52001PC0515

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om fisk og fiskerivarer i form af en tillægsprotokol til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Malta /* KOM/2001/0515 endelig udg. - ACC 2001/0206 */


Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om fisk og fiskerivarer i form af en tillægsprotokol til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Malta

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Den 4. april 2001 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger på Fællesskabets vegne med Malta om en yderligere liberalisering af samhandelen med fisk og fiskerivarer.

Forhandlingerne med Malta fandt sted den 23. april. De to parter enedes om en model for enkle, gradvise og gensidige toldindrømmelser. De nærmere enkeltheder vedrørende de bilaterale indrømmelser findes i det godkendte protokollat, som hver delegationsleder har underskrevet.

Malta har allerede afskaffet alle importafgifter (og lignende finansielle instrumenter med undtagelse af moms) på importen af fisk og fiskerivarer fra Fællesskabet. Fællesskabet har et stort handelsoverskud over for Malta i fiskerisektoren, og Maltas største eksportinteresser er havaborre og blankesteen, der er opdrættet helt på basis af råvarer indført fra Fællesskabet.

Det blev under disse omstændigheder, hvad angår havaborre, blankesteen og guldbrasen, aftalt, at Fællesskabet skulle oprette et fælles toldkontingent for disse arter. Toldkontingentet, der baseres på den traditionelle handel, bliver på 1 500 t til 7,5% ved denne aftales ikrafttræden. Det hæves til 1 750 t til 0% et år efter denne aftales ikrafttræden og afskaffes to år efter aftalens ikrafttræden.

Fra datoen for denne aftales ikrafttræden anvendes der en nedsættelse med en tredjedel af den gældende told for alle andre fisk og fiskerivarer, som er omfattet af definitionen i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000. I det efterfølgende år anvendes der en yderligere nedsættelse med en tredjedel. To år efter aftalens ikrafttræden gælder der fuldstændig frihandel for alle fisk og fiskerivarer.

Kommissionen mener, at resultatet af de tekniske forhandlinger er et acceptabelt resultat, som på et enkelt administrativt grundlag gradvis vil føre til fuldstændig frihandel.

På baggrund af ovenstående anmodes Rådet om at træffe vedlagte afgørelse om at føje en tillægsprotokol om handelsindrømmelser i fiskerisektoren til associeringsaftalen med Malta.

2001/0206 (ACC)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om fisk og fiskerivarer i form af en tillægsprotokol til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Malta

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er ønskeligt at supplere aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Malta [1] med en tillægsprotokol med bestemmelser om præferencevilkårene for indførsel i Fællesskabet af visse fisk og fiskerivarer med oprindelse i Republikken Malta og indførsel i Republikken Malta af visse fisk og fiskerivarer med oprindelse i Fællesskabet.

[1] EFT L 61 af 14.3.1971, s.3.

(2) Med henblik herpå bør der knyttes en ny protokol om handelsordningen for visse fisk og fiskerivarer til nævnte associeringsaftale.

(3) Aftalen i form af en protokol bør godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta om fisk og fiskerivarer i form af en tillægsprotokol til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Malta godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen i form af en protokol er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Der åbnes et toldkontingent med løbenummer 09.1461 for de første 12 måneder af aftalens løbetid for 1 500 t til 7,5% for havaborre (Dicentrarchus labrax), blankesteen (Dentex dentex og Pagellus-arter) og guldbrasen (Sparus aurata) henhørende under pos. 0302 69 94, 0302 69 61 og 0302 69 95 og med oprindelse i Malta. Et år senere hæves toldkontingentet til 1 750 t til 0%. Dette toldkontingent administreres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a og 308b i forordning (EF) nr. 2454/93 [2].

[2] SFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 993/2001 (EFT L 141, af 28.5.2001, s. 1).

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet.

Udfærdiget i Bruxelles, [...]

På Rådets vegne

Formand

BILAG

AFTALE MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG REPUBLIKKEN MALTA OM FISK OG FISKERIVARER I FORM AF EN TILLÆGSPROTOKOL TIL AFTALEN OM OPRETTELSE AF EN ASSOCIERING MELLEM DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB OG MALTA

UDKAST TIL TILLÆGSPROTOKOL

OM HANDELSORDNINGEN FOR VISSE FISK OG FISKERIVARER MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG REPUBLIKKEN MALTA

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", på den ene side og

REPUBLIKKEN MALTA, i det følgende benævnt "Malta", på den anden side,

SOM HENVISER til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Malta, i det følgende benævnt "associeringsaftalen", som blev undertegnet i Valetta den 5. december 1970 og trådte i kraft i april 1971,

SOM HENVISER TIL Rådets forordning (EF) nr. 3010/95 om hel eller delvis suspension af toldsatserne for visse varer henhørende under kapitel 1 til 24 i den kombinerede nomenklatur og med oprindelse i Malta, der senest blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 779/98,

SOM TAGER HENSYN TIL, at de tekniske forhandlinger på grundlag af associeringsaftalens artikel 2 mellem Fællesskabet og Malta om gensidige toldindrømmelser i fiskerisektoren er ført til ende med et positivt resultat,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at fisk og fiskerivarer med oprindelse i Fællesskabet i medfør af artikel 3, stk. 2, i associeringsaftalen indføres toldfrit i Malta,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de forhandlede indrømmelser i fiskerisektoren påvirker de bilaterale indrømmelser i henhold til associeringsaftalen, som derfor bør ændres ved en protokol om tilpasning af associeringsaftalens handelsaspekter,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet og Malta også er blevet enige om en enkel administrativ metode til gradvis at gennemføre de forhandlede toldindrømmelser så snart som muligt,

HAR BESLUTTET at anvende de vedtagne toldindrømmelser med henblik på at indføre fuldstændig frihandel med alle fisk og fiskerivarer:

Artikel 1

Fra datoen for denne protokols ikrafttræden anvender Fællesskabet en nedsættelse med en tredjedel af den gældende told for alle andre fisk og fiskerivarer som defineret i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 end de i artikel 2 nævnte.

Et år efter denne protokols ikrafttræden foretager Fællesskabet en nedsættelse med endnu en tredjedel af toldsatserne ud fra deres niveau på datoen for denne protokols ikrafttræden.

To år efter denne protokols ikrafttræden anvender begge parter fuldstændig frihandel for alle fisk og fiskerivarer, også for de i artikel 2 nævnte.

Artikel 2

Fra datoen for denne protokols ikrafttræden åbner Fællesskabet et fællesskabstoldkontingent på 1 500 t til 7,5% for havaborre (Dicentrarchus labrax), blankesteen (Dentex dentex og Pagellus-arter) og guldbrasen (Sparus aurata) henhørende under pos. 0302 69 94, 0302 69 61 og 0302 69 95 og med oprindelse i Malta. Et år senere hæves toldkontingentet til 1 750 t til 0%; to år senere ophæves toldkontingentet.

For mængder, der indføres i Fællesskabet ud over toldkontingentet, finder bestemmelserne i artikel 1 anvendelse.

Artikel 3

De i artikel 1 nævnte nedsættelser beregnes efter fælles matematiske principper under hensyntagen til, at:

(a) alle tal med decimaler på 50 og derunder nedrundes til nærmeste hele tal

(b) alle tal med decimaler på over 50 oprundes til nærmeste hele tal

(c) alle toldsatser på under 2% automatisk fastsættes til 0%.

Artikel 4

Skulle Maltas ansøgning om tiltrædelse af Den Europæiske Union blive suspenderet, mødes begge parter inden seks måneder for at tage aftalen op til fornyet overvejelse i lyset af den nye situation.

Artikel 5

Denne protokol træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter det tidspunkt, hvor parterne har meddelt hinanden, at deres interne procedurer er afsluttet.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. Foranstaltningens betegnelse

Forslag om at føje en protokol til associeringsaftalen med Malta om gennemførelse af en aftale om indrømmelser vedrørende fisk og fiskerivarer. Indrømmelserne er vedtaget og gennemføres over en periode på to år med i sidste ende fuldstændig handelsliberalisering for de pågældende varer.

2. Budgetpost

Kapitel 12, artikel 120

3. Retsgrundlag

Artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

4. Beskrivelse af foranstaltningen

4.1 Foranstaltningens generelle formål

Fuldstændig liberalisering af handelen med fisk og fiskerivarer som forberedelse til Maltas tiltrædelse af Den Europæiske Union.

5. Klassifikation af udgifterne/indtægterne

5.1 Indtægtstype:

Importafgifter

6. Udgifterne/indtægternes art

- Den foreslåede foranstaltning medfører en indskrænkning af importafgifterne på fisk og fiskerivarer med oprindelse i Malta.

7. Finansielle virkninger

7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (fastlæggelse af gennemsnitsomkostningerne pr. enhed)

Der indføres kun få varer fra Malta, se følgende tabel over importen i 1998, 1999 og 2000 og den gennemsnitlige erlagte told.

Den anslåede gennemsnitlige told for fersk og kølet fisk er på 12%, og den anslåede gennemsnitlige told for konserveret fisk er på 24%.

>TABELPOSITION>

Den opkrævede told i 1999 viser en stigning på ca. 25% i forhold til 1998; tolden i 2000 viser et fald på 2% i forhold til 1999. Der forventes en nedgang i produktionen af fersk og kølet fisk (havaborre og blankesteen) i 2001 og 2002, men det lader til, at man kan forvente samme indførsel af konserveret fisk som i 2000. År 2002 kunne således komme til at ligne 1999 for fersk fisks vedkommende og 2000 for konserveret fisks vedkommende med en rimelig stigning på 20% for begge sektorer i 2003.

7.2 Omkostningernes fordeling på foranstaltningens elementer

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (løbende priser)

>TABELPOSITION>