Udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder - Udkast til Fællesskabets fælles stillingtagen /* SEK/2001/0782 endelig udg. */
Udkast til AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder - Udkast til Fællesskabets fælles stillingtagen (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Protokol 31 til EØS-aftalen indeholder særlige bestemmelser om samarbejde mellem Fællesskabet og EØS-EFTA-staterne ud over de fire friheder. 2. Vedlagte udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg tager sigte på at ændre protokol 31 med henblik på en udvidelse af samarbejdet på området for folkesundhed. Afgørelsen fastlægger rammerne for samarbejdet og de nærmere bestemmelser for EØS-EFTA-staternes fulde deltagelse i Fællesskabets program og aktioner på området: - 32001 D 0521: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 521/2001/EF af 26. februar 2001 om forlængelse og ændring af visse EF-handlingsprogrammer om folkesundhed vedtaget ved afgørelse nr. 645/96/EF, nr. 646/96/EF, nr. 647/96/EF nr. 102/97/EF, nr. 1400/97/EF og nr. 1296/1999/EF og ændring af disse afgørelser (EFT L 79 af 17.3.2001, s. 1). 3. I henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til EØS-aftalen fastlægger Rådet Fællesskabets holdning til sådanne afgørelser efter forslag fra Kommissionen. 4. Udkastet til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg forelægges Rådet til godkendelse. Kommissionen håber at kunne fremføre Fællesskabets holdning i Det Blandede EØS-udvalg i juni 2001. Udkast til AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR - under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 86 og 98, og ud fra følgende betragtninger: (1) Protokol 31 til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. ... truffet af Det Blandede EØS-udvalg den ... [1]. [1] EFT L ... (2) EØS-EFTA-staterne deltager for øjeblikket i flere programmer på området for folkesundhed, der udløber i årene 2000 og 2001, mens ikrafttrædelsen af det europæiske fællesskabsprogram, som skal efterfølge disse programmer, er usikker. (3) Det er hensigtsmæssigt at udvide de kontraherende parters samarbejde til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 521/2001/EF af 26. februar 2001 om forlængelse og ændring af visse EF-handlingsprogrammer om folkesundhed vedtaget ved afgørelse nr. 645/96/EF [2], nr. 646/96/EF [3], nr. 647/96/EF [4], nr. 102/97/EF [5], nr. 1400/97/EF [6] og nr. 1296/1999/EF [7] og ændring af disse afgørelser [8]. [2] EFT L 95 af 16.4.1996, s. 1. [3] EFT L 95 af 16.4.1996, s. 9. [4] EFT L 95 af 16.4.1996, s. 16. [5] EFT L 19 af 22.1.1997, s. 25. [6] EFT L 193 af 22.7.1997, s. 1. [7] EFT L 155 af 22.6.1999, s. 7. [8] EFT L 79 af 17.3.2001, s. 1. (4) Protokol 31 til afgørelsen bør derfor ændres med henblik på at muliggøre et sådant udvidet samarbejde vedrørende afgørelse nr. 645/96/EF, nr. 646/96/EF, nr. 647/96/EF og nr. 102/97/EF fra januar 2001 og vedrørende afgørelse nr. 1400/97/EF og nr. 1296/1999/EF fra januar 2002 og, i alle tilfælde, inden den 31. december 2002 - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Følgende indsættes i led 1, 2, 3, 4, 5 og 8 i artikel 16, stk. 1, i protokol 31 til aftalen: ", ændret ved: - 32001 D 0521: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 521/2001/EF af 26. februar 2001 om forlængelse og ændring af visse EF-handlingsprogrammer om folkesundhed vedtaget ved afgørelser nr. 645/96/EF, nr. 646/96/EF, nr. 647/96/EF, nr. 102/97/EF, nr. 1400/97/EF og nr. 1296/1999/EF og ændring af disse afgørelser (EFT L 79 af 17.3.2001, s. 1)." Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget den sidste meddelelse i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 [9]. [9] [Forfatningsmæssige krav angivet.][Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] Den anvendes fra den 1. januar 2001. Artikel 3 Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidendes EØS-afdeling og EØS-tillæg. Udfærdiget i Bruxelles, den .... 2001. På Det Blandede EØS-udvalgs vegne Formand Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg