovgivningen vedrørende plantesundhed Hvad angår medlemsstaternes meddelelse af nationale gennemførelsesforanstalt ninger på dette område, skal det bemærkes, at Danmark, Spanien og Irland har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger for alle de direktiver, for hvilke gennemførelsesfristen udløb i 2001. Derimod er Tyskland, Østrig og Frankrig bagud med gennemførelsen af flere af direktiverne. I Det Forenede Kongerige har decentraliseringen af den lovgivende kompetence bl.a. forårsaget forsinkelser med hensyn til gennemførelsen af disse direktiver. Den eneste overtrædelsesprocedure for ukorrekt gennemførelse har kunnet henlægges, idet Italien nu har efterkommet den af Kommissionen fremsendte begrundede udtalelse. 2.14.3. Lovgivning vedrørende frø og planter Der var ingen direktiver om dette emne, for hvilke gennemførelsesfristen udløb i 2001. Overtrædelsesprocedurerne daterer sig tilbage til tidligere år. Kommissionen har indstævnet Tyskland for Domstolen for manglende gennem førelse af direktiv 98/56/EF om afsætning af prydplanteformeringsmateriale (sag C-135/01); de tyske myndigheder skal vedtage en lov og en række gennemførelses foranstaltninger for at indhente forsinkelsen med hensyn til gennemførelsen af de øvrige direktiver på området. Kommissionen har også indstævnet Grækenland for Domstolen for manglende gennemførelse af direktiv 1999/8/EF om handel med sædekorn (sag C-450/01). 2.14.4. Levnedsmiddellovgivning Der resterer kun forholdsvis begrænsede problemer på dette område med hensyn til medlemsstaternes meddelelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger. 2.14.5. Lovgivning vedrørende foder Hvad angår medlemsstaternes meddelelse af nationale foranstaltninger til gennem førelse af direktiverne, skal det bemærkes, at gennemførelsesfristen kun udløb for et enkelt direktiv i 2001, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/16/EF af 10. april 2000 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foder blandinger og Rådets direktiv 96/25/EF om omsætning af fodermidler. Hovedparten af medlemsstaterne har endnu ikke givet meddelelse om gennemførelsesforanstalt ninger. Det er Grækenland, der har det største efterslæb med hensyn til gennemførelsen af direktiver. Domstolen har dømt Grækenland for at have tilsidesat sin forpligtelse til at gennemføre fem direktiver om foder. Grækenland har efterkommet to af Domstolens domme, og Kommissionen har således kunnet henlægge den overtrædelsesprocedure, der var indledt i henhold til artikel 228, om manglende efterkommelse af dommen om gennemførelse af direktiv 96/25/EF om omsætning af fodermidler. Derimod er de tre domme vedrørende direktiv 95/69/EF og 98/51/EF om registrering af visse foderstofvirksomheder samt direktiv 96/24/EF om handel med foderblandinger endnu ikke efterkommet. Italien har efterkommet Domstolens to domme om Italiens manglende opfyldelse af forpligtelsen til at gennemføre direktiv 96/51/EF og 98/51/EF, og Kommissionen kunne derfor henlægge disse overtrædelsessager. 2.14.6. Forbrugerbeskyttelse På dette område har Kommissionens tjenestegrene konstateret en forbedring med hensyn til gennemførelsen af de relevante direktiver. Frankrig, Luxembourg og Nederlandene har dog endnu ikke gennemført alle de direktiver, for hvilke gennemførelsesfristen er udløbet. Spanien blev indstævnet for Domstolen for manglende gennemførelse af direktiv 97/7/EF (fjernsalg), 97/55/EF (vildledende reklame) og 98/7/EF (forbrugerkredit). Domstolen har ved de fire nedennævnte domme tydeliggjort EU-lovgivningen vedrørende forbrugernes retlige og økonomiske interesser: I sag C-144/99 (Kommissionen mod Nederlandene) fastslog Domstolen, som gav Kommissionen medhold i søgsmålet, at Nederlandene ved ikke at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre fuldstændig gennemførelse i nederlandsk ret af artikel 4, stk. 2, og artikel 5 i direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler havde tilsidesat de forpligtelser, der påhviler medlemsstaten i henhold til det pågældende direktiv: selv om der ikke nødvendigvis kræves lovgivning med henblik på gennemførelsen af et direktiv i hver enkelt medlemsstat, skal de pågældende nationale retsforskrifter imidlertid give en sikker hjemmel for, at direktivet efterleves fuldt ud, at retstilstanden med hjemmel i nævnte retsforskrifter er tilstrækkelig bestemt og klar, og at de af direktivet omfattede sættes i stand til at få fuldt kendskab til deres rettigheder og i givet fald kan håndhæve rettighederne ved de nationale domstole. I sag C-481/99 (Heininger mod Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG), fastslog Domstolen, at direktiv 85/577/EØF om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden fast forretningssted skal fortolkes således, at det finder anvendelse på en realkreditaftale, således at en forbruger, der har indgået en sådan aftale under én af de i direktivets artikel 1 omhandlede omstændigheder, har den fortrydelsesret, der er indført ved direktivets artikel 5. Et lån optaget til finansiering af købet af en lejlighed med sikkerhed i en "Grundschuld" (pant i fast ejendom) på samme beløb er ifølge dommen ikke en "aftale om opførelse, salg eller udlejning af fast ejendom eller aftale om stiftelse af andre rettigheder over fast ejendom", som er undtaget fra direktivet. Domstolens dom i sag C-112/99 (Toshiba Europe GmbH mod Katun Germany GmbH) indeholder de første præciseringer af EU-retten vedrørende sammenlignende reklame: foreligger der sammenlignende reklame, som objektivt sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for varer, når der i et katalog fra en leverandør af reserve dele og forbrugsmaterialer, som anvendes i en maskinproducents produkter, angives de bestillingsnumre (OEM-numre), som producenten benytter for de reservedele og forbrugsmaterialer, som han selv markedsfører? Artikel 3a, stk. 1, litra g), i direktiv 84/450/EØF, som ændret ved direktiv 97/55/EF, skal fortolkes således, at såfremt en maskinproducents bestillingsnumre (OEM-numre) som sådanne udgør karakte ristiske kendetegn i den nævnte bestemmelses forstand, kan en konkurrerende leverandørs anvendelse af disse i sine kataloger kun give ham mulighed for utilbørligt at drage fordel af den hertil knyttede anseelse, såfremt deres angivelse i bevidstheden hos den offentlighed, som reklamen tager sigte på, skaber en associa tion mellem den producent, hvis produkter identificeres, og den konkurrerende leverandør, idet offentligheden overfører omdømmet for producentens produkter til den konkurrerende leverandørs produkter. Ved undersøgelsen af, om denne betingelse er opfyldt, skal der tages hensyn til, hvorledes den anfægtede reklame fremtræder i sin helhed, såvel som til karakteren af den offentlighed, reklamen er rettet imod. I de forenede sager C-541/99 og C-542/99 (Cape Snc. mod Idealservice Srl og Idealservice MN RE Sas mod OMAI Srl) blev det præciseret, at begrebet "forbruger", som defineret i artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, skal fortolkes således, at det udelukkende sigter til fysiske personer. 2.14.7. Underretning om tekniske standarder og forskrifter I henhold til direktiv 98/34/EF skal medlemsstaterne og EØS-landene på forhånd underrette dels hinanden, dels Kommissionen om alle lovforslag, der omhandler tekniske standarder eller forskrifter, for at undgå, at der skabes nye hindringer på det indre marked. De fleste af de klager, Kommissionen modtog i 2001, vedrører sundhedsområdet (herunder levnedsmidler). Der henvises til den mere detaljerede redegørelse i det særlige afsnit om anvendelsen af direktiv 98/34/EF. 2.15. Retlige og indre anliggender 2.15.1. Udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed Med Amsterdam-traktaten blev den nye målsætning om, at EU skal udvikles til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, indskrevet i traktaterne. Den 1. maj 1999 blev der i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors indledt et lovgivningsarbejde med henblik på at få vedtaget de fornødne retsinstrumenter til at opfylde denne målsætning [119]. Der er allerede nu vedtaget flere retsinstrumenter på grundlag af EF-traktatens afsnit IV, som omfatter de områder, der blev lagt ind under EU-kompetencen ved Amsterdam-traktaten, dvs. visum, indre og ydre grænser, asyl og indvandring og samarbejde på det civilretlige område. Kontrollen med anvendelsen af disse retsinstrumenter varetages af EU-institutionerne. Nogle af disse instrumenter træder i stedet for andre, som var vedtaget før Amsterdam-traktatens ikrafttræden på grundlag af afsnit VI i EU-traktaten eller i forbindelse med mellemstatslige aftaler, og som derfor ikke var omfattet af EU's kontrolsystemer. [119] Jf. Kommissionens resultattavle vedrørende fremskridt henimod oprettelsen af et område med frihed, sikker hed og retfærdighed i EU, senest ajourført den 30. maj 2002 (KOM(2002) 261 endelig udg.). Kommissionen gjorde allerede i den 18. beretning om kontrollen med gennemførelsen af EU-retten [120] opmærksom på, at kontrollen med gennemførelsen af de Schengen-regler, der vedrører første søjle [121], foregår i overensstemmelse med principperne i EU-retten, og at tilsidesættelse af disse regler kan udløse en overtrædelsesprocedure. [120] Jf. punkt 2.15.1. [121] Jf. Rådets afgørelse 1999/436/EF af 20. maj 1999 om fastsættelse, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, af retsgrundlaget for hver af de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 17). 2.15.2. Kontrollen med anvendelsen af de retsinstrumenter, der er baseret på afsnit VI i EU-traktaten De foranstaltninger vedrørende politimæssigt og strafferetligt samarbejde, som er nødvendige for at få etableret et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, vedtages på grundlag af afsnit VI i EU-traktaten. EF-traktatens artikel 226 og 227 finder ikke anvendelse i spørgsmål, der vedrører tredje søjle. Det har derfor tidligere været Rådets opgave at kontrollere, at de pågældende rets instrumenter blev gennemført i national ret og anvendt korrekt. Men selv om størsteparten af de seneste retsinstrumenter er vedtaget på grundlag af EU-traktatens afsnit VI, er det også fastsat i traktaten, at Kommissionen skal føre tilsyn med, at de pågældende foranstaltninger gennemføres og anvendes, og at den skal aflægge beretning om gennemførelsen og anvendelsen [122]. Det er en klar forbedring, fordi der på grundlag af beretningen vil kunne iværksættes sanktioner på politisk plan for manglende overholdelse af det pågældende retsinstrument. [122] Jf. f.eks. Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager (EFT L 82 af 22.3.2001). En sådan bestemmelse indgår nu systematisk i forbindelse med rammeafgørelser, der foreslås vedtaget på grundlag af afsnit VI i EU-traktaten. Den 13. december 2001 forelagde Kommissionen en første rapport om Rådets rammeafgørelse af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen (KOM(2001) 371 endelig udg.). 2.15.3. Chartret om grundlæggende rettigheder Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder [123] bekræfter under hensyn til Fællesskabets og Unionens beføjelser og opgaver de rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser. Chartrets status og dets eventuelle indarbejdelse i traktaterne skal behandles af konventet om Europas fremtid. [123] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. På nuværende tidspunkt er chartret ikke et retligt bindende instrument og kan derfor ikke danne grundlag for en overtrædelsesprocedure. Det skal dog understreges, at der kan iværksættes foranstaltninger, der giver mulighed for sanktioner for manglende overholdelse af EU-retten, f.eks. overtrædelsesproceduren, hvor der er tale om overtrædelse af en grundlæggende rettighed, som er omfattet af EF-traktaten som led i de generelle principper for EU-retten. 2.15.4. EU-borgernes ret til at færdes frit i EU EU-borgernes (og deres familiemedlemmers) ret til at færdes frit på medlems staternes område følger direkte af EF-traktaten og er reguleret ved godt en halv snes instrumenter inden for den afledte ret, som gælder for forskellige kategorier af EU-borgere. Anvendelsen af denne afledte ret giver anledning til talrige klager. Kommissionen har, bl.a. for at sikre alle EU-borgere ensartede rettigheder med hensyn til indrejse og ophold uanset status (studerende, arbejdstager, pensionist osv.), gøre det lettere at udøve retten til fri bevægelighed, forenkle EU-lovgivningen og udfylde visse huller i lovgivningen, fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om EU-borgernes og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område [124]. [124] EFT C 270E af 25.9.2001, s. 150. På dette område er det værd at fremhæve en bestemt overtrædelsesprocedure: den 19. september 2001 besluttede Kommissionen at indstævne Tyskland for Domstolen i en sag om udvisning af EU-borgere med begrundelse i hensynet til den offentlige orden. Domstolen, som i flere tilfælde har afgjort præjudicielle spørgsmål om begrænsninger for den frie bevægelighed for personer begrundet i hensyn til den offentlige orden, har nu for første gang fået forelagt en traktatbrudssag på dette felt. Efter omhyggeligt at have undersøgt afgørelserne om udvisning og analyseret Tysklands svar på åbningsskrivelsen og den begrundede udtalelse, fandt Kommissionen, at Tyskland med disse udvisninger har overtrådt forskellige bestemmelser i EF-traktaten og den afledte ret om fri bevægelighed for personer. Overtrædelsen, som både vedrører den tyske lovgivning og den tyske administrative praksis, drejer sig navnlig om de materielle og formelle betingelser, medlemsstaterne skal opfylde i henhold til direktiv 64/221/EØF, når de udviser en person, der er omfattet af EU-retten. Kommissionens beslutning skal ses i forlængelse af dens meddelelse af 19. juli 1999 [125], hvori den gør opmærksom på en række punkter af afgørende betydning for fortolkningen af bestemmelserne i direktiv 64/221/EØF, f.eks. overholdelse af proportionalitetsprincippet, kravet om hensyntagen til alle relevante faktorer ved vurderingen af truslen mod den offentlige orden, problemet med en eventuel sammenhæng i visse lovgivninger mellem en strafferetsdom og udsendelse af landet samt den særlige situation for personer med længerevarende ophold i landet. [125] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om særlige foranstaltninger med hensyn til Unionsborgeres rejse og ophold, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, KOM(1999) 372 endelig udg. 2.16. Budgetspørgsmål Tendensen fra tidligere år i retning af et stigende antal overtrædelsessager er ikke fortsat, idet det samlede antal overtrædelsessager stort set er uændret. 2.16.1. Tidligere indledte procedurer Kommissionen har indstævnet Nederlandene for Domstolen i sagen om afvisning af betaling af skyldige morarenter i henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EØF) nr. 1552/89. Korrekt anvendelse af toldreglerne om EU-transit er en vedvarende kilde til tvister med medlemsstaterne, og Kommissionen har besluttet at indstævne Tyskland for Domstolen for ukorrekt færdigbehandling af angivelser til transit. 2.16.2. Nye procedurer Kommissionen har besluttet at forelægge Domstolen en prøvesag med henblik på løsning af andre sager, der omhandler medlemsstaternes finansielle ansvar for fejl i forbindelse med deres forvaltning af EU's egne indtægter. I det foreliggende tilfælde afviser de danske myndigheder at anerkende deres finansielle ansvar for tab af egne indtægter som følge af en administrativ fejl. Efter at de franske myndigheder har afvist at tilbagebetale moms i forbindelse med anvendelsen af protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, er der fremsendt en begrundet udtalelse til Frankrig. De franske myndigheder har efterfølgende bekræftet at ville imødekomme Kommissionens krav. Kommissionen afventer nu indbetalingen af de skyldige beløb for at kunne henlægge overtrædelsessagen endeligt. 2.17. Personale og administration De overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har indledt i forbindelse med anvendelsen af EU-retten på Fællesskabernes personale, vedrører medlemsstaternes manglende overholdelse af protokollen om Fællesskabernes privilegier og immuniteter og manglende gennemførelse af nationale bestemmelser, der sikrer, at vedtægten for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og ordningen for Fælles skabernes øvrige ansatte anvendes korrekt. Der er ikke indledt nye overtrædelsesprocedurer desangående. 2.18. EU-statistikker Pålidelige EU-statistikker forudsætter, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelse til at fremsende data til Kommissionen om specifikke emner med de tidsintervaller og på de vilkår, som er fastsat på forhånd. Hvad angår anvendelsen af EU-lovgivningen på statistikområdet, er der ikke konstateret problemer, som har resulteret i nye overtrædelsesprocedurer. Det kan oplyses, at der i 2000 indkom en klage over en medlemsstats påståede overtrædelse af EU-retten, navnlig Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (Intrastat) og Rådets afgørelse 96/715/EF om datanet mellem administrationer til brug i forbindelse med statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (Edicom). Efter en gennemgang af substansen i klagen kunne sagen henlægges i 2001. BILAG I Overtrædelser oprindelse >TABELPOSITION> Tabel 1.1. Formodede overtrædelser Oprindelse >TABELPOSITION> Table 1.2. Sager til undersøgelse I kommissionen pr 31 deceæber 2001, efter indledningsår (1) (1) sager under behandling hvor proceduren er indlet gennem fremsendelse hvor klager, tifælde opdaget af Kommissionen selv manglende meddelse. >TABELPOSITION> 1.2. Indledte sager pr. 31/12/2001 efter indleningsår >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 1.3. Sager indledt I 2001 fordelt på medlemstater 1.3.1. Sager opdaget af Kommissionen selv I 2001, efter medlemstater >TABELPOSITION> 1.3.2. Klager modtaget I 2001, efter medlemstater >TABELPOSITION> 1.3.3. Sager indledt I 2001 verdrørende menglende meddelse, efter medlemsstat. (menglende meddelse om foranstaltninger til gennemførelse af direktiver eller om tekniske normer I henhold til direktiv 98/34EF) >TABELPOSITION> 1.3.1. Sager opdaget af Kommissionen selv I 2001, efter medlemstater >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 1.3.2. Klager modtaget I 2001, efter medlemsstaat >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 1.3.3. Sager indledt I 2001 verdrørende manglende meddelse, efter medlemsstat >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 1.4. Sager indledt i 2001, fordelt på sektorer 1.4.1. Sager, Kommissionen indledte på eget initiativ i 2001, fordelt på sektorer >TABELPOSITION> 1.4.2. Modtagne klager i 2001, fordelt på sektorer >TABELPOSITION> 1.4.3. Sager indledt i 2001 på grund af manglende meddelelse, fordelt på sektorer (der er ikke givet meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiver eller om tekniske standarder i henhold til direktiv 98/34/EF) >TABELPOSITION> 1.4.1. Sager, Kommissionen indledte på eget initiativ i 2001, fordelt på sektorer >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 1.4.2. Modtagne klager i 2001, fordelt på sektorer >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 1.4.3. Sager indledt i 2001 på grund af manglende meddelelse, fordelt på sektorer >REFERENCE TIL EN GRAFIK> BILAG II Overtrædelser - efter stadium, retsgrundlag, medlemsstat og sektor Tabel 2.1 Konstaterede overtrædelser - efter stadium og efter medlemsstat >TABELPOSITION> Tabel 2.2. Overtrædelsesprocedurer efter medlemsstat, etape og retsgrundlag >TABELPOSITION> 2.2.1. Åbningsskrivelse fremsendt I 2001, efter retsgrundlag og medlemsstat >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.2.2. Begrundet udtalelse fremsendt I 2001, efter retsgrundlag og medlemsstat >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.2.3. Sagsanlæg I 2001, efter retsgrundlag og medlemsstat >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 2.3. Indledte sager, procedurens stadium pr. 31/12/01, efter medlemsstat >TABELPOSITION> 2.3.1. sager indledt pr. 31/12/01, efter medlemsstathvor overtrædelsesproceduren er indledt, efter medlemsstat >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.3.2. sager, hvor der er fremsendt en begrundet udtalelse pr. 31.12.01 >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.3.3. sager, hvor der er anlagt søgsmål ved Domstolen, efter medlemsstat >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.3.4. 31/12/01 asiat, joissa on aloitettu menettely perustamissopimuksen 228 artiklan nojalla, jäsenvaltioittain >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Table 2.4.Indledte sager pr. 31/12/01, efter sektor >TABELPOSITION> 2.4.1. Sager, hvor der er overtrædelsesproceduren er endledt pr. 31/12/01, efter sektor >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.4.2. Sager pr. 31/12/01 hvor der er fremsendt en begrundet udtalelse >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.4.3. Sager under behandling, hvor der er anlagt søgsmål ved Doæstolen, efter sektor >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.4.4. Sager, hvor proceduren I henhold til traktatens artikel 228 er indledt, efter sektor >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 2.5. Beslutninger om henlæggelse truffet i 2001 >TABELPOSITION> 2.5.1. henlæggelse besluttet i 2001, efter etape >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.5.2 Sager om manglende meddelelse, som er henlagt i 2001, efter etape >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.5.3. Sager, som er henlagt i 2001, efter etape >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 2.6. Beslutninger om henlæggelse >TABELPOSITION> BILAG III Oversigt over overtrædelser af traktater, forordninger og afgørelser/beslutninger LANDBRUG År/nummer : 1994/4466 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF SPANSKE JORDBÆR Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E030 Sagsanlæg - Ref. sag C-1995/265 - Dom af 9/12/1997 År/nummer : 1995/4430 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : SALG AF SPIRITUSHOLDIGE DRIKKE, HVIS NAVN INDEHOLDER ORDET "WHISKY" Retsgrundlag : Forordning 31989R1576 Henlagt i 2001 År/nummer : 1997/2227 Medlemsstat : SPANIEN Emne : UKORREKT ANVENDELSE AF MÆLKEKVOTAORDNINGEN Retsgrundlag : Forordning 31992R3950; Forordning 31993R536 Begrundet udtalelse afsendt den : 07/05/1998 SG(1998)D/03614 År/nummer : 1997/2228 Medlemsstat : ITALIEN Emne : UKORREKT ANVENDELSE AF MÆLKEKVOTAORDNINGEN Retsgrundlag : Forordning 31992R3950; Forordning 31993R0536 Suppl. begr. udtal. afsendt den : 21/12/2001 SG(2001)D/260568 År/nummer : 1999/2073 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : MANGLENDE INDFØRELSE AF DEN INTEGREREDE FORVALTNINGS- OG TILSYNSORDNING Retsgrundlag : Forordning 31992R3508 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 2001/2169 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : REFERENCEMÆNGDE FOR INDFØRSEL AF BANANER Retsgrundlag : Forordning 32001R896 Begrundet udtalelse afsendt den : 22/11/2001 SG(2001)D/260498 BUDGET År/nummer : 1995/2126 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : NEDERLANDSK SMØR Retsgrundlag : Forordning 31990R2252; Forordning 32000R1150 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/2323 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : FÆLLESSKABSFORSENDELSE - OVERSKRIDELSE AF FRISTER Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Afgørelse 31994D0728; Forordning 32000R1150 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/460 År/nummer : 1999/2226 Medlemsstat : SPANIEN Emne : EFTERFØLGENDE INDDRIVELSE, FORSINKET KONSTATERING (FORORDNING 1552/89) Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Forordning 32000R1150 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1999/2227 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : TIR - FORSINKET KONSTATERING Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Forordning 31993R2454; Forordning 32000R1150 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1999/2228 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : BOGFØRING AF TIR-GARANTIERNE Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Forordning 32000R1150 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 2000/2115 Medlemsstat : DANMARK Emne : ADMINISTRATIV FEJL; FINANSIELT ANSVAR Retsgrundlag : Forordning 31989R1552; Afgørelse 31994D728; Forordning 32000R1150 Begrundet udtalelse afsendt den : 06/04/2001 SG(2001)D/287555 År/nummer : 2000/2204 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : AFSLAG PÅ MOMSREFUSION TIL KOMMISSIONEN FOR KØB TIL OFFICIELT BRUG Retsgrundlag : Begrundet udtalelse afsendt den : 20/04/2001 SG(2001)D/288006 KONKURRENCE År/nummer : 1989/0030 Medlemsstat : BELGIEN Emne : STØTTE TIL IDEALSPUN/BEAULIEU Retsgrundlag : EF-traktaten 197A228; Afgørelse 31984D0508 Henlagt i 2001 År/nummer : 1999/2129 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : RABATORDNING FOR LANDINGSGEBYRER I DE PORTUGISISKE LUFTHAVNE - BESLUTNING ART. 86, STK. 3 Retsgrundlag : EF-traktaten 197A249; Beslutning 31999D0199 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 UDDANNELSE OG KULTUR År/nummer : 1998/2308 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : DISKRIMINATION MHT. ADGANG TIL ØSTRIGSKE UNIVERSITETER FOR STUDERENDE FRA MEDLEMSLANDENE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A149; EF-traktaten 197A150 Begrundet udtalelse afsendt den : 17/01/2002 SG(2002)D/260409 År/nummer : 1999/4020 Medlemsstat : BELGIEN Emne : DISKRIMINATION MHT. ADGANG TIL UNIVERSITETS- STUDIER FOR STUDERENDE MED STUDENTEREKSAMEN Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A149; EF-traktaten 197A150 Begrundet udtalelse afsendt den : 23/10/2001 SG(2001)260407 ØKONOMI OG FINANS År/nummer : 1994/2210 Medlemsstat : ITALIEN Emne : RESTRIKTIONER VEDRØRENDE UDENLANDSKE INVESTERINGER I PRIVATE SELSKABER Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056 Henlagt i 2001 År/nummer : 1994/5075 Medlemsstat : BELGIEN Emne : KAPITALENS FRIE BEVÆGELIGHED - TEGNING AF LÅN UDTRYKT I DM Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A056; EF-traktaten 197A058 Henlagt i 2001 År/nummer : 1995/4372 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : KAPITALENS FRIE BEVÆGELIGHED - OPHOLDSRET Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A048; EF-traktaten 197A049; EF-traktaten 197A056 Begrundet udtalelse afsendt den :29/05/1998 SG(1998)D/04257 År/nummer : 1995/4535 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : RESTRIKTIONER PÅ ERHVERVELSE AF FAST EJENDOM Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A049; EF-traktaten 197A056 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/2288 Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE Emne : PRIVATISERING - SÆRLIG ANDEL I BRITISH AIRPORTS AUTHORITY PLC. Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 57E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/098 År/nummer : 1998/2289 Medlemsstat : SPANIEN Emne : PRIVATISERING - SÆRLIGE BEFØJELSER I PRIVATISEREDE SELSKABER Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056 Sagsanlæg - Ref. sag C-2000/463 År/nummer : 1998/4083 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : MANGLENDE OVERHOLDELSE AF PROPORTIONALITETS- PRINCIPPET VED ANVENDELSEN AF TOLDSANKTIONER Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E073; EF-traktaten 197A056 Begrundet udtalelse afsendt den : 27/07/2001 SG(2001)D/290494 År/nummer : 2000/2064 Medlemsstat : BELGIEN Emne : BEGRÆNSNINGER I PENSIONSFONDES INVESTERINGSVIRKSOMHED Retsgrundlag : EF-traktaten 197A056 Begrundet udtalelse afsendt den : 31/05/2001 SG(2001)D/288850 BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK År/nummer : 1989/0457 Medlemsstat : BELGIEN Emne : FINANSIERING AF STUDIER - FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUNDLAG AF NATIONALITET Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A151 Henlagt i 2001 År/nummer : 1993/4738 Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE Emne : UDVISNING AF EN EU-ARBEJDSTAGERS ÆGTEFÆLLE, DER IKKE ER EU-STATSBORGER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039 Henlagt i 2001 År/nummer : 1993/4947 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : GENEREL PÅLÆGNING AF BIDRAG TIL DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER FOR GRÆNSEARBEJDERE Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E048; EØF-traktaten 157E051; Forordning 31971R1408 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 09/02/2001 SG(2001)D/286053 År/nummer : 1995/4831 Medlemsstat : BELGIEN Emne : OPKRÆVNING AF BIDRAG TIL DE SOCIALE SIKRINGSYDELSER I FORBINDELSE MED BELGISKE PENSIONER Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E051; EØF-traktaten 157E235; Forordning 31971R1408; Retspraksis 61983J0275 Henlagt i 2001 År/nummer : 1996/2208 Medlemsstat : ITALIEN Emne : DISKRIMINERING AF UDENLANDSKE SPROGLEKTORER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A010; EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612 Sagsanlæg - Ref. sag C-1999/212 - dom af 26/06/2001 År/nummer : 1996/4516 Medlemsstat : DANMARK Emne : RESTRIKTIONER FOR EN GRÆNSEARBEJDERS ANVENDELSE AF BIL, BL.A. TIL ERHVERVSFORMÅL Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A049; Retspraksis 61986J0127; Retspraksis 61993J0415 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1996/4558 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : BIDRAG TIL DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER I FORBINDELSE MED GRÆNSEARBEJDERE Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E051; Forordning 31971R1408 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 09/02/2001 SG(2001)D/286051 År/nummer : 1997/4182 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : BIDRAG TIL KUNSTLERZOZIALVERSICHERUNG Retsgrundlag : EØS-traktaten 157E051; EØF-traktaten 157E052; EØF-traktaten 157E059; Forordning 31971R1408 Henlagt i 2001 År/nummer : 1996/4627 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : DEN OFFENTLIGE SEKTOR - UNDERVISNING - ANERKENDELSE AF ERHVERVSERFARING - DISKRIMINATION PÅ GRL. AF NATIONALITET Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0015; Retspraksis 61996J0187 Begrundet udtalelse afsendt den : 23/04/2001 SG(2001)D/288037 År/nummer : 1997/4378 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : PENSIONSKUMULERING FOR TJENESTEMAND MED OVERENSKOMSTFASTSAT PENSION Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A042; Retspraksis 61992J0031; Retspraksis 61993J0443 Begrundet udtalelse afsendt den : 28/01/1999 SG(1999)D/708 År/nummer : 1997/4962 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : BEREGNING AF PENSIONER I TILFÆLDE AF FRIVILLIGE BIDRAG Retsgrundlag : EF-traktaten 197A042; Forordning 31971R1408 Begrundet udtalelse afsendt den : 03/04/2000 SG(2000)D/102765 År/nummer : 1998/2281 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : MANGLENDE ANERKENDELSE AF ANCIENNITET ERHVERVET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT INDEN FOR DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0015; Retspraksis 61996J0187 Begrundet udtalelse afsendt den : 02/05/2000 SG(2000)A/05607 År/nummer : 1998/2301 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : MANGLENDE ANERKENDELSE AF ANCIENNITET ERHVERVET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT INDEN FOR DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0015; Retspraksis 61996J0187 Begrundet udtalelse afsendt den : 10/08/1999 SG(1999)D/6515 År/nummer : 1998/2302 Medlemsstat : BELGIEN Emne : MANGLENDE ANERKENDELSE AF ANCIENNITET ERHVERVET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT INDEN FOR DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0015; Retspraksis 61996J0187 Begrundet udtalelse afsendt den : 28/02/2000 SG(2000)D/101871 År/nummer : 1998/2303 Medlemsstat : IRLAND Emne : MANGLENDE ANERKENDELSE AF ANCIENNITET ERHVERVET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT INDEN FOR DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; Forordning 31968R1612; Retspraksis 61996J0015; Retspraksis 61996J0187 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1998/4014 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : UDFØRSEL AF ARBEJDSLØSHEDSUNDERSTØTTELSE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A042; Forordning 31971R1408 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/311 År/nummer : 1998/4499 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : UDGIFTER TIL OPHOLDSTILLADELSE OG KRAV OM ARBEJDSTILLADELSE Retsgrundlag : Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/4579 Medlemsstat : LUXEMBOURG Emne : ANMODNING OM DET LOVFÆSTEDE TILLÆG, DER GIVER RET TIL GARANTERET MINIMUMSINDKOMST Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E052; Forordning 31968R1612 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/299 År/nummer : 1998/4846 Medlemsstat : BELGIEN Emne : UDBETALING AF FAMILIEYDELSE UNDERLAGT BOPÆLSKRAV Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E048; EØF-traktaten 157E051; Forordning 31968R1612; Forordning 31971R1408 Begrundet udtalelse afsendt den : 05/11/2001 SG(2001)D/260453 År/nummer : 1999/4115 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : VALGBARHED FOR STATSBORGERE FRA TREDJELANDE TIL BEDRIFTSRÅD Retsgrundlag : Forordning 31968R1612; Beslutning 31980D0001 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/465 År/nummer : 1999/4399 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : GODTGØRELSE AF UDGIFTER TIL LÆGELIGE YDELSER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030; Retspraksis 61995J0120 Begrundet udtalelse afsendt den : 16/10/2000 SG(2000)D/107557 År/nummer : 1999/4968 Medlemsstat : IRLAND Emne : ADGANG TIL BESKÆFTIGELSE - DEN OFFENTLIGE SEKTOR Retsgrundlag : EF-traktaten 197E039 Begrundet udtalelse afsendt den : 21/12/2001 SG(2001)D/260688 År/nummer : 1999/5307 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : MINDSTELØN Retsgrundlag : Begrundet udtalelse afsendt den : 02/04/2001 SG(2001)D/287358 VIRKSOMHEDER År/nummer : 1995/4580 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : LÆGEMIDDELPRISER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 23/09/1997 SG(1997)D/07834 År/nummer : 1998/4675 Medlemsstat : ITALIEN Emne : MUSEUM I VENEDIG (DOGEPALADSET) - FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUNDLAG AF NATIONALITET Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E006; EØF-traktaten 157E059; EF-traktaten 197A012; EF- traktaten 197A046 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/388 MILJØ År/nummer : 1994/4734 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : AFFALD - OVERFØRSEL AF HUSHOLDNINGSAFFALD Retsgrundlag : Forordning 31993R0259 Henlagt i 2001 År/nummer : 1997/4878 Medlemsstat : ITALIEN Emne : LUFT - FORORDNING 2037/2000, OZONNEDBRYDENDE STOFFER Retsgrundlag : Forordning 31994R3093; Forordning 32000R2037 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/07/2001 SG(2001)D/290450 År/nummer : 1998/4423 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : NATUR - AFG. 83/101, PROTOKOL OM BESKYTTELSE MIDDELHAVET, FORURENING AF ETANG DE BERRE Retsgrundlag : Afgørelse 31983D0101 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 2000/2105 Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE Emne : STRÅLING - BORTSKAFFELSE AF RADIOAKTIVT AFFALD - JASON-REAKTOREN Retsgrundlag : EURATOM-traktaten 157A37 Begrundet udtalelse afsendt den : 21/12/2001 SG(2001)D/260718 År/nummer : 2000/2316 Medlemsstat : LUXEMBOURG Emne : VIRKNING - HØJSPÆNDINGSLEDNING WECKER/POTACHBERG (TRAKTATENS ART. 10) Retsgrundlag : EF-traktaten 197A010 Henlagt i 2001 FISKERI År/nummer : 1984/0445 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : FISKERI; MANGELFULD KONTROL MED OVERHOLDELSEN AF TEKNISKE BEVARINGSFORANSTALTNINGER Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E171; Forordning 31982R2057; Forordning 31983R0171 2. sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1989/2109 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : BETINGELSER FOR REGISTRERING OG/ELLER FLAGFØRING FOR FISKEFARTØJER Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E007; EØF-traktaten 157E030; EØF-traktaten 157E034; EØF- traktaten 157E052; EF-traktaten 197A012; EF- traktaten 197A043 Henlagt i 2001 År/nummer : 1990/0384 Medlemsstat : SPANIEN Emne : KRAV TIL FISKERFARTØJER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A029 Begrundet udtalelse afsendt den : 05/04/2000 SG(2000)D/102880 År/nummer : 1990/0418 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1988 Retsgrundlag : Forordning 31983R0170; Forordning 31987R2241; Forordning 31987R3977 Sagsanlæg - Ref. sag C-1999/333 - dom af 01/02/2001 År/nummer : 1992/2256 Medlemsstat : SPANIEN Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE Retsgrundlag : Forordning 31983R0170; Forordning 31987R2241; Forordning 31989R4047 Begrundet udtalelse afsendt den : 08/07/1997 SG(1997)D/05307 År/nummer : 1992/4211 Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE Emne : OMSTÆNDIGHEDER OMKRING TILDELINGEN AF FISKEKVOTER I 1992 Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E007; EØF-traktaten 157E052; EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A228; Forordning 31983R0173 Henlagt i 2001 År/nummer : 1993/2219 Medlemsstat : DANMARK Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE (1990) Retsgrundlag : Forordning 31983R0170; Forordning 31987R2241; Forordning 31989R4047 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1998/2255 Medlemsstat : BELGIEN Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996 Retsgrundlag : Forordning 31983R2807; Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3364; Forordning 31995R3074 Begrundet udtalelse afsendt den : 31/07/2001 SG(2001)D/290613 År/nummer : 1998/2258 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996 Retsgrundlag : Forordning 31983R2807; Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3364; Forordning 31995R3074 Begrundet udtalelse afsendt den : 05/11/2001 SG(2001)D/260455 År/nummer : 1998/2260 Medlemsstat : FINLAND Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996 Retsgrundlag : Forordning 31983R2807; Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3362; Forordning 31994R3366; Forordning 31994R3370; Forordning 31995R3074 Begrundet udtalelse afsendt den : 29/12/2000 SG(2000)D/109694 År/nummer : 1998/2261 Medlemsstat : IRLAND Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996 Retsgrundlag : Forordning 31983R2807;Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3362; Forordning 31995R3074 Begrundet udtalelse afsendt den : 12/03/2001 SG(2001)D/286715 År/nummer : 1998/2262 Medlemsstat : SVERIGE Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996 Retsgrundlag : Forordning 31983R2807;Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3364; Forordning 31995R3074 Begrundet udtalelse afsendt den : 20/02/2001 SG(2001)D/286311 År/nummer : 1998/2264 Medlemsstat : DANMARK Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE - OVERFISKNING 1995 OG 1996 Retsgrundlag : Forordning 31983R2807;Forordning 31993R2847; Forordning 31994R3362; Forordning 31995R3074 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1999/2279 Medlemsstat : IRLAND Emne : MANGLENDE OVERHOLDELSE AF GENNEMFØRELSES- FRISTERNE FOR DET SATELLITBASEREDE FARTØJSOVERVÅGNINGSSYSTEM (VMS) Retsgrundlag : Forordning 31993R2847 Henlagt i 2001 År/nummer : 1999/2284 Medlemsstat : SPANIEN Emne : MANGLENDE OPFYLDELSE AF KONTROLFORPLIGTELSE (OVERFISKNING 1997) Retsgrundlag : Forordning 31992R3760; Forordning 31993R2847; Forordning 31997R406 Begrundet udtalelse afsendt den : 13/11/2001 SG(2001)D/260473 År/nummer : 2000/2048 Medlemsstat : ITALIEN Emne : MANGLENDE OVERHOLDELSE AF GENNEMFØRELSES- FRISTEN FOR VMS Retsgrundlag : Forordning 32847R1993 Begrundet udtalelse afsendt den : 05/02/2001 SG(2001)D/285887 År/nummer : 2000/2049 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : MANGLENDE OVERHOLDELSE AF GENNEMFØRELSES- FRISTEN FOR VMS Retsgrundlag : Forordning 32847R1993 Begrundet udtalelse afsendt den : 05/02/2001 SG(2001)D/285889 RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER År/nummer : 1996/2033 Medlemsstat : FINLAND Emne : ADGANG TIL VISSE TERRITORIALE OMRÅDER I FINLAND, DER KRÆVER SÆRLIG BEMYNDIGELSE FOR UDLÆNDINGE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A018 Henlagt i 2001 DET INDRE MARKED År/nummer : 2000/4366 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : DEH - RAMMEAFTALE DEP 490 Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A049 Henlagt i 2001 År/nummer : 1991/0555 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : KRAV OM STEMPEL VEDRØRENDE ANSVAR FOR INDFØRSEL AF VARER AF ÆDELMETALLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Sagsanlæg - Ref. sag C-2000/084 - dom af 14/06/2001 År/nummer : 1992/2085 Medlemsstat : IRLAND Emne : IMPORT AF ARBEJDER I ÆDELMETAL Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Sagsanlæg - Ref. sag C-1999/030 - dom af 21/06/2001 År/nummer : 1992/2222 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : OPLAGRING OG MARKEDSFØRING AF OLIEPRODUKTER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Sagsanlæg - Ref. sag C-1998/398 - dom af 25/10/2001 År/nummer : 1993/2222 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : TILBEREDNINGER PÅ GRUNDLAG AF FOIE GRAS Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030 Henlagt i 2001 År/nummer : 1994/2150 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : ENZYMPRÆPARATER I VISSE FØDEVARER OG DRIKKEVARER TIL MENNESKELIGT KONSUM Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030 Begrundet udtalelse afsendt den : 15/05/1998 SG(1998)D/03853 År/nummer : 1994/2201 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : FOLKESUNDHED - KRAV OM REGISTRERING AF REAGENSER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030 Henlagt i 2001 År/nummer : 1994/4075 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : AFSLAG PÅ ANMODNING OM TILLADELSE TIL INDFØRSEL AF LEVNEDSMIDLER, DER ER BERIGET MED VITAMINER OG JERN Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1994/4883 Medlemsstat : ITALIEN Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF IKKE-ALKOHOLHOLDIGE DRIKKEVARER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/420 År/nummer : 1994/5125 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF VITAMINISEREDE LEVNEDSMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1995/2037 Medlemsstat : BELGIEN Emne : MÆRKNING AF LEVNEDSMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1995/2175 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : GUMMIMATERIALER OG GUMMIGENSTANDE I KONTAKT MED FØDEVARER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1995/2176 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : TEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER ANVENDT VED FREMSTILLINGEN AF FØDEVARER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 27/03/1998 SG(1998)D/02456 År/nummer : 1995/2283 Medlemsstat : SPANIEN Emne : LOVGIVNING OM MESSER OG UDSTILLINGER - DEN SELVSTYRENDE REGION EXTREMADURA Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A049 Henlagt i 2001 År/nummer : 1996/4208 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : DRIKKE MED VITAMINTILSÆTNING (ENERGY DRINKS) Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/10/1998 SG(1998)D/8993 År/nummer : 1996/4609 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : HINDRINGER FOR MARKEDSFØRING AF KOSTTILSKUD Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Suppl. begr. udtal. afsendt den : 26/07/2001 SG(2001)D/290372 År/nummer : 1996/4808 Medlemsstat : BELGIEN Emne : PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1997/2060 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : BESTEMMELSER AF 24.5.96 OM TILSÆTNING AF MIKROFØDEMIDLER I LEVNEDSMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Sagsanlæg : Afgørelse du 20/12/2001 År/nummer : 1997/2261 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : ETIKETTERING AF ALKOHOLFRIE DRIKKEVARER (ANBEFALET SALGSPRIS) Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 28/04/1999 SG(1999)D/02845 År/nummer : 1997/4118 Medlemsstat : BELGIEN Emne : HINDRINGER FOR MARKEDSFØRING AF HJÆLPEMIDLER FOR HANDICAPPEDE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1997/4239 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : BESLAGLÆGGELSE AF RESERVEDELE UNDER - FORSENDELSE - PROBLEMER MED FORFALSKNING Retsgrundlag: : EF-traktaten 197A028 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 21/12/2001 SG(2001)D/260502 År/nummer : 1997/4418 Medlemsstat : ITALIEN Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF MARITIMT UDSTYR Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E030; EF-traktaten 197A028 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/455 År/nummer : 1997/4419 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : HINDRING FOR MARKEDSFØRING AF PRODUKTER TIL BEHANDLING AF VAND I SVØMMEBASSINER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 23/11/1998 SG598)D/10966 År/nummer : 1997/4579 Medlemsstat : ITALIEN Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF SPECIELLE LEVNEDSMIDLER TIL SPORTSFOLK Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030 Sagsanlæg (afgørelse) År/nummer : 1998/2199 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : GODKENDELSESPROCEDURE FOR KOSTTILSKUD Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/4032 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : HINDRINGER FOR IMPORT AF FARMACEUTISKE PRODUKTER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/01/2000 SG(2000)D/100918 År/nummer : 1998/4387 Medlemsstat : SPANIEN Emne : FORBUD MOD REGISTRERING OG FØRING AF MOTORCYKEL MED PÅHÆNGSVOGN Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E030; EF-traktaten 197A018; EF-traktaten 197A028; EF- traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 17/02/2000 SG(2000)D/101586 År/nummer : 1998/4977 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : PARALLELIMPORT AF PLANTESUNDHEDSPRODUKTER- EØF-TRAKTATENS ART. 30-36 Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/4978 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : IMPORT AF GENERISKE PLANTEBESKYTTELSESMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/5023 Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE Emne : FRIST FOR PARALLELIMPORT AF PESTICIDER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 23/10/2001 SG(2001)260341 År/nummer : 1998/5024 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : FORBUD MOD MARKEDSFØRING AF HAMPPRODUKTER(BEKLÆDNING, SKO, SMYKKER) Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/5043 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : IMPORT AF HOMØOPATISKE LÆGEMIDLER TIL PERSONLIG BRUG Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 23/10/2001 SG(2001)260325 År/nummer : 1998/5128 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : IMPORT AF LÆGEMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 22/10/1999 SG(99)D/08409 År/nummer : 1998/5130 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : FORSKRIFTER OM VEJSKILTE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 24/01/2000 SG(2000)D/100732 År/nummer : 1999/4016 Medlemsstat : DANMARK Emne : HINDRING FOR MARKEDSFØRING AF EN VITAMINDRIK Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E030 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/192 År/nummer : 1999/4017 Medlemsstat : IRLAND Emne : PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 24/01/2001 SG(2001)D/285417 År/nummer : 1999/4056 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : IMPORT AF LÆGEMIDLER - KOPI AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 29/12/2000 SG(2000)D/109668 År/nummer : 1999/4060 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : INDFØRSEL AF CAMPINGBIL - TYPEGODKENDELSESATTEST Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1999/4134 Medlemsstat : SPANIEN Emne : HINDRINGER FOR SAMHANDELEN / DEN SPANSKE LOVGIVNING VEDRØRENDE KLORVAND Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/358 År/nummer : 1999/4321 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : IMPORT AF LÆGEMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 13/06/2000 SG(2000)D/104140 År/nummer : 1999/4426 Medlemsstat : SVERIGE Emne : PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 30/01/2001 SG(2001)D/285590 År/nummer : 1999/4515 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : MARKEDSFØRING AF ARBEJDER AF ÆDELMETAL Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 19/09/2001 SG(2001)D/291489 År/nummer : 1999/4675 Medlemsstat : BELGIEN Emne : GODTGØRELSE AF UDGIFTER TIL MEDICINSKE APPARATER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 08/11/2000 SG(2000)D/108185 År/nummer : 1999/4826 Medlemsstat : FINLAND Emne : VITAMINTILSKUD "PLUS TABS" Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 08/11/2000 SG(2000)D/108187 År/nummer : 1999/5021 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : MEDICINSK UDSTYR Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : : 07/03/2001 SG(2001)D/286633 År/nummer : 1999/5257 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : INDREGISTRERING - ANERKENDELSE AF EF-OVERENSSTEMMELSESCERTIFIKAT Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 21/12/2001 SG(2001)D/260500 År/nummer : 2000/2016 Medlemsstat : ITALIEN Emne : TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR KASSEAPPARATER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 23/10/2001 SG(2001)260356 År/nummer : 2000/2230 Medlemsstat : SPANIEN Emne : BETEGNELSEN "KLAR TUN" - INGEN KLAUSUL OM GENSIDIG ANERKENDELSE Retsgrundlag : EURATOM-traktaten 157A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 16/05/2001 SG(2001)D/288563 År/nummer : 2000/4091 Medlemsstat : LUXEMBOURG Emne : ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM PRISER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 21/12/2001 SG(2001)D/260698 År/nummer : 2000/4397 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : TYPEGODKENDELSE AF SANITETSRØR - MANGLENDE ANERKENDELSE AF CERTIFIKATER UDSTEDT I D Retsgrundlag : EURATOM-traktaten 157A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 16/05/2001 SG(2001)D/288565 År/nummer : 1990/0388 Medlemsstat : SPANIEN Emne : RESTRIKTIONER FOR TURISTFØRERES UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A010; EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Sagsanlæg - Ref. sag C-1992/375, dom af 22/03/1994 År/nummer : 1993/4448 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : AUKTIONSSALG - AUKTIONSLEDERES MONOPOL Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Henlagt i 2001 År/nummer : 1993/4893 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : ANERKENDELSE AF BRITISK EKSAMENSBEVIS BADEN-WURTTEMBERG Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 30/01/2001 SG(2001)D/285586 År/nummer : 1995/4302 Medlemsstat : BELGIEN Emne : AFVISNING AF ANMODNING OM OPTAGELSE I ARKITEKTSAMMENSLUTNINGEN I LIÈGE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A047 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1996/4407 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : TILLADELSE TIL AT BENYTTE AKADEMISKE TITLER, DER ER ERHVERVET I ANDRE MEDLEMSSTATER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043 Begrundet udtalelse afsendt den : 29/12/2000 SG(2000)D/109658 År/nummer : 1997/4569 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : FORBUD FOR VIRKSOMHEDER MOD AT EJE EN OPTIKERFORRETNING Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043 Begrundet udtalelse afsendt den : 24/01/2001 SG(2001)D/285378 År/nummer : 1998/4293 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : ETABLERINGSRET FOR SPECIALLÆGER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043 Begrundet udtalelse afsendt den : 27/12/1999 SG(1999)D/10867 År/nummer : 1998/5041 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : ANMODNING OM ANERKENDELSE AF ET ITALIENSK FARMACEUTISK EKSAMENSBEVIS Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043 Begrundet udtalelse afsendt den : 24/01/2001 SG(2001)D/285366 År/nummer : 1999/4512 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : SOCIALSIKRINGSORDNING/LÆGER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043 Begrundet udtalelse afsendt den : 21/12/2001 SG52001)D/260700 År/nummer : 1994/2146 Medlemsstat : ITALIEN Emne : LOVGIVNINGSMÆSSIGE HINDRINGER FOR FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER VEDRØRENDE RENGØRING Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Henlagt i 2001 År/nummer : 1994/4441 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : KONKURRENCESTRIDIG PRAKSIS - ARBEJDER UNDER VANDET Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Henlagt i 2001 År/nummer : 1992/4643 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : PLIGT TIL AT ETABLERE ET DATTERSELSKAB I TYSKLAND Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 12/11/1997 SG(1997)D/09388 År/nummer : 1993/2300 Medlemsstat : ITALIEN Emne : RESTRIKTIONER FOR UDØVELSE AF VIRKSOMHED SOM FÆRDSELSKONSULENTER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A012; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Sagsanlæg - Ref. sag C-1999/263, dom af 29/05/2001 År/nummer : 1994/4337 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : FORBUD MOD REKLAMEKAMPAGNE FOR SALG AF CD'ER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028; EF-traktaten 197A030; EF-traktaten 197A049 Henlagt i 2001 År/nummer : 1994/4855 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : ANVENDELSE AF "EVIN"-LOVEN Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1994/4903 Medlemsstat : BELGIEN Emne : PLIGT TIL AT BETALE ÅRSAFGIFTER FOR BELGISKE PATENTER GENNEM EN BELGISK BEFULDMÆGTIGET Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 29/11/2000 SG(2000)D/108823 År/nummer : 1995/2068 Medlemsstat : ITALIEN Emne : DISKRIMINERENDE RESTRIKTIONER FOR PRIVAT VAGTVIRKSOMHED Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Sagsanlæg - Ref. sag C-1999/283, dom af 31/05/2001 År/nummer : 1995/2105 Medlemsstat : BELGIEN Emne : RESTRIKTIONER FOR VIRKSOMHEDER PÅ OMRÅDET PRIVAT SIKKERHED Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 15/09/2000 SG(2000)D/106741 År/nummer : 1995/4563 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : STATSBORGERE FRA TREDJELANDE: BEGRÆNSNINGER I FRI UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 07/08/1998 SG(1998)D/06915 År/nummer : 1995/4687 Medlemsstat : BELGIEN Emne : ARBEJDSTAGERE DER IKKE ER FRA FÆLLESSKABET: REGISTRERING SOM IVÆRKSÆTTERE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 09/09/1998 SG(1998)D/07562 År/nummer : 1996/2246 Medlemsstat : ITALIEN Emne : LOVGIVNINGSMÆSSIGE HINDRINGER FOR UDØVELSE AF VIRKSOMHED SOM VARESPEDITØR Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 21/12/2001 SG(2001)D/260665 År/nummer : 1997/4388 Medlemsstat : BELGIEN Emne : BONUSORDNING MED HENBLIK PÅ FASTHOLDELSE AF KUNDEKREDSEN Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 01/08/2000 SG(2000)D/105662 År/nummer : 1997/4533 Medlemsstat : LUXEMBOURG Emne : BOPÆLSPLIGT FOR PATENTAGENT Retsgrundlag : EF-traktaten 197A43; EF-traktaten 197A49 Sagsanlæg - Ref. sag C/2001/478 År/nummer : 1997/4642 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER OG UDSTATIONERING AF MEDARBEJDERE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 25/07/2001 SG(2001)D/290290 År/nummer : 1998/2002 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 29/12/2000 SG(2000)D/109660 År/nummer : 1998/2003 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER Retsgrundlag : EF-traktaten 197049 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/150 År/nummer : 1998/2006 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER Retsgrundlag : EF-traktaten 197043; EF-traktaten 197049 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1998/2011 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : ANSÆTTELSE AF KUNSTNERE GENNEM PRIVATE BUREAUER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/01/2000 SG(2000)D/100908 År/nummer : 1998/2038 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/2040 Medlemsstat : IRLAND Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1998/2055 Medlemsstat : ITALIEN Emne : HINDRINGER FOR UDFØRELSE AF TJENESTEYDELSER - AGENTER FOR UDENLANDSKE PATENTER Retsgrundlag : EF-traktaten 1970049 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/131 År/nummer : 1998/4047 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : HINDRINGER FOR HANDEL MED KATALOGER VEDRØRENDE AUKTIONSSALG Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/4137 Medlemsstat : BELGIEN Emne : KOMMUNALSKAT PÅ PARABOLANTENNER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/05/1999 SG(1999)D/03803 År/nummer : 1998/5097 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : BETINGELSER FOR ET LABORATORIUMS GRÆNSE- OVERSKRIDENDE AKTIVITET Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049;EF-traktaten 197A10 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/496 År/nummer : 1999/4064 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : MANGLENDE OVERHOLDELSE AF PRINCIPPET OM LIGELØN PÅ SYGEHUSE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A039; EF-traktaten 197A049;EF-traktaten 197A050; EF- traktaten 197A06 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1999/4511 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : KONCESSION PÅ KULMINER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043 Begrundet udtalelse afsendt den : 03/10/2001 SG(2001)D/260280 År/nummer : 1999/4615 Medlemsstat : ITALIEN Emne : INGENIØRKONTORERS DELTAGELSE I VISSE KATEGORIER AF UDBUD Retsgrundlag : EF-traktaten 197049 Begrundet udtalelse afsendt den : 30/04/2001 SG(2001)D/288216 År/nummer : 1998/4114 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : FRI ETABLERINGSRET OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 12/09/2000 SG(2000)D/106692 År/nummer : 1999/4238 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : INVESTERINGSFORENINGER - VÆRDIPAPIRER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049; EF-traktaten 197A056 Begrundet udtalelse afsendt den : 08/11/2000 SG(2000)D/108191 SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE År/nummer : 1997/2117 Medlemsstat : SPANIEN Emne : RETSFORSKRIFTER OM BSE (KOGALSKAB) Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E005; Beslutning 31992D0562; Beslutning 31994D0381; Beslutning 31994D0382; Beslutning 31996D0449 Henlagt i 2001 BESKATNING OG TOLDUNION År/nummer : 1984/0342 Medlemsstat : BELGIEN Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950 Begrundet udtalelse afsendt den : 25/07/1985 SG(1985)D/9543 År/nummer : 1984/0343 Medlemsstat : DANMARK Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950 Begrundet udtalelse afsendt den : 25/07/1985 SG(1985)D/9545 År/nummer : 1984/0344 Medlemsstat : DET FORENEDE KONGERIGE Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950 Begrundet udtalelse afsendt den : 25/07/1985 SG(1985)D/9547 År/nummer : 1984/0345 Medlemsstat : ITALIEN Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT Retsgrundlag : EF-traktaten 197A026; EF-traktaten 197A286; Forordning 31968R0950 Begrundet udtalelse afsendt den : 25/07/1985 SG(1985)D/9549 År/nummer : 1984/0346 Medlemsstat : LUXEMBOURG Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950 Begrundet udtalelse afsendt den : 25/07/1985 SG(1985)D/9551 År/nummer : 1984/0347 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT Retsgrundlag : EØF-traktaten 157E009; EØF-traktaten 157E028; Forordning 31968R0950 Begrundet udtalelse afsendt den : 25/07/1985 SG(1985)D/9553 År/nummer : 1986/0126 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT Retsgrundlag : EF-traktaten 197A023; EF-traktaten 197A026;Forordning 31968R0950 Begrundet udtalelse afsendt den : 02/05/1990 SG(1990)D/21649 År/nummer : 1990/0078 Medlemsstat : SPANIEN Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT Retsgrundlag : EF-traktaten 197A026; Forordning 31987R2658 Begrundet udtalelse afsendt den : 31/12/1992 SG(1992)D/19475 År/nummer : 1990/0079 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : TOLDFRI INDFØRSEL AF MATERIEL, DER IKKE ER SPECIFIKT MILITÆRT Retsgrundlag : EF-traktaten 197A026; Forordning 31987R2658 Begrundet udtalelse afsendt den : 20/01/1993 SG(1993)D/00940 År/nummer : 1995/2238 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : FREMVISNING FOR TOLDFORVALTNINGEN Retsgrundlag : Forordning 31992R2913 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/4667 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : GEBYR FOR VITTERLIGHEDSPÅTEGNING AF FAKTURAER FOR INDFØRSEL AF EF- LÆGEMIDLER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A025 Sagsanlæg - udsættelse : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1999/2025 Medlemsstat : SPANIEN Emne : TOLD - FRIST FOR INDDRIVELSE AF TOLDSKYLD Retsgrundlag : Forordning 31992R2913 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 2000/2009 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : PILOTER PÅ MINDRE FLYVEMASKINER - PLIGT TIL AT LANDE I EN LUFTHAVN MED TOLDKONTOR Retsgrundlag : EF-traktaten 197A023; EF-traktaten 197A025;Forordning 31991R3925 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/07/2001 SG(2001)D/290382 År/nummer : 2000/4421 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : AFGIFTER, DER OPKRÆVES VED LYSTFARTØJERS ANKOMST TIL GRÆSKE FARVANDE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A023; EF-traktaten 197A025;EF-traktaten 197A090; EF- traktaten 197A133 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/07/2001 SG(2001)D/290376 År/nummer : 1991/0779 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : BESKATNING AF BRUGTE BILER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 18/09/2000 SG(2000)D/106783 År/nummer : 1992/5125 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : FORSKELSBEHANDLING MED HENSYN TIL BESKATNING AF BILER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090 Henlagt i 2001 År/nummer : 1995/4988 Medlemsstat : ØSTRIG Emne : REGISTRERINGSAFGIFT - FORSKELSBEHANDLING AF KØRETØJER FRA ANDRE MEDLEMSSTATER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1996/2244 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : BESKATNING AF BRUGTE BILER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A028 Begrundet udtalelse afsendt den : 09/11/1999 SG(1999)D/08917 År/nummer : 1996/4748 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : FORSKELSBEHANDLING MED HENSYN TIL BESKATNING AF BILER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090 Sagsanlæg - udsættelse : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1997/4309 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : AFGIFT PÅ UDSKÆRING OG OPSAMLING AF SLAGTERIAFFALD Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090 Begrundet udtalelse afsendt den : 18/09/2000 SG(2000)D/106791 År/nummer : 1997/4487 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : IMPORTAFGIFT PÅ KØRETØJER MED STOR MOTORKRAFT Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090 Henlagt i 2001 År/nummer : 1999/4452 Medlemsstat : SVERIGE Emne : DISKRIMINERENDE BESKATNING AF VIN I FORHOLD TIL ØL Retsgrundlag : EF-traktaten 197A090 Begrundet udtalelse afsendt den : 19/06/2001 SG(2001)D/289253 År/nummer : 1997/4237 Medlemsstat : BELGIEN Emne : KILDESKAT OG FÆLLES HÆFTELSE FOR UDENLANDSKE TJENESTEYDERE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 23/10/2001 SG(2001)260408 År/nummer : 1997/4448 Medlemsstat : SPANIEN Emne : AFSKRIVNING AF VÆRDISTIGNING PÅ AKTIER, DER ER ERHVERVET EFTER OVERTAGELSE AF SELSKABER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A043; EF-traktaten 197A056 Henlagt i 2001 År/nummer : 1999/4835 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER FOR FORSIKRINGSSELSKABER I FÆLLESSKABET Retsgrundlag : EF-traktaten 197A049 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/07/2001 SG(2001)D/290383 TRANSPORT OG ENERGI År/nummer : 1999/2219 Medlemsstat : ITALIEN Emne : MANGLENDE EFTERKOMMELSE AF DOM AF 29. JANUAR 1998 (SAG C-280/95) VEDR. STATSSTØTTE Retsgrundlag : EF-traktaten 197228 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 24/07/2001 SG(2001)D/290113 År/nummer : 1992/2219 Medlemsstat : TYSKLAND Emne : BILATERALE AFTALER MED TREDJELANDE - INDRE VANDVEJE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A10; EF-traktaten 197A133; EF-traktaten 197A71 Sagsanlæg - udsættelse : Afgørelse af 18/07/2001 År/nummer : 1994/2267 Medlemsstat : LUXEMBOURG Emne : BILATERALE AFTALER PÅ OMRÅDET INDRE VANDVEJE Retsgrundlag : EF-traktaten 197A10 Sagsanlæg - udsættelse : Afgørelse af 18/07/2001 År/nummer : 1993/4037 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : LUFTHAVNSAFGIFTER Retsgrundlag : EF-traktaten 197A49; Forordning 31992R2408 Henlagt i 2001 År/nummer : 1996/2162 Medlemsstat : ITALIEN Emne : DISKRIMINERENDE LUFTHAVNSAFGIFTER Retsgrundlag : Forordning 31992R2408 Sagsanlæg - Ref. sag C-1999/447, dom af 4/07/2001 År/nummer : 1996/2163 Medlemsstat : SPANIEN Emne : LUFTHAVNSAFGIFT, DER GIVER ANLEDNING TIL FORSKELSBEHANDLING Retsgrundlag : Forordning 31992R2408 Henlagt i 2001 År/nummer : 1996/2164 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : DISKRIMINERENDE LUFTHAVNSAFGIFTER Retsgrundlag : Forordning 31992R2408 Sagsanlæg - Ref. sag C-1999/070, dom af 26/06/2001 År/nummer : 1996/2165 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : LUFTHAVNSAFGIFT, DER GIVER ANLEDNING TIL FORSKELSBEHANDLING Retsgrundlag : Forordning 31992R2408 Sagsanlæg - Ref. sag C-2001/246 År/nummer : 1998/2094 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : INDGÅELSE AF "OPEN SKIES"-AFTALE MED USA Retsgrundlag : EF-traktaten 197A43; Forordning 31992R2407; Forordning 31992R2408; Forordning 31992R2409 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1998/2325 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : INDGÅELSE AF EN "OPEN SKIES"-AFTALE MED USA Retsgrundlag : EF-traktaten 197A43; Forordning 31992R2407; Forordning 31992R2408; Forordning 31992R2409 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1990/0358 Medlemsstat : NEDERLANDENE Emne : HANDELSSKIBE - FLAGNING Retsgrundlag : EF-traktaten 197A48 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1991/0600 Medlemsstat : BELGIEN Emne : FORDELINGSORDNING I HENHOLD TIL BLEU-TOGO- AFTALEN Retsgrundlag : Forordning 31986R4055 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 21/12/2001 SG(2001)D/260695 År/nummer : 1991/0601 Medlemsstat : BELGIEN Emne : FORDELINGSORDNING VEDRØRENDE FRAGT I HENHOLD TIL BELGIEN-ZAIRE-AFTALEN Retsgrundlag : Forordning 31986R4055 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 21/12/2001 SG(2001)D/260697 År/nummer : 1995/2161 Medlemsstat : BELGIEN Emne : AFTALER MED MCWCS-LANDE Retsgrundlag : Forordning 31986R4055 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 21/12/2001/ SG(2001)D/260695 År/nummer : 1995/2162 Medlemsstat : LUXEMBOURG Emne : AFTALER MED MCWCS-LANDE Retsgrundlag : Forordning 31986R4055 Henlagt i 2001 År/nummer : 1995/2163 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : AFTALER MED MCWCS-LANDE Retsgrundlag : Forordning 31986R4055 Henlagt i 2001 År/nummer : 1995/2164 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : AFTALER OM FRAGTFORDELING MED TREDJELANDE Retsgrundlag : Forordning 31986R4055 Åbningsskrivelse 228 afsendt den : 25/07/2001 SG(2001)D/290251 År/nummer : 1995/2198 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : CABOTAGE INDEN FOR SØTRANSPORT Retsgrundlag : Forordning 31992R3577 Henlagt i 2001 År/nummer : 1995/4624 Medlemsstat : ITALIEN Emne : FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER INDEN FOR SØTRANSPORT Retsgrundlag : EF-traktaten 197A48; Forordning 31986R4055 Sagsanlæg : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1996/2168 Medlemsstat : FRANKRIG Emne : BETINGELSER FOR TILDELING AF FRANSK FLAG Retsgrundlag : EF-traktaten 197A43 Henlagt i 2001 År/nummer : 1998/4654 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : SØTRANSPORT - HINDRING AF FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER (FORORDNING (EØF) NR. 4055/86) Retsgrundlag : Forordning 31986R4055; Forordning 31992R3577 Sagsanlæg - udsættelse : Afgørelse af 20/12/2001 År/nummer : 1999/2001 Medlemsstat : PORTUGAL Emne : CABOTAGE INDEN FOR SØTRANSPORT Retsgrundlag : Forordning 31992R3577 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/07/2001 SG(2001)D/290461 År/nummer : 1999/4133 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : DISKRIMINATION MELLEM FÆLLESSKABSBORGERE MHT. HAVNEAFGIFTER OG -SKATTER Retsgrundlag : Forordning 31996R4055 Begrundet udtalelse afsendt den : 02/02/2001 SG(2001)D/285833 År/nummer : 2000/2062 Medlemsstat : GRÆKENLAND Emne : CABOTAGE INDEN FOR SØTRANSPORT Retsgrundlag : Forordning 31992R3577 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/07/2001 SG(2001)D/290375 År/nummer : 2000/2239 Medlemsstat : ITALIEN Emne : AFTALE OM FRAGTFORDELING ITALIEN/KINA Retsgrundlag : Forordning 31996R4055 Begrundet udtalelse afsendt den : 26/07/2001 SG(2001)D/290455 År/nummer : 2000/4372 Medlemsstat : SPANIEN Emne : FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER PÅ SØTRANSPORTOMRÅDET I VIGO-FLODMUNDINGEN (CABOTAGESEJLADS) Retsgrundlag : Forordning 33577R92 Begrundet udtalelse afsendt den : 07/05/2001 SG(2001)D/288359 BILAG IV OVERSIGT OVER DIREKTIVERNES GENNEMFØRELSE Dette bilag opsummerer alle de direktiver, hvor gennemførelsesfristen udløb i 2001 (del 1), samt alle de direktiver, der har forårsaget problemer i form af manglende meddelelse, ikke-fyldestgørende (del 2) eller ukorrekt gennemførelse (del 3) i løbet af 2001, og giver en oversigt pr. 31. december 2001 over de overtrædelsesprocedurer, Kommissionen har indledt mod medlemsstaterne. DEL 1: DIREKTIVER, HVOR GENNEMFØRELSESFRISTEN UDLØB I 2001 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> DEL 2: MEDDELELSE OG MANGLENDE MEDDELELSE AF DE NATIONALE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVERNE Ved manglende meddelelse forstås både fuldstændig udeladelse af underretning om nationale gennemførelsesforanstaltninger samt evt. ufuldstændig underretning om gennemførelsesforanstaltninger. NB: Den angivne dato er datoen for notifikation til medlemsstaten eller sagsanlæg ved De Europæiske Fællesskabers Domstol. Anvendte forkortelser: ÅS: åbningsskrivelse, SÅS: supplerende åbningsskrivelse BU: begrundet udtalelse, SBU: supplerende begrundet udtalelse ÅS 228 og BU 228: åbningsskrivelse eller begrundet udtalelse ved manglende overholdelse af en domstolsafgørelse. Direktivernes numre er skrevet som CELEX-dokumentnumre. INDHOLDSFORTEGNELSE LANDBRUG KONKURRENCE UDDANNELSE OG KULTUR BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK Virksomheder Tekniske forskrifter Udstyr Kemiske produkter Farmaceutiske produkter og kosmetiske midler Motorkøretøjer MILJØ Almindelige bestemmelser Vand Luft Affald Natur Støj Kemi og bioteknologi Strålebeskyttelse INFORMATIONSSAMFUNDET DET INDRE MARKED Kulturgoder Produktansvar Banker Forsikringer Obligationer og andre papirer med fast afkast Betalingssystemer Posttjenester: Medier i informationssamfundet Offentlige kontrakter Databeskyttelse Industriel ejendomsret Ophavsret og beslægtede rettigheder SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE Veterinærområdet Det fytosanitære område Frø og planter Foderstoffer Fødevarer Forbrugerbeskyttelse BESKATNING Moms Punktafgifter ENERGI Gas Kul og brændstof Vedvarende energi og energieffektivitet TRANSPORT Land- og vejtransport og transport ad indre vandveje Jernbanetransport Landtransport, sikkerhed-teknologi Lufttransport Transport ad søvejen LANDBRUG 31999L0004 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/4/EF af 22. februar 1999 om kaffeekstrakter og cikorieekstrakter Gennemførelsesfrist: 13.9.2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle BELGIEN 2001/0157, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0168, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2001/0210, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0142, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0164, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0216, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0183, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 KONKURRENCE 31999L0064 Kommissionens direktiv 1999/64/EF af 23. juni 1999 om ændring af direktiv 90/388/EØF med henblik på at sikre, at tele- og kabel-tv-net, der ejes af en enkelt operatør, adskilles i retlig henseende (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 10.4.2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen I ITALIEN 2000/0578, Begrundet udtalelse: 26/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0664, Henlagt 28/03/2001 32000L0052 Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder Gennemførelsesfrist: 31.7.2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, A, UK BELGIEN 2001/0473, Åbningsskrivelse 19/10/2001 DANMARK 2001/0534, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0495, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0542, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SPANIEN 2001/0548, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FRANKRIG 2001/0451, Åbningsskrivelse 19/10/2001 IRLAND 2001/0529, Supplerende åbningsskrivelse: 19/10/2001 ITALIEN 2001/0507, Åbningsskrivelse 19/10/2001 LUXEMBOURG 2001/0464, Åbningsskrivelse 19/10/2001 NEDERLANDENE 2001/0487, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ØSTRIG 2001/0568, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0560, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FINLAND 2001/0590, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SVERIGE 2001/0581, Åbningsskrivelse 19/10/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0517, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 UDDANNELSE OG KULTUR 31997L0036 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed Gennemførelsesfrist: 30/12/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen NL ITALIEN 1999/0068, Dom 14/06/2001 Sag C-2000/207, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 1999/0013, Dom 21/06/2001 Sag C-2000/119, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 1999/039, Sag anlagt - fremsendt: 17/04/2000, Sag C-2000/145 BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK 31993L0104 Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden Gennemførelsesfrist: 23/11/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IT ITALIEN 1997/0095, Dom 09/03/2000 Sag C-1998/386, Åbningsskrivelse 228 09/02/2001 FRANKRIG 1997/0074, Dom 08/06/2000 Sag C-1999/046, Åbningsskrivelse 228 09/02/2001 Henlagt 20/12/2001 31994L0033 Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen Gennemførelsesfrist: 22/6/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle FRANKRIG 1996/0952, Dom 18/05/2000 Sag C-1999/045, Henlagt 23/05/2001 LUXEMBOURG 1996/1011, Dom 16/12/1999 Sag C-1999/047, Henlagt 23/05/2001 31994L0045 Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne Gennemførelsesfrist: 22/09/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle LUXEMBOURG 1996/1012, Dom 21/10/1999 C-1998/430, Henlagt 18/07/2001 31995L0030 Kommissionens direktiv 95/30/EF af 30. juni 1995 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) Gennemførelsesfrist: 30/11/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A ØSTRIG 1997/0139, Dom 14/06/2001 Sag C-1999/473 31995L0063 Rådets direktiv 95/63/EF af 5. december 1995 om ændring af direktiv 89/665/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) Gennemførelsesfrist: 04/12/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR IRLAND 1999/0100, Sag anlagt: 06/02/2001, Sag C-2001/48 31996L0071 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser Gennemførelsesfrist: 16/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen B og L 31996L0097 Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger Gennemførelsesfrist: 01/07/1997 og 09/03/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL GRÆKENLAND 1997/0320, Dom 14/12/2000, Sag C-1998/457 FRANKRIG 1997/0354, Henlagt 18/07/2001 31997L0042 Rådets direktiv 97/42/EF af 27. juni 1997 om første ændring af direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) Gennemførelsesfrist: 27/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle FRANKRIG 2000/0496, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0729, Henlagt: 18/07/2001 SVERIGE 2000/0766, Henlagt: 18/07/2001 IRLAND 2000/0632, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Henlagt 18/07/2001 31997L0059 Kommissionens direktiv 97/59/EF af 7. oktober 1997 om tilpasning til de tekniske fremskridt i forbindelse med Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/03/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A ØSTRIG 1998/0244, Dom 11/10/2001 Sag C-2000/110 31997L0065 Kommissionens direktiv 97/65/EF af 26. november 1997 om tredje tilpasning til de tekniske fremskridt af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A ØSTRIG 1998/0433, Dom 11/10/2001 Sag C-2000/111 31997L0074 Rådets direktiv 97/74/EF af 15. december 1997 om udvidelse af direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne, til at omfatte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Gennemførelsesfrist: 15/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle 31997L0080 Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn (direktivet finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige) Gennemførelsesfrist: 01/01/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S DANMARK 2001/0291, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0296, Åbningsskrivelse 06/06/2001 FRANKRIG 2001/0238, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2001/0284, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0244, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0252, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0325, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 31997L0081 Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om den rammeaftale vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS Gennemførelsesfrist: 20/01/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, EL, E, I, L, NL, A, P, FI (ikke rettet til UK) 31998L0024 Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) Gennemførelsesfrist: 05/05/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: EL, P, FI, S BELGIEN 2001/0347, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 DANMARK 2001/0392, Åbningsskrivelse 20/07/2001 TYSKLAND 2001/0364, Åbningsskrivelse 20/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0399, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0334, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 IRLAND 2001/0386, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 ITALIEN 2001/0371, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0341, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0357 Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 ØSTRIG 2001/0422, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 PORTUGAL 2001/0412, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FINLAND 2001/0438, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0432, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0380, Åbningsskrivelse 20/07/2001 31998L0049 Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet. Gennemførelsesfrist: 25/07/2001 (Meddelelsesfrist: 25/01/2002) Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, E, F, IR, I, NL, A, FI, S, UK 31998L0050 Rådets direktiv 98/50/EF, af 29. juni 1998, om ændring af direktiv 77/187/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter Gennemførelsesfrist: 17/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: E, I, FI BELGIEN 2001/0466, Åbningsskrivelse 19/10/2001 DANMARK 2001/0531, Åbningsskrivelse 19/10/2001 TYSKLAND 2001/0488, Åbningsskrivelse 19/10/2001 GRÆKENLAND 2001/0535, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FRANKRIG 2001/0448, Åbningsskrivelse 19/10/2001 IRLAND 2001/0521, Åbningsskrivelse 19/10/2001 LUXEMBOURG 2001/0459, Åbningsskrivelse 19/10/2001 NEDERLANDENE 2001/0479, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ØSTRIG 2001/0562, Åbningsskrivelse 19/10/2001 PORTUGAL 2001/0552, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SVERIGE 2001/0574, Åbningsskrivelse 19/10/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0512, Åbningsskrivelse 19/10/2001 31999L0070 Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP Gennemførelsesfrist: 10/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: D, E, L, FI BELGIEN 2001/0470, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FRANKRIG 2001/0450, Åbningsskrivelse 19/10/2001 IRLAND 2001/0526, Åbningsskrivelse 19/10/2001 NEDERLANDENE 2001/0483, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ØSTRIG 2001/0565, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SVERIGE 2001/0578, Åbningsskrivelse 19/10/2001 Virksomheder Tekniske forskrifter 31998L0048 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter Gennemførelsesfrist: 05/08/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle GRÆKENLAND 1999/0645, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 1999/0624, Henlagt 18/07/2001 Udstyr 31997L0023 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr Gennemførelsesfrist: 28/05/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK TYSKLAND 1999/0479, Begrundet udtalelse 18/02/2000, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) 31998L0079 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik Gennemførelsesfrist: 07/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, S, UK BELGIEN 2000/0578, Begrundet udtalelse: 21/12/2001 TYSKLAND 2000/0230, Åbningsskrivelse 13/07/2000 GRÆKENLAND 2000/0301, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2000/0178, Åbningsskrivelse 13/07/2000 IRLAND 2000/0269, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2000/0196, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2000/0221, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2000/0348, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2000/0370, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 31999L0005 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse Gennemførelsesfrist: 07/04/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL TYSKLAND 2000/0563, Henlagt: 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0673, Begrundet udtalelse 14/03/2001, Sag anlagt - fremsendt 24/09/2001 Sag C 2001/367 SPANIEN 2000/0692, Henlagt: 18/07/2001 FRANKRIG 2000/0487, Henlagt: 23/12/2001 IRLAND 2000/0625, Begrundet udtalelse 14/03/2001, Henlagt 23/10/2001 ITALIEN 2000/0578, Begrundet udtalelse: 26/07/2001, Henlagt: 23/10/2001 31999L0103 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/103/EF af 24. januar 2000 om ændring af direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder Gennemførelsesfrist: 09/02/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, IR, I, L, NL, FI, S, UK BELGIEN 2001/0159, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2001/0197, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0204, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FRANKRIG 2001/0144, Åbningsskrivelse 06/04/2001 IRLAND 2001/0190, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0152, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0226, Åbningsskrivelse 06/04/2001 PORTUGAL 2001/0218, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FINLAND 2001/0233, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 Kemiske produkter 31993L0015 Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug Gennemførelsesfrist: 29/09/1993 og 29/09/1994 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F FRANKRIG 1994/0449, Dom 23/03/2000 Sag C-1998/327, Åbningsskrivelse 228 23/10/2001 31994L0027 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/27/EF af 30.06.1994 om tolvte ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater Gennemførelsesfrist: 01/01/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle ITALIEN 2000/0414, Begrundet udtalelse: 09/02/2001, Henlagt: 18/07/2001 31999L0011 Kommissionens direktiv 1999/11/EF af 8. marts 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af principperne for god laboratoriepraksis som anført i Rådets direktiv 87/18/EØF om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelsen af principper for god laboratoriepraksis og om kontrol med deres anvendelse ved forsøg med kemiske stoffer Gennemførelsesfrist: 30/09/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen B BELGIEN 2000/00036, Begrundet udtalelse: 25/07/2001 TYSKLAND 2000/0047, Henlagt: 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0100, Henlagt: 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0042, Henlagt: 18/07/2001 31999L0012 Kommissionens direktiv 1999/12/EF af 8. marts 1999 om anden tilpasning til den tekniske udvikling af bilaget til Rådets direktiv 88/320/EØF om inspektion og verifikation af god laboratoriepraksis (GLP) Gennemførelsesfrist: 30/09/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen B BELGIEN 2000/0035, Begrundet udtalelse: 25/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0099, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0041, Henlagt 18/07/2001 31999L0043 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/43/EF af 25. maj 1999 om syttende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A DANMARK 2000/0841, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2000/0813, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0847, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2000/0787, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0877, Begrundet udtalelse 5/07/2001 PORTUGAL 2000/0866, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0827, Henlagt 18/07/2001 31999L0051 Kommissionens direktiv 1999/51/EF af 26. maj 1999 om femte tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (tin, pentachlorphenol og cadmium) (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 29/02/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F GRÆKENLAND 2001/0093, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2001/0001, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) LUXEMBOURG 2001/0008, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0033, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0062, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 20/12/2001 32001L008 Kommissionens direktiv 2001/8/EF af 8. februar 2001 om erstatning af bilag I til Rådets direktiv 92/109/EØF om fremstilling og markedsføring af visse stoffer, der benyttes ved ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer Gennemførelsesfrist: 01/03/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, I, L, NL, FI, S, DANMARK 2001/0295, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0269, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0304, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2001/0308, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0243, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0276, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2001/0290, Åbningsskrivelse 06/06/2001 NEDERLANDENE 2001/0260, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0323, Åbningsskrivelse 06/06/2001 PORTUGAL 2001/0317, Åbningsskrivelse 06/06/2001 FINLAND 2001/0333, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0283, Åbningsskrivelse 06/06/2001 Farmaceutiske produkter og kosmetiske midler 31993L0040 Rådets direktiv 93/40/EØF af 14. juni 1993 om ændring af direktiv 81/851/EØF og 81/852/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinærlægemidler Gennemførelsesfrist: 31/12/1994 og 31/12/1997 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle FRANKRIG 1995/0293, Henlagt 18/07/2001 31997L0018 Kommissionens direktiv 97/18/EF af 17. april 1997 om udsættelse af datoen for forbud mod afprøvning af kosmetiske midlers bestanddele eller forbindelser heraf på dyr (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/1997 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, UK TYSKLAND 1998/0017, Begrundet udtalelse 4/09/1998 FRANKRIG 1998/0040, Begrundet udtalelse 4/09/1998 SVERIGE 1998/0092, Begrundet udtalelse 24/06/1998 31998L0062 Kommissionens treogtyvende direktiv 98/62/EF af 3. september 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II, III, VI og VII til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle FRANKRIG 1999/0441, Henlagt 18/07/2001 31999L0082 Kommissionens direktiv 1999/82/EF af 8. september 1999 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 75/318/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om normer og forskrifter vedrørende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersøgelser af lægemidler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/01/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle ITALIEN 2000/0235, Henlagt 28/03/2001 31999L0083 Kommissionens direktiv 1999/83/EF af 8. september 1999 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 75/318/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om normer og forskrifter vedrørende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersøgelser af lægemidler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/03/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle ITALIEN 2000/0577, Henlagt 18/07/2001 31999L0104 Kommissionens direktiv 1999/104/EF af 22. december 1999 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 81/852/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om normer og forskrifter vedrørende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersøgelser af veterinærlægemidler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/01/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle BELGIEN 2000/0200, Henlagt 28/03/2001 PORTUGAL 2000/0313, Henlagt 28/03/2001 32000L0006 Kommissionens treogtyvende direktiv 2000/6/EF af 29 februar 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II, III, VI og VII til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle GRÆKENLAND 2000/0845, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2000/0825, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2000/0820, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0794, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0863, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0825, Henlagt 18/07/2001 32000L0011 Kommissionens direktiv 2000/11/EF af 10. marts 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle TYSKLAND 2000/0557, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0658, Henlagt 28/03/2001 FRANKRIG 2000/0475, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0703, Henlagt 18/07/2001 32000L0041 Kommissionens direktiv 2000/41/EF af 19. juni 2000 om anden udsættelse af datoen for forbud mod afprøvning af kosmetiske midlers bestanddele eller forbindelser heraf på dyr (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 29/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, IR, I, L, NL, A, P, FI, UK Motorkøretøjer 31998L0069 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/69/EF af 13. oktober 1998 om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/220/EØF Gennemførelsesfrist: 28/09/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: GRÆKENLAND 2000/0102, Henlagt 18/07/2001 31998L0089 Kommissionens direktiv 98/89/EF af 20. november 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 74/152/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende konstruktivt bestemt maksimalhastighed for samt lad til landbrugs- og skovbrugstraktorer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: GRÆKENLAND 2000/0302, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2000/0332, Henlagt 28/03/2001 31998L0091 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/91/EF af 14. december 1998 om motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil til transport af farligt gods ad vej og om ændring af direktiv 70/156/EØF om typegodkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil Gennemførelsesfrist: 16/01/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle ØSTRIG 2000/0461, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2000/0440, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2000/0454, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2000/0428, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0398, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0421, Henlagt 18/07/2001 31999L0026 Kommissionens direktiv 1999/26/EF af 20. april 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 93/94/EØF om anbringelsessted for bagnummerplade på to- og trehjulede motorkøretøjer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, DK, E, EL, F, IR, I, L, NL, P, Fl, S, UK ØSTRIG 2000/0346, Begrundet udtalelse 29/05/2001 31999L0040 Kommissionens direktiv 1999/40/EF af 6. maj 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 79/622/EØF om førerværn på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (statisk afprøvning) (EØS- relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen NL og A GRÆKENLAND 2000/0670, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2000/0547, Åbningsskrivelse 08/08/2000 ØSTRIG 2000/0739, Begrundet udtalelse 26/07/2001 PORTUGAL 2000/0715, Henlagt 28/03/2001 FINLAND 2000/0775, Henlagt 18/07/2001 31999L0055 Kommissionens direktiv 1999/55/EF af 1. juni 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 77/536/EØF om førerværn på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen NL GRÆKENLAND 2000/0668, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2000/0546, Åbningsskrivelse 08/08/2000 PORTUGAL 2000/0714, Henlagt 28/03/2001 31999L0056 Kommissionens direktiv 1999/56/EF af 3. juni 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 78/933/EØF om montering af lygter og lyssignaler på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DANMARK 2000/0644, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0667, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2000/0713, Henlagt 28/03/2001 31999L0057 Kommissionens direktiv 1999/57/EF af 7. juni 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 78/764/EØF om førersæde til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle GRÆKENLAND 2000/0666, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2000/0712, Henlagt 28/03/2001 31999L0058 Kommissionens direktiv 1999/58/EF af 7. juni 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 79/533/EØF om slæbeanordninger og bakgear på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle GRÆKENLAND 2000/0665, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2000/0711, Henlagt 28/03/2001 31999L0086 Rådets direktiv 1999/86/EF af 11. november 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 76/763/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende passagersæder for landbrugs- eller skovbrugshjultraktorer Gennemførelsesfrist: 01/01/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, FI, S, UK BELGIEN 2001/0020, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0091, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) ITALIEN 2001/0050, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0031, Åbningsskrivelse 23/03/2001 ØSTRIG 2001/0117, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 PORTUGAL 2001/0107, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0061, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 31999L0096 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/96/EF af 13. december 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof, og om ændring af Rådets direktiv 88/77/EØF Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A og P BELGIEN 2000/0521, Henlagt 28/03/2001 ITALIEN 2000/0574, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2000/0661, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2000/0706, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) ØSTRIG 2000/0734, Begrundet udtalelse 26/07/2001 FRANKRIG 2000/0477, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0540, Henlagt 18/07/2001 31999L0099 Kommissionens direktiv 1999/99/EF af 15. december 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 80/1269/EØF vedrørende motorkøretøjers motoreffekt (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/01/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A BELGIEN 2000/0203, Henlagt 28/03/2001 ØSTRIG 2000/0340, Begrundet udtalelse 25/07/2001 PORTUGAL 2000/0316, Henlagt 18/07/2001 31999L0100 Kommissionens direktiv 1999/100/EF af 15. december 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 80/1268/EØF om motorkøretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A BELGIEN 2000/0202, Henlagt 28/03/2001 ØSTRIG 2000/0339, Begrundet udtalelse 26/07/2001 31999L0101 Kommissionens direktiv 1999/101/EF af 15. december 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/157/EØF vedrørende tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/03/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A BELGIEN 2000/0520, Henlagt 28/03/2001 FRANKRIG 2000/0476, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0733, Begrundet udtalelse 26/07/2001 PORTUGAL 2000/0705, Henlagt 18/07/2001 31999L0102 Kommissionens direktiv 1999/102/EF af 15. december 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A BELGIEN 2000/0201, Henlagt 28/03/2001 GRÆKENLAND 2000/0285, Henlagt 28/03/2001 FRANKRIG 2000/0168, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0338, Begrundet udtalelse 29/05/2001 32000L0001 Kommissionens direktiv 2000/1/EF af 14. januar 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 89/173/EØF vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A og P BELGIEN 2000/0519, Henlagt 28/03/2001 DANMARK 2000/0638, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0659, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2000/0572, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0732, Begrundet udtalelse 26/07/2001 PORTUGAL 2000/0704, Begrundet udtalelse 29/05/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0594, Henlagt 20/12/2001 32000L0002 Kommissionens direktiv 2000/2/EF af 14. januar 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 75/322/EØF vedrørende anordninger til radiostøjdæmpning af landbrugs- eller skovbrugshjultraktorer og Rådets direktiv 74/150/EØF vedrørende godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, FI, S, UK BELGIEN 2001/0017, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DANMARK 2001/0080, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0088, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0048, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0028, Åbningsskrivelse 23/03/2001 ØSTRIG 2001/0115, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 PORTUGAL 2001/0105, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0058, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 32000L0003 Kommissionens direktiv 2000/3/EF af 22. februar 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 77/541/EØF vedrørende sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/09/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A BELGIEN 2000/0909, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2000/0901, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0912, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0940, Begrundet udtalelse 25/07/2001 PORTUGAL 2000/0937, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 32000L0004 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/4/EF af 28. februar 2000 om ændring af Rådets direktiv 74/60/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende motordrevne køretøjers indre indretning (kabinens indre, bortset fra indvendige førerspejle, betjeningsorganernes udformning, tag eller skydetag, ryglæn og sædebagsider) Gennemførelsesfrist: 08/04/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: GRÆKENLAND 2001/0299, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0255, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0311, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 32000L0007 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/7/EF af 20. marts 2000 om hastighedsmålere for to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ændring af Rådets direktiv 92/61/EØF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer Gennemførelsesfrist: 31/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A og P BELGIEN 2001/0016, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0040, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0087, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2001/0047, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0027, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0114, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 PORTUGAL 2001/0104, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) FINLAND 2001/0132, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2001/0124, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0057, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 32000L0008 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/8/EF af 20. marts 2000 om ændring af Rådets direktiv 70/221/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende beholdere for flydende brændstof og afskærmning bagtil mod underkøring på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil Gennemførelsesfrist: 03/05/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A og P BELGIEN 2001/0348, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0400, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0243, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0358, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0423, Åbningsskrivelse 20/07/2001 PORTUGAL 2001/0413, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32000L0019 Kommissionens direktiv 2000/19/EF af 13. april 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 86/298/EØF om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, FI, S, UK BELGIEN 2001/0350, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2001/0393, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0402, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 ITALIEN 2001/0373, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0359, Åbningsskrivelse 20/07/2001 ØSTRIG 2001/0425, Åbningsskrivelse 20/07/2001 PORTUGAL 2001/0415, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FINLAND 2001/0440, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 32000L0022 Kommissionens direktiv 2000/22/EF af 28. april 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 87/402/EØF om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer Gennemførelsesfrist: 30/06/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, FI, S, UK BELGIEN 2001/0351, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2001/0394, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0403, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 ITALIEN 2001/0374, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0426, Åbningsskrivelse 20/07/2001 PORTUGAL 2001/0416, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32000L0025 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/25/EF af 22. maj 2000 om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og om ændring af Rådets direktiv 74/150/EØF Gennemførelsesfrist: 29/09/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, FI, S, UK BELGIEN 2000/0908, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2000/0926, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2000/0914, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0929, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2000/0900, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2000/0916, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2000/0904, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2000/0911, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2000/0939, Begrundet udtalelse 25/07/2001 PORTUGAL 2000/0935, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) SVERIGE 2000/0942, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0918, Henlagt 18/07/2001 32000L0040 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/40/EF af 26. juni 2000 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motorkøretøjers afskærmning fortil mod underkøring og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF Gennemførelsesfrist: 10/08/2001 (udsat til 2002) Medlemsstater, der har givet meddelelse (undtagelser): BELGIEN 2001/0472, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0494, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0541, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0506, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0486, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0567, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0559, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0580, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 MILJØ Almindelige bestemmelser 31996L0082 Rådets direktiv 1996/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Gennemførelsesfrist: 03/02/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, E, EL, FI, I, L, NL, A, P, S, UK BELGIEN 1999/0457, Sag anlagt: 16/11/2000, Sag C-2000/423 TYSKLAND 1999/0240, Sag anlagt: 18/10/2000, Sag C-2000/383 IRLAND 1999/0270, Sag anlagt: 25/10/2000, Sag C-2000/394 FRANKRIG 1999/0208, Begrundet udtalelse 27/10/1999, Sag anlagt - udsat, 20/12/2001 (afgørelse) ØSTRIG 1999/0313, Trukket tilbage 20/12/2001 PORTUGAL 1999/0302, Trukket tilbage 18/07/2001 31997L0011 Rådets Direktiv 1997/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet Gennemførelsesfrist: 14/03/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, E, IR, I, NL, A, P, FI, S, UK BELGIEN 1999/0350, Sag anlagt: 14/08/2001 Sag C-2001/319 TYSKLAND 1999/2090, Trukket tilbage 13/11/2001 GRÆKENLAND 1999/0399, Sag anlagt: 11/10/2000, Sag C-2000/374 SPANIEN 1999/0406, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 1999/0338, Sag anlagt: 17/09/2001 Sag C-2001/348 LUXEMBOURG 1999/0343, Sag anlagt: 03/10/2000, Sag C-2000/366 Vand 31998L0083 Rådets direktiv 98/83/EØF af 3 november 1998 om kvaliteten af drikkevand Gennemførelsesfrist: 24/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: D, EL, IRL, I, A, P, FI, S, UK BELGIEN 2001/0160, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) DANMARK 2001/0198, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 TYSKLAND 2001/0170, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0205, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2001/0212, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) FRANKRIG 2001/0145, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) IRLAND 2001/0191, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2001/0153, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) ØSTRIG 2001/0227, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 23/10/2001 PORTUGAL 2001/0219, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0136, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 11/04/2001 SVERIGE 2001/0231, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 06/08/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0065, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 11/04/2001 Luft 31996L0061 Rådets Direktiv 1996/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening Gennemførelsesfrist: 30/10/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, F, IR, I, NL, A , P, FI, S LUXEMBOURG 2000/0026, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Sag anlagt - gennemførelse 20/12/2001 (afgørelse) TYSKLAND 2000/0050, Begrundet udtalelse 19/01/2001, Henlagt 23/10/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0070, Sag anlagt: 29/01/2001 Sag C-2001/039 GRÆKENLAND 2000/0105, Sag anlagt: 13/02/2001 Sag C-2001/064 SPANIEN 2000/0113, Sag anlagt: 24/01/2001 Sag C-2001/029 FINLAND 2000/0165, Henlagt 20/12/2001 BELGIEN 2000/2029, Sag anlagt: 12/11/2001 Sag C-2001/435 31996L0062 Rådets Direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet Gennemførelsesfrist: 21/05/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen E SPANIEN 1998/0342 Dom 13/09/2001 Sag C-1999/417 31997L0068 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner Gennemførelsesfrist: 30/06/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle FRANKRIG 1998/0362 Henlagt 18/07/2001 31998L0070 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1998/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF Gennemførelsesfrist: 01/07/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen UK ITALIEN 1999/0627, Henlagt 28/03/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 1999/0633, Sag anlagt: 24/01/2001 Sag C-2001/030 31999L0013 Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg. Gennemførelsesfrist: 01/04/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: L, NL, P, S BELGIEN 2001/0249, Åbningsskrivelse 06/06/2001 DANMARK 2001/0292, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 TYSKLAND 2001/0263, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0298, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 SPANIEN 2001/0305, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FRANKRIG 2001/0240, Åbningsskrivelse 06/06/2001 IRLAND 2001/0285, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 ITALIEN 2001/0270, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0246, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0254, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/2111, Åbningsskrivelse 23/10/2001 PORTUGAL 2001/0310, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0328, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 SVERIGE 2001/0326, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0277, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 31999L0030 Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften Gennemførelsesfrist: 19/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: L, A, FI, S DANMARK 2001/0532, Åbningsskrivelse 19/10/2001 TYSKLAND 2001/0489, Åbningsskrivelse 19/10/2001 GRÆKENLAND 2001/0536, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SPANIEN 2001/0544, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FRANKRIG 2001/0449, Åbningsskrivelse 19/10/2001 IRLAND 2001/0522, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0500, Åbningsskrivelse 19/10/2001 NEDERLANDENE 2001/0480, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ØSTRIG 2001/0563, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0553, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FINLAND 2001/0585, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0575, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0513, Åbningsskrivelse 19/10/2001 31999L0032 Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 1993/12/EØF Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, L, IR, NL, A, P, FI, S BELGIEN 2000/0800, Henlagt 28/03/2001 TYSKLAND 2000/0814, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) GRÆKENLAND 2000/0849, Begrundet udtalelse 10/04/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2000/0856, Begrundet udtalelse 19/04/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2000/0835, Henlagt 28/03/2001 ITALIEN 2000/0822, Begrundet udtalelse 11/04/2001, Sag anlagt: 18/09/2001 Sag C-2001/350 ØSTRIG 2000/0879, Henlagt 28/03/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/2272, Begrundet udtalelse 21/12/2001 31999L0094 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler Gennemførelsesfrist: 18/01/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, IRL, L, NL, A, P, FI, S BELGIEN 2001/0158, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0169, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) GRÆKENLAND 2001/0203, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) SPANIEN 2001/0211, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) FRANKRIG 2001/0143, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) IRLAND 2001/0189, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001 Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0176, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) LUXEMBOURG 2001/0151, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2001/0225, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2001/0217, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001, SVERIGE 2001/0230, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001, DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0184, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 24/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) 32000L0071 Kommissionens direktiv 2000/71/EF af 7. november 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I, II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF i henhold til bestemmelserne i direktivets artikel 10 (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/01/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, L, NL, P, FI, S DANMARK 2001/0196, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2001/0167, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0202, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2001/0209, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2001/0188, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0175, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) LUXEMBOURG 2001/0150, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2001/0224, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) FINLAND 2001/2144, Åbningsskrivelse 24/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0182, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 24/07/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) Affald 31994L0062 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 1994/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald Gennemførelsesfrist: 29/06/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: GRÆKENLAND 1996/0911 , Begrundet udtalelse 228 10/04/2001, Henlagt 20/12/2001 31998L0101 Kommissionens direktiv 1998/101/EF af 22. december 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 1991/157/EØF om batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer. Gennemførelsesfrist: 01/01/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen I og UK NEDERLANDENE 2000/0220, Henlagt 28/03/2001 TYSKLAND 2000/0229, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2000/0240, Sag anlagt: 24/08/2001 Sag C-2001/323 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0252, Sag anlagt: 27/09/2001 Sag C-2001/373 IRLAND 2000/0267, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0299, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0329, Begrundet udtalelse 18/01/2001, Henlagt 18/07/2001 31999L0031 Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald Gennemførelsesfrist: 17/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, F, A, S BELGIEN 2001/0467, Åbningsskrivelse 19/10/2001 TYSKLAND 2001/0490, Åbningsskrivelse 19/10/2001 GRÆKENLAND 2001/0537, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SPANIEN 2001/0545, Åbningsskrivelse 19/10/2001 IRLAND 2001/0523, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0501, Åbningsskrivelse 19/10/2001 LUXEMBOURG 2001/0460, Åbningsskrivelse 19/10/2001 NEDERLANDENE 2001/0481, Åbningsskrivelse 19/10/2001 PORTUGAL 2001/0554, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FINLAND 2001/0586, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SVERIGE 2001/0563, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0514, Åbningsskrivelse 19/10/2001 Natur 31992L0043 Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter Gennemførelsesfrist: 10/06/1994 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle FRANKRIG 1994/0673 Begrundet udtalelse 228 09/02/2001 (Henlæggelse afventes) Støj 32000L0014 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug Gennemførelsesfrist: 19/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: A BELGIEN 2001/0471, Åbningsskrivelse 19/10/2001 DANMARK 2001/0533, Åbningsskrivelse 19/10/2001 TYSKLAND 2001/0493, Åbningsskrivelse 19/10/2001 GRÆKENLAND 2001/0540, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SPANIEN 2001/0547, Åbningsskrivelse 19/10/2001 IRLAND 2001/0528, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0505, Åbningsskrivelse 19/10/2001 LUXEMBOURG 2001/0463, Åbningsskrivelse 19/10/2001 NEDERLANDENE 2001/0485, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ØSTRIG 2001/0566, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0558, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FINLAND 2001/0589, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SVERIGE 2001/0579, Åbningsskrivelse 19/10/2001 Kemi og bioteknologi 31993L0090 Kommissionens direktiv 1993/90/EØF af 29. oktober 1993 om den fortegnelse over fællesskabsregler, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, femte led, i Rådets direktiv 1967/548/EØF Gennemførelsesfrist: 31/10/1993 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen UK DET FORENEDE KONGERIGE 1993/1095, Sag anlagt: 24/01/2001 Sag C-2001/030 31996L0054 Kommissionens Direktiv 1996/54/EF af 30. juli 1996 om toogtyvende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 1967/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (Tekst af betydning for EØS) Gennemførelsesfrist: 31/10/1997 og 31/05/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen UK DET FORENEDE KONGERIGE 1998/0486, Sag anlagt: 24/01/2001 Sag C-2001/030 31997L0035 Kommissionens direktiv 1997/35/EF af 18. juni 1997 om anden tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 1990/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer Gennemførelsesfrist: 30/07/1997 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen UK DET FORENEDE KONGERIGE 1997/0538, Sag anlagt: 24/01/2001 Sag C-2001/030 31997L0069 Kommissionens Direktiv 1997/69/EF af 5 december 1997 om treogtyvende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 1967/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer Gennemførelsesfrist: 16/12/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen UK DET FORENEDE KONGERIGE 1999/0089, Sag anlagt: 24/01/2001 Sag C-2001/030 31998L0008 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1998/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter Gennemførelsesfrist: 13/05/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, I, NL, A, FI, S BELGIEN 2000/0535, Begrundet udtalelse 25/01/2001, Henlagt 13/11/2000 TYSKLAND 2000/0568, Begrundet udtalelse 19/01/2001, Sag anlagt: 13/09/2001 Sag C-2001/347 GRÆKENLAND 2000/0677, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2000/0696, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Sag anlagt: 19/09/2001 Sag C-2001/352 FRANKRIG 2000/0491, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) IRLAND 2000/0628, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Sag anlagt: 28/09/2001 Sag C-2001/376 LUXEMBOURG 2000/0512, Sag anlagt: 16/09/2001 Sag C-2001/372 NEDERLANDENE 2000/0551, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Henlagt 18/07/2000 PORTUGAL 2000/0725, Sag anlagt: 09/10/2001 Sag C-2001/391 FINLAND 2000/0781, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0607, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Sag anlagt: 27/09/2001 Sag C-2001/374 31998L0081 Rådets direktiv 98/81/EF af 26. oktober 1998 om ændring af direktiv 90/219/EØF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer Gennemførelsesfrist: 05/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK , IR, I, NL, P, FI, S, UK BELGIEN 2000/0533, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Sag anlagt: 12/11/2001 Sag C-2001/436 TYSKLAND 2000/0565, Begrundet udtalelse 19/01/2001, Sag anlagt: 13/09/2001 Sag C-2001/346 GRÆKENLAND 2000/0675, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Sag anlagt: 26/09/2001 Sag C-2001/371 SPANIEN 2000/0694, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Sag anlagt: 06/09/2001 Sag C-2001/333 FRANKRIG 2000/0489, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Supplerende åbningsskrivelse 25/07/2001 IRLAND 2000/0627, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2000/0589, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2000/0509, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Supplerende åbningsskrivelse 25/07/2001, Supplerende begrundet udtalelse 21/12/2001 NEDERLANDENE 2000/0550, Henlagt 28/03/2001 ØSTRIG 2000/0744, Sag anlagt: 13/09/2001 Sag C-2001/345 PORTUGAL 2000/0722, Begrundet udtalelse 30/01/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0605, Begrundet udtalelse 15/02/2001, Henlagt 20/12/2001 31998L0098 Kommissionens Direktiv 1998/98/EF af 15 december 1998 om femogtyvende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen UK BELGIEN 2000/0801, Henlagt 18/07/2001 DANMARK 2000/0843, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0850, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2000/0836, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0869, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0890, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/2273, Åbningsskrivelse 02/02/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32000L0021 Kommissionens direktiv 2000/21/EØF af 25 april 2000 om den fortegnelse over fællesskabsregler, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, femte led, i Rådets direktiv 67/548/EØF Gennemførelsesfrist: 01/04/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, IR, I, NL, A, P, FI, S BELGIEN 2001/0249, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2001/0293, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0261, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0300, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 SPANIEN 2001/0306, Åbningsskrivelse 06/06/2001 FRANKRIG 2001/0241, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 ITALIEN 2001/0271, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0247, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 ØSTRIG 2001/0319, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0312, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/2145, Åbningsskrivelse 24/07/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0327, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0278, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32000L0032 Kommissionens Direktiv 2000/32/EF af 19. maj 2000 om seksogtyvende tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer Gennemførelsesfrist: 01/06/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, F, IR, I, L, NL, P, S BELGIEN 2001/0352, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0366, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0404, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FRANKRIG 2001/0337, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0375, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0343, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0427, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 PORTUGAL 2001/0417, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/2209, Åbningsskrivelse 23/10/2001 SVERIGE 2001/0433, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/2159, Åbningsskrivelse 23/10/2001 32000L0033 Kommissionens direktiv 2000/33/EF af 25. april 2000 om 27. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EØS-relevant tekst.) Gennemførelsesfrist: 01/10/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, D, E, F, I, L, NL, A, P, UK DANMARK 2001/0611, Åbningsskrivelse 05/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0613, Åbningsskrivelse 05/12/2001 IRLAND 2001/0609, Åbningsskrivelse 05/12/2001 FINLAND 2001/0628, Åbningsskrivelse 05/12/2001 SVERIGE 2001/0624, Åbningsskrivelse 05/12/2001 Strålebeskyttelse 31996L0029 Rådets direktiv 1996/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling Gennemførelsesfrist: 13/05/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, EL, E, IR, I, L, A, FI, S BELGIEN 2000/2129, Begrundet udtalelse 01/02/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2000/2131, Begrundet udtalelse 26/07/2001 TYSKLAND 2000/2130, Begrundet udtalelse 19/01/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) GRÆKENLAND 2000/2132, Begrundet udtalelse 10/04/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2000/2126, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Henlagt 23/10/2001 FRANKRIG 2000/2133, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Sag anlagt: 13/12/2001 Sag C-2001/483 LUXEMBOURG 2000/2135, Begrundet udtalelse 19/01/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/2136, Begrundet udtalelse 09/022001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) PORTUGAL 2000/2137, Begrundet udtalelse 18/01/2001, Sag anlagt: 09/10/2001 Sag C-2001/389 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/2139, Begrundet udtalelse 09/02/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) 31997L0043 Rådets direktiv 1997/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling og om ophævelse af direktiv 1984/466/Euratom Gennemførelsesfrist: 12/05/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, L, I, A, FI, S BELGIEN 2000/2142, Begrundet udtalelse 01/02/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2000/2144, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2000/2143, Begrundet udtalelse 19/01/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) GRÆKENLAND 2000/2145, Begrundet udtalelse 10/04/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2000/2140, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Henlagt 23/10/2001 FRANKRIG 2000/2147, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Sag anlagt: 13/12/2001 Sag C-2001/484 IRLAND 2000/2148, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Sag anlagt: 27/09/2001 Sag C-2001/375 LUXEMBOURG 2000/2150, Begrundet udtalelse 19/01/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/2151, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) PORTUGAL 2000/2152, Begrundet udtalelse 18/01/2001, Sag anlagt: 09/10/2001 Sag C-2001/390 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/2154, Begrundet udtalelse 13/02/2001, Sag anlagt 20/12/2001 (afgørelse) INFORMATIONSSAMFUNDET 31995L0047 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/47/EF af 24. oktober 1995, om standarder for transmission af tv- signaler Gennemførelsesfrist: 23/08/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, IR, I, F, L, A, P, FI, S, UK FRANKRIG 1996/0966, Dom: 23/11/2000 Sag C-319/99 NEDERLANDENE 1996/1034, Dom 11/10/2001 Sag C-254/00 31997L0051 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF af 6. oktober 1997 om ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet Gennemførelsesfrist: 31/12/1997 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle FRANKRIG 1998/0359, Sag anlagt: 19/07/2001 Sag C-2001/287, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 1998/0394, Henlagt 28/03/2001 31997L0066 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren Gennemførelsesfrist: 24/10/1998 et 24/10/2000 (artikel 5) Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, NL, A, P, FI, S, UK FRANKRIG 1998/2336, Dom 18/01/2001 Sag C-2000/151, Åbningsskrivelse 228 25/07/2001, Begrundet udtalelse 228 21/12/2001 FRANKRIG (artikel 5) 2000/0903, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 1998/2337, Sag anlagt: 29/11/2001 Sag C-2001/459 IRLAND (artikel 5) 2000/0925, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN (artikel 5) 2000/0917, Begrundet udtalelse 23/10/2001 LUXEMBOURG 1998/2338, Begrundet udtalelse 23/07/1999; Sag anlagt: 22/12/1999 (afgørelse) LUXEMBOURG (art. 5) 2000/0907, Begrundet udtalelse 25/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE (art. 5) 2000/0920, Henlagt 28/03/2001 31998L0010 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold Gennemførelsesfrist: 30/06/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F FRANKRIG 1998/0363, Sag anlagt: 19/07/2001 Sag C-2001/286 ITALIEN 1998/0399, Henlagt 28/03/2001 31999L0093 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer Gennemførelsesfrist: 19/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, L, A, S IRLAND 2001/0527, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0504, Åbningsskrivelse 19/10/2001 NEDERLANDENE 2001/0484, Åbningsskrivelse 19/10/2001 PORTUGAL 2001/0557, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FINLAND 2001/0588, Åbningsskrivelse 19/10/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0516, Åbningsskrivelse 19/10/2001 DET INDRE MARKED Frie varebevægelser Kulturgoder 32001L0038 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/38/EF af 5. juni 2001 om ændring af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: P Produktansvar 31999L0034 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10.05.1999 om ændring af Rådets direktiv 85/374/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar Gennemførelsesfrist: 04/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle TYSKLAND 2001/0043, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2001/0099, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2001/0074, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 19/09/2001 ITALIEN 2001/0052, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2001/0109, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0064, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 23/10/2001 Fri bevægelighed for tjenesteydelser Banker 31998L0031 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag Gennemførelsesfrist: 21/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle BELGIEN 2000/0805, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2000/0817, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0854, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2000/0860, Åbningsskrivelse 30/11/2000 (henlæggelse afventes) IRLAND 2000/0840, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0810, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0883, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0873, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2000/0899, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0894, Henlagt 18/07/2001 31998L0032 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/32/EF af 22. juni 1998 om ændring, især for så vidt angår pant i fast ejendom, af Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter Gennemførelsesfrist: 21/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle BELGIEN 2000/0804, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0853, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2000/0790, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2000/0839, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0809, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0882, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0872, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2000/0898, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0893, Henlagt 18/07/2001 31998L0033 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998 om ændring af artikel 12 i Rådets direktiv 77/780/EØF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7, 8 og bilag II og III i Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag Gennemførelsesfrist: 21/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle BELGIEN 2000/0803, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2000/0816, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0852, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2000/0859, Åbningsskrivelse 30/11/2000 (henlæggelse afventes) IRLAND 2000/0838, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0808, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0881, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0871, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2000/0897, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0892, Henlagt 18/07/2001 Forsikringer 31998L0078 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe Gennemførelsesfrist: 05/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL og P BELGIEN 2000/0534, Begrundet udtalelse 29/01/2001, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2000/0566, Henlagt 28/03/2001 GRÆKENLAND 2000/0676, Sag anlagt: 07/08/2001 Sag C-2001/312 FRANKRIG 2000/0490, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2000/0590, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2000/0510, Henlagt 28/03/2001 ØSTRIG 2000/0745, Henlagt 28/03/2001 PORTUGAL 2000/0723, Sag anlagt 20/12/2001 (verserer) FINLAND 2000/0780, Henlagt 28/03/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0606, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Sag anlagt: 04/10/2001 Sag C-2001/382, Trukket tilbage 20/12/2001 Obligationer og andre papirer med fast afkast 31997L0009 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 1997/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger Gennemførelsesfrist: 26/09/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen UK (Gibraltar) LUXEMBOURG 1998/0536, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/2035, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Sag anlagt 17/12/2001 Sag C-2001/489 (Gibraltar) Betalingssystemer 31998L0026 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer Gennemførelsesfrist: 11/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle FRANKRIG 2000/0180, Begrundet udtalelse 24/01/2001 (Henlæggelse afventes) ITALIEN 2000/0243, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0198, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Henlagt 18/07/2001 Posttjenester: 31997L0067 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet Gennemførelsesfrist: 14/02/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle IRLAND 1999/0272, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 1999/0218, Henlagt 18/07/2001 Medier i informationssamfundet 31998L0084 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester Gennemførelsesfrist: 28/05/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, F, IR, I, NL, A, P, FI, S, UK BELGIEN 2000/0532, Begrundet udtalelse 26/07/2001 TYSKLAND 2000/0564, Begrundet udtalelse 25/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0674, Begrundet udtalelse 26/07/2001 SPANIEN 2000/0693, Begrundet udtalelse 26/07/2001 ITALIEN 2000/0588, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0508, Begrundet udtalelse 26/07/2001 PORTUGAL 2000/0721, Begrundet udtalelse 26/07/2001 (Henlæggelse afventes) FINLAND 2000/0778, Begrundet udtalelse 26/07/2001 (Henlæggelse afventes) SVERIGE 2000/0762, Henlagt 18/07/2001 31993L0083 Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel Gennemførelsesfrist: 01/01/1995 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle IRLAND 1995/0114, Henlagt 18/07/2001 Virksomhedernes vilkår Offentlige kontrakter 31992L0013 Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation Gennemførelsesfrist: 01/01/1993 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle GRÆKENLAND 1998/0185, Sag C-2000/098, Trukket tilbage 23/05/2001 PORTUGAL 1998/0437, Henlagt 20/12/2001 31993L0038 Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation Gennemførelsesfrist:01/07/1994 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle PORTUGAL 1998/0438, Henlagt 20/12/2001 31997L0052 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997 om ændring af direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af henholdsvis offentlige tjenesteydelsesaftaler, aftaler om offentlige indkøb og offentlige bygge- og anlægskontrakter Gennemførelsesfrist: 13/10/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle TYSKLAND 1998/0553, Sag C-2000/130, Trukket tilbage 03/05/2001 GRÆKENLAND 1998/0585, Sag C-2000/216, Trukket tilbage 23/05/2001 FRANKRIG 1998/0530, Dom 08/03/2001 Sag C-2000/097, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 1998/0601, Sag C-2000/461, Trukket tilbage 23/11/2001 31998L0004 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/4/EF af 16. februar 1998 om ændring af direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation Gennemførelsesfrist: 16/02/1999 og 16/02/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL TYSKLAND 1999/0243, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0297, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FRANKRIG 1999/0210, Dom 21/06/2001 Sag C-2000/439, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 1999/0315, Sag C-2000/462, Trukket tilbage 23/11/2001 2001/0318, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 1999/0263, Sag anlagt 24/01/2001 Sag C-2001/031, Trukket tilbage 19/11/2001 Databeskyttelse 31995L0046 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger Gennemførelsesfrist: 24/10/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR og L DANMARK 1998/0576, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 1998/0552, Sag C-2000/443, Trukket tilbage 31/07/2001 FRANKRIG 1998/0528, Sag C-2000/449, Trukket tilbage 25/10/2001 IRLAND 1998/0571, Sag anlagt 29/11/2001 Sag C-2001/459 LUXEMBOURG 1998/0535, Dom 04/10/2001 Sag C-2000/450 Industriel ejendomsret 31998L0044 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser Gennemførelsesfrist: 30/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, EL, IR, FI, UK BELGIEN 2000/0802, Åbningsskrivelse 30/11/2000 TYSKLAND 2000/0815, Åbningsskrivelse 30/11/2000 GRÆKENLAND 2000/0851, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2000/0858, Åbningsskrivelse 30/11/2000 FRANKRIG 2000/0789, Åbningsskrivelse 30/11/2000 IRLAND 2000/0837, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2000/0823, Åbningsskrivelse 30/11/2000 LUXEMBOURG 2000/0797, Åbningsskrivelse 30/11/2000 NEDERLANDENE 2000/0807, Åbningsskrivelse 30/11/2000 ØSTRIG 2000/0880, Åbningsskrivelse 30/11/2000 PORTUGAL 2000/0870, Åbningsskrivelse 30/11/2000 SVERIGE 2000/0891, Åbningsskrivelse 30/11/2000 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0829, Henlagt 18/07/2001 31998L0071 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/71/EF af 13 oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre Gennemførelsesfrist: 28/10/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, F, I BELGIEN 2001/0599, Åbningsskrivelse 05/12/2001 TYSKLAND 2001/0603, Åbningsskrivelse 05/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0612, Åbningsskrivelse 05/12/2001 SPANIEN 2001/0616, Åbningsskrivelse 05/12/2001 IRLAND 2001/0608, Åbningsskrivelse 05/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0596, Åbningsskrivelse 05/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0602, Åbningsskrivelse 05/12/2001 ØSTRIG 2001/0620, Åbningsskrivelse 05/12/2001 PORTUGAL 2001/0617, Åbningsskrivelse 05/12/2001 FINLAND 2001/0627, Åbningsskrivelse 05/12/2001 SVERIGE 2001/0623, Åbningsskrivelse 05/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0607, Åbningsskrivelse 05/12/2001 Ophavsret og beslægtede rettigheder 31992L0100 Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret Gennemførelsesfrist: 01/07/1994 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle IRLAND 1994/0855, Henlagt 28/03/2001 31996L0009 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser Gennemførelsesfrist: 31/12/1997 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle IRLAND 1998/0043, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 1998/0058, Henlagt 18/07/2001 Erhverv, hvor kvalifikationskravene er reguleret 31998L0005 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået Gennemførelsesfrist: 14/03/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, EL, E, I, A, P, FI, S, UK BELGIEN 2000/0537, Begrundet udtalelse 30/01/2001 SPANIEN 2000/0699, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2000/0494, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Sag anlagt 18/09/2001 Sag C-2001/351 IRLAND 2000/0631, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Sag anlagt: 24/09/2001 Sag C-2001/362 ITALIEN 2000/0592, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0515, Begrundet udtalelse 02/02/2001 NEDERLANDENE 2000/0552, Begrundet udtalelse 24/01/2001 PORTUGAL 2000/0728, Henlagt 20/12/2001 31999L0042 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/42/EF af 7. juni 1999 om indførelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger, og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser Gennemførelsesfrist: 31/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, F BELGIEN 2001/0469, Åbningsskrivelse 19/10/2001 TYSKLAND 2001/0492, Åbningsskrivelse 19/10/2001 GRÆKENLAND 2001/0539, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SPANIEN 2001/0546, Åbningsskrivelse 19/10/2001 IRLAND 2001/0525, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0503, Åbningsskrivelse 19/10/2001 LUXEMBOURG 2001/0462, Åbningsskrivelse 19/10/2001 NEDERLANDENE 2001/0482, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ØSTRIG 2001/0564, Åbningsskrivelse 19/10/2001 PORTUGAL 2001/0556, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FINLAND 2001/0587, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SVERIGE 2001/0577, Åbningsskrivelse 19/10/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0515, Åbningsskrivelse 19/10/2001 31999L0046 Kommissionens direktiv 1999/46/EF af 21.05.1999 om ændring af Rådets direktiv 93/16/EØF om fremme af den frie bevægelighed for læger, og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle PORTUGAL 2000/0324, Begrundet udtalelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 32000L0005 Kommissionens direktiv 2000/5/EF af 25. februar 2000 om ændring af bilag C og D til Rådets direktiv 92/51/EØF om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 27/02/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen B, EL, IR BELGIEN 2001/0155, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 TYSKLAND 2001/0165, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 13/11/2001 GRÆKENLAND 2001/0199, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 SPANIEN 2001/0207, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 23/10/2001 FRANKRIG 2001/0140, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 23/10/2001 IRLAND 2001/0186, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 ITALIEN 2001/0172, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0147, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 23/10/2001 NEDERLANDENE 2001/0162, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 23/10/2001 ØSTRIG 2001/0221, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 23/10/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0179, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 23/10/2001 SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE Veterinærområdet 31993L0118 Rådets direktiv 93/118/EF af 22. december 1993 om ændring af direktiv 85/73/EØF om finansiering af sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød og fjerkrækød Gennemførelsesfrist: 31/12/1993 og 31/12/1994 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen EL GRÆKENLAND 1995/0069, Begrundet udtalelse 228 24/02/2000 31996L0022 Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af ß-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF Gennemførelsesfrist: 01/07/1997 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen F FRANKRIG 1997/0342, Sagsanlæg - udsættelse: 20/12/2001 31996L0023 Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF Gennemførelsesfrist: 30/06/1997 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen F FRANKRIG 1997/0343, Sagsanlæg - udsættelse: 20/12/2001 31996L0043 Rådets direktiv 96/43/EF af 26. juni 1996 om ændring og kodifikation af direktiv 85/73/EØF med henblik på finansiering af veterinærundersøgelse og -kontrol af levende dyr og visse animalske produkter og om ændring af direktiv 90/675/EØF og 91/496/EØF Gennemførelsesfrist: 01/01/1997, 01/07/1997 og 01/07/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: B, DK, E, F, I, L, NL, A, P, FI, S, UK (Frist: 1/7/1997) TYSKLAND 1997/0491, Dom 08/03/2001 Sag C-1999/316 GRÆKENLAND 1997/0495, Begrundet udtalelse 228 15/01/2001 IRLAND 1997/0509, Henlagt 18/07/2001 (Frist: 1/7/1999) IRLAND 2000/0634, Begrundet udtalelse 25/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0682, Begrundet udtalelse 15/01/2001 31997L0012 Rådets Direktiv 97/12/EF af 17. marts 1997 om ændring og ajourføring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin Gennemførelsesfrist: 01/07/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle FRANKRIG 2000/0181, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2000/0271, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 31997L0078 Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet Gennemførelsesfrist: 30/06/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen UK DET FORENEDE KONGERIGE 1999/0501, Begrundet udtalelse 28/02/2000 31997L0079 Rådets direktiv 97/79/EF af 18. december 1997 om ændring af direktiv 71/118/EØF, 72/462/EØF, 85/73/EØF, 91/67/EØF, 91/492/EØF, 91/493/EØF, 92/45/EØF og 92/118/EØF for så vidt angår tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet Gennemførelsesfrist: 30/06/1999 og 01/07/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen UK GRÆKENLAND 1999/0532, Sag C-2000/393, Trukket tilbage 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 1999/0502, Begrundet udtalelse 25/07/2001 31998L0045 Rådets direktiv 98/45/EF af 24. juni 1998 om ændring af direktiv 91/67/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter Gennemførelsesfrist: 30/06/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle IRLAND 1999/0513, Henlagt 18/07/2001 31998L0046 Rådets direktiv 98/46/EF af 24. juni 1998 om ændring af bilag A, bilag D (kapitel I) og bilag F til direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin Gennemførelsesfrist: 30/06/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle GRÆKENLAND 1999/0535, Sag C-2000/393, Trukket tilbage 18/07/2001 FRANKRIG 1999/0440, Henlagt 20/12/2001 31998L0058 Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen D og A TYSKLAND 2000/0406, Åbningsskrivelse 04/08/2000 GRÆKENLAND 2000/0441, Sag anlagt 22/11/2001 Sag C-2001/452, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2000/0413, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0462, Begrundet udtalelse 29/01/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0422, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 20/12/2001 31998L0099 Rådets direktiv 98/99/EF af 14. december 1998 om ændring af Rådets direktiv 97/12/EF om ændring og ajourføring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin Gennemførelsesfrist: 01/01/1999 og 01/07/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle (frist 01/01/1999) IRLAND 1999/0277, Henlagt 18/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle (frist 01/07/1999) FRANKRIG 1999/0598, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 1999/0637, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 1999/0614, Henlagt 18/07/2001 31999L0089 Rådets direktiv 1999/89/EF af 15. november 1999 om ændring af direktiv 91/494/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL BELGIEN 2000/0522, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0663, Sag anlagt: 04/12/2001 Sag C-2001/466 SPANIEN 2000/0688, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2000/0614, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2000/0576, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0708, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0754, Henlagt 18/07/2001 31999L0090 Rådets direktiv 1999/90/EF af 15. november 1999 om ændring af direktiv 90/539/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen I GRÆKENLAND 2000/0662, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2000/0687, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2000/0613, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2000/0575, Sag anlagt 29/11/2001 Sag C-2001/458 SVERIGE 2000/0753, Henlagt 18/07/2001 32000L0015 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/15/EF af 10. april 2000 om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin Gennemførelsesfrist: 31/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL og IR DANMARK 2001/0078, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2001/0039, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0086, Åbningsskrivelse 15/02/2001 FRANKRIG 2001/0006, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2001/0069, Åbningsskrivelse 15/02/2001 ITALIEN 2001/0046, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2001/0014, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0026, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0113, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0103, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2001/0123, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0056, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 20/12/2001 32000L0020 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/20/EF af 16. maj 2000 om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin Gennemførelsesfrist: 01/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, L, NL, P, FI, S 32000L0027 Rådets direktiv 2000/27/EF af 2. maj 2000 om ændring af direktiv 93/53/EØF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme Gennemførelsesfrist: 31/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle DANMARK 2001/0076, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2001/0038, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2001/0096, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2001/0067, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0045, Begrundet udtalelse 26/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0024, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2001/0111, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2001/0101, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0130, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2001/0121, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0054, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 20/12/2001 32000L0042 Kommissionens direktiv 2000/42/EF af 22.06.2000 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 28/02/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, IR, I, NL, P, FI, S BELGIEN 2001/0156, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0166, Åbningsskrivelse 06/04/2001 GRÆKENLAND 2001/0200, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2001/0208, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2001/0141, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2001/0187, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0173, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0148, Begrundet udtalelse 21/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0163, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0222, Begrundet udtalelse 21/12/2001 PORTUGAL 2001/0214, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0232, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0229, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0180, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32001L0010 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/10/EF af 22. maj 2001 om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF for så vidt angår scrapie Gennemførelsesfrist: 30/06/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, IR, L, NL, A, FI, UK BELGIEN 2001/0354, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2001/0396, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0368, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0405, Begrundet udtalelse 21/12/2001 SPANIEN 2001/0409, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0338, Åbningsskrivelse 20/07/2001 IRLAND 2001/0389, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0377, Begrundet udtalelse 21/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0344, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0361, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0429, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0419, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FINLAND 2001/0441, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0435, Begrundet udtalelse 21/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0383, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 Det fytosanitære område 31997L0041 Rådets direktiv 97/41/EF af 25. juni 1997 om ændring af direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i henholdsvis frugt og grøntsager, korn, levnedsmidler af animalsk oprindelse og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager Gennemførelsesfrist: 31/12/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle GRÆKENLAND 1999/0124, Sag C-2000/166, Trukket tilbage 18/07/2001 ØSTRIG 1999/0171, Sag anlagt: 22/03/2001 Sag C-2001/132, Trukket tilbage 18/07/2001 31998L0057 Rådets direktiv 98/57/EF af 20. juli 1998 om bekæmpelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. Gennemførelsesfrist: 21/08/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle TYSKLAND 1999/0619, Sag anlagt: 22/03/2001 Sag C-2001/134, Trukket tilbage 18/07/2001 FINLAND 1999/0680, Henlagt 18/07/2001 31998L0082 Kommissionens direktiv 98/82/EF af 27. oktober 1998 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager Gennemførelsesfrist: 30/04/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle TYSKLAND 1999/0366, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 1999/0423, Sag anlagt: 22/03/2001 Sag C-2001/133, Trukket tilbage 18/07/2001 31998L0100 Kommissionens direktiv 98/100/EF af 21. december 1998 om ændring af direktiv 92/76/EØF om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet Gennemførelsesfrist: 01/01/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle GRÆKENLAND 1999/0290, Sag C-2000/406, Trukket tilbage 18/07/2001 31999L0071 Kommissionens direktiv 1999/71/EF af 14 juli 1999 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/01/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle GRÆKENLAND 2000/0437, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0457, Begrundet udtalelse 29/01/2001, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2000/0470, Henlagt 20/12/2001 32000L0024 Kommissionens direktiv 2000/24/EF af 28. april 2000 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i og på korn, levnedsmidler af animalsk oprindelse og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager Gennemførelsesfrist: 31/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A og UK DANMARK 2001/0007, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2001/0264, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0085, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2001/0097, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2001/0004, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2001/0068, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0025, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2001/0112, Begrundet udtalelse 24/07/2001 PORTUGAL 2001/0102, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2001/0122, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0055, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32000L0048 Kommissionens direktiv 2000/48/EF af 25 juli 2000 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/03/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, P, S TYSKLAND 2001/0265, Begrundet udtalelse 21/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0301, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2001/0286, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0272, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0256, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0313, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0329, Åbningsskrivelse 06/06/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0279, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32000L0057 Kommissionens direktiv 2000/57/EF af 22. september 2000 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i frugt og grøntsager og om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/03/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, IR, I, L, NL, P, S TYSKLAND 2001/0266, Begrundet udtalelse 21/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0302, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2001/0287, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0273, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0257, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0320, Begrundet udtalelse 21/12/2001 PORTUGAL 2001/0314, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0330, Åbningsskrivelse 06/06/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0280, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32000L0058 Kommissionens direktiv 2000/58/EF af 22 september 2000 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/03/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, F, IR, I, L, NL, P, FI, S TYSKLAND 2001/0267, Begrundet udtalelse 21/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0303, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2001/0288, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0274, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0258, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0321, Begrundet udtalelse 21/12/2001 PORTUGAL 2001/0315, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0331, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0281, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32000L0081 Kommissionens direktiv 2000/81/EF af 18. december 2000 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn, i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse og på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, IR, I, L, NL, P, S BELGIEN 2001/0474, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0496, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SPANIEN 2001/0549, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0452, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0508, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0569, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FINLAND 2001/0591, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SVERIGE 2001/0582, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0518, Åbningsskrivelse 19/10/2001 32000L0082 Kommissionens direktiv 2000/82/EF af 20. december 2000 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i og på frugt og grøntsager, korn, levnedsmidler af animalsk oprindelse og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, IR, I, L, NL, P, S BELGIEN 2001/0475, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0497, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SPANIEN 2001/0550, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0453, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0509, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0570, Åbningsskrivelse 19/10/2001 FINLAND 2001/0592, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SVERIGE 2001/0583, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0519, Åbningsskrivelse 19/10/2001 32001L0032 Kommissionens direktiv 2001/32/EF af 8. maj 2001 om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet, og om ophævelse af direktiv 92/76/EØF Gennemførelsesfrist: 21/05/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, IR, I, NL, A, P, FI, S BELGIEN 2001/0355, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2001/0397, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0369, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0406, Begrundet udtalelse 21/12/2001 SPANIEN 2001/0410, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0339, Åbningsskrivelse 20/07/2001 IRLAND 2001/0390, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0378, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0345, Begrundet udtalelse 21/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0362, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0430, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0420, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0442, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0436, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0384, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32001L0033 Kommissionens direktiv 2001/33/EF af 8. maj 2001 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet Gennemførelsesfrist: 21/05/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, E, IR, I, NL, A, P, FI BELGIEN 2001/0356, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2001/0398, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0370, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0407, Begrundet udtalelse 21/12/2001 SPANIEN 2001/0411, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0340, Åbningsskrivelse 20/07/2001 IRLAND 2001/0391, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0379, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0346, Begrundet udtalelse 21/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0363, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0431, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0421, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0443, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0437, Åbningsskrivelse 20/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0385, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32001L0035 Kommissionens direktiv 2001/35/EF af 11. maj 2001 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager Gennemførelsesfrist: 01/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, EL, E, IR, I, L, NL, P, S BELGIEN 2001/0477, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0499, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SPANIEN 2001/0551, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0454, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0511, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0571, Åbningsskrivelse 19/10/2001 SVERIGE 2001/0584, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0593, Åbningsskrivelse 19/10/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0520, Åbningsskrivelse 19/10/2001 Frø og planter 31998L0056 Rådets direktiv 98/56/EF af 20. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale Gennemførelsesfrist: 31/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen D TYSKLAND 1999/0618, Sag anlagt 22/03/2001 Sag C-2001/135 FRANKRIG 1999/0597, Sag anlagt 23/01/2001 Sag C-2001/026, Trukket tilbage 18/07/2001 LUXEMBOURG 1999/0601, Sag anlagt 23/01/2001 Sag C-2001/027, Trukket tilbage 18/07/2001 ØSTRIG 1999/0669, Henlagt 18/07/2001 31998L0095 Rådets direktiv 98/95/EF af 14. december 1998 om ændring med hensyn til konsolidering af det indre marked, genetisk modificerede plantesorter og plantegenetiske ressourcer af direktiv 66/400/EØF, 66/401/EØF, 66/402/EØF, 66/403/EØF, 69/208/EØF, 70/457/EØF og 70/458/EØF om handel med bederoefrø, frø af foderplanter, sædekorn, læggekartofler, frø af olie- og spindplanter og grøntsagsfrø og om den fælles sortliste over landbrugsplantearter Gennemførelsesfrist: 01/02/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen D, F, UK BELGIEN 2000/0392, Begrundet udtalelse 30/01/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2000/0404, Begrundet udtalelse 15/01/2001 FRANKRIG 2000/0377, Begrundet udtalelse 17/01/2001 ITALIEN 2000/0412, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2000/0397, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2000/0473, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2000/0465, Begrundet udtalelse 30/01/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0420, Begrundet udtalelse 15/01/2001 31998L0096 Rådets direktiv 98/96/EF af 14. december 1998 om ændring af bl.a. uofficielle afprøvninger i henhold til direktiv 66/400/EØF, 66/401/EØF, 66/402/EØF, 66/403/EØF, 69/208/EØF, 70/457/EØF og 70/458/EØF om handel med bederoefrø, frø af foderplanter, sædekorn, læggekartofler, frø af olie- og spindplanter og grøntsagsfrø og om den fælles sortliste over landbrugsplantearter Gennemførelsesfrist: 01/02/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen D og UK BELGIEN 2000/0391, Begrundet udtalelse 01/02/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2000/0403, Begrundet udtalelse 15/01/2001 FRANKRIG 2000/0376, Begrundet udtalelse 16/01/2001, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2000/0411, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2000/0396, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2000/0472, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0464, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0419, Begrundet udtalelse 15/01/2001 31999L0008 Kommissionens direktiv 1999/8/EF af 18 februar 1999 om ændring af Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn Gennemførelsesfrist: 01/02/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen EL og IRL GRÆKENLAND 2000/0438, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Sag anlagt 20/11/2001 Sag C-2001/450 IRLAND 2000/0426, Begrundet udtalelse 24/01/2001 NEDERLANDENE 2000/0395, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2000/0471, Henlagt 20/12/2001 31999L0054 Kommissionens direktiv 1999/54/EF af 26. maj 1999 om ændring af Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen D, EL, IR TYSKLAND 2000/0812, Begrundet udtalelse 25/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0846, Begrundet udtalelse 26/07/2001 IRLAND 2000/0834, Begrundet udtalelse 25/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0806, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0876, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0865, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2000/0895, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2000/0888, Henlagt 18/07/2001 31999L0066 Kommissionens direktiv 1999/66/EF af 28. juni 1999 om krav til den etiket eller det dokument, som udfærdiges af leverandøren i henhold til Rådets direktiv 98/56/EF Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen D TYSKLAND 2000/0227, Begrundet udtalelse 25/07/2001 FRANKRIG 2000/0175, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0190, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0218, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0321, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2000/0369, Henlagt 18/07/2001 31999L0068 Kommissionens direktiv 1999/68/EF af 28. juni 1999 om supplerende bestemmelser til listerne over sorter af prydplanter, der føres af leverandørerne i henhold til Rådets direktiv 98/56/EF Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen D TYSKLAND 2000/0226, Begrundet udtalelse 25/07/2001 FRANKRIG 2000/0174, Begrundet udtalelse 17/01/2001, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0189, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0320, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2000/0368, Henlagt 18/07/2001 Foderstoffer 31995L0069 Rådets direktiv 95/69/EF af 22. december 1995 om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere og om ændring af direktiv 70/524/EØF, 74/63/EØF, 79/373/EØF og 82/471/EØF Gennemførelsesfrist: 01/04/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen EL GRÆKENLAND 1998/0188, Dom 11/10/2001 Sag C-1999/457 31996L0024 Rådets direktiv 96/24/EF af 29. april 1996 om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger Gennemførelsesfrist: 30/06/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen EL GRÆKENLAND 1998/0323, Åbningsskrivelse 228 24/07/2001, Dom 08/03/2001 Sag C-2000/176 DET FORENEDE KONGERIGE 1998/0484, Henlagt 20/12/2001 31996L0025 Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning af fodermidler og om ændring af direktiv 70/524/EØF, 74/63/EØF, 82/471/EØF og 93/74/EØF samt om ophævelse af direktiv 77/101/EØF Gennemførelsesfrist: 30/06/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle GRÆKENLAND 1998/0324, Åbningsskrivelse 228 24/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 1998/0485, Henlagt 20/12/2001 31996L0051 Rådets direktiv 96/51/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer Gennemførelsesfrist: 01/04/1998 og 01/10/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen I (frist 1/4/1998) GRÆKENLAND 1998/0189, Sag anlagt 27/04/2001 Sag C-2001/183 FRANKRIG 1998/0203, Sag anlagt 16/03/2001 Sag C-2001/118 ITALIEN 1998/0218, Dom 07/12/2000 Sag C-1999/395 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen I (frist 1/10/1999) FRANKRIG 2000/0011, Sag anlagt 16/03/2001, Sag C-2001/118 GRÆKENLAND 2000/0106, Sag anlagt 27/04/2001 Sag C-2001/183 ITALIEN 2000/0063, Sag anlagt 21/03/2001, Sag C-2001/128 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0071, Henlagt 20/12/2001 31997L0008 Kommissionens Direktiv 97/8/EF af 7. februar 1997 om ændring af Rådets direktiv 74/63/EØF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle FRANKRIG 1998/0356, Sag C-2000/403, Trukket tilbage 18/07/2001 31998L0051 Kommissionens direktiv 98/51/EF af 9. juli 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/01/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen EL og I GRÆKENLAND 1999/0133, Dom 06/12/2001 Sag C-2000/166 ITALIEN 1999/0077, Dom 06/12/2001 Sag C-2000/148 31998L0067 Kommissionens direktiv 98/67/EF af 7. september 1998 om ændring af direktiv 80/511/EØF, 82/475/EØF, 91/357/EØF og Rådets direktiv 96/25/EF samt om ophævelse af direktiv 92/87/EØF Gennemførelsesfrist: 31/12/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle GRÆKENLAND 1999/0137, Dom 06/12/2001 Sag C-2000/166, Trukket tilbage 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 1999/0097, Henlagt 20/12/2001 31998L0068 Kommissionens direktiv 98/68/EF af 10. september 1998 om det dokument, der er omhandlet i artikel 1998, stk. 9, i Rådets direktiv 95/53/EF, og om regler for kontrol af indførelse af foderstoffer fra tredjelande til Fællesskabet Gennemførelsesfrist: 31/03/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle GRÆKENLAND 1999/0402, Sag C-2000/397, Trukket tilbage 18/07/2001 LUXEMBOURG 1999/0346, Sag C-2000/335, Trukket tilbage 18/07/2001 PORTUGAL 1999/0415, Henlagt 18/07/2001 31998L0087 Kommissionens direktiv 98/87/EF af 13. november 1998 om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger Gennemførelsesfrist: 30/06/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle DET FORENEDE KONGERIGE 1999/0507, Henlagt 20/12/2001 31999L0020 Rådets direktiv 1999/20/EF af 22. marts 1999 om ændring af direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer, direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der anvendes i foderstoffer, direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet og direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere Gennemførelsesfrist: 30/09/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen EL GRÆKENLAND 2000/0098, Sag anlagt 20/04/2001 Sag C-2001/173 FRANKRIG 2000/0005, Sag anlagt 16/03/2001 Sag C-2001/118, Trukket tilbage 10/10/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0066, Henlagt 18/07/2001 31999L0076 Kommissionens direktiv 1999/76/EF af 23. juli 1999 om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til bestemmelse af lasalocid natrium i foderstoffer (EØS- relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/10/1999 og 01/02/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0064, Åbningsskrivelse - henlagt 18/07/2001 31999L0078 Kommissionens direktiv 1999/78/EF af 27. juli 1999 om ændring af direktiv 95/10/EF (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/11/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle undtagen EL GRÆKENLAND 2000/0290, Sag anlagt 21/11/2001 Sag C-2001/451 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0251, Begrundet udtalelse 09/02/2001, Henlagt 20/12/2001 31999L0079 Kommissionens direktiv 1999/79/EF af 27. juli 1999 om ændring af tredje direktiv 72/199/EØF om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til officiel kontrol af foderstoffer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger: alle GRÆKENLAND 2000/0289, Begrundet udtalelse 15/01/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0251, Begrundet udtalelse 09/02/2001, Henlagt 20/12/2001 32000L0016 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/16/EF af 10. april 2000 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og Rådets direktiv 96/25/EF om omsætning af fodermidler Gennemførelsesfrist: 03/05/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, IR, NL, A, FI, S BELGIEN 2001/0349, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0365, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2001/0401, Begrundet udtalelse 21/12/2001 SPANIEN 2001/0408, Åbningsskrivelse 20/07/2001 FRANKRIG 2001/0335, Begrundet udtalelse 21/12/2001 IRLAND 2001/0387, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0372, Åbningsskrivelse 20/07/2001 LUXEMBOURG 2001/0342, Begrundet udtalelse 21/12/2001 ØSTRIG 2001/0424, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0414, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FINLAND 2001/0439, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0381, Begrundet udtalelse 21/12/2001 32000L0045 Kommissionens direktiv 2000/45/EF af 6. juli 2000 om fællesskabsmetoder til bestemmelse af vitamin A, vitamin E og tryptophan i foderstoffer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/08/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen A DANMARK 2001/0195, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0171, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0201, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0174, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0149, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2001/0223, Åbningsskrivelse 06/04/2001 PORTUGAL 2001/0215, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0181, Åbningsskrivelse 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 Fødevarer 31993L0099 - Rådets direktiv 93/99/EØF af 29. oktober 1993 om supplerende bestemmelser vedrørende offentlig kontrol med levnedsmidler Gennemførelsesfrist: 01/11/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen L LUXEMBOURG 2001/0458, Åbningsskrivelse 19/10/2001 31998L0053 Kommissionens direktiv 98/53/EF af 16. juli 1998 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle BELGIEN 2001/0023, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DANMARK 2001/0084, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2001/0044, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0095, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2001/0100, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2001/0005, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2001/0075, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0053, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0037, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2001/0120, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2001/0110, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2001/0137, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2001/0129, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0066, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 20/12/2001 31998L0066 Kommissionens direktiv 98/66/EF af 4. september 1998 om ændring af direktiv 95/31/EF om specifikke renhedskriterier for sødestoffer til brug i levnedsmidler Gennemførelsesfrist: 01/07/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle TYSKLAND 1999/0487, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 1999/0517, Henlagt 18/07/2001 31998L0072 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/72/EF af 15. oktober 1998 om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer Gennemførelsesfrist: 04/05/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle TYSKLAND 2000/0567, Henlagt18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0511, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0724, Henlagt 18/07/2001 31998L0086 Kommissionens direktiv 98/86/EF af 11. november 1998 om ændring af Kommissionens direktiv 96/77/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer Gennemførelsesfrist: 01/07/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle TYSKLAND 1999/0488, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 1999/0518, Henlagt 18/07/2001 31999L0002 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling Gennemførelsesfrist: 20/03/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen B, F, P BELGIEN 2001/0248, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FRANKRIG 2001/0239, Åbningsskrivelse 06/06/2001 PORTUGAL 2001/0309, Åbningsskrivelse 06/06/2001 31999L0003 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling Gennemførelsesfrist: 20/09/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, EL, E, F, IR, I, L, A, P, FI, S, UK 31999L0021 Kommissionens direktiv 1999/21/EF af 25. marts 1999 om diætpræparater til særlige medicinske formål Gennemførelsesfrist: 30/04/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen D og I TYSKLAND 2000/0562, Begrundet udtalelse 25/07/2001 IRLAND 2000/0623, Begrundet udtalelse 05/02/2001, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2000/0586, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Sag anlagt 26/09/2001 Sag C-2001/370 ØSTRIG 2000/0741, Henlagt 18/07/2001 31999L0039 Kommissionens direktiv 1999/39/EF af 6.05.1999 om ændring af direktiv 96/5/EF om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2000 og 01/07/2002 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen UK ØSTRIG 2000/0740, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0717, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0603, Begrundet udtalelse 25/07/2001 31999L0041 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/41/EF af 7. juni 1999 om ændring af Rådets direktiv 89/398/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring Gennemførelsesfrist: 08/07/2000 og 08/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F og UK BELGIEN 2000/0799, Henlagt 18/07/2001 DANMARK 2000/0842, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2000/0848, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2000/0788, Begrundet udtalelse 27/07/2001 ITALIEN 2000/0821, Begrundet udtalelse 27/07/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2000/0796, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0878, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0867, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0889, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0828, Begrundet udtalelse 25/07/2001 31999L0050 Kommissionens direktiv 1999/50/EF af 25. maj 1999 om ændring af direktiv 91/321/EØF om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (EØS- relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle IRLAND 2000/0620, Begrundet udtalelse 05/02/2001, Henlagt 18/07/2001 ITALIEN 2000/0583, Sag anlagt 26/09/2001 Sag C-2001/370, Trukket tilbage 20/12/2001 ØSTRIG 2000/0738, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0715, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0601, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 31999L0075 Kommissionens direktiv 1999/75/EF af 22. juli 1999 om ændring af direktiv 95/45/EF om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle TYSKLAND 2000/0811, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2000/0833, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0795, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0875, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0864, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0887, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2000/0826, Henlagt 18/07/2001 31999L0091 Kommissionens direktiv 1999/91/EF af 23. november 1999 om ændring af direktiv 90/128/EØF om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle BELGIEN 2001/0019, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DANMARK 2001/0082, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2001/0042, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0090, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2001/0098, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2001/0007, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2001/0071, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2001/0015, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0030, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2001/0116, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2001/0106, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2001/0134, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2001/0126, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0060, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 20/12/2001 32000L0051 Kommissionens direktiv 2000/51/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 95/31/EF om specifikke renhedskriterier for sødestoffer til brug i levnedsmidler (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/06/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, EL, E, F, IR, L, P, FI BELGIEN 2001/0353, Åbningsskrivelse 20/07/2001 DANMARK 2001/0395, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0367, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2001/0388, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0376, Åbningsskrivelse 20/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0360, Åbningsskrivelse 20/07/2001 ØSTRIG 2001/0428, Åbningsskrivelse 20/07/2001 PORTUGAL 2001/0418, Åbningsskrivelse 20/07/2001, Henlagt 20/12/2001 SVERIGE 2001/0434, Åbningsskrivelse 20/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0382, Åbningsskrivelse 20/07/2001 32000L0063 Kommissionens direktiv 2000/63/EF om ændring af Kommissionens direktiv 96/77/EF af 5. oktober 2000 om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/03/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle BELGIEN 2001/0251, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 DANMARK 2001/0294, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 TYSKLAND 2001/0268, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2001/0307, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2001/0242, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2001/0289, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0275, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 NEDERLANDENE 2001/0259, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 2001/0322, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0309, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 FINLAND 2001/0332, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0282, Åbningsskrivelse 06/06/2001, Henlagt 20/12/2001 Forbrugerbeskyttelse 31997L0007 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg - Erklæring fra Rådet og Parlamentet ad artikel 6, stk. 1 - Erklæring fra Kommissionen ad artikel 3, stk. 1, første led Gennemførelsesfrist: 04/06/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen E og L SPANIEN 2000/0702, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Sag anlagt 17/10/2001 Sag C-2001/414 GRÆKENLAND 2000/0681, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Henlagt 18/07/2001 FRANKRIG 2000/0497, Begrundet udtalelse 13/02/2001, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2000/0633, Begrundet udtalelse 12/03/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2000/0517, Begrundet udtalelse 13/02/2001 NEDERLANDENE 2000/0554, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0730, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Henlagt 18/07/2001 FINLAND 2000/0785, Begrundet udtalelse 14/03/2001, Henlagt 18/07/2001 31997L0055 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 om ændring af direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame for at medtage sammenlignende reklame Gennemførelsesfrist: 23/04/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen E, L og NL GRÆKENLAND 2000/0680, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2000/0700, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Sag anlagt 09/10/2001 Sag C-2001/392 FRANKRIG 2000/0495, Begrundet udtalelse 13/02/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2000/0516, Begrundet udtalelse 13/02/2001 NEDERLANDENE 2000/0553, Begrundet udtalelse 26//07/2001 FINLAND 2000/0783, Begrundet udtalelse 14/03/2001, Henlagt 18/07/2001 31998L0006 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer Gennemførelsesfrist: 18/03/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle GRÆKENLAND 2000/0679, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2000/0698, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2000/0630, Begrundet udtalelse 12/03/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2000/0514, Begrundet udtalelse 13/02/2001, Henlagt 20/12/2001 31998L0007 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF af 16. februar 1998 om ændring af direktiv 87/102/EØF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit Gennemførelsesfrist: 21/04/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen E og F GRÆKENLAND 2000/0678, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Henlagt 18/07/2001 SPANIEN 2000/0697, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Sag anlagt 08/10/2001 Sag C-2001/386 FRANKRIG 2000/0492, Begrundet udtalelse 09/03/2001 IRLAND 2000/0629, Begrundet udtalelse 12/03/2001, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0513, Begrundet udtalelse 09/03/2001, Henlagt 20/12/2001 31998L0027 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser Gennemførelsesfrist: 01/01/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, F, IR, I, NL, A, P, FI, S, UK BELGIEN 2001/0161, Begrundet udtalelse 21/12/2001 TYSKLAND 2001/0171, Åbningsskrivelse - Fremsendt: 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 GRÆKENLAND 2001/0206, Begrundet udtalelse 21/12/2001 SPANIEN 2001/0213, Begrundet udtalelse 21/12/2001 FRANKRIG 2001/0146, Åbningsskrivelse - Fremsendt 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 IRLAND 2001/0192, Åbningsskrivelse - Fremsendt: 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 ITALIEN 2001/0177, Åbningsskrivelse - Fremsendt: 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2001/0154, Åbningsskrivelse - Fremsendt: 06/04/2001 PORTUGAL 2001/0220, Åbningsskrivelse - Fremsendt: 06/04/2001, Henlagt 20/12/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0185, Åbningsskrivelse - Fremsendt: 06/04/2001, Henlagt 18/07/2001 BESKATNING Moms 32000L0017 Rådets direktiv 2000/17/EF af 30. marts 2000 om ændring af direktiv 77/388/EØF om det fælles merværdiafgiftssystem - overgangsbestemmelser for Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Gennemførelsesfrist: 01/01/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle (vedrører kun A og P) ØSTRIG 2000/0874, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0862, Henlagt 18/07/2001 Punktafgifter 32000L0044 Rådets direktiv 2000/44/EF af 30. juni 2000 om ændring af direktiv 92/12/EØF for så vidt angår midlertidige mængdebegrænsninger for punktafgiftsbelagte produkter, der bringes ind i Sverige fra andre medlemsstater Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle (vedrører kun S) SVERIGE 2000/0886, Henlagt 18/07/2001 ENERGI Gas 31998L0030 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas Gennemførelsesfrist: 01/08/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F FRANKRIG 2000/2215, Begrundet udtalelse 05/02/2001, Sag anlagt 03/07/2001 Sag C-2001/259 LUXEMBOURG 2000/2216, Begrundet udtalelse 19/01/2001, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/2217, Henlagt 28/03/2001 Kul og brændstof 31998L0093 Rådets direktiv 98/93/EF af 14. december 1998 om ændring af direktiv 68/414/EØF om forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter Gennemførelsesfrist: 01/01/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle ITALIEN 2000/0241, Henlagt 11/04/2001 PORTUGAL 2000/0330, Henlagt 11/04/2001 Vedvarende energi og energieffektivitet 31998L0011 Kommissionens direktiv 98/11/EF af 27. januar 1998 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF om energimærkning af husholdningslamper (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 14/06/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle ITALIEN 1999/0492, Sag anlagt 23/05/2001 Sag C-2001/210, Trukket tilbage 20/12/2001 TRANSPORT Land- og vejtransport og transport ad indre vandveje 31976L0135 Rådets direktiv 76/135/EØF af 20. januar 1976 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, P, UK FINLAND 2001/2025, Åbningsskrivelse 23/04/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 31982L0714 Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, P, UK FINLAND 2001/2024, Åbningsskrivelse 23/04/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 31987L0540 Rådets direktiv 87/540/EØF af 9. november 1987 om adgang til udøvelse af transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport og om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette erhverv Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, P, UK FINLAND 2001/2023, Åbningsskrivelse 23/04/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 31991L0672 Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, L, NL, A, P, UK FINLAND 2001/2022, Åbningsskrivelse 23/04/2001, Begrundet udtalelse 21/12/2001 31996L0050 Rådets direktiv 96/50/EF af 23. juli 1996 om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje i Fællesskabet Gennemførelsesfrist: 07/04/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen F FRANKRIG 1999/2003, Dom 20/09/2001 Sag C-2000/468 NEDERLANDENE 1998/0236, Henlagt 11/04/2001 31998L0076 Rådets direktiv 98/76/EF af 1. oktober 1998 om ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport Gennemførelsesfrist: 01/10/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, D, EL, E, IR, I, NL, A, P, FI, UK BELGIEN 2000/0038, Sag anlagt 12/07/2001 Sag C-2001/274 GRÆKENLAND 2000/0104, Sag anlagt 19/03/2001 Sag C-2001/127, Trukket tilbage 13/11/2001 FRANKRIG 2000/0010, Sag anlagt 07/09/2001 Sag C-2001/335 ITALIEN 2000/0062, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2000/0025, Dom 13/12/2001 Sag C-2001/107 ØSTRIG 2000/0138, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0151, Sag anlagt 17/12/2001 Sag C-2001/490 31999L0036 Rådets direktiv 1999/36/EF af 29. april 1999 om transportabelt trykbærende udstyr Gennemførelsesfrist: 01/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, E, F, L, NL, A, FI, S, UK BELGIEN 2001/0468, Åbningsskrivelse 19/10/2001 TYSKLAND 2001/0491, Åbningsskrivelse 19/10/2001 GRÆKENLAND 2001/0538, Åbningsskrivelse 19/10/2001 IRLAND 2001/0524, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0502, Åbningsskrivelse 19/10/2001 LUXEMBOURG 2001/0461, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0555, Åbningsskrivelse 19/10/2001 31999L0052 Kommissionens direktiv 1999/52/EF af 26. maj 1999 om tilpasning af Rådets direktiv 96/96/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil til den tekniske udvikling (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 01/10/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, I, L, NL, A, P, FI, S, UK GRÆKENLAND 2001/0092, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2001/0072, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 LUXEMBOURG 2001/0011, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 11/04/2001 NEDERLANDENE 2001/0032, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2001/0118, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 Henlagt 20/12/2001 31999L0062 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer Gennemførelsesfrist: 01/07/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen B BELGIEN 2000/0910, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Supplerende begrundet udtalelse 21/12/2001 DANMARK 2000/0927, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2000/0915, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 GRÆKENLAND 2000/0931, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 SPANIEN 2000/0934, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 20/12/2001 FRANKRIG 2000/0902, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2000/0924, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 20/12/2001 LUXEMBOURG 2000/0906, Henlagt 18/07/2001 NEDERLANDENE 2000/0913, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 2000/0941, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 2000/0938, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 23/10/2001 FINLAND 2000/0947, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2000/0944, Henlagt 19/09/2001 32001L0002 Kommissionens direktiv 2001/2/EF af 4. januar 2001 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 1999/36/EF om transportabelt trykbærende udstyr Gennemførelsesfrist: 01/07/2001 Medlemsstater, der har givet meddelelse: DK, E, F, I, L, NL, FI, S, UK BELGIEN 2001/0476, Åbningsskrivelse 19/10/2001 TYSKLAND 2001/0498, Åbningsskrivelse 19/10/2001 GRÆKENLAND 2001/0543, Åbningsskrivelse 19/10/2001 IRLAND 2001/0530, Åbningsskrivelse 19/10/2001 ITALIEN 2001/0510, Åbningsskrivelse 19/10/2001 LUXEMBOURG 2001/0465, Åbningsskrivelse 19/10/2001, Henlagt 20/12/2001 PORTUGAL 2001/0561, Åbningsskrivelse 19/10/2001 Jernbanetransport 31996L0048 Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog Gennemførelsesfrist: 08/04/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR, A, FI, UK FRANKRIG 1999/0337, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 1999/0383, Dom 13/12/2001, Sag C-2000/372 GRÆKENLAND 1999/0396, Dom 25/10/2000 Sag C-2000/460, Henlagt 13/11/2001 ØSTRIG 1999/0418, Begrundet udtalelse 24/01/2000 FINLAND 1999/0428, Sag anlagt 03/07/2001 Sag C-2001/254 SVERIGE 1999/0424, Sag C-2000/410, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 1999/0377, Sag anlagt: 29/11/2000 Sag C-2000/441 Landtransport, sikkerhed-teknologi 31994L0055 Rådets direktiv 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej Gennemførelsesfrist: 31/12/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR IRLAND 1998/0042, Åbningsskrivelse 228 25/07/2001 31995L0050 Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej Gennemførelsesfrist: 01/01/1997 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR IRLAND 1997/0506, Åbningsskrivelse 228 25/07/2001 31996L0035 Rådets direktiv 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods Gennemførelsesfrist: 31/12/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle GRÆKENLAND 2000/0306, Begrundet udtalelse 02/02/2001, Henlagt 28/03/2001 IRLAND 2000/0272, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Henlagt 28/03/2001 31996L0049 Rådets direktiv 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods Gennemførelsesfrist: 31/12/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR GRÆKENLAND 1999/0397, Henlagt 19/09/2001 IRLAND 1999/0384, Dom 20/09/2001 Sag C-2000/370 31996L0086 Kommissionens Direktiv 96/86/EF af 13. december 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 94/55/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej (EØS- relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR IRLAND 1998/0045, Åbningsskrivelse 228 25/07/2001 31996L0087 Kommissionens Direktiv 96/87/EF af 13. december 1996 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods (EØS- relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 31/12/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR GRÆKENLAND 1999/0398, Henlagt 19/09/2001 IRLAND 1999/0385, Dom 20/09/2001 Sag C-2000/370 31999L0047 Kommissionens Direktiv 1999/47/EF af 21. maj 1999 om anden tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 94/55/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej Gennemførelsesfrist: 01/07/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR GRÆKENLAND 2000/0294, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Henlagt 13/11/2001 IRLAND 2000/0265, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Sag anlagt 24/09/2001 Sag C-2001/365 31999L0048 Kommissionens Direktiv 1999/48/EF af 21. maj 1999 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods Gennemførelsesfrist: 01/07/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR, I GRÆKENLAND 2000/0293, Begrundet udtalelse 24/01/2001, Henlagt 19/09/2001 IRLAND 2000/0264, Begrundet udtalelse 31/01/2001, Sag anlagt 24/09/2001 Sag C-2001/366 ITALIEN 2000/0239, Begrundet udtalelse 29/12/2000 32000L0018 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/18/EF af 17. april 2000 om minimumseksamenskravene for sikkerhedsrådgivere i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje Gennemførelsesfrist: 19/08/2000 Etats membres ayant communiqué: tous ITALIEN 2000/0819, Henlagt 28/03/2001 IRLAND 2000/0832, Henlagt 28/03/2001 GRÆKENLAND 2000/0844, Henlagt 28/03/2001 PORTUGAL 2000/0861, Henlagt 28/03/2001 Lufttransport 31994L0056 Rådets direktiv 94/56/EF af 21. november 1994 om fastlæggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart Gennemførelsesfrist: 21/11/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen L GRÆKENLAND 1997/0047, Dom 05/04/2001 Sag C-1999/494, Henlagt 13/11/2001 LUXEMBOURG 1997/0107, Begrundet udtalelse 228 10/04/2001 ; 2. sag anlagt: 20/12/2001 (afgørelse) 31998L0020 Rådets direktiv 98/20/EF af 30. marts 1998 om ændring af direktiv 92/14/EØF om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988) Gennemførelsesfrist: 28/02/1999 og 31/03/2002 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR IRLAND 1999/0274, Sag anlagt 31/08/2001 Sag C-2001/327 31999L0028 Kommissionens direktiv 1999/28/EF af 21. april 1999 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 92/14/EØF om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988) Gennemførelsesfrist: 01/09/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen IR IRLAND 2000/0073, Sag anlagt 31/08/2001 Sag C-2001/328 Transport ad søvejen 31995L0021 Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) Gennemførelsesfrist: 30/06/1996 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle ITALIEN 1996/0997, Henlagt 28/03/2001 31997L0070 Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover Gennemførelsesfrist: 01/01/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen NL NEDERLANDENE 1999/0044, Sag anlagt 03/10/2000, Sag C-2000/364 31998L0018 Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe Gennemførelsesfrist: 01/07/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen P LUXEMBOURG 1999/0220, Henlagt 18/07/2001 PORTUGAL 1999/0306, Sag anlagt 24/07/2001 Sag C-2001/281 DET FORENEDE KONGERIGE 1999/0264, Henlagt 17/01/2001 31998L0025 Rådets direktiv 98/25/EF af 27. april 1998 om ændring af direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) Gennemførelsesfrist: 01/07/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle ITALIEN 1999/0369, Henlagt 28/03/2001 31998L0035 Rådets direktiv 98/35/EF af 25. maj 1998 om ændring af direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv Gennemførelsesfrist: 25/05/1999 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen L og NL ITALIEN 1999/0493, Sag anlagt 19/06/2001 Sag C-2001/235, Trukket tilbage 13/11/2001 LUXEMBOURG 1999/0452, Dom 03/07/2001 Sag C-2000/297 NEDERLANDENE 1999/0474, Begrundet udtalelse 05/04/2000 PORTUGAL 1999/0555, Henlagt 20/12/2001 ØSTRIG 1999/0565, Henlagt 19/09/2001 31998L0041 Rådets direktiv 98/41/EF af 18. juni 1998 om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater Gennemførelsesfrist: 31/12/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle NEDERLANDENE 1999/0237, Henlagt 18/07/2001 ØSTRIG 1999/0319, Henlagt 18/07/2001 31998L0042 Kommissionens direktiv 98/42/EF af 19. juni 1998 om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 30/09/1998 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle ITALIEN 1999/0373, Henlagt 28/03/2001 31999L0019 Kommissionens direktiv 1999/19/EF af 18. marts 1999 om ændring af Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover Gennemførelsesfrist: 31/05/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: alle undtagen B og NL BELGIEN 2000/0530, Begrundet udtalelse 29/01/2001, Sag anlagt 11/12/2001 Sag C-2001/479 NEDERLANDENE 2000/0548, Begrundet udtalelse 07/05/2001 31999L0035 Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer Gennemførelsesfrist: 01/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, UK BELGIEN 2001/0021, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 13/11/2001 GRÆKENLAND 2001/0094, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001, Henlagt 13/11/2001 FRANKRIG 2001/0002, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 19/09/2001 IRLAND 2001/0073, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 13/11/2001 ITALIEN 2001/0051, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 11/04/2001 NEDERLANDENE 2001/0032, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001 ØSTRIG 2001/0119, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 24/07/2001 PORTUGAL 2001/0108, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 FINLAND 2001/0135, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 SVERIGE 2001/0128, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 24/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0063, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 31999L0097 Kommissionens direktiv 1999/97/EF af 13. december 1999 om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EØS-relevant tekst) Gennemførelsesfrist: 14/12/2000 Medlemsstater, der har givet meddelelse: B, DK, D, EL, E, F, IR, I, A, P, FI, S, UK BELGIEN 2001/0018, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 23/10/2001 DANMARK 2001/0081, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 TYSKLAND 2001/0041, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001 Henlagt 20/10/2001 GRÆKENLAND 2001/0089, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001, Henlagt 13/11/2001 FRANKRIG 2001/0003, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 IRLAND 2001/0070, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 LUXEMBOURG 2001/0012, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Begrundet udtalelse 26/07/2001 NEDERLANDENE 2001/0029, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Begrundet udtalelse 25/07/2001 FINLAND 2001/0133, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Henlagt 18/07/2001 SVERIGE 2001/0125, Åbningsskrivelse 15/02/2001, Henlagt 18/07/2001 DET FORENEDE KONGERIGE 2001/0059, Åbningsskrivelse 23/03/2001, Begrundet udtalelse 24/07/2001, Henlagt 20/12/2001 Den nittende beretning om gennemførelsen af EU-retten (2001) BILAG IV, del 2: oversigt. 'Antal meddelte nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne (situation pr. 31. december 2001) >TABELPOSITION> BILAG IV - DEL 3 IKKE-FYLDESTGØRENDE NATIONALE FORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVERNE NB : Den angivne dato er datoen for notifikation til medlemsstaten eller sagens anlæg ved De Europæiske Fællesskabers Domstol Anvendte forkortelser: (jf. del 1) >TABELPOSITION> BILAG IV - DEL 4 UKORREKT GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVERNE NB : Den angivne dato er datoen for notifikation til medlemsstaten eller sagens anlæg ved De Europæiske Fællesskabers Domstol Anvendte forkortelser (jf. del 1) >TABELPOSITION> BILAG V Domstolsafgørelser, der er afsagt inden den 31.12.2001 og endnu ikke efterkommet Belgien Dom af 21/01/99, sag C-207/97 Manglende opstilling af programmer med henblik på at formindske forureningen fra visse farlige stoffer, der udledes i Fællesskabets vandmiljø. Der er indledt en artikel 228-procedure. De belgiske myndigheder har anmeldt foranstaltninger i september og oktober 2001, som p.t. er genstand for Kommissionens tekniske gennemgang. Dom af 14/09/99, sag C-170/98 Aftale om lastfordeling indeholdt i den bilaterale aftale mellem Belgien og Zaire. Kommissionen mener, at den tillægsprotokol, der blev indgået med Congo den 8. juni 1999, gør en ende på overtrædelsen. De belgiske myndigheder har ikke bekræftet datoen for protokollens ikrafttræden. Artikel 228-proceduren videreføres. Dom af 14/09/99, sag C-171/98 Aftale om lastfordeling indeholdt i den bilaterale aftale mellem Den Belgisk-Luxembourgske Økonomiske Union og Togo. Kommissionen mener, at den tillægsprotokol, der blev indgået med Togo den 27. september 1999, gør en ende på overtrædelsen. De belgiske myndigheder har ikke bekræftet datoen for protokollens ikrafttræden. Artikel 228-proceduren videreføres. Dom af 14/09/99, sag C-201/98 Aftale om lastfordeling indeholdt i de bilaterale aftaler mellem Belgien og de vest-og centralafrikanske staters ministerkonference om søtransport. Kommissionen mener, at der er foretaget en korrekt tilpasning af aftalerne med Senegal, Côte d'Ivoire og Mali. De belgiske myndigheder har ikke bekræftet datoen for protokollens ikrafttræden. Artikel 228-proceduren videreføres. Dom af 09/03/00, sag C-355/98 Restriktioner indført af private vagtselskaber. Der er indledt en artikel 228-procedure. De belgiske myndigheder har oversendt lov af 10. juni 2001 om ændring af lov af 10. april 1990. Lovgivningen er ikke fuldstændig tilfredsstillende. Kontakterne videreføres med de belgiske myndigheder. Dom af 25/05/00, sag C-307/98 Delvis forenelighed for lovgivningen om kvaliteten af badevand. Der er indledt en artikel 228-procedure. De belgiske myndigheder meddelte i september 2001 lovgivningsforanstaltninger, som kun delvis efterkommer Domstolens dom. De indsendte i december 2001 yderligere bemærkninger, som p.t. gennemgås af Kommissionen. Dom af 14/06/01, sag C-230/00 Indvirkning på miljøet, stiltiende tilladelse, manglende forenelighed af en række belgiske lovgivninger om gennemførelse af Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved direktiv 91/156, 76/464, 80/68, 84/360 og 85/337. Kommissionens tjenestegrene vil snarligt tage kontakt til de belgiske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Tyskland Dom af 08/06/99, sag C-198/97 Kvaliteten af badevand. Sagen udvikler sig i positiv retning. Kommissionen ønsker at gennemgå data vedrørende badesæsonen 2001, før den eventuelt henlægger sagen. Dom af 09/09/99, sag C-102/97 Bortskaffelse af olieaffald, regenerering. Artikel 228-proceduren videreføres. De tyske myndigheder har fremsendt udkast til yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger samt en tidsplan for vedtagelsen af disse. Kommissionen har fremsendt en anmodning om yderligere oplysninger for at efterprøve, hvorvidt de påtænkte foranstaltninger i fuldt omfang efterkommer Domstolens dom. Dom af 11/11/99, sag C-184/97 Manglende opstilling af programmer med henblik på at formindske forureningen fra visse farlige stoffer, der udledes i Fællesskabets vandmiljø. De tyske myndigheder meddelte i november 2001 programmerne for at formindske forureningen for samtlige delstater. Foranstaltningerne undersøges i øjeblikket af Kommissionens tjenestegrene. Dom af 18/07/01, sag C-316/99 Manglende meddelelse af nationale gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/43/EF om ændring og kodifikation af direktiv 85/73/EØF med henblik på finansiering af veterinærundersøgelse og -kontrol af levende dyr og visse animalske produkter. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de tyske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Sagen synes at udvikle sig i positiv retning, men bør vurderes i lyset af et forslag til ophævelse af direktiv 85/73/EØF. Dom af 11/09/01, sag C-71/99 Fremsendelse af mangelfuld liste over lokaliteter efter forpligtelsen i medfør af artikel 4 i Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de tyske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 25/10/01, sag C-493/99 Tilrådighedsstillelse af arbejdskraft inden for rammerne af et konsortium. Nylig afsagt dom. Grækenland Dom af 22/10/97, sag C-375/95 Beskatning af brugte biler. Undersøgelsen af de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som de græske myndigheder har tilsendt, har givet anledning til en videreførelse af artikel 228-proceduren for så vidt angår udelukkelsen af importerede brugte biler fra den reducerede særlige forbrugerafgift for biler fremstillet efter en "forureningsbekæmpende" teknologi. Dom af 15/10/98, sag C-385/97 Manglende meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 93/118/EF om finansiering af sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød og fjerkrækød. Procedurens videreførelse bør vurderes i lyset af et forslag til ophævelse af direktiv 85/73/EØF. Dom af 28/10/99, sag C-187/98 Ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring. De græske myndigheder meddelte i november 2001 en række lovgivningsmæssige foranstaltninger, der i øjeblikket undersøges af Kommissionens tjenestegrene. Dom af 16/12/99, sag C-137/99 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 96/43/EF om ændring og kodifikation af direktiv 91/496/EØF om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande. Procedurens videreførelse bør vurderes i lyset af et forslag til ophævelse af direktiv 85/73/EØF. Dom af 25/05/00, sag C-384/97 Manglende opstilling af programmer med henblik på at formindske forureningen fra visse farlige stoffer, der udledes i Fællesskabets vandmiljøu Der er indledt en artikel 228-procedure. De græske myndigheder har givet meddelelse om en række foranstaltninger, som i øjeblikket undersøges af Kommissionens tjenestegrene. Dom af 15/06/00, sag C-470/98 Omkostningerne ved den veterinære kontrol med landbrugsprodukter fra tredjelande. Procedurens videreførelse bør vurderes i lyset af et forslag til ophævelse af direktiv 85/73/EØF. Dom af 16/11/00, sag C-214/98 Opkrævning af omkostninger ved sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød. Procedurens videreførelse bør vurderes i lyset af et forslag til ophævelse af direktiv 85/73/EØF. Dom af 14/12/00, sag C-457/98 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 96/97/EF om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. De græske myndigheder har fremsendt udkast til lovgivningsmæssige foranstaltninger, og Kommissionen afventer vedtagelsen heraf. Dom af 08/03/01, sag C-176/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 96/24/EF om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de græske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Da der ikke er modtaget noget svar, er der indledt en artikel 228-procedure. Dom af 11/10/01, sag C-457/99 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de græske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 16/10/01, sag C-397/99 Mangelfuld anvendelse af artikel 2, stk. 2, i Kommissionens direktiv 96/2/EF for så vidt angår mobil- og personkommunikation. De græske myndigheder har meddelt en række foranstaltninger, som i øjeblikket undersøges af Kommissionens tjenestegrene. Dom af 25/10/01, sag C-398/98 Oplagring og afsætning af olieprodukter. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de græske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 06/12/01, sag C-148/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 87/41/EF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester, Kommissionens direktiv 98/51/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere samt Kommissionens direktiv 98/67/EF. Nylig afsagt dom. Spanien Dom af 22/03/94, sag C-375/92 Begrænsninger i den fri udveksling af tjenesteydelser for turistguider. Der er sket betydelige fremskridt. De spanske myndigheder har meddelt de dekreter, som er vedtaget af samtlige selvstyrende regioner, bortset fra Andalusien. Kommissionens tjenestegrene afventer foranstaltningernes formelle vedtagelse. Dom af 12/02/98, sag C-92/96 Manglende overholdelse af bestemmelserne i Rådets direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand, for så vidt angår indlandet. De spanske myndigheder har fremsendt foranstaltninger, som ikke har vist sig tilfredsstillende. Sagen er indbragt for Domstolen i henhold til artikel 228, stk. 2. Der er fremsat krav om tvangsbøder. Dom af 25/11/98, sag C-214/96 Mangelfuld anvendelse af Rådets direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (artikel 7: programmer til formindskelse af forurening). Der er indledt en artikel 228-procedure. De spanske myndigheder meddelte i november 2001 meget omfangsrige oplysninger, der i øjeblikket undersøges af Kommissionens tjenestegrene. Dom af 18/01/01, sag C-83/99 Mangelfuld anvendelse af sjette momsdirektiv, reduceret sats for motorvejsafgifter. Sagen udvikler sig i positiv retning. De spanske myndigheder meddelte i oktober 2001, at den pågældende reducerede sats er fjernet i udkastet til finanslov for 2002. Kommissionen afventer den officielle notificering af de trufne foranstaltninger. Dom af 13/09/01, sag C-417/99 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 96/62/EF om vurdering og styring af luftkvalitet. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de spanske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Frankrig Dom af 11/06/91, sag C-64/88 Fiskeri: ineffektiv kontrol med overholdelsen af de tekniske bevarelsesforanstaltninger. Hverken Kommissionens inspektørers bemærkninger fra juni 2001 eller de oplysninger, som de franske myndigheder har fremsendt, har kunnet fastslå, om Domstolens dom er efterkommet. Det er blevet besluttet at indbringe sagen for Domstolen i henhold til traktatens artikel 228, stk. 2. Der er fremsat krav om tvangsbøder. Dom af 09/12/97, sag C-265/95 Hindringer for import af spanske jordbær. Nye hændelser i oksekødsbranchen fik Kommissionen til at fremsende et brev til de franske myndigheder i oktober 2001 for at efterprøve, hvorvidt Domstolens dom kræver andre gennemførelsesforanstaltninger. Dom af 18/03/99, sag C-166/97 Seine-udløbet, utilstrækkelig klassificering som særligt beskyttet område samt ufuldstændig beskyttelse. Kommissionen har ikke modtaget nogen oplysninger vedrørende iværksættelsen af beskyttelses- og forvaltningsforanstaltninger for udløbet, hvorfor 228-proceduren er videreført. De franske myndigheder fremlagde i december 2001 yderligere oplysninger, som gennemgås for øjeblikket. Dom af 19/05/99, sag C-225/97 Mangelfuld gennemførelse af Rådets direktiv 92/13/EF vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (sagsanlæg). Sagen udvikler sig i positiv retning. De franske myndigheder meddelte i november 2001 de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet. Kommissionen afventer offentliggørelse af cirkulæret i det franske statstidende. Dom af 25/11/99, sag C-96/98 Forringelse af Marais poitevin. Artikel 228-proceduren videreføres. De franske myndigheder meddelte i december 2001 et udkast til handlingsplan for Marais poitevin, som for øjeblikket er til gennemgang i Kommissionen. Dom af 16/12/98, sag C-239/99 Mangelfuld gennemførelse af Rådets direktiv 92/49/EØF og 92/96/EØF om henholdsvis direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og direkte livsforsikringsvirksomhed (tredje forsikringsdirektiver). De franske myndigheder har meddelt kendelsen om kodeksen for gensidig forsikring, ligeledes offentliggjort i det franske statstidende. Datoen for kendelsens ikrafttræden er fastlagt til den 24. april 2002. Der afventes fortsat en række gennemførelsesdekreter. Dom af 15/02/00, sag C-34/98 Bidrag til dækning af underskuddet på de sociale sikringsordninger og vandrende arbejdstagere. Artikel 228-proceduren videreføres. De franske myndigheder har meddelt lovgivningsmæssige foranstaltninger, som ændrer kriterierne for tilslutning til CSG og CRDS. Kommissionen anmodede i december 2001 om yderligere oplysninger om reglerne for refundering og forældelse for uberettiget opkrævede bidrag. Dom af 15/02/00, sag C-169/98 Anvendelse af socialsikringsbidrag på vandrende arbejdstagere. Artikel 228-proceduren videreføres. De franske myndigheder har meddelt lovgivningsmæssige foranstaltninger, som ændrer kriterierne for tilslutning til CSG og CRDS. Kommissionen anmodede i december 2001 om yderligere oplysninger om reglerne for refundering og forældelse for uberettiget opkrævede bidrag. Dom af 23/03/00, sag C-327/98 Manglende meddelelse af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 93/15/EØF om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug. Der er indledt en artikel 228-procedure. De franske myndigheder har meddelt et udkast til lovbekendtgørelse, som sikrer en delvis gennemførelse af direktivets artikel 12. Dom af 06/04/00, sag C-256/98 Manglende meddelelse om nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF om bevarelse af naturtyper samt vilde dyr og planter. Artikel 228-proceduren videreføres. De franske myndigheder har meddelt lovgivningsmæssige foranstaltninger til gennemførelse af direktivets artikel 6 samt to dekreter af henholdsvis 18. og 21. december 2001 om udpegelse og forvaltning af lokaliteter under Natura 2000. Sagen vil snarligt blive henlagt. Dom af 26/09/00, sag C-23/99 Beslaglæggelse af reservedele i transit - Beskyttelse af mønstre og modeller - Problemer i forbindelse med efterligninger. Den franske administrative domstol, Conseil d'Etat, havde afgivet en negativ udtalelse om udkastet til dekret, som skulle have gennemført Domstolens dom, hvorfor de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer ikke kunne foretages inden for en rimelig frist. Der er indledt en artikel 228-procedure. Dom af 23/11/00, sag C-319/99 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/47/EF om standarder for transmission af tv-signaler. De franske myndigheder har meddelt de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der gennemfører direktivet og fastlægger de tekniske specifikationer. De notificerede i december 2001 tre lovbekendtgørelser, som supplerer gennemførelsen. Sagen vil snarligt blive henlagt. Dom af 07/12/00, sag C-374/98 Utilstrækkelig klassificering som særligt beskyttede områder og særlige foranstaltninger til bevaring på lokaliteterne Vingrau og Tautavel (Pyrénées-Orientales). Eftersom de foranstaltninger, som de franske myndigheder havde givet meddelelse om for at efterkomme Domstolen dom, indebar for lange frister for gennemførelsen, blev artikel 228-proceduren indledt, og den videreføres. Dom af 07/12/00, sag C-38/99 Jagttider uforenelige med kravene i Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelsen af vilde fugle. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. De franske myndigheder har meddelt lovgivningsmæssige foranstaltninger, som efter gennemgangen har vist sig utilstrækkelige. Dom af 18/01/01, sag C-151/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. De franske myndigheder har meddelt en række lovgivningsmæssige foranstaltninger, men flere af direktivets artikler er fortsat ikke gennemført. Der er indledt og videreført en procedure i henhold til artikel 228. Dom af 01/02/01, sag C-333/99 Tilsidestillelse af forpligtelsen til at forvalte kvotaer og kontrollere fiskeriaktiviteter. Kommissionen råder ikke over endelige tal vedrørende fangster i Frankrig siden afsigelsen af Domstolens dom. Kommissionen vil snarligt tage kontakt til de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger, man påtænker for at efterkomme dommen. Dom af 08/03/01, sag C-266/99 Nitratforurening af overfladevand til fremstilling af drikkevand i Bretagne. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Gennemgangen af svaret viser, at de trufne foranstaltninger er utilstrækkelige. Der er indledt en artikel 228-procedure. Dom af 15/03/01, sag C-147/00 Mangelfuld anvendelse af Rådets direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand og navnlig manglende udførelse af prøveudtagningerne med den fastsatte mindstehyppighed og fravær af prøveudtagninger med hensyn til parameteren "kolibakterier i alt". Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Myndigheder har opfordret de lokale forvaltninger til at foretage tilstrækkelige prøveudtagninger og målinger af den manglende parameter. Disse oplysninger foreligger imidlertid endnu ikke for årene 1999-2000 og 2001. Dom af 10/05/01, sag C-285/00 Manglende gennemførelse af Rådets direktiv 89/48/EØF om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, for så vidt angår erhvervet psykolog. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Sagen udvikler sig i positiv retning. De franske myndigheder har meddelt lovgivningsmæssige foranstaltninger for at efterkomme Domstolens dom. Kommissionen afventer oplysninger om datoen for disse foranstaltningers faktiske ikrafttræden. Dom af 14/06/01, sag C-40/00 Moms: fradrag for dieselolie, der anvendes som brændstof til køretøjer og transportmidler, der ikke giver ret til fradrag. De franske myndigheder har meddelt foranstaltninger for at efterkomme Domstolens dom. Kommissionens tjenestegrene afventer foranstaltningernes ikrafttræden. Sagen vil snarligt blive henlagt. Dom af 14/06/01, sag C-84/00 Begrænsede holdigheder, som hindrer markedsføring i Frankrig af arbejder i ædelmetaller fra andre medlemsstater. De franske myndigheder meddelte i november 2001 den kendelse, hvormed overtrædelsen bringes til ophør med tilføjelse af den manglende holdighed. Sagen vil snarligt blive henlagt. Dom af 11/09/01, sag C-220/99 Manglende fremsendelse af fuldstændig national liste over lokaliteter efter forpligtelsen i medfør af artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 20/09/01, sag C-468/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 96/50/EF om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje i Fællesskabet. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de franske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 06/12/01, sag C-146/00 Forsyningspligtydelser. Manglende overensstemmelse med artikel 4c i Kommissionens direktiv 90/388/EØF om liberalisering af markedet for teletjenester, samt artikel 5, stk. 1, 3 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33/EF om samtrafik og interoperabilitet. Nylig afsagt dom. Dom af 13/12/01, sag C-1/00 Manglende overholdelse af fællesskabsbestemmelserne mod britisk oksekød. Nylig afsagt dom. Irland Dom af 21/09/99, sag C-392/96 Irsk lovgivnings manglende overensstemmelse med flere bestemmelser i Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Artikel 228-proceduren videreføres. De irske myndigheder fremsendte i december 2001 flere udkast til lovgivning, hvis officielle meddelelse Kommissionen nu afventer. Dom af 26/09/00, sag C-408/99 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 94/55/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej og af direktiv 96/86 om tilpasning af nævnte direktiv til den tekniske udvikling. Der er indledt en artikel 228-procedure. De irske myndigheder meddelte ved brev af 13. december 2001 de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som efterkommer Domstolens dom. Sagen vil meget snart blive henlagt. Dom af 14/12/00, sag C-347/99 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 95/50/EF om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej. Der er indledt en artikel 228-procedure. De irske myndigheder meddelte ved brev af 13. december 2001 de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som efterkommer Domstolens dom. Sagen vil meget snart blive henlagt. Dom af 21/06/01, sag C-30/99 Begrænsede holdigheder og krav om obligatorisk stempling af ædelmetaller godkendt af den irske stat, hvilket hindrer markedsføring i Irland af sådanne produkter fra andre medlemsstater. De irske myndigheder meddelte den 21. december 2001 nye forskrifter, som efterkommer Domstolens dom. Sagen vil meget snart blive henlagt. Dom af 11/09/01, sag C-67/99 Manglende meddelelse af fuldstændig national liste over lokaliteter efter forpligtelsen i medfør af artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der er indledt en artikel 228-procedure. Dom af 20/09/01, sag C-370/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods. De irske myndigheder meddelte den 21. november 2001 de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som gennemfører direktiverne i national lovgivning. Sagen vil meget snart blive henlagt. Dom af 18/10/01, sag C-354/99 Manglende overensstemmelse mellem de nationale gennemførelsesbestemmelser og Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de irske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 13/12/01, sag C-372/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog. Nylig afsagt dom. Italien Dom af 01/06/95, sag C-40/93 Retten til at udøve erhvervet som tandlæge. De italienske myndigheder har fremsendte den offentliggjorte tekst til det ministerielle dekret, der regulerer egnethedsprøven. Kommissionen afventer den konkrete afholdelse af denne prøve, som forventes at finde sted snarligt. Sagen udvikler sig i positiv retning. Dom af 29/01/98, sag C-280/95 Manglende efterkommelse af beslutning nr. 93/496/EØF af 9. juni 1993 om en forpligtelse til at tilbagesøge skattemæssig støtte tildelt erhvervsudøvende vognmænd i 1992. Artikel 228-proceduren videreføres. De italienske myndigheder har meddelt de bindende administrative beslutninger, hvorved der indføres nationale administrative procedurer, som i princippet gør det muligt at tilbagesøge hele den pågældende støtte. Tilbagesøgningsproceduren er endnu ikke påbegyndt. Dom af 01/10/98, sag C-285/96 Mangelfuld anvendelse af Rådets direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (artikel 7: programmer til formindskelse af forurening). De foranstaltninger, som de italienske myndigheder har meddelt, er utilstrækkelige. Der er indledt en artikel 228-procedure. Dom af 25/03/99, sag C-112/97 Forbud mod installering af gasapparater i overensstemmelse med direktiv 90/396/EØF. Myndighederne har meddelt nye foranstaltninger, som også opstiller yderligere krav, som ikke synes berettigede. Artikel 228-proceduren videreføres. Dom af 09/11/99, sag C-365/97 Affald, San Rocco-dalen Dommen er delvis efterkommet. Kommissionen afventer fortsat meddelelse af foranstaltninger til iværksættelse af artikel 8 i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald. Artikel 228-proceduren videreføres. Dom af 09/03/00, sag C-386/98 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. De italienske myndigheder har fremsendt teksten til "legge comunitaria 2000", som redegør for deres vilje til at gennemføre direktivet inden for en frist på et år. Der er ikke meddelt nogen foranstaltninger, hvorfor artikel 228-proceduren er indledt. Dom af 08/06/00, sag C-264/99 Lovmæssige hindringer for udøvelse af virksomhed som speditør. De italienske myndigheder har fremsendt foranstaltninger for at efterkomme Domstolens dom. Det viser sig, at det fremsendte dekret ikke fjerner alle de forpligtelser, der udtrykkeligt er anerkendt som uforenelige med traktaten i Domstolens dom. Der er indledt en artikel 228-procedure. Dom af 07/12/00, sag C-395/99 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af henholdsvis Rådets direktiv 96/51/EF om ændring af direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer og Rådets direktiv 96/93/EF om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter. De italienske myndigheder har fremsendt teksten til "legge comunitaria 2000", som redegør for deres vilje til at gennemføre direktivet snarligt. Dom af 10/05/01, sag C-444/99 Mangelfuld anvendelse af Rådets direktiv 92/106, opretholdelse af kontingentordning for kombineret transport. De italienske myndigheder har fremsendt lovgivningsmæssige foranstaltninger for at efterkomme Domstolens dom. Sagen vil meget snart blive henlagt. Dom af 17/05/01, sag C-159/99 Italiensk lovgivnings manglende overensstemmelse med flere bestemmelser i Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle. De italienske myndigheder har fremsendt teksten til "legge comunitaria 2001", som redegør for deres vilje til at efterkomme Domstolens dom. Der er imidlertid ikke meddelt Kommissionen noget udkast til lov eller tidsplan. Der er indledt en artikel 228-procedure. Dom af 29/05/01, sag C-263/99 Restriktioner for udøvelsen af virksomhed som færdselskonsulent. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de italienske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 31/05/01, sag C-283/99 Restriktioner for udøvelsen af vagtvirksomhed, nationalitetsbetingelser. Sagen udvikler sig i positiv retning. De italienske myndigheder har fremsendt teksten til "legge comunitaria 2001", som udvider muligheden for at udøve privat vagtvirksomhed til samtlige EU-borgere og forventes vedtaget af Deputeretkammeret snarligt. Dom af 26/06/01, sag C-212/99 Diskriminering af lektorer i fremmedsprog. Kommissionens tjenestegrene har taget kontakt til de italienske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 04/07/01, sag C-447/99 Diskriminering vedrørende passagerafgifter ved EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet. De italienske myndigheder har i november 2001 meddelt lovgivningsmæssige foranstaltninger, der efterkommer Domstolens dom. Sagen vil meget snart blive henlagt. Dom af 25/10/01, sag C-78/00 Mangelfuld anvendelse af Rådets sjette momsdirektiv 77/388/EØF, vilkår for refundering af overskydende moms. Sagen udvikler sig i positiv retning. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de italienske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom, og navnlig gennemførelsesdekretet til lovdekretet om tilbagebetaling ved tildeling af statsobligationer. Dom af 08/11/01, sag C-127/99 Fravær af handlingsprogrammer for sårbare områder, fravær af overvågning og indberetning som omhandlet i Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de italienske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 15/11/01, sag C-49/00 Ikke overensstemmende gennemførelse af Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de italienske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 29/11/01, sag C-202/99 Mangelfuld gennemførelse af Rådets direktiv 78/686/EØF og 78/687/EØF om henholdsvis om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og om udøvelse af virksomhed som tandlæge. Nylig afsagt dom. Dom af 06/12/01, sag C-148/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Kommissionens direktiv 98/51/EF om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 95/69/EF om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere. Nylig afsagt dom. Dom af 11/12/01, sag C-376/00 Manglende indberetning for perioden 1995-1997 som krævet efter artikel 18 i Rådets direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald. Nylig afsagt dom. Luxembourg Dom af 11/06/96, sag C-206/96 Manglende programmer for begrænsning af forurening for så vidt angår 99 stoffer på listen i bilag II til Rådets direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Det fremgår af oplysningerne fra de luxembourgske myndigheder, at der er gennemført foranstaltninger for 99 af de pågældende stoffer. Der er imidlertid ikke vedtaget noget juridisk bindende instrument, hvorfor proceduren efter artikel 228 er indledt. Dom af 16/12/99, sag C-138/99 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 94/56/EF om fastlæggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart. Artikel 228-proceduren videreføres. De foranstaltninger, som de luxembourgske myndigheder har annonceret, er ikke kommet Kommissionen i hænde, hvorfor det blev besluttet at indbringe sagen for Domstolen i henhold til traktatens artikel 228, stk. 2. Der er fremsat krav om tvangsbøder. Dom af 08/03/01, sag C-266/00 Mangelfuld anvendelse af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de luxembourgske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. De luxembourgske myndigheders svar gennemgås for øjeblikket. Dom af 03/07/01, sag C-297/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 98/35/EF om ændring af direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de luxembourgske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 04/10/01, sag C-450/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de luxembourgske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 13/12/01, sag C-107/01 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 98/76/EF om ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej. Nylig afsagt dom. Nederlandene Dom af 10/05/01, sag C-152/98 Scheldes afvandingsområde: mangelfuld anvendelse af Rådets direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de nederlandske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. De nederlandske myndigheder meddelte i december 2001 en række foranstaltninger, der i øjeblikket undersøges af Kommissionens tjenestegrene. Dom af 11/10/01, sag C-254/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/47/EF om standarder for transmission af tv-signaler. Nylig afsagt dom. Dom af 08/11/01, sag C-338/98 Fratrækning af en del af den godtgørelse, der udbetales til en ansat for dennes erhvervsmæssige benyttelse af et privat køretøj, mangelfuld anvendelse af Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om omsætningsafgifter. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de nederlandske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Østrig Dom af 26/09/00, sag C-205/98 Forhøjede vejafgifter på Brennermotorvejen. Kommissionen opretholder sine kontakter med de østrigske myndigheder. Der er indledt en artikel 228-procedure. Dom af 14/06/01, sag C-473/99 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 95/30/EF om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de østrigske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. De østrigske myndigheder har givet meddelelse om en række foranstaltninger, som i øjeblikket undersøges af Kommissionens tjenestegrene. Dom af 11/10/01, sag C-110/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 97/59/EF om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de østrigske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 11/10/01, sag C-110/00 Manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 97/65/EF om tredje tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 90/679/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de østrigske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Dom af 27/11/01, sag C-424/99 Gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger. Nylig afsagt dom. Portugal Dom af 04/07/00, sag C-84/98 Aftale om lastfordeling indeholdt i den bilaterale aftale mellem Portugal og Jugoslavien. Der er indledt en artikel 228-procedure. De portugisiske myndigheder har fremsendt oplysninger om ophævelse af aftalen med Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien og Bosnien, med virkning fra begyndelsen af 2002. Dom af 13/07/00, sag C-261/98 Mangelfuld anvendelse af Rådets direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (artikel 7: programmer til formindskelse af forurening). De portugisiske myndigheder har fremsendt rapporter om identificering og overvågning af de 99 stoffer i bilag II til nævnte direktiv. De fremsendte dokumenter er nok nødvendige, men udgør ikke programmer som omhandlet i direktivets artikel 7. Der er indledt en artikel 228-procedure. Dom af 08/03/01, sag C-276/98 Reduceret momssats på transaktioner med vin, maskiner og udstyr beregnet til alternative energiformer samt landbrugsudstyr. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de portugisiske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Den portugisiske finanslov fastlægger, at 12%-satsen skal anvendes på disse produkter fra og med den 1. januar 2002 i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, litra c), i sjette momsdirektiv. Sagen vil meget snart blive henlagt. Dom af 26/06/01, sag C-70/99 Diskriminering vedrørende passagerafgifter ved EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de portugisiske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. De portugisiske myndigheder udtrykker i deres svar et ønske om at opretholde kontakten med Kommissionens tjenestegrene for at drøfte deres udkast til lovgivningsmæssige foranstaltninger. Dom af 16/10/01, sag C-429/99 Forbud mod "call back"-tjenester. Manglende overensstemmelse mellem de nationale foranstaltninger til gennemførelse og Kommissionens direktiv 90/388/EØF som ændret ved direktiv 96/19/EF for så vidt angår gennemførelse af liberaliseringen af markederne for teletjenester. Kommissionens tjenestegrene har kontaktet de portugisiske myndigheder for at få oplyst, hvilke foranstaltninger man påtænker at træffe for at efterkomme Domstolens dom. Det Forenede Kongerige Dom af 12/09/00, sag C-359/97 Manglende momspåligning af vejinfrastrukturer. Under et møde med de britiske myndigheder i november 2001 lod disse forstå, at der fra og med begyndelsen af 2002 vil være mulighed for fremskridt på området. Dom af 07/12/00, sag C-69/99 Manglende overensstemmelse for lovgivningen om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. De britiske myndigheder har meddelt oplysninger om de trufne foranstaltninger for at efterkomme Domstolens dom. Disse er imidlertid fortsat utilstrækkelige. Der er indledt en artikel 228-procedure. Dom af 13/11/01, sag C-427/00 Mangelfuld anvendelse af Rådets direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand. Nylig afsagt dom. Sverige Dom af 14/06/01, sag C-368/00 Mangelfuld anvendelse af Rådets direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand. De oplysninger, som Kommissionen råder over, synes at vise, at direktivets krav har været opfyldt i badesæsonen 2000. En række badesteder er dog blevet udelukket, fordi en undersøgelse foretaget af den tekniske tjeneste synes nødvendig. BILAG VI Oversigt over de nationale retters anvendelse af fællesskabsretten 1. Anvendelse af artikel 234 EF [1] [1] Kommissionen vil følge Domstolens praksis og anvende følgende fremgangsmåde for angivelse af artiklerne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Når der henvises til en artikel i denne traktat, således som den var gældende før Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999, anføres foran artikelnummeret "EF-traktatens". Når der derimod henvises til en artikel i denne traktat, således som den er gældende efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999, anføres umiddelbart efter artikelnummeret bogstaverne "EF". De Europæiske Fællesskabers Domstol (herefter "Domstolen") fik i 2001 forelagt 237 præjudicielle spørgsmål, der i medfør artikel 234 EF blev stillet af nationale retter, som havde vanskeligheder med at fortolke fællesskabsretten, eller som var i tvivl om en EF-retsakts gyldighed. Hele teksten til de præjudicielle spørgsmål offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, efterhånden som spørgsmålene registreres på Domstolens Justitskontor. Nedenstående skema viser udviklingen i de seneste 11 år i antallet af spørgsmål pr. medlemsstat [2]. [2] Beretningerne vedrørende årene 1996-1999 er offentliggjort i henholdsvis EFT C 332 af 3.11.1997, s. 198, EFT C 250 af 10.8.1998, s. 195, EFT C 354 af 7.12.1999, s. 182, og EFT C 192 af 30.1.2001, s. 192. Beretningen vedrørende 2000 findes på Kommissionens websted (http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/droit_com/index_da.htm). 2. Udvikling i antallet af præjudicielle spørgsmål pr. medlemsstat >TABELPOSITION> Efter en stigning forårsaget af udvidelsen i 1995 er antallet af forelæggelsessager nu forholdsvis stabilt. Retterne i samtlige medlemsstater har forelagt Domstolen spørgsmål. De 237 sager udgjorde 47% af de i alt 504 sager, der blev indbragt for Domstolen i 2001. Nedenstående skema viser antallet af spørgsmål fra de øverste nationale retsinstanser med angivelse af navnene på de retsinstanser, der har forelagt spørgsmålene. Antallet og oprindelsen af de præjudicielle spørgsmål, der i 2001 blev forelagt Domstolen af de øverste retsinstanser i de enkelte medlemsstater >TABELPOSITION> 3. Væsentlige afgørelser truffet af de nationale retter og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 3.1. Indledning Nedenstående gennemgang viser den udvikling, der er sket i de nationale retters anvendelse af fællesskabsretten. Gennemgangen begrænser sig ikke til afgørelser truffet af de øverste retsinstanser, idet førsteinstansretterne i de enkelte medlemsstater tilskyndes til som ordinære retter at anvende fællesskabsrettens relevante bestemmelser. Til brug for denne beretning har Kommissionen igen kunnet bruge den analyse, der er foretaget af Domstolens Forsknings- og Dokumentationsafdeling samt Edb-afdeling. Det er dog Kommissionen, der fremlægger denne beretning. Til orientering skal det anføres, at Domstolens Forsknings- og Dokumentationsafdeling årligt får kendskab til ca. 1 200 afgørelser vedrørende fællesskabsretten. 3.2. Undersøgelsernes genstand De undersøgelser, der er foretaget, vedrører afgørelser, der blev truffet - eller offentliggjort for første gang - i 1999, og bygger på følgende spørgsmål: a. i. Har en ret, hvis afgørelser ikke kan ankes, undladt at forelægge et præjudicielt spørgsmål i en sag, der rejser et spørgsmål om fortolkning af en bestemmelse i fællesskabsretten, der ikke er fuldstændig klar? ii. Er der andre afgørelser vedrørende præjudicielle spørgsmål, der bør nævnes? b. Har en ret - i strid med den regel, der er nævnt i Foto-Frost-dommen [3] - fastslået, at en retsakt fra en EF-institution er ugyldig? [3] Domstolens dom af 22.10.1987, sag 314/85, Foto-Frost, Sml. s. 4199. c. Er der truffet interessante afgørelser i medfør af Francovich-, Factortame- og Brasserie du Pêcheur-dommene? d. Er der afgørelser, der især har fanget opmærksomheden, fordi de kan tjene som eksempel eller er "oprørske"? Første spørgsmål I Tyskland har Bundesverfassungsgericht [4] annulleret en afgørelse truffet af Bundesverwaltungsgericht om tilsidesættelse af det forfatningsmæssige princip, at ingen kan unddrages sit værneting efter loven ( 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz), med den begrundelse, at Bundesverwaltungsgericht ikke havde forelagt Domstolen den pågældende sag til præjudiciel afgørelse. [4] Bundesverfassungsgericht, kendelse af 9.01.2001, 1 BvR 1036/99, Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 2001, 350 (=Europäische Grundrechte 2001, 150-153; Neue Juristische Wochenschrift 2001, 1267; Wertpapier-Mitteilungen 2001, 749; Europäische Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 2001, 255; Deutsches Verwaltungsblatt 2001, 720; Die öffentliche Verwaltung 2001, 379; Juristen-Zeitung 2001, 923; Versicherungsrecht 2001, 1179). Bundesverfassungsgericht havde fået forelagt en forfatningssag anlagt af en godkendt kvindelig læge, der ønskede arbejdstilladelse som sygesikringslæge i Hamburg, men som af lægeforeningen i byen Hamburg var blevet nægtet ret til at kalde sig "alment praktiserende læge", fordi hun ikke havde arbejdet fuldtids i seks måneder hos en sygesikringslæge. I Hamburg er direktiv 86/457 om en særlig uddannelse til alment praktiserende læge [5] og direktiv 93/16 om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser [6] nemlig blev gennemført på en sådan måde, at byen Hamburg siden 1990 har krævet, at den pågældende har arbejdet fuldtids i mindst seks måneder på godkendte klinikker efterfulgt af seks måneder på fuld tid hos en alment praktiserende læge, der er godkendt som sygesikringslæge, eller hos læger, der kan sidestilles hermed. Men sagsøgeren, som opfyldte den første betingelse, havde arbejdet i ét år hos en alment praktiserende læge, der var godkendt som sygesikringslæge, men kun på deltid. [5] Rådets direktiv 86/457/EØF af 15.09.1986 om en særlig uddannelse til alment praktiserende læge, EFT L 267, s. 26. [6] Rådets direktiv 93/16/EØF af 5.04.1993 om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, EFT L 165, s. 1. Sagsøgeren fik hverken medhold i første instans eller i appelsagen. Sagsøgeren tabte herefter genoptagelsessagen for Bundesverwaltungsgericht [7]. Bundesverwaltungsgericht støttede sin afgørelse på ufravigelige fællesskabsretlige krav om et praktikophold hos en alment praktiserende læge på mindst seks måneder på fuld tid, et krav, som sagsøgeren angiveligt ikke havde opfyldt. Ganske vist havde Domstolen endnu ikke taget stilling til, om sådanne krav var i strid med forbuddet mod indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Men selv om det forbud mod indirekte forskelsbehandling, der er bekræftet ved direktiv 76/207 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder [8], fandt anvendelse i dette tilfælde, var der ifølge Bundesverwaltungsgericht ikke anledning til at forelægge Domstolen noget præjudicielt spørgsmål. Det fremgår nemlig klart og utvetydigt af fællesskabsretten (direktiv 86/457 og 93/16), at uddannelsen til alment praktiserende læge skal omfatte praktikperioder på fuld tid. Ifølge Bundesverwaltungsgericht har disse direktiver i medfør af de almindelige specialitets- og prioritetsprincipper forrang for 1976-direktivet om ligebehandling. Ifølge Bundesverwaltungsgericht tilsidesætter de fællesskabsretlige bestemmelser hverken retsstatsprincipperne eller beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder. [7] Bundesverwaltungsgericht, dom af 18.02.1999, 3 C 10/98, Entscheidungen des Bundesverwaltungsgerichts 108, 289. [8] Rådets direktiv 76/207/EØF af 9.02.1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, EFT L 39, s. 40. Bundesverfassungsgericht gav sagsøgeren medhold i forfatningssagen under henvisning til sin faste praksis [9], som fastslår, dels at Domstolen er et værneting efter loven i henhold til 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz, dels at der sker unddragelse af værnetinget efter loven, når en national ret ikke opfylder sin forpligtelse til at forelægge Domstolen et spørgsmål til præjudiciel afgørelse. Ifølge Bundesverfassungsgericht er der således bl.a. tale om manglende opfyldelse af pligten til at forelægge et præjudicielt spørgsmål, når en ret i sidste instans tilsidesætter sin forpligtelse hertil. Det samme gælder, når Domstolen endnu ikke har fastlagt nogen praksis vedrørende det fællesskabsretlige spørgsmål, der kan være bestemmende for sagens udfald, eller hvis den eksisterende praksis ikke giver noget fuldstændigt svar på dette spørgsmål. 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz er tilsidesat, når den kompetente ret i sidste instans overskrider den skønsbeføjelse, der er tillagt den i sådanne sager, i en uacceptabel grad. I øvrigt kan Bundesverfassungsgericht ikke udøve sin kontrol ud fra disse kriterier, medmindre den med en tilstrækkelig grad af sikkerhed kender grundene til, at den ret, der i sidste instans har taget stilling til realiteten i sagen, har undladt at forelægge Domstolen spørgsmålet til præjudiciel afgørelse. Ud fra disse kriterier statuerede Bundesverfassungsgericht, at Bundesverwaltungsgericht i den pågældende sag som sidsteinstansret havde tilsidesat sin forpligtelse til at forelægge sagen for Domstolen i uacceptabel grad. [9] Jf. f.eks. Bundesverfassungsgerichts kendelse af 5.08.1998, 1 BvR 264/98, Der Betrieb 1998, 1919 (= Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 1998, 1728; Arbeit und Recht 1998, 465; Versicherungsrecht 1998, 1399; Europäische Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 1998, 728; Neue Zeitschrift für Arbeitsrecht 1998, 1245), citeret i den XVI årsberetning om kontrollen med anvendelsen af fællesskabsretten. På den ene side fandt Bundesverfassungsgericht, at Bundesverwaltungsgericht havde besvaret sit eget spørgsmål om konflikten mellem direktiver på en måde, der var uantagelig fra et fællesskabsretligt synspunkt. Bundesverwaltungsgericht havde nemlig taget stilling til konflikten mellem dels direktiv 76/207, dels direktiv 86/457 og 93/16 uden hensyntagen til Domstolens praksis og fællesskabsretten, men alene ud fra nationalretlige kriterier. Bundesverwaltungsgericht havde ikke henvist til nogen afgørelse fra Domstolen vedrørende problemet om konflikterne mellem direktiver, selv om der faktisk findes en retspraksis på dette område. Bundesverwaltungsgericht havde endvidere ikke angivet, ud fra hvilken fællesskabsretlig bestemmelse den konkluderede, at den havde ret til selv at tage stilling til konflikten mellem direktiver på grundlag af principper hentet i tysk lovgivning (prioritets- og specialitetsprincipperne). Endelig havde Bundesverwaltungsgericht ej heller anført grunde, der ville give Bundesverfassungsgericht mulighed for at udøve kontrol i henhold til 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz. Ifølge Bundesverfassungsgericht forholder det sig normalt således, at en ret, der ikke sætter sig tilstrækkelig ind i fællesskabsretten, overser, hvornår det er obligatorisk at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål. På den anden side havde Bundesverwaltungsgericht ifølge Bundesverfassungsgericht tillige tilsidesat sin forpligtelse til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål og overtrådt 101, stk. 1, andet punktum, i Grundgesetz ved at se bort fra, at princippet om ligebehandling af mænd og kvinder er et af de grundlæggende, ikke-skriftlige, fællesskabsretlige principper, der anerkendes af Domstolen. Bundesverfassungsgericht præciserede i denne forbindelse, at princippet om ligebehandling af mænd og kvinder samt forbuddet mod enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, der kan udledes af ligebehandlingsprincippet, er en del af de grundlæggende generelle principper i fællesskabsretten, som Domstolen har udviklet, og som det er obligatorisk at lægge til grund ved undersøgelsen af gyldigheden af fællesskabsinstitutionernes adfærd. Beskyttelsen af sagsøgerens grundlæggende rettigheder ville i dette tilfælde være ikke-eksisterende, såfremt Bundesverfassungsgericht på grund af manglende kompetence ikke kunne foretage en realitetsbehandling af spørgsmål om grundlæggende rettigheder, og såfremt Domstolen, fordi den ikke havde fået sagen forelagt til præjudiciel afgørelse, ikke kunne kontrollere, at den afledte fællesskabsret opfyldte Fællesskabets garantier for de grundlæggende rettigheder. Ligeledes i Tyskland fandt Bundesverfassungsgericht [10] ikke, at den var forpligtet til at forelægge Domstolen en sag om et forbud mod det nationaldemokratiske parti (Nationaldemokratische Partei Deutschlands; herefter "NPD"), der var begrundet i partiets forfatningsstridige karakter, til præjudiciel afgørelse. I denne sag havde NPD rejst spørgsmålet, om fællesskabsretten er til hinder for, at en medlemsstat forbyder et politisk parti, der deltager ikke alene i nationale valg, men også i valgene til Europa-Parlamentet. Bundesverfassungsgericht fandt i sin kendelse, at for så vidt bestemmelserne om politiske partier ikke henhører under De Europæiske Fællesskabers Kompetence, var der ikke anledning til i henhold til artikel 234, stk. 1, litra a), EF, at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål om fortolkning af traktaten. For det første påpegede Bundesverfassungsgericht til støtte for sin konklusion, at artikel 191 EF, der vedrører de politiske partiers rolle i Unionen, ikke angiver, under hvilke betingelser et politisk parti kan forbydes af en medlemsstat. For det andet bemærkede Bundesverfassungsgericht, at det klart fremgår af artikel 190 EF og artikel 7, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen [11], at bestemmelserne om og afholdelsen af valgene til Europa-Parlamentet henhører under medlemsstaternes kompetence, og at et mandat i Europa-Parlamentet endvidere ifølge aktens artikel 12, stk. 2, kan blive ledigt som følge af en medlemsstats nationale bestemmelser, herunder bestemmelser om forbud mod en parlamentarikers parti som følge af, at partiet er i strid med medlemsstatens forfatning. Endelig fastslog Bundesverfassungsgericht under henvisning til artikel 51 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [12], at anvendelse af de almindelige fællesskabsretlige principper som f.eks. retsstatsprincippet, demokratiprincippet og princippet om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder forudsætter, at Fællesskabet og medlemsstaterne anvender princippet som led i deres gennemførelse af fællesskabsretten. [10] Bundesverfassungsgericht, kendelse af 22.11.2001, 2 BvB 1/01, 2 BvB 2/01, 2 BvB 3/01, offentliggjort på Bundesverfassungsgerichts websted: http:/www.bverfg.de [11] Akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen, EFT 1976 L 78, s. 5. [12] Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EFT 2000 C 364, s. 1. Ud fra den betragtning, at akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen ikke er en akt, der er vedtaget af fællesskabsinstitutionerne med hjemmel i traktaten, men derimod, som fastslået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i dommen af 18. februar 1999 i sagen Matthews mod Det Forende Kongerige [13], må betegnes som en folkeretlig aftale indgået som led i anvendelsen af traktaten, fandt Bundesverfassungsgericht det ikke nødvendigt at forelægge sagen for Domstolen i henhold til artikel 234, stk. 1, litra b), EF. Ifølge Bundesverfassungsgericht kunne en sådan forelæggelse ej heller støttes på artikel 68, stk. 1, EF, da der i denne sag ikke var tale om personers frie bevægelighed i henhold til artikel 61 ff. EF. Da det af de tyske myndigheder nedlagte forbud mod NPD endelig ikke var en retsakt udstedt af Det Europæiske Råd eller af fællesskabsinstitutionerne, afviste Bundesverfassungsgericht ligeledes forelæggelsesanmodningen under henvisning til artikel 46, litra d), EU, sammenholdt med artikel 234 EF. [13] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Matthews mod Det Forenede Kongerige, Revue trimestrielle de droit européen 1999, s. 793-805. I Belgien fandt Cour d'arbitrage [14] i sin dom af 21. december 2000 sig ikke forpligtet til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål vedrørende artikel 50a i lov af 14. juli 1994 om lovpligtig syge- og invaliditetsforsikring, som ændret ved artikel 121 i lov af 25. januar 1999. I den pågældende artikel fastsættes de maksimumhonorarer, læger kan forlange for lægeydelser præsteret på hospitaler. Flere læger havde krævet annullation af artikel 121 og artikel 122, stk. 2, i ovennævnte lov af 25. januar 1999, hvorved den omtvistede artikel 50a var blevet indført i lovgivningen. Sagsøgerne anmodede bl.a. Cour d'arbitrage om gennem et præjudicielt spørgsmål til Domstolen at få oplyst, om artikel 3, litra g), og artikel 4, 10 og 81 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse om maksimumhonorarer for lægeydelser præsteret på hospitaler. Cour d'arbitrage fandt ikke, at man blot ved at påberåbe sig særlige fællesskabsretlige bestemmelser sammenholdt med forfatningens artikel 10 og 11 kunne opnå retslig garanti for bestemmelsernes overholdelse, og fastslog derfor, at den ved at statuere, at enhver tilsidesættelse af fællesskabsretten indebærer en tilsidesættelse af ligestillingsprincippet, ville overskride sin kompetence. Cour d'arbitrage tilføjede, at den kun kunne tage hensyn til fællesskabsretten under udøvelsen af sin kontrol, når en tilsidesættelse af fællesskabsretten kan få følger for en bestemt personkategori, og såfremt det angives, hvilken uberettiget forskelsbehandling der er tale om, og hvilken anden personkategori der diskrimineres imod. Endelig fandt Cour d'arbitrage ikke, at sagsøgerne havde fremlagt disse oplysninger, og konkluderede derfor, at den ikke havde anledning til at gennemgå anbringenderne om tilsidesættelse af forfatningens artikel 10 og 11 sammenholdt med Fællesskabets konkurrencebestemmelser eller forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål herom. [14] Cour d'arbitrage, dom nr. 136/2000 af 21.12.2000, Cour d'arbitrage, arrêts 2000, s. 1797-1832, som også findes på Cour d'arbitrage's websted: http://www.arbitrage.be Ligeledes i Belgien afslog præsidenten for Tribunal civil de Liège [15] ved dom af 22. september 2000 den anmodning om forelæggelse til præjudiciel afgørelse, han havde modtaget i en tvist mellem det amerikanske selskab Microsoft Corporation og det belgiske selskab Microsoft S.P.R.L. på den ene side og belgiske softwaredistributører på den anden side. De sagsøgende selskaber havde under henvisning til artikel 87 i lov af 30. juni 1994 om retlig beskyttelse af edb-programmer nedlagt påstand om, at det blev forbudt sagsøgte at distribuere kopier af visse edb-programmer, der var udviklet af Microsoft, til tredjemand. Sagsøgte havde på deres side anmodet om, at en række præjudicielle spørgsmål om, hvorvidt der forelå misbrug af en dominerende stilling i henhold til artikel 82 EF, blev forelagt Domstolen. Tribunal civil afslog denne anmodning med den begrundelse, at ophavsretten har til formål at skabe et monopol, og at lovgivningen på dette område netop har til formål at beskytte den eksklusivitet, som ophavsretten sikrer indehaveren deraf. Tribunal civil var i øvrigt usikker på, om det var muligt at forelægge Domstolen et spørgsmål til præjudiciel afgørelse "som en hastesag", hvilket har særlig betydning i forbindelse med beskyttelse af ophavsretten, som pr. definition kræver en forholdsvis hurtig sagsbehandling. [15] Tribunal civil de Liège (præsidenten), 22.09.2000, Jurisprudence de Liège, Mons, Bruxelles, 2001/5, s. 214-216. Stadig i Belgien har Rechtbank van koophandel Antwerpen [16] behandlet en sag om indbetaling af et særligt bidrag til ophugningsfonden i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 1101/89 af 27. april 1989 om strukturel sanering inden for indlandsskibsfarten [17]. Det belgiske selskab Wiljo havde til Kommissionen indgivet ansøgning om fritagelse fra ovennævnte bidrag med den begrundelse, at dets fartøj var et specialiseret fartøj, der var omfattet af en fritagelse i henhold til forordningens artikel 8, stk. 3, litra c). Denne anmodning om fritagelse var blevet afslået, og Domstolen havde fået forelagt et præjudicielt spørgsmål om gyldigheden af dette afslag. Domstolen havde statueret [18] at en national ret er bundet af en beslutning, som Kommissionen har rettet til ejeren af et fartøj, og hvorefter fartøjet ikke er et specialiseret fartøj, der falder ind under en fritagelse for at indbetale et særligt bidrag til ophugningsfonden i henhold til ovennævnte forordnings artikel 8, stk. 3, litra c), når fartøjets ejer har anlagt sag ved retten til prøvelse af de nationale myndigheders gennemførelse af kommissionsbeslutningen og til støtte for sin påstand bestrider beslutningens lovlighed, og når fartøjsejeren ikke inden for den gældende frist har anlagt sag med påstand om annullation af beslutningen i medfør af artikel 230, stk. 4, EF. Under henvisning til denne dom dømte Rechtbank van koophandel selskabet Wiljo til at indbetale ovennævnte bidrag til den belgiske stat. Den belgiske ret fandt det ikke fornødent at forelægge Domstolen et nyt præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt der eksisterer et almindeligt retsprincip, hvorefter en individuel bebyrdende retsakt, som er fremsendt skriftligt, i henhold til Europarådets resolution nr. (77)31, artikel V, og lovgivningen i en lang række medlemsstater, klart skal angive klagemulighederne samt fristen for indgivelsen af disse klager. Rechtbank fandt nemlig, at et svar på dette spørgsmål ikke ville kaste yderligere lys over den pågældende sag, og at selskabet Wiljo burde have anlagt sag mod Kommissionen og ikke mod den belgiske stat, idet sidstnævnte i denne sag alene har gennemført fællesskabsbestemmelserne på nationalt plan og er bundet af Kommissionens beslutninger. [16] Rechtbank van koophandel Antwerpen, 5de kamer, afgørelse af 2.11.2000, A.R. 95/06314, Rép. 197/14, NV Wiljo / Belgische Staat (Minister van Verkeer en Infrastructuur). [17] EFT L 116, s. 25. [18] Dom af 30.01.1997, sag C-178/95, Wiljo NV, Sml. I, s. 0585. I Spanien har Tribunal Supremo ikke fundet det nødvendigt at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål i en sag vedrørende artikel 12 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler (EFT L 173, s. 5), og især vedrørende denne bestemmelses anvendelse på servicestationer. Trods en skrivelse fra Europa-Kommissionen indeholdende en kritik af førsteinstansrettens fortolkning gav Tribunal Supremo ikke sagsøgeren medhold i kassationssagen, idet den forkastede Kommissionens stillingtagen med den begrundelse, at denne tidsmæssigt lå efter såvel tvisten som indgåelsen af den pågældende kontrakt [19]. [19] Tribunal Supremo, Sala de la Civil, 15.03.2001, Gabai Oil S.A. v. Petronor, recurso de casación. Efter at have fået forelagt en sag om gennemførelsen af direktiv 80/987 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens [20] fandt Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha [21] det ikke nødvendigt at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål herom. I den pågældende sag var den spanske ret i tvivl om, hvorvidt den nationale lovgivnings krav om, at lønmodtagernes tilgodehavender (salarios de tramitación) skulle være retsligt anerkendte, for at der kunne gøres subsidiært ansvar gældende over for løngarantiinstitutionen, var i overensstemmelse med direktivet. Tribunal Superior, som bemærkede, at den allerede havde forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål om gennemførelsen af direktivet [22], og endvidere fremhævede , at der ikke fandtes nogen særlig mekanisme, der gjorde det muligt at udsætte sagen, indtil dette tvivlsspørgsmål var løst, fandt det uden mening at forelægge et nyt præjudicielt spørgsmål om samme emne og besluttede at afgøre tvisten ud fra en fortolkning af den nationale lovgivning, der var baseret på fællesskabsbestemmelserne, hvilket ifølge Tribunal Superior også var den løsning, der bedst kunne sikre en hurtig sagsbehandling i overensstemmelse med artikel 24 i den spanske forfatning [23]. [20] Rådets direktiv 80/987/EØF, af 20.10.1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, EFT L 283, s. 23. [21] Dom afsagt den 24.04.2001 af Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha, Jesús Rentero Jover v. Fondo de Garantía Salarial, Base de datos Aranzadi, Repertorio de Jurisprudencia social AS 2001/998. [22] Kendelse afsagt den 27.10.2000 af Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha, sag C-442/00, der verserer for Domstolen. [23] Tribunal Superior fandt i øvrigt ikke, at de direktivbestemmelser, der fandt anvendelse i den pågældende sag, havde direkte virkning, idet de ikke som krævet var klare, nøjagtige og ubetingede. I Grækenland har tvisten om vanskeligt stillede selskabers kapitalforhøjelser udviklet sig og givet anledning til en ny anmodning til Domstolen om præjudiciel afgørelse [24]. Anmodningen, som hidrørte fra Areios Pagos [25] (kassationsretten), var foranlediget af en afgørelse, der var truffet af Efeteio Athinons (Athens appelret) under henvisning til en anden Kefalas-dom afsagt af Domstolen den 12. maj 1998 [26]. Begge nationale afgørelser byggede på den nye lov 2685/1999, som lovliggjorde alle administrativt gennemførte kapitalforhøjelser, herunder kapitalforhøjelser, som i mellemtiden var blevet annulleret ved en retslig afgørelse. De tidligere aktionærer, som herved havde fået frataget deres mulighed for at træde ind i selskabet igen - selv om de havde fået medhold ved retten - fik tilkendt fuld erstatning for deres tab. I første omgang forkastede Efeteio Athinon i sin afgørelse [27], der blev truffet under hensyntagen til Domstolens dom i sag C-367/96, Kefalas, i det væsentlige fortolkningen i denne dom, som var baseret på forholdet mellem den tidligere lov 1386/1983 og artikel 25 i direktiv 77/91 [28]. I denne første afgørelse, der alene byggede på den nye lov 2685/1999, blev det fastslået, at den i denne lov fastsatte erstatning svarer til en godtgørelse in natura, og at dette anerkendes af fællesskabsretten. Afgørelsen blev appelleret til Areios Pagos, som på sin side besluttede at forelægge Domstolen spørgsmålet til præjudiciel afgørelse [29]. I forelæggelseskendelsen fastslog Areios Pagos for det første, at der i artikel 25 i direktiv 77/91 ikke var fastsat bestemte sanktioner for det tilfælde, at artikel 25 blev tilsidesat. I betragtning af de manglende sanktioner ønskede Areios Pagos oplyst, om bestemmelserne i ovennævnte lov 2685/1999 var forenelige med artikel 25 i direktiv 77/91 og direktivets overordnede mål. Areios Pagos ønskede endvidere oplyst, om der var ækvivalens mellem den sanktion, der bestod i ugyldigkendelse af den ved administrativ beslutning gennemførte kapitalforhøjelse, og den sanktion, der bestod i tilkendelse af erstatning til de aktionærer, der havde lidt tab som følge af kapitalforhøjelsen, og om en sådan ækvivalens er i overensstemmelse med fællesskabsretten. [24] Verserende sag C-303/01, Kefalas/Elliniko Dimosio. [25] Areios Pagos, afgørelse 13/2001 af 10.07.2001. [26] Sag C-367/96, Sml. I, s. 2843. [27] Afgørelse 3841/2000 af 09.05.2000, Epitheorisis tou Emporikou Dikaiou 2000, s. 511. [28] Rådets andet direktiv af 13.12.1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelse af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, EFT 1977 L 26, s. 1. [29] Ovennævnte verserende sag C-303/01, Kefalas/Elliniko Dimosio. Ligeledes i Grækenland har Polymeles Protodikeion Athinon (Athens førsteinstansret for større sager) taget stilling til realiteten i en sag [30] på grundlag af Domstolens Diamantis-dom [31]. Sagen vedrørte aktionærers rettigheder i forbindelse med kapitalforhøjelser i henhold til direktiv 77/91 [32]. Retten udnyttede i sin afgørelse den skønsmargen, der gives nationale retter ved vurderingen af, om udnyttelsen af den ret til at kræve, at en kapitalforhøjelse gennemføres ved beslutning truffet af generalforsamlingen, der tillægges aktionærer ved artikel 25 i direktiv 77/91 [33], udgør et klart uforholdsmæssigt indgreb. Også en anden del af Domstolens fortolkning blev forkastet under henvisning til, at udøvelse af en ret, der er tillagt ved en fællesskabsretlig bestemmelse, udgør "et klart uforholdsmæssigt indgreb". På den ene side støtter den pågældende afgørelse sig således på Domstolens holdning i Diamantis-dommen, hvorefter fællesskabsretten ikke er til hinder for, at de nationale domstole anvender en bestemmelse i national ret, som gør det muligt for dem at bedømme, om en ret i henhold til en fællesskabsbestemmelse bliver misbrugt, såfremt en aktionær, blandt de retsmidler, som står til rådighed, og som kan give ham oprejsning i tilfælde af overtrædelse af direktiver, vælger det, som forårsager så alvorlig skade på andres retmæssige interesser, at det er åbenbart, at det udgør et uforholdsmæssigt indgreb. [30] Afgørelse 95/2001 af 05.02.2001. [31] Dom af 23.03.2000, sag C-373/97, Diamantis/Elliniko Dimosio, Sml. I, s. 1705. [32] Nævnt ovenfor. [33] Nævnt ovenfor. På den anden side støtter den græske ret sig på Domstolens ovennævnte holdning, når den tager stilling til omstændigheder, som ifølge en anden del af Domstolens dom ikke kan begrunde, at udnyttelsen af rettigheder i henhold til direktivets artikel 25 betegnes som misbrug. I ovennævnte Diamantis-dom havde Domstolen nemlig fundet, at en aktionær, som påberåber sig artikel 25, stk. 1, i direktiv 77/91 i et selskabsretligt spørgsmål, ikke kan anses for at misbruge rettigheder i henhold til denne bestemmelse, fordi han er mindretalsaktionær, fordi han har haft fordel af saneringen af et selskab, som har været omfattet af en saneringsordning, fordi han ikke har gjort brug af sin fortegningsret, fordi han har været blandt de aktionærer, som anmodede om, at en ordning for selskaber i alvorlige vanskeligheder skulle finde anvendelse på selskabet, eller fordi han har ladet et vist tidsrum forløbe, før han anlagde sag. I den pågældende dom anvendes den relevante nationale retsforskrift - nemlig artikel 181 i den græske borgerlige lovbog - på en situation, der har samtlige disse kendetegn. Stadig i Grækenland har Anotato Eidiko Dikastirio (den særlige højesteret, herefter "AED") - der er en ad hoc-ret, der løser meningsforskelle mellem de højere retsinstanser - ved sin afgørelse 3/2001 af 7. juli 2001 løst den langvarige konflikt mellem på den ene side Areios Pagos (kassationsret) og Symvoulio tis Epikrateias (øverste forvaltningsdomstol) og på den anden side Elegktiko Synedrio (revisionsret), der var uenige om, hvorvidt bryllupstilskud er en del af lønnen, eller om det drejer sig om et særligt tilskud, der skal lette husstandens byrder. Hvis tilskuddene anses for "løn", skal de udbetales til hver ægtefælle for sig. Er der tale om et særligt tilskud, skal det kun udbetales én gang, enten med hele beløbet til én af ægtefællerne eller med 50% til hver af disse. AED valgte at betegne tilskuddet som løn. Selv om den særlige højesteret i sine præmisser så bort fra EF-traktatens artikel 119 (EF-traktatens artikel 117-120 er blevet erstattet af artikel 136 EF-143 EF), lagde den sig ikke desto mindre i det væsentlige op ad Domstolens faste praksis vedrørende begrebet løn. AED bekræftede endvidere denne holdning ved at tilslutte sig det standpunkt, Areios Pagos og Symvoulio tis Epikrateias, der udtrykkelig henviste til EF-traktatens artikel 119, havde indtaget. I Italien har Corte di cassazione [34] taget stilling til en dom afsagt af Tribunale di Lecce, der var appelret i den sag, der havde givet anledning til Domstolens Spano-dom [35]. Sagen vedrørte anvendelsen af proceduren i artikel 47 i lov nr. 428/90 [36], om gennemførelse af direktiv 187/77 [37] om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder. Artikel 47, stk. 5, indfører en særlig ordning for overførsel af visse såkaldte "kriseramte" virksomheder. Ifølge Corte di cassazione er det med rette, at Tribunale di Lecce har fastslået, at når én og samme retlige situation reguleres af flere bestemmelser, såvel nationale bestemmelser som fællesskabsbestemmelser, skal den nationale ret identificere de gældende nationale retsforskrifter, for derefter at sammenholde disse med fællesskabsbestemmelserne. Men når de nationale bestemmelser "afviger radikalt" fra fællesskabsretten, kan de nationale bestemmelser ikke fortolkes som værende forenelige med fællesskabsretten. Man kan således ikke for at opnå en fortolkning, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten, blot begrænse rækkevidden af de bestemmelser, der er i strid med denne. Endelig fastslog Corte di cassazione, at den nationale bestemmelses uforenelighed med fællesskabsretten, som Domstolen havde anerkendt i Spano-dommen, ikke udgør en hindring for bestemmelsens anvendelse i dette tilfælde, idet direktiver ikke har direkte virkning i forbindelserne mellem privatpersoner. [34] Corte di Cassazione, Sezione lavoro, dom af 21.03.2001, Società New Holland Italia e altro/ Sozzo e altri, Conte e altri, Borgia e altri / Società New Holland Italia e altri. [35] Domstolens dom af 07.12.1995, sag C-472/93, Luigi Spano m.fl. mod Fiat Geotech SpA og Fiat Hitachi Excavators SpA., Sml. I, s. 4321. [36] Lov nr. 428 af 29.12.1990, Disposizioni per l'adempimento di obblighi derivanti dall'appartenenza dell'Italia alle Comunità europee (legge comunitaria per il 1990), Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana, nº 10, af 12.01.1991, S.O. [37] Rådets direktiv 77/187/EØF af 14.02.1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter, EFT L 61, s. 26. I Nederlandene har Hoge Raad [38] i en sag om leasing af biler fastslået - uden at finde det nødvendigt at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål - at et rentefrit lån ydet af leasingtageren til leasinggiveren til finansiering af købet af et antal biler ikke skal betragtes som en modværdi for leasinggiverens ydelser i det sjette momsdirektivs forstand [39]. Ifølge dette direktivs artikel 11, A, stk. 1, litra a), er beskatningsgrundlaget ved levering af tjenesteydelser den samlede modværdi, som tjenesteyderen modtager af aftageren. I leasingaftalen var det bestemt, at leasingtageren ud over leasingafgiften skulle påtage sig finansieringen af bilkøbet ved til leasinggiveren at yde et rentefrit lån på et beløb svarende til værdien af de pågældende biler. Ifølge Hoge Raad er de midler, en kunde i et sådant tilfælde giver sin medkontrahent for at lette dennes tjenesteydelse, ikke en del af den samlede modværdi, der opnås for den pågældende ydelse, men må anses for omkostninger, der skal bæres af kunden selv. [38] Hoge Raad, 28.03.2001, Staatssecretaris van Financiën mod X NV, Beslissingen in Belastingzaken, 2001/296. [39] Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.05.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, EFT L 145, s. 1. I Portugal har Supremo Tribunal Administrativo [40] i en sag vedrørende bygningen af en ny bro over Tejo sig ikke fundet sig forpligtet i henhold til artikel 234, stk. 3, EF, til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål om foreneligheden af dette anlægsarbejde med artikel 4, stk. 4, i direktiv 79/409 om beskyttelse af vilde fugle [41]. I den pågældende sag gjorde sagsøgeren, en miljøbeskyttelsesforening, gældende, at i den udstrækning, det projekterede anlægsarbejde gennemskar hele det beskyttede område omkring Tejo, indebar det klart en tilsidesættelse af medlemsstaternes forpligtelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte de vilde fugles levesteder mod enhver væsentlig forurening, forringelse eller forstyrrelse. Supremo Tribunal Administrativo anerkendte den direkte virkning af direktivets artikel 4, stk. 4, men anlagde en særlig fortolkning af de offentlige myndigheders forpligtelse som begrundelse for, at et bestemt offentligt anlægsarbejde ikke er af en sådan art, at det vil forringe miljøbeskyttelsen og især beskyttelsen af de vilde fugle. Ifølge Supremo Tribunal Administrativo fremgår det således af Domstolens praksis, især dommen af 28. februar 1991 i sag C-57/89 [42], og af 2. august 1993 i sag C-355/90 [43], at denne forpligtelse kun opstår efterfølgende i forbindelse med allerede afsluttede anlægsarbejder og ikke forebyggende i forbindelse med arbejder, der endnu befinder sig i projektfasen. Supremo Tribunal Administrativo synes end ikke at have overvejet nødvendigheden af en midlertidig beskyttelse af miljøet allerede før det konstateres, at antallet af fugle er faldet, eller før risikoen for en beskyttet arts forsvinden er blevet konkretiseret. [40] Dom afsagt den 14.10.1999 af Supremo Tribunal Administrativo i sag nr. 31355, i Antologia de Acórdãos do Supremo Tribunal Administrativo e do Tribunal Central Administrativo, Ano III - nº 1, Setembro - Dezembro 1999, s. 13-24. [41] Rådets direktiv 79/409/EØF af 02.04.1979 om beskyttelse af vilde fugle, EFT L 103, s. 1. [42] Domstolens dom af 28.02.1991, sag C-57/89, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 0883. [43] Domstolens dom af 02.08.1993, sag C-355/90, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 4221. I Det Forenede Kongerige er sagen Glaxo Group Ltd m.fl. mod Dowelhurst Ltd og Swingward Ltd om parallelimport af lægemidler igen blevet aktuel. High Court havde i første instans fundet det nødvendigt at forelægge Domstolen en række præjudicielle spørgsmål [44]. High Court havde endvidere afvist visse parters påstand om tilladelse til at appellere forelæggelsesafgørelsen [45]. Disse parter anlagde derefter sag ved Court of Appeal [46] med påstand om tilladelse til at appellere afgørelsen. Court of Appeal erkendte, at sagsøgernes argumenter med hensyn til fortolkningen af de bestemmelser, der var tale om i hovedsagen, muligvis var rigtige, men nægtede at tage påstanden til følge, idet den anførte, at High Court med rette havde fundet de spørgsmål, der blev rejst ved denne sag, uklare, og at det var nødvendigt, at enten High Court selv, eller en anden ret forelagde Domstolen sagen. Court of Appeal fandt endvidere, at det, selv om der blev givet tilladelse til at iværksætte appel, var usandsynligt, at den ville nå frem til den konklusion, at svaret på de rejste spørgsmål var så indlysende, at det ikke var nødvendigt at forelægge Domstolen sagen. Endelig tilføjede Court of Appeal, at der først skulle træffes afgørelse om sagens forelæggelse for Domstolen på det tidspunkt, hvor sagen ved den nationale ret var så langt fremskreden, at den nationale ret var i stand til at præcisere den faktiske og retlige baggrund for de forelagte spørgsmål. Ifølge Court of Appeal var dette stadium nået efter High Court's dom. High Court rådede således efter at have redegjort for den faktiske baggrund over et skøn hvad angår spørgsmålet, om der skulle forelægges Domstolen præjudicielle spørgsmål, eller om sagen skulle overlades til en appelinstans. Court of Appeal erklærede, at den ikke skulle gribe ind i High Court's udøvelse af sine skønsbeføjelser, medmindre High Court havde undladt at tage hensyn til et element, som den burde have taget hensyn til, eller tværtimod havde taget hensyn til irrelevante elementer eller havde truffet en afgørelse, der var åbenbart urigtig. Da dette imidlertid ikke var tilfældet i den pågældende sag, nægtede Court of Appeal at give tilladelse til appel. [44] High Court of Justice (England and Wales), Chancery Division, Patents Court, 28.02.2000 og 7.03.2000, Glaxo Group Ltd and others v Dowelhurst Ltd and Swingward Ltd, Common Market Law Reports 2000, s. 571-652. [45] High Court of Justice (England and Wales), Chancery Division, Patents Court, 7.03.2000, European Law Reports of Cases in the United Kingdom and Ireland 2000, s. 660-664. [46] Court of Appeal (England and Wales), Civil Division, 29.03.2000, Glaxo Group Ltd and others v Dowelhurst Ltd and Swingward Ltd, European Law Reports of Cases in the United Kingdom and Ireland 2000. Andet spørgsmål Der er ikke ved undersøgelsen fundet nogen afgørelser af denne type. Tredje spørgsmål I Tyskland har Bundesgerichtshof [47] ikke anerkendt en privatpersons ret til på grundlag af fællesskabsretten at få udbetalt erstatning for fejlagtig gennemførelse i den nationale lovgivning af artikel 2 i Rådets beslutning 88/408 om størrelserne for den afgift, der skal opkræves for sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød [48]. [47] Bundesgerichtshof, dom af 14.12.2000, III ZR 151/99, Entscheidungen des Bundesgerichtshofes in Zivilsachen 146, 153. [48] Rådets beslutning af 15.06.1988 om størrelserne for den afgift, der i henhold til direktiv 85/73/EØF skal opkræves for sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød, EFT L 194, s. 24. I artikel 2, stk. 2, i beslutning 88/408 er fastsat de betingelser, på hvilke medlemsstaterne kan fravige de faste beløb i artikel 2, stk. 1, således at der tages hensyn til de faktiske omkostninger ved undersøgelsen. Artikel 24 i Fleischhygienegesetz (forbundslov om kødhygiejne, herefter "FlHG") om gennemførelse af beslutning 88/408 bestemmer, at delstaterne i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsætter de afgifter, der skal opkræves, under hensyntagen til de faktiske omkostninger ved undersøgelsen. Ifølge Bundesverwaltungsgericht [49] forpligter denne bestemmelse delstaterne til at vedtage en lovgivning, der fastsætter betingelserne for fravigelse af de faste beløb, der er fastsat for den omtvistede sundhedsmæssige undersøgelse og kontrol, samt i givet fald retningslinjerne for beregning af de afgifter, der finder anvendelse. De retsinstanser, der havde behandlet den pågældende sag før Bundesgerichtshof, havde ikke fundet, at den pågældende delstats lovgivning opfyldte disse krav, og havde derfor fastslået, at denne lovgivningsmæssige undladelse i henhold til fællesskabsretten gav ret til erstatning. [49] Bundesverwaltungsgericht, dom af 29.08.1996, 3 C 7/95, Entscheidungen des Bundesverwaltungsgerichts 102, 39. Bundesgerichtshof, som Oberlandesgericht Karlsruhes dom i denne sag var blevet appelleret til, nåede dog ikke frem til samme konklusion. Efter at have sammenfattet de betingelser for, at medlemsstaterne er forpligtet til at erstatte privatpersoners tab som følge af manglende overholdelse af fællesskabsretten, der er fastsat af Domstolen i Francovich- [50], Brasserie du Pêcheur/Factortame- [51], British Telecommunications- [52], Hedley Lomas- [53] - og Dillenkofer- [54]dommene, fastslog Bundesgerichtshof, at sagen alene henhørte under national ret. Ifølge Bundesgerichtshof var den blotte omstændighed, at lovgiver i den pågældende delstat i strid med artikel 24 i FlHG ikke havde vedtaget en særlig lov om afgifternes størrelse, ikke en tilsidesættelse af fællesskabsretten, idet betingelserne for opnåelse af en undtagelse fra de faste afgifter i henhold til tysk ret under alle omstændigheder var opfyldt, og navnlig idet de afgifter, der fandt anvendelse, svarede til de faktiske undersøgelsesomkostninger. Uden at forelægge sagen for Domstolen til præjudiciel afgørelse besluttede Bundesgerichtshof at hjemvise sagen til Oberlandesgericht, således at denne kunne undersøge, om betingelserne for at drage staten til ansvar på grundlag af national ret var opfyldt. [50] Ovennævnte dom af 19.11.1991, forenede sager C-6/90 og C-9/90. [51] Ovennævnte dom af 05.03.1996, forenede sager C-46/93 og C-48/93, Brasserie du Pêcheur og Factortame. [52] Dom af 26.03.1996, sag C-392/93, British Telecommunications, Sml. I, s. 1654. [53] Dom af 23.05.1996, sag C-5/94, Hedley Lomas, Sml. I, s. 2604. [54] Dom af 08.10.1996, sag C-178/94, Dillenkofer, Sml. I, s. 4845. I Frankrig har Tribunal administratif de Rennes [55] draget staten til ansvar for for sen gennemførelse af direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget [56]. [55] TA Rennes, dom af 02.05.2001, Société Suez Lyonnaise des Eaux, req. nº 97182. [56] Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.12.1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EFT L 375, s. 1. Sagsøgeren, Société Suez Lyonnaise des Eaux, var i 1995 af Tribunal d'instance de Guingamp blevet dømt til at betale erstatning til 176 abonnenter, der var tilsluttet selskabets distributionsnet for drikkevand, fordi dette indeholdt for store mængder nitrater. Selskabet anlagde herefter sag ved Tribunal administratif med påstand om erstatning for statens kulpøse forsømmelse, som ifølge selskabet var årsag til dommen. Sagsøgeren gjorde især gældende, at staten ikke havde gennemført direktiv 91/676 fuldt ud, og at direktivets artikel 5, hvorefter der inden to år efter udpegelsen af de "sårbare zoner" skulle udarbejdes handlingsprogrammer, ikke var blevet gennemført rettidigt. Tribunal administratif gav sagsøgeren medhold, for så vidt der først ved et dekret af 4. marts 1996 blev fastlagt en generel ramme samt retningslinjer for udarbejdelse af disse programmer, idet den bekendtgørelse, hvorved dette dekret skulle gennemføres i det pågældende geografiske område først blev underskrevet den 22. december 1997. Retten konkluderede, at "sagsøgeren under disse omstændigheder ligeledes er berettiget til at hævde, at staten har begået en ansvarspådragende fejl ved at gennemføre ovennævnte direktivs artikel 5 for sent". Af dommen fremgår det endvidere, at "staten ikke er berettiget til at påberåbe sig hel eller delvis ansvarsfrihed som følge af sagsøgerens påståede fejl", idet sagsøgeren ikke rådede over de nødvendige retlige og tekniske midler til at begrænse følgerne af vandets store nitratindhold. Det skal bemærkes, at der for tiden verserer en traktatbrudssag mod Frankrig for Domstolen for ufuldstændig gennemførelse af direktiv 91/676 [57]. [57] Sag C-258/00. I Det Forenede Kongerige blev Factortame-sagen, efter at House of Lords havde dømt Det Forenede Kongerige til at erstatte sagsøgernes tab som følge af det ved Merchant Shipping Act 1988 [58] indførte registreringssystem for fiskerfartøjer, hjemvist til High Court, der skulle tage stilling til fastsættelsen af erstatningen [59]. En række sagsøgere nedlagde for High Court yderligere påstande om erstatning af den ikke-økonomiske skade (damages for distress) og skade "af særlig grov karakter" (aggravated damages). Disse sagsøgere hævdede, at deres påstand vedrørende Det Forenede Kongeriges tilsidesættelse af fællesskabsretten - særlig artikel 43 EF og forbuddet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet -kunne sidestilles med en påstand støttet på den engelske Race Relations Act 1976, som forbyder denne form for forskelsbehandling og hjemler erstatning af ikke-økonomiske tab. High Court gav ikke sagsøgerne medhold, men fastslog for det første, at selv om der efter engelsk ret i princippet ikke kan gøres erstatningskrav gældende for ikke-økonomiske tab, kan et sådant ikke-økonomisk tab dog efter retspraksis kræves erstattet, hvis tabet er en integrerende del af et tab, der kan kræves erstattet, f.eks. tab i sager anlagt under påberåbelse af Race Relations Act 1976. High Court præciserede, at skader af særlig grov karakter i sådanne tilfælde under visse omstændigheder ligeledes kan erstattes. High Court henviste herefter til det princip, Domstolen havde knæsat i sin Factortame-dom af 5. marts 1996 [60], hvorefter særlige former for erstatning, såsom "exemplary damages" i henhold til engelsk ret, skal kunne tilkendes under et søgsmål på grundlag af fællesskabsretten, hvis de kan tilkendes under et tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret. I denne forbindelse forkastede High Court sagsøgernes argument, der var baseret på en sammenligning mellem en sag om tilsidesættelse af fællesskabsretten og en sag på grundlag af Race Relations Act 1976. High Court fastslog nemlig, at de rettigheder, der beskyttes af artikel 43 EF, er af økonomisk og ikke social art, og at alene det økonomiske tab derfor kan erstattes under henvisning til denne bestemmelse. High Court fastslog endvidere, at begrebet "nationalitet" i henhold til artikel 12 EF, som gennemføres ved artikel 43 EF, ikke har samme racemæssige konnotationer som det tilsvarende begreb i Race Relations Act 1976, som sagsøgerne havde påberåbt sig, og som udtrykkeligt tager sigte på handlinger, som udspringer af "had, latterliggørelse og foragt" (hatred, ridicule and contempt). Ifølge Judge J. Tomlin QC var der betydelig tvivl, om begrebet "nationalitet" i 1976-lovens forstand havde samme betydning som i fællesskabsretten, idet nævnte lov ikke tog sigte på den form for forskelsbehandling, der er omfattet af Merchant Shipping Act 1988 og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Begrebet "nationalitet", som anvendes i forbindelse med personers, varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed og den frie etableringsret, har en meget større rækkevidde og andre konnotationer end begrebet "nationalitet" i Race Relations Act 1976's forstand. [58] House of Lords, 28.10.1999, R v Secretary of State for Transport, ex parte Factortame and others (nº 5), The Law Reports: Appeal Cases 2000, bind 1, s. 524-557. [59] High Court of Justice (England and Wales), Queen's Bench Division, Technology and Construction Court, 27 novembre 2000, R v Secretary of State for Transport, ex parte Factorame and others, The Weekly Law Reports 2001, bind 1, s. 942-985. [60] Nævnt ovenfor. Fjerde spørgsmål I Tyskland har Bundesverfassungsgericht [61] afvist en forfatningssag til prøvelse af en afgørelse, der var truffet af Appelkammerets afdeling for disciplinærsager under Den Europæiske Patentmyndighed (herefter "EPM"), med den begrundelse, at en sag anlagt for denne instans sikrede en tilstrækkelig grad af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. Sagsøgeren, en patentagent i München, havde i 1998 tilmeldt sig "opsamlingsprøverne" i forbindelse med den europæiske egnethedsprøve for at blive optaget på listen over anerkendte fuldmægtige ved EPM. Da censorerne ikke havde ladet ham bestå, havde han indgivet klage til Appelkammerets afdeling for disciplinærsager. Hans klage var blevet afvist, hvorefter han havde anlagt forfatningssag ved Bundesverfassungsgericht, i det væsentlige under påberåbelse af, at den eksamensafgørelse, der var truffet af EPM og stadfæstet af Appelkammeret, ikke var tilstrækkelig begrundet. [61] Bundesverfassungsgericht, kendelse af 04.04.2001, 2 BvR 2368/99, Neue juristische Wochenschrift 2001, 2705. Bundesverfassungsgericht fandt under henvisning til sine afgørelser i "Solange II"- [62], "Maastricht"- [63] og "Atlanta"- [64]sagerne, at de i denne sag rejste spørgsmål var identiske med de spørgsmål, Bundesverfassungsgericht allerede havde taget stilling til i de nævnte afgørelser. Endvidere afviste Bundesverfassungsgericht sagen med den begrundelse, at sagsøgeren ikke havde redegjort nærmere for, hvorfor den beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, som blev ydet af konventionen om meddelelse af europæiske patenter (herefter "EPK"), ikke svarede til den beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der blev sikret ved den tyske Grundgesetz. Ifølge Bundesverfassungsgericht er beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder mod en overnational organisations retsakter ikke begrænset til De Europæiske Fællesskabers retsakter, men omfatter ligeledes EPMs retsakter, for så vidt disse har retsvirkninger for rettighedsindehaverne. Således skal Grundgesetz' 24, stk. 1, der er det forfatningsmæssige grundlag for afgivelsen af suverænitet til internationale organisationer, fortolkes på baggrund af hele Grundgesetz, således at systematikken i denne, som omfatter de grundlæggende rettigheder, ikke forstyrres. Ifølge Grundgesetz er det dog ikke et krav, at beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i hvert enkelt konkret tilfælde sikres af Bundesverfassungsgericht selv. Grundgesetz' åbning over for det internationale samarbejde indebærer nemlig, at Bundesverfassungsgericht ikke griber ind, når den grad af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der ydes af EPK, i det væsentlige svarer til den grad af beskyttelse, der sikres ved Grundgesetz. Hvad nærmere angår den beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der ydes af EPK, fandt Bundesverfassungsgericht, at den generelt svarede til den retslige beskyttelse, der var fastsat ved den tyske Grundgesetz. Til støtte for denne konklusion fremhævede Bundesverfassungsgericht bl.a., at medlemmerne af Appelkamrene i henhold til artikel 21 og 23 i EPK er uafhængige, at et af disse medlemmer skal være jurist, og at appelproceduren adskiller sig fra førsteinstansproceduren, som skal sikre en retslig prøvelse af den oprindelige afgørelses lovlighed. Bundesverfassungsgericht bemærkede i øvrigt, at Det Udvidede Appelkammer under henvisning til artikel 113 ff. i EPK allerede havde anerkendt, at det var bundet af en lang række principper til sikring af en retfærdig rettergang som f.eks. førsteinstansdommernes uafhængighed, retten til kontradiktion, princippet om mundtlige retsforhandlinger og princippet om, at afgørelser skal støttes på bevisreglerne. Hvad særlig angår den europæiske egnethedsprøve henviste Bundesverfassungsgericht endelig til, at Appelkammerets afdeling for disciplinærsager havde udviklet en fast praksis, som sikrede overholdelsen af disse rettergangsprincipper med henblik på en ligebehandling af ansøgerne i henhold til artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention. [62] Bundesverfassungsgericht, dom af 10.10.1986, 2 BvR 197/83, Entscheidungen des Bundesverfassungsgerichts 73, 339. [63] Bundesverfassungsgericht, dom af 12.10.1993, 2 BvR 2134/92, 2 BvR 2159/92, Entscheidungen des Bundesverfassungsgerichts 89, 155. [64] Bundesverfassungsgericht, dom af 07.06.2000, 2 BvL 1/97, Entscheidungen des Bundesverfassungsgerichts 102, 147. Ligeledes i Tyskland frifandt Bundesgerichtshof [65] sagsøgte i en sag, hvor en producent af luksusparfume havde krævet forbud mod en ikke-autoriseret distributørs reklamefremstød for et af producentens produkter. Sagsøgeren havde påberåbt sig en krænkelse af ophavsretten til flakonen til den pågældende parfume, som han havde eneret til at benytte. Bundesgerichtshof fandt, at det generelle såkaldte "konsumptionsprincip" var udtrykt i 17, stk. 2, i Urhebergesetz (ophavsretsloven, herefter "UrhG"). 17, stk. 2, i UrhG bestemmer nemlig, at når et originalprodukt eller reproduktioner heraf er blevet markedsført i en medlemsstat eller i et land, der er medlem af Det Europæiske Økonomisk Samarbejdsområde, med samtykke fra indehaveren af ophavsretten, skal det efterfølgende være tilladt at distribuere dette produkt, undtagen i form af udlejning. Bundesgerichtshof fremhævede i denne forbindelse, at et værk, der med rettighedsindehaverens samtykke er bragt i omsætning, frit skal kunne omsættes inden for et ensartet økonomisk rum, uafhængigt af ophavsrettens beskyttelse. Det står indehaveren af ophavsretten frit for at forbyde den første distribution af produktet eller at gøre denne betinget af betaling af et rimeligt vederlag, men når først han har givet sit samtykke, kan han ikke længere gennem ophavsretten kontrollere den efterfølgende distribution af det pågældende produkt. [65] Bundesgerichtshof, dom af 04.05.2000, I ZR 256/97, Entscheidungen des Bundesgerichtshofes in Zivilsachen 144, 232. Bundesgerichtshof fandt det passende i den pågældende sag at drage en parallel til varemærkeretten og fastslog under henvisning til sin egen praksis, at en varemærkerettighed udtømmes, når et produkt bringes i omsætning, ikke alene med hensyn til distributionsretten, men også med hensyn til udøvelsen af annonceringsretten - en ret, der blot gennem den heraf følgende offentlighed muliggør markedsføringen. Domstolen har nemlig hvad angår artikel 7 i direktiv 89/104 [66] i Dior-sagen [67] fastslået, at indehaveren af et varemærke ikke kan modsætte sig, at en forhandler, der sædvanligvis markedsfører artikler af samme art, men ikke nødvendigvis af samme kvalitet som de varer, der er forsynet med mærket, i overensstemmelse med de fremgangsmåder, der er sædvanlige i hans branche, bruger varemærket til at gøre offentligheden bekendt med videreforhandlingen af varerne, såfremt dette gøres på en måde, der ikke tilføjer det nævnte varemærkes omdømme alvorlig skade. Bundesgerichtshof tilføjede i øvrigt, at i henhold til denne dom - som vedrørte samme producent som den, der her er tale om - kan en producent ikke påberåbe sig den ophavsret, der er knyttet til produktets præsentationsform, for at kontrollere distributionskanalerne, og at "den beskyttelse, som ophavsretten giver med hensyn til mangfoldiggørelse af beskyttede værker i forhandlerens reklamemateriale, under alle omstændigheder ikke kan være mere vidtgående end den, som under samme omstændigheder gives indehaveren af en varemærkeret" [68]. [66] Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, EFT L 40, s. 1. [67] Dom af 04.11.1997, sag C-337/95, Dior, Sml. I, s. 6013. [68] Dior-dommen, præmis 58. I Tyskland har Bundesfinanzhof [69] endelig på baggrund af princippet om kapitalens frie bevægelighed præciseret de omstændigheder, der i forbindelse med en kapitalanbringelse i udlandet kan give formodning for skattesvig (steuerstrafrechtlicher Anfangsverdacht). [69] Bundesfinanzhof, kendelse af 06.02.2001, VII B 277/00, Sammlung der Entscheidungen und Gutachten des Bundesfinanzhofs 194, 26. Sagsøgeren, en tysk bank, havde for skatteretterne fremsat begæring om foreløbige forholdsregler i form af forbud mod en af skattemyndighedernes tjenestegrenes videregivelse til en anden statslig tjenestegren af oplysninger hidrørende fra afdelingen for efterforskning af skattesvig (Steuerfahndung). Oplysningerne vedrørte kapitaloverførsler til udlandet foretaget af kunder, hvis navne var bekendte eller identificerbare, og var indsamlet af afdelingen for efterforskning af skattesvig under en række ransagninger hos visse banker, som var mistænkt for at have medvirket ved ulovlige kapitaloverførsler til udlandet. Ransagningerne var blevet foretaget som led i anklagemyndighedens efterforskning rettet mod disse bankers ledere og befuldmægtigede. Under hastesagsproceduren til behandling af begæringen om forbud mod videregivelse af disse oplysninger havde skattemyndighederne bl.a. bestridt skatteretternes kompetence. Finanzgericht, som er skatteretten i første instans, havde taget argumentet til følge og henvist sagen til kriminalretten, idet den fandt, at der var tale om en sag om skattesvig. Bundesfinanzhof, som havde fået forelagt bankens klagesag, annullerede Finanzgericht's afgørelse og erklærede skatteretterne kompetente. Ifølge Bundesfinanzhof fremgik det klart af den af Amtsgericht afsagte kendelse, hvori der blev givet tilladelse til at beslaglægge de pågældende dokumenter, at efterforskningen alene omfattede kunder, som anonymt eller uden at have angivet deres nøjagtige navne havde overført kapital til bankkonti i udlandet. Anklagemyndigheden og Amtsgericht kunne endvidere ikke med rimelighed anlægge en bredere fortolkning og udvide den af efterforskningen omfattede personkreds, idet en sådan fortolkning åbenbart var i strid med det princip om frie kapitalbevægelser, der er knæsat i artikel 56 EF. Bundesfinanzhof konkluderede derfor, at en simpel direkte kapitaloverførsel foretaget af kunder, hvis navne var kendt, fra en bankkonto i Tyskland til en anden bankkonto i udlandet ikke kunne anses for en rimelig grund til at formode, at der forelå skattesvig, og til at indlede en efterforskning rettet mod disse kunder. En sådan fortolkning ville ifølge Bundesfinanzhof føre til en vilkårlig forskelsbehandling mellem på den ene side kapitalbevægelser inden for Tyskland og på den anden side kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne, eller i hvert fald en skjult begrænsning i henhold til artikel 58, stk. 3, EF, en begrænsning, der ikke med rimelighed kunne begrundes med undtagelserne i artikel 58, stk. 1. Endelig fastslog Bundesfinanzhof under henvisning til Domstolens dom i sag C-478/98 [70], at en generel formodning for skatteunddragelse eller skattesvig ikke kunne begrunde en begrænsning af kapitalens frie bevægelighed. [70] Dom af 26.09.2000, sag C-478/98, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 7587. Belgiens Cour d'arbitrage [71] har under behandlingen af en sag om annullation af flere bestemmelser i den vallonske regions dekret af 19. november 1998 om indførelse af en skat på ubeboede boliger i dom af 14. juni 2000 taget stilling til den omtvistede skats forenelighed med artikel 56 EF. Ved dekretet indførtes på visse betingelser en årlig skat på ufuldførte eller ubeboede boliger på 400 BEF (9,92 EUR) pr. kvadratmeter boligareal. Sagsøgerne, der alle var ejere af en feriebolig i den vallonske region, gjorde bl.a. gældende, at den omtvistede skat havde tilsvarende virkning som told, hindrede tværregionalt samkvem og kapitalens frie bevægelighed og således ikke var i overensstemmelse med de generelle rammer for den belgiske økonomiske union. Cour d'arbitrage henviste til Domstolens definition af begrebet afgift med tilsvarende virkning [72] og fastslog, at artikel 56 EF, der bl.a. finder anvendelse på investeringer i fast ejendom, har direkte virkning [73], men bemærkede samtidig, at artikel 58 EF dog giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde visse hindringer for kapitalens frie bevægelighed, bl.a. hvis de er begrundet i tvingende almene hensyn. Da det i den pågældende sag ikke blev bestridt, at formålene med det anfægtede dekret, nemlig "almindelig bekæmpelse af slum", "forbedring af boligmassen" og "fremme af byggeriet", bidrog til varetagelsen af almene interesser, konkluderede Cour d'arbitrage, at de anfægtede foranstaltninger ikke kunne anses for at medføre en uberettiget begrænsning af kapitalens frie bevægelighed. [71] Cour d'arbitrage, dom nr. 67/2000 af 14.06.2000, Administration publique, 2000, s. 125; Bulletin de jurisprudence constitutionnelle, 2000, s. 297-298; Tijdschrift voor bestuurswetenschappen en publiekrecht, 2001, s. 353-355. Dommen findes ligeledes på Cour d'arbitrage's websted: http://www.arbitrage.be [72] Se bl.a. Domstolens domme af 01.07.1969, sag 24/68, Kommissionen mod Italien, Sml. 1969, s. 47, og af 07.07.1994, sag C-130/93, Lamaire S.A., Sml. I, s. 3215. [73] Domstolens dom af 14.12.1995, sag C-163/94, Sanz de Lera, Sml. I, s. 4821. Ligeledes i Belgien skal nævnes en dom om statsstøtte, der er afsagt af Cour de cassation [74]. Ved denne dom stadfæstede Cour de cassation en tidligere afgørelse truffet af Hof van Beroep Antwerpen, der underkendte et statsstøttesystem til fremme af bekæmpelsen af sygdomme hos dyr og forbedring af dyrs og dyreprodukters hygiejne, sundhed og kvalitet. Det pågældende statsstøttesystem omfattende en fond baseret på obligatoriske bidrag fra fysiske og juridiske personer, der forarbejder, transporterer, behandler, sælger eller markedsfører dyr, var allerede blevet erklæret ulovligt af Kommissionen og en belgisk ret. Efter disse forskellige afgørelser havde den belgiske lovgiver tilpasset støttesystemet og sat det i kraft igen uden forudgående underretning af Kommissionen. Ifølge Cour de cassation skal Kommissionen i henhold til artikel 88, stk. 3, EF, i tide underrettes om alle planer om at indføre eller ændre en statsstøtte, idet ingen støtte, som en medlemsstat har planer om at indføre uden at overholde denne procedure, kan anses for forskriftsmæssig. Cour de cassation fandt endvidere i overensstemmelse med Domstolens Dilexport-dom [75], at fællesskabsretten er til hinder for, at en medlemsstat undergiver tilbagebetalingen af told og andre afgifter, der uretmæssigt er modtaget af støttemodtagerne, f.eks. en betingelse om at tolden eller afgifterne ikke er blevet overvæltet på tredjemand. Opfyldelsen af betingelsen skal i øvrigt bevises af støttemodtagerne. [74] Hof van cassatie, nederlandse afdeling, 1ste kamer, dom af 19.01.2001, C960091N, Belgische Staat mod Georges LORNOY & ZONEN m.fl. [75] Dom af 09.02.1999, sag C-343/96, Dilexport Srl, Sml. I, s. 0579. Ligeledes i Belgien har Hof van Beroep Gent [76] udtalt sig om belgiske bestemmelser, hvorefter der er pligt til udelukkende at benytte autoriserede havnearbejdere ved udførelsen af visse former for havnearbejde. Hof van Beroep havde stillet Domstolen det præjudicielle spørgsmål, om EF-traktatens artikel 86, stk. 1, sammenholdt med samme traktats artikel 12, 81 og 82 er til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter borgerne til lastning og losning og havnearbejde i almindelighed har pligt til udelukkende at benytte havnearbejdere, der er autoriseret i henhold til de pågældende bestemmelser, og som skal have udbetalt et vederlag, der langt overstiger det vederlag, borgerne betaler til deres egne ansatte eller til andre arbejdstagere. I sit svar fastslog Domstolen, at de pågældende fællesskabsbestemmelser ikke giver borgerne ret til at modsætte sig en medlemsstats anvendelse af sådanne bestemmelser [77]. Til støtte for denne konklusion havde Domstolen bl.a. fremhævet, at traktatens artikel 86, stk. 1, sammenholdt med en hvilken som helst anden traktatbestemmelse, kun finder anvendelse på virksomheder, og at artiklen derfor ikke er anvendelig over for de pågældende havnearbejdere, som selv betragtet under ét ikke kan anses for "virksomheder" som omhandlet i Fællesskabets konkurrencebestemmelser. I overensstemmelse med Domstolens dom fastslog Hof van Beroep, at de belgiske bestemmelser om havnearbejde ikke er i strid med hverken artikel 86, stk. 1, eller artikel 81 og 82 EF. Hof van Beroep bemærkede dog, at Domstolen i sin præjudicielle dom har overladt det til den nationale ret at tage stilling til en eventuel tilsidesættelse af bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser. I denne forbindelse fandt Hof van Beroep bl.a. under henvisning til Domstolens dom i SETTG-sagen [78], at da de belgiske bestemmelser ikke påbyder de pågældende arbejdere at indgå en kontrakt, der retligt har form af en arbejdsaftale for havnearbejdere, udgør bestemmelserne ikke en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser. Hof van Beroep fandt endvidere, at forpligtelsen til at anvende havnearbejdere, der er autoriseret efter de regler, der gælder for havneområdet i Gent, og som især stiller betingelse om, at havnearbejderne skal følge en bestemt uddannelse, ikke indebærer nogen forskelsbehandling på grund af nationalitet. [76] Hof van Beroep Gent, derde correctionele kamer, dom af 18.01.2001 not. Nr. 65/95 AG; Openbaar Ministerie/Becu, Jean-Claude m.fl. [77] Domstolens dom af 16.09.1999, sag C-22/98, Beco m.fl., Sml. I, s. 5665. [78] Dom af 05.06.1997, sag C-398/95, Syndesmos ton en Elladi Touristikon kai Taxidiotikon Grafeion (SETTG), Sml. I, s. 3091. I Danmark har Højesteret [79] afvist en retssag anlagt mod statsministeren af en ikke-erhvervsmæssig forening som mandatar for tolv danske statsborgere vedrørende loven om Danmarks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen. Sagsøgerne havde nedlagt påstand om, at det anerkendtes, at loven om tiltrædelse var grundlovsstridig, og havde i den forbindelse gjort to rækker argumenter gældende. Sagsøgerne fandt for det første, at konventionen, hvorefter en kontraherende stats politi under visse omstændigheder og på nærmere angivne betingelser kan fortsætte en iværksat observation ind på dansk område og fortsætte en igangværende forfølgelse ind på dansk område (artikel 40 og 41), er i strid med grundlovens 3, hvorefter danske statsborgere i Danmark alene er undergivet danske domstole. Sagsøgerne gjorde endvidere gældende, at konventionen er i strid med grundlovens 20, idet denne bestemmelse alene tillader, at beføjelser overlades til mellemfolkelige myndigheder og ikke til fremmede stater. Endelig hævdede sagsøgerne for det andet, at konventionens artikel 131 tillægger den i henhold til Schengen-aftalen nedsatte Eksekutivkomité væsentlige beføjelser, og at oplysninger om danske statsborgere kan registreres i et ukendt omfang i Schengen-informationssystemet. Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen fandtes ikke at indebære overførsel af myndighedsbeføjelser inden for en række almene og væsentlige livsområder og ikke i sig selv at være af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed, hvorefter Højesteret fastslog, at sagsøgerne ikke havde fornødent retlig interesse i at få deres påstande prøvet, og derfor afviste sagen. [79] Højesteret, 26.06.2001, Ugeskrift for Retsvæsen, 2001, s. 2065. I Spanien har Tribunal Supremo [80] i strid med den af Domstolen valgte løsning anvendt princippet om varemærkerettens konsumption på en måde, der giver princippet en international dimension [81]. Der var tale om en tvist mellem sagsøgeren, Bacardí & Company S.A. España, der havde enelicens til fremstilling og salg af rom under varemærket "Bacardí" i Spanien og indgik i den koncern, hvis moderselskab var indehaver af varemærket "Bacardí & Company Limited" på den ene side og Dimexco S.L. og Destilerías de l'Urgel, som var virksomheder uden for koncernen og optrådte som parallelimportører, på den anden side. Sagsøgeren krævede i det væsentlige, at det blev forbudt sagsøgte at importere rom af ovennævnte mærke, som var lovligt fremstillet og bragt i omsætning i Mexico, til Spanien fra andre EU-medlemsstater som f.eks. Tyskland, Frankrig og Nederlandene. Tribunal Supremo stadfæstede i sin dom førsteinstansrettens afgørelse og fandt, at de rettigheder, der var knyttet til varemærket Bacardí & Company S.A. España, var udtømt, idet markedsføringen af produktet i Mexico skete med samtykke fra sagsøgerens moderselskab, der var den oprindelige indehaver af varemærket. Ifølge Tribunal Supremo ydede hverken de nationale bestemmelser (loven om illoyal konkurrence og varemærkeloven) eller fællesskabsbestemmelserne (EF-traktatens bestemmelser om varers frie bevægelighed), der fandt anvendelse i den pågældende sag, Bacardí & Company S.A. nogen særlig retlig beskyttelse. Tribunal Supremo fastslog endvidere, at enhver adfærd udvist af sidstnævnte, der medførte en opdeling af markedet, i givet fald skulle vurderes på baggrund af artikel 81 og 82 EF. Tribunal Supremo tog bl.a. hensyn til varemærkets væsentligste funktion - at give forbrugeren en garanti for oprindelsen af det produkt, varemærket vedrørte. Da der i sagen var tale om ægte Bacardí-rom, og da et forbud mod import af rom fremstillet i Mexico endvidere ikke ville medføre nogen fordel for forbrugeren, idet et sådant forbud ville forhindre denne i at købe samme produkt til en mere fordelagtig pris, fastslog Tribunal Supremo, at parallelimportørerne fortsat frit kunne markedsføre den pågældende rom i Spanien, uden at indehaveren af enelicensen til fremstilling og salg i Spanien kunne modsætte sig dette. [80] Tribunal Supremo, Sala Primera, de lo Civil, 28.12.2001, Bacardí & Company S.A. España v. Dimexco S.L.og Destilerías de l'Urgel, Diario La Ley 2001, nr. 5423, s. 9-14. [81] Se bl.a. Domstolens dom af 16.07.1998, sag C-355/96, Silhouette, Sml. I, s. 0799. Se ligeledes dom af 20.11.2001, forenede sager C-414/99-C-416/99, Davidoff, Sml. I, s 8691. Ligeledes i Spanien har samme Tribunal Supremo [82] annulleret artikel 4, stk. 1, i kongeligt dekret 1466/1997 på grund af uforenelighed med forordning nr. 3577/92 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport [83]. Sagsøgerne, en række rederier og en fagforening, hvis sager blev forenet, havde anfægtet det kongelige dekret af flere årsager, herunder at dekretets artikel 4 var uforenelig med nævnte forordning. Domstolen havde fået forelagt dette spørgsmål til præjudiciel afgørelse og havde fundet [84], at det krav om administrativ godkendelse, der med det kongelige dekrets artikel 4 blev stillet til virksomheder, som driver faste overfarter i forbindelse med ø-cabotage, kun kunne anses for foreneligt med fællesskabsbestemmelserne, såfremt det blev godtgjort, at der som følge af utilstrækkelige faste søtransportforbindelser i en situation med fri konkurrence var et reelt behov for offentlig tjeneste. Ifølge Domstolen skulle den ved det kongelige dekret indførte ordning med forudgående administrativ godkendelse under alle omstændigheder være nødvendig og forholdsmæssig efter det tilstræbte formål og bygge på objektive kriterier, der ikke var udtryk for forskelsbehandling, og som i forvejen var de berørte virksomheder bekendt. Efter denne dom afsagt af Domstolen fandt Tribunal Supremo, at da artikel 4, stk. 1, i det kongelige dekret indførte en generel ordning med forudgående godkendelse uden hensyntagen til de pågældende linjers eller overfarters specifikke behov, opfyldte det ikke disse krav, og retten annullerede derfor bestemmelsen. Tribunal Supremo fremhævede imidlertid, at intet var til hinder for, at de kompetente myndigheder som følge af et behov for offentlig tjeneste indførte en ordning med administrativ godkendelse for visse faste ø-cabotageforbindelser, forudsat at de i Domstolens dom opstillede betingelser var opfyldt. I øvrigt fandt Tribunal Supremo, at en ordning, hvorved der pålægges visse virksomheder forpligtelser til offentlig tjeneste, samtidig med, at der med andre virksomheder blev indgået kontrakter om offentlig tjeneste vedrørende varetagelsen af den samme regelmæssige trafik, er forenelig med forordning nr. 3577/92, såfremt der i den konkrete sag består et reelt behov for offentlig tjeneste, såfremt forpligtelsen til offentlig tjeneste er begrundet efter det tilstræbte formål, og såfremt forpligtelsen ikke er udtryk for forskelsbehandling. I denne forbindelse fastslog Tribunal Supremo endvidere, at når et rederi ved en ordning med forudgående godkendelse forpligtes til at udføre offentlig tjeneste, kan godkendelsen gøres betinget af, den pågældende reder har betalt sine skatter og socialsikringsbidrag, idet denne betingelse ikke indebærer nogen forskelsbehandling mellem spanske og udenlandske virksomheder. Endelig afviste Tribunal Supremo under henvisning til de særlige forhold, der gør sig gældende på øer, at der var tale om en potentiel forskelsbehandling mellem rederier på fastlandet og rederier på øerne. [82] Tribunal Supremo, Sala Tercera, de lo Contencioso-Administrativo, 16.10.2001, Asociación Profesional de Empresas Navieras de Líneas Regulares m.fl. mod Administración General del Estado, Diario La Ley 2001, nr. 8688, s. 12-16. [83] Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 07.12.1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads), EFT L 364, s. 7. [84] Dom af 20.02.2001, sag C-205/99, Asociación Profesional de Empresas Navieras de Líneas Regulares (Analir) m.fl., Sml. I, s. 1271. Også i Spanien har Juzgado de lo social nº 1 de Pamplona [85] taget stilling til en sag mellem en basketballspiller af polsk nationalitet, Lilia M., og Det Spanske Basketballforbund om de vilkår, hvorunder professionelle basketballspillere, der er statsborgere i tredjelande, med hvilke Det Europæiske Fællesskab har indgået associeringsaftaler, kan udøve deres virksomhed i Spanien [86]. I den pågældende sag nægtede det spanske forbund at meddele Lilia M. en sportslicens som EF-spiller, som ville give hende mulighed for at deltage i nationale basketballturneringer på samme vilkår som spanske sportsfolk eller sportsfolk, der var statsborgere i andre EU-medlemsstater. Juzgado fastslog, at nægtelsen af at udstede licens til Lilia M. var udtryk for forskelsbehandling på grund af nationalitet og således var i strid med borgernes grundlæggende rettigheder. Ifølge Juzgado havde sagsøgeren, der var lovligt ansat, i henhold til artikel 37 i associeringsaftalen med Polen [87] ret til at blive behandlet på lige fod med statsborgere fra Spanien eller andre medlemsstater for så vidt angår arbejdsvilkår mv., idet artikel 39, stk. 4, EF, ifølge hvilken ansættelser i den offentlige administration ikke er omfattet af bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed, ikke finder anvendelse i denne sag, idet der er tale om et privatretligt arbejdsforhold. Endvidere forkastede Juzgado det spanske forbunds argument om, at de regler, der påbød en differentieret behandling af spillere fra tredjelande, var administrative regler og derfor udelukket fra anvendelsesområdet for ovennævnte aftales artikel 37, og bekræftede, at disse regler var omfattet af begrebet "arbejdsvilkår" og derfor omfattet af denne bestemmelse. Juzgado annullerede derfor forbundets afgørelse om at nægte licens og anerkendte således stiltiende, at den påberåbte bestemmelse havde direkte virkning. [85] Juzgado de lo social nº1 de Pamplona, 13.11.2000, Lilia M.mod Federación Española de Baloncesto, m.fl., Diario La Ley 2000, nr. 10890, s. 13. [86] Sagsøgeren havde allerede anlagt og vundet en lignende sag i Frankrig. Se dom af 03.02.2000 afsagt af Cour Administrative d'Appel de Nancy, Malaja, req. nº 99NC00282. [87] Europaaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side, EFT 1993 L 348, s. 2. Endnu en gang i Spanien er Juzgado de lo social no 30 de Madrid [88] i en meget lignende sag, denne gang med mellem en basketballspiller af slovensk nationalitet og Det Spanske Basketballforbund, nået frem til stort set samme konklusion i sin dom af 12. december 2000. Ifølge Juzgado de Madrid har associeringsaftalerne direkte virkning, og de skal som internationale traktater, der er ratificeret af Spanien, have forrang for den afledte fællesskabsret og nationale lovgivninger. Juzgado fastslog derfor, at artikel 38 i associeringsaftalen med Slovenien [89] skal fortolkes således, at slovenske statsborgere skal behandles på lige fod med statsborgere i Spanien og andre medlemsstater hvad angår deres arbejdsvilkår i Spanien. Juzgado præciserede, at selv om artikel 38 i associeringsaftalen med Slovenien ikke tillægger slovenske statsborgere ret til at færdes frit på fællesskabets område, indeholder artiklen dog et forbud mod forskelsbehandling hvad angår arbejdsvilkår, når arbejdstagere af slovensk nationalitet er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, og pålagde derfor Det Spanske Basketballforbund at træffe de nødvendige foranstaltninger for at give den pågældende spiller mulighed for at udøve sit erhverv i Spanien under samme vilkår, som statsborgerne i Spanien eller en anden medlemsstat. [88] Juzgado de lo social nº30 de Madrid, 12.12.2000, Marko M. mod Real Madrid Club de Fútbol m.fl., Diario La Ley 2001, nr. 20, s. 10. [89] Europaaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater, der optræder inden for rammerne af Den Europæiske Union, på den ene side, og Republikken Slovenien på den anden side, EFT 1999 L 51, s. 3. Endelig skal nævnes en tredje spansk afgørelse om tjenesteydelser præsteret af professionelle sportsfolk, der er statsborgere i tredjelande, med hvilke Det Europæiske Fællesskab har indgået associeringsaftaler. Det drejer sig om en dom af 2. januar 2001 afsagt af Juzgado de lo social de la Coruña [90] som led i en tvist mellem en professionel fodboldspiller af tjekkisk nationalitet på den ene side og Den Nationale Fodboldliga, Det Spanske Fodboldforbund, Det Øverste Sportsråd samt den fodboldklub, hvor han spillede, nemlig Real Club Deportivo La Coruña, på den anden side. Tvisten vedrørte betingelserne for den pågældende fodboldspillers registrering hos Den Nationale Fodboldliga. Juzgado de la Coruña fandt i sin dom i overensstemmelse med Domstolens praksis [91], at artikel 38 i associeringsaftalen med Den Tjekkiske Republik [92], som forbyder enhver forskelsbehandling af arbejdstagere af tjekkisk nationalitet, som er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, for så vidt angår arbejdsvilkår, er en bestemmelse med direkte virkning. Juzgado fandt, at Den Nationale Fodboldligas nægtelse af at registrere den pågældende som EF-spiller var diskriminerende og uforenelig med artikel 38 i ovennævnte aftale, og påbød øjeblikkelig ophævelse af den trufne beslutning. [90] Juzgado de lo Social nº2 de la Coruña, 02.01.2001, Petr. K.v. Liga Nacional de Fútbol Profesional y otros, Diario La Ley 2001, nr. 5267, s. 10-12. [91] Dom af 31.01.1991,sag C-18/90, Kziber, Sml. I, s. 0199, af 16.06.1998, sag C-162/96, Racke, Sml. I, s. 3655 og af 04.05.1999, sag C-262/96, Sürül, Sml. I, s. 2685. [92] Europaaftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side, EFT 1994 L 360, s. 2. I Finland har Den Øverste Forvaltningsdomstol [93] haft lejlighed til at tage stilling til de tidsmæssige virkninger af Domstolens dom i Barber-sagen [94]. I denne sag havde sagsøgeren under påberåbelse af forskelsbehandling anlagt søgsmål til prøvelse af lokale pensionsbestemmelser, hvorefter en afdød arbejdstagers efterlevende ægtefælle kun havde ret til efterladtepension, såfremt den afdøde ægtefælle havde været familiens hovedindkomstkilde. Sagsøgerens hustru havde arbejdet det pågældende sted indtil 1972 og havde derefter modtaget invalidepension indtil sin død i 1994. Den Øverste Forvaltningsdomstol fandt i sin afgørelse, at pensionsydelser udbetalt i henhold til erhvervstilknyttede ordninger ifølge Domstolens Barber-dom udgjorde ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren og principielt er omfattet af artikel 141 EF, men at denne bestemmelse dog ikke kan påberåbes for i henhold til en erhvervstilknyttet pensionsordning at kræve tilkendelse af pensionsret fra et tidspunkt, der ligger forud for afsigelsen af Barber-dommen, dvs. den 17. maj 1990. For medlemsstater, som tiltrådte Fællesskabet efter den 17. maj 1990, skal datoen i Barber-dommen i henhold til artikel 2, stk. 3, i direktiv 96/97 [95] ifølge Den Øverste Forvaltningsdomstol erstattes af datoen den 1. januar 1994. Ud fra denne forudsætning fastslog Den Øverste Forvaltningsdomstol, idet den fremhævede, at ydelser udbetalt i henhold til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger for beskæftigelsesperioder forud for den 1. januar 1994 ikke kan anses for løn, medmindre arbejdstagerne eller disses retssuccessorer forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til national ret vedrørende disse ydelser, at sagsøgeren ikke kunne påberåbe sig ligelønsprincippet, idet sagsøgerens hustru var ophørt med at arbejde i 1972, og der ikke var anlagt sag eller rejst klage før den 1. januar 1994. [93] KHO 2001:6. [94] Dom af 17.05.1990, sag 262/88, Barber, Sml. I, s. 1889. [95] Rådets direktiv 96/97/EF af 20.12.1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, EFT L 46 s. 20. Som konsekvens af Domstolens dom i Greenpeace-sagen [96] har Conseil d'État [97] i Frankrig i det væsentlige stadfæstet landbrugs- og fiskeriministerens bekendtgørelse af 5. februar 1998 om optagelse på den officielle liste over plantearter og -sorter, som dyrkes i Frankrig, og om tilladelse til at dyrke tre genetisk modificerede majssorter. I 1994 havde de franske myndigheder fået forelagt en anmodning om tilladelse til at markedsføre tre genetisk modificerede majssorter. Efter behandling blev anmodningen videresendt til Kommissionen efter fremgangsmåden i direktiv 90/220 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer [98]. Da Kommissionen traf en positiv afgørelse og gav tilladelse til markedsføringen, optog landbrugs- og fiskeriministeren ved bekendtgørelse af 5. februar 1998 disse tre sorter på den officielle liste over plantearter og -sorter, som dyrkes i Frankrig, og godkendte herved dyrkningen af disse sorter. [96] Dom af 21.03.2000, sag C-6/99, Sml. I, s. 1651. [97] Conseil d'Etat, dom af 22.11.00, Association Greenpeace France et autres, Revue française de droit administratif 2000, s. 278. [98] Rådets direktiv 90/220/EØF af 23.04.1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, EFT L 117, s. 15, som ændret ved Kommissionens direktiv 97/35/EØF af 18.06.1997 om anden tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 90/220, EFT L 169, s. 72. Section du contentieux du Conseil d'État, for hvilken sagen var blevet indbragt af foreninger og privatpersoner, havde ved en foreløbig afgørelse udsat gennemførelsen af denne bekendtgørelse, indtil den havde taget stilling til bekendtgørelsens lovlighed. Section du contentieux havde herefter behandlet lovlighedsaspektet og havde i en ny afgørelse fastslået, at begæringerne rejste et væsentligt fællesskabsretligt spørgsmål, som skulle forelægges Domstolen til præjudiciel afgørelse. Conseil d'État henholdt sig til Domstolens fortolkning og afgjorde endeligt tvisten ved bl.a. at fastslå, at "da Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber [...] havde truffet en positiv afgørelse med hensyn til markedsføringen af de sorter, der er anført i den anfægtede bekendtgørelse, var den franske regering, som fra datoen for dossierets fremsendelse til fællesskabsmyndighederne til datoen for Kommissionens positive afgørelse ikke havde modtaget nye oplysninger om risiciene ved disse sorter, i betragtning af Domstolens fortolkning af rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 [...] forpligtet til at udstede den skriftlige godkendelse, der var omhandlet i dette direktivs artikel 13, stk. 4; medmindre de eventuelle uregelmæssigheder, der måtte være opstået under den nationale procedure forud for videresendelsen af sagen til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, påvirker gyldigheden af Kommissionens positive afgørelse og følgelig lovligheden af den skriftlige godkendelse, kan ingen anbringender vedrørende disse uregelmæssigheder således tages til følge; tilsvarende kan anbringenderne om forskriftsmæssigheden af den interne procedure for vurderingen af risiciene i forbindelse med disse frø alene behandles, hvis de vedrører nye oplysninger, der er fremkommet i tidsrummet mellem fællesskabsmyndighedernes positive afgørelse og den positive afgørelse truffet af den franske regering, og hvis de bestrider disse myndigheders vurdering". Conseil d'État tog herefter stilling til varigheden af optagelsen på den officielle liste af de tre sorter, der var udviklet af den sagsøgte virksomhed, og fastslog, at den anfægtede bekendtgørelse ved at begrænse varigheden til tre år havde tilsidesat bestemmelserne i dekretet af 18. maj 1981, hvorved denne varighed blev fastsat til ti år, og derfor skulle annulleres på dette punkt. Conseil d'État præciserede dog, at dens afgørelse "ikke er til hinder for, at ministeren i henhold til artikel 20 i lov af 13. juli 1992 og artikel 7 samt artikel 7, stk. 1, i dekret af 18. maj 1981 med ændringer, som gennemfører artikel 15 i direktiv 70/457 og artikel 16 i direktiv 90/220, hvis han finder, at betingelserne for optagelsen ikke længere er opfyldt, eller at en ny vurdering berettiger hertil, suspenderer eller ophæver optagelsen på listen, idet han dog først skal underrette fællesskabsmyndighederne herom, således at afgørelsen træffes i henhold til ovennævnte direktiver". Ligeledes i Frankrig har Conseil d'État i en afgørelse truffet under henvisning til Domstolens dom i Eglise de Scientologie-sagen [99], udtalt sig [100] om den franske ordning vedrørende forudgående tilladelse til udenlandske direkte investeringer, der kan udgøre en fare for den offentlige orden og den offentlige sikkerhed. Conseil d'État fulgte Domstolens fortolkning og fandt, at dekret nr. 96-117 af 14. februar 1996 ved at gøre udenlandske direkte investeringer betinget af Økonomiministeriets forudgående tilladelse og ved ikke at indeholde de af Domstolen krævede oplysninger, der ville give udenlandske investorer kendskab til de nærmere omstændigheder, der nødvendiggør en forudgående tilladelse, er i strid med artikel 56 EF sammenholdt med artikel 58 EF og dermed ulovligt. Conseil d'État annullerede derfor premierministerens stiltiende afvisning af Eglise de Scientologie's anmodning om ophævelse af de pågældende bestemmelser. [99] Domstolens dom af 14.03.2000, sag C-54/99, Saml. I, s. 1335. [100] Conseil d'Etat (France), dom af 08.12.2000, Association Eglise de Scientologie de Paris et autres, nº 181533, Revue française de droit administratif 2000, s. 278-279. Stadig i Frankrig har Conseil d'État [101] delvis annulleret en ministeriel bekendtgørelse om betingelserne for udstedelse af et erhvervskort med den begrundelse, at bekendtgørelsen ikke tager hensyn til fællesskabsbestemmelserne om anerkendelse af eksamensbeviser. [101] Conseil d'Etat (France), dom af 29.06.2001, req. 213229, Thalès Vassilikiotis, som kan findes på Conseil d'Etat's websted: http://www.conseil-etat.fr I denne sag var sagsøgeren, en turistguide af græsk nationalitet, blevet nægtet adgang til visse monumenter under henvisning til en tværministeriel bekendtgørelse af 15. april 1999, hvori var angivet, hvilke kvalifikationsbeviser og eksamener der kræves for at få udstedt erhvervskortet som turistguide, men ikke noget omregningssystem til vurdering af ækvivalensen af eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser opnået i andre EU-medlemsstater. Sagsøgeren anlagde derfor sag ved Conseil d'État med påstand om annullation som følge af magtfordrejning, idet han gjorde gældende, at den omtvistede bekendtgørelse tilsidesatte traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser, idet den ikke fastsatte de vilkår, hvorunder guider med eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser fra andre EU-medlemsstater kunne udøve deres erhverv i Frankrig. Conseil d'État, som erindrede om de forpligtelser, der påhviler de nationale myndigheder, ikke alene i medfør af artikel 49 og 50 EF, som fortolket af Domstolen, men ligeledes i medfør af direktiv 89/48 [102] og 92/51 [103], fastslog, at det omtvistede dekret kun fastsætter betingelserne for udstedelse af erhvervskort til indehavere af franske eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser, og gav sagsøgeren medhold i, at dekretet fra 1999 "mellem indehavere af et fransk eksamensbevis eller andet kvalifikationsbevis og andre indfører" en forskelsbehandling, der er uforenelig med traktatens artikel 49 og 50. Denne afgørelse har vakt særlig opmærksomhed, fordi den pålægger de regeludstedende myndigheder at træffe foranstaltninger, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Conseil d'État fastslog nemlig, at "denne afgørelse [nødvendigvis har] til følge, at de kompetente myndigheder forpligtes til inden for en rimelig frist at træffe de i dekretet fastsatte foranstaltninger, således at der kan udstedes erhvervskort til EU-statsborgere, som ikke besidder et fransk kvalifikationsbevis". Conseil d'État anførte endvidere, at indtil der er vedtaget supplerende bestemmelser, påhviler det de kompetente myndigheder efter anmodning at udstede erhvervskort til EU-statsborgere, idet myndighederne i hvert enkelt tilfælde og under retslig kontrol skal afgøre, om de fremlagte eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser frembyder garantier svarende til dem, der følger af besiddelsen af franske eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser. [102] Rådets direktiv 89/48/EØF af 21.12.1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, EFT 1989 L 19, s. 16. [103] Rådets direktiv 92/51/EØF af 18.06.1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelse til supplering af direktiv 89/48/EØF, EFT L 209, s. 25. I Irland har Supreme Court i sagen Maher mod Minister for Agriculture [104] vedrørende gyldigheden af European Communities (Milk Quota) Regulations 2000 [105], de irske bestemmelser, som sikrer gennemførelsen i Irland af Rådets forordning nr. 3950/92 [106] om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, som ændret ved forordning 1256/99 [107], udtalt sig om forholdet mellem fællesskabsretten og det irske parlament Oireachtas forfatningsmæssige privilegium, hvorefter Oireachtas er den eneste lovgivende magt. Med henblik på at forbedre mulighederne for en decentral forvaltning af referencemængderne med henblik på omstruktureringen af mælkeproduktionen eller forbedring af miljøet er det i forordning nr. 3950/92 med ændringer bestemt, at visse af forordningens bestemmelser skal gennemføres af medlemsstaterne i de relevante geografiske områder. I Irland blev artikel 6, 8 og 8a i forordning nr. 3950/92 med ændringer gennemført gennem European Communities (Milk Quota) Regulations 2000. I denne sag var spørgsmålet, om den omstændighed, at de pågældende bestemmelser blev gennemført ved en retsakt udstedt af landbrugsministeren og ikke ved en parlamentsakt, var i strid med Section 15(2)(1) i den irske forfatning, hvorefter Oireachtas er den eneste lovgivende magt. Vanskeligheden bestod dels i, at en foranstaltning "necessitated by the obligations of membership" af De Europæiske Fællesskaber ifølge Section 29(4)(7) i den irske forfatning ikke kan gøres til genstand for en forfatningssag, dels i, at de af landbrugsministeren trufne foranstaltninger, der under visse betingelser skulle sikre omfordelingen af referencemængderne blandt de aktive producenter, ikke var nødvendige for gennemførelsen af de pågældende fællesskabsforordninger. Supreme Court fandt, at selv om de nationale bestemmelser om omfordeling af referencemængderne blandt de aktive producenter ikke var strengt nødvendige for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i de to fællesskabsforordninger, bidrog de dog ikke desto mindre til opnåelsen af et fællesskabsmål, hvis realisering var blevet delegeret af Fællesskabet til medlemsstaterne. Heraf følger, at den irske stat ved vedtagelsen af de omtvistede nationale bestemmelser var bundet af de "principper og politikker", der regulerer den fælles markedsordning for mejeriprodukter, således at beslutningen om at gennemføre bestemmelserne gennem en ministeriel retsakt på ingen måde bragte Oireachtas lovgivningsmonopol i fare. [104] [2001]2 ILRM 481; [2001]2 CMLR 1195. [105] S.I. nr. 94, 2000. [106] Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, EFT 1992, L 405, s. 1. [107] Rådets forordning (EF) nr. 1256/1999 af 17.05.1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 3950/92 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, EFT L 160, s. 73. Under henvisning til de principper, Domstolen havde redegjort for i Job Centre-sagen [108] har Corte di cassazione [109] i Italien stadfæstet sin faste praksis ved at undlade at anvende den italienske lovgivning om de offentlige arbejdsformidlingskontorers monopol. I denne sag havde Corte di cassazione fået forelagt en sag anlagt af Arbejdstilsynet til prøvelse af en afgørelse truffet af Pretore di Udine i 1998 om annullering af et betalingspåbud rettet til visse virksomheder, der havde ansat lønnede arbejdstagere uden at overholde den i lov af 29. april 1949 [110] fastsatte forpligtelse til at inddrage det kompetente offentlige arbejdsformidlingskontor for den pågældende region. Arbejdstilsynet påberåbte sig to anbringender til støtte for sin sag. For det første var førsteinstansretten med urette gået ud fra, at Job Centre-dommen kunne medføre ophævelse af den nationale lovgivning, selv om Domstolen ifølge Arbejdstilsynet kun er kompetent til at anlægge en bindende fortolkning af fællesskabsretten og ikke af national ret. For det andet havde loven af 23. juli 1991 [111], som var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen, liberaliseret denne sektor ved alene at pålægge arbejdsgiveren pligt til at underrette arbejdsformidlingskontorerne om alle ansættelser foretaget uden om arbejdsformidlingen. Begge anbringender blev forkastet af Corte di cassazione. [108] Dom af 11.12.1997, sag C-55/96, Job Centre, Sml. I, s. 7119. [109] Corte di Cassazione, Sezione Lavoro, dom af 04.05.2001, Alfredo Lucio Rinaldi e Società EMCO Est Manifatture, Rinaldi, Alfredo Lucio ; EMCO Est manifatture (Società). [110] L. 29-4-1949 264, Provvedimenti in materia di avviamento al lavoro e di assistenza dei lavoratori involontariamente disoccupati, Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana, nr. 125, af 01.06.1949, S.O. [111] L. 23-7-1991 223, Norme in materia di cassa integrazione, mobilità, trattamenti di disoccupazione, attuazione di direttive della Comunità europea, avviamento al lavoro ed altre disposizioni in materia di mercato del lavoro, Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana, nr. 175, af 27.07.1991, S.O. Angående det første anbringende fastslog Corte di cassazione, at, som allerede fastslået af Corte costituzionale [112], bestemmer Domstolens fortolkning "enerådigt indholdet og rækkevidden [af de fællesskabsretlige bestemmelser], således at [Domstolens] fortolkninger eller integrering har samme umiddelbare virkninger som de fortolkede bestemmelser". Corte di cassazione konkluderede, at de nationale myndigheder ikke må anvende interne bestemmelser, der er i strid med fællesskabsbestemmelserne som fortolket af Domstolen. [112] Corte costituzionale, dom af 11.07.1989, nr. 389, Provincia Autonoma di Bolzano mod Presidente del Consiglio, Giurisprudenza costituzionale, 1989, I, s. 1757. Med hensyn til det andet anbringende fandt Corte di cassazione, at da det italienske offentlige system på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen ikke kunne tilfredsstille efterspørgslen på markedet, var enhver nationalretlig begrænsning eller betingelse, der direkte eller indirekte svækkede lønmodtagernes muligheder for at få arbejde, i strid med Fællesskabets konkurrencebestemmelser, således som disse er fortolket af Domstolen [113]. Ifølge Corte di cassazione indebar loven af 1991 og særlig arbejdsgiverens forpligtelse til forud for enhver ansættelse at forelægge de offentlige arbejdsformidlingskontorer en navneliste klart en sådan begrænsning, idet arbejdsformidlingskontorerne faktisk havde beføjelse til at forbyde en ansættelse. Corte di cassazione, som bemærkede, at der her var tale om en form for efterfølgende offentlig kontrol, som under alle omstændigheder gjorde det muligt for arbejdsformidlingskontorerne fortsat at misbruge deres dominerende stilling, og at selv den administrative sanktion, der var påbudt i tilfælde af tilsidesættelse af underretningspligten, endvidere fremstod som en sidste udløber af det oprindelige forbud mod direkte ansættelser, frifandt sagsøgte og stadfæstede Pretore de Udines afgørelse af 29. august 1998. [113] Det skal erindres, at Domstolen i Job Centre-dommen (Domstolens ovennævnte dom af 11.12.1997, sag C-55/96) havde pålagt den italienske ret at ophæve de nationale bestemmelser, hvorefter enhver form for formidling og virksomhed som mellemmand mellem efterspørgsel og udbud af arbejde forbydes, således at der skabes en situation, i hvilken offentlige arbejdsformidlingskontorer, der ikke er i stand til at imødekomme efterspørgslen på arbejdsmarkedet, nødvendigvis foranlediges til at tilsidesætte bestemmelserne i artikel 82 EF. Stadig i Italien har Tribunale di Terni [114] i en sag vedrørende foreneligheden med fællesskabsretten af nationale bestemmelser, hvorved der indføres strafferetlige sanktioner over for personer, der udøver erhvervsmæssig arbejdsformidlingsvirksomhed, anlagt en diskutabel fortolkning af Domstolens dom i Job Centre-sagen [115]. Som bekendt havde Domstolen i denne dom fastslået, at en medlemsstat, der forbyder enhver form for formidling og virksomhed som mellemmand mellem efterspørgsel og udbud af arbejde, der ikke udøves af offentlige arbejdsformidlingskontorer, overtræder traktatens artikel 86, stk. 1, såfremt den skaber en situation, i hvilken offentlige arbejdsformidlingskontorer nødvendigvis foranlediges til at tilsidesætte bestemmelserne i artikel 82 EF. Domstolen havde endvidere præciseret, at før det kan fastslås, at en sådan overtrædelse har fundet sted, må det undersøges, om visse betingelser er opfyldt, herunder at de offentlige arbejdsformidlingskontorer klart ikke er i stand til for alle slags virksomheder at imødekomme efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Tribunale fandt, at det i denne sag var tiltalte, der skulle bevise, at en sådan undersøgelse havde fundet sted, og at tiltalte ikke havde bevist, at de offentlige arbejdsformidlingskontorer var ineffektive, og konkluderede derfor, at de omtvistede nationale bestemmelser var i overensstemmelse med fællesskabsretten. [114] Tribunale di Terni, dom af 07.07.2000, C.L., Giurisprudenza di merito 2001, s. 132-133. [115] Domstolens ovennævnte dom af 11.12.1997, sag C-55/96. Endelig har Tribunale di Milano [116] i Italien fastslået, at en tysk Rechtsanwalt, som udøver advokatvirksomhed i Italien uden forudgående anerkendelse af sit kvalifikationsbevis, ikke kan dømmes for uretmæssig udøvelse af advokatvirksomhed. Tribunale fandt, at de italienske bestemmelser, der regulerer adgangen til udøvelse af advokatvirksomhed for en person, der har opnået sit kvalifikationsbevis i en anden medlemsstat, ved at forbyde advokater, der har opnået deres kvalifikationsbeviser i en anden medlemsstat, at etablere de nødvendige strukturer med henblik på udøvelse af advokatvirksomhed i Italien, er i strid med artikel 49 EF. Tribunale tilføjede, at de italienske bestemmelser ved at gøre anerkendelsen af kvalifikationsbeviser opnået i en anden medlemsstat betinget af, at ansøgeren for at godtgøre sine faglige kundskaber består en egnethedsprøve, der i det væsentlige er vanskeligere end den prøve, der skal bestås for at opnå kvalifikationsbevis som advokat i Italien, og ved at kræve, at den pågældende anerkendelse sker ved ministeriel bekendtgørelse, er uforenelige med artikel 1, litra g), og artikel 4 i direktiv 89/48 [117]. Da bestemmelserne om egnethedsprøven ikke er lovfæstede, men fastsættes i de enkelte tilfælde ved ministeriel bekendtgørelse, er gennemførelsen af nævnte direktiv endvidere ifølge Tribunale ufuldstændig. Endelig fastslog Tribunale, at tiltaltes frifindelse som følge af, at den nationale straffelov ikke kan anvendes, fordi den er uforenelig med fællesskabsretten, bør være begrundet i de begrænsninger af straffelovens anvendelsesområde, der er fastsat i straffelovbogens artikel 3, stk. 1, og ikke behandles som en grund til retfærdiggørelse i henhold til straffelovbogens artikel 51. [116] Tribunale di Milano, Sezione IX penale, dom af 01.03.2001, Il Corriere giuridico 2001, s. 1359-1363. [117] Rådets direktiv 89/48/EØF af 21.12.1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, EFT L 19, s. 16. I Nederlandene har Raad van State i en dom af 25. juli 2001 [118] fortolket begrebet "udledning" som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i direktiv 76/464 [119], der bestemmer, at enhver udledning i indre overfladevand kræver en forudgående tilladelse meddelt at den kompetente myndighed. Raad van State fandt, at udslip fra en kvægopdrætsvirksomhed af ammoniakdampe, der kan fortættes og slå ned på overfladevand, ikke var en udledning, idet ammoniakforureningen af overfladevandet skyldtes andre årsager, bl.a. gødskning af nabojordene, kvægopdræt og den lokale fauna, og at den pågældende virksomheds andel af forureningen i øvrigt ikke kunne påvises. Denne afgørelse synes at være i modstrid med Domstolens Van Rooij-dom [120], hvori det blev fastslået, dels at begrebet "udledning" skal fortolkes således, at det omfatter udslip af forurenet damp, der fortættes og slår ned på overfladevand, dels at afstanden mellem overfladevandet og det sted, hvor den forurenede damp slippes ud, alene er af betydning for vurderingen af, om det må udelukkes, at vandforureningen efter almindelig erfaring kan anses for påregnelig, således at den ikke kan tilskrives den person, der slipper dampen ud. [118] Raad van State, Vereniging Milieudefensie mod Burgemeester en wethouders van Denekamp, Administratiefrechtelijke beslissingen, 2001, nr. 392. [119] Direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø, EFT 1976 L 129, s. 23. [120] Dom af 29.09.1999, sag C-231/97, Van Rooij, Sml. I, s. 6355. I Portugal i en sag vedrørende en virksomhedssammenslutning som omhandlet i forordning nr. 4064/89 [121] har Supremo Tribunal Administrativo [122] anlagt en særdeles indskrænkende fortolkning af fællesskabsretsakternes indvirkning på den nationale retsorden. I denne sag var en afgørelse truffet af den portugisiske finansminister, som forbød en virksomhedssammenslutning, der var ønsket af en af de berørte enheder, blevet midlertidigt ophævet som følge af en kommissionsbeslutning, som påbød ophævelse af den portugisiske afgørelse, som skønnedes at være i strid med fællesskabsretten. Supremo Tribunal Administrativo, som ikke mente, at Kommissionens beslutning havde en tilstrækkelig stor direkte virkning til, at den uden videre kunne påberåbes over for de nationale retsinstanser, nægtede at indrømme midlertidig ophævelse af finansministerens afgørelse bl.a. ud fra den betragtning, at en anerkendelse af den pågældende fællesskabsretsakts forrang ville bringe den dømmende magts uafhængighed i fare. Ifølge Supremo Tribunal Administrativo har Kommissionens beslutning samme retsvirkning som en simpel administrativ retsakt efter national lovgivning, og det er derfor, hvis en borger påberåber sig beslutningen for en portugisisk ret, under alle omstændigheder nødvendigt at følge de nationale fremgangsmåder i klagesager. Supremo Tribunal Administrativo henviste til støtte for denne konklusion til Domstolens praksis, bl.a. Francovich-dommen [123]. Retten undlod dog i denne forbindelse i sin argumentation at tage hensyn til effektivitets- og ækvivalensprincipperne, som Domstolen har bekræftet ved flere lejligheder [124]. [121] Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.12.1989 om kontrol med virksomhedssammenslutninger, EFT L 395, s. 1. [122] Dom afsagt af Supremo Tribunal Administrativo den 27.10.1999 i sag nr. 45389-A, i Cadernos de Justiça Administrativa, nr. 29, september/oktober 2001, s. 18. [123] Ovennævnte dom af 19.11.1991. [124] Se bl.a. domme af 16.12.1976, sag C-33/76, Rewe, og sag 45/76, Comet, Sml. s. 2043, samt den nyere dom af 10.07.1997, sag C-261/95, Palmisani, Sml. I, s. 4025. I Det Forenede Kongerige har House of Lords i sagen Berkeley mod Secretary of State for the Environment and another [125] fastslået, at når der er udstedt byggetilladelse for et projekt, der kan have indvirkning på miljøet, uden at der på forhånd er foretaget undersøgelse af projektets miljøvirkninger i henhold til direktiv 85/337 [126], kan domstolene ikke tillade opretholdelse af byggetilladelsen med den begrundelse, at afgørelsen også uden undersøgelsen ville have været den samme. Den omtvistede byggetilladelse i denne sag vedrørte en udvidelse af fodboldstadionet i Fulham i Londons vestlige forstæder, en udvidelse der kunne få miljømæssige følger for Themsen. Byggetilladelsen var blevet udstedt af Secretary of State for the Environment efter en offentlig høring, uden at det var blevet undersøgt, om en vurdering af indvirkningen på miljøet var krævet i henhold til Town and Country Planning Act 1990, som i Det Forenede Kongerige gennemfører direktiv 85/337. Under henvisning til generaladvokat Elmers forslag til afgørelse i sagerne Kommissionen mod Tyskland [127] og Kraaijeveld [128] fastslog House of Lords, at ovennævnte direktiv bl.a. kræver, at beslutninger om byggetilladelse træffes efter en demokratisk procedure, der giver borgerne mulighed for at give udtryk for deres opfattelse hvad angår det pågældende projekts miljømæssige følger. House of Lords konkluderede, at en retsinstans ikke med tilbagevirkende kraft kan fritage de kompetente myndigheder fra forpligtelsen til at foretage en vurdering af indvirkningerne på miljøet med den begrundelse, at en sådan vurdering ikke ville påvirke resultatet af proceduren, eller at myndighederne faktisk rådede over samtlige oplysninger, der var nødvendige for at træffe den rigtige afgørelse. House of Lords fremhævede endvidere, at de fællesskabsretlige forpligtelser tilsidesættes, hvis en retsinstans opretholder en tilladelse, der er udstedt i strid med direktivet. [125] House of Lords, 06.07.2000, Berkeley mod Secretary of State for the Environment and another, The Law Reports: Appeal Cases 2001, bind 2, s. 603-618. [126] Nævnt ovenfor. [127] Dom af 11.08.1995, sag C-431/92, Sml. I, s. 2189. [128] Dom af 24.10.1996, sag C-72/95, Sml. I, s. 5403. Ligeledes i Det Forenede Kongerige har House of Lords i sagen R mod Independent Television Commission, ex parte TV Danmark 1 Ltd [129] fastslået, at Independent Television Commission (ITC) er berettiget til at nægte selskabet TV Danmark - en kabeltv-kæde, der er underlagt Det Forenede Kongeriges lovgivning, men som sender til Danmark - tilladelse til at købe enesenderettigheder til visse af det danske fodboldlandsholds kampe. I denne sag havde TV Danmark på auktion købt enesenderettighederne til fem af det danske fodboldlandsholds kvalifikationskampe forud for verdensmesterskabet i 2002. De pågældende kampe var opført på den liste over væsentlige begivenheder, Danmark havde udarbejdet i henhold til artikel 3a, stk. 1, i direktiv 89/552 [130]. Dette betød, at en tv-kæde, som kunne modtages af under 90% af befolkningen, som f.eks. TV Danmark, for en rimelig pris skulle dele sine enerettigheder med andre operatører. Da TV Danmark imidlertid ikke havde tilbudt de offentlige danske tv-selskaber en sådan deltagelse, nægtede ITC efter at have hørt de kompetente instanser i Danmark at give denne kæde tilladelse til at købe de pågældende enerettigheder. Da House of Lords ikke fandt, at Court of Appeal havde ret i, at ITC kun kunne nægte en sådan tilladelse, hvis auktionen over rettighederne ikke var blevet gennemført på en retfærdig måde, stadfæstede den ITC's afgørelse. [129] House of Lords, 25.07.2001, R mod Independent Television Commission, ex parte TV Danmark 1 Ltd, The Weekly Law Reports 2001, bind. 1, s. 1604-1616. [130] Rådets direktiv 89/552/EØF af 03.10.1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, EFT L 298, s. 23. Stadig i Det Forenede Kongerige har Court of Appeal i sagen R mod Durham County Council and others, ex parte Huddleston [131] udtalt sig om grænserne for og konsekvenserne af direktivers direkte virkning. I denne sag havde sagsøgeren, som boede i Durham-kommune, anlagt sag til retslig prøvelse (judicial review) af en afgørelse truffet af Durham County Council i henhold til gældende nationale bestemmelser, nemlig Planning and Compensation Act 1991, hvorved en developer havde fået tilladelse til at tinglyse en tilladelse til minedrift inden for kommunens område, en tilladelse, der tidligere var opnået, men som var blevet ophævet på grund af manglende udnyttelse. Det projekt, der var genstand for sagen, havde imidlertid ikke været underkastet en vurdering af indvirkningen på miljøet i henhold til direktiv 85/337 [132]. Sagsøgeren hævdede at være berettiget til over for staten, som de lokale myndigheder udspringer af, at påberåbe sig direktivets bestemmelser, især medlemsstaternes forpligtelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse. Disse argumenter var blevet forkastet af High Court, som fandt, at en anerkendelse af direktivets direkte virkning ville få konsekvenser for forholdet mellem sagsøgeren og developeren, dvs. to privatpersoner. Dette ville være ensbetydende med at tillægge direktivet en "horisontal" direkte virkning og ville pålægge developeren forpligtelser og udsætte ham for sanktioner for tilsidesættelse af lovgivningen om byplanlægning. Court of Appeal omstødte denne afgørelse, idet den fandt, at det påhvilede de pågældende kommunale myndigheder og den pågældende developer at undlade at anvende nationale lovbestemmelser i strid med direktivet og tillægge direktivet en direkte virkning. [131] Court of Appeal (England and Wales), Civil Division, 08.03.2000, The Weekly Law Reports, 2000, bind 1, s. 1484-1501. [132] Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.06.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EFT L 175, s. 40. Ligeledes i Det Forenede Kongerige har High Court i sagen OT Africa Line Ltd mod Fayad Hijazy and others (The "Kribi") [133] fastslået, at artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, der sikrer retten til en retfærdig rettergang, ikke giver parterne frit valg af værneting. I denne sag indeholdt de konnossementer, der var gældende mellem parterne, en værnetingsklausul, der gav High Court of London enekompetence. Sagsøgerne, som var rederier etableret i Det Forenede Kongerige, havde ved High Court nedlagt påstand om forbud mod, at sagsøgte fortsatte en sag, som de forinden havde anlagt ved de belgiske domstole (anti-suit injunction). Sagsøgerne havde til støtte for deres påstand påberåbt sig Bruxelles-konventionens artikel 17 (om klausuler om retternes kompetence). Sagsøgte påberåbte sig derimod artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som sikrer enhver ret til at få sin sag behandlet ved en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol. Selv om High Court var andeninstansret, fandt den sig beføjet til at nedlægge forbud mod, at sagsøgte fortsatte deres sag i Belgien. [133] High Court of Justice (England and Wales), Queen's Bench Division, 27.10.2000, OT Africa Line Ltd mod Hijazy and others (The "Kribi"), Lloyd's Reports 2001, bind 1, s. 76-94. High Court bemærkede i sin dom, at Bruxelles-konventionens artikel 17 (klausuler om retternes kompetence) efter Court of Appeals praksis har forrang for samme konventions artikel 21, som tillægger den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, kompetence. Dette indebærer bl.a., at retterne skal tillægge en klausul om enekompetence i henhold til artikel 17 retsvirkning. Hvad angår sagsøgtes argument om, at et forbud mod at fortsætte sagen i Belgien ville udgøre en tilsidesættelse af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, fremhævede High Court, at ganske vist tillægger konventionens artikel 6 enhver ret til en retfærdig og offentlig rettergang for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol, men at dette ikke er ensbetydende med, at en person frit kan vælge, ved hvilken ret vedkommende vil forsvare sine borgerlige rettigheder. Ifølge High Court vil en så bred fortolkning af denne bestemmelse nemlig bringe hele det værnetingssystem, der er indført ved Bruxelles-konventionen, i fare. Da de engelske retters kompetence i denne sag ikke var vilkårligt bestemt, og da intet tydede på, at artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention ikke var opfyldt, fandt High Court den omtvistede klausul forenelig med artikel 17 i Bruxelles-konventionen. Da High Court endvidere fandt sig kompetent til at tage stilling til påstanden om forbud, gav den sagsøgeren medhold. Ligeledes i Det Forenede Kongerige har High Court i sagerne Gough and Smith mod Chief Constable of Derbyshire, Miller mod Leeds Magistrates Court og Lilley mod Director of Public Prosecutions [134] fastslået, at de forbud mod udrejse fra Det Forenede Kongerige, der var indført ved Football Spectators Act 1989, hverken var en tilsidesættelse af artikel 7 i den europæiske menneskerettighedskonvention eller en uberettiget hindring for personers frie bevægelighed i henhold til artikel 49 EF. [134] High Court of Justice (England and Wales), Queen's Bench Division, 13.07.2001, The Weekly Law Reports, bind 3, s. 1392-1434. Football Spectators Act 1989 giver mulighed for at forbyde personer, der er blevet dømt for vold under en fodboldkamp, at forlade Det Forenede Kongerige. I denne sag var flere personer i medfør af denne lovgivning blevet dømt, fordi de var blevet arresteret i selskab med en række personer, som politiet anså for at tilhøre organiserede bander af hooligans. De personer, der havde fået udrejseforbud, hævdede for det første, at dette forbud var i strid med fællesskabsretten, idet de eneste begrænsninger af retten til at rejse ud af en medlemsstat, der kan antages, er de begrænsninger, der som f.eks. fængsling er hjemlet efter den nationale straffelovgivning, dem, der skyldes tvingende hensyn til den offentlige orden, eller endelig dem, der af Domstolen anerkendes som en del af de generelle fællesskabsretlige principper. For det andet var den maksimale varighed af udrejseforbuddene på tidspunktet for de pågældende domfældelser kun tre år, mens forbuddet i henhold til Football Spectators Act havde en varighed på seks år, således at forbuddet tilsidesatte artikel 7 i den europæiske menneskerettighedskonvention, ifølge hvilken der ikke må pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da den strafbare lovovertrædelse blev begået. High Court tog ikke disse argumenter til følge. Med hensyn til det første anbringende fandt High Court, at medlemsstaterne i visse tilfælde skal indrømmes mulighed for af hensyn til beskyttelsen af den offentlige orden at forhindre en EU-statsborger at forlade landet, og at denne beføjelse ikke må fortolkes indskrænkende. High Court fandt endvidere i betragtning af, at de tidligere trufne foranstaltninger havde vist sig ineffektive, ikke at de trufne foranstaltninger i denne sag var et uforholdsmæssigt indgreb hverken i henhold til fællesskabsretten eller efter artikel 7 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Hvad angår det andet anbringende fandt High Court, som præciserede, at formålet med det omtvistede forbud på ingen måde var at straffe, men derimod at beskytte offentligheden såvel i Det Forenede Kongerige som i udlandet mod de ødelæggelser, som fodboldvolden medfører, at forbuddet mod udrejse fra Det Forenede Kongerige i Football Spectators Act ikke var en straf som omhandlet i artikel 7 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Stadig i Det Forenede Kongerige har High Court i Nordirland i sagen Re T's Application for Judicial Review [135] annulleret en afgørelse truffet af Secretary of State for the Home Department om at udvise en amerikansk statsborger, der var enlig mor, fra Det Forenede Kongerige. Sagsøgeren, der var ankommet til Irland i 1996 og havde fået en tremåneders opholdstilladelse dér, rejste i mellemtiden til Nordirland, hvor hun på grundlag af Det Forenede Kongeriges lovgivning havde fået udstedt en tilladelse til at opholde sig tre måneder i Det Forenede Kongerige. Efter denne periode fortsatte hun i strid med loven sit ophold i Nordirland, hvor hun fødte en datter i juli 1997. I overensstemmelse med irsk lovgivning havde hun registreret sin datter som statsborger i Irland. Da hun blev nægtet opholdstilladelse i Det Forenede Kongerige, anlagde hun efter afslutningen af den administrative procedure sag til prøvelse (judicial review) af denne afgørelse ved High Court i Nordirland. High Court henviste i sin afgørelse ikke til de EF-retsmidler, der var påberåbt af sagsøgeren, men til den grundlæggende ret til livet, der sikres ved den europæiske menneskerettighedskonvention, og som i denne sag var truet af sagsøgerens psykiske tilstand og især af faren for, at hun ville begå selvmord i tilfælde af udvisning. [135] High Court of Justice (Northern Ireland), 01.09.2000, The Northern Ireland Law Reports, 2000, s. 516-542. High Court gav således ikke sagsøgeren medhold i hendes argument om, at hendes udvisning ville fratage hendes datter den ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, der er fastsat i artikel 18 EF. High Court fandt det endvidere under henvisning til Domstolens praksis ikke fornødent at forelægge Domstolen sagen til præjudiciel afgørelse. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dommer Coghlin ved High Court fremhævede, at artikel 18 EF ikke ændrer ved det princip, at retten til at færdes og opholde sig frit i medlemsstaterne ikke gælder for rent interne situationer, og at denne bestemmelse ej heller medfører en udvidelse af EU-statsborgeres bopælsret. Dommer Coghlin tilføjede i øvrigt, at artikel 18 EF efter den engelske Court of Appeals praksis [136], selv om det antages, at den skaber en ny rettighed, nemlig retten til at tage bopæl i sin egen medlemsstat og retten til familiesammenføring, ikke er tilstrækkelig klar og ubetinget til at kunne tillægges direkte virkning. Dommer Coghlin bemærkede endelig, at selv om generaladvokat La Pergola og generaladvokat Léger i deres forslag til afgørelse i henholdsvis Martinez Sala-sagen [137] og Boukhalfa-sagen [138] havde foreslået at tillægge den pågældende bestemmelse direkte virkning, har Domstolen hidtil ikke anlagt en sådan fortolkning. [136] Phull mod Secretary of State for the Home Department, European Current Law 1996, Part 4, nº 26 (resumé), og R mod Secretary of State for the Home Department, ex parte Vitale [1996], Common Market Law Reports 1996, bind 2, s. 587-600. [137] Dom af 12.05.1998, sag C-85/96, Sml. I, s. 2691. [138] Dom af 30.04.1996, sag C-214/94, Sml. I, s. 2253. Da hverken den europæiske menneskerettighedskonvention eller FN's konvention af 1989 om børns rettigheder var gennemført i Det Forenede Kongerige på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen, forkastede High Court ligeledes argumenterne om tilsidesættelse af disse konventioner. Derimod fremhævede High Court, at retten til livet er sikret ved såvel common law som den europæiske menneskerettighedskonvention, og konkluderede under henvisning til denne rets grundlæggende karakter, at Secretary of State havde undervurderet faren for, at sagsøgeren ville begå selvmord, og annullerede derfor udvisningsafgørelsen. Endelig har Employment Appeal Tribunal i Det Forenede Kongerige i sagen Macdonald mod Ministry of Defence [139] fastslået, at det i Sex Discrimination Act 1975 fastsatte forbud mod forskelsbehandling på grund af køn også omfatter forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. I den pågældende sag var sagsøgeren, en officer i Royal Air Force, blevet tvunget til at søge sin afsked efter at have erklæret sig homoseksuel. Til støtte for sin afgørelse henviste Employment Appeal Tribunal bl.a. til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, hvorefter forskelsbehandling på grund af seksuel orientering ligeledes er omfattet af den europæiske konventions forbud mod forskelsbehandling på grund af køn. Da Employment Appeal Tribunal fandt, at der bestod en almindelig formodning for, at Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning var i overensstemmelse med den europæiske konvention allerede fra det tidspunkt, hvor konventionen blev underskrevet af Det Forenede Kongerige, dvs. allerede før Human Rights Act 1998 trådte i kraft i oktober 2000, konkluderede den, at tvetydigheden omkring begrebet "køn" i loven af 1975 skal løses på baggrund af Strasbourg-domstolens seneste praksis, og at den derfor skulle anlægge samme brede fortolkning af dette udtryk som Strasbourg-domstolen og inkludere seksuel orientering. Ifølge Lord Johnston havde Domstolens Grant-dom [140], der fastslog, at artikel 141 EF ikke omfatter forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, ikke væsentligt påvirket ("greatly influenced") Employment Appeal Tribunals afgørelse i sagen Macdonald mod Ministry of Defence, idet Grant-sagen vedrørte ligelønsspørgsmålet og ikke direkte definitionen af begrebet "køn". Det skal dog bemærkes, at Court of Session [141] for nylig i en flertalsafgørelse har omstødt denne afgørelse under henvisning til, at Sex Discrimination Act 1975 ikke tager sigte på forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Da Ministry of Defence imidlertid i mellemtiden havde erkendt at have tilsidesat artikel 8 sammenholdt med artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention, har sagsøgeren fået tilkendt erstatning for den lidte skade. Det skal i øvrigt bemærkes, at Ministry of Defence efter vedtagelsen af Human Rights Act 1998 har opgivet forbuddet mod homoseksualitet i de væbnede styrker [142]. [139] Employment Appeal Tribunal, 25.09.2000, Industrial Cases Reports, 2001, s. 1-14. [140] Domstolens dom af 17.02.1998, sag C-249/96, Grant mod South-West Trains, Sml. I, s. 0621. [141] Court of Session, Inner House, 01.06.2001, Industrial Relations Law Reports, 2001, s. 431-441. [142] I den sag, der er beskrevet her, fandt begivenhederne dog sted før denne ændring, nemlig i 1997.