Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i euro /* SEK/2001/1991 endelig udg. - COD 2001/0174 */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i euro 2001/0174 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i euro 1. BAGGRUND Dato for fremsendelsen af forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 439 endelig, 2001/0174 (COD)): // 25. juli 2001 Dato for Europa-Parlamentets udtalelse under førstebehandlingen // 15. november 2001 Dato for politisk enighed: // 26. november 2001 Dato for Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse: // 29. november 2001 Dato for den formelle vedtagelse af Rådets fælles holdning: // 7. december 2001 2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Oprettelse af et fælles betalingsområde, hvor gebyrerne ved grænseoverskridende betalinger i euro er de samme som gebyrerne ved nationale betalinger. Det er i højeste grad ønskeligt, at dette forslag vedtages endeligt inden den 1. januar 2002. 3. BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING 3.1. Korte, generelle bemærkninger til den fælles holdning I det store og hele omfatter den fælles holdning de foranstaltninger, som Kommissionen foreslog, men datoen for gennemførelsen heraf er udskudt seks måneder. Bestemmelserne vedrørende overførsler af beløb på over 12 500 EUR træder først i kraft i 2006. Der er fastsat bestemmelse om særbehandling af check, og der er tilføjet en foranstaltning vedrørende transaktioner i de tre andre valutaer i EU. 3.2. Videre foranstaltninger i forbindelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag efter førstebehandlingen (kortfattet): Europa-Parlamentet vedtog 14 ændringsforslag. * Ændringsforslag, der fuldt og helt er blevet medtaget Ændringsforslag 1 i betragtning 1 Ændringsforslag 2 i betragtning 3 Ændringsforslag 5 er blevet til betragtning nr. 10 Ændringsforslag 15 er blevet til betragtning nr. 13 Ændringsforslag 13 i artikel 3 Ændringsforslag 11 i artikel 5 Ændringsforslag 12 i artikel 5(2) * Ændringsforslag, der er blevet omformuleret Ændringsforslag 3 er blevet til betragtning 4 og vedrører de beskedne fremskridt, der er blevet gjort i de senere år. Ændringsforslag 6 er blevet til artikel 7 og vedrører overholdelsen af bestemmelserne. Teksten er blevet forenklet, men den generelle idé fastholdt. * Ændringsforslag, der er blevet medtaget, men indholdsmæssigt ændret I ændringsforslag 16, 10 og 14 blev det foreslået, at ikrafttrædelsesdatoen i forbindelse med elektroniske transaktioner blev den 1. marts 2002 for så vidt angår transaktioner med kort og den 1. marts 2003 for så vidt angår overførsler. Rådet har udskudt disse datoer med fire måneder under hensyn til, hvad der er muligt for derved at nå et hurtigt kompromis. De øvrige bestemmelser i ændringsforslagene (udelukkelse af check fra princippet om tilpasning af gebyrer) er blevet medtaget. I ændringsforslag 7 (er blevet til artikel 8) blev der fremsat forslag om en revisionsklausul. Rådet har i væsentlig grad styrket denne artikel, idet Kommissionen nu skal rapportere om konkurrencespørgsmål og statistisk indberetning. Desuden er den oprindelige dato (1. januar 2004) udskudt med seks måneder. * Ændringsforslag, der ikke er blevet medtaget Ændringsforslag 4 tog sigte på at indføje en betragtning om, at forordningens ikrafttræden ikke bør medføre en forhøjelse af gebyrerne for nationale betalinger. Det var det eneste ændringsforslag, som Kommissionen afviste, fordi den fandt, at der var et juridisk problem, idet der ikke var en artikel, der svarede til denne principerklæring. En af de bestemmelser, Rådet har indføjet, afspejler dog dette forslag, idet det i revisionsklausulen (artikel 8) fastsættes, at Kommissionen skal fremlægge en rapport om "virkningerne af forordningens anvendelse på gebyrerne i forbindelse med betalinger gennemført inden for en medlemsstat". 3.3. Nye bestemmelser tilføjet af Rådet og Kommissionens holdning To emner, som Europa-Parlamentet ikke tog fat på, har fået Rådet til at fjerne sig fra Kommissionens oprindelige forslag. * Statistisk indberetning I Kommissionens oprindelige forslag blev det fastsat, at den systematiske indberetning af statistiske data for transaktioner vedrørende beløb på over 12 500 EUR skulle ophæves fra 1. januar 2004. Denne bestemmelse blev mødt med hård kritik fra visse medlemsstater, hvilket fik formandskabet til at foreslå, at princippet om tilpasning af gebyrer på transaktioner på over 12 500 EUR først skal finde anvendelse pr. 1. januar 2006 (tilføjelse til artikel 3). Forpligtelsen til at afvikle indberetningen af beløb på over 12 500 EUR er blevet ophævet (ændring af artikel 6). Der er blevet tilføjet en betragtning (nr. 12), hvori det anføres, at afviklingen af forpligtelserne skal ske gradvis. Dette spørgsmål er også medtaget i revisionsklausulen og skal behandles i den rapport, Kommissionen udarbejder i 2004 (artikel 8). * Andre valutaer end euroen Forslaget til forordning vedrører transaktioner i euro på det indre marked. Anvendelsesområdet er således ikke begrænset til euroområdet. Nogle medlemsstater har udtrykt ønske om, at forordningens bestemmelser også finder anvendelse på grænseoverskridende transaktioner i deres nationale valuta. Der er derfor fastsat bestemmelse om en mekanisme, der gør det muligt at udvide anvendelsen af forordningen til disse valutaer, og dette vil ske, når en medlemsstat har meddelt Kommissionen sin beslutning om at gøre dette. På mødet i Rådet (det indre marked) den 26. november erklærede Kommissionen, at den kunne acceptere de foreslåede ændringer vedrørende disse to punkter. 4. KONKLUSIONER Da der blev opnået politisk enighed i Rådet (det indre marked) den 26. november, bemærkede Kommissionen, at den støttede formandskabets kompromis, som blev endeligt vedtaget med kvalificeret flertal. Kommissionen finder det vigtigt, at denne forordning vedtages inden 31. december 2001, idet den hænger sammen med indførelsen af eurosedler og -mønter.