Forslag til RÅDETS BESLUTNING om vedtagelse af et særprogram for forskning og uddannelse 2002-2006, som gennemføres af Det Fælles Forskningscenter ved hjælp af direkte aktioner for Det Europæiske Atomenergifællesskab

BEGRUNDELSE

På mødet den 23. og 24. marts 2001 opfordrede Det Europæiske Råd i forlængelse af den opbakning, det i Lissabon, Feira og Nice gav projektet for etablering af et europæisk forskningsrum, Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage Kommissionens forslag til forskningsrammeprogram 2002-2006 inden juni 2002.

Dermed opfordrede det navnlig til, at de nye virkemidler, som skal gøre det muligt med det nye rammeprogram at virkeliggøre målsætningen om at etablere et europæisk forskningsrum, udnyttes effektivt inden for rammerne af klart definerede prioriteter.

Kommissionen forelagde sit forslag til rammeprogram den 21. februar 2001 [1]. Siden da har Rådet og Europa-Parlamentet haft lejlighed til indlede gennemgangen og drøftelserne af det. Den 2. og 3. marts havde forskningsministrene på et uformelt møde i Uppsala deres første lejlighed til udveksle synspunkter på forslaget, og Rådets instanser har påbegyndt gennemgangen.

[1] KOM (2001) 94.

Europa-Parlamentet har drøftet forslaget ved tre lejligheder, senest på grundlag af svar fra Kommissionen på et detaljeret spørgeskema.

Når Kommissionen allerede nu forelægger sine forslag til særprogrammer til gennemførelse af rammeprogrammet, er det for at lette de drøftelser, institutionerne har indledt, ved at tilvejebringe det bedst mulige informationsgrundlag.

Af samme grund forelægger Kommissionen også en meddelelse om, hvordan traktatens artikel 169 kan tages i brug. Det er den artikel, der ligger til grund for forslaget om, at EF skal medvirke i programmer, der gennemføres af flere medlemsstater - et forslag, der hænger sammen med den generelle bestræbelse på at etablere netsamarbejde mellem de nationale forskningsprogrammer.

Kommissionen vil desuden i nær fremtid stille forslag om regler for deltagelse og formidling i tilknytning til rammeprogrammet.

De forslag, der forelægges her, kan blandt andet være med til at belyse rammeprogrammets tilrettelæggelse, indhold og gennemførelsesvilkår på følgende punkter:

- særprogrammernes struktur

- de nye virkemidler og deres funktionsmåde

- det videnskabelige og teknologiske indhold

- de særlige aktiviteter på Euratom-området.

Strukturen

Det foreslås, at rammeprogrammet iværksættes gennem fem særprogrammer:

- For EF-rammeprogrammet:

- et særprogram for "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum", som sammenfatter de to aktivitetsblokke i rammeprogrammet "Integration af forskningen" og "Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum"

- et særprogram for "Strukturering af det europæiske forskningsrum"

- et særprogram for FFC's indsats.

- For Euratom-rammeprogrammet:

- et særprogram for alle "indirekte aktioner" på områderne nuklear fission og fusion

- et særprogram for FFC's indsats.

Denne opbygning er direkte afledt af rammeprogrammets struktur og afspejler nøje det politiske projekt, som ligger til grund for det. Den er enkel og letforståelig og giver dermed mulighed for en sammenhængende gennemførelse af indsatsen, hvor der både tages hensyn til helheden i det tilsigtede formål, som er at realisere det europæiske forskningsrum, og til særegenhederne ved de forskellige aktivitetskategorier.

Den grupperer nemlig på den ene side alle aktiviteter vedrørende forskning og forskningssamordning og på den anden side de aktiviteter, der har til formål at strukturere en række nøgleaspekter af forskningsindsatsen på europæisk plan.

I hvert tilfælde kan sammenhængen i gennemførelsen sikres gennem et enkelt programudvalg, der mødes i forskellige sammensætninger, alt efter hvilket område der er på dagsordenen.

Derudover gør den særlige karakter af aktiviteterne i Det Fælles Forskningscenter, at det er berettiget med et særskilt FFC-program for hhv. EF og Euratom.

Oplysningerne i rammeprogramforslagets bilag II sikrer både indholds- og budgetmæssig overensstemmelse med de forskellige traktatbestemte aktioner.

De nye virkemidler

Rammeprogrammet bidrager til realiseringen af det europæiske forskningsrum ved hjælp af en række fastlagte interventionsmåder, herunder de tre nye virkemidler, nemlig ekspertisenet, integrerede projekter og EU-bidrag til nationale programmer, der gennemføres i fællesskab.

De nye virkemidler, som Rådet og Europa-Parlamentet har givet en positiv modtagelse i deres resolutioner og beslutninger om det europæiske forskningsrum, skal opfylde behovet for at ændre EU's støtteformer på forskningsområdet, som er blevet fremhævet i forskellige rapporter om EU's forskningspolitik, herunder femårsevalueringen af rammeprogrammet.

Siden rammeprogramforslaget blev forelagt, er man gået videre med drøftelserne af de nye virkemidler. Kommissionens tjenestegrene, de nationale myndigheder og programmets brugere, dvs. forskningsorganisationer, universiteter og virksomheder, har haft indbyrdes kontakt ved mange lejligheder og ført grundige drøftelser af, hvordan virkemidlerne konkret skal fungere.

Der har. været afholdt to seminarer om emnet den 19. og 20. april 2001 [2].

[2] På følgende internetadresse ligger der arbejdsdokumenter herom: www.http://europa.eu.int/comm/research/

Resultaterne af dette uddybende arbejde og disse drøftelser er udmøntet i grundprincipper og generelle betingelser for, hvordan de nye virkemidler skal fungere. Det redegøres der for i bilag III til særprogramforslagene, der bl.a. vedrører følgende:

- de særlige mål for brugen af hvert virkemiddel

- de pågældende aktiviteters art

- de generelle betingelser for oprettelse af partnerskaber og for deres virksomhed og videre udvikling

- de generelle betingelser for støtte fra Fællesskabet.

Disse principper og betingelser skal sikre, at de nye virkemidler bidrager effektivt til, at det tilsigtede mål nås: en dybtgående integration af forsknings- og innovationsaktiviteterne i Europa under betingelser af selvstændighed under vetførelsen og fleksibilitet, der kendetegner de støtteformer, som foreslås med det nye rammeprogram.

Sideløbende med ibrugtagningen af de nye virkemidler vil der blive truffet foranstaltninger, der skal gøre det muligt at udnytte hele forsknings- og innovationspotentialet i Europa, bl.a. ved at tilskynde små og mellemstore virksomheder til at deltage i aktiviteterne.

Disse bemærkninger gælder først og fremmest for ekspertisenet og integrerede projekter. EU deltagelse i nationale programmer, der gennemføres i fællesskab i overensstemmelse med traktatens artikel 169, er af en anden art, så de må behandles for sig. Formålet med den meddelelse, som Kommissionen forelægger om dette emne sideløbende med særprogramforslagene, er at begynde på den nødvendige politiske debat om dette middel til gennemførelse af rammeprogrammet.

Det videnskabelige og teknologiske indhold

I Stockholm lagde Det Europæiske Råd vægt på, at det nye rammeprogram - foruden tilrettelæggelsen med henblik på strukturering og integration af indsatsen - også skulle præges af samling af midlerne om et begrænset antal veldefinerede hovedområder.

Denne koncentration af midlerne afspejles i særprogrammerne, som konkretiserer, uddyber og præciserer rammeprogramforslagets pejlemærker med hensyn til mål og indsatsområder, og - inden for disse - særlige temaer, der skal komme i betragtning.

Hvilke snævrere afgrænsede emner der skal gøres til genstand for aktiviteter, vil blive bestemt under udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne og under fastlæggelsen af aktivitetsprogrammerne for ekspertisenettene og de integrerede projekter.

Der er foretaget en forhåndsevaluering af, hvilke mål, hvilket indhold og hvilke gennemførelsesvilkår der skal fastlægges for aktiviteterne under særprogrammerne. I denne forbindelse er der gjort en særlig indsats for, i overensstemmelse med det i rammeprogramforslaget anførte, at opstille verificérbare og målbare resultatkrav, hvor det er muligt og ønskeligt,.

Ud over de udvalgte prioritetstemaer omfatter særprogrammet om integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum flere aktivitetskategorier, der er nye eller gennemføres under nye former.

Det drejer sig om følgende:

- Foranstaltninger under overskriften "foregribelse af EU's behov inden for videnskab og teknologi", som har til formål at opfylde dels EU-politikkens behov for frontforskning dels nye, uforudsete behov.

Sådanne foranstaltninger vil blive gennemført på grundlag af en flerårig aktivitetsprogrammering, som delvis vil bygge på en årlig runde med evaluering og udvælgelse af forskningstemaer.

- Støtte til etablering af netsamarbejde mellem nationale forskningsprogrammer og til samordning af forsknings- og innovationsaktiviteter og politikker. Hertil vil der blive anvendt lette og smidige mekanismer.

Det internationale samarbejde er en vigtig dimension af rammeprogrammet. På dette område vil der blive gennemført aktiviteter under forskellige former: I særprogrammet om integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum vil der dels blive tale om at åbne ekspertisenettene og de integrerede projekter for forskere og forskningsenheder fra tredjelande, dels om visse specifikke aktiviteter. I programmet om strukturering af det europæiske forskningsrum vil der blive ydet støtte til europæiske forskeres og tredjelandsforskeres internationale mobilitet.

Styrkelsen af grundlaget for det europæiske forskningsrum vil blive udmøntet i støtte til samarbejde med og mellem europæiske organisationer for videnskabeligt og teknisk samarbejde. Disse organisationer får i øvrigt fuld adgang til alle aktiviteter under programmerne.

I beskrivelsen af indholdet af programmet for strukturering af det europæiske forskningsrum præciseres det, hvilke betingelser der gælder for gennemførelsen, og hvilke temaer der kan tages op med strukturerende effekt, herunder styrkelse af netsamarbejde mellem interessenter på innovationsområdet, de forskellige nye former for mobilitetsstøtte, "integrerede initiativer" på infrastrukturområdet samt temaer og indsatsformer på det område, der er blevet kaldt 'forholdet mellem videnskab og samfund'.

Under gennemførelsen af særprogrammerne vil der blive tage fuldt hensyn til de forskellige aspekter af den regionale dimension ved europæisk forskning og til regionernes anerkendte rolle i innovationsprocessen.

Euratom-aktiviteter

Aktiviteterne under Euratom er af en speciel art og har et særligt retsgrundlag. Oven i købet fremstår det europæiske forskningsrum påen særlig måde på det nukleare område.

Inden for nuklear fission forekommer det europæiske forskningsrum lettere at realisere end på andre områder inden for forskning og teknologi, fordi forsker- og industriverdenen her simpelthen er mindre, og fordi der allerede findes samarbejdsrelationer.

Inden for kontrolleret termonuklear fusion er det europæiske forskningsrum allerede i vid udstrækning en realitet i kraft af et integreret europæisk forskningsprogram for magnetisk indesluttet fusion.

Særprogramforslaget vedrørende indirekte aktioner inden for nuklear forskning indeholder en omfattende uddybning og præcisering af den tilsvarende del af rammeprogrammet for Euratom.

På fissionsforskningens område fastlægger rammeprogramforslaget et forskningstema: behandling og opbevaring af nukleart affald. Aktiviteterne på dette område kan gennemføres ved hjælp af de to nye virkemidler for de udvalgte forskningstemaer i programmet for integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum under rammeprogrammet for EF, nemlig ekspertisenettene og de integrerede projekter.

Resten af aktiviteterne inden for nuklear fission vedrører andre aspekter af nuklear sikkerhed: strålingsbeskyttelse, undersøgelse af nye principper og uddannelse på det nukleare område. Disse aktiviteter kan iværksættes i form af projekter af begrænset størrelse og ved etablering af netsamarbejde mellem nationale aktiviteter med mulighed for at udnytte de nye virkemidler, hvis der er brug for det.

På området termonuklear fusion uddyber og præciserer særprogramforslaget, bl.a. med udgangspunkt i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene [3], de retningslinjer, der er indeholdt i forslaget til Euratom-rammeprogram, i forlængelse af resultaterne af ministermødet den 19. januar 2001.

[3] SEK (2001) 385

Det præciserer de foreslåede prioriteringer for aktiviteter, der skal gennemføres i perioden 2002-2006 i overensstemmelse med "reaktor-orienteringen" af Fællesskabets aktiviteter på dette område, som man har anset det for ønskeligt at fastholde: medvirken i Next Step og udnyttelse af JET-anlægget.

En konkretisering af denne retningslinje forudsætter, at der træffes en række valg. For at øge virkningen af Fællesskabets indsats på dette område og i overensstemmelse med idéen om et europæisk forskningsrum foreslås det, at midlerne koncentreres om multilaterale satsninger, der samler aktørerne i europæisk forskning om fælles projekter som f.eks. JET i dag og for fremtiden ITER, hvis det besluttes at bygge denne nye maskine.

Samordning af helheden på europæisk plan - som har vist sin nytte - vil blive fastholdt, men medlemsstaterne overtager en større del end i dag af de aktiviteter, der er mindre reaktororienterede og Next Step-tilknyttede.

Perioden 2002-2006 bliver nok præget af overgangen til et program, der er domineret af forpligtelserne over for Next Step-projektet. Af de 700 mio. EUR, som foreslås bevilget til hele fusionsforskningen, er 200 mio. EUR afsat til deltagelse i opførelsen af ITER, som kan forventes påbegyndt i anden halvdel af rammeprogramperioden, dvs. 2005-2006, og som kræver særskilt vedtagelse.

De fleste af Fællesskabets forskningsaktiviteter på fusionsområdet i 2002-2006 skal således sikre overgangen mellem det nuværende arbejde i de associerede laboratorier, og hvad der bør blive til et ledsageprogram inden for fusionsfysik og -teknologi, når ITER-projektet er nået op i 'marchhastighed' efter år 2006 - hvis det vedtages at tage fat på opførelsen.

En effektiv gennemførelse

Rammeprogrammet 2002-2006, hvis hovedformål er at bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum, hviler på tre grundprincipper: det skal koncentreres om et antal udvalgte forskningstemaer, det skal virke strukturerende i kraft af en stærk forbindelse til den nationale indsats, og det skal forenkle og lette gennemførelsen.

Det er flere gange blevet understreget, at en sådan forbedring af rammeprogrammets og særprogrammernes gennemførelsesvilkår er nødvendig, blandt andet af Rådet, Europa-Parlamentet, evalueringspanelet ved rammeprogrammets femårsevaluering og Revisionsretten.

Bedre gennemførelsesvilkår vil i alt væsentligt blive opnået i kraft af de nye støtteformer og virkemidler, hvis formål er at føre frem mod de to mål om koncentration af indsatsen og styrkelse af forbindelserne mellem arbejdet på forskellige niveauer.

Ekspertisenettene og de integrerede projekter er tilrettelagt med disse mål for øje; de fungerer mere decentralt og giver dermed deltagerne mulighed for at bevare en høj grad af handlefrihed og den nødvendige fleksibilitet i gennemførelsen. Specielt er partnerskaberne tænkt som grupperinger, der kan udvikle sig gennem hele gennemførelsesperioden, ved at nye deltagere tilslutter sig, og andre trækker sig ud.

Grundprincipperne for de nye virkemidler er beskrevet i bilag III til de enkelte særprogramforslag. Nærmere anvendelsesbestemmelser for dem vil blive fastlagt i reglerne for deltagelse og formidling under hensyntagen til kravet om, at Fællesskabets finansielle interesser skal beskyttes.

Andre aspekter af forvaltningen af programaktiviteter "eksternaliseres" i øvrigt. Det gælder for eksempel visse aspekter af forvaltningen af forskningsaktiviteter for små og mellemstore virksomheder og mobilitetsfremmende aktiviteter.

En uomgængelig debat

Når Kommissionen forelægger et forslag til nyt rammeprogram for EU, giver det altid anledning til en bred og intens debat.

Denne debat, som i vidt omfang allerede er begyndt, bør ikke som så ofte før begrænses til drøftelser af prioriteringer og hovedområder, for:

- rammeprogrammet 2002-2006 er først og fremmest karakteriseret ved indførelsen af nye interventionsmåder, der kan få store positive virkninger for det europæiske forskningsmiljø, og som bør tages i anvendelse under de bedst mulige vilkår

og dets gennemførelse kræver derfor, at de ansvarlige for europæisk forskning på et højt beslutningsniveau i de nationale forskningsorganisationer, universiteterne og erhvervslivet inddrages mere, og at deltagerne udviser mere initiativ og påtager sig et større ansvar.

2001/0126 (CNS)

Forslag til RÅDETS BESLUTNING om vedtagelse af et særprogram for forskning og uddannelse 2002-2006, som gennemføres af Det Fælles Forskningscenter ved hjælp af direkte aktioner for Det Europæiske Atomenergifællesskab

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [4]

[4] EFT

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [5]

[5] EFT

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [6], og

[6] EFT

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved afgørelse nr. .../../Euratom [7] vedtog Rådet Det Europæiske Atomfællesskabs flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse 2002-2006 som bidrag til realiseringen af Det Europæiske Forskningsrum (i det følgende benævnt "rammeprogrammet"), som skal gennemføres ved hjælp af forsknings- og uddannelsesprogrammer, der udarbejdes i henhold til traktatens artikel 7, og hvori angives de nærmere bestemmelser for deres gennemførelse, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige.

[7] EFT

(2) De regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse og for formidling af forskningsresultater for rammeprogrammet, som Rådet vedtog i afgørelse nr. .../../Euratom [8] bør gælde for dette program.

[8] EFT

(3) Ved gennemførelsen af dette program bør der lægges vægt på at fremme forskernes mobilitet og uddannelse samt innovationen i Fællesskabet.

(4) Med henblik på gennemførelsen af rammeprogrammet kan det være hensigtsmæssigt at deltage i internationale samarbejdsaktiviteter, særlig på grundlag af traktatens kapitel X, med tredjelande og internationale organisationer. Der bør vises tiltrædelseslande særlig opmærksomhed.

(5) Ved gennemførelsen af forskningsaktiviteter under dette program bør grundlæggende etiske principper overholdes, især sådanne som er anført i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(6) Som opfølgning til Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab" [9] og Rådets resolutioner [10] og Europa-Parlamentets beslutninger [11] om dette emne er der ved at blive gennemført en handlingsplan for at styrke og udvide kvinders placering og rolle inden for videnskab og forskning.

[9] KOM(1999)76.

[10] Resolution af 20. maj 1999, EFT C 201 af 16.7.1999.

[11] Beslutning af 3. februar 2000, EP 284.656.

(7) Programmet bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, så der tages hensyn til relevante behov hos FFC's brugere og Fællesskabets politikker samt til målsætningen om at beskytte fællesskabernes finansielle interesser. Forskningsindsatsen under dette program bør i givet fald tilpasses til disse behov og til den videnskabelige og teknologiske udvikling.

(8) FFC bør gennemføre forsknings- og uddannelsestiltag, som udføres ved hjælp af direkte aktioner, særlig de opgaver, som i henhold til traktaten er pålagt Kommissionen. Kommissionen bør iværksætte de opgaver, der påhviler den inden for nuklear fission og udnytte FFC's tekniske ekspertise.

(9) FFC bør aktivt gennemføre aktiviteter inden for innovation og teknologioverførsel.

(10) I forbindelse med gennemførelsen af programmet hører Kommissionen FFC's styrelsessråd i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom [12] af 10. april 1996 om reorganiseringen af FFC.

[12] EFT L 107 af 30.4.1996, s. 12.

(11) Kommissionen bør i rette tid sørge for, at der foretages en uafhængig vurdering af de tiltag, der gennemføres på de områder, som programmet dækker.

(12) Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg er blevet hørt vedrørende særprogrammets videnskabelige og teknologiske indhold.

(13) Styrelsesrådet for FFC er blevet hørt vedrørende særprogrammets videnskabelige og teknologiske indhold -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. I overensstemmelse med afgørelse [...] om rammeprogrammet 2002-2006 (i det følgende benævnt "rammeprogrammet") vedtages der et særprogram, der omhandler direkte aktioner vedrørende forskning og uddannelse, som skal gennemføres af Det Fælles Forskningscenter (i det følgende benævnt "særprogrammet") for perioden fra [.....] til 31. december 2006.

2. Særprogrammets videnskabelige og teknologiske mål og prioriteringer er anført i bilag I.

Artikel 2

I overensstemmelse med bilag II til [afgørelse [.../...]/rammeprogrammet] skønnes det beløb, der er nødvendigt til gennemførelse af særprogrammet, at være på EUR 330 millioner. I bilag II til denne beslutning er der anført en vejledende fordeling af beløbet.

Artikel 3

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af særprogrammet.

2. De særlige bestemmelser for særprogrammets gennemførelse er fastsat i bilag III.

Artikel 4

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet, som skal stå til rådighed for alle berørte parter, og som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af mål og prioriteringer, tidsplan for gennemførelsen og gennemførelsesordninger.

2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskningstiltag, som medlemsstaterne, associerede stater, europæiske og internationale organisationer gennemfører. Det ajourføres om nødvendigt.

Artikel 5

1. Med henblik på gennemførelsen af særprogrammet indhenter Kommissionen udtalelse fra FFC's Styrelsesråd i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom.

2. Kommissionen giver regelmæssigt styrelsesrådet meddelelse om, hvor langt gennemførelsen af særprogrammet er nået.

Artikel 6

1. I overensstemmelse med artikel 4 i rammeprogrammet offentliggør Kommissionen med jævne mellemrum en rapport om, hvor langt gennemførelsen af særprogrammet er nået.

2. Kommissionen sørger for, at der som omhandlet i artikel 5 i rammeprogrammet foretages en uafhængig vurdering af de aktiviteter, der er gennemført på de områder, som særprogrammet omfatter.

Artikel 7

På grundlag af kriteriet om gensidig fordel kan Kommissionen anmode FFC om at gennemføre projekter med juridiske enheder i tredjelande, når dette effektivt bidrager til gennemførelsen af direkte aktioner.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅLSÆTNINGER OG OVERSIGT OVER AKTIVITETERNE

1. Indledning

Det Fælles Forskningscenter har til opgave at yde kundeorienteret videnskabelig og teknisk bistand til udformning, udvikling og gennemførelse af samt tilsyn med Den Europæiske Unions politikker. Centret varetager medlemsstaternes fælles interesse og er samtidig uafhængigt af særlige interesser såvel på privat som på nationalt plan.

FFC's bidrag til rammeprogrammet 2002-2006 omfatter anbefalinger på grundlag af nyere FFC-evalueringer [13] og bestemmelser, som er nødvendige på grund af reformen af Kommissionen. Det omfatter bl.a.

[13] Davignon-rapporten (2000), den femårlige evalueringsrunde (2000), den videnskabelige evaluering i 1999, prioriteringsevalueringen i 2001.

- stærkere brugerorientering

- netværksaktiviteter for at oprette et bredt videngrundlag og, i forlængelse af tanken med Det Europæiske Forskningsrum (ERA), tættere samarbejde mellem medlemsstaternes laboratorier, industri og myndigheder som led i den videnskabelige og tekniske bistand til EU-politikkerne.

- fokusering af aktiviteter på udvalgte temaer, f.eks. uddannelse af forskere med henblik på at videreføre ekspertisen i EU og de associerede medlemsstater på nuklearområdet.

Samordning med de indirekte aktioner i Euratom-særprogrammet vil blive sikret

Den stemmer overens med klart angivne behov og krav, især fra Kommissionens tjenestegrene, som indkredses og ajourføres ved systematisk og jævnlig kontakt [14].

[14] Årlige workshops for brugere, gruppen af kundegeneraldirektorater i forskellige tjenestegrene, bilaterale aftaler osv.

Inden for FCC's kompetenceområde tilstræber centret med sit bidrag at etablere synergieffekt med de øvrige særprogrammers relevante temaprioriteter, først og fremmest via deltagelse i den indirekte aktion med henblik på hvor det er hensigtsmæssigt at skabe merværdi i det arbejde, der udføres inden for området (f.eks. ved at sammenligne og validere prøver og metoder eller ved at indarbejde resultaterne i den politiske beslutningsproces).

2. Programindhold

2.1 Begrundelse

FFC's aktiviteter på nuklearområdet har til formål at støtte relaterede EU-politikker og de traktatforpligtelser, som Kommissionen har fået overdraget. Kernekraft står for omkring en tredjedel af EU's elforsyning, og det skal ved stadig årvågenhed sikres, at EU fastholder sit enestående sikkerhedsstade, at ikke-spredningsforanstaltningerne videreføres og at bearbejdning og langtidsbortskaffelse af affald forvaltes på effektiv vis. Udvidelsen af EU, indlemmelsen i sikkerhedskontrol af nyt materiale fra nedrustningen, og teknologiske nyskabelser medfører også nye udfordringer.

FFC målretter sine aktiviteter inden for områder, hvor det er hensigtsmæssigt at Fællesskabet er med, dvs. hvor FFC's fælleseuropæiske identitet medfører en merværdi og hvor centrets deltagelse berettiges af de grænseoverskridende aspekter vedrørende nuklear sikkerhed eller områder, som offentligheden er særlig opmærksom på: sikkerhedskontrol, ikke-spredning, forvaltning af radioaktivt affald, reaktorsikkerhed og overvågning af strålingsniveauer er de vigtigste områder.

Den primære målsætning er en udbygning af samarbejdet via netværk, som kan føre frem til bred enighed om en række af disse spørgsmål på europæisk plan og på verdensplan. Sikkerhedskontrol via Euratom's kontor for sikkerhedskontrol (ESO) og IAEA forudsætter støtte og direkte bistand til F&U. Der vil især blive lagt vægt på samarbejde med fremtidige EU-medlemsstater. Uddannelsesaktiviteter bliver et vigtigt element for FFC, så man kan hjælpe med at skaffe EU en fremtidig generation af forskere med de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige ekspertise inden for nuklearområdet. De vigtigste forskningsområder bliver således som følger:

- forvaltning af radioaktivt affald og sikkerhedskontrol af nukleart materiale

- sikkerhed i eksisterende og innovative reaktorer, overvågning af strålingsniveauer og medicinske anvendelser af nuklearforskning.

2.2. Forvaltning af radioaktivt affald og sikkerhedskontrol af nukleart materiale

Brugt brændsel og behandling og oplagring af højaktivt affald

Med henblik på at imødegå problemer i forbindelse med brugt nukleart brændsel og behandling og forvaltning af radioaktivt affald har FFC til hensigt at udbygge sin indsigt i grundlæggende fysiske, kemiske og materialetekniske videnskabelige data om aktinider og aktinidholdige produkter. FFC vil fortsat levere grundoplysninger på nuklearområdet (f.eks. tværsnit af elementer, adfærd under ekstreme forhold), som er af betydning for undersøgelser angående forvaltning af affald samt for materiale- og lægetekniske anvendelser.

Der skal forskes videre i de grundlæggende processer bag bestrålet brændsels adfærd under midlertidig oplagring eller geologisk langtidsbortskaffelse.

FFC vil fortsat afprøve og vurdere processer, som kan effektivisere separationen af radioaktive toksiske brugte brændselselementer og den efterfølgende oparbejdning af det heraf følgende produkt. Det skal ske sammen med europæiske partnere som led i programmet for transmutation og separation. Sideløbende med denne tilgang til det eksperimentelle og teoretiske område viderefører og udbygger FFC sin deltagelse i netværk, eventuelt med samordningsfunktioner, i den internationale arbejdsgruppe for udformning af brændsel til acceleratordrevne systemer.

Nuklear sikkerhedskontrol

Arbejdet med sikkerhedskontrol er en direkte hjælp til kontrolenhederne (ESO og IAEA) og -personalet, idet der gennemføres relateret grundforskning for at imødegå fremtidige behov, f.eks. løbende forbedring af sikkerhedskontrollen som led i tilpasningen til den politiske kontekst, især hvad angår ændringer i kontrolordningerne, og den tekniske udvikling. Denne aktivitet omfatter udvikling og evaluering af instrumenter til destruktiv og ikke-destruktiv måling, tilrådighedsstillelse af attesterede referencematerialer, indeslutning og overvågning, uddannelse af kontrolpersonale og opgradering og drift af laboratorier på de enkelte lokaliteter. FFC vil fortsat være samlingspunkt for ESARDA-nettet (European Safeguards Research and Development Association).

Styrkelsen af sikkerhedsordningen afhænger i stigende grad af informationsteknologi, når effektiviteten skal øges og nye foranstaltninger gennemføres. FFC viderefører sine tiltag med at udvikle miljøovervågning, satellitovervågning og innovative data- og informationsforvaltningssystemer samt forbedrede kommunikations- og fjernovervågningsteknikker, som giver mulighed for at fjerngennemføre visse sikkerhedskontrolaktiviteter fra hovedsædet. Der skal arbejdes videre med at skabe samdriftsfordele med FFC's arbejde til bekæmpelse af svig.

FFC vil fortsat støtte videreformidlingen af EU's teknologiske videnbase inden for sikkerhedskontrol til ansøgerlandene.

FFC er tæt involveret i de internationale tiltag for at spore ulovlige aktiviteter og bekæmpe illegal handel med nukleart materiale. Mulighederne for nuklear eftersporing skal udbygges yderligere.

Fra nuklear sikkerhedskontrol til ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben

FFC støtter arbejdet på ikke-spredningsområdet ved at tilpasse specialiseret knowhow og metoder vedrørende nuklear sikkerhedskontrol, som også kan støtte kontrolordningerne for atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben.

2.3 Sikkerhed i eksisterende og innovative reaktorer, overvågning af strålingsniveauer og medicinske anvendelser af nuklearforskning

Sikkerhed i eksisterende og innovative reaktorer

Det høje sikkerhedsniveau i EU's anlæg skal videreføres, især i reaktorer, som skal køre videre i yderligere 10-50 år. FFC vil fortsat støtte sikkerhedsmyndighederne og operatørerne af kernekraftværker via netværk om aldrende reaktorer, detektering af skader, løbende inspektion under drift, evaluering af strukturel integritet og opstilling af grundlæggende neutrondata. Ulykkesanalyse og -forvaltning, validering af koder, systemanalyse og udarbejdelse af risikoinformerede metoder ligger traditionelt inden for FFC's kompetenceområder, som er af betydning for EU's harmoniseringsarbejde og for udvidelsesprocessen. Støtten til PHEBUS-programmet videreføres. Der vil blive ydet støtte til indsamling af eksperimentdata og arkivering heraf med henblik på lettilgængelig adgang.

Udvikling af en fælles sikkerhedskultur i de central- og østeuropæiske lande er en andet område, som FFC vil støtte; det omfatter bl.a. driftssikkerhed og opgradering af anlæg, strukturel integritet samt forebyggelse og forvaltning af uheld.

Nukleart brændsels sikkerhed: FFC vil fokusere på mekaniske og kemiske påvirkninger mellem brændsel og indkapsling og brændselsadfærd ved høj udbrændingsgrad. TRANSURANUS-koderne for brændselseffektivitet skal fortsat udvides med nye data og brugeruddannelse, bl.a. af forskere fra østeuropæiske lande.

Sammen med industrien og F&U-institutionerne vil FFC medvirke til analyse og evaluering af forskellige sikkerhedselementer i nye energiproduktionssystemer, som i dag udforskes i flere lande.

Overvågning af strålingsniveauer

Forskning i hvordan man kan beskytte borgerne og miljøet mod virkningerne af ioniserende bestråling forudsætter dosimetrimetoder, som man kan stole på. FFC's mangeårige ekspertise i strålingsbeskyttelse og centrets referencelaboratorium for radionuklidemetrologi skal danne grundlag for yderligere kundskaber og forskellige nukleare målemetoder.

Aktiviteterne inden for radionuklidemetrologi omfatter nye netværk, som kan yde støtte til nuklear sikkerhed og fødevare-, kemi- og miljøsikkerhed (detektering af spor af radioaktivitet og typebestemmelse). Tiltagene skal koncentreres om referencerammer for radionuklidemetrologi og overvågning af lave strålingsniveauer.

Medicinske anvendelser af nuklearforskning

FFC's nuklearanlæg og ekspertise inden for området har ført til forskellige nuklearteknologier, som er af betydning for medicinske anvendelser. Det gælder bl.a. forskning i produktion af nye isotoper, opstilling af kliniske referencematerialer og støtte til diagnose- og terapiværktøjer. FFC vil styrke samordningen af sådanne aktiviteter i hele Europa via netværk med universiteter, nukleare forskningsfaciliteter, forskningscentre, europæiske lægesammenslutninger og den farmaceutiske industri.

BILAG II

VEJLEDENDE FORDELING AF BELØBET

>TABELPOSITION>

[15] Heraf bevilges muligvis ca. 6% til forundersøgelser og op til 2% til udnyttelse af FFC's egne resultater og teknologiformidling.

[16] Det samlede tal omfatter FFC's bidrag til budgettet, som er en forudsætning for centrets deltagelse i indirekte aktioner.

BILAG III

SÆRLIGE REGLER FOR PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

1. Kommissionen udfører efter høring af FFC's Styrelsesråd de direkte aktioner på grundlag af de videnskabelige målsætninger og det videnskabelige indhold i bilag I. Aktiviteterne i forbindelse med denne aktion udføres af Det Fælles Forskningscenters (FFC's) relevante institutter.

2. Når FFC udfører sine aktiviteter, skal det, når det er muligt og hensigtsmæssigt, deltage i eller oprette netværk med offentlige og private laboratorier i medlemsstaterne eller med europæiske forskningsforetagender til støtte for den politiske beslutningsproces i Europa. Der lægges især vægt på samarbejde med industrien, navnlig de små og mellemstore virksomheder. Forskningsinstitutter i tredjelande kan også deltage i projekter jf. de relevante bestemmelser i artikel 6 og, hvor det er relevant, som led i det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem Fællesskabet og de pågældende tredjelande. Der vil blive lagt særligt vægt på samarbejde mellem forskningslaboratorier og forskningsinstitutter i ansøgerlandene, de central- og østeuropæiske lande og i den tidligere Sovjetunion.

Centret anvender hensigtsmæssige metoder til løbende at fastlægge kundernes og brugernes gældende behov og inddrage dem i aktiviteterne i denne forbindelse.

3. Den viden, som opnås i kraft af projekternes gennemførelse, videreformidles af FFC selv (under hensyn til eventuelle begrænsninger på grund af fortrolighed).

4. Ledsageforanstaltningerne omfatter:

- tilrettelæggelse af besøg af FFC-medarbejdere til nationale laboratorier, industrilaboratorier og universiteter

- foranstaltninger til fremme af unge forskeres mobilitet, navnlig fra ansøgerlandene

- særlige uddannelsestiltag med fokus på Den Europæiske Unions nukleare ekspertise og sikkerhedskultur

- tilrettelæggelse af besøg af gæsteforskere og udstationerede eksperter, navnlig fra ansøgerlandene, på FFC's institutter

- systematisk udveksling af oplysninger, bl.a. ved tilrettelæggelse af videnskabelige seminarer, workshops og kollokvier og ved udgivelse af videnskabelige publikationer

- uafhængig videnskabelig og strategisk evaluering af projekternes og programmernes resultat.

FINANSIERINGSOVERSIGT

Politikområde: FORSKNING

Aktivitet: Direkte aktion

Betegnelse:

Forslag til Rådets beslutning om et særprogram for forskning og uddannelse, der ved hjælp af direkte aktioner skal gennemføres af Det Fælles Forskningscenter for Det Europæiske Atomenergifællesskab (2002 - 2006)

1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse)

B6-111: Personer, der er knyttet til institutionen

B6-121: Midler til gennemførelsen

B6-3: Fælles Forskningscenter - direkte driftsbevillinger - Euratom-rammeprogrammet (2002 - 2006)

2. SAMLEDE TAL

2.1 Samlet rammebevilling (del B): 330 mio. EUR

2.2 Gennemførelsesperiode:

2002 - 2006

2.3 Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. pkt. 6.1.1)

Mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. pkt. 6.1.2)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. pkt. 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4 Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering

( Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag.

( Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale må tages i brug.

2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside [17]:

[17] Nærmere oplysninger fremgår af en særskilt orientering

( Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

ELLER

( Virkninger for budgettet - For indtægtssiden:

>TABELPOSITION>

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

Artikel 7 og 8 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom).

Rådets beslutning .../../Euratom om rammeprogrammet 2002-2006 for Det Europæiske Atomenergifællesskabs indsats inden for forskning og uddannelse med henblik på oprettelsen af Det Europæiske Forskningsrum (EFT L ...).

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1 Behov for EU-foranstaltninger [18]

[18] Nærmere oplysninger fremgår af en særskilt orientering

5.1.1 Målsætninger

FFC har til opgave at yde videnskabelig og teknisk bistand til udformningen, iværksættelsen og overvågningen af EU's politikker. FFC er en af Europa-Kommissionens tjenestegrene og fungerer som sådan som Unionens referencecenter for videnskab og teknologi. FFC er på nært hold af den politiske beslutningsproces og tjener medlemsstaternes interesser, samtidig med at centret er uafhængigt af kommercielle og nationale interesser.

Kernekraft leverer fortsat omkring en tredjedel af Europas elektricitet, og det skal ved stadig årvågenhed sikres, at EU fastholder sit enestående sikkerhedsstade, at ikke-spredningsforanstaltningerne videreføres og at bearbejdning og langtidsbortskaffelse af affald forvaltes på effektiv vis. Blandt de nye udfordringer er en reaktorbestand med støt stigende gennemsnitsalder, en udvidelse af EU med lande med en anderledes sikkerhedskultur samt indlemmelsen i sikkerhedskontrollen af nyt materiale fra nedrustningen.

Den primære målsætning er en udbygning af samarbejdet via netværk, som kan føre frem til bred enighed om en række af disse spørgsmål på europæisk plan og på verdensplan. Sikkerhedskontrol via Euratom's kontor for sikkerhedskontrol (ESO) og IAEA forudsætter støtte og direkte bistand til F&U. Der vil især blive lagt vægt på samarbejde med fremtidige EU-medlemsstater. Uddannelsesaktiviteter bliver et vigtigt element for FFC, så man kan hjælpe med at skaffe EU en fremtidig generation af forskere med de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige ekspertise inden for nuklearområdet.

5.1.2 Tiltag vedrørende evaluering

FFC-programmet revurderes jævnligt via videnskabelige evalueringer og 5-års-evalueringerne. Programmerne fremlægges hvert år for Kommissionens øvrige tjenestegrene. Der er nedsat en brugergruppe af højtplacerede repræsentanter for de generaldirektorater i Kommissionen, som er kunder hos centret, med henblik på at fastlægge og revurdere prioriterede områder i nær sammenhæng med de politiske behov.

Den videnskabelige evaluering af FFC's institutter, som blev indført i 1999, er tilrettelagt for at give FFC's ledelse hurtig rådgivning og feedback om institutternes videnskabelige stade samt en vurdering af deres stærke og svage sider på videnskabsområdet, såvel hvad angår personale og andre ressourcer, med henblik på gennemførelsen af det nye program. Hovedmålsætningen var at sikre, at rammeprogrammet 1998-2002 kunne gennemføres med den fornødne videnskabelige kvalitet. Hovedkonklusionerne af den videnskabelige evaluering slog fast, at FFC's videnskabelige strategier og centrets nye mandat er velfunderede:

"FFC's nuklearafdeling er efter evalueringsgruppens mening yderst vellykket, og centrets enestående netværksmetoder er et eksempel til efterfølgelse på det nærhedsprincip og de lederevner, som man kan forvente af en europæisk forskningsinstitution."

5-års-evalueringen, som var foreskrevet ved lov inden Kommissionen fremlagde forslaget til rammeprogrammet 2002-2006, blev gennemført i 2000. Eftersom de videnskabelige aspekter allerede var blevet behandlet som led i den videnskabelige evaluering, fokuserede 5-års-evalueringen først og fremmest på FFC-aktiviteternes ledelsesmæssige aspekter, FFC-støttens gennemslagskraft på EU-politikkerne, og de opnåede resultater i forbindelse med de vedtagne programmer. De anbefalinger, som evalueringen mundede ud i, var domineret af den gennemgående konstatering, at FFC's nye mandat måtte fastholdes og at gennemførelsen af alle aspekter og konsekvenser heraf skulle sikres:

"FFC's vigtige arbejde på nuklearområdet inden for sikkerhedskontrol, reaktorsikkerhed og sikker og bæredygtig forvaltning af affald må ikke svækkes, når man betænker, at 30% af Den Europæiske Unions energiforsyning kommer fra kernekraft."

I januar 2000 nedsatte forskningskommissær Philippe Busquin et panel af højtplacerede embedsmænd under ledelse af Etienne Davignon, som skulle gennemgå FFC's arbejdsgange og komme med anbefalinger. Davignon-rapporten blev offentliggjort i juli 2000. Panelet godkender FFC's mandat i henhold til 5. rammeprogram og fastslår, at centret tydeligt har en rolle på lang sigt. Rapporten foreslår, at FFC åbnes for de øvrige fællesskabsinstitutioner, og indeholder en række organisatoriske forslag. Det anbefales, at FFC ikke spreder sine tiltag for tyndt, men i højere grad fokuserer sine aktiviteter, fremmer et intenst netværksamarbejde med andre europæiske ekspertisepoler og lægger særlig vægt på aktiviteter på nuklearområdet.

I juli 2000 offentliggjorde Kommissionens reformgruppe, den såkaldte 'Peer Group', som blev nedsat tidligere på året for at skaffe et politisk overblik over institutionens aktiviteter og bringe dem i overensstemmelse med de til rådighed stående menneskelige ressourcer, afslutningsvis en rapport, hvori man peger på en række tiltag.

Som reaktion på de forskellige evalueringer har FFC indledt en strategi for at koncentrere sine aktiviteter på bestemte kernekompetencer, ligesom centret via en 'evaluering af prioriteringen af aktiviteter', hvis resultater blev rundsendt i centret den 2. april 2001, har fastlagt, hvor man eventuelt kunne reducere aktiviteterne i centrets struktur. Der forberedes et samråd på tværs af tjenestegrenene med henblik på en meddelelse til Kommissionen, som herefter skal formidle resultaterne af denne evaluering til de øvrige tjenestegrene i Kommissionen.

5.2 Påtænkte indsatsområder

FFC-programmet indgår i rammeprogrammet, som opfylder de målsætninger, der angives i Euratom-traktatens artikel 7 og 8.

FFC's deltagelse i det indsatsområde, som forslaget omfatter, står mål med centrets kunnen og egenskaber og er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Målgruppen er forsknings- og industrigrupper i Europa og de ansvarlige for Kommissionens forskellige sektorpolitikker, som FFC har til opgave at yde støtte til.

Dette forsknings- og uddannelsesprogram er tilrettelagt omkring to større områder:

(a) Forvaltning af radioaktivt affald og sikkerhedskontrol af nukleart materiale

Brugt brændsel og behandling og oplagring af højaktivt affald

FFC vil med henblik på problemer vedrørende brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fortsætte sit arbejde med typebestemmelse af aktinider og aktinidholdige produkter og fremskaffelse af basisdata på nuklearområdet.

Det prioriteres højt at analysere de grundlæggende processer bag bestrålet brændsels adfærd under direkte langtidsbortskaffelse.

FFC vil fortsat afprøve og evaluere processer til effektiv separation og udbrænding (transmutation) af radioaktive toksiske elementer fra brugt brændsel.

Euratom's og IAEA's sikkerhedskontrol

Sikkerhedskontrollen af nukleart materiale omfatter tjenester, som ydes til kontrolenhederne (ESO og IAEA) og forskning til underbygning heraf.

FFC vil fortsat støtte formidling af teknologi til anvendelse i Euratom's sikkerhedskontrol i ansøgerlandene.

Mulighederne for nuklear eftersporing skal videreudvikles for at spore ulovlige aktiviteter og bekæmpe ulovlig handel med nukleart materiale.

Arbejdet vedrørende ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben vil drage fordel af FFC's erfaring inden for nuklearområdet og andre områder til gavn for EU's grundlæggende sikkerhedspolitiske målsætninger.

(b) Sikkerhed i eksisterende og innovative reaktorer, overvågning af strålingsniveauer og medicinske anvendelser af nuklearforskning

Sikkerhed i eksisterende og innovative reaktorer

Det høje sikkerhedsniveau i EU's eksisterende kernekraftanlæg skal videreføres. FFC vil via solidt etablerede netværk arbejde videre vedrørende brændselssikkerhed, aldrende reaktorer, detektering af skader, løbende inspektion under drift, strukturel integritet og analyse, forvaltning og analyse af uheld (støtte til PHEBUS), validering af koder, systemanalyse og risikoinformerede metoder. Desuden vil FFC støtte etableringen af en fælles sikkerhedskultur i de central- og østeuropæiske lande.

Sammen med industrien og F&U-institutionerne vil FFC medvirke til analyse og evaluering af forskellige sikkerhedselementer i nye energiproduktionssystemer, som i dag udforskes i flere lande.

Overvågning af strålingsniveauer

FFC's mangeårige ekspertise inden for strålingsbeskyttelse og centrets avancerede laboratorium for måling af radioaktivitet skal danne grundlag for metoder til måling og analyse af spor af radioaktivitet, dosimetri og forskellige referencemålinger på nuklearområdet.

Medicinske anvendelser af nuklearforskning

FFC's nuklearanlæg og ekspertise inden for området har ført til forskellige nuklearteknologier, som er af betydning for medicinske anvendelser. Det gælder bl.a. forskning i produktion af nye isotoper, opstilling af kliniske referencematerialer og støtte til nye typer kræftbehandling. FFC vil styrke samordningen af sådanne aktiviteter i hele Europa via netværk med universiteter, forskningscentre, europæiske lægesammenslutninger og den farmaceutiske industri.

5.3 Gennemførelsesmetoder

FFC's direkte aktioner omfatter:

- Institut for Avancerede Materialer (IAM)

- Institut for Transuraner (ITU)

- Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM)

- Institut for Systemteknik, Informatik og Sikkerhed (ISIS)

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1 Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)

(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i tabel 6.2. )

6.1.1 Finansieringsstøtte

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

6.2 Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) [19]

[19] Nærmere oplysninger fremgår af en særskilt orientering

(Når der er flere aktioner, skal der for de konkrete foranstaltninger under hver aktion gives de oplysninger, der er nødvendige for at anslå arbejdets omfang og omkostninger).

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

Om nødvendigt forklares beregningsmetoden

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1 Personalemæssige virkninger

>TABELPOSITION>

I 2002 har FFC et samlet personale på 1.902 stillinger fordelt som følger: 733 A, 595 B, 537 C og 37 D [20]. Personalet administreres som en samlet gruppe: medarbejdere kan tildeles opgaver både inden for nuklearområdet og andre områder. Forholdet mellem medarbejdere med speciale på nuklearområdet og andre medarbejdere varierer i gennemførelsesperioden for rammeprogrammet, men ligger omkring 1:3. Et forholdsvis stort antal korttidsforskerstillinger finansieres også som ikke-vedtægtshjemlet personale (ca. 200). Det kan f.eks. være stipendiater, gæsteforskere og udstationerede nationale eksperter.

[20] Til sammenligning har centret nu (2001) et personale på 2.080 stillinger. Ligesom tidligere udgør disse vedtægtshjemlede stillinger en særskilt personalegruppe, som repræsenterer det højeste antal vedtægtshjemlede medarbejdere, der må ansættes. Antallet af medarbejdere, der i praksis er ansat, afhænger dog af de til rådighed stående finansielle midler (institutionsbevillinger, konkurrencebaserede indtægter og andre mulige indtægtskilder).

7.2 Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

De forskellige ressourcer - personale, materiale, specifikke bevillinger - fordeles, så de ligger inden for rammebeløbet. Bevillingerne til personaleomkostninger er fordelt under hensyntagen til minimumsbehovet for infrastruktur, idet der er truffet beslutning om et mindstebeløb for bevillinger til specifikke omkostninger i forbindelse med gennemførelse af projekter og netværkssamarbejde. Personalebudgettet er reduceret i forhold til 5. rammeprogram 1998-2002 og der skal foretages en betydelig personalereduktion (150 stillinger). Denne reduktion afhænger af lønudviklingen i perioden 2003-2006 og af udviklingen i de fornødne kvalifikationer og fordelingen heraf mellem A/B/C/D-medarbejdere.

7.3 Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

(1) Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.

I. Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)

II. Foranstaltningens varighed

III. Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II) // EUR

EUR

(I skønnet over, hvilke personale- og administrationsressourcer indsatsen kræver, skal tjenestegrenene tage hensyn til, hvad Kommissionen har vedtaget under de orienterende drøftelser eller ved godkendelsen af det foreløbige budgetforslag (FBF). Det skal således vises, at personalebehovet kan dækkes inden for den foreløbige vejledende fordeling af midlerne som fastsat i FBF.

Når aktionerne undtagelsesvis ikke kunne forudses under udarbejdelsen af FBF, skal sagen forelægges for Kommissionen, som skal afgøre om og hvordan (ved ændring af den foreløbige vejledende fordeling, ved en ad hoc-omplacering, ved et tillægs- og ændringsbudget eller ved en ændringsskrivelse til budgetforslaget) den kan godkende, at den foreslåede indsats gennemføres.

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

Hvert år gennemgår Kommissionen, assisteret af passende kvalificerede uvildige eksperter, gennemførelsen af særprogrammet 2002-2006. Kommissionen vurderer f.eks., om målsætningerne, de prioriterede indsatsområder og de finansielle ressourcer fortsat er hensigtsmæssige under de gældende omstændigheder. Hvis det er relevant, fremlægger Kommissionen ændrings- eller tillægsforslag til særprogrammet 2002-2006.

Kommissionen udarbejder en årlig beretning om Det Fælles Forskningscenters aktiviteter. Beretningerne forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Når gennemførelsen af programmet gør det nødvendigt at anvende eksterne kontrahenter eller indebærer, at der ydes finansielle bidrag til tredjeparter, gennemfører Kommissionen, hvor det er relevant, finansrevision, navnlig hvis Kommissionen har grund til at betvivle, at det arbejde, som udføres eller beskrives i aktivitetsrapporterne, er realistisk.

Finansrevisionen gennemføres enten af Fællesskabets egne medarbejdere eller af regnskabseksperter, som er godkendt efter den lovgivning, som gælder for den reviderede part. Fællesskabet vælger selv sådanne eksperter under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter, som den reviderede part måtte gøre Kommissionen opmærksom på.

Kommissionen sikrer sig desuden i forbindelse med forskningsaktiviteterne, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes ved effektive kontrolforanstaltninger og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved indgriben og passende sanktioner med afskrækkende virkning.

Med henblik herpå indføjes reglerne om kontrol, indgriben og sanktioner med henvisning til forordning nr. 2988/95,02185/96, 1073/99 og 1074/99 i samtlige kontrakter, som indgås som led i programgennemførelsen.

Følgende punkter skal f.eks. indgå i kontrakterne:

- særlige kontraktbestemmelser til sikring af Fællesskabets finansielle interesser ved kontrolforanstaltninger i forbindelse med det udførte arbejde

- administrativ kontrol som led i bekæmpelsen af svig jf. forordning nr. 2185/96, 1073/99 og 1074/99

- anvendelse af administrative sanktioner ved enhver forsætlig eller forsømmelig uregelmæssighed i fuldbyrdelsen af kontrakterne jf. rammeforordning nr. 2988/95, herunder også en sortlistesordning

- angivelse af, at eventuelle indtægtsordrer som følge af uregelmæssigheder og svig kan håndhæves i henhold til Euratom-traktatens artikel 164.

Desuden gennemfører de ansvarlige medarbejdere i FFC automatisk et internt revisions- og kontrolprogram af videnskabelige og budgetmæssige aspekter; den interne revision gennemføres af FFC's afdeling for intern revision og inspektioner på stedet gennemføres af samme afdeling og Revisionsretten.