Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats på svær brændselsolie og fyringsolie, der anvendes af visse virksomheder

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Fremsættelse af anmodningen

Danmark anmodede ved skrivelse af 2. august 2001 om bemyndigelse til i medfør af artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 [1] om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier at anvende en differentieret punktafgiftssats på svær brændselsolie og fyringsolie, der forbruges af virksomheder med et stort energiforbrug i forbindelse med produktion af rumvarme og varmt vand. Efter en anmodning om yderligere oplysninger modtog Kommissionen de sidste oplysninger, der var nødvendige til belysning af sagen den 11. oktober 2001.

[1] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).

Folketinget vedtog i 1995 en række miljøvenlige foranstaltninger, der medførte, at alle virksomheder fra 1998 skulle betale en afgift på den energi, de anvendte ved produktion af rumvarme og varmt vand.

Endvidere øgede Folketinget i 1998 punktafgiften på elektricitet og brændstoffer, der anvendes ved produktion af rumvarme og varmt vand med næsten 20%. Denne afgiftsstigning indførtes gradvis mellem 1998 og 2001.

I 1999 viste det sig, at virksomhederne faktisk betalte betydeligt højere beløb i afgift på varmeproduktion, end det havde været tilsigtet (man havde regnet med, at beløbet ville være på 910 mio. DKK (122 mio. EUR) i 2000), da ordningen blev vedtaget i 1995. Et overslag, der blev foretaget i december 2000, viste imidlertid, at virksomhederne i 2000 betalte 1,35 mia. DKK (181 mio. EUR) i afgift på varmeproduktion, dvs. ca. 50% mere end oprindeligt forventet.

På denne baggrund vedtog Folketinget i december 1999 [2] en lov, der gav virksomheder med et stort energiforbrug i forbindelse med produktion af rumvarme og varmt vand, mulighed for at opnå en nedsættelse af CO2- og energiafgiften. Den enkelte virksomhed skal imidlertid forpligte sig til at foretage investeringer med henblik på at forbedre energieffektiviteten i forbindelse med sin produktion af rumvarme og varmt vand.

[2] Retsgrundlaget er lov nr. 1107 af 29. december 1999.

Punktafgiftsnedsættelsen udgør 22% af CO2- og energiafgiften på produktion af rumvarme og varmt vand.

>TABELPOSITION>

Den nedsatte afgift vil stadig ligge over Fællesskabets minimumssatser.

Denne differentiering har til formål i et vist omfang at kompensere for, at afgiftsbeløbene på varmeproduktion har vist sig at være langt højere end forudset på tidspunktet for vedtagelsen af den grønne afgiftspakke.

Det er virksomheder, der betaler en afgift på varmeproduktion på over 2% af stigningen i deres værditilvækst (dvs. værdien af virksomhedens salg efter fratrækning af værdien af dens indkøb, dog svarende til mindst 10% af virksomhedens salg), der kan komme i betragtning til nedsættelse af punktafgifterne. Ifølge beregningerne skulle 60 til 80 virksomheder være indstillet på at forpligte sig til at øge energieffektiviteten og således kunne nyde godt af det planlagte tilskud. En del af disse virksomheder er fremstillingsvirksomheder med et stort energiforbrug, medens andre er virksomheder inden for handels- og tjenesteydelsessektoren.

Ordningen skulle efter beregningerne føre til tilskud af størrelsesordenen 20 til 25 mio. DKK (ca. 2,7 til 3,4 mio. EUR) årligt.

Kommissionen har konkluderet, at den pågældende ordning er i overensstemmelse med statsstøttereglerne hvad angår miljøbeskyttelse [3], undtagen hvad angår landbrugsdelen. Denne del af sagen er endnu ikke færdigbehandlet.

[3] Kommissionens beslutning af 6. juni 2001 i sag N 840/A/2000 (brev SG (2001) 289001).

Miljøministeren har beføjelse til at fastsætte datoen for lovens ikrafttrædelse, så snart Kommissionen har givet sin godkendelse. Ordningens varighed vil sandsynligvis være 10 år, hvilket er den periode, Kommissionen har givet tilladelse til i medfør af reglerne om statsstøtte.

Den pågældende tilskudsordning er blevet fremlagt for Kommissionen i overensstemmelse med fællesskabsreglerne for statsstøtte. Kommissionen godkendte i henhold til Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte i forbindelse med miljøbeskyttelse (N 840/A/2000) ordningen den 6. juni 2001. De dele af ordningen, der finder anvendelse på landbruget, indgår i øvrigt i retningslinjerne for statsstøtte til landsbrugssektoren.

2. Kommissionens vurdering

I henhold til artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre yderligere punktafgiftsfritagelser eller -lempelser, hvis særlige politiske hensyn taler herfor.

Danmark anmodede ved skrivelse af 2. august 2001 og 11. oktober 2001 om bemyndigelse til i medfør af artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 at anvende en differentieret punktafgiftssats på svær brændselsolie og fyringsolie, der anvendes af virksomheder, der forbruger store mængder energi i forbindelse med produktion af rumvarme og varmt vand.

De øvrige medlemsstater er underrettet om anmodningen i overensstemmelse med ovennævnte direktiv.

Anmodningen indeholder følgende finansielle elementer:

>TABELPOSITION>

Fællesskabets mindstesatser i artikel 5 og 6 i direktiv 92/82/EØF overholdes hermed.

Kommissionen har desuden foretaget en undersøgelse af den ordning, de danske myndigheder har anmeldt i henhold til artikel 87 og 88 i EF-traktaten. Undtagen for landbrugsdelen har Kommissionen konkluderet, at den pågældende støtte er i overensstemmelse med det fælles marked.

Hvad angår den landbrugsrelevante del af afgiftsafsnittet, står der i artikel 8, stk. 2, litra f), i direktiv 92/81/EØF, at medlemsstaterne, uden at det berører andre EF-bestemmelser, kan anvende hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for mineralolier, der under afgiftsmyndighedernes kontrol anvendes udelukkende inden for landbrug og gartneri. En fritagelse i medfør af artikel 8, stk. 4, i ovennævnte direktiv er derfor ikke nødvendig i forbindelse med de danske myndigheders planlagte punktafgiftsdifferentieringer på mineralolier, der udelukkende anvendes inden for landbrug og gartneri. Om der kan ydes støtte til landbrugssektoren afhænger derfor af, om Kommissionen forudgående har givet tilladelse hertil i medfør af traktatens artikel 87, og det er ikke påkrævet, at Kommissionen fremsætter forslag for Rådet om en specifik tilladelse.

Med henblik på at give Kommissionen og Rådet mulighed for med mellemrum at gennemgå de undtagelsesbestemmelser, der godkendes i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF, og udøve en rimelig kontrol hermed, er der praksis for ikke at tillade undtagelsesbestemmelser for en periode på over 6 år.

Endelig mener Kommissionen, at punktafgiftsdifferentieringen er et led i de overordnede rammer for en miljøbeskyttelsespolitik. Kommissionen har i særdeleshed bemærket sig, at den reducerede punktafgift kun kommer virksomheder, der forpligter sig til at øge deres energieffektivitet, til gode.

3. BESLUTNING

I medfør af artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF foreslår Kommissionen Rådet at træffe beslutning om at bemyndige Danmark til at anvende en differentieret punktafgiftssats på maksimalt 0,0095 EUR pr. kg på svær brændselsolie og 0,008 EUR pr. liter på fyringsolie i en periode på 6 år fra og med den 1. februar 2002.

De nedsatte punktafgifter skal overholde bestemmelserne i Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier, især minimumssatserne i artikel 5 og 6.

Dette forslag vedrører ikke svær brændselsolie og fyringsolie, der udelukkende anvendes til de formål, der er nævnt i artikel 8, stk. 2, litra f), i direktiv 92/81/EØF.

Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats på svær brændselsolie og fyringsolie, der anvendes af visse virksomheder

(Kun den danske udgave er autentisk)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmoniseringen af afgiftsstrukturen for mineralolier [4], især artikel 8, stk. 4,

[4] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Danmark har anmodet om bemyndigelse til at anvende en differentieret punktafgiftssats på svær brændselsolie og fyringsolie, der forbruges af virksomheder med stort energiforbrug i forbindelse med produktion af rumvarme og varmt vand. Undtaget er mineralolier, der anvendes til de formål, der er nævnt i artikel 8, stk. 2, litra f), i direktiv 92/81/EØF.

(2) De øvrige medlemsstater er blevet informeret om den danske anmodning.

(3) Differentieringen har til formål i et vist omfang at kompensere for, at afgiftsbeløbene på svær brændselsolie og fyringsolie til produktion af rumvarme og varmt vand har vist sig at være langt højere end forudset, da beslutningen om at hæve de danske CO2-og energiafgifter blev vedtaget.

(4) Den reducerede sats kommer virksomheder, der forpligter sig til at øge deres energieffektivitet, til gode. Anmodningen indeholder nedenstående finansielle elementer.

>TABELPOSITION>

Nulsatsen er tilladt for fyringsolie i henhold til artikel 5, stk. 3, andet afsnit, i Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier [5]. I Danmark er kontrolafgiften på 50 DKK (6,7 EUR) pr. 1000 liter fyringsolie.

[5] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF.

(5) Den af Danmark foreslåede punktafgiftsdifferentiering respekterer dermed Fællesskabets mindstesats fastsat i artikel 5 og 6 i direktiv 92/82/EØF.

(6) Den undtagelsesbestemmelse, der anmodes om tilladelse til at gennemføre, er et element i den danske miljøpolitik. Navnlig skal det bemærkes, at den reducerede punktafgift kun kommer virksomheder, der forpligter sig til at øge deres energieffektivitet, til gode.

(7) Ud fra de foreliggende oplysninger mener Kommissionen og samtlige medlemsstater ikke (landbrugssektoren undtaget), at anvendelsen af differentierede punktafgiftssatser for svær brændselsolie og fyringsolie vil medføre konkurrenceforvridning, der strider mod den fælles interesse eller virker hæmmende for det indre marked.

(8) Fritagelsesbestemmelsen bør være tidsbestemt. En periode på 6 år, der eventuelt kan forlænges, er forenelig med Fællesskabets afgiftspolitik.

(9) Kommissionen gennemgår med mellemrum fritagelser og nedsættelser med henblik på at sikre, at de ikke virker konkurrenceforvridende, at de ikke virker hæmmende på det indre marked, og at de ikke er i modstrid med Fællesskabets miljøpolitik -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Danmark bemyndiges til fra den 1. februar 2002 til den 31. januar 2008 at anvende en differentieret punktafgiftssats på svær brændselsolie og fyringsolie, der anvendes af virksomheder med et stort energiforbrug i forbindelse med produktion af rumvarme og varmt vand.

Den maksimalt tilladte punktafgiftsdifferentiering er på 0,0095 EUR pr. kg for svær brændselsolie og 0,008 EUR pr. liter fyringsolie.

Artikel 2

De i artikel 1 nævnte punktafgifter skal opfylde bestemmelserne i Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992, især minimumssatserne i artikel 5 og 6.

Artikel 3

Denne beslutning er underordnet bestemmelserne i artikel 8, stk. 2, litra f), i direktiv 92/81/EØF.

Artikel 4

Denne beslutning udløber den 31. januar 2008.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Danmark.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand