52001SC1275

Udkast til Kommissionens afgørelse om finansiel støtte til projekter vedrørende teknisk kulforskning i medfør af artikel 55, stk. 2, litra c), i EKSF-Τraktaten /* SEK/2001/1275 endelig udg. */


Udkast til KOMMISSIONENS AFGØRELSE om finansiel støtte til projekter vedrørende teknisk kulforskning i medfør af artikel 55, stk. 2, litra c), i EKSF-traktaten

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 55,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for EKSF, og efter samstemmende udtalelse fra Rådet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 55, stk. 2, litra c), i EKSF-traktaten kan der for at tilskynde til forskning anvendes midler hidrørende fra de i artikel 50 omhandlede afgifter;

(2) Kommissionen har fastlagt et handlingsprogram inden for teknisk kulforskning i sit dokument "Retningslinjer på mellemlang sigt for teknisk kulforskning" [1];

[1] OJ C 67 af 4.3.1994.

(3) Kommissionen har offentliggjort en opfordring til indsendelse af projektforslag om visse specifikke emner i forbindelse med 2001-programmet for teknisk kulforskning under EKSF [2];

[2] OJ C 348 af 5.12.2000.

(4) på grundlag af de fastlagte kriterier i ovennævnte retningslinjer på mellemlang sigt og opfordringen til at indsende forslag er de mest velegnede projekter blevet udvalg, idet der blev lagt særlig vægt på en forbedring af kuls konkurrenceevne, rationel udnyttelse af Fællesskabets ressourcer og fremfor alt en effektiv miljøbeskyttelse;

(5) Kommissionen har ved sin afgørelse nr. 2749/2000/EKSF of 30 December 2000 [3] om opstillingen af EKSF's driftsbudget for 2001 afsat et beløb på 23 000 000 EUR til kulforskning (rubrik 3.2.) -

[3] OJ C L 318 af 16.12.2000.

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der ydes et beløb på 22 581 900 EUR som maksimal finansiel støtte til de kulforskningsprojekter, der er anført i bilag I. Denne sum og de beløb, der henvises til i de følgende artikler, opføres under budgetpost B.3.2. i EKSF's driftsbudget for regnskabsåret 2001.

Artikel 2

Der tildeles et beløb på 418 100 EUR til dækning af supplerende omkostninger i tilknytning til forskningen, navnlig udbredelse af viden ved alle passende midler, samt til omkostninger ved udtagelse og opretholdelse af patenter.

Artikel 3

Der afsættes bevillinger på i alt 23 000 000 EUR til dækning af omkostningerne i forbindelse med den støtte, der ydes til projekterne i bilag I, samt de yderligere omkostninger nævnt i artikel 2.

Artikel 4

Der kan ydes finansiel støtte til de projekter, der er nævnt i bilag II, såfremt der fremkommer omfordelte eller supplerende bevillinger i det løbende regnskabsår.

Artikel 5

Fællesskabets støtte må ikke ændre konkurrencevilkårene på en måde, der er uforenelige med traktatens bestemmelser.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Kommissionens vegne

L. DE PALACIO

Næstformand for Kommissionen

BILAG I

til Kommissionens afgørelse om

TEKNISK KULFORSKNING 2001

i medfør af artikel 55, stk. 2, litra c), i EKSF-traktaten

Hovedprogram

Dette bilag indeholder forskningsprojekterne med første prioritet. Udvælgelsen af projekterne blev foretaget af Kommissionens tjenestegrene efter høring af medlemmer af ekspertudvalgene for EKSF's kulforskningprogram og EKSF's udvalg for kulforskning.

Ved udvælgelsen har Kommissionens tjenestegrene ladet sig vejlede af de store mål for kulforskningen i al almindelighed, således som de fremgår af "Retningslinjer på mellemlang sigt for teknisk kulforskning" [4], dvs.

[4] OJ C 67 af 4.3.1994.

- effektiv beskyttelse af miljøet og forbedring af offentlighedens forståelse af kuls rolle som energikilde

- forbedring af kuls konkurrenceevne

- rationel udnyttelse af fællesskabsressourcer

- forbedring af sundheds- og sikkerhedsforholdene for arbejdstagerne i kulindustrien

så vel som af de generelle kriterier i retningslinjerne på mellemlang sigt og betingelserne i opfordringen til indsendelse af forslag for 2001-forskningsprogrammet [5], hvor Kommissionen især bad om forslag til internationale samarbejdsprojekter om visse specifikke emner.

[5] OJ C 348 af 5.12.2000.

Spørgsmål om sikkerheden og forbedring af arbejdsvilkårene i minerne er blevet taget i betragtning, og de miljømæssige aspekter af udvinding og anvendelse af kul har fået en særlig fremtrædende plads: i den følgende tabel over projekter med første prioritet er forskningsprojekter vedrørende helse og sikkerhed i miner markeret med bogstavet "S" og dem der vedrører miljøet med bogstavet "E".

>TABELPOSITION>

BILAG II

til Kommissionens afgørelse om

TEKNISK KULFORSKNING 2001

i medfør af artikel 55, stk. 2, litra c), i EKSF-traktaten

Tillægsprogram

Dette bilag omfatter de forskningsprojekter, der har fået anden prioritet. Det vil sige, at de fortjener at få støtte med midler fra EKSF, men at de skønnes at være lavere prioriteret end projekterne i hovedprogrammet. Det supplerende program udgør således en reserveliste, hvor projekterne vil kunne finansieres senere på året, såfremt der stilles supplerende eller overskydende budgetmidler til rådighed.

De projekter, der er opført i tillægsprogrammet, er blevet udvalgt efter de samme fremgangsmåder og kriterier, som blev anvendt for dem, der er opført i hovedprogrammet. Den orden, de er opstillet i, er udtryk for deres tekniske indhold og ikke for nogen særlig prioriteringsrangfølge.

>TABELPOSITION>

3. LISTE OVER FORKORTELSER

>TABELPOSITION>