Udtalelse nr. 2/2002

om det ændrede forslag til Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

(artikel 248, stk. 4, andet afsnit, EF)

(2002/C 92/01)

REVISIONSRETTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 248, stk. 4, og artikel 279,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 45 C, stk. 4, og artikel 78 h,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 160 C, stk. 4, og artikel 183,

under henvisning til forslag til Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1),

under henvisning til Rådets anmodning om at afgive udtalelse om dette forslag sendt den 24. november og modtaget af Retten den 29. november 2000,

under henvisning til det ændrede forslag til Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2), og

ud fra følgende betragtninger:

Med det ændrede forslag er der foretaget væsentlige ændringer, særlig i afsnit VIII i del 1 vedrørende ekstern kontrol og decharge.

Foretages der væsentlige ændringer under lovgivningsproceduren, skal Revisionsretten ifølge artikel 279 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab høres, og Rådets anmodning af 24. november 2000 om at afgive udtalelse må derfor også gælde disse ændringer -

VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:

Indledning

1. Den 8. februar 2002 sendte formanden for Retten et brev til formanden for Rådet. I dette brev meddelte han, at Retten havde besluttet at udarbejde bemærkninger om de dele af det ændrede forslag, som direkte vedrører Rettens egen virksomhed. Der er især tale om afsnit VIII, kapitel 1, artikel 138 til 145 i del 1, som omhandler ekstern revision, og afsnit VII, kapitel 1, artikel 127 og 128 i del 1 om regnskabsopstillingen. Disse bemærkninger vedrører:

- bestemmelserne om Rettens rolle som ekstern revisor, som gentager eller på utilfredsstillende vis udvider rækkevidden af bestemmelserne i traktaten

- artikel 143 til 145, som omhandler Rettens årsberetning, særberetninger og udtalelser. I disse bestemmelser fastsættes der en procedure og opstilles en tidsplan, som hverken medlemsstaterne, Kommissionen eller Retten vil kunne overholde, og som vil gøre det umuligt for Retten at sende brugbare beretninger til dechargemyndigheden inden for den foreskrevne frist

- det forhold, at der i det ændrede forslag ikke bør indgå bestemmelser, som pålægger Retten forpligtelser, som går videre end dem, den er pålagt ifølge EF-traktaten; navnlig bør der ikke være bestemmelser, som pålægger Retten at offentliggøre medlemsstaternes svar i sine beretninger

- Kommissionens tidsplan og procedure, som betyder, at der først opstilles et foreløbigt og dernæst et endeligt årsregnskab, og som kan få væsentlig indvirkning på Rettens mulighed for at udføre sin funktion som ekstern revisor. Disse punkter hænger ikke sammen med ønsket om, at Rettens årsberetning skal foreligge tidligere, og de skaber uklarhed om, hvad der er henholdsvis revisors og den reviderede enheds ansvar.

2. Retten går ind for forslaget om at fremskynde datoen for offentliggørelse af årsberetningen og er enig i, at der i højere grad bør tages hensyn til medlemsstaternes synspunkter. Men den mener ikke, at forslagene i afsnit VII og afsnit VIII vil kunne gennemføres i praksis. Endvidere er de på nogle punkter ikke i overensstemmelse med traktaten.

Bestemmelser i det ændrede forslag, som gentager/uddyber bestemmelserne i traktaten

3. I punkt 44 i udtalelse nr. 2/2001 anførte Retten, at bestemmelserne i traktaten om Rettens funktioner som ekstern revisor i forbindelse med Fællesskabets finanser ikke bør gentages og uddybes i finansforordningen. Kommissionen har imidlertid fastholdt sit forslag og ovenikøbet tilføjet nogle nye og væsentlige elementer, som på flere punkter vil få uheldige konsekvenser ikke kun for Retten, men også for medlemsstaterne.

4. Nogle steder i det ændrede forslag er traktaten omskrevet forkert med uheldige konsekvenser til følge. I artikel 138 hedder det f.eks., "at Revisionsretten foretager den revision af regnskaberne, der omhandles i EF-traktatens artikel 248...". Men det er ikke det, der står i artikel 248. I den engelske udgave af traktatens artikel 246 hedder det, at Revisionsretten "shall carry out the audit", og denne revision begrænses ikke til udelukkende at omfatte "regnskaberne"(3). I artikel 248, stk. 1, er det så fastsat, at "Revisionsretten reviderer (engelsk: examine) regnskaberne over samtlige Fællesskabets indtægter og udgifter..." Det er et led i dens revisionsopgaver. Artikel 248 pålægger Retten at foretage revision, som er mere omfattende end det snævre begreb regnskabsrevision ("audit of accounts"). Ordene "af regnskaberne" i artikel 138 burde have været strøget.

5. Artikel 140, stk. 1, er en delvis gentagelse af traktatens artikel 248, stk. 3, hvori det hedder: "Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder"(4). Dette stykke er en tilføjelse til det oprindelige forslag, men det præciseres ikke i artikel 140, at "Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed", hvilket er en vigtig del af traktatens artikel 248, stk. 3.

6. Der er lignende problemer med artikel 142 i det ændrede forslag. Stk. 3 er en udbygning af andet afsnit i artikel 248, stk. 3, og pålægger institutionerne i medlemsstaterne mere specifikke forpligtelser til at afgive oplysninger til Retten.

7. Sigtet med artikel 145 har klart været at gengive traktatens artikel 248, stk. 4, andet afsnit, men når ordet "navnlig" ikke medtages i stk. 1, vil Retten kun kunne fremsætte sine "bemærkninger" i form af "særberetninger".

8. Retten skal derfor gentage, hvad den anførte i sin udtalelse, nemlig at sådanne bestemmelser fra traktaten ikke bør gentages eller udvides i finansforordningen, fordi det kan skabe forvirring om, hvordan Retten skal udøve sine beføjelser. Der kan ikke indføjes nye elementer i finansforordningen, som pålægger Reten flere forpligtelser eller giver den færre rettigheder end dem, den har ifølge traktaten. På den baggrund bør følgende artikler udgå af det ændrede forslag: artikel 138, (en del af) artikel 140, artikel 141(5), artikel 142, stk. 1 til 3 og 6, artikel 144 og artikel 145, stk. 1.

Den foreslåede procedure og tidsplan for årsberetningen og særberetningerne vil ikke kunne overholdes

Årsberetningen

9. I bilag 1 er der opstillet forskellige tidsplaner for forelæggelsen af regnskaberne og for Rettens årsberetning. Der er tale om den nuværende tidsplan i finansforordningen, tidsplanen i Kommissionens oprindelige forslag og tidsplanen i det ændrede forslag samt Rettens nye forslag, hvis sigte er at løse de problemer, Kommissionens forslag vil medføre.

10. I Kommissionens oprindelige forslag til ny finansforordning var den nuværende finansforordnings tidsplan for årsberetningen opretholdt. Ifølge den sendes Rettens foreløbige bemærkninger til institutionerne 15. juli og den endelige beretning 30. november. Det nye var, at der indførtes en procedure for fremsendelse af medlemsstaternes svar. I udtalelse nr. 2/2001 bemærkede Retten, at bestemmelsen om, hvornår medlemsstaternes svar skulle behandles, ville gøre det meget vanskeligt at blive ved med at overholde denne tidsplan(6).

11. I det ændrede forslag skubber Kommissionen tidsplanen en måned frem. Rettens foreløbige bemærkninger skal sendes til institutionerne 15. juni i stedet for 15. juli, og den endelige beretning skal sendes til institutionerne 31. oktober i stedet for 30. november. Retten støtter forslaget om at fremskynde tidsplanen for årsberetningen, men skal man gøre det, skal proceduren hænge sammen hele vejen igennem finansforordningen.

12. Ifølge de nye forslag skal Kommissionen sende bemærkningerne om medlemsstaterne til de medlemsstater, bemærkningerne vedrører, umiddelbart efter den 15. juni. Bemærkningerne skal sendes til medlemsstaterne på deres eget sprog, og det betyder, at de skal oversættes. Når Retten har vedtaget de foreløbige bemærkninger, skal de først oversættes, så der vil nødvendigvis komme til at gå nogen tid, før medlemsstaterne modtager dem på deres eget sprog, sandsynligvis tidligst i begyndelsen af juli. Medlemsstaterne skal så sende deres svar til Kommmissionen senest 31. august. Retten har i dag problemer med at at få svar på revisionsskrivelser inden for den aftalte frist på to måneder.

13. Hvis vi antager, at Kommissionen den 31. august har modtaget svarene fra alle 15 medlemsstater, vil den kun have en måned til at oversætte og analysere dem og udarbejde sine kommentarer til dem samtidig med, at den skal gennemføre den kontradiktoriske procedure med Retten vedrørende de foreløbige bemærkninger. Det skal bemærkes, at den fremskyndede tidsplan betyder, at de kontradiktoriske drøftelser mellem Kommissionen og Retten om de foreløbige bemærkninger skal finde sted i juli og august, altså før medlemsstaterne har indsendt deres svar. Man vil ikke kunne vente med at indlede de kontradiktoriske drøftelser mellem de to institutioner, til man har modtaget medlemsstaternes svar, fordi det vil gøre det fysisk umuligt for Retten at udarbejde den endelige udgave af beretningen og for Kommissionen at udarbejde sine svar på alle fælleskabssprog inden for de foreskrevne frister. Kommissionen vil derfor ikke kunne tage hensyn til medlemsstaternes svar i de udkast til svar, der skal drøftes under den kontradiktoriske procedure. Det bør understreges, at det er af afgørende betydning, at der afsættes et rimeligt tidsrum til de kontradiktoriske drøftelser, så man undgår unødige modsigelser mellem beretningen og svarene på grund af misforståelser, som kunne have været undgået, og som kun gør dechargemyndighedens opgave endnu mere kompliceret.

14. Det er altså ikke kun Retten, der ikke vil kunne overholde denne tidsplan, det gælder også medlemsstaterne og Kommissionen. For at have så lang tid som muligt til færdiggørelsen af sit årlige revisionsarbejde, navnlig i forbindelse med regnskaberne (jf. punkt 21 til 23) og andre aspekter i forbindelse med revisionserklæringen, foreslår Retten, at de foreløbige bemærkninger forelægges 1. juli i stedet for 15. juni. Der vil så stadig være tid nok til, at den endelige beretning kan fremlægges 31. oktober.

Særberetninger

15. Der er lignende problemer vedrørende artikel 145, som omhandler den procedure, der skal følges i forbindelse med særberetninger. Det skal for det første bemærkes, at teksten nogle steder er meget dårligt formuleret, hvilket skaber uklarhed. Det gælder navnlig teksten i stk. 2, tredje og sjette afsnit, om Rettens vedtagelse af en særberetning og den ukorrekte formulering af stk. 2, fjerde afsnit, hvori det hedder, at bemærkningerne(7) (og ikke de foreløbige bemærkninger) sendes til medlemsstaterne. Rent bortset herfra vil den foreslåede procedure ikke kunne følges.

16. Når Retten har sendt de foreløbige bemærkninger til medlemsstaterne, vil disse have halvanden måned (ca. seks uger) til at svare på dem. Kommissionen skal "straks" sende disse svar med Kommissionens egne kommentarer til Retten. Kommissionen vil skulle bruge nogen tid til at oversætte, analysere og samle kommentarerne til medlemsstaternes svar, og den vil derfor næppe få tid til at gøre det inden for den frist på to en halv måned, som den har til at afgive sine egne endelige svar. Medlemsstaternes svar vil igen blive holdt uden for de kontradiktoriske drøftelser mellem Retten og Kommissionen, hvilket i høj grad er utilfredsstillende.

Finansforordningen kan ikke pålægge Retten forpligtelser, som går videre end bestemmelserne i traktaten

17. Den eneste bestemmelse i EF-traktaten, som pålægger Retten at offentliggøre svarene til dens bemærkninger i De Europæiske Fællesskabers Tidende, er artikel 248, stk. 4, første afsnit, hvori det hedder, at de nævnte "institutioners" besvarelser af Rettens bemærkninger offentliggøres i EF-Tidende sammen med årsberetningen. Der findes ikke sådanne bestemmelser i traktaten om særberetninger eller udtalelser. Det står ingen steder i traktaten, at Retten skal offentliggøre medlemsstaternes svar, hverken sammen med årsberetningen eller sammen med særberetningerne. En rådsforordning kan ikke pålægge Retten en sådan forpligtelse (jf. punkt 2).

18. I Kommissionens oprindelige forslag var det fastsat både i forbindelse med årsberetningen og med særberetningerne, at medlemsstaternes svar på Rettens foreløbige bemærkninger, som vedrørte de pågældende medlemsstater, skulle sendes til Kommissionen, og at Kommissionen skulle sende disse svar og sine egne bemærkninger hertil til Retten. Men der var ingen bestemmelse om, at Retten skulle offentliggøre medlemsstaternes svar i EF-Tidende som en del af beretningen. Ordlyden i det ændrede forslags artikel 143 om årsberetningen er tvetydig, og det bør udtrykkeligt fremgå, at kun institutionernes svar skal offentliggøres. Af det ændrede forslags artikel 145, stk. 2, ottende afsnit, om proceduren for særberetninger, fremgår det udtrykkeligt, at hvis Retten beslutter at offentliggøre en særberetning i EF-Tidende, skal denne "ledsages af svarene fra de pågældende institutioner eller medlemsstater". Den understregede tekst er ny og er en væsentlig ændring af det oprindelige forslag. Retten er ikke blevet anmodet om at tage stilling til denne formulering. Ændringen indvirker direkte på Rettens rettigheder og forpligtelser som institution og som Fællesskabets eksterne revisor, for den pålægger Retten øgede forpligtelser i forbindelse med offentliggørelsen af svarene og begrænser dermed Rettens ret til selv at beslutte, hvad der skal offentliggøres ud over institutionernes svar. Denne ændring går videre end traktaten og bør derfor udgå. Det skal i den forbindelse påpeges, at Domstolen i sin dom i Ismeri-sagen klart har fastslået, at traktaten ikke pålægger Retten at offentliggøre svarene fra andre parter end institutionerne(8).

19. Under de eksisterende ordninger informeres medlemsstaterne om de af Rettens bemærkninger, som direkte vedrører dem, og de anmodes om at indsende deres kommentarer både til Retten og til Kommissionen. Dette foregår navnlig via proceduren med revisionsskrivelser(9). Med denne procedure kan der tages hensyn til medlemsstaternes synspunkter, både når Retten udarbejder den endelige udgave af en beretning, og når Kommissionen udarbejder sine svar. Proceduren sikrer, at Retten kun skal forhandle med en enkelt part om svarene til årsberetningen og til særberetningerne, nemlig Kommissionen, som ifølge traktaten er den institution, der gennemfører budgettet.

Bestemmelserne vedrørende regnskabsopstillingen og offentliggørelsen af regnskaberne

20. I udtalelse nr. 2/2001 anførte Retten følgende i sine bemærkninger til artikel 118 (artikel 128 i det ændrede forslag): "De foreløbige årsregnskaber er fuldstændige og sammenhængende og behørigt udarbejdet inden for de fastsatte frister. De er kun foreløbige i den forstand, at Kommissionen endnu ikke har godkendt dem formelt, og at de i givet fald vil kunne ændres på grundlag af forslag fra Rettens tjenestegrene. Det kan imidlertid under ingen omstændigheder være Rettens opgave at bistå Kommissionen med udarbejdelsen af det endelige konsoliderede årsregnskab. Dette administrative og regnskabsmæssige ansvar påhviler alene Kommissionens tjenestegrene og er uforeneligt med Rettens funktion som ekstern revisor."

I det ændrede forslag er det imidlertid ikke klart, hvad der skal forstås ved det foreløbige årsregnskab, og der tages ikke hensyn til Rettens udtalelse. I de senere år har det været Rettens erfaring, at det regnskab, som Kommissionen i medfør af den nuværende finansforordning forelægger 1. maj, og som på det tidspunkt skal være det endelige årsregnskab, er ufuldstændigt og indeholder væsentlige fejl, og at Kommissionen bliver ved med at foreslå ændringer ud over de korrektioner, Retten foreslår, indtil det endelige korrigerede regnskab offentliggøres i september/oktober(10).

21. Det årsregnskab, der forelægges den 31. marts med henblik på revision, bør være et fuldstændigt og korrekt opstillet regnskab, der er godkendt af Kommissionen. I finansforordningen må der ikke være tvivl om den reviderede enheds og revisors rolle i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet. Derfor bør alle henvisninger til det "foreløbige" årsregnskab stryges.

22. Efter fornyede overvejelser finder Retten det heller ikke tilrådeligt, at der fastsættes en dato i finansforordningen for, hvornår et korrigeret årsregnskab i givet fald skal udsendes. Det altafgørende er, at dette regnskab udarbejdes tidligt nok til, at Retten kan tage hensyn til det, inden den færdiggør revisionserklæringen, og det er en sag, der kan aftales mellem Retten og Kommissionen. Hvis man imidlertid beslutter at indføje en sådan dato i finansfordningen, bør den ikke ligge senere end 31. juli.

23. Artikel 128 i det ændrede forslag, hvori det er fastsat, at Rettens revisionserklæring offentliggøres i EF-Tidende sammen med det endelige konsolidererde årsregnskab senest den 31. oktober, er ikke samordnet godt nok med artikel 143 og 144, som foreskriver, at Revisionsretten senest samme dato sender årsberetningen og revisionserklæringen til dechargemyndigheden og til de andre institutioner. Det er rimeligt nok, at revisionserklæringen offentliggøres sammen med det endelige konsoliderede årsregnskab. Men erklæringen bør også offentliggøres i EF-Tidende samtidigt med årsberetningen, som indeholder alt det materiale, der ligger til grund for erklæringen. Den bedste løsning ville faktisk være, at årsberetningen, revisionserklæringen og det endelige konsoliderede årsregnskab blev offentliggjort i EF-Tidende samme dag og i den sammme udgave. Det vil imidlertid ikke være muligt at offentliggøre årsberetningen i EF-Tidende den 31. oktober og samtidig overholde resten af tidsplanen.

24. Artikel 128 bør derfor ændres, og det bør fastsættes, at det endelige konsoliderede årsregnskab offentliggøres i EF-Tidende sammen med revisionserklæringen og Rettens årsberetning(11). I betragtning af, hvor kompliceret det er at offentliggøre disse dokumenter i EF-Tidende på samtlige fællesskabssprog og med svarene placeret ved siden af bemærkningerne, ville det være klogt ikke at fastsætte en bestemt dato, jf. bestemmelserne om årsberetningen i artikel 143.

Konklusion

25. For at undgå en restriktiv eller kontroversiel fortolkning af traktatens bestemmelser om Rettens funktion og beføjelser som ekstern revisor i forbindelse med Fællesskabets finanser, skal Retten gentage det argument, den anførte i udtalelse nr. 2/2001, nemlig at bestemmelserne i traktaten ikke bør gentages eller udvides i finansforordningen (jf. punkt 3 til 8).

26. På grundlag af ovenstående bemærkninger mener Retten også, at forslaget om at medtage den formelle fremsendelse af medlemsstaternes svar i den procedure, der skal følges i forbindelse med årsberetningen og særberetningerne, bør udelades, både fordi det skaber problemer med tidsplanen, og fordi det ikke er i overensstemmelse med traktaten. Man bør fortsat anvende proceduren med Rettens revisionsskrivelser til at få medlemsstaternes reaktion på Rettens revisionsresultater (jf. punkt 9 til 19).

27. Retten foreslår også, at proceduren og tidsplanen for regnskaberne bør ændres, så det sikres, at det regnskab, der fremlægges med henblik på revision, består af fuldstændige og sammenhængende dokumenter, som er godkendt af Kommissionen (jf. punkt 20 til 24).

28. Med disse ændringer mener Retten, at det er muligt at fremskynde tidsplanen og fremsende de foreløbige bemærkninger til Kommissionen 1. juli og den endelige årsberetning til dechargemyndigheden og de andre institutioner 31. oktober. Den tidsplan, Retten foreslår, er anført i sin helhed i bilag I, fjerde kolonne.

29. I overensstemmelse hermed foreslår Retten, at artikel 127-128 og 138-145 i det ændrede forslag skrives om. Den foreslåede ordlyd er anført i bilag II.

Vedtaget af Den Europæiske Revisionsret i Luxembourg på mødet den 21. februar 2002.

På Revisionsrettens vegne

Juan Manuel Fabra Vallés

Formand

(1) Kommissionens dokument, reference 2000/203 (CNS) - KOM(2000) 461 endelig udg.

(2) Kommissionens dokument, reference 2001/0318 (CNS) - KOM(2001) 691 endelig udg.

(3) Den danske udgave af denne artikel er mere restriktiv på trods af bestemmelserne i artikel 248.

(4) Den franske udgave af artikel 140, stk. 1, er en nøjagtig gengivelse af traktatens artikel 248, stk. 3, hvorimod følgende ord i den danske udgave er ændret: "Revision i medlemsstaterne foretages i samarbejde med de nationale revisionsorganer eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder". Disse forskelle skyldes oversættelsen og viser, hvor farligt det kan være at gentage eller omskrive formuleringer taget fra traktaten.

(5) I udtalelse nr. 2/2001 anførte Retten, at bestemmelserne i denne artikel (artikel 126 i det oprindelige forslag) er "alt for detaljerede og ikke længere aktuelle". Kommissionen har ikke forklaret, hvorfor den har fastholdt dem.

(6) Bemærkningerne til artikel 128, stk. 2, i udtalelse nr. 2/2001 (EFT C 162 af 5.6.2001).

(7) O.a.: "Special report" i den engelske udgave af Kommissionens ændrede forslag, "bemærkninger" i den danske udgave.

(8) Domstolens dom af 10. juli 2001, i sag C-315/99 P, Ismeri Europa mod Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 2001 I, s. 5281, præmis 27: "Det skal bemærkes, at Revisionsretten ifølge de bestemmelser, der gælder for dens procedure, hverken er forpligtet til at forelægge tredjemand sine udkast til beretning på samme betingelser, som gælder, når den forelægger disse for fællesskabsinstitutionerne, eller til at offentliggøre de svar, som de pågældende har afgivet på foranledning af disse beretninger. Den procedure, der er foreskrevet i EF-traktatens artikel 188 C, stk. 4, (efter ændring nu artikel 248, stk. 4, EF) og traktatens artikel 206, og hvorved beretningerne oversendes til institutionerne og besvares af disse, skal nemlig bidrage til at forbedre Fællesskabets finansielle forvaltning. En opfordring til tredjemand om at deltage i denne procedure bidrager ikke til opfyldelsen af det tilstræbte formål."

(9) I de såkaldte revisionsskrivelser ("Sector letters") meddeler Rettens sektorer de reviderede enheder revisionsresultater, som eventuelt vil blive taget med i bemærkningerne, inden Retten vedtager bemærkningerne endeligt. Der sendes kopi til Kommissionen af alle revisionsskrivelser og svar fra medlemsstaterne. Kontaktkomiteen for formændene for de overordnende revisionsorganer i medlemsstaterne har anerkendt og videreudbygget denne procedure (jf. Revisionsrettens erklæring vedtaget på Nice-konferencen).

(10) I den nuværende finansforordning er der ingen hjemmel for denne procedure. Her er det blot fastsat, at det endelig årsregnskab forelægges 1. maj. I praksis har Kommissionen udsendt korrigerede årsregnskaber efter først at have anmodet Retten om at godkende denne procedure.

(11) Det er faktisk praksis i dag: Årsberetningen med revisionserklæringen og det endelige konsoliderede årsregnskab offentliggøres samme dag i EF-Tidende om end i forskellige numre.

BILAG I

PROCEDUREN FOR UDARBEJDELSE AF DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB OG ÅRSBERETNINGEN

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>