52001PC0649

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om statistiske undersøgelser, der skal foretages for at bestemme produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttræer (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2) /* KOM/2001/0649 endelig udg. - COD 2000/0291 */

EF-Tidende nr. 051 E af 26/02/2002 s. 0344 - 0344


Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om statistiske undersøgelser, der skal foretages for at bestemme produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttræer (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

1. BAGGRUND

* Rådets direktiv 76/625/EØF om statistiske undersøgelser, der skal foretages for at bestemme produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttræer [1], har gjort det muligt for medlemsstaterne at foretage fem femårige undersøgelser på dette område.

[1] EFT L 218 af 11.8.1976, s. 10.

* Erfaringerne fra direktivets gennemførelse viser, at der er et påtrængende behov for at indføre mere fleksible regler for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen.

* Kommissionen har på baggrund heraf fundet det hensigtsmæssigt at benytte lejligheden til at udarbejde et nyt direktiv, som vil være lettere at forstå og gennemføre end et direktiv, der er blevet ændret flere gange.

* Især på følgende punkter er bestemmelserne mere fleksible:

- Undersøgelsesmetodologien: den faste tærskelværdi erstattes af et krav om, at stikprøven skal være repræsentativ (forslagets artikel 3).

- Tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse: det tidligere faste tidspunkt (foråret) er ophævet. Den eneste faste betingelse er fristen for indberetning af resultaterne til Kommissionen (forslagets artikel 4). Medlemsstaterne kan på grund af fleksibiliteten vælge det mest hensigtsmæssige tidspunkt til gennemførelse af undersøgelsen.

* Kommissionen vedtog den 23. november 2000 et forslag til et nyt direktiv (KOM(2000) 753) [2] og fremsendte det til Europa-Parlamentet og Rådet.

[2] EFT C 96 E af 27.3.2001, s. 212.

* Rådets landbrugsstatistikgruppe og specialkomité for landbrug, som afholdt møde i henholdsvis december 2000 og januar 2001, har gennemgået Kommissionens forslag uden at foretage væsentlige ændringer heri.

* Europa-Parlamentet vedtog på plenarmødet den 13. juni 2001 Kommissionens forslag med 2 ændringsforslag. Kommissionen kan delvis acceptere ændringsforslagene.

* Rådets landbrugsstatistikgruppe og specialkomité for landbrug, der afholdt møde i september 2001, har afgivet en udtalelse, som ligger meget tæt på, hvad der gives udtryk for i dette dokument.

2. GENNEMGANG AF ÆNDRINGSFORSLAGENE

På plenarmødet den 13. juni 2001 vedtog Europa-Parlamentet Kommissionens forslag med 2 ændringsforslag. Kommissionen kan delvis acceptere ændringsforslagene.

Ændringsforslag 1 (artikel 1, stk. 2) :

Kommissionen accepterer, at eksemplerne på små citrusfrugter udgår.

Kommissionen accepterer den del, der vedrører muligheden for gennem en udvalgsprocedure at ændre tabellen over de arter, der skal undersøges. Tabellen er anført i bilaget til forslaget. Dette ændringsforslag indebærer, at forslaget bliver mere fleksibelt, hvilket vil være hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag 2 (artikel 2, stk. 1) :

Kommissionen accepterer den del, der vedrører ophævelsen af bestemmelserne om "dobbeltpodning" og "nettoareal". Dette vil gøre det muligt at få mere pålidelige resultater.

3. KONKLUSION

I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag til direktiv i overensstemmelse med ovenstående.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand