Udtalelse fra Euratoms Forsyningsagenturs Rådgivende Udvalg(1) om Kommissionens grønbog "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed"

(2001/C 330/05)

KOM(2000) 769

Udvalget hilser i almindelighed Kommissionens vedtagelse af grønbogen om energiforsyningssikkerhed velkommen. Den giver lejlighed til en omfattende, åben debat om alle energikilder, herunder kernekraft, og udvalget har derfor benyttet lejligheden til at vedtage en udtalelse om dette emne.

Udvalgets udvidede bureau afholdt møde den 16. februar 2001, og udvalget trådte sammen den 28. marts 2001.

Den 28. marts 2001 vedtog udvalget denne udtalelse med stort flertal.

1. KERNEKRAFTENS ROLLE

Kernekraftens rolle som vedvarende kilde til elektricitetsfremstilling

1) Sammen med miljøbeskyttelse og økonomisk effektivitet er forsyningssikkerhed en af energipolitikkens tre grundlæggende målsætninger. Udvalget deler Kommissionens bekymring over, at afhængigheden af forsyninger udefra vil vokse i løbet af de kommende årtier.

2) Udvalget mener, at kernekraft på nuværende tidspunkt spiller en afgørende rolle for den vedvarende elektricitetsproduktion og fortsat kan gøre det. Dens emissioner af drivhusgasser er ubetydelige, og den bidrager således til at opfylde de målsætninger, som er opstillet i "Kyoto-protokollen" til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringen. Kernekraften er den eneste industrielt udviklede energikilde, hvis drivhusgasemissioner er ubetydelige, og som kan udbygges. Den bør derfor anerkendes som sådan og ikke udelukkes fra de forskellige "fleksibilitetsordninger", der drøftes i Kyoto-protokollen.

3) Udvalget henviser til, at i hvert fald to af de energisammensætningsscenarier, Kommissionen benytter, viser, at den mest effektive måde, hvorpå Kyoto-protokollens drivhusgasemissionsbegrænsninger kan opnås, bl.a. omfatter opførelse af flere nye kernekraftværker. "Dilemmaundersøgelsen"(2) konkluderede, at det, for at fastholde kernekraftens andel på 22 % af den samlede etablerede kapacitet, er nødvendigt at opføre en kernekraftkapacitet på 100 GWe inden 2025 for at udskifte nuværende reaktorer og tilfredsstille ny efterspørgsel. I scenariet "Kernekraftrenæssancen" i "Den Europæiske Unions energiudsigter frem til 2020"(3) opnås de laveste karbonomkostninger (dvs. de laveste omkostninger for samfundet) med en installeret kernekraftkapacitet på 212 GWe og en produktion på ca. 1500 TWh i 2030.

4) Foruden kernekraftens nuværende anvendelse til elektricitetsfremstilling minder udvalget endvidere om, at der er andre former for fredelig udnyttelse af kernekraft, som kan bidrage til formindskelse af drivhusgasemissionerne på længere sigt og formindske afhængigheden af fossilt brændsel udefra. Det drejer sig om brintfremstilling, afsaltning og procesvarme (med nye højtemperaturreaktorer).

5) I betragtning af den hårfine balance mellem energipolitikkens tre hovedmålsætnnger mener udvalget, at alle energiløsninger må lades åbne under hensyntagen til medlemsstaternes ansvar for deres energivalg. Kernekraft bør ikke klassificeres sammen med fossilt brændsel som en mindre "attråværdig" energikilde.

6) Der findes flere bæredygtige tekniske løsninger på spørgsmålet om behandling af brugt brændsel. Der findes anlæg, som gør det muligt at oparbejde brugt brændsel eller opbevare det sikkert i snesevis af år. Andre anlæg til behandling og bortskaffelse af lav- og mellemaktivt affald er allerede i brug i Den Europæiske Union. Bortskaffelsesanlæg til højaktivt affald og konditioneret brugt affald er under udvikling i alle lande, der har kernekraft. De har stort set nået et stadium, hvor de videnskabelige og tekniske eksperter har tillid til deres brugbarhed og sikkerhed. Når de skal tages i brug, vil bestemmelsen om disse bortskaffelsesanlægs nøjagtige placering og om deres godkendelse blive truffet med samtykke fra de offentlige myndigheder i de respektive medlemsstater, og offentlig høring vil indgå i beslutningsprocessen. At processerne er så alsidige, viser i sig selv, at teknologien er sikker og pålidelig(4).

Kernekraft som konkurrerende elektricitetsfremstilllingskilde, der omfatter samtlige omkostningselementer

7) Kernekraften er konkurrencedygtig som energikilde på et decentraliseret marked. Kun en ringe del af kernekraftens samlede produktionsomkostninger afhænger af uranprisen (5-7 % af de gennemsnitlige diskonterede omkostninger)(5). Brændselskredsløbets samlede omkostninger, herunder behandlingen af brugt brændsel og affald, anslås til en beskeden del af de samlede omkostninger (20-25 % af de gennemsnitlige diskonterede omkostninger)(6). Kernekraftens produktionsomkostninger er derfor stabile og konkurrencedygtige i forhold til de fossile energikilder, der i højere grad afhænger af de svingende olie- og gasmarkeder.

8) Kernekraftfremstilling, herunder brændselsforsyning og opførelse af anlæg, giver en stor indenlandsk værditilvækst i Europa, både i form af avanceret teknik og viden og i form af højt kvalificeret beskæftigelse.

9) Tallene i fodnote 60 på grønbogens side 73 er kun et enkelt omkostningsoverslag blandt mange og kan være misvisende. I sammenligning med andre elektricitetsfremstillingskilder er den nuværende kernekraft ubestrideligt den mest konkurrencedygtige, da kapitalinvesteringerne i de fleste tilfælde stort set afskrives. Hvad fremtidig kapacitet angår viser en række undersøgelser, der tager hensyn til de lave priser på fossilt brændsel før den seneste stigning, at kernekraften er den mest konkurrencedygtige energikilde i flere lande og næsten den mest konkurrencedygtige i en række andre(7). Da kernekraften ikke påvirkes af brændselspriserne i samme grad som den fossile energi, betyder den seneste prisstigning på fossilt brændsel, at den fremtidige kernekraftkapacitets konkurrencedygtighed er blevet yderligere forbedret. Desuden er kernekraften langt mindre udsat for den økonomiske risiko i forbindelse med forsyningssikkerheden, som skyldes "fejlagtige svingninger" i priserne på fossilt brændsel. Endelig viser et finsk elektricitetsselskabs beslutning om at søge tilladelse til at opføre et nyt kernekraftanlæg og undersøgelserne i tilknytning hertil, at omkostningerne ved elektricitetsproduktion ved hjælp af kernekraft er konkurrencedygtige i sammenligning med andre muligheder(8).

10) I modsætning til andre energikilder omfatter kernekraftens omkostninger alle omkostningselementer (kapitalinvestering, herunder nedlukning, brændsel, herunder affaldsbehandling, drift og vedligeholdelse, herunder strålingsbeskyttelse). En sammenligning mellem de samlede omkostninger skal derfor omfatte alle omkostningselementer, også dem, der som drivhusgasemissionerne endnu ikke medregnes i de fossile energikilders omkostninger.

Beskatning

11) Udvalget mener, at yderligere beskatning af kernekraft for at støtte vedvarende energi ville være at se bort fra den egentlige grund til, at vedvarende energi skal støttes, nemlig ønsket om at undgå drivhusgasemissioner. For i videst muligt omfang at undgå drivhusgasemissioner eller andre miljøskader bør kernekraften ikke pålægges yderligere byrder, som ikke har noget med dens miljøvenlighed at gøre.

Fællesskabets industris førende rolle

12) Fællesskabets industri har tidligere spillet en førende rolle i kernekraftens udvikling på verdensplan og kan, hvis offentlighedens accept bliver større, og behov for ny kernekraftkapacitet opstår, få betydning for den fremtidige udvikling. I mellemtiden bør sagkundskaben bevares, så muligheden for at udvikle ny kernekraftkapacitet holdes åben.

13) Fællesskabets industri deltager desuden, med aktiv inddragelse af medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner, i udviklingen af avancerede reaktortyper (f.eks. "den europæiske trykvandsreaktor" EPR og højtemperaturreaktorer), avanceret kernespaltningsteknologi (f.eks. Myhrra-projektet) og længere ude i fremtiden udvikling af fusionsteknologi (f.eks. Iter-programmet), der kan bane vejen for større accept af kernekraften i fremtiden.

14) EU's erfaring med sikker drift i over 3500 reaktorår og dens avancerede kontrolsystem har vist, at kernekraft er en sikker og pålidelig proces i EU. IAEA har for nylig opstillet sikkerhedsstandarder for alle relevante dele af kernekraftkredsløbet, og de af EU's medlemsstater, som har tilsluttet sig IAEA-konventionen om kernekraftssikkerhed, har åbnet sig for international kontrol og ekspertvurderinger. Det er et godt grundlag for fortsat at drive en sikker kernekraftsindustri i Europa.

De europæiske institutioners rolle

15) Euratom-traktaten var en erkendelse af behovet for at fremme udviklingen af kernekraft for at forbedre energiforsyningssikkerheden. Grønbogen viser, at forsyningssikkerheden stadig volder bekymringer. EU's institutioner bør spille en konstruktiv rolle og derfor ikke indføre lovgivning, der hæmmer nuværende eller fremtidige medlemsstaters mulighed for at vælge kernekraft, da sådanne hindringer ville modarbejde Unionens ønske om forsyningssikkerhed.

16) På baggrund af en åben debat bør de europæiske institutioner, uden at påvirke medlemsstaternes ret til at benytte kernekraft, spille en mere aktiv rolle for at fremme offentlighedens accept. De bør forklare offentligheden, hvilken rolle EU's energipolitik, herunder også kernekraften, spiller for, at drivhusgasemissioner kan undgås. Grønbogen kan være et led i disse bestræbelser.

17) Euratom-traktaten giver Fællesskabet et retsgrundlag, og på dette retsgrundlag kan Kommissionen og Euratoms forsyningsagentur sikre en mere stabil situation, når det gælder kernebrændsels forsyningssikkerhed, end det er tilfældet for andre energikilder.

2. KERNEBRÆNDSELSFORSYNINGEN

Forekomsten af varige uranreserver

18) Der findes tilstrækkelige uranreserver til, at fremstillingen af kernekraft til stabile priser kan fortsætte i meget lang tid. For fremtidige generationer kan det spare de værdifulde, men begrænsede fossile ressourcer. Hvis ressourcerne skal bedømmes på længere sigt, skal der ikke blot tages hensyn til de kendte, konventionelle ressourcer til lave produktionspriser, men også til mulige konventionelle ressourcer til noget højere priser og til ukonventionelle ressourcer, hvoraf nogle allerede tidligere har været udnyttet, foruden til alternative reaktortyper (hurtige formeringsreaktorer), der kan udnytte uranens energipotentiel mere intensivt.

19) Med verdens nuværende årlige forbrug på 60000 tons naturligt uran er muligheden for at dække(9) lang tids kernekraftfremstilling tilstrækkelig sikret:

- kendte konventionelle ressourcer til en pris under 80 USD: 3 mio. tU eller 50 år

- mulige konventionelle ressourcer til en pris på indtil 130 USD: 9 mio. tU eller 150 år

- mulige konventionelle ressourcer uden angiven pris: 16 mio. tU eller 260 år

- ukonventionelle ressourcer i fosfater: 22 mio. tU eller 370 år (tidligere udnyttet)

- ukonventionelle ressourcer i havvand: 4000 mio. tU eller 66000 år (aldrig udnyttet).

20) Udvalget giver Kommissionen ret i, at uranforekomsterne findes i geografisk spredte områder, i de fleste tilfælde i politisk stabile lande. Uranforsyningerne til Den Europæiske Union overvåges af Euratoms forsyningsagentur, hvis politik det er at fremme forsyningernes geografiske spredning, en politik, der i almindelighed har kernekraftvirksomhedernes tilslutning.

Forsyninger fra brændselskredsløbet

21) Fællesskabets industri behersker også hele brændselskredsløbet og spiller en førende rolle fra uranudvinding over konversion, berigelse, fremstilling (brændselskredsløbets øverste ende) til oparbejdning, midlertidig oplagring af brugt brændsel eller affald og konditionering af brugt brændsel eller affald som forberedelse til den endelige bortskaffelse (brændselskredsløbets nederste ende). Kernekraften kan derfor som en ret beset indenlandsk energikilde bidrage til Den Europæiske Unions langsigtede energiforsyningssikkerhed og er mindre udsat for svigt end de fossile energikilder, som er stærkt afhængige af brændselsimport.

Kernebrændslets forsyningssikkerhed

22) Kernekraftindustrien i Den Europæiske Union har traditionelt fået stabile uranforsyninger fra eksterne kilder i hele sin eksistensperiode. Et vigtigt bidrag til denne stabilitet skyldes Euratom-traktaten(10), som pålægger Fællesskabet at sørge for regelmæssige og ligelige forsyninger til alle brugere. Euratoms forsyningsagentur spiller i samarbejde med industrien en central rolle for denne opgaves udførelse.

23) Den Europæiske Union har inden for sine grænser hele den teknologi og kapacitet, der kræves for at skaffe nyt kernebrændsel og for at behandle og bortskaffe brugt brændsel. Størstedelen af den uran, som udvindes og importeres, kommer fra kilder, der kontrolleres af EU's industri.

24) Mange lande og kernekraftvirksomheder fører forskellige former for strategiske fortegnelser over kernebrændsel for yderligere at øge forsyningssikkerheden. En fortegnelse over kernebrændsel er ikke blot langt lettere at føre, men lægger også langt færre finansielle byrder på samfundet end fortegnelser over olie eller gas. En fortegnelse over kernemateriale kan dække adskillige års behov i modsætning til fortegnelser over olie og gas, som kun dækker nogle få måneders behov.

3. SVAR PÅ GRØNBOGENS SPØRGSMÅL

>TABELPOSITION>

4. KONKLUSION

25) Udvalget mener, at kernekraft er en varig, bæredygtig energikilde, og konkluderer derfor følgende:

a) Når der gælder forsyningssikkerhed, har kernekraft oplagte fordele frem for andre energikilder, ikke mindst på fællesskabsplan, og kan betragtes enten som en væsentlig indenlandsk energikilde eller som en strategisk fælles reserve i Den Europæiske Union.

- Uranressourcerne er tilstrækkelige til at opretholde lang tids kernekraftsproduktion og kan således spare værdifulde, begrænsede fossile ressourcer for fremtidige generationer.

- Uranfortegnelser er lettere at føre og vedligeholde end fortegnelser over andre energikilder.

- Inden for Euratom-traktatens rammer sikrer udvalget og Euratoms forsyningsagentur en mere stabil situation med hensyn til kernebrændsels forsyningssikkerhed, end det er tilfældet for andre energikilder.

- Den europæiske industri har spillet en førende rolle for kernekraftens udvikling og kan også gøre det i fremtiden.

- Kernekraften kan som en i egentlig forstand indenlandsk energikilde bidrage til Den Europæiske Unions energiforsyningssikkerhed på langt sigt.

b) Fra et miljøbeskyttelsessynspunkt, ikke mindst når det gælder den tilstræbte formindskelse af drivhusgasemissioner i henhold til Kyoto-protokollen, er kernekraften en vigtig og pålidelig stordriftsteknologi, som kan bidrage til, at EU kan opfylde de fastsatte målsætninger.

- Kernekraften kan sammen med andre energikilder spille en afgørende rolle for, at de emissionsniveauer, Kyoto-protokollen har fastsat, kan overholdes.

- Der findes tekniske løsninger på behandlingen af brugt brændsel og bortskaffelsen af kernekraftaffald, men de skal ledsages af politiske beslutninger, som bekræfter den strategiske udvælgelse og placering af oplagringsanlæg.

c) Når det gælder økonomisk effektivitet, er kernekraften konkurrencedygtig, selv med den nuværende kernekraftkapacitet og under de decentraliserede og liberaliserede vilkår, der præger EU's indre marked for energi.

- Kernekraftens produktionsomkostninger kan forudsiges over lange tidsrum og kan konkurrere med fossile og vedvarende energikilder.

- Kernekraft bør ikke underkastes ekstra beskatning, hvis formål er at støtte vedvarende energikilder.

- I modsætning til de fleste andre energikilder omfatter kernekraftens omkostninger samtlige omkostningselementer.

d) Kommissionens forslag til en fællesskabsstrategi, som skal samle disse energipolitiske målsætninger og opfylde Kyoto-forpligtelserne på den mest økonomiske måde, skal være realistisk og tage hensyn til både lang- og kortsigtede behov og erkende, at kernekraften kan spille en afgørende rolle for EU's fremtidige energisammensætning.

Udvalget beder forsyningsagenturets generaldirektør om at sende denne udtalelse til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber som et indlæg i debatten om Kommissionens grønbog "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" (KOM(2000) 769) og anbefaler dens offentliggørelse.

(1) Dette udvalgs medlemmer optræder som ekspertrådgivere for forsyningsagenturet og repræsenterer ikke formelt medlemsstaterne eller de organisationer, de kommer fra, og forpligter dem heller ikke juridisk.

(2) ERM Energy, dilemmaundersøgelse: "Study of the contribution of nuclear power to the reduction of carbon dioxide emissions from electricity generation, 1999", 157 sider (http://europa.eu.int/en/comm/dg17/dilemma.pdf).

(3) Energi i Europa, særudgave november 1999, s. 87-88, 173 (http://www.shared-analysis.fhg.de/pub-fr.htm).

(4) Euratoms forsyningsagenturs årlige rapporter indeholder regelmæssigt rapport om anlæggene i medlemsstaterne i kapitel III - Kerneenergiens udvikling i Den Europæiske Unions medlemsstater.

(5) Fællesskabets vejledende kerneenergiprogram (PINC), KOM(97) 401 endelig, s. 11 og tabel s. 41.

(6) Fællesskabets vejledende kerneenergiprogram (PINC), KOM(97) 401 endelig, s. 11.

(7) OECD, Kerneenergiagenturet (NEA) og Det Internationale Energiagentur (IEA): "Projected costs of generating electricity - update 1998", OECD, Paris 1998 (kernekraft mellem 2,5 og 4,1 cent (USD) pr. KWh og mest konkurrencedygtig i syv lande ud af 18, hvoraf syv ikke opgav omkostningsoverslag for kernekraft, med 5 % reduktion og i to lande med 10 % reduktion);

det franske ministerium for økonomi, finans og industri, direktoratet for gas, elektricitet og kul (DIGEC): "Les coûts de référence de la production électrique", 1997, s. 50 (kernekraft mellem 20,7 og 21,2 cent (FRF) pr. KWh eller ca. 3,16-3,23 cent (EUR) pr. KWh og mest konkurrencedygtig ved 5 % og 8 % reduktion, undtagen ved lav dollarkurs og lave gaspriser). En oversigt over DIGEC-rapporter findes i rapporten "Economic Forecast Study of the Nuclear Power Option", til premierministeren fra Charpin, Dessus og Pellat, bilag I, fiche 9;

den uafhængige belgiske energikommission (Ampère-kommissionen): "Rapport de la Commission pour l'analyse des modes de production de l'électricité et le redéploiment des énergies (Ampère) au Secrétaire d'état à l'énergie et au développement durable", konklusioner og henstillinger, s. 16 (kernekraft mellem 1,22 og 1,70 BEF pr. KWh eller ca. 3,02-4,21 cent (EUR)/KWh og mest konkurrencedygtig med og uden internalisering af drivhusgasomkostninger).

Nuclear Energy Institute (USA) har angivet, at de faktiske omkostninger ved elektricitetsproduktion ved hjælp af kernekraft er mindre end ved kul og gas, selv i områder, hvor der er rigelige forråd af fossile kilder, som USA (se "Production costs made nuclear cheapest fuel in 1999, NEI says" i Nucleonics Week, bind 42, nr. 2, s. 3).

(8) Risto Tarjanne og Sauli Rissanen: "Least-Cost Option for Baseload Electricity in Finland", The Uranium Institute 25th Annual International Symposium 2000, London 1.9.2000 (http://www.uilondon.org/uilondon/sym/2000/sym00prg.htm).

(9) Kilde: NEA-IAEA. Hvis energiindholdet blev udnyttet mere intensivit i hurtige formeringsreaktorer, ville dækningsgraden være ca. 50 gange større end den nuværende: kendte konventionelle ressourcer til en pris på under 80 USD: 3 mio. tU eller 2500 år, mulige konventionelle ressourcer til en pris på indtil 130 USD: 9 mio. tU eller 7500 år, mulige konventionelle ressourcer uden angiven pris: 16 mio. tU eller 13000 år, ukonventionelle ressourcer i fosfater: 22 mio. tU eller 18500 år, ukonventionelle ressourcer i havvand: 4000 mio. tU eller 330000 år.

(10) Artikel 2 og 52 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom).