Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING om edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Baggrund

1.1. Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed [1] indeholder bestemmelse om, at produkter, der under afgiftssuspensionsordningen bevæger sig mellem de forskellige medlemsstater skal ledsages af et dokument udfærdiget af afsenderen. Med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2719/92 af 11. september 1992 om det administrative ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger [2] er det administrative dokument, som direktivet omhandlede, blevet en realitet.

[1] EFT L 76 af 25.2.92, s. 1, senest ændret ved Rådets direktiv 96/99/EF af 30. december 1996, EFT L 8 af 11.1.97, s. 12.

[2] EFT L 276 af 19.9.92, s. 1.

1.2. Som følge af omfanget af bedrageri i forbindelse med punktafgiftspligtige alkohol- og tobaksvarers bevægelser mellem medlemsstaterne, blev der af generaldirektørerne for told og indirekte beskatning den 26. marts 1997 nedsat en højtstående gruppe om bedrageri inden for disse områder. Gruppen har til formål at identificere problemerne og fremlægge løsningsforslag.

1.3. Gruppen fremlagde sin rapport i april 1998. Den blev godkendt af generaldirektørerne for told og indirekte beskatning på deres møde den 24. april 1998. En af rapportens konklusioner er, at gruppen anbefaler Kommissionen og medlemsstaterne at udarbejde og indføre et edb-system til kontrol med varebevægelser mellem medlemsstaterne (punkt 3.4.4).

1.4. Kommissionen udarbejdede derefter en meddelelse til Rådet om hvilke foranstaltninger, der kunne komme på tale med henblik på at bekæmpe punktafgiftsbedrageriet (O/98/131). Kommissionen bebuder heri en feasibility-undersøgelse for at forbedre kontrollen med varebevægelser ad informationsteknologisk vej...... finansieret inden for rammerne af FISCALIS-programmet.

1.5. Med udgangspunkt i denne meddelelse blev den højtstående gruppes rapport vedtaget af Økofin den 19. maj 1998. Rådet understreger i sine konklusioner betydningen af (dog alt afhængig af resultaterne af den feasibility-undersøgelse, som Kommissionen har foreslået), at målsætningen på lang sigt bliver oprettelsen af et edb-baseret kontrolsystem.

1.6. Rapporten blev fremsendt til Europa-Parlamentet den 21. september 1998.

2. Punktafgiftsindtægternes andel af de samlede afgiftsindtægter i medlemsstaterne

2.1. De tal, der i øjeblikket er tilgængelige fra Eurostat, er for 1996. For medlemsstaterne under ét udgør punktafgifterne 234 mia. EUR ud af de samlede afgiftsindtægters 2 881 mia. EUR, hvilket svarer til 8,1% af de samlede indtægter.

2.2. Samme år blev bedrageriet hvad punkafgifter for tobak og alkohol (mineralolier ikke medregnet) angår anslået til 4,8 mia. EUR for medlemsstaterne under ét. Det er det tal, der er nævnt i rapporten fra den højtstående gruppe om tobaks- og alkoholafgiftsbedrageri. Man er nået frem til dette tal på baggrund af medlemsstaternes overslag.

3. Feasibility-undersøgelse vedrørende edb-registrering af punktafgiftspligtige varer

3.1. Efter en indkaldelse af forslag, der blev offentliggjort den 11. august 1998 i De Europæiske Fællesskabers Tidendes S-udgave (XXI/98/CB-5003), og den sædvanlige udvælgelsesprocedure, blev feasibility-undersøgelsen overdraget til virksomheden ALCATEL TITN ANSWARE. Kontrakten, der har en varighed på 14 måneder, blev undertegnet den 29. december 1998.

3.2. Feasibilitets-undersøgelsen, hvis endelige rapport blev godkendt af Kommissionen den 17. marts 2000, viser, at edb-registrering af bevægelser og kontroller for samtlige varer, der er pålagt punktafgifter, teknisk set er gennemførlig. Det er fuldt ud muligt at erstatte det administrative ledsagedokument (et dokument der for indeværende ledsager punktafgiftspligtige varer, der cirkulerer mellem medlemsstaterne under suspensionsordningen) med en edb-meddelelse, der sætter virksomhederne i forbindelse med hinanden gennem de relevante nationale administrationer. Et sådant system ville gøre det muligt for medlemsstaterne straks at blive informeret om igangværende bevægelser og udarbejde kontrolforanstaltninger enten før, under eller efter den pågældende operation, alt efter hvad man skønner mest hensigtsmæssigt. De dele af erhvervslivet, der er blevet hørt om ordningen, udviser stor interesse for den. Størstedelen ser den som en forenkling af de papirmæssige formaliteter, idet papirdelen elimineres og sikkerheden omkring samhandlen øges, samtidig med at der bliver mulighed for hurtigere frigivelse af garantierne, eftersom afsenderen med det samme fra modtageren af varen modtager en meddelelse om, at denne er ankommet, hvilket svarer til den nuværende kopi 3 af det administrative ledsagedokument. Garantien kan således hæves, og han er fritaget for yderligere ansvar. Tekniske oplysninger om det fremtidige system, således som det anbefales i feasibilitets-undersøgelsen, findes som bilag til dette forslag til Rådets forslag til beslutning.

3.3. Undersøgelsen viste imidlertid også, at det vil blive en yderst kompleks opgave at gøre et sådant system operationelt, idet det skal forbinde 80 000 virksomheder med 15 nationale administrationer, som desuden også skal være forbundet indbyrdes. Systemet skal virke uafbrudt 24 timer i døgnet 365 dage om året med en meget kort restitutionstid, hvis systemet går ned, eller der er behov for vedligeholdelsesarbejde. Hvad angår indholdet af meddelelserne vil systemet være forskelligt fra NCTS/NSTI [3] (den datamatiserede forsendelsesordning), hvor der kun er forbindelse mellem toldstederne [4], selv om visse funktioner kan være fælles (f.eks. listen over ansvarshavende kontorer i medlemsstaterne).

[3] New Common Transit System/Nouveau Système de Transit Informatisé (Det nye datamiserede forsendelsessystem).

[4] Når der er tale om forenklede procedurer, kan visse virksomheder dog også indgå i systemet.

3.4. Endvidere bør alle ansøgerlandene til EU i fuldt omfang tilknyttes gennemførelsesarbejdet, da de jo skal tilsluttes systemet, når de optages i EU, og systemet er operationelt, og de bør bære deres del af omkostningerne og acceptere systemet. Dette gør naturligvis systemet endnu mere komplekst og vanskeligt at forvalte.

3.5. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at gennemførelsesfasen bør strække sig over 5 år at regne fra starten på systemudviklingsarbejdet, hvilket er en relativt lang periode, som det imidlertid ikke vil være muligt at reducere, idet det, for at systemet kan fungere efter hensigten, er nødvendigt at gennemføre visse foranstaltninger, inden bevægelserne for punktafgiftspligtige varer kan edb-registreres (forvaltning af kodelister og punktafgiftskontorer, termtesaurus, harmonisering af punktafgiftsnumre, osv.).

3.6. Endelig viser undersøgelsen, at udgifterne til udvikling og implementering og de årlige finansielle og administrative driftsomkostninger kan vise sig at blive af betydeligt omfang både for de nationale administrationer og for Kommissionen (jf. nedenfor punkt 4).

4. Kommissionens, medlemsstaternes og virksomhedernes engagement

4.1. Kommissionen

Hvad angår finansieringen af ordningen, var det i henhold til artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets FISCALIS-beslutning 888/98/EF af 30. marts 1998 [5] oprindeligt meningen, at Kommissionen skulle finansiere de fællesskabsmæssige aspekter af systemet, som omsætning af punktafgiftspligtige varer er en del, i henhold til artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesbeslutning 98/532/EF af 8. juli 1998 [6]. FISCALIS-programmets samlede budget andrager imidlertid 40 mio. EUR for hele programmets løbetid og for samtlige foranstaltninger.

[5] EFT L 126 af 28.4.1998, s. 1.

[6] EFT L 247 af 5.9.1998, s. 9.

Den del af budgettet, som Kommissionen forventes at stå for, såvel ledsageprogrammet som udviklingen af edb-systemet for punktafgiftskontrol beløber sig til 35 mio. EUR for udvikling og implementering i perioden 2002 til 2006.

Det står således klart, at det beløb, der er afsat til FISCALIS-programmet, ikke er tilstrækkeligt til at finansiere de fællesskabsmæssige aspekter af systemet, når man betænker, at der også er andre foranstaltninger, der skal gennemføres inden for rammerne af programmet. Det vil under disse omstændigheder være nødvendigt at oprette et særbudget til edb-registrering af kontrollen med punktafgiftspligtige varer og disses bevægelser (jf. artikel 10 i forslaget til beslutning).

Efter gennemførelsesfasen vil systemets driftsomkostninger årligt beløbe sig til 4 mio. EUR.

Hvad angår opfølgning på og forvaltning af ordningen vil det være nødvendigt at lade en komité stå for opfølgningen af edb-registreringen og anvendelsen af budgettet. Kommissionen besluttede den 8. maj 2001 at afsætte 6 stillinger som udstationerede nationale eksperter til gennemførelsen af projektet. Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion har imidlertid mindet om, at personalebehovet er anslået til 9 faste stillinger.

4.2. Medlemsstaterne

Her kommer kun de aspekter, der vedrører projektfinansieringen i betragtning. Visse af medlemsstaterne har foretaget beregninger vedrørende den del af budgettet, der påhviler dem. Der skulle ifølge disse beregninger være tale om et beløb på 5 til 12 mio. EUR pr. medlemsstat for samtlige etaper i gennemførelsesprocessen alt efter, hvor avancerede deres nuværende ordninger er, og antallet af involverede virksomheder. Hvad angår selve anvendelsen af systemet vil beløbet andrage ca. 300 000 EUR årligt pr. medlemsstat.

I feasibilitets-undersøgelsen har det ikke været muligt at sætte præcise tal på medlemsstaternes udgifter, eftersom de eksisterende infrastrukturer i administrationerne, navnlig hvad angår uddannelse, information, støtte og udvikling varierer betydeligt medlemsstaterne imellem. Det er derfor af afgørende betydning, at de enkelte medlemsstater med udgangspunkt i de tekniske data, der er fremlagt i feasibilitets-undersøgelsen, foretager deres egne vurderinger. Det er navnlig vigtigt, at medlemsstaterne får klarlagt, om de har tilstrækkelige interne menneskelige ressourcer til gennemførelsen, eller om de bliver nødt til at søge hjælp i eksterne virksomheder. Dette er af afgørende betydning for den endelige beregning af udgifterne. Medlemsstaterne skal ligeledes beregne de årlige driftsomkostninger med udgangspunkt i feasibilitets-undersøgelsens parametre. De forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne, er identiske med dem, der er nævnt i beslutning 98/532/EF (jf. artikel 5 i forslaget til beslutning).

4.3. Det skal bemærkes, at såvel for Kommissionen som for medlemsstaterne går næsten 50% af budgettet til forvaltning, koordinering, uddannelse, oplysning og teknisk støtte.

4.4. Kommissionens og medlemsstaternes respektive kompetenceområder

Herunder hører fastlæggelsen af, hvilke elementer i systemet, der henhører under Fællesskabets kompetence og hvilke der ikke gør, sådan som det er defineret i beslutning 888/98/EØF (jf. artikel 3 i forslaget til denne beslutning). De forpligtelser, der påhviler Fællesskabet, herunder Kommissionen, er i store træk de samme som i beslutning 98/532/EF (jf. artikel 4 i forslaget til beslutning).

4.5. Virksomhederne

For hver tilsluttet virksomhed (alle berørte virksomheder bør være tilsuttet) vil udgifterne til systemet alt efter beregningerne maksimalt andrage 140 000 EUR pr. virksomhed i udviklingsfasen og 15 000 EUR pr. år og pr. virksomhed, når de først er tilsluttet systemet. Dette overslag vedrører ikke de store virksomheder, der beslutter selv at udvikle et komplet program, herunder en integreret interface med edb-systemet, og som derfor må anskaffe sig det nødvendige udstyr og software. Dette er en mulighed for bl.a. tobaksfirmaer og olieselskaber. Til gengæld vil udgifterne for en mindre virksomhed, såsom en uafhængig vinbonde, være betydeligt mindre, da det eneste, han vil have brug for, er en PC og adgang til nettet. Medlemsstaterne bør udvikle et standardprogram og stille det gratis til rådighed for alle virksomheder, der ønsker at anvende det.

4.6. Sammenligning

Indtægterne: de tal, man har fået fra nogle af medlemsstaterne, er blevet sammenlignet med de nationale årlige indtægter stammende fra punktafgifter i 1997. Disse tal viser, at investeringen for medlemsstaterne kun udgør mellem 0,02 og 0,2% af dette beløb.

Bedrageri: hvis man sammenligner med det årlige beløb, der svindles for, kan de påkrævede investeringer og driftsudgifterne meget hurtigt vise sig at være en rentabel investering for alle deltagere i projektet. Systemet vil gøre det muligt at dæmme op for en del af dette bedrageri gennem en on-line kontrol, som de nationale administrationer får ansvaret for. Opstartsinvesteringen udgør kun 0,2% af de samlede årlige nationale punktafgiftsindtægter, og både for Kommissionen og for medlemsstaterne udgør den endvidere kun 5% af det samlede beløb, der unddrages årligt.

5. Den politiske vilje til udvikling af systemet

Alle de nationale administrationer og erhvervslivet ønsker, at punktafgiftsområdet edb-registreres p.g.a. den forenkling og hurtigere regnskabsafslutning, det medfører. Dette er et led i den generelle tendens for sådanne procedurer, der består i at eliminere papirdokumenterne og erstatte dem med automatisk overførsel af information.

Efter Rådets (Økofin) beslutning af 19. maj 1998 har der vist sig politisk vilje til at udvikle edb-registreringen af punktafgiftsområdet. På grund af projektets omfang, kompleksitet og samlede omkostninger er det imidlertid af afgørende betydning, at medlemsstaterne og Kommissionen juridisk forpligter sig til et retsligt og budgetmæssigt ansvar (jf. artikel 2 i forslaget til beslutning), hvilket er grunden til, at dette forslag til beslutning fremlægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

2001/0185 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING om edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, især artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [7],

[7] EFT C af..., s.

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [8],

[8] EFT C af..., s.

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 [9], og

[9] Parlamentets udtalelse af ----- (EFT C-----), Rådets fælles holdning af ---- (EFT C-----) og Europa-Parlamentets beslutning af ---- (EFT C). Rådets beslutning af-----.

ud fra følgende betragtninger:

(1) Efter Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed [10] skal varer, der omsættes under en ordning med suspension af punktafgifter mellem de enkelte medlemsstater, være ledsaget af et dokument udarbejdet af afsenderen.

[10] EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1, senest ændret ved direktiv 2000/47/EF, EFT L 197 af 29.7.2000, s. 73.

(2) Med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2719/92 af 11. september 1992 om det administrative ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger [11] indføres anvendelsen af det administrative dokument, som omhandles i direktiv 92/12/EØF.

[11] EFT L 276 af 19.9.92., s. 1, ændret ved forordning (EØF) nr. 2225/93, EFT L 198 af 7.8.1993, s. 5.

(3) På baggrund af konklusionerne og anbefalingerne i rapporten af 24. april 1998 fra en højtstående gruppe om tobaks- og alkoholafgiftsbedrageri bør papirdokumentationen erstattes af et edb-system til kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser, der giver medlemsstaterne mulighed for løbende at følge disse varebevægelser og udføre den påkrævede kontrol, herunder under omsætningen i betydningen i artikel 15 i direktiv 92/12/EØF.

(4) Indførelsen af et edb-system skal endvidere gøre det muligt at forenkle omsætningen inden for Fællesskabet af varer under ordningen med suspension af punktafgifter.

(5) Med henblik på gennemførelsen af denne beslutning skal Kommissionen varetage koordinationen mellem medlemsstaterne for at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. Endvidere skal den bistå ved informationsanvendelsen som led i bedrageribekæmpelsen, navnlig ved hjælp af risikoanalyser på fællesskabsplan.

(6) På grund af dette edb-systems kompleksitet og omfang vil det kræve meget betydelige menneskelige ressourcer og finansielle investeringer både fra Kommissionens og fra medlemsstaternes side. Det er derfor vigtigt at fastsætte, at Kommissionen og medlemsstaterne stiller de ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at udvikle og etablere systemet.

(7) Det er endvidere nødvendigt at præcisere, hvilke dele af edb-systemet der er fællesskabsmæssige, og hvilke ikke-fællesskabsmæssige, samt hvilke opgaver der skal udføres af Kommissionen, og hvilke af medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen og etableringen af systemet. I den forbindelse skal Kommissionen spille en afgørende rolle ved koordineringen, tilrettelæggelsen og forvaltning.

(8) Der skal indføres evalueringsmekanismer i forbindelse med gennemførelsen af edb-systemet til kontrollen med punktafgiftspligtige varers bevægelser.

(9) Finansieringen af systemet fordeles mellem Fællesskabet og medlemsstaterne, og Fællesskabets finansielle bidrag opføres som en særskilt konto på Den Europæiske Unions almindelige budget.

(10) I henhold til denne beslutning etableres for hele systemets udviklings- og opstartsfase en finansieringsramme, der for budgetmyndigheden udgør det primære referencegrundlag, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren [12].

[12] EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(11) Da gennemførelsesbestemmelserne til denne beslutning er forvaltningsforanstaltninger, jf. artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [13], bør de vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 4 i nævnte afgørelse -

[13] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Der oprettes et edb-system til kontrol af bevægelserne af punktafgiftspligtige varer som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 92/12/EØF, i det følgende benævnt "edb-systemet".

2. Edb-systemet skal:

a) muliggøre elektronisk fremsendelse af det administrative ledsagedokument, der omhandles i forordning nr. 2719/92/EØF, og forbedre kontrollen

b) bidrage til bedrageribekæmpelsen, idet medlemsstaterne får mulighed for at udføre en øjeblikkelig kontrol af de punktafgiftspligtige varers bevægelser og om nødvendigt foretage en nødvendig supplerende kontrol

c) forenkle omsætningen inden for Fællesskabet af varer under ordningen med suspension af punktafgifter, navnlig ved at give mulighed for en lettere og hurtigere frigivelse af varerne.

Artikel 2

Medlemsstaterne etablerer edb-systemet inden for en frist på højst 5 år fra datoen for denne beslutnings ikrafttrædelse.

Arbejdet med at udvikle edb-systemet påbegyndes senest 9 måneder efter datoen for denne beslutnings ikrafttrædelse.

Kommissionen og medlemsstaterne stiller de nødvendige menneskelige, budgetmæssige og tekniske ressourcer til rådighed med henblik på at igangsætte edb-systemet og gøre det operationelt.

Artikel 3

Edb-systemet omfatter fællesskabselementer og ikke-fællesskabselementer.

Fællesskabselementerne er fælles specifikationer, tekniske produkter, netværkstjenesterne CCN/CSI (Common Communication Network/Common Systems Interface) og koordineringsydelser, der er fælles for alle medlemsstaterne, dog ikke afvigelser eller individualiseringer heraf med det formål at opfylde nationale behov.

Ikke-fællesskabselementerne er de nationale specifikationer, de nationale databaser, der indgår i systemet, nettets forbindelser mellem fællesskabselementerne og Ikke-fællesskabselementerne samt den software og hardware, som de enkelte medlemsstater finder det hensigtsmæssigt at anvende med henblik på en maksimal udnyttelse af systemet overalt i den nationale administration.

Artikel 4

1. Kommissionen koordinerer etableringen og anvendelsen af fællesskabs- og Ikke-fællesskabselementerne af edb-systemet bl.a. for så vidt angår:

a) infrastrukturen og de værktøjer, der er nødvendige med henblik på at sikre, at alle systemets dele kan tilsluttes hinanden og fungere sammen

b) informationsanvendelsen i forbindelse med bedrageribekæmpelsen, navnlig gennem anvendelse af risikoanalyser på fællesskabsniveau.

2. Med henblik på gennemførelsen af stk. 1 indgår Kommissionen de nødvendige kontrakter og udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne de forvaltningsplaner, der er nødvendige for etablering og drift af systemet.

Disse forvaltningsplaner beskriver, hvilke opgaver Kommissionen og de enkelte medlemsstater har ansvaret for at udføre dels i opstartfasen dels løbende, når systemet er taget i brug. De angiver, inden for hvilke frister disse opgaver skal være fuldført, samt hvilken dokumentation, der kan kræves som bevis for, at opgaverne er løst.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne sørger for at udføre de opgaver, der er pålagt dem både i opstartsfasen og efter at systemet er taget i brug, inden for de frister, der er fastlagt i forvaltningsplanerne som omhandlet i artikel 4, stk. 2.

De aflægger rapport til Kommissionen om udførelsen af disse opgaver og fremlægger dokumentation for datoen for arbejdets fuldførelse.

2. Medlemsstaterne undlader at træffe foranstaltninger i forbindelse med etableringen og anvendelsen af edb-systemet, som kan få følger for systemets enkelte deles mulighed for at kobles eller fungere sammen eller for dets samlede drift.

Enhver foranstaltning, som en medlemsstat ønsker at træffe, og som risikerer at få følger for edb-systemets enkelte deles mulighed for at kobles eller fungere sammen eller for dettes samlede drift, kan kun gennemføres med Kommissionens forudgående godkendelse.

3. Medlemsstaterne underretter regelmæssigt Kommissionen om foranstaltninger, de har truffet med henblik på at udnytte edb-systemet fuldtud overalt i den nationale administration.

Artikel 6

Kommissionen vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne beslutning i overensstemmelse med proceduren i artikel 7. Gennemførelsesbestemmelserne berører ikke fællesskabsreglerne for opkrævning og kontrol, det administrative samarbejde eller den gensidige bistand hvad angår indirekte beskatning.

Artikel 7

1. Kommissionen bistås af Det Stående Udvalg for Administrativt Samarbejde inden for Området Indirekte Skatter, oprettet ved artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 [14].

[14] EFT L 24 af 1.2.1992, s. 1.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes forvaltningsproceduren i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF under hensyn til samme afgørelses artikel 7 og artikel 8.

3. Det tidsrum, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

Artikel 8

1. Kommissionen træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at kontrollere, at de tiltag, der finansieres over fællesskabsbudgettet, er korrekt udført under overholdelse af denne beslutning.

Den kontrollerer regelmæssigt i samarbejde med medlemsstaterne, hvorledes udviklingen og etableringen af edb-systemet forløber med henblik på at bedømme, om målsætningerne herom overholdes og fastlægge retningslinjer for effektivisering af de foranstaltninger, der skal sikre, at systemet bliver etableret.

2. Kommissionen forelægger det udvalg, der omhandles i artikel 7, en midtvejsrapport om kontrolforanstaltningerne tredive måneder efter datoen for denne beslutnings ikrafttrædelse. Der kan i denne rapport redegøres for, hvordan edb-systemet fungerer, og for kriterierne for senere evalueringer heraf.

3. Ved udgangen af de fem år, der omhandles i artikel 2, stk. 1, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af edb-systemet. Heri redegøres der bl.a. for, hvordan edb-systemet fungerer, og for kriterierne for senere evalueringer heraf.

Artikel 9

Kommissionen kan informere de lande, der ansøger om tiltrædelse af Den Europæiske Union, om, hvorledes udviklingen og etableringen af edb-systemet forløber, og disse lande kan deltage i de tests, der foretages.

Artikel 10

1. Udgifterne til opbygningen af edb-systemet deles mellem Fællesskabet og medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2. Fællesskabet afholder udgifterne til udformning, køb, installering og vedligeholdelse af edb-systemets fællesskabselementer samt de løbende driftsudgifter til de fællesskabselementer, der er installeret i Kommissionens (eller en udpeget underleverandørs) lokaler.

3. Medlemsstaterne afholder udgifterne til oprettelse og drift af edb-systemets ikke-fællesskabselementer samt de løbende driftsudgifter til de fællesskabselementer, der er installeret i deres (eller en udpeget underleverandørs) lokaler.

Artikel 11

1. Finansieringsrammen på fællesskabsbudgettet til gennemførelsen af edb-systemet for den periode, der omhandles i artikel 2, stk. 1, andrager 35 mio. EUR.

Budgetmyndigheden godkender inden for rammerne af de finansielle overslag de årlige bevillinger, herunder bevillingerne til systemets drift efter ovennævnte opstartsperiode.

2. Medlemsstaterne vurderer de budgetmæssige og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for opfyldelsen af de forpligtelser, der omhandles i artikel 5, og stiller dem til rådighed.

Artikel 12

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 13

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Tekniske aspekter

Edb-netværket opbygges således, at den enkelte medlemsstat har ansvaret for alle telefoncentraler og elektroniske centraler i det pågældende land, der anvendes i forbindelse med modtagelse og afsendelse af data mellem virksomheder og medlemsstater og for al udveksling af oplysninger med andre medlemsstater. Der vil ikke blive anvendt nogen ekstern mellemmand på dette område.

For at give mulighed for at gennemføre handelsmæssige operationer skal systemet udstyres med meget strenge sikkerhedskrav. Systemet skal kunne garantere absolut fortrolighed for de indgivne oplysninger og være tilgængeligt uafbrudt 24 timer i døgnet 365 dage om året med en meget kort restitutionstid, hvis systemet går ned.

1. - Opbygning

Med udgangspunkt i feasibilitets-undersøgelsen og på grund af de valgte informationskanaler, gælder følgende principper for den valgte løsningsmodel:

- Alle opgivne virksomheder (oplagrende virksomheder og deres afgiftsoplag, de registrerede virksomheder og virksomhedernes skatterepræsentant) skal være forbundet med systemet.

- Enhver informationsoverførsel mellem forbundne virksomheder passerer igennem mindst én medlemsstat.

- Visse andre dele af erhvervslivet, navnlig de ikke-registrerede (lejlighedsvise) modtagere, har ikke direkte adgang til systemet. I sådanne tilfælde cirkulerer oplysningerne direkte mellem virksomhederne.

- Hvis oplysninger cirkulerer direkte mellem virksomheder, er det én enkelt virksomhed (sædvanligvis afsenderen), der har ansvaret oplysningernes indførsel i systemet.

- De opgivne virksomheder er ansvarlige for fremlæggelsen af alle oplysninger vedrørende vareomsætning, bl.a. meddelelse om og eventuel ajourføring af oplysninger om bevægelser (elektronisk ledsagedokument [15]) og tilbagesendelse af afvisningsmeddelelser.

[15] Det administrative ledsagedokument.

- Alle administrative data, undtagen informationer om varebevægelser, overføres direkte mellem medlemsstaterne. De overføres aldrig af virksomhederne.

- Offentligt tilgængelige oplysninger kan åbnes for konsultering i et offentligt tilgængeligt oplysningscenter.

- I edb-systemet til kontrol med punktafgiftspligtige produkters bevægelser kommunikerer erhvervslivet kun direkte med den relevante medlemsstat via afsendelses- eller modtagelsesstedet alt efter omstændighederne.

Anvendelsen af CCN/CSI-infrastrukturen, der i øjeblikket bruges til at forbinde medlemsstaterne, betragtes som en hovedhjørnesten i det nuværende system. I en overgangsperiode foreslås AFIS-infrastrukturen som støtte til kontrol med varebevægelserne og gensidig bistand samt supplerende udvekslinger.

Dette medfører nedenstående tekniske opbygning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Hver medlemsstat råder over en applikationsserver (et edb-system til kontrol med punktafgiftspligtige varers bevægelser) til behandling af meddelelser, der offentliggøres af de nationale tjenestemænd og erhvervslivet. Hver server er forbundet med CCN/CSI [16]-nettet ved en CCN-port. De nationale tjenestemænds arbejdsstationer er forbundet med serveren i systemet gennem det interne AEM-netsystem. Desuden er de forskellige assistancecentre og helpdeske forbundet med serveren i systemet og/eller CCN-porten (ikke vist på tegningen).

[16] Common Communication Network/Common Systems Interface.

Virksomhederne er forbundet til den pågældende medlemsstat via en række dobbelte kommunikationsdatamater, således at hvis en af dem af en eller anden grund holder op med at fungere, kan den anden sikre, at der stadig er adgang. I de fleste tilfælde anvender en virksomhed kun en enkelt arbejdsstation eller en uafhængig PC, men de største virksomheder har deres egen server og deres eget net.

Europa-Kommissionens kontorer, dvs. TAXUD (Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion) og OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) er direkte forbundet til en CCN-port, og AFIS [17]-serveren er forbundet til den samme port.

[17] Edb-systemet for bedrageribekæmpelse.

Applikationscentret er forbundet gennem sin egen CCN-port.

Den enkelte medlemsstat er ansvarlig for alle funktioner inden for dens lokale domæne.

2. Funktioner

Med henblik på at sikre en etapevis udvikling og ibrugtagning inddeles systemet i 3 former for funktioner; nemlig:

- Gruppe I: forhåndsbetingelser for systemet med elektroniske ledsagedokumenter, der udgøres af et referencemodul. Det drejer sig hovedsageligt om basisinformationer, der er genstand for særlige specifikationer i direktivet, og med gensidige forpligtelser for informationsudveksling. Adgangen til VIES [18]-systemet kan inkluderes i denne gruppe.

[18] Systemet til udveksling af momsoplysninger.

- Gruppe II: Selve det elektroniske system, herunder alle de oplysninger, der er nødvendige for etableringen af denne type bevægelser.

- Gruppe III: Supplerende moduler, der er afhængige af det elektroniske ledsagesystem (gruppe II) for at kunne virke, men som ikke selv har indflydelse på det elektroniske ledsagesystem.

De funktionelle moduler, der udgør grupperne, er beskrevet nedenfor i hierarkisk rækkefølge. De fuldt optrukne pile viser, at det modul, pilen angiver, ikke kan fungere uden at referencemodulet er operationelt, medens de punkterede pile angiver, at referencemodulet kan udelades midlertidigt, selv om det er ønskeligt, at det udvikles. De grå moduler er af medlemsstaterne og virksomhederne blevet angivet som de vigtigste.

Af overskuelighedshensyn er alle mellemstadierne udeladt.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

De følgende afsnit indeholder en kort oversigt over de undersystemer, der til sammen udgør de enkelte grupper.

Gruppe I: Forudsatte funktioner (udviklingsfase på 2 1/2 år, påbegyndes ved projektets start)

Denne gruppe indeholder de funktioner, der er nødvendige for at hele systemet kan fungere, nemlig:

- udarbejdelse af referencelister (kodelister, liste over de punktafgiftskontorer, der deltager i systemet, strukturen for de punktafgiftspligtige, tesaurus)

- tilsyn med og konsultering af de opgivne virksomheder

- forvaltning og konsultering i forbindelse med garantier

- forvaltning af og konsultering i forbindelse med punktafgiftssatserne

- konsultering i forbindelse med oplysninger vedrørende merværdiafgifter

- rapporter vedrørende ovenstående.

Det skal bemærkes, at visse af referencelisterne, nemlig kodelisten og listen over kontorerne i medlemsstaterne så vidt det er muligt er fælles med listerne i det nye edb-baserede forsendelsessystem.

Gruppe II: Selve det elektroniske ledsagesystem (udviklingsperiode på 4 år, arbejdet påbegyndes et år efter projektets start)

I denne gruppe indgår de funktioner, der understøtter forvaltningen af det elektroniske ledsagedokument. Det drejer sig om:

- forvaltning af garanticertifikaterne

- indlevering og registrering af det elektroniske ledsagedokument

- ajourføring og opdeling af det elektroniske ledsagedokument under varebevægelserne

- modtagelse og afvisning af det elektroniske ledsagedokument

- forbindelsen til toldordningerne for vareeksport

- tabsreklamationer

- konsultering og indsamling af varebevægelsesdata

- automatiske påmindelser

- rapporter vedrørende ovenstående.

Gruppe III: Efterfølgende funktioner (udviklingsperiode: 2 år, arbejdet påbegyndes 3 år efter projektets start)

Denne gruppe omfatter senere led i kæden, nemlig:

- registrering af rapporter om kontroller foretaget under transporten

- risikovurdering

- advarselsforvaltning

- automatiske påmindelser

- statistikker

- varebevægelseskontroller og gensidig bistand

- udveksling af meddelelser i anvendeligt format.

Anvendelsesområder

Ud over de funktioner, der er nævnt ovenfor, bør der udarbejdes supplerende aspekter med henblik på at:

- tildele brugernavne

- ændre passwords

- kontrollere forbindelserne

- konsolidere statistikkerne

- give støttepersonale adgang til relevante data

- give støttepersonale mulighed for at foretage rettelser og tilslutte udstyr.

3. - Opgaver

Arbejdsprogrammet fordeles mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne efter følgende principper:

- Europa-Kommissionen koordinerer arbejdet mellem alle partnerne og det fælles program, den kontrollerer de overordnede specifikationer i systemet og udviklingen af fælles funktioner, og den stiller et applikationscenter til rådighed for parterne med henblik på at kontrollere operationerne og evaluere de forskellige elementer.

- Hver medlemsstat opretter et edb-netværk, udvikler sit eget program, stiller det til rådighed for erhvervslivet og deltager i de for den relevante dele af det fælles program.

3.1 Europa-Kommissionen

I forbindelse med Fællesskabets politik hvad angår udvikling, bør edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser udvikles i 3 etaper i overensstemmelse med den klassiske V-udviklingsform. Europa-Kommissionens hovedansvarsområder er:

Et centralt projektkontor, der udover at skulle koordinere støtteprogrammet og føre kontrol med implementeringen af programmet vil få følgende ansvarsområder:

- De fælles specifikationer.

- De tekniske produkter.

- Tjenesterne under CCN/CSI-nettet.

- De koordineringstjenester, der er fælles for alle medlemsstaterne.

I ovennævnte fællesskabsmæssige elementer er enhver afvigelse fra normerne, der har til hensigt at opfylde specifikke nationale behov, udelukket.

Det skal bemærkes, at medlemsstaternes erfaringer er nødvendige som input til systemspecifikationen. Europa-Kommissionen anmoder derfor om medlemsstaternes deltagelse og bidrag i forbindelse med udarbejdelse af systemets specifikationer.

Endvidere evaluerer Kommissionen regelmæssigt i samarbejde med medlemsstaterne systemets udviklingsetaper.

3.2 Medlemsstaterne

Medlemsstaterne skal udvikle og gennemføre deres eget systemprogram inden for rammerne af de funktionelle og tekniske rammer, som Europa-Kommissionen udstikker.

Det står alle medlemsstater frit for at udvælge de værktøjer, det tekniske miljø, det udstyr, etc. som de finder nødvendige for at opfylde deres interne behov, og de kan udvikle deres program med udgangspunkt i en allerede eksisterende platform. Slutresultatet skal imidlertid i fuldt omfang opfylde de specifikationer, der ved fælles aftale er accepteret af såvel Europa-Kommissionen som medlemsstaterne, bl.a. skal de interne EU-interfaces være fuldt ud kompatible med de systemer, der er udviklet af de øvrige medlemsstater, både i form og indhold.

Med henblik på at bistå medlemsstaterne med kontrollen af kompatibiliteten og forberedelsen af valideringen (godkendelsen) af deres systemer, forsyner Europa-Kommissionen medlemsstaterne med de påkrævede valideringsværktøjer.

De aktiviteter, som medlemsstaterne har ansvaret for er:

- Udarbejdelsen af de nationale specifikationer.

- Deltagelse i udarbejdelsen af fælles funktionelle specifikationer og udarbejdelse af interfacer.

- Oprettelsen af et nationalt projektkontor.

- Kvalitetsforvaltningen.

- Sikkerheds- og forvaltningspolitikken.

- Udviklingen af gruppe I-programmer.

- Godkendelse af gruppe I-programmer.

- Udviklingen af gruppe II-programmer.

- Godkendelse af gruppe II-programmer.

- Udviklingen af gruppe III-programmer.

- Godkendelse af gruppe III-programmer.

- Informationsprogrammet.

- Uddannelsesprogrammet.

- Støtteprogrammet.

- Implementeringen.

Kommissionen opmuntrer til fælles initiativer, der har til formål at udvikle produkter af fælles interesse for visse eller alle medlemsstater. Der udvælges i sådanne tilfælde én national administration som projektleder.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE

Edb-registrering af punktafgiftspligtige varer - Etablering af et edb-system i EU til kontrol med punktafgiftspligtige varers bevægelser (system til edb-registrering af kontrollen med punktafgiftspligtige varers bevægelser).

2. BUDGETPOST [19]

[19] Vedrører kun etableringen af systemet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvilken budgetpost forvaltningen af systemet skal finansieres over.

B5-306.

3. RETSGRUNDLAG

Artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

4. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

4.1 Foranstaltningens generelle mål

Bedrageribekæmpelse ved at følge den primære anbefaling fra den højtstående gruppe om tobaks- og alkoholafgiftsbedrageri, som blev godkendt af generaldirektørerne for told og indirekte beskatning den 24. april 1998 og vedtaget af Økofin den 19. maj 1998.

Det drejer sig om at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten gennem en forenkling og styrkelse af sikkerheden for varebevægelser inden for Fællesskabet for punktafgiftspligtige varer under suspensionsordningen i henhold til direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed.

Med henblik herpå bør man erstatte det administrative ledsagedokument (et dokument der for indeværende ledsager punktafgiftspligtige varer, der cirkulerer mellem medlemsstaterne under suspensionsordningen) med en edb-meddelelse, der sætter virksomhederne i forbindelse med hinanden gennem de relevante nationale administrationer.

Et sådant system ville gøre det muligt for medlemsstaterne straks at blive informeret om igangværende bevægelser og udarbejde kontrolforanstaltninger enten før, under eller efter den pågældende operation, alt efter hvad man skønner mest hensigtsmæssigt.

Desuden udviser de dele af erhvervslivet, der er blevet hørt omkring ordningen, stor interesse for den. Størstedelen af dem ser den som en forenkling af de papirmæssige formaliteter, idet papirdelen elimineres og sikkerheden omkring samhandlen øges, samtidig med at der bliver mulighed for hurtigere frigivelse af garantierne, eftersom afsenderen med det samme modtager en ankomstmeddelelse for varen, hvilket svarer til den nuværende kopi 3 af det administrative ledsagedokument. Garantien kan således hæves, og afsenderen er fritaget for yderligere ansvar.

En feasibilitets-undersøgelse blev i 1999 gennemført af virksomheden Alcatel TITN Answare, som konkluderede, at systemet teknisk set er gennemførligt. Undersøgelsen fremkom med alle nødvendige præcisioner hvad angår udvikling og implementering af systemet, og den blev officielt godkendt af Kommissionens tjenestegrene den 17. marts 2000.

4.2 Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens forlængelse.

Flerårig foranstaltning (2002-2006), dvs. 5 hele år at regne fra arbejdets påbegyndelse.

5. KLASSIFIKATION AF UDGIFTERNE/INDTÆGTERNE

5.1 OBLIGATORISKE UDGIFTER/IKKE-OBLIGATORISKE UDGIFTER

IKKE-OBLIGATORISKE UDGIFTER.

5.2 OPDELTE BEVILLINGER/IKKE-OPDELTE BEVILLINGER

OPDELTE BEVILLINGER.

5.3 Indtægtstype

Ingen.

6. UDGIFTERNES ART

- lovgivnings- og proceduremæssige aktiviteter

Fællesskabet finansierer de dele af systemet, der forbinder de nationale administrationer indbyrdes. Medlemsstaterne finansierer den del af systemet, der forbinder deres respektive administrationer med virksomhederne.

De operationelle udgifter, der påhviler Fællesskabet, omfatter hovedsageligt:

- lovgivnings- og proceduremæssige aktiviteter

- forvaltningsopgaver (organisation, indkaldelse af tilbud, udvælgelse af konsulenter, kontraktopfølgning, budgetmæssige og administrative aspekter)

- kontrol med de udviklede og installerede produkter

- koordinering (bl.a. med medlemsstaterne og erhvervsorganisationer og også koordinering af de forskellige udviklings- og etableringskontrakter. Udgifterne til denne post omfatter også de dertil knyttede møder og missioner)

- udstyr, der indgår i definitionen af fællesskabselementerne i ordningen i artikel 3, stk. 1, i udkastet til beslutning

- systemets funktionelle og tekniske specifikationer (definitioner af alle systemets karakteristika hvad angår funktionelle og tekniske moduler)

- præcis definition af interface-konfigurationerne

- udvikling af et fælles centralt system

- udvikling og overvågning af og støtte til det fælles system

- etablering af en fælles informationspolitik

- etablering af en fælles uddannelsespolitik

- afprøvninger af det fælles system

- nødplaner (systemets sikkerheds-back up).

Skal EF-støtten helt eller delvis tilbagebetales, hvis foranstaltningen giver det tilsigtede resultat- Nej

Medfører foranstaltningen en ændring af indtægtsniveauet- I bekræftende fald oplyses det, hvori ændringen består, og hvilken form for indtægter der er tale om. Nej.

7. FINANSIELLE VIRKNINGER

7.1 Metode for omkostningsberegning (forhold mellem enhedsomkostninger og samlede omkostninger)

Udgifter til møder og missioner i forbindelse med koordineringsopgaverne udregnes med udgangspunkt i rejse- og opholdsudgifter.

Alle andre udgifter i forbindelse med foranstaltninger, der er beskrevet i nedenstående skema, udregnes på grundlag af overslag med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i forbindelse med lignende projekter.

Skemaerne nedenfor under punkt 7.2 og 7.3 vedrører systemets udviklings- og opstartsfase, jf. artikel 2, litra 1), i beslutningsforslaget.

Beslutningsforslaget omfatter imidlertid også udgifterne til systemets egentlige driftsfase, dvs. efter opstartsfasen, og disse udgifter anslås foreløbigt til 4 mio. EUR.

7.2 Omkostningernes fordeling på de enkelte elementer i udviklings- og opstartsfasen (5 år)

Mio. EUR (løbende priser)

>TABELPOSITION>

7.3 Vejledende oversigt over forpligtelses- og betalingsbevillinger i udviklings- og opstartsfasen

Fællesskabet i mio. EUR (løbende priser)

>TABELPOSITION>

8. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Betaling af rejseudgifter for medlemsstaternes og andre staters (navnlig ansøgerlandenes) tjenestemænd og andre repræsentanter for eksterne organer samt udgifter til afholdelse af informations- og høringsseminarer på fællesskabsniveau foretages direkte af Kommissionens tjenestegrene. Alle kontrakter af denne art vil indeholde antisvigforanstaltninger.

Kommissionen kontrollerer under hensyntagen til de kontraktmæssige forpligtelser, økonomiske principper samt principperne for god finansiel såvel som generel forvaltning alle tilskud og undersøger, om tjenesteydelser og undersøgelser er leveret, før der foretages udbetalinger. Alle kontrakter, der indgås mellem Kommissionen og beløbsmodtagerne, indeholder antisvigbestemmelser (kontroller, affattelse af rapporter etc.).

9.1 Specifikke og kvantificerbare mål - målgruppe

- Specifikke mål

Med henblik på at opfylde den generelle målsætning om bedrageribekæmpelse og forenkling af systemet til kontrol med varebevægelser inden for Fællesskabet under ordningen om suspension af punktafgifter følger nedenfor en gennemgang af de specifikke mål, der forfølges i forbindelse med edb-registreringen af kontrollen med punktafgiftspligtige varers bevægelser.

Dels har systemet til formål via medlemsstaternes administrationer at skabe et edb-baseret forbindelsesled mellem virksomhederne. Dette system giver mulighed for i forvejen automatisk at kontrollere oplysninger om godkendte oplagshavere og modtagere, før de punktafgiftspligtige varer afsendes under ordningen for suspension af punktafgifter. Godkendelsen af varebevægelser samt kontrol med tab og mangler i forsendelserne foregår ligeledes over systemet. De enkelte medlemslandes SEED [20]-database (der indeholder oplysninger om registrering af godkendte oplagshavere, registrerede virksomheder og oplagspladser) lagres i det edb-systemet, og den nuværende fremgangsmåde med fremsendelse af disketter mellem medlemsstaterne vil ikke længere være nødvendig.

[20] Systemet for udveksling af punktafgiftsoplysninger.

Desuden vil der blive gennemført et kontrolsystem, der giver medlemsstaternes administrationer mulighed for at udveksle oplysninger om varebevægelser. Systemet kan anvendes:

- til lagring af alle former for oplysninger vedrørende varebevægelser med henblik på kontrol af disse

- som varslingssystem

- til realtidskontroller, herunder under transporten

- til gennemførelse af automatiske risikoanalyser, baseret på fællesskabsmæssige og internationale risikoindikatorer

- til informationsudveksling mellem medlemsstaterne.

- Målgruppe:

Tjenestemænd i relevante nationale administrationer i medlemsstaterne og ansøgerlandene, punktafgiftsberørte erhvervsgrene, forbrugerne.

9.2 Begrundelse for foranstaltningen

- Behov for en fællesskabsmæssig budgetallokation, navnlig under hensyntagen til nærhedsprincippet

Et bidrag fra fællesskabsbudgettet er nødvendigt, da det ikke vil være muligt for medlemsstaterne alene at etablere et sådant edb-system, der fuldstændigt homogent og harmoniseret skal fungere samtidig i alle medlemsstater. For at denne afgørende betingelse kan opfyldes, må Fællesskabet påtage sig at finansiere de udgifter, der vedrører oprettelsen af edb-forbindelser mellem medlemsstaterne indbyrdes.

Systemet kan også få gavn af anvendelsen af CCN/CSI (Common Communication Network), der har til formål mellem medlemsstaternes told- og skattemyndigheder samt mellem medlemsstaterne og Kommissionen at etablere en fælles platform, som giver mulighed for hurtig og billig udveksling af omfattende informationsmængder med den størst mulige sikkerhedsgaranti. Projektet giver mulighed for at reducere omkostningerne og fristerne i forbindelse med opstart af nye systemer, såsom edb-systemet for kontrol med punktafgiftspligtige varers bevægelser. Det skal bemærkes, at CCN/CSI-systemet er finansieret af programmerne Told 2002 og FISCALIS.

- Midler

* beskrivelse af eventuelle lignende foranstaltninger på EF-plan eller nationalt plan

Der gennemføres for øjeblikket en lignende foranstaltning for NCTS [21] (Ekstern fællesskabsforsendelse). Foranstaltningen, der har til formål at edb-registrere overførslen af toldforsendelsesdokumenter mellem Fællesskabets toldsteder, står finansielt for etableringen af forbindelser mellem medlemsstaterne, medens medlemsstaterne selv står for finansieringen af de nationale programmer. Det skal i øvrigt bemærkes, at visse basale værktøjer er fælles for NCTS og edb-systemet til kontrol med punktafgiftspligtige varers bevægelser, idet det gennem en tilpasning, vil være muligt at "genbruge" f.eks. listen over toldsteder, termtesaurussen og kodelisten, således at der kan foretages betydelige besparelser.

[21] New Common Transit System.

* forventede afledte virkninger og multiplikatorvirkninger

Et edb-baseret system på punktafgiftsområdet giver mulighed for at dæmme op for en meget stor del af det bedrageri, der foregår inden for rammerne af det nuværende system, der er baseret på det administrative ledsagedokument i papirform, idet systemet giver mulighed for at eliminere de former for bedrageri, der tager udgangspunkt i falske stempler eller omdirigering af en forsendelse til en anden modtager end den, der er angivet i dokumentet, og som ofte befinder sig i samme medlemsland, som afsenderen.

Desuden forenkler systemet i betydelig grad de formaliteter, der i øjeblikket påhviler erhvervslivet, idet de sikres en hurtig og sikker frigivelse af deres garanti på grundlag af den elektroniske tilbagemelding om varens ankomst til bestemmelsesstedet.

- Vigtigste usikkerhedsmomenter, som vil kunne påvirke de konkrete resultater af foranstaltningen.

Det drejer sig her i første række om de menneskelige og finansielle ressourcer, som medlemsstaterne skal stille til rådighed med henblik på at yde deres bidrag til udviklingen og implementeringen af systemet. Forslaget til Rådets beslutning, som denne finansieringsoversigt er et ledsagedokument til, har imidlertid netop til formål at opnå medlemsstaternes formelle garanti for, at de vil yde deres del af bidraget.

Et andet usikkerhedsmoment vedrører det rent tekniske plan, idet systemet for at kunne give de forventede fordele skal være disponibelt uafbrudt døgnet og året rundt med en meget kort restitutionstid, hvis det går ned, hvis ikke det skal virke hindrende for handlen. Medlemsstaterne bør derfor gøre deres til at dette disponibilitetskrav kan efterleves. Feasibilitets-undersøgelsen fra 1999 fremkom med visse løsninger, der skal gennemføres på nationalt plan.

9.3 Overvågning og evaluering

- Opfølgningsindikatorer

* omfanget af de iværksatte aktiviteter

a) Antallet af kontrakter, der indgås med edb-virksomheder, med henblik på udvikling og implementering af systemet

b) Antallet af møder med medlemsstaterne og ansøgerlandene

c) Antallet af informations- og høringsseminarer bl.a. med europæiske sammenslutninger af berørte erhvervsgrupper

d) Antallet af brochurer, håndbøger og andet materiale, der skal udarbejdes med henblik på at gennemføre informations- og uddannelsesdimensionen i projektet

e) Antallet af oversatte dokumenter

* de fastsatte udviklings- og implementeringsmålsætninger

a) Gruppe-I-aktiviteter: nødvendige forudsætninger

- Udarbejdelse af referencelister

- Ajourføring og indarbejdelse af listen over opførte virksomheder

- Udarbejdelse af forvaltnings- og garantikonsultationsbetingelser

- Udarbejdelse af forvaltnings- og punktafgiftssatsbetingelser

b) Gruppe-II-aktiviteter: det elektroniske ledsagesystem

- systemfunktionsspecifikation: beskrivelse af systemets funktioner hvad angår funktionelle moduler og interfacemoduler

- specifikation af det tekniske system: beskrivelse af systemets funktioner hvad angår tekniske moduler og deres interfacer

- udarbejdelse af acceptable systemmodeller, dvs. beskrivelse af databasekonfigurationerne, de daglige opgaver og de forventede resultater

- udvikling af valideringsværktøjer, dvs. softwareværktøjer, der giver mulighed for validering af alle interfacer, der er resulterer af de tekniske specifikationer

- teknisk godkendelse af systemet, dvs. validering af den funktionelle anvendelse i medlemsstaterne v.h.a. valideringsværktøjer

- funktionel godkendelse af systemet, dvs. validering af resultaterne af den tekniske systemgodkendelse gennem allerede anvendte valideringsmoduler og godkendelsesmodellerne

- vedtagelse af en ny lovtekst med nærmere præcision af enkelthederne i edb-systemet og de meddelelser, der skal udveksles

c) Gruppe-III-aktiviteter: Efterfølgende funktioner

- udarbejdelse af funktionen "kontrol undervejs i forløbet"

- udarbejdelse af en applikation, der giver mulighed for en automatisk evaluering af risiciene

- udarbejdelse af funktionen "varslingsforvaltning"

- udarbejdelse af funktionen "automatisk påmindelse"

- udarbejdelse af funktionen "statistikker"

- udarbejdelse af funktionen "varebevægelseskontrol og gensidig bistand"

- udarbejdelse af funktionen "meddelelser i anvendeligt format",

- bestemmelser og tidsplan for evalueringen.

Edb-registreringsprocessen vil være genstand for konstant opfølgning, både i punktafgiftsudvalget, hvad de juridiske aspekter angår, i edb-underudvalget, hvad de tekniske aspekter angår og i Det Stående Udvalg for Administrativt Samarbejde, hvad de budgetmæssige aspekter angår.

Desuden vil der blive udfærdiget en rapport om opfølgningen på udviklingen og implementeringen af projektet, når gruppe I-aktiviteterne, som beskrevet i bilaget til forslaget til beslutning, der er vedlagt dette finansieringsforslag og i det forudgående afsnit, er afsluttet, dvs. 2 1/2 år efter udviklingsarbejdet er påbegyndt. Så vidt det er muligt skal denne midtvejsrapport indeholde elementer, der giver mulighed for at fastlægge betingelserne for hvordan systemet skal fungere og for evalueringskriterierne.

Endelig skal der fremlægges en endelig evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet, når udviklings- og implementeringsfaserne er afsluttet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forslaget til beslutning, der er vedlagt dette finansieringsforslag. Den endelige rapport skal indeholde en evalueringsmetode for, hvordan systemet fungerer.

10. UDGIFTER TIL ADMINISTRATION (BUDGETTETS DEL A, SEKTION III I DET ALMINDELIGE BUDGET)

10.1 Menneskelige ressourcer

Frigørelsen af de fornødne administrative ressourcer finder sted i forbindelse med Kommissionens årlige ressourceallokering, og omfanget afhænger bl.a. af i hvilket omfang budgetmyndigheden har bevilget supplerende stillinger og midler.

10.2 Indvirkning på antallet af ansatte

a) I arbejdets indledende fase: 2002

>TABELPOSITION>

b) I arbejdets operationelle fase: 2003-2006

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af de påkrævede stillinger i den operationelle fase

Benævnelse // Profil

Projektleder // Kategori A: har ansvaret for at lede holdarbejdet og koordinere organisering, planlægning, de kontrakt- og budgetmæssige aspekter, den tekniske kontrol med programmerne og støttetjenesterne.

Godt kendskab til Kommissionens interne procedurer, navnlig hvad angår udbud, og budget samt specialist i edb-teknologi

Assisterende projektleder // Kategori A, skal kunne træde i projektlederens sted. Samme profil som ovenfor

Punktafgiftsekspert // Kategori A med ansvar for koordinering af alle spørgsmål vedrørende punktafgifter hvad angår gennemførelse og udvikling, navnlig alle juridiske aspekter ved udvikling og implementering. Punktafgiftsekspert

Teknisk ekspert // Kategori B. Deltager i analysen af de forskellige funktioner og bistår de nationale administrationer med gennemførelsen af projektet

Teknisk ekspert // Kategori B. Deltager i arbejdet med definition af interfacer og bistår de nationale administrationer med gennemførelsen af projektet

Teknisk ekspert // Kategori B. Deltager i udviklingen af fælles tekniske produkter

Teknisk ekspert // Kategori B, med ansvar for koordinering med de nationale administrationer

Teknisk ekspert // Kategori B, med ansvar for koordinering med de nationale administrationer

Sekretær // kategori C, med ansvar for tilrettelæggelse af møder med de nationale administrationer og udarbejdelsen af de nødvendige dokumenter

10.3 Den samlede finansielle virkning af de supplerende menneskelige ressourcer

a) i den indledende fase, dvs. 2002

(EUR)

>TABELPOSITION>

Beløbene angiver de samlede udgifter til supplerende stillinger i 2002.

b) i den operationelle fase, dvs. perioden 2003 - 2006

(EUR)

>TABELPOSITION>

Beløbene angiver de samlede udgifter til supplerende stillinger for perioden 2003-2006.

10.4 Stigning i andre driftsudgifter som resultat af foranstaltningen, bl.a. udgifter i forbindelse med udvalgs- og ekspertgruppemøder

(EUR)

>TABELPOSITION>

Beløbene dækker de samlede udgifter i forbindelse med foranstaltningen for perioden 2002-2006.