Regionsudvalgets udtalelse om: Kommissionens forslag til Rådets henstilling om anvendelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på selvstændige
EF-Tidende nr. 287 af 22/11/2002 s. 0011 - 0013
Regionsudvalgets udtalelse om: - "Kommissionens meddelelse 'Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006'", og - "Kommissionens forslag til Rådets henstilling om anvendelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på selvstændige" (2002/C 287/03) REGIONSUDVALGET har - under henvisning til Kommissionens meddelelse "Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006", (KOM(2002) 118 endelig) og Kommissionens forslag til Rådets henstilling om anvendelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på selvstændige [KOM(2002) 166 endelig), - 2002/0079 (CNS)], under henvisning til Kommissionens beslutning af 3. januar 2002 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse, under henvisning til præsidiets beslutning af 6. februar 2002 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Økonomisk Politik og Social- og Arbejdsmarkedspolitik, under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabshandlingsprogram for sundhedsfremme, sundhedsoplysning, sundhedsundervisning og sundhedsuddannelse som led i indsatsen inden for folkesundhed (CdR 246/94)(1), under henvisning til sin udtalelse om hvidbogen "Europæisk socialpolitik, Unionens valgmuligheder" (CdR 243/94)(2), under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse "Socialt handlingsprogram på mellemlangt sigt 1995-97" (CdR 297/95)(3), under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabshandlingsprogram for forebyggelse af personskader som led i indsatsen inden for folkesundhed (CdR 456/96 fin)(4), under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse "Socialt handlingsprogram 1998-2000" (CdR 277/98 fin)(5), under henvisning til sin udtalelse om subsidiaritetsprincippet, "For en veritabel subsidiaritetskultur! En appel fra Regionsudvalget" (CdR 302/98 fin)(6), under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse "Fremme af iværksætterånden og konkurrenceevnen - Kommissionens reaktion på rapporten fra taskforcen for forenkling af erhvervsklimaet (BEST)" (CdR 387/1999 fin)(7), under henvisning til sin udtalelse "Europæisk erhvervslivs konkurrenceevne i den globale økonomi - Forslag til styrkelse af erhvervslivets konkurrenceevne" (CdR 134/1999 fin)(8), under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse "Social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden" (CdR 300/2000 fin)(9), under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse "Beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken: investering i kvalitet" (CdR 270/2001 fin)(10), under henvisning til sin udtalelse om grønbogen om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar (CdR 345/2001 fin)(11), under henvisning til forslaget til udtalelse (CdR 168/2002 rev.) fremlagt af Underudvalget for Økonomisk Politik og Social- og Arbejdsmarkedspolitik og vedtaget den 11. juni 2002 med Derek Boden, UK-PSE, leder af North West Regional Assembly, som ordfører, og ud fra følgende betragtning: Meddelelsen lægger vægt på, at den eksisterende lovgivning konsolideres og forbedres, frem for at der udvikles nye forordninger på dette tidspunkt - på den 45. plenarforsamling den 3.-4. juli 2002 (mødet den 3. juli) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse. Regionsudvalgets bemærkninger og henstillinger 1. Regionsudvalget bifalder, at Kommissionen har taget en bred indgangsvinkel til at udarbejde en strategi, og navnlig at den anvender Den Internationale Arbejdsorganisations målsætning om fremme af velvære på arbejdspladsen, der er af såvel fysisk som psykisk og social beskaffenhed, i en bred samfundsmæssig sammenhæng, og at den erkender, at opfyldelsen af denne målsætning er en forudsætning for vedvarende konkurrenceevne. Regionsudvalget mener dog, at skabelse af velvære på arbejdspladsen ikke udelukkende skal være arbejdsgiverens ansvar. 2. Regionsudvalget støtter således Kommissionens forslag til Rådets henstilling, der skal sikre anvendelsen af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på selvstændige og udbredelsen heraf i hele EU. Regionsudvalget er enig i, at selvstændige, som udøver deres erhverv uden at have en ansættelseskontrakt med en arbejdsgiver eller helt generelt uden et egentligt ansættelsesforhold af nogen art og uden at være underordnet en tredjeperson, ofte er udsat for de samme sundheds- og sikkerhedsmæssige risici som lønmodtagere, og derfor bør have de samme rettigheder. 3. Regionsudvalget mener, at en stadig voksende arbejdsbyrde generelt fører til stress, og at forekomsten af nye risici på arbejdspladsen er til fare for sundheden og sikkerheden. Her er der tale både om en reel fare og om forhold, der opfattes som farlige. Regionsudvalget anbefaler derfor, at man tilskynder arbejdsgivere og deres partnere til at deltage i bredere forskningsaktiviteter for at få fastslået, hvad der forårsager nye ulykker og sygdomme, og hvordan de kan afhjælpes. Der bør ligeledes forskes mere i kønsrelaterede spørgsmål og i forskellige samfundsgrupper, navnlig i forbindelse med erhvervssygdomme. 4. Regionsudvalget anbefaler, at strategien indeholder et krav om, at arbejdsgivere skal benytte sig af kompetent rådgivning om arbejdsmiljøet ikke mindst med henblik på at indføre effektive systemer til styring af arbejdsmiljøet. 5. Regionsudvalget finder det nødvendigt, at man sikrer, at arbejdstagerne er kompetente og tilstrækkeligt uddannede til at kunne udføre det arbejde, som kræves af dem, på sikker vis. 6. Regionsudvalget mener, at termen "risikoforebyggelse" ligger for tæt op ad "forsikrede risici", som anvendes inden for forsikringsindustrien, dvs. sikring mod risici gennem betaling af forsikringspræmier. Det vil på internationalt plan være mere passende at anvende "forebyggelse af ulykker" og "forebyggelse af sygdomme" i denne sammenhæng. 7. Regionsudvalget anser det for vigtigt, at den nye strategi tager hensyn til og påtager sig at sikre kvinders og mænds behov for at skabe samspil mellem erhvervsaktivitet og privatliv og forene de to sfærer i erkendelse af, at en balance mellem dem er gavnlig. 8. Regionsudvalget henleder opmærksomheden på to aspekter, som der ikke fokuseres tilstrækkeligt på i meddelelsen: - arbejdstagerne skal uddannes og informeres, men de har også selv et ansvar for at overholde sikkerhedsforskrifterne til punkt og prikke - også ikke-jobrelaterede sygdomme og ulykker kan føre til fravær fra arbejdspladsen, og meddelelsen bør derfor indeholde flere forslag til foranstaltninger med henblik på at fremme en sund livsstil og undgå risici. 9. Regionsudvalget er bekymret over, at der i meddelelsen ikke refereres specifikt til de lokale og regionale myndigheder, som efter Regionsudvalgets opfattelse spiller en central rolle ved udviklingen og gennemførelsen af strategien, navnlig i forhold til SMV. I partnerskab med nationale organer og lokale og regionale repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere har disse myndigheder en vigtig funktion i forbindelse med overvågning, udvikling og håndhævelse af de bestemmelser, som fremgår af meddelelsen. Hertil kommer, at de selv er vigtige arbejdsgivere. 10. Regionsudvalget mener, at man bør nå frem til en erkendelse af, at de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle, når det drejer sig om at gennemføre, fremme, overvåge og håndhæve strategien på arbejdspladsen, navnlig i forbindelse med SMV, hvilket skal ses i lyset af disses voksende betydning for EU's økonomi og behov for støtte til at forbedre arbejdsmiljøet. 11. Regionsudvalget er bekymret over, at der ikke refereres specifikt til det bidrag, som fagforeninger og arbejdstagernes repræsentanter kan yde til fremme af velvære på arbejdspladsen. De har nemlig mere end nogen andre direkte personlige og kollektive erfaringer med virkningerne af de sundheds- og sikkerhedsrisici, som arbejdstagere udsættes for. 12. Regionsudvalget anmoder om, at der refereres specifikt til det bidrag, som fagforeninger og arbejdstagernes repræsentanter kan yde til fremme af velvære på arbejdspladsen, og om at de får bedre muligheder for at deltage i partnerskaber på arbejdsmiljøområdet. 13. Selv om det generelt ser med tilfredshed på partnerskabsstrategien på arbejdsmiljøområdet, anser Regionsudvalget det for vigtigt, at strategien gøres effektiv via rammebestemmelserne for at sikre, at de, som ikke går ind for denne tilgang, deltager i samarbejdet. 14. Regionsudvalget mener, at man bør anerkende behovet for ressourcer til udvikling og gennemførelse af strategien på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan, og at der bør opstilles mål for reduktion af arbejdsulykker, for reduktion af fravær som følge af skade eller sygdom samt for sundheds- og sikkerhedsproblemer. Regionsudvalget mener, at der bør etableres mulighed for støtte fra strukturfondene, men stiller sig tøvende over for forslaget om, at EU's beskæftigelsespolitik skal anvendes som drivkraft for arbejdsmiljøstrategien, specielt hvad angår stress på arbejdspladsen. 15. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med de pågældende myndigheder og arbejdsmarkedsparter i medlemsstaterne med henblik på at harmonisere, forenkle og styrke rammebestemmelserne og til, hvor det er nødvendigt, at støtte partnerskabsstrategien på arbejdsmiljøområdet. 16. Regionsudvalget anbefaler, at man anerkender organer som f.eks. the European Network of Safety and Health Practitioner Organisations (ENSHPO), der har til formål at fremme udvekslingen af bedste praksis i Europa og fastsætte kompetenceniveauer for paneuropæiske sikkerheds- og sundhedsrepræsentanter. Bruxelles, den 3. juli 2002. Albert Bore Formand for Regionsudvalget (1) EFT C 210 af 14.8.1995, s. 81. (2) EFT C 210 af 14.8.1995, s. 67. (3) EFT C 100 af 2.4.1996, s. 91. (4) EFT C 19 af 21.1.1998, s. 1. (5) EFT C 93 af 6.4.1999, s. 56. (6) EFT C 198 af 14.7.1999, s. 73. (7) EFT C 293 af 13.10.1999, s. 48. (8) EFT C 57 af 29.2.2000, s. 23. (9) EFT C 144 af 16.5.2001, s. 55. (10) EFT C 107 af 3.5.2002, s. 98. (11) EFT C 192 af 12.8.2002, s. 1.