Forslag til Rådets Afgørelse om Det Europæiske Handicapår 2003 /* KOM/2001/0271 endelig udg. - CNS 2001/0116 */
EF-Tidende nr. 240 E af 28/08/2001 s. 0160 - 0164
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Handicapår 2003 (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. HANDICAP - EN UDFORDRING Rundt regnet 38 millioner mennesker, 1 ud af 10 europæere uanset alder, har et handicap. I hele EU støder handicappede på hindringer, ikke blot med hensyn til at finde og beholde et job, men også vanskeligheder med at finde brugbare befordringsmidler, fysisk adgang til bygninger og anlæg eller adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, hvilket er nødvendigt for at få et job. Ydermere har de også vanskeligheder med at få adgang til de teknologier, som kunne hjælpe dem til at blive bedre integreret på arbejdsmarkedet og i samfundet som sådan. Andre hindringer påvirker handicappede europæiske borgeres mulighed for fri bevægelighed i EU og for bosættelse i en anden medlemsstat efter eget valg. Alle disse vanskeligheder hindrer for ofte handicappede i at tage helt og fuldt del i samfundslivet og arbejdslivet. Dette har til følge, at der er mindre sandsynlighed for at finde handicappede europæere, som har et job eller egen virksomhed, end mennesker uden handicap. I henhold til oplysninger fra Den Europæiske Unions Husstandspanel (1996) er sandsynligheden for, at personer uden handicap i aldersgruppen 16-64 har job eller egen virksomhed 66 %. For personer uden alvorligt handicap er sandsynligheden 47 %; for personer med et alvorligt handicap er tallet nede på 25 %. Situationen er særligt vanskelig for handicappede, som er ekstra vanskeligt stillede, fordi de også tilhører andre befolkningsgrupper, der støder på hindringer i vores samfund, f.eks. handicappede ældre, handicappede kvinder eller handicappede tilhørende etniske minoriteter. For at handicappede skal kunne opnå lige muligheder, kræves der en flerstrenget strategi, der bl.a. består i, at forskelsbehandling bekæmpes, at det gøres lettere at føre en uafhængig tilværelse, at der tilstræbes større integrering i samfundet, at mulighederne for uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang uddannelse og beskæftigelse styrkes, og at tilbuddet om omsorg og teknologiske hjælpemidler øges og forbedres. Dette er en stor udfordring, der må tackles gennem en række foranstaltninger på nationalt plan og fællesskabsplan. Desuden er en af de vigtigste hindringer, som handicappede støder på, netop de negative og nedvurderende holdninger, som afspejles i samfundet. Trods markante fremskridt er fordomme om, hvad det vil sige at have et handicap, stadig dybt grundfæstet i uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle traditioner. Af den grund har handicappede da også begrænsede muligheder for uddannelse, deltagelse i samfundslivet, personlighedsudvikling og faglig opkvalificering osv. Der kræves således en stor indsats for at ændre fordomme over for handicappede i samfundet. Ellers vil det potentiale, som de handicappede udgør, gå tabt, og alt det positive, som de kan bidrage til samfundet med, vil ikke blive udnyttet fuldt ud. 2. LIGEVÆRDIGE SAMFUNDSBORGERE I den seneste halve snes år har handicaporganisationer i hele verden arbejdet på at få handicapbegrebet indpasset i en bredere ramme af menneskerettigheder og borgerrettigheder. Handicappolitikken anskues i dag i stadig større grad i et perspektiv, hvor den enkeltes fysiske eller psykiske begrænsninger ikke længere betragtes som det primære problem, men hvor der i højere grad fokuseres på hans eller hendes muligheder for at deltage i samfunds- og arbejdslivet og hvor der fokuseres på respekten for menneskerettighederne. Anerkendelsen af handicappede som ligeværdige samfundsborgere ses nu som regeringernes forpligtelse til at sørge for, at handicappede ikke diskrimineres eller marginaliseres, og denne anerkendelse skal komme til udtryk i en egnet juridisk form bestående i lovgivning mod diskriminering, som kan håndhæves. Kravet om, at alle skal være ligeværdige samfundsborgere, forpligter myndigheder på alle niveauer, herunder også på EU-plan, til at udforme og gennemføre programmer og politikker, der hjælper alle borgere med reelt at deltage i samfundets generelle økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige og sociale udvikling. Denne nye måde at anskue tingene på har vundet tilslutning internationalt og førte i 1993 til vedtagelsen af FN's standardregler om lige muligheder for handicappede. Denne indfaldsvinkel til handicapspørgsmålet blev efterfølgende formelt stadfæstet af Rådet i 1996 som retningsgivende for EU's handicappolitik i Rådets resolution af 20. december 1996 om lige muligheder for handicappede [1]. [1] EFT C 186 af 2.7.1999, s. 3. Menneskerettighedsaspektet i handicappolitikken er efterfølgende blevet styrket i Amsterdam-traktaten. Med den nye traktats artikel 13 som retsgrundlag har EU nu beføjelser til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, religion eller tro, race, alder, seksuel orientering eller handicap. På grundlag af artikel 13 vedtog Rådet den 27. november 2000 en omfattende pakkeløsning mod forskelsbehandling bestående af et direktiv om generelle rammebestemmelser om lige behandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv [2] og en afgørelse om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006) [3]. [2] EFT 303 L af 2.12.2000, s. 16. [3] EFT 303 L af 2.12.2000, s. 23. Direktivet danner de lovgivningsmæssige rammer om jobrettigheder, der kan håndhæves retsligt, herunder bestemmelser om en række centrale spørgsmål, bl.a. beskyttelse mod chikane, mulighed for positiv særbehandling, passende retsmidler og håndhævelsesforanstaltninger. Endnu vigtigere er direktivets bestemmelser om pligten til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger, hvilket indebærer et krav om at arbejdspladsen skal tilpasses for at imødekomme den handicappedes behov. Handlingsprogrammet for bekæmpelse af forskelsbehandling giver mulighed for støtte til praktiske foranstaltninger, som er nødvendige for at nå ud til folk og bidrage til at ændre diskriminatoriske holdninger og adfærd i praksis. Programmet sætter Fællesskabet i stand til at studere diskriminering og effektiviteten af de metoder, der benyttes til at bekæmpe diskriminering, og gennem programmet støttes også samarbejdet mellem regeringer, ikke-statslige organisationer, lokale og regionale myndigheder, forskningsinstitutter og arbejdsmarkedets parter. For at forpligtelsen til at sikre handicappede en tilværelse som ligeværdige samfundsborgere kan opfyldes, er EU også nødt til at inddrage disse mennesker og til at tilgodese hensynet til deres rettigheder og behov i alle de generelle aktiviteter og programmer, som EU gennemfører på de relevante områder. Med dette for øje vedtog Kommissionen den 12. maj 2000 en meddelelse med titlen "På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede" [4], hvori Kommissionen forpligter sig til at udforme og støtte en omfattende og samlet strategi med henblik på at overvinde hindringer af samfundsmæssig, arkitektonisk og designmæssig art, som skaber unødvendige begrænsninger for handicappedes muligheder for at deltage i samfunds- og arbejdslivet og i det økonomiske liv. [4] KOM(2000) 284 endelig. Tilsvarende positive tendenser kan iagttages på medlemsstatsniveau, hvor der allerede er sket fremskridt. Dette afspejles ikke blot i ajourføringen af eksisterende og vedtagelsen af nye love, men udmønter sig primært i, at der indarbejdes nye indfaldsvinkler, foranstaltninger og metoder og også nye rettigheder. 3. FORMÅLET MED DET EUROPÆISKE HANDICAPÅR Til trods for de fremskridt, der er gjort hidtil, er der stadig meget, der kan forbedres. Selv den mest omhyggeligt udformede lovgivning vil være utilstrækkelig, hvis der ikke er tilstrækkelig politisk vilje til at udmønte lovgivningen i langsigtede foranstaltninger, og hvis ikke hele befolkningen bakker op herom. Hvis forpligtelsen til at sikre de handicappede lige muligheder skal opfyldes, kræves der en mere samordnet indsats for at fremme en større forståelse for handicapproblematikken. En holdningsændring indtræffer ikke automatisk eller spontant. Det er en sammensat proces, der kræver samordnede og samlede politikker på alle niveauer i samfundet med henblik på at skabe forståelse for problemet og fjerne samfunds- og miljømæssige barrierer, samtidig med at de handicappede sættes i stand til at deltage i processen. Selv om det grundlæggende ansvar herfor påhviler medlemsstaterne, er det klart, at EU kan bidrage til opfyldelsen af disse målsætninger både som initiativtager og ved at tilvejebringe brugbare rammer for indsatsen. En fælles europæisk satsning har potentiale til både på europæisk og nationalt plan at skabe gennemslag for budskabet om, at handicappede er ligeværdige samfundsborgere, og til at stimulere aktiviteter, som ellers måske ikke ville have fundet sted. Desuden kan Det Europæiske Handicapår danne grundlag for yderligere vedvarende fremskridt gennem information, holdningsbearbejdelse og bane vej for nye lovinitiativer og politikker. Målene for Det Europæiske Handicapår bliver derfor følgende: (1) at skabe forståelse for handicappedes ret til beskyttelse mod forskelsbehandling og til fuldt ud og på lige fod med andre at nyde deres rettigheder som fastlagt bl.a. i bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2) at tilskynde til overvejelser og debat om, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at fremme lige muligheder for handicappede i Europa (3) at fremme udveksling af erfaringer om god praksis og effektive strategier, som er udformet på lokalt, nationalt og europæisk plan (4) at styrke samarbejdet mellem alle aktører (myndigheder på alle niveauer, den private sektor, samfundsgrupper, arbejdsmarkedsparter, forskning, frivillige organisationer, de handicappede og deres familier) (5) at fremhæve de handicappedes positive bidrag til samfundet som helhed, især ved at mangfoldigheden fremstilles som værdifuld, og ved at skabe et positivt miljø med plads for alle, hvor mangfoldighed betragtes som en gevinst (6) at få folk til at indse, at handicappede ikke er en ensartet gruppe, og at handicappede diskrimineres i mange henseender. Aktionerne med henblik på at nå disse mål kan især omfatte: * tilrettelæggelse af møder og arrangementer, herunder konferencer til markering af handicapårets begyndelse og afslutning * informations- og pr-kampagner, i forbindelse med hvilke der fremstilles tekniske og andre hjælpemidler, som handicappede i hele EU har adgang til * samarbejde med medierne * undersøgelser og rapporter * informationstiltag og aktioner til udbredelse af eksempler på god praksis * finansiel støtte til initiativer på tværnationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan, som bidrager til realiseringen af Det Europæiske Handicapårs mål. Aktionerne er beskrevet nærmere i bilaget. Det budget, der specifikt er foreslået for Det Europæiske Handicapår, er begrænset, idet der akkurat er afsat i alt 12 mio. EUR på europæisk plan 2002 - 2003, under forudsætning af at budgetmyndigheden vedtager dette endeligt. Budgettet skal bruges til at stimulere en indsats og et engagement over en bred front og vil blive suppleret med andre initiativer fra Kommissionens og medlemsstaternes side. Skal Det Europæiske Handicapår blive en succes, er det derfor en forudsætning, at aktører på lokalt, regionalt og nationalt plan er villige til og i stand til at bidrage aktivt til at mobilisere enkeltpersoner og organisationer i hele EU. Kommissionen vil i samarbejde med organisationer, der har ekspertise på kommunikationsområdet, finansiere og forvalte en sammenhængende pr-kampagne, hvor man vil gøre brug af alle til rådighed værende medier. Kommissionen vil, uden at dette berører de gældende bestemmelser, arbejde på en struktureret tilrettelæggelse af regelmæssige udvekslinger af synspunkter med de handicappedes organisationer og de repræsentative ikke-statslige organisationer vedrørende gennemførelsen af handicapåret. Ved hjælp af den evaluering, der foretages i 2004, kan man vurdere de faktiske resultater af handicapåret og tage ved lære heraf til brug fremover. Handicapåret vil være i tråd med og i øvrigt supplere andre EU-foranstaltninger, bl.a. programmet til bekæmpelse af forskelsbehandling og andre foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, social udstødelse og til fremme af ligestilling mellem kønnene. Kommissionen vil desuden tilstræbe at lade handicapaspektet indgå som et element i alle relevante arrangementer på europæisk plan, der skal finde sted i løbet af 2003. Desuden vil Kommissionen som led i andre relevante EU-foranstaltninger bestræbe sig på at bidrage til opfyldelsen af handicapårets mål, ikke blot på grundlag af det igangværende arbejde, der allerede er tilrettelagt via disse programmer, men også gennem initiativer, der vedtages specielt med henblik på Det Europæiske Handicapår. Endelig vil Kommissionen også gennemføre handicapåret i nært samarbejde med andre internationale organisationer, bl.a. Europarådet, om de aktiviteter, som de gennemfører. 4. HOLDNINGSÆNDRING GENNEM EN INDSATS BASERET PÅ PARTNERSKAB For at Det Europæiske Handicapår kan være effektivt og give vedvarende og mærkbare resultater, bør alle berørte parter som udgangspunkt gå ind for aktivt at bakke op om handicapåret. Det, EU kan, er at tilrettelægge rammerne for en indsats, der kan fremme lydhørheden over for handicappedes rettigheder, mens de konkrete fremskridt skal gøres ved at medlemsstaterne engagerer sig stærkt på nationalt plan. Der er i medlemsstaterne talrige eksempler på bedste praksis af nyere dato, som man kan følge eller bygge videre på og på den måde bidrage til handicapåret, idet man samtidig sørger for, at alle berørte aktører, navnlig handicaporganisationerne, tager del i bl.a.: * Oprettelsen af en taskforce, som omfatter repræsentanter for regeringerne, for handicaporganisationerne og for andre vigtige udsnit af civilsamfundet. * Sammenkaldelse af et bredt rekrutteret nationalt forum, der skal fremme bevidstgørelse, mobilisere og skaffe input og langsigtet engagement i forbindelse med handicapåret. Forummet kan f.eks. gennemgå de handicappedes situation på nationalt plan, formulere en langsigtet politik og vedtage strategiske mål. Deltagerne kan eksempelvis være repræsentanter for udvalgte ministerier, det nationale koordineringsorgan, handicaporganisationer, fagfolk, borgergrupper, særlige befolkningsgrupper og familier. Lovgivere, erhvervsfolk og repræsentanter for EU's agenturer eller organer kan eventuelt inddrages i arbejdet. * Formulering eller ajourføring af en langsigtet politik i tråd med principperne om ligeværdighed som samfundsborgere, som kan være udgangspunkt for overordnede målsætninger og væsentlige principper og udgøre handicapårets referenceramme på nationalt plan. * Opbygning af et omfattende vidensgrundlag: samarbejde med myndigheder, forskningsinstitutioner og de handicappede selv om opstilling af en forskningsplan med det formål at sikre tilgængelige data og et nøjagtigt billede af de handicappedes leve- og arbejdsvilkår. * Styrkelse af handicaporganisationerne, særligt deres ressourcegrundlag, organisatoriske kapacitet og deltagelse i beslutningsprocessen. * Etablering af brede partnerskaber med deltagelse af ikke-traditionelle partnere som f.eks. undervisningssektoren, medierne, erhvervslivet, religiøse og andre foreninger, organisationer inden for sport og fritid. * Decentraliseret gennemførelse af aktiviteterne for at sikre, at aktionerne er relevante, og for at opbygge vedvarende lokal kapacitet. Ansøgerlandene og EFTA/EØS-landene bør opfordres til at overveje ligeledes at forpligte sig til aktivt at bakke op om handicapåret. 5. KONKLUSION Det har i årenes løb ligget EU stærkt på sinde at styrke de handicappedes rettigheder. Til trods for de fremskridt, der er gjort hidtil, er der stadig behov for en betydelig indsats for at ændre de grundlæggende holdninger over for handicappede. Arbejdet med at informere og bevidstgøre alle samfundsborgere må intensiveres for at skabe større forståelse for de handicappedes rettigheder. Ud over et omfattende regelværk er det nødvendigt at bevidstgøre offentligheden med henblik på at styrke de lovgivningsmæssige foranstaltninger og øge forståelsen for og anerkendelsen af de handicappedes behov og rettigheder i samfundet. Det Europæiske Handicapår kan komme til at virke som katalysator for samfundsmæssige ændringer og på den måde udløse en sneboldeffekt og få afgørende betydning som igangsætter af processer, som kan fortsætte, også efter at handicapåret formelt er slut. Hvis det skal lykkes at få de handicappede integreret som ligeværdige samfundsborgere, er det nødvendigt, at alle europæere engagerer sig, og at samtlige partnere - myndigheder på alle niveauer, erhvervslivet, fagbevægelsen, frivillige organisationer, de handicappede og deres familier - bakker op og samarbejder herom. Myndigheder på alle niveauer kan hjælpe ved at udvise lederskab, bistå med ekspertise og ressourcer, men hvis det skal lykkes os at skabe muligheder og fjerne hindringerne for alle europæere, må hver enkelt engagere sig. 2001/0116(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Handicapår 2003 (EØS-relevant tekst) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 13, under henvisning til forslag fra Kommissionen [5], [5] EFT under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [6], [6] EFT under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [7], [7] EFT under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [8], og [8] EFT ud fra følgende betragtninger: (1) Blandt Det Europæiske Fællesskabs mål er et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau samt højnelse af levestandarden og livskvaliteten i medlemsstaterne. (2) I fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder erkendes det, at der er behov for relevante foranstaltninger til social og økonomisk integration af mennesker med handicap. (3) I resolution vedtaget af Rådet og af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 20. december 1996, om lige muligheder for mennesker med handicap [9] og i Rådets resolution af 17. juni 1999 om lige beskæftigelsesmuligheder for mennesker med handicap [10] bekræftes handicappedes ret til lige adgang til sociale og økonomiske muligheder som en grundlæggende menneskeret. [9] EFT C 12 af 13.1.1997. [10] EFT C 186 af 2.7.1999, s. 3. (4) I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 opfordres medlemsstaterne til i højere grad at tage social udstødelse i betragtning i deres politikker for beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhed og boliger og til at fastlægge prioriterede foranstaltninger over for særlige målgrupper, f.eks. handicappede. (5) I den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000, hedder det, at Den Europæiske Union skal udvikle alle foranstaltninger til sikring af en bedre integration af handicappede på alle områder af samfundslivet, ikke mindst i forbindelse med Det Europæiske Handicapår 2003. (6) Denne beslutning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der især i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er anerkendt som generelle principper i fællesskabslovgivningen. Man søger i denne beslutning især at sikre respekt for handicappedes ret til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres uafhængighed, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet, og at fremme anvendelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling (artikel 26 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [11]). [11] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1. (7) Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har alle kraftigt opfordret til, at Fællesskabet intensiverer sit bidrag til indsatsen i medlemsstaterne for at fremme lige muligheder for mennesker med handicap. (8) De generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, som er fastlagt i Rådets direktiv 2000/78/EF [12], og EF-handlingsprogrammet, som blev iværksat med Rådets afgørelse 2000/750/EF [13] som skal støtte og supplere den indsats, der ydes på EF-plan og i medlemsstaterne med henblik på at ændre praksis og holdninger ved at aktivere de berørte aktører og fremme udveksling af oplysninger og god praksis. [12] EFT L 303 af 2.12.2000. s. 16. [13] EFT L 303 af 2.12.2000. s. 23. (9) Arbejdsmarkedets udelukkelse af handicappede hænger uløseligt sammen med holdningsbarrierer og manglende oplysning om handicap. Det er nødvendigt at forbedre samfundets forståelse for handicappedes rettigheder, behov og potentiale, og alle berørte parter skal sammen gøre en indsats for at udbygge og forbedre informationsstrømmen. (10) Alle berørte parter skal sammen gøre en indsats for at udbygge og forbedre informationsstrømmen. Øget forståelse forudsætter primært en effektiv indsats på medlemsstatsplan. Indsatsen bør suppleres med en samordnet indsats på europæisk plan, og Det Europæiske År vil kunne fungere som en katalysator ved at skabe forståelse og ekstra impulser. (11) Der er behov for nøje sammenhæng med andre EF-foranstaltninger, navnlig i indsatsen for at bekæmpe forskelsbehandling og social udstødelse og for at fremme menneskerettighederne, uddannelse og ligestilling mellem kønnene. (12) Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) giver mulighed for øget samarbejde på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFTA/EØS), på den anden side. Der bør udarbejdes bestemmelser, der giver ansøgerlandene i Central- og Østeuropa mulighed for at deltage i programmet i henhold til de betingelser, der er fastsat i Europaaftalerne, i tillægsprotokollerne til disse aftaler og i de afgørelser, som er truffet af de respektive associeringsråd, for Cypern og Malta gennem finansiering med tillægsbevillinger i henhold til procedurer, der fastlægges sammen med de to lande, samt for Tyrkiet gennem finansiering med tillægsbevillinger i overensstemmelse med procedurer, der fastlægges sammen med Tyrkiet. (13) I overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som defineret i traktatens artikel 5, kan målene for den påtænkte aktion, der tager sigte på at skabe forståelse på EU-plan for handicappedes rettigheder, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, bl.a. på grund af emnets EU-dækkende dimension og behovet for multilaterale partnerskaber, tværnational udveksling af informationer og EU-dækkende formidling af god praksis. Denne afgørelse begrænser sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål. (14) I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen [14], bør gennemførelsesbestemmelserne til nærværende afgørelse vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 3 i nævnte afgørelse - [14] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Proklamering af Det Europæiske Handicapår Året 2003 gøres til Det Europæiske Handicapår. Artikel 2 Mål Målene for Det Europæiske Handicapår er: a) at skabe forståelse for handicappedes ret til beskyttelse mod forskelsbehandling og til fuldt ud og på lige fod med andre at nyde deres rettigheder som fastlagt bl.a. i bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder b) at tilskynde til overvejelser og debat om, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at fremme lige muligheder for handicappede i Europa c) at fremme udveksling af erfaringer om god praksis og effektive strategier, som er udformet på lokalt, nationalt og europæisk plan d) at styrke samarbejdet mellem alle aktører (myndigheder på alle niveauer, den private sektor, samfundsgrupper, frivillige organisationer, handicappede og deres familier) e) at fremhæve de handicappedes positive bidrag til samfundet som helhed, især ved at mangfoldigheden fremstilles som værdifuld, og ved at skabe et positivt miljø med plads for alle, hvor mangfoldighed betragtes som en gevinst f) at få folk til at indse, at handicappede ikke er en ensartet gruppe, og at handicappede diskrimineres i mange henseender. Artikel 3 Aktionernes indhold 1. Aktionerne med henblik på at nå de i artikel 2 opstillede mål omfatter især udformning af eller støtte til følgende: a) Møder og arrangementer b) Oplysnings- og pr-kampagner, der bl.a. omfatter udarbejdelse af hjælpemidler og støttemateriale, som handicappede har adgang til, og som kan anvendes overalt i Fællesskabet c) Samarbejde med radio/tv- og medieorganisationer d) Undersøgelser og rapporter på fællesskabsplan. 2. Aktionerne i stk. 1 er beskrevet nærmere i bilaget. Artikel 4 Gennemførelse på fællesskabsplan Kommissionen sørger for iværksættelsen af de EF-foranstaltninger, der er omfattet af denne afgørelse, i overensstemmelse med bilaget. Kommissionen udveksler regelmæssigt synspunkter med handicaprepræsentanter på EF-plan om udformningen, gennemførelsen og opfølgningen af Det Europæiske Handicapår. I det øjemed stiller Kommissionen de relevante oplysninger til rådighed for disse repræsentanter. Kommissionen underretter det udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 6, stk. 1, om de pågældende parters synspunkter. Artikel 5 Samarbejde og gennemførelse på nationalt plan 1. Hver medlemsstat har ansvaret for koordineringen og gennemførelsen på nationalt plan af de aktioner, der er omhandlet i denne afgørelse, bl.a. ved projektudvælgelsen beskrevet i bilagets del B. Med henblik herpå opretter eller udpeger hver medlemsstat et nationalt koordineringsorgan eller et tilsvarende administrativt organ, som står for organiseringen af medlemsstatens deltagelse i Det Europæiske Handicapår. Organet sikrer, at det er repræsentativt i forhold til handicaporganisationer og andre relevante aktører. 2. Efter proceduren i artikel 6, stk. 2, fastsætter Kommissionen, hvilke globaltilskud der skal tildeles medlemsstaterne som støtte til aktioner på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Globaltilskuddene tildeles kun offentligretlige organer eller organer, der udfører offentlige tjenesteydelser, som medlemsstaterne står inde for. 3. Proceduren for anvendelsen af globaltilskud aftales ved en overenskomst mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat. Proceduren skal navnlig fastlægge nærmere retningslinjer for følgende i overensstemmelse med finansforordningen for Den Europæiske Unions almindelige budget: a) de foranstaltninger, der skal gennemføres b) kriterierne for udvælgelse af støttemodtagere c) støttevilkår og -satser d) ordningerne for overvågning, evaluering og finansiel kontrol af globaltilskuddet. Artikel 6 Udvalg 1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes den rådgivningsprocedure, der er fastlagt i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7. Artikel 7 Finansielle ordninger 1. Aktioner af EU-dækkende karakter, jf. bilagets del A, kan støttes med op til 80 % eller give anledning til indkøbskontrakter, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget. 2. Aktioner af lokal, regional, national, eller tværnational karakter, jf. bilagets del B, kan samfinansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget med op til 50 % af de samlede omkostninger. Artikel 8 Ansøgnings- og udvælgelsesprocedure 1. Kommissionen træffer afgørelse om finansiering og samfinansiering af de aktioner, der er omhandlet i artikel 7, i overensstemmelse med proceduren i artikel 6, stk. 2. Kommissionen sørger for en ligelig fordeling mellem de forskellige aktivitetsområder. 2. Ansøgninger om økonomisk støtte til foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 2, indgives til medlemsstaterne. På basis af udtalelsen fra de nationale koordineringsorganer udvælger medlemsstaterne støttemodtagerne og fordeler den økonomiske støtte blandt de udvalgte ansøgere i overensstemmelse med de procedurer, der fastsættes i henhold til artikel 5, stk. 3. Artikel 9 Sammenhæng og komplementaritet Kommissionen sørger i samarbejde med medlemsstaterne for sammenhængen mellem de aktioner, der er omfattet af denne afgørelse, og andre fællesskabsaktioner og -initiativer. Den sikrer endvidere størst mulig komplementaritet mellem Det Europæiske Handicapår og andre eksisterende initiativer og ressourcer på EU-plan og nationalt og regionalt plan, som kan bidrage til realiseringen af Det Europæiske Handicapårs mål. Artikel 10 Deltagelse af EFTA/EØS-lande, de associerede lande i Central- og Østeuropa, Cypern, Malta og Tyrkiet EFTA/EØS-landene kan deltage i Det Europæiske Handicapår i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen. Ansøgerlandene i Central- og Østeuropa kan deltage i overensstemmelse med betingelserne i Europaaftalerne, i tillægsprotokollerne til disse aftaler og i de afgørelser, der er truffet af de respektive associeringsråd. Cyperns, Maltas og Tyrkiets deltagelse finansieres på grundlag af supplerende bevillinger, der tilvejebringes efter procedurer, der aftales med de enkelte lande. Article 11 Budget Aktioner til forberedelse af starten på Det Europæiske Handicapår kan finansieres fra den 1. januar 2002. Artikel 12 Internationalt samarbejde Kommissionen kan inden for rammerne af Det Europæiske Handicapår samarbejde med relevante internationale organisationer. Artikel 13 Tilsyn og evaluering Kommissionen forelægger senest den 31. december 2004 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de aktioner, der er omhandlet i denne afgørelse. Artikel 14 Ikrafttrædelse Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den får virkning fra dagen for offentliggørelsen. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG 1. Arten af de aktioner, der er omhandlet i artikel 3 (A) Indsats på fællesskabsplan 1. Møder og arrangementer: a) møder på fællesskabsplan b) arrangementer for at øge forståelsen for handicappedes rettigheder, herunder arrangementer for at markere handicapårets indledning og afslutning 2. Oplysnings- og pr-kampagner, der omfatter følgende: a) udformning af et logo og et eller flere slogans for Det Europæiske Handicapår, som skal anvendes i forbindelse med alle aktiviteter med tilknytning til handicapåret b) en oplysningskampagne på fællesskabsplan c) udarbejdelse af hjælpemidler og støttemateriale, som handicappede har adgang til, og som kan anvendes overalt i Fællesskabet d) relevante initiativer fra europæiske handicaporganisationer med henblik på at formidle oplysninger om handicapåret specielt udformet for at imødekomme behov hos særlige handicap og/eller hos handicappede, der er udsat for forskelsbehandling af flere årsager e) afholdelse af konkurrencer på europæisk plan med fokus på resultater og erfaringer i forbindelse med Det Europæiske Handicapårs temaer. 3. Andre aktioner: Samarbejde med radio-tv- og medieorganisationer, der skal være med til at udbrede kendskabet til Det Europæiske Handicapår, at anvende nye redskaber, der giver lettere adgang til disse oplysninger (f.eks. tekstning for hørehæmmede og billedbeskrivelse for synshandicappede) og om muligt til andre programmer, og at forbedre kommunikationen om handicappede Undersøgelser og rapporter på fællesskabsplan, f.eks. en række spørgsmål, der skal give mulighed for at vurdere virkningen af Det Europæiske Handicapår, og som skal indgå i en Eurobarometer-undersøgelse, og n evalueringsrapport om Det Europæiske Handicapårs effektivitet og virkning. 4. Støtten kan antage følgende former: - direkte køb af varer og tjenesteydelser, især inden for kommunikation, via åbne og/eller begrænsede udbud - direkte køb af konsulentbistand via åbne og/eller begrænsede udbud - økonomisk støtte til dækning af udgifter til særlige arrangementer på europæisk plan for at fokusere på handicapåret og øge forståelsen herfor; denne støtte må højst udgøre 80 %. (B) Indsats på nationalt plan Aktioner på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan, som foreslås i forbindelse med Det Europæiske Handicapår, kan alt efter aktionernes art og omstændigheder samfinansieres over Fællesskabets budget med op til 50 % af omkostningerne. Disse aktioner kan bl.a. vedrøre: 1. Arrangementer vedrørende Det Europæiske Handicapårs mål, herunder et åbningsarrangement 2. Information og formidling af eksempler på god praksis ud over de aktioner, der er beskrevet i del 1, A 3. Uddeling af priser og afholdelse af konkurrencer 4. Rundspørger og andre undersøgelser ud over undersøgelserne omtalt under del 1, A. (C) Aktioner, hvortil der ikke ydes finansiel støtte over Fællesskabets budget Fællesskabet vil tilbyde moralsk støtte, herunder en skriftlig tilladelse til at anvende logoet og andet materiale med tilknytning til Det Europæiske Handicapår, til initiativer iværksat af offentlige eller private organisationer, såfremt disse organisationer i tilstrækkelig grad kan påvise over for Kommissionen, at de pågældende initiativer allerede er eller vil blive indledt i 2003, og at de kan forventes at bidrage væsentligt til realiseringen af et eller flere af Det Europæiske Handicapårs mål. FINANSIERINGSOVERSIGT Politikområde: Sociale anliggender og arbejdsmarkedsspørgsmål; integrering af handicappede Aktiviteter: Tilrettelæggelse af Det Europæiske Handicapår Titel: Det Europæiske Handicapår 2003 1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse) Ny budgetpost B5-806 til støtte for aktiviteter, der gennemføres i handicapårets regi. 2. SAMLEDE TAL 2.1 Samlet rammebevilling (del B): 12 mio. EUR som forpligtelsesbevilling (heraf 4 mio. EUR i 2002 og 8 mio. EUR i 2003). 2.2 Gennemførelsesperiode: 1. januar 2002 til 31. december 2003. 2.3 Samlet flerårigt skøn over udgifterne: a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1) Mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. punkt 7.2 og 7.3) >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> 2.4 Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag - |X| Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering - | | Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag - | | Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale må tages i brug. 2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside - Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse) 3. BUDGETSPECIFIKATIONER >TABELPOSITION> 4. RETSGRUNDLAG Artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Rådets afgørelse .../.../EF af ... om Det Europæiske Handicapår 2003. 5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE 5.1 Behov for EU-foranstaltninger 5.1.1 Mål Rundt regnet 38 millioner mennesker, 1 ud af 10 europæere uanset alder, har et handicap. I hele EU støder handicappede på hindringer, ikke blot med hensyn til at finde og beholde et job, men også vanskeligheder med at finde brugbare befordringsmidler, fysisk adgang til bygninger og anlæg eller adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, hvilket er nødvendigt for at få et job. Ydermere har de også vanskeligheder med at få adgang til de teknologier, som kunne hjælpe dem til at blive bedre integreret på arbejdsmarkedet og i samfundet som sådan. Andre hindringer påvirker handicappede europæiske borgeres mulighed for fri bevægelighed i EU og for bosættelse i en anden medlemsstat efter eget valg. Alle disse vanskeligheder hindrer for ofte handicappede i at tage helt og fuldt del i samfundslivet og arbejdslivet. Desuden er en af de vigtigste hindringer, som handicappede støder på, netop de negative og nedvurderende holdninger, som afspejles i samfundet. Der kræves således en stor indsats for at ændre fordomme over for handicappede i samfundet. Dette har til følge, at der er mindre sandsynlighed for at finde handicappede europæere, som har et job eller egen virksomhed, end mennesker uden handicap. I henhold til oplysninger fra Den Europæiske Unions Husstandspanel (1996) er sandsynligheden for, at personer uden handicap i aldersgruppen 16-64 har job eller egen virksomhed 66 %. For personer uden alvorligt handicap er sandsynligheden 47 %; for personer med et alvorligt handicap er tallet nede på 25 %. Ændrede holdninger til handicap blandt regeringerne og samfundets i bredere forstand skal komme til udtryk i praksis ved gennemførelse af en række tiltag, der har til formål at integrere handicappede i samfundet som helhed. De mest betydningsfulde af disse indsatsområder er bekæmpelse af forskelsbehandling og mere indflydelse til handicappede. Integreringen er også vigtig, idet den tager sigte på at sætte handicappede i stand til at så vidt muligt at deltage i almindelige uddannelses-, beskæftigelses- og fritidsaktiviteter. EU har gennem de sidste tyve år i en række programmer og resolutionen beskæftiget sig med at lægge hovedvægten på at fremme og beskytte handicappedes rettigheder og give dem mulighed for at medvirke i samfundet som helhed ved at ændre de almindelige tjenester, så de bliver mere tilgængelige. Det krævet fortsat en stor indsats, for at disse politiske retningslinjer bliver til virkelighed. Med den nye traktats artikel 13 er der nye muligheder for udviklingen af EU's handicappolitik. På grundlag af artikel 13 vedtog Rådet den 27. november 2000 en omfattende pakkeløsning mod forskelsbehandling bestående af et direktiv om generelle rammebestemmelser om lige behandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv [15] og en afgørelse om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006) [16]. Der er dog lang vej endnu. Hvis forpligtelsen til at sikre de handicappede lige muligheder skal opfyldes, kræves der en mere samordnet indsats, der bygger på en meget større forståelse for handicapproblematikken. [15] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1-22 [16] EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. Det forventes, at et europæisk handicapår kan medvirke til at skabe gunstige samfundspolitiske vilkår for yderligere fremskridt på europæisk og nationalt plan. Målene for Det Europæiske Handicapår bliver derfor følgende: (1) at skabe forståelse for handicappedes ret til beskyttelse mod forskelsbehandling og til fuldt ud og på lige fod med andre at nyde deres rettigheder som fastlagt bl.a. i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2) at tilskynde til overvejelser og debat om, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at fremme lige muligheder for handicappede i Europa (3) at fremme udveksling af erfaringer om god praksis og effektive strategier, som er udformet på lokalt, nationalt og europæisk plan (4) at styrke samarbejdet mellem alle aktører (myndigheder på alle niveauer, den private sektor, samfundsgrupper, frivillige organisationer, handicappede og deres familier) (5) at fremhæve de handicappedes positive bidrag til samfundet som helhed, især ved at mangfoldigheden fremstilles som værdifuld, og ved at skabe et positivt miljø med plads for alle, hvor mangfoldighed betragtes som en gevinst (6) at få folk til at indse, at handicappede ikke er en ensartet gruppe, og at handicappede diskrimineres i mange henseender. Som eksempler på målelige fremskridt, som forventes af handicapåret, kan nævnes etablering af nye tiltag og programmer, der skal fremme handicappedes rettigheder, og nye støttestrukturer, der inddrager alle aktører, og som kan videreføres også efter handicapåret. 5.1.2 Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen a) Forhåndsevalueringen blev foretaget af Kontoret for integration af handicappede (EMPL E/4) i december 2000-januar 2001. Den blev gennemgået af Kontoret for evaluering (EMPL G/5). Oplysningerne blev hovedsagelig indsamlet internt i Kommissionen (evalueringer af Det Europæiske År mod Racisme, af Helios II og af Det Europæiske År for Livslang Uddannelse) og fra andre kilder såsom en række evalueringer af virkningerne af FN's internationale handicapår i 1981. b) I den uafhængige evaluering af Helios II-programmet (1993-1996) blev der peget på, at "endnu kun få, bortset fra dem, der er direkte involveret i handicapspørgsmål, opfatter forskelsbehandling og diskrimination som struktur- og samfundsbestemte fænomener. Der er behov for en forstærket indsats, før denne opfattelse vinder videre udbredelse, og før betydningen heraf indses fuldt ud." Derfor konkluderes det i evalueringen, at EU "bør hjælpe medlemsstaterne med at beskytte handicappedes livskvalitet og det bør ske, også på trods af stramme økonomiske vilkår og eventuelle drastiske forandringer af tankegang og praksis i de nationale velfærdspolitikker." For at opnå dette "bør EU støtte medlemsstaterne og civilsamfundet i de forskellige lande og tilskynde dem til at forene deres ressourcer og anvende EU-midlerne mere effektivt". Rapporten understregede endvidere behovet for at styrke handicappedes ret til politisk indflydelse ved at forbedre deres muligheder for at optræde som en interessegruppe og for koordinering på medlemsstatsniveau og på EU-plan, bl.a. ved fremme af nærdemokratiske strukturer. I evalueringen af Det Europæiske År mod Racisme blev der peget på, at hvis et europæisk år skal være vellykket, skal det blot være et udgangspunkt, et fundament som den fremtidige, langsigtede indsats kan bygge videre på. Det kan ske, ved at en dynamisk indsats på EU-plan supplerer tilsvarende foranstaltninger på medlemsstatsniveau. Skal Det Europæiske Handicapår blive en succes, er det derfor en forudsætning, at partnere på lokalt, regionalt og nationalt plan er villige til og i stand til at bidrage aktivt til året. Dertil kommer, at erfaringer fra en række internationale år tyder på, at det er afgørende at sikre, at alle aktører på området inddrages i forberedelsen og gennemførelsen af året. I evalueringen af Det Europæiske År for Livslang Uddannelse (1996) blev det fremhævet, at året på trods af de begrænsede bevillingen (8 mio. ECU) havde genereret aktiviteter til en anslået værdi på ca. 34 mio. ECU. De nationale kontorer modtog over 1 200 projektforslag, hvoraf Kommissionen udvalgt 454 (nationale) projekter. Desuden var der 88 europæiske projekter og 10 medieprojekter. Dette visse klart interessen for europæiske år generelt, men det viser også, at medlemsstaterne i høj grad skal inddrages i forvaltningen og fordelingen af de disponible ressourcer. 5.1.3 Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering Ikke relevant. 5.2 Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten Målgruppe: a) Det Europæiske Handicapår vil dreje sig om oplysning til den almene befolkning om de forskellige hindringer, handicappede møder, og de handicappedes positive bidrag til samfundet som helhed. b) Det Europæiske Handicapår vil mere specifikt fokusere på grupper, det er vigtigt at påvirke (f.eks. ledere fra samfundsgrupper, handicappede og deres familier, børn, studerende, beslutningstagere, myndigheder og eksperter). Det kan også omfatte projekter, der tager sigte på at øge forståelsen for handicap, og som er henvendt til journalister og radio- og tv-stationer, og undervisning om relevante oplysninger om handicappede for personer, der arbejder med oplysning og medier. Der skal i den forbindelse etableres nationale koordinerende organer i medlemsstaterne. Organerne skal bestå af repræsentanter for de relevante ministerier, handicaporganisationer og vigtige samfundsaktører, og de skal stå for forvaltningen af handicapåret i deres egen medlemsstat. Inden for dette overordnede mål vil oplysningskampagner og materiale variere, alt efter hvilken undergruppe man henvender sig til. Indsats på fællesskabsplan Fællesskabet finansierer op til 100 % af aktioner iværksat på fællesskabsplan, som tilhører følgende tre hovedkategorier: - Møder og arrangementer. Det omfatter bl.a. tilrettelæggelse af seminarer på europæisk plan med henblik på at øge det tværnationale samarbejde samt åbnings- og afslutningsarrangementer for Det Europæiske Handicapår. - En oplysnings- og pr-kampagne (som skal forvaltes af Kommissionen i samarbejde med organisationer, der er i besiddelse af den nødvendige kommunikationsekspertise, eller som kan videreformidle oplysningerne til de relevante aktører på handicapområdet). Det omfatter bl.a. udformning af og reklame for et fælles logo og et slogan for Det Europæiske Handicapår og udarbejdelse og distribution af skriftlige og audiovisuelle materialer, der skal stimulere offentlighedens interesse, samt formidling af oplysninger om Det Europæiske År. - Rundspørger og andre undersøgelser af betydning på fællesskabsplan med henblik på at øge forståelsen for Det Europæiske Handicapårs temaer og evaluere virkningen af Det Europæiske Handicapår. Støtten kan antage følgende former: - direkte køb af varer og tjenesteydelser, især inden for kommunikation, via åbne og/eller begrænsede udbud - direkte køb af konsulentbistand via åbne og/eller begrænsede udbud - økonomisk støtte til dækning af udgifter til særlige arrangementer på europæisk plan for at fokusere på handicapåret og øge forståelsen herfor; denne støtte må højst udgøre 80 %. Indsats på nationalt plan Fællesskabet vil desuden finansiere følgende aktionstyper, med op til 50 % af omkostningerne, iværksat på tværnationalt, nationalt, regionalt eller lokalt plan: - møder og arrangementer - informations- og pr-aktioner - rundspørger og andre undersøgelser - andre aktioner, hvis mål er i overensstemmelse med et eller flere af Det Europæiske Handicapårs mål, og som ikke ville være berettiget til støtte under eksisterende fællesskabsprogrammer. Denne samfinansiering bevilges til medlemsstater på grundlag af begrænsede indkaldelser af forslag, hvori medlemsstaterne opfordres til at indsende et arbejdsprogram, der er udarbejdet af de enkelte nationale koordineringsorganer, og efter godkendelse af Kommissionen. Disse aktiviteter kan omfatte åbnings- og afslutningsarrangementer for handicapåret. Støtteberettigede udgifter Der vil kun kunne ydes støtte til aktiviteter, der ikke støttes via andre budgetposter. 5.3 Gennemførelsesmetoder På EU-plan forvaltes handicapåret direkte af Kommissionen. Som ønsket bistås Kommissionen af et rådgivende udvalg, og den holder regelmæssigt møder med handicaporganisationer og andre relevante parter, hvor der udveksles synspunkter. En væsentlig del af budgettet tildeles medlemsstaterne med henblik på initiativer på nationalt/regionalt/lokalt plan. Aktionerne gennemføres under ledelse af et nationalt koordinerende organ på grundlag af et arbejdsprogram, som Kommissionen skal godkende. 6. FINANSIELLE VIRKNINGER 6.1 Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden) (Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i tabel 6.2.) ) 6.1.1 Finansieringsstøtte Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> 6.2 Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) [17] [17] Yderligere oplysninger i særskilt orienterende dokument. 6.2.1 Aktioner på fællesskabsplan Disse aktioner vil normalt blive iværksat af Kommissionen i samråd med det rådgivende udvalg. Hovedparten af disse vil blive gennemført under kontrakt efter en offentliggørelse af udbud og finansieret med 100 % over Fællesskabets budget. Andre aktioner kan finansieres med op til 80 % over Fællesskabets budget, forudsat at de bidrager væsentligt til realiseringen af Det Europæiske Handicapårs mål. - Møder og arrangementer Hvis størstedelen af den europæiske befolkning skal gøres bekendt med temaerne for Det Europæiske Handicapår, og de skal gøre et varigt indtryk på denne, må man regne med, at året skal omfatte mindst fem markante arrangementer på fællesskabsplan, som afholdes forskellige steder i Fællesskabet: to til markering af henholdsvis åbningen i Athen og afslutningen i Rom samt tre tema-arrangementer spredt jævnt ud over det mellemliggende tidsrum (et i Bruxelles, et økonomisk bidrag til en ministerkonference i samarbejde med Europarådet i Madrid og Special Olympics i Irland - sidstnævnte finansieres over en anden budgetpost). Man skal regne med, at arrangementerne hver især kommer til at koste omkring 300 000 EUR, når man medregner organisatoriske udgifter og godtgørelse af udgifter afholdt af det i gennemsnit betydelige antal deltagere, der inviteres af Kommissionen (ca. 250). Eksempel på fordelingen af omkostninger til et arrangement afholdt uden for Bruxelles: Rejseomkostninger (fly, økonomiklasse, eller tog, 1. klasse) for 250 inviterede deltagere: 250 x gennemsnitligt 500 EUR = 125 000 EUR Ophold: 250 x 2 nætter x gennemsnitligt 140 EUR = 70 000 EUR Omkostninger til leje af lokaler, faciliteter, stande, teknisk udstyr, forfriskninger (2 dage, en officiel middag, osv. = 50 000 EUR Udlægning i underentreprise af det organisatoriske arbejde, invitationer, rejsearrangementer m.m. = 16 000 EUR Tolkning (2 dage) = 40 000 EUR Det første arrangement på europæisk plan bliver åbningen, der arrangeres af det græske ministerium i Athen, og som finder sted først på året 2003. Da det kræver tid at forberede et sådant arrangement, skal dette finansieres udelukkende over budgettet for det forberedende år 2002. Nogle arrangementer forventes at koste over 300 000 EUR som følge af det høje deltagerantal, f.eks. afslutningskonferencen. 2002: i alt ca. 300 000 EUR x 1 = 0,300 mio. EUR 2003: i alt ca. 300 000 EUR x 2 + 400 000 EUR x 1 = 1,0 mio. EUR Det samlede beløb, som ifølge beregningerne er påkrævet til arrangementer, møder og åbningskonferencer på lokalt plan i de enkelte medlemsstater: ca. 1,3 mio. EUR, hvoraf 0,3 mio. EUR betales over budgettet for det forberedende år 2002 og 1,0 mio. EUR over hovedbudgettet for 2003. - Oplysnings- og pr-kampagne på fællesskabsplan Et af elementerne i oplysnings- og reklamekampagnen på fællesskabsplan vedrørende handicapåret er udformningen af et logo og slogan(s), fremstilling af redskaber og hjælpemidler til bevidstgørelse af befolkningen, samarbejde med medierne og afholdelse af konkurrencer på europæisk plan. Hvis oplysnings- og reklamekampagnen i forbindelse med året skal fungere på et niveau, hvor det er muligt at opretholde tilstrækkelig intensitet til, at man når ud til et flertal af Europas borgere enten direkte eller gennem medierne, vil det være rimeligt at ansætte prisen på kontrakten/kontrakterne med en eller flere eksterne kommunikationsvirksomheder, som skal stå for forvaltningen af størstedelen af kampagnen, til 2,8 mio. EUR. Behovet for, at alt oplysnings- og reklamemateriale kommer til at foreligge på alle EU-sprog, vil således betyde en voldsom forøgelse af bevillingerne til denne aktion. Hvis handicapårets mål skal nås, skal oplysnings- og pr-kampagnen finansieres over budgettet for det forberedende år i 2002, for at det kan sikres, at alle berørte aktører inddrages i formuleringen af hovedbudskaberne, og at alle administrative faser styres gnidningsløst. Befolkningen må forberedes på den officielle lancering af handicapåret, hvorfor der må gøres en meget bred indledende pr-indsats fra midten af 2002. Der vil være store omkostninger forbundet med udarbejdelsen af logo, slogans og av-materiale, som skal være færdiggjort i god tid inden udgangen af 2002. Oplysnings- og pr-kampagner på fællesskabsplan; 2,8 mio. EUR fordelt således: - Udformning og pr-materiale: 500 000 EUR - Strategirådgivning, kontakt til medier, udformning og fremstilling af oplysningsmaterialer til trykte, audiovisuelle og elektroniske medier, etablering af en telefontjeneste samt design og vedligeholdelse af websted: 1,2 mio. EUR - Afholdelse af konkurrencer og arrangementer, fremstød for Det Europæiske Handicapår på større europæiske og internationale messer, tilvejebringelse af sponsorstøtte og moralsk støtte: 0,7 mio. EUR - Anvendelse af alternative kanaler, som kan henvende sig til relevante aktører på handicapområdet via ordninger med rådgivning fra andre handicappede: 0,4 mio. EUR Det samlede beløb, som ifølge beregningerne er påkrævet til kampagner på fællesskabsplan: ca. 2,8 mio. EUR, afholdes over budgettet for det forberedende år 2002. - Samarbejde med radio-tv- og medieorganisationer: Det samlede beløb, som ifølge beregningerne er påkrævet: 0,1 mio. EUR, afholdes over budgettet for det forberedende år 2002. - Rundspørger og andre undersøgelser Der vil inden for rammerne af Det Europæiske Handicapår kun blive gennemført de nødvendige rundspørger og andre undersøgelser i hele Fællesskabet. De vil blive gennemført, på grundlag af en offentliggørelse af udbud, af konsulenter med ekspertviden og -erfaring. En undersøgelse udarbejdet af en højtstående gruppe om perspektiver for handicappolitik: 0,2 mio. EUR En undersøgelse om fri bevægelighed for handicappede: 0,3 mio. EUR. For at måle virkningen af handicapåret blandt den almene befolkning vil der indgå særlige spørgsmål herom i en Eurobarometer-undersøgelse, f.eks. for at fastslå, hvor mange der har hørt om handicapåret, hvor mange der mener, at handicapåret har været med til at ændre deres opfattelse, osv.: 50 000 EUR. Forventede omkostninger i alt til rundspørger og andre undersøgelser på fællesskabsplan: 0,55 mio. EUR over hovedbudgettet. 6.2.2 Aktioner på nationalt plan EU kan ganske vist opstille rammer for en indsats for at øge forståelsen for handicappedes rettigheder, men samtidig skal man være klar over, at mange af de positive resultater skal opnås via et betydeligt engagement fra medlemsstaternes side. Disse aktioner kan finansieres med op til 50 % over Fællesskabets budget. Meningen er, at de skal være udformet, så der opstår synergi mellem dem og de ovenfor beskrevne aktioner på fællesskabsplan, og således at de danner en struktur, der bevirker, at aktioner i større og mindre målestok har samme mål og bidrager til gensidig succes. Hvis man ønsker en tilstrækkelig høj profilering af handicapåret, må man også gennemføre åbningsarrangementer i de enkelte medlemsstater (undtagen i den, hvor det overordnede åbningsarrangement afholdes (jf. aktioner på fællesskabsplan), og disse finansieres af Kommissionen. Kommissionens bidrag til de organisatoriske udgifter til disse arrangementer beregnes til gennemsnitligt 50 000 EUR pr. medlemsstat. Hele denne støtte skal afholdes over budgettet for det forberedende år, da de nationale åbningsarrangementer skal forberedes allerede fra midten af 2002, og arrangementerne løbe af stabelen først på året i 2003. Fællesskabsandelen af finansieringen betales hovedsagelig forud. 2002: i alt ca. 50 000 EUR x 14 = 0,7 mio. EUR 2003: i alt = nul 2003: i alt 15 x 430 000 EUR i gennemsnit = 6,45 mio. EUR Forventede omkostninger i alt til aktioner på nationalt plan: 0,7 mio. EUR + 6,45 mio. EUR = 7,15 mio. EUR 6.2.3 Aktioner, der ikke modtager finansiel støtte over Fællesskabets budget (beskrevet i del 1.C) i bilaget til udkastet til afgørelse) Der er betydelige muligheder for at fremme Det Europæiske Handicapårs mål uden eller med meget få omkostninger ved at give tilladelse til, at logoet og andet materiale med tilknytning til handicapåret anvendes af organisationer, der arbejder med initiativer, som er i overensstemmelse med handicapårets mål. Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) >TABELPOSITION> 7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER 7.1 Personalemæssige virkninger >TABELPOSITION> 7.2 Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget >TABELPOSITION> Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en periode to år (foranstaltningens varighed). 7.3 Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen >TABELPOSITION> Beløbene modsvarer de samlede udgifter i periode på to år. (1) Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører. I. Samlet årligt beløb (0,648 + 0,053) II. Foranstaltningens varighed III. Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II) // 0,701 mio. EUR 2 år 1,402 mio. EUR 8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING 8.1 Resultatopfølgningssystem Eftersom handicapåret har til formål at øge forståelsen for handicappedes rettigheder, indgår tilsyn og evaluering som et naturligt led i de aktiviteter, der gennemføres, for at give dem størst mulig effekt. Der vil være tilsyn med handicapåret, så længe det er under gennemførelse. Det rådgivende udvalg, der nedsættes i forbindelse med handicapåret, vil med jævne mellemrum modtage informationer udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene. Aktionerne på nationalt plan gennemføres under ledelse af et nationalt koordinerende organ på grundlag af et arbejdsprogram, som Kommissionen skal godkende. 8.2 Hvordan og hvor ofte skal der evalueres- Handicapåret bliver genstand for en endelig evaluering, der fremlægges senest den 31. december 2004. Evalueringen vil blive udarbejdet af eksterne evalueringseksperter, og den begynder fra handicapårets start. Evalueringen vil navnlig fokusere på handicapårets effektivitet og relevans, bl.a. med hensyn til ændrede holdninger. Endvidere måles resultaterne af handicapåret også ved hjælp af en Eurobarometer-undersøgelse, der skal gennemføres i 2004, og som skal måle forståelsen blandt den almene befolkning. 9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG Alle kontrakter, aftaler og retlige forpligtelser indgået af Kommissionen og støttemodtagerne giver Kommissionen og Revisionsretten ret til at aflægge kontrolbesøg hos modtagerne af fællesskabsstøtte for at undersøge for evt. svig og bemyndiger dem til at kræve dokumentation for alle udgifter afholdt under disse kontrakter, aftaler og retlige forpligtelser i op til fem år efter kontraktens udløb. Støttemodtagerne er underlagt forpligtelser med hensyn til rapportering og regnskabsaflæggelse, og rapporter og regnskab analyseres, hvad angår indhold og udgifternes antagelighed under hensyntagen til formålet med fællesskabsstøtten og på baggrund af kontraktmæssige forpligtelser og principperne for økonomi og forsvarlig økonomisk forvaltning. Finansieringsaftalerne er vedlagt information af administrativ og finansiel art med henblik på at præcisere, hvilke former for udgifter der er berettiget til støtte under aftalerne. Fællesskabets støtte til visse udgiftselementer vil, hvor dette er hensigtsmæssigt, være begrænset til poster, som er reale, identificerbare og verificerbare i støttemodtagerens bogføring. Dette letter kontrol og revision (og vurdering med henblik på udvælgelse) af projekter, der modtager støtte.