Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

REVISION AF ELEKTRICITETS- OG GASDIREKTIVERNE

1. Indledning

Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 opfordrede til en "hurtig indsats" for at gennemføre det indre marked og bad "Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om hver især inden for deres respektive beføjelser, ... at fremskynde liberaliseringen inden for elektricitet og gas ... Målet er, at det indre marked kommer til at fungere fuldt ud på disse områder. Det Europæiske Råd vil vurdere fremskridtene, når det samles i foråret, med udgangspunkt i Kommissionens rapport og hensigtsmæssige forslag". Europa-Parlamentet anmodede ligeledes Kommissionen til at vedtage en detaljeret tidsplan for opfyldelse af de nøje fastlagte målsætninger med henblik på gradvis at opnå fuldstændig liberalisering af energimarkedet [1].

[1] Beslutning om 'Liberalisering af energimarkedet.

Rådet (energi) den 30. maj 2000 fremhævede, "hvor vigtige og presserende konklusionerne var fra Det Europæiske Råd i Lissabon", og opfordrede Kommissionen til "i tide at fremsætte forslag til den videre indsats".

I Kommissionens meddelelse "Gennemførelse af det indre energimarked" [2] nås der frem til den konklusion, at der nu kan stilles forslag til gennemførelse af det indre gas- og elektricitetsmarked for Parlamentet og Rådet, der ikke kun ville opfylde denne primære målsætning, men også være kompatibel med og bidrage til Fællesskabets andre relevante politikker på dette område.

[2] EFT C

Det vedføjede forslag om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF imødekommer således anmodningen fra Det Europæiske Råd og Rådet (energi); det følger den nylige grønbog om forsyningssikkerhed [3], der understregede forbindelserne mellem fremskynding af integrationen af energimarkedet i Europa og behovet for at sikre forsyningssikkerhed.

[3] KOM(2000) 769, s. 71.

2. Mål

Som forklaret i ovennævnte meddelelse skal alle forslag, hvis Fællesskabet vil oprette et faktisk og effektivt indre marked for elektricitet og gas, indeholde både kvantitative og kvalitative elementer:

- Progressiv fritstilling af alle elektricitets- og gasforbrugere til at vælge deres leverandør ("kvantitativt forslag"). Der er tre grunde til at videreføre et ambitiøst program. Den første er at sikre, at alle EU-virksomheder modtager konkurrencefordelene i form af øget effektivitet og lavere priser, der fører til større konkurrenceevne og beskæftigelse i EU. Den anden er at sikre, at EU's forbrugere får alle fordele ved markedets åbning i form af lavere husholdningsregninger for elektricitet og gas. Den tredje er at sikre lige markedsvilkår for alle medlemsstater i form af markedets åbning og således fuldt ud integrere de 15 nationale markeder i et virkeligt og fuldt fungerende indre marked.

- Forbedre Fællesskabets elektricitets- og gasmarked strukturelt ("kvalitative forslag"). Erfaringen med markedsåbning, ikke blot i Fællesskabet men også i andre lande, har tydelig påvist, at bestemte fremgangsmåder til markedsåbning er bedre til at udvirke effektiv konkurrence end andre. Størstedelen af medlemsstaterne har anvendt en sådan fremgangsmåde for elektricitet, og et stort antal medlemsstaterne har også gjort det for gas.

Efterhånden som det indre marked udvikler sig, navnlig hvad angår den ovennævnte kvantitative fremskyndelse, er det vigtigt, at de metoder, hvormed markedets åbning gennemføres, konvergerer medlemsstaterne imellem, hvis der skal udvikles et virkeligt indre marked uden konkurrenceforvridning. Dette er lige så vigtigt, hvis alle mulige fordele af oprettelsen af det indre marked for elektricitet og gas skal udnyttes og videregives til forbrugerne.

Det er almindelig anerkendt, at tredjeparts adgang baseret på offentliggjorte og ikke-diskriminerende afgifter og omfattende regnskabsmæssig adskillelse ikke kun er befordrende, men også nødvendig for at sikre effektiv konkurrence. For at gennemføre det indre marked er det således ikke nok fuldt ud at liberalisere efterspørgslen, men der skal også være egentlige markedsstrukturer til stede. Udover at det er nødvendigt at sikre, at de største konkurrencefordele kommer Fællesskabets indbyggere til gode, skal foranstaltningerne garantere lige markedsvilkår for alle medlemsstater og sikre ikke-diskrimination, navnlig i forbindelse med vertikalt integrerede selskaber med dominerende stilling. Det er bestemt blevet tydeligere, at dette spørgsmål er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere end niveauet af kvantitativ markedsåbning, hvis der skal opnås reel gensidighed medlemsstaterne imellem.

Det er desuden hensigtsmæssigt, at dette forslag ajourfører direktiverne: nogle af bestemmelserne og mulighederne i direktiverne er enten blevet overflødige eller ikke udnyttet af medlemsstaterne. Dette gælder udbudsproceduren for liberalisering af fremstilling (undtagen som en hjælpeforanstaltning, der kan træffes af hensyn til forsyningssikkerheden) og eneaftagermodellen til netadgang. De kan derfor fjernes fra direktivet. Denne tydeliggørelse er særlig vigtig med hensyn til at garantere lige konkurrencevilkår på markederne for gas og elektricitet i kandidatlandene. Desuden er en række administrative spørgsmål blevet forenklet for at mindske hindringer. Dette gælder forpligtelser i direktivet, der i lyset af erfaringerne kan gøres lettere. Der er desuden foretaget en tydeliggørelse med hensyn til begge direktivers bestemmelser angående kravene om regnskabsmæssig adskillelse.

Rådets direktiv 90/547/EØF og 91/296/EØF om transit af elektricitet og naturgas for at sikre ensartede og ikke-diskriminerende adgangsordninger for transmission, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transport i Fællesskabet, bør ophæves. For at sikre overensstemmelse og undgå forvirring i forbindelse med adgangsordninger og -betingelser foreslås det at indarbejde og ensarte reglerne i transitdirektiverne i forslaget til et nyt direktiv om gennemførelsen af det indre energimarked og herved muliggøre transmissions systemoperatørers adgang, hvis det er nødvendigt, til andre transmissionssystemoperatørers net på ikke-diskriminerende betingelser.

Det er ligeledes hensigtsmæssigt at forbedre de gældende bestemmelser om forsyningspligt for at tillade en effektiv og kontinuerlig benchmarking og sikre, at alle borgere har ret til at blive forsynet med elektricitet til overkommelige og rimelige priser (forsyningspligt), og at de nyder et minimum af forbrugerbeskyttelsesrettigheder.

Disse forbedringer af direktiverne og fjernelse af irrelevante bestemmelser vil resultere i større tydelighed og tjene som vejledning for kandidatlandene ved gennemførelse af reformer i deres elektricitets- og gassektorer.

3. Forslagene

3.1. Kvantitative forslag - alle kunder skal gradvis frit kunne vælge leverandør

Det foreslås, at medlemsstaterne giver alle erhvervselektricitetskunder (dvs. alle industri- og handelsejendomme) mulighed for frit at vælge deres elektricitetsleverandør fra den 1. januar 2003, og at denne mulighed udvides til alle kunder (dvs. 100% markedsåbning) fra 1. januar 2005.

Da åbningen af gasmarkederne stadig er bagud i forhold til elektricitetsmarkederne (medlemsstaterne skulle gennemføre gasdirektivet 18 måneder efter elektricitetsdirektivet), og gasselskaberne havde mindre tid til at forberede sig, foreslås det, at valgmuligheden gives alle erhvervsgaskunder fra den 1. januar 2004, dvs. et år senere end for elektricitet. Samme frist foreslås imidlertid for fuldstændig markedsåbning for elektricitet: den 1. januar 2005, da denne periode er tilstrækkelig lang til, at EU's gasindustri kan forberede sig på fuldstændig konkurrence, og derved sikres det, at begge indre markeder fungerer parallelt. Dette er særlig vigtigt på grund af den stadig voksende sammenfald mellem de to sektorer.

Disse forslag fremsættes under hensyntagen til de landes erfaring, der allerede med gode resultater har indført fuld konkurrence, og den tid der har været nødvendig for at gennemføre de nødvendige forberedelser, både administrative, tekniske og juridiske/regulerende, for at sikre forbrugerbeskyttelse og behørig opfyldelse af forpligtelserne til offentlige tjenester. Der er navnlig taget hensyn til det forhold, at priviligerede private forbrugere, til forskel fra erhvervskunder, ofte kræver betydelige forberedelser i form af afregningsarrangementer og opstilling af kundebelastningsprofilering [4]. Det tager ligeledes hensyn til de fleste medlemsstaters intentioner om at indføre fuld konkurrence ifølge en tidsplan, der ligner den foreslåede. Kommissionens meddelelse om gennemførelse af det indre energimarked viste tydeligt, at Fællesskabets hovedmål på dette område, navnlig høje servicestandarder og forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, forsyningssikkerhed og socialt acceptabel markedsåbning kan imødekommes fuldstændig i forbindelse med sådanne fremskridt.

[4] En standardbelastningsprofil indebærer, at der gøres nogle antagelser om en bestemt type lille forbrugers elforbrug, både med hensyn til mængde og tidspunkt. Afvigelser fra profilen konstateres ved regelmæssige aflæsninger af den eksisterende måler, hvorved man undgår dyre aflæsninger af forbrugerens faktiske forbrug minut for minut, og sammenholdes med de mængder, forbrugeren har indgået kontrakt om.

3.2. Kvalitative forslag.

Inden for denne kategori fremsættes to forslag, som drejer sig om regnskabsmæssig adskillelse og netadgang. Næsten alle de, der har fremsat bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring om realiseringen af det indre marked for energi, som Kommissionen afholdt i september 2000, har fremhævet, at høje standarder og utvetydige foranstaltninger er afgørende for begge disse spørgsmål, hvis effektiv konkurrence skal sikres overalt på det indre marked, og der skal være tale om virkelig gensidighed mellem medlemsstaterne og virksomhederne indbyrdes.

Udskillelse: for at sikre et fælles mindstemål af disintegration overalt på det indre marked for elektricitet og gas foreslås det, at medlemsstaterne sikrer at transmission som minimum udføres af et datterselskab, hvis daglige aktiviteter både juridisk og i praksis er adskilt fra moderselskabets produktions- og salgsaktiviteter (en uafhængig transmissionssystemoperatør - TSO). Der opstilles en række bestemmelser, som skal overholdes for at sikre, at transmissionsselskabet kan fungere uafhængigt af de øvrige forretningsinteresser i den gruppe, det tilhører. Minimumskravene til funktionsmæssig adskillelse er følgende:

- de ansvarlige for transmissionssystemets ledelse må ikke indgå i virksomhedsstrukturer med direkte eller indirekte ansvar for den daglige ledelse af den samlede gruppes produktions- og forsyningsaktiviteter

- der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at der tages højde for personlige interesser i forbindelse med transmissionssystemselskabets ledelse på et sådan måde, at der er sikkerhed for, at den kan fungere uafhængigt

- transmissionsystemoperatøren skal have fuld kontrol over alle aktiver, som er nødvendige for at kunne drive, vedligeholde og udbygge nettet

- transmissionsystemoperatøren skal opstille et ligebehandlingsprogram, som indeholder foranstaltninger, der skal sikre, at forskelsbehandling er udelukket. Dette program skal angive, hvilke særlige forpligtelser de ansatte pålægges for at opfylde dette formål. Det skal udarbejdes og overvåges af en særlig tilsynsførende, som udpeges og aflægger rapport til formanden/den øverste leder af det integrerede selskab, transmissionssystemoperatøren tilhører. En årlig rapport over de foranstaltninger, som er blevet truffet, skal forelægges de nationale myndigheder af den tilsynsførende og offentliggøres.

Mange af dem, der udtalte sig i forbindelse med den offentlige høring, fremførte, at også distributionen burde udskilles på denne måde og være juridisk uafhængig [5] og understregede, at adgang på lige vilkår til distributionen er af afgørende betydning [6].

[5] Gas- og elektricitetsdirektiverne forlanger kun regnskabsmæssig adskillelse på distributionsplan i forbindelse med foranstaltninger, der skal sikre at forretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke videregives.

[6] Distributionsomkostningerne er ret store. For gas er de samlede investeringer i gasdistribution typisk dobbelt så store som investeringerne i transmission. I lande uden gasproduktion kan investeringerne i gasdistribution udgøre 70-80% af de samlede investeringer i forsyningskæden til den endelige bruger.

Yderligere markedsåbning vil gøre uafhængig drift af distributionssystemerne lige så vigtig som uafhængig drift af transmissionssystemerne. Kommissionen foreslår derfor juridisk udskillelse af elektricitetsdistributionssystemoperatørerne senest 2003 og af gasdistributions systemoperatørerne senest 2004 på stort set samme betingelser som dem, der i det foregående er beskrevet for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. Medlemsstaterne kan imidlertid beslutte at indføre en de minimis tærskel, da det muligvis ikke er i overens stemmelse med proportionalitetsprincippet at pålægge små, lokale distributionsselskaber denne adskillelsesforpligtelse.

Det bør nævnes, at denne ændring er mere omfattende, når det gælder gas, end når det drejer sig om elektricitet. I gasdirektivet kræves der kun intern regnskabsmæssig udskillelse af transmission i forbindelse med foranstaltninger, der skal sikre, at forretningsmæssig følsomme oplysninger ikke videregives. Imidlertid er seks medlemsstater gået videre til ejendomsmæssig, juridisk eller ledelsesmæssig udskillelse eller planlægger at gøre det. Det er desuden værd at bemærke, at mange integrerede gasselskaber fører en lignende politik og adskiller ledelses- og transportaktiviteterne fra gasforsyningsaktiviteterne. Det er almindeligt accepteret, at en sådan udvikling vil føre til en mere effektiv og ligevægtig konkurrencestruktur overalt på det indre marked og trække flere deltagere til markedet, da potentielle nye deltagere vil have tillid til, at de får adgang uden forskelsbehandling. Desuden vil det i de integrerede selskaber give tydeligere omkostningssignaler og tilskyndelser til forskellige forretningsaktiviteter. Denne foranstaltnings vedtagelse vil således føre til en hurtigere, mere retfærdig udvikling af et effektivt indre marked for gas.

Disse bestemmelser blev fremhævet som vigtige af et overvældende flertal af dem, der udtalte sig under høringen. Erfaringerne med at gennemføre de nuværende direktiver viser, at de også er de vigtigste, når det gælder om at sikre effektiv funktionsmæssig uafhængighed.

Mange af høringens deltagere fremførte, at oplagrings- og LNG-faciliteter til gas burde udskilles yderligere og være omfattet af adgangsbestemmelser. Mange mente også, at der burde ske en fuldstændig ejendomsmæssig udskillelse af transmissionen. Det er klart, at sådanne foranstaltninger ville indebære mere effektive garantier for adgang uden forskelsbehandling. Desuden er Kommissionen fuldstændig klar over den fundamentale rolle, adgangen til gasoplagrings- og andre vigtige hjælpefaciliteter spiller for, at et konkurrencepræget marked kan udvikle sig [7]. På denne baggrund har Kommissionen besluttet at foreslå, at det klarlægges, hvilken betydning adgang til oplagring og andre hjælpefaciliteter og fleksibilitetsmuligheder har, at ordningerne for andres adgang til distributions- og LNG-anlæg (herom i det følgende) styrkes, at gasselskaberne forpligtes til at anvise og oprette særskilte foretagender, som er ansvarlige for oplagrings- og LNG-aktiviteter (oplagrings- og LNG-operatører), og således skabe gennemsigtighed for dem, der ønsker adgang til disse vigtige faciliteter. Kommissionen forventer, at disse foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at sikre effektiv adgang uden forskelsbehandling til gas- og elektricitetssystemerne. Den har besluttet, at den i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt vil stille yderligere udskillelseskrav til oplagring og LNG (dvs. ikke at forlange særskilte juridiske enheder til disse aktiviteter). Desuden foreslås det at indføje en bestemmelse om levering uden forskelsbehandling af udligningstjenester til både gas og elektricitet.

[7] Gasafsætningen varierer betydeligt for alle kunders vedkommende, både i løbet af en enkelt dag og mellem årstiderne. Gasforsyningen er imidlertid mere konstant, da producenterne ønsker at udnytte ledningsinfrastrukturen mest muligt. Adgang uden forskelsbehandling til fleksibilitetsmuligheder som oplagring kan derfor være afgørende for effektiv adgang til det samlede gassystem og for, at etablerede værker med betydelige oplagringsanlæg og nye markedsdeltagere og kunder uden sådanne anlæg får samme vilkår.

Kommissionen vil imidlertid stadig følge omhyggeligt med i, om der udvikles effektiv adgang uden forskelsbehandling til transmission (også til rørledningsnettets tidlige led), distribution, LNG, oplagring og andre vigtige hjælpefaciliteter. For at sikre, at disse forhold til stadighed undersøges af alle Fællesskabets institutioner, foreslås det, at direktiverne ændres, så Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om bl.a. disse spørgsmål inden udgangen af det andet og fjerde år efter ændringens ikrafttrædelse (artikel 1 og 2), eventuelt sammen med passende forslag til yderligere foranstaltninger.

Adgang for andre: Som allerede nævnt fremhævede alle høringens deltagere effektiv adgang for andre som afgørende for at sikre udvikling af effektiv konkurrence. Det er en stort set almindelig opfattelse, at det mindste, der kræves for at sikre, at forskelsbehandling udelukkes, og at den gennemsigtighed og forudsigelighed, som er nødvendig for at skabe og udvikle en effektiv konkurrence, er tilstede, er offentliggørelse af faste tariffer, som gælder uden forskelsbehandling for alle systemets brugere, uanset om de er kunder eller virksomheder, også dem, der tilhører den samme gruppe som den pågældende TSO. Sådanne tariffer kan opdeles efter objektive kundekategorier, forudsat det ikke medfører forskelsbehandling. Denne ordning er blevet vedtaget af næsten samtlige medlemsstater for elektricitet, men ikke for gas [8]. Det foreslås derfor, at en offentliggjort, fast tarifstruktur skal være minimumsnorm for transmissions- og distributionstarifferne på begge markeder. Det er vigtigt at sikre, at også fremtidige tiltrædelseslande indfører strukturer, der svarer til den fremgangsmåde, medlemsstaterne benytter.

[8] For gas har følgende medlemsstater enten en ordning med aftalt adgang eller en blanding mellem en offentliggjort og en aftalt ordning: Østrig, Belgien (som imidlertid for nylig har besluttet at gå over til fastsat AFA) Danmark, Frankrig, Tyskland og Nederlandene.

For at sikre, at forskelsbehandling effektivt udelukkes i praksis, skal medlemsstaterne og de nationale myndigheder omhyggeligt overvåge de juridisk udskilte transmissions- og distributionssystemoperatørers adfærd. Medlemsstaterne og de nationale myndigheder skal således bl.a. sikre, at transmissions- og distributionsoperatørerne besvarer adgangs anmodninger inden for en rimelig tidsfrist. Efter Kommissionens opfattelse bør en frist på to uger i princippet ikke overskrides. De skal også sikre, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne ikke stiller de virksomheder, der ønsker adgang til nettet, spørgsmål om energiens oprindelse, bestemmelsessted eller videre transportrute, hvis det ikke er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med nettets drift.

Styring: Uafhængige nationale myndigheder spiller en central rolle, når det gælder om at sikre adgang til nettet uden forskelsbehandling, da de har beføjelser til at fastsætte eller godkende transmissions- og distributionstarifferne, før de træder i kraft. Konkurrence myndighederne kan kun optræde efterfølgende i forbindelse med konkurrenceforvridninger, mens de regelfastsættende myndigheder har aktive forhåndsopgaver. Disse myndigheder spiller også en vigtig rolle for forhold i forbindelse med grænseoverskridende handel og oprettelse af et virkeligt indre marked. De giver markedsreglerne sammenhæng og skaber gennemsigtighed på markedet. Direktivforslaget forlanger derfor, at medlemsstaterne skal oprette uafhængige myndigheder, som har kompetence til bl.a. at fastsætte og/eller godkende tarifferne og betingelserne for adgang til gas- og elektricitetstransmissions- og distributions nettene. Myndighederne skal således godkende transmissions- og distributionstarifferne før de træder i kraft. Godkendelsen kan ske på grundlag af et forslag fra transmissions-/distributionssystemoperatøren/operatørerne eller på grundlag af et forslag, transmissions-/distributionssystemoperatøren/operatørerne og nettets brugere har vedtaget. Under alle omstændigheder er det rimeligt, at transmissions-/distributionssystemoperatørerne nøje rådfører sig med samtlige netbrugerkategorier, inden de fremsætter deres tarifforslag til myndighederne. Skønt disse myndigheder skal være uafhængige, skal de samarbejde nøje med andre offentlige myndigheder som konkurrencemyndighederne, i de tilfælde, hvor det stadig påhviler dem at afgøre andre uoverensstemmelser i forbindelse med AFA, f.eks. individuelle tilfælde af forskelsbehandling.

Handel med lande uden for EU: På et liberaliseret marked kan der være større muligheder for, at EU's virksomheder handler med leverandører og kunder uden for EU. Denne handel kan medføre store fordele, således som det har været tilfældet i andre erhverv. Der skal imidlertid, især for elektricitetsmarkedets vedkommende, være enighed mellem EU og de pågældende tredjelande om gensidig adgang til markederne og om miljø- og sikkerhedsstandarder for at undgå eventuelle miljørisici i Fællesskabet, . Der kunne tænkes et sæt regler for bilaterale eller regionale aftaler om disse forhold. Nogle medlemsstater har muligvis allerede truffet særskilte ordninger med tredjelande om elektricitetsudveksling. Disse aftaler skal nødvendigvis overvåges for at sikre, at de er forenelige med Fællesskabets målsætninger, når det f.eks. gælder kernekraftsikkerhed. Direktivet forlanger derfor, at medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om import af elektricitet fra de lande, som ikke er omfattet af elektricitetsdirektivet.

3.3. Ajourføring af bestemmelserne

Da det er en kendsgerning, at nogle af det nuværende elektricitetsdirektivs ordninger ikke er blevet gennemført i nogen medlemsstat, og da de efter den almindelige opfattelse i mindre grad kunne tænkes at føre til konkurrenceprægede markeder end dem, der rent faktisk er gennemført, foreslås det, at de udtages af direktivet. Det er vigtigt for at sikre, at mulige tiltrædelseslande stadig har lige vilkår. Det foreslås derfor, at udbudsproceduren i forbindelse med produktion ophæves. Medlemsstaterne skal dog sørge for at udbud af ny kapacitet kan benyttes som undtagelsesforanstaltning af hensyn til forsyningssikkerheden. Også eneaftagerordningen i forbindelse med AFA til elektricitet ophæves.

Der foreslås endvidere end administrativ forbedring for at fjerne procedurekrav, som erfaringerne har vist er unødvendige, og som kan ophæves uden at svække direktivets effektivitet. Det gælder kravet om, at der ved afslag på tilladelser til at etablere ny produktionskapacitet skal sendes en kopi af den pågældende afgørelse til Kommissionen. Det er blevet indlysende, at denne procedure er unødvendigt ubekvem, da mange af den slags afslag gælder små anlæg og blot sker af planlægningshensyn (artikel 5, stk. 3, i direktiv 96/92/EF). Fordelene ved denne procedure opvejes derfor af de administrative byrder, den pålægger ikke mindst de lokale myndigheder. Dette krav ophæves derfor. Virksomheder, som får afslag, beholder dog retten til at henvise enhver sag til Kommissionen.

Ifølge artikel 14, stk. 3, i elektricitetsdirektivet og artikel 13, stk. 3, i gasdirektivet skal integrerede selskaber føre særskilte regnskaber for deres forskellige aktiviteter. Ifølge definitionerne i artikel 2, stk. 5 og 6 i elektricitetsdirektivet og artikel 2, stk. 3 og 5, i gasdirektivet betyder både transmission og distribution transport af elektricitet/gas "med henblik på levering til endelige kunder". Nogle selskaber har hævdet, at det indebærer, at det ikke er nødvendigt at føre særskilte regnskaber for distributions- og forsyningsaktiviteter. Kommissionen mener, at dette hverken er korrekt eller i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og hensigt, nemlig at skabe gennemsigtighed og effektiv styring. For at sikre fuld klarhed om dette spørgsmål indeholder direktivforslaget alligevel en ændring af artikel 14, stk. 3 i elektricitetsdirektivet og artikel 13, stk. 3 i gasdirektivet.

Med hensyn til gensidighedsbestemmelsen i begge direktivers artikel 19 kan der nu fastsættes en endelig dato, hvor denne bestemmelse ophører med at være gældende. Da det foreslås, at samtlige medlemsstater skal gøre alle kunder priviligerede senest den 1. januar 2005, er bestemmelsen ugyldig efter denne dato.

Endelig foreslås det at ophæve gas- og elektricitetstransitdirektiverne (Rådets direktiver 90/547/EØF og 91/296/EØF) for at undgå forskellige ordninger, offentliggørelseskrav, bilæggelsesprocedurer osv. i forbindelse med adgang til nettet. Transmissions systemoperatørerne skal, hvis det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver, det gælder også transit, have adgang til andre transmissionssystemoperatørers net uden forskelsbehandling.

3.4. Offentlig tjeneste

Som nævnt i meddelelsen om gennemførelse af det indre marked hører målsætningerne for udførelse af offentlig tjeneste (public services) til Kommissionens vigtigste målsætninger på dette område. Skønt de nuværende bestemmelser i gas- og elektricitetsdirektivet har fungeret upåklageligt til dato, kan der foretages forbedringer, ikke mindst når det gælder fuldstændig markedsåbning. For at sørge for, at offentlig tjeneste på elektricitetsområdet sikres, efterhånden som markedsliberaliseringen skrider frem, mener Kommissionen for det første, at det er vigtigt at lade forslaget indeholde en bestemmelse, som fastslår, at medlemsstaterne skal sikre offentlig tjeneste, dvs. elektricitetsforsyning af høj kvalitet til alle kunder på deres territorium (artikel 3, stk. 3). Som supplement hertil pålægges det desuden medlemsstaterne i forbindelse med både elektricitet og gas at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at den offentlige tjenestes målsætninger opfyldes (artikel 3, stk. 3 og 4). Det gælder nærmere betegnet:

* beskyttelse af sårbare kunder; medlemsstaterne skal f.eks. sørge for rimelig beskyttelse mod uberettiget frakobling af bl.a. ældre, arbejdsløse, handicappede osv.

* beskyttelse af de endelige kunders grundlæggende rettigheder; medlemsstaterne skal f.eks. sørge for et minimalt sæt kontraktregler, gennemsigtige oplysninger og billige, gennemsigtige ordninger for bilæggelse af uoverensstemmelser [9]

[9] Passende bestemmelser for sikring af disse grundlæggende rettigheder findes i artikel 17 i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, KOM(2000) 392 af 12. juli 2000.

* den sociale og økonomiske samhørighed; foruden den offentlige tjeneste skal medlemsstaterne i påkommende tilfælde træffe passende foranstaltninger for at sikre forsyninger til rimelige priser til f.eks. afsides liggende områder

* miljøbeskyttelse

* forsyningssikkerheden; ikke mindst ved i rimeligt omfang at sikre vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen, især samkøringslinjerne.

Som supplement hertil foreslås det desuden, for at sikre, at medlemsstaterne ubestrideligt er i besiddelse af alle de nødvendige midler, hvormed nettets vedligeholdelse og udbygning kan garanteres, at der indsættes en ny artikel i gas- og elektricitetsdirektivet (artikel 8, stk. 5, i elektricitetsdirektivet og artikel 7, stk. 5, i gasdirektivet), som fastsætter, at "medlemsstaterne kan kræve, at transmissionssystemoperatørerne opfylder mindstekrav til investering i vedligeholdelse og udvikling af transmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet".

Endelig er det, da stadig sikre elektricitetsforsyninger er af afgørende vigtighed, således som det påpeges i grønbogen om energiforsyning, og sandsynligvis er den vigtigste målsætning i forbindelse med offentlig tjeneste, nødvendigt at træffe en række supplerende foranstaltninger for at udbygge de nuværende sikkerhedsbestemmelser i elektricitets- og gasdirektivet på dette punkt. Foruden kravet til medlemsstaterne om at sikre, at ny kapacitet kan gøres til genstand for udbud, når det er påkrævet, vil det især være hensigtsmæssigt at pålægge medlemsstaterne omhyggeligt at overvåge situationen på hjemmemarkedet for elektricitet og gas, det gælder navnlig udbuds-/efterspørgselsbalancen, den forventede fremtidige efterspørgsel, den påtænkte supplerende kapacitet i planlægnings- eller etableringsfasen og konkurrenceniveauet på markedet. Hvert år skal medlemsstaterne offentliggøre en rapport, der beskriver deres resultater og angiver, hvilke foranstaltninger de har tænkt sig at træffe for at sikre forsyningssikkerheden. Da EU's elektricitets- og gasnet er præget af stærk sammenknytning, og forholdet mellem udbud og efterspørgsel på fællesskabsplan derfor er afgørende for det samlede systems sikkerhed, bør Kommissionen desuden på grundlag af de nationale rapporter og sin egen overvågning offentliggøre en lignende meddelelse, der omfatter hele Fællesskabet. Det foreslås derfor at indføje disse bestemmelser i artikel 6a i det ændrede elektricitetsdirektiv og artikel 4a i det ændre gasdirektiv.

Ifølge artikel 3, stk. 2, i det nuværende direktiv skal medlemsstaterne oplyse deres målsætninger i forbindelse med offentlig tjeneste til Kommissionen. Da ingen af medlemsstaterne har opstillet sådanne målsætninger, som kræver en undtagelse fra direktiverne, er der heller ikke kommet sådanne meddelelser. For at Kommissionen kan foretage en effektiv benchmarking, der sætter medlemsstaterne i stand til at sikre, at de yder offentlig tjeneste på højeste niveau, er det hensigtsmæssigt at ændre denne bestemmelse, så medlemsstaterne hvert andet år skal anmelde alle foranstaltninger, der er blevet truffet i forbindelse med offentlig tjeneste, uanset om de kræver undtagelse fra direktivet eller ej, det gælder især de nye krav, som er nævnt i det foregående. På grundlag heraf bør Kommissionen være forpligtet til hvert andet år at offentliggøre en rapport, som gennemgår de forskellige foranstaltninger, der er blevet truffet, og eventuelt fremsætter henstillinger til foranstaltninger der skal træffes for at give den offentlige tjeneste en højere standard.

Endelig kræver et fuldt liberaliseret marked internalisering af eksterne omkostninger for at sikre, at der virkelig er tale om lige vilkår. Kommissionen vil derfor fremme initiativer i denne retning, f.eks. en energi-/CO2-skat for hele EU, strenge regler for statsstøtte, foranstaltninger for efterspørgselsstyring, foranstaltninger, der fremmer kombineret kraftvarmeproduktion og vedvarende energi, som konkurrencemæssigt bliver forfordelt, så længe de eksterne omkostninger ikke er fuldt integreret.

4. Konklusion

Alle Kommissionens oplysninger om gas- og elektricitetsdirektivets virkninger viser, at alle det indre markeds grundlæggende målsætninger: lavere priser, øget konkurrenceevne, bedre offentlig tjeneste, forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse er i færd med at blive opfyldt, og at det sker efter fælles overenskomst i samfundet. Erfaringerne i de lande, der har indført et fuldstændig åbent marked, viser, at disse målsætninger kan opfyldes på fuldgyldige konkurrencevilkår, og at det endda sker bedre under sådanne forhold. Den fremherskende indstilling hos dem, der udtalte sig på den offentlige høring om realiseringen af det indre marked for gas og elektricitet, og de skriftlige bemærkninger, som er indløbet, støtter dette synspunkt.

En hurtig gennemførelse af det indre marked på dette område er derfor et vigtigt skridt mod opfyldelse af de målsætninger, der blev opstillet for Fællesskabet på det europæiske råds møde i Lissabon i foråret 2000. Forslagenes vedtagelse kan forventes at indebære store fordele for konkurrenceevne og beskæftigelse og medføre konkurrencedygtige priser og gas- og elektricitetsydelser af højere standard til Fællesskabets borgere.

2001/0078 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [10],

[10] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [11],

[11] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [12],

[12] EFT C

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251 [13], og

[13] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet [14] er et vigtigt led i indførelsen af det indre marked for elektricitet.

[14] EFT L 27 af 30.1.1999, s.20. Direktiver er senest ændret ved Kommissionens direktiv ../../EF (EFT L ... af .........., s...).

(2) Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 til en hurtig indsats for at få gennemført det indre marked i både elektricitets- og gassektoren og fremskynde liberaliseringen af begge disse sektorer for at opnå et fuldt funktionsdygtigt indre marked for de pågældende områder.

(3) For at fremme oprettelsen at et virkeligt indre marked for elektricitet bør samhandelen med elektricitet, der i øjeblikket ikke er så udviklet som samhandelen i de øvrige økonomiske sektorer, udbygges.

(4) For at sikre effektiv adgang til transmissionssystemerne med henblik på grænseoverskridende transaktioner må der indføres rimelige, omkostnings relevante, gennemsigtige og direkte anvendelige regler om tarifering på tværs af grænserne og fordeling af disponibel kapacitet på samkøringslinjerne til supplering af direktiv 96/92 EF.

(5) Energiministrene opfordrede i konklusionerne fra deres møde i Rådet den 30. maj 2000 Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale myndigheder til at sikre hurtig indførelse af et holdbart tariferingssystem og en metode for langsigtet fordeling af disponibel kapacitet på samkøringslinjerne.

(6) I sin Europa-Parlamentets betænkning af 6. juli 2000 om Kommissionens anden rapport om energimarkedets liberaliseringstilstand krævede det, at der vedtages bestemmelser om brug af net i medlemsstaterne, der ikke hæmmer den grænseoverskridende handel med elektricitet, og det opfordrede Kommissionen til at fremsætte særlige forslag med henblik på at fjerne alle nuværende hindringer for samhandlen i Fællesskabet.

(7) I nærværende forordning fastsættes grundprincipperne for tarifering og kapacitetsfordeling og samtidig skabes der mulighed for at vedtage retningslinjer, der fastlægger de relevante principper og metoder i nærmere enkeltheder, så der kan ske en hurtig tilpasning til ændrede vilkår.

(8) På et åbent, konkurrencepræget marked bør transmissionssystemoperatørerne have kompensation for omkostningerne ved at huse elektricitetstransitstrømme i deres net af de transmissionssystemoperatører, hvis systemer transitten kommer fra eller er bestemt for.

(9) Når de nationale nettariffer fastsættes, skal der tages hensyn til de udbetalinger og indtægter, der skyldes kompensationer mellem transmissionssystemoperatørerne.

(10) Det konkrete beløb, som skal betales for systemadgang på tværs af grænserne kan variere betydeligt afhængigt af de involverede transmissionssystemoperatører, og fordi tariferingssystemernes opbygning i medlemsstaterne er forskellig. En vis harmonisering er derfor nødvendig for at undgå forvridninger af samhandelen.

(11) Det vil ikke være hensigtsmæssigt at benytte afstandsbestemte tariffer eller en særlig tarif, der kun skal betales af eksportørerne eller importørerne.

(12) Konkurrencen på det indre marked kan kun udvikle sig tilfredsstillende, hvis tildelingen af adgang til de linjer, der forbinder de forskellige nationale systemer, sker på gennemsigtig måde og uden forskelsbehandling. Den disponible kapacitet på disse linjer bør være den størst mulige, som er forenelig med standarderne for sikker netdrift. Enhver forskelsbehandling ved fordeling af disponibel kapacitet må beviseligt hverken kunne forvride handelsudviklingen eller hæmme den i urimelig grad.

(13) Disponibel overførselskapacitet og sikkerheds-, planlægnings- og drifts standarder, som berører den, skal kunne overskues af markedsdeltagerne.

(14) Indtægter, der skyldes procedurer for overbelastningsbehandling, må ikke være en kilde til ekstra fortjeneste for transmissionssystemoperatørerne.

(15) Overbelastningsproblemer bør kunne behandles på forskellige måder, så længe grundlaget er markedsmekanismerne og transmissionssystemoperatørerne og markedsdeltagerne modtager de rigtige økonomiske signaler.

(16) For at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsløst, må der indføres procedurer, som gør det muligt for Kommissionen at træffe afgørelser og fastlægge retningslinjer om tarifering og kapacitetsfordeling og som samtidig sikrer, at medlemsstaternes myndigheder inddrages i denne proces.

(17) Medlemsstaternes myndigheder bør give Kommissionen de relevante oplysninger. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt. Kommissionen bør desuden hvis det er nødvendigt, kunne indhente de relevante oplysninger direkte hos de pågældende foretagender.

(18) Overholdelse af denne forordnings bestemmelser og af de retningslinjer, som vedtages på grundlag af den, bør sikres af de nationale myndigheder.

(19) Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af nærværende forordning, og sikrer, at de anvendes. Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(20) I overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, kan målet for den foreslåede foranstaltning, nemlig at indføre harmoniserede regler for grænseoverskridende elektricitetsudveksling, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og rækkevidde bedre gennemføres på fællesskabsplan. Denne forordning omfatter kun det, der er nødvendigt for, at målene kan nås, og det er ikke mere vidtrækkende, end det er nødvendigt i forhold til de fastsatte mål.

(21) I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udførelsen af de gennem førelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [15], bør foranstaltningerne til gennemførelse af denne forordning afhængigt af de enkelte tilfælde vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 5 i nævnte afgørelse eller efter rådgivningsproceduren i samme afgørelses artikel 3 -

[15] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Indhold og anvendelsesområde

Denne forordning har til formål at fremme den grænseoverskridende handel med elektricitet og dermed også at øge konkurrencen på det indre marked for elektricitet ved at indføre en kompensationsordning for elektricitetstransit og opstille harmoniserede principper for transmissionsafgifter på tværs af grænserne og for fordeling af disponibel kapacitet på samkøringslinjerne mellem de nationale transmissionssystemer.

Artikel 2

Definitioner

1. Definitionerne i artikel 2 i direktiv 96/92/EF gælder også for denne forordning.

2. Desuden forstås ved:

(a) "Transit": en fysisk elektrisk strøm, som huses i en medlemsstats transmissionssystem, men som hverken er produceret eller beregnet til forbrug i denne medlemsstat, herunder også den transitstrøm, der normalt benævnes "loop-flows" eller parallelstrøm.

(b) "Overbelastning": en situation, hvor en samkøringslinje, som forbinder nationale transmissionsnet, på grund af kapacitetsmangel ikke har plads til alle de transaktioner, international handel mellem markedsdeltagerne fører med sig.

Artikel 3

Kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne

1. Transmissionsystemoperatørerne skal have kompensation for omkostningerne ved at huse elektricitetstransitstrøm i deres net.

2. Den i stk. 1 omhandlede kompensationen betales af de nationale systemoperatører, hvis systemer transitten kommer fra og/eller hvis systemer, den er bestemt for.

3. Kompensationen betales regelmæssigt for et givet, allerede forløbet tidsrum. Efterfølgende reguleringer af allerede betalte kompensationer kan foretages, hvis det er nødvendigt for at afspejle de faktiske omkostninger.

Det første tidsrum, der skal betales kompensation for, fastsættes efter retningslinjerne i artikel 7.

4. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 13, stk. 2, størrelsen på de kompensationsbeløb, der skal betales.

5. Den husede transitmængde og omfanget af den transitstrøm, som kommer fra og/eller ender i de nationale transmissionssystemer, bestemmes på grundlag af den fysiske elektricitetsstrøm, der faktisk måles i løbet af et givet tidsrum.

6. Omkostningerne ved at huse transitstrøm bestemmes på grundlag af de forventede langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger (som et udtryk for de omkostninger, nettet påføres ved at huse transit, og de fordele, det indebærer, set i forhold til dem, nettet ville have haft uden transit).

Artikel 4

Afgifter for netadgang

1. Afgifter, som opkræves for adgang til nationale net af de nationale netoperatører, skal afspejle de faktiske omkostninger, være gennemsigtige og i overensstemmelse med effektiv netdrift og skal anvendes uden forskels behandling. De må ikke være afstandsbestemte.

2. Producenter og forbrugere (belastning) kan pålægges en afgift for netadgang. Den del af det samlede netafgiftsbeløb, som afkræves producenterne, skal være mindre end den del, der afkræves forbrugerne. Producent- og forbrugertariffernes størrelse skal efter behov være placeringsmæssige fingerpeg og især tage hensyn til omfanget af nettab og overbelastning.

3. Udbetalinger og indtægter, der skyldes den ordning for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne, skal tages i betragtning ved fastsættelse af tarifferne for netadgang. Der skal tages hensyn til såvel de faktisk foretagne og modtagne betalinger som til betalinger, der på baggrund af den allerede forløbne tid menes at kunne forventes i fremtiden.

4. De afgifter, som kan pålægges producenterne og forbrugerne for adgang til de nationale net, jf. stk. 2, opkræves uden hensyn til elektricitetens oprindelses- eller bestemmelsesland, således som fastsat i handelsaftalen bag den. Eksportørerne og importørerne pålægges ikke nogen særafgift ud over de almindelige afgifter for adgang til de nationale net.

5. Der lægges ikke nogen særlig netafgift på individuelle transitaktioner, der omfattes af ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører

Artikel 5

Oplysninger om kapaciteten på samkøringslinjerne

1. Transmissionssystemoperatørerne indfører ordninger for samordning og indformationsudveksling for at sikre netsikkerheden i forbindelse med overbelastningsbehandling.

2. Transmissionssystemoperatørernes sikkerheds-, drifts- og planlægnings standarder offentliggøres. Offentliggørelsen skal omfatte et almindeligt system for beregning af den samlede overførselskapacitet og transmissionssikkerheds margenen på grundlag af nettets elektriske og fysiske kapacitet. Sådanne systemer skal godkendes af de nationale myndigheder.

3. Transmissionsystemoperatørerne offentliggør overslag over den disponible overførselskapacitet for hver enkelt dag, herunder disponibel overførsels kapacitet, som allerede er reserveret. Disse offentliggørelser på bestemte tidspunkter forud for transportdatoen og skal under alle omstændigheder indeholde ugentlige og månedlige forudberegninger.

Disse data skal omfatte en kvantitativ beskrivelse af den offentliggjorte disponible kapacitets forventede pålidelighed.

Artikel 6

Almindelige principper for behandling af overbelastning

1. Problemer med overbelastning af nettet skal behandles med markedsbaserede løsninger, der udelukker forskelsbehandling og giver de berørte markeds deltagere og transmissionssystemoperatører effektive økonomiske signaler.

2. Transaktionsindskrænkningsprocedurer må kun benyttes i nødstilfælde, hvor transmissionssystemoperatøren skal handle hurtigt, og hvor belastnings omfordeling ikke er mulig.

Markedsdeltagere, som har fået tildelt kapacitet, skal have kompensation for enhver indskrænkning af den.

3. Den størst mulige kapacitet på samkøringslinjerne, som kan forenes med standarderne for sikker netværksdrift, skal stilles til rådighed for markedsdeltagerne.

4. Tildelt kapacitet, som ikke udnyttes, skal tilbageføres til markedet.

5. Transmissionssystemoperatørerne skal så vidt det er teknisk muligt dirigere modsatrettede energistrømmes kapacitetsbehov gennem den overbelastede samkøringslinje for at udnytte denne linjes kapacitet mest muligt. Under alle omstændigheder må transaktioner, der afhjælper overbelastningen, aldrig afvises.

6. Indtægter fra tildeling af kapacitet på samkøringslinjerne benyttes til et eller flere af følgende formål:

(a) sikring af, at den tildelte kapacitets står til rådighed

(b) netinvesteringer, som bevarer eller forøger kapaciteten på samkørings linjerne

(c) nedsættelse af netafgifter.

Indtægterne kan anbringes i en fond, der administreres af transmissions systemoperatørerne. De må ikke være en kilde til ekstra fortjeneste for transmissionssystemoperatørerne.

Artikel 7

Retningslinjer

1. Kommissionen vedtager og ændrer efter proceduren i artikel 11, stk. 2, retningslinjerne for følgende forhold i forbindelse med ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne:

(a) de nærmere enkeltheder vedrørende identificering af de transmissions systemoperatører, der skal betale kompensation for transitstrømme, jf. artikel 3, stk. 2

(b) de nærmere enkeltheder i den betalingsprocedure, som skal følges, herunder fastsættelse af det første tidsrum, der skal betales kompensation for, jf. artikel 3, stk. 3, andet afsnit

(c) de nærmere enkeltheder i de metoder, hvorefter omfanget af transit og eksporteret/importeret elektricitetsmængde skal bestemmes, jf. artikel 3, stk. 5

(d) de nærmere enkeltheder i den metode, hvorefter omkostningerne ved at huse elektricitetstransit skal bestemmes, jf. artikel 3, stk. 6

(e) de principper, hvorefter nationale systemer, som er sammenkoblet ved hjælp af direkte linjer, skal deltage jf. artikel 3.

2. Retningslinjerne skal også fastlægge de nærmere enkeltheder vedrørende harmonisering af afgifterne for producenter og forbrugere (belastning) efter de nationale tarifordninger i overensstemmelse med principperne i artikel 4, stk. 2.

3. Kommissionen ændrer efter behov efter proceduren i artikel 12, stk. 2, de retningslinjer for fordeling af den disponible kapacitet på samkøringslinjerne mellem de nationale systemer, som findes i bilaget, i overensstemmelse med principperne i artikel 5 og 6. Disse retningslinjer kan indeholde fælles regler for den minimale sikkerhed og for de standarder for nettenes brug og drift, som omhandles i artikel 5, stk. 2.

Artikel 8

De nationale myndigheder

De nationale myndigheder skal sikre, at nationale tariffer og metoder til behandling af overbelastning opstilles og anvendes i overensstemmelse med denne forordning og de retningslinjer, der vedtages på grundlag af artikel 7.

Artikel 9

Oplysninger og fortrolighed

1. Medlemsstaterne og de nationale regeludstedende myndigheder giver efter anmodning Kommissionen alle oplysninger, som kræves i medfør af artikel 3, stk. 4 og artikel 7.

Specielt med henblik på artikel 3, stk. 4, skal de nationale regeludstedende myndigheder regelmæssigt give oplysning om de omkostninger, de nationale transmissionssystemoperatører faktisk har pådraget sig ved at huse transitstrøm, og om omfanget af eksport og import i et bestemt tidsrum. De skal desuden fremsende oplysning om alle relevante data, som benyttes i forbindelse med beregningen af disse tal.

2. Medlemsstaterne sikrer at de nationale myndigheder har mulighed for og ret til at videregive de oplysninger, der modtager i henhold til stk. 1.

3. Kommissionen kan, når det er påkrævet af hensyn til artikel 3, stk. 4, og artikel 7, indhente alle de nødvendige oplysninger direkte hos foretagenderne eller deres sammenslutninger.

Når Kommissionen henvender sig til et foretagende eller en sammenslutning af foretagender for at få oplysninger, sender den samtidig en kopi af henvendelsen til myndighederne, jf. artikel 22 i direktiv 96/92/EF, i den medlemsstat, hvor foretagendet eller sammenslutningen er hjemmehørende.

4. I sin anmodning om oplysninger angiver Kommissionen sit retsgrundlag for anmodningen og dennes formål, og den sætter en frist for oplysningernes fremsendelse samt henviser til de sanktioner, der ifølge artikel 11, stk. 2, kan pålægges for opgivelse af urigtige, ufuldstændige og vildledende oplysninger.

5. Foretagendernes indehavere eller deres repræsentanter eller, hvis der er tale om juridiske personer, virksomhedsgrupper eller sammenslutninger uden juridisk personstatus, de personer, som ifølge lov eller vedtægter har bemyndigelse til at repræsentere dem, skal udlevere de ønskede oplysninger. Bemyndigede advokater kan udlevere oplysningerne på deres klienters vegne, men klienterne bærer det fulde ansvar, hvis oplysningerne er urigtige, ufuldstændige eller vildledende.

6. Hvis et foretagende eller en sammenslutning af foretagender ikke fremsender disse oplysninger inden for den frist, Kommissionen har fastsat, eller giver ufuldstændige oplysninger, kræver Kommissionen oplysningerne udleveret ved en beslutning. Denne beslutning skal angive, hvilke oplysninger der ønskes, og sætte en passende frist for deres udlevering. Den skal henvise til sanktionerne i artikel 11, stk. 2. Den skal desuden omtale retten til at lade beslutningen prøve ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Kommissionen sender samtidig en kopi af beslutningen til de regeludstedende myndigheder (jf. stk. 3, andet afsnit) i den medlemsstat, hvor den pågældende person eller det pågældende foretagende har hjemsted.

7. Oplysninger, der indhentes i henhold til denne forordning, må kun benyttes med henblik på denne forordnings artikel 3, stk. 4 og artikel 7.

Kommissionen må ikke videregive oplysninger, som kommer i dens besiddelse i medfør af denne forordning eller som er omfattet af tavshedspligt.

Artikel 10

Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede foranstaltninger

Denne forordning griber ikke ind i medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning at opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder mere detaljerede bestemmelser end forordningen og de retningslinjer, der vedtages på grundlag af dens artikel 7

Artikel 11

Sanktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af nærværende forordning og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse sanktioner senest [dato] samt om alle efterfølgende ændringer af dem.

2. Kommissionen kan ved beslutning pålægge foretagender eller sammenslutninger deraf bøder på op til 1% af det foregående forretningsårs samlede omsætning, hvis de med forsæt eller ved forsømmelighed giver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en henvendelse i henhold til artikel 9, stk. 3, eller undlader at give oplysningerne inden for den frist, som er fastsat ved en beslutning i henhold til artikel 9, stk. 6, første afsnit.

Ved bødens fastsættelse tages der hensyn til overtrædelsens art og alvor.

3. Bøder som omhandlet i stk. 1 og beslutninger, der træffes i henhold til stk. 2, betragtes ikke som henhørende under straffeloven.

Artikel 12

Forskriftsudvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med afgørelsens artikel 7 og 8.

3. Den frist, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder.

Artikel 13

Rådgivende udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes rådgivningsproceduren i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med afgørelsens artikel 7 og 8.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra [dato].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Retningslinjer for administration og fordeling af disponibel kapacitet på samkøringslinjerne mellem nationale systemer

Generelt

1. De metoder til behandling af overbelastning, som medlemsstaterne indfører, skal behandle kortvarig overbelastning på en økonomisk effektiv måde og samtidig give fingerpeg om eller tilskyndelser til effektiv investering i net og produktion på de rigtige steder.

2. For at begrænse overbelastningens negative indflydelse på samhandelen, skal den størst mulige kapacitet, som er forenelig med standarderne for sikker netdrift, udnyttes på de bestående net.

3. TSO'erne bør opstille gennemsigtige standarder, som udelukker forskelsbehandling og beskriver, efter hvilke metoder de vil behandle overbelastning og under hvilke omstændigheder. Disse standarder skal sammen med sikkerhedsstandarderne beskrives i åbne dokumenter, som er offentligt tilgængelige.

4. Forskellig behandling af de forskellige typer grænseoverskridende transaktioner, hvad enten det drejer sig om fysiske, bilaterale kontrakter eller udbud på organiserede markeder i udlandet, bør holdes på et minimum, når reglerne for særlige metoder til behandling af overbelastning udarbejdes. De metoder, hvorefter sparsom transmissionskapacitet fordeles, skal være gennemsigtige. Forskellig behandling af transaktionerne må påviseligt hverken kunne forvride eller hæmme konkurrence udviklingen.

5. Prissignaler, der skyldes overbelastningsbehandlingssystemer, skal være retningsgivende.

6. Der skal gøres alt, for at modsatrettede energistrømmes kapacitetsbehov dirigeres over den overbelastede forbindelseslinje, så dens kapacitet udnyttes maksimalt. Efter de vedtagne ordninger for behandling af overbelastning må transaktioner, der afhjælper overbelastningen, aldrig afvises.

7. Uudnyttet kapacitet skal stilles til rådighed for andre deltagere (efter princippet "hvad der ikke forbruges, fortabes"). Det kan realiseres ved at indføre anmeldelsesprocedurer.

8. Indtægter, som stammer fra tildeling af kapacitet på samkøringslinjerne, kan benyttes til belastningsomfordeling eller modkøb for at holde den kapacitet, markeds deltagerne har gået tildelt, stabil. I princippet bør alle tiloversblevne indtægter bruges til netinvesteringer for at afhjælpe overbelastning eller nedsætte den samlede nettarif. TSO'erne kan administrere disse midler, men må ikke beholde dem.

9. TSO'erne bør tilbyde markedet en transmissionskapacitet, der er så stabil som muligt. En rimelig del af kapaciteten kan udbydes på markedet efter faldende stabilitetsgrad, men markedsdeltagerne bør til enhver tid gøres bekendt med de nøjagtige betingelser for transport gennem de grænseoverskridende ledninger.

10. Da nettet på det europæiske fastland er særdeles tæt, og da udnyttelse af samkøringslinjerne har følger for energistrømmene på i hvert fald to sider af en statsgrænse, bør de nationale myndigheder sikre, at der ikke ensidigt indføres procedurer for overbelastningsbehandling, som får afgørende indflydelse på energistrømmene i andre net..

Langtidskontrakters stilling

1. Fortrinsret til kapacitet på en samkøringslinje kan ikke tildeles ved kontrakter, som strider mod traktatens artikel 81 og 82.

2. bestående langtidskontrakter medfører ikke fortrinsret, når de skal fornys.

Oplysninger

1. TSO'erne bør indføre hensigtsmæssige ordninger for samordning og informations udveksling for at sikre nettets sikkerhed.

2. TSO'erne bør offentliggøre alle relevante data om den samlede kapacitet til overførsel på tværs af grænserne. Desuden bør de offentliggøre vinter- og sommerværdier for DTK og overslag over overførselskapaciteten for hver enkelt dag på flere tidspunkter før transportdatoen. Markedet bør i det mindste have nøjagtige overslag for en uge ad gangen, og TSO'erne bør også søge at give forhåndsoplysninger for en måned ad gangen. En redegørelse for disse datas pålidelighed bør også medtages.

3. TSO'erne bør offentliggøre et generelt system for beregning af den samlede overførselskapacitet og transmissionens pålidelighedsmargen på grundlag af nettets elektriske og fysiske betingelser. Et sådant system skal godkendes af den pågældende medlemsstats myndigheder. Sikkerhedsstandarder og drifts- og planlægnings standarder bør være en integrerende del af de oplysninger, TSO'erne offentliggør i åbne, offentligt tilgængelige dokumenter.

De foretrukne metoder for behandling af overbelastning

1. Problemer med overbelastning af nettet skal i princippet behandles med markedsbaserede løsninger. Nærmere betegnet foretrækkes det, at overbelastnings problemer behandles ved hjælp af løsninger, som giver de berørte markedsdeltagere og TSO'er de rigtige prissignaler.

2. Problemer med overbelastning af nettet bør fortrinsvis løses ved hjælp af metoder, der ikke går ud fra selve transaktionerne, dvs. metoder, der ikke indebærer et valg mellem de enkelte markedsdeltageres kontrakter.

3. Den markedsopdelingsordning, som benyttes i Nordpool-området, er i princippet den procedure for overbelastningsbehandling, der bedst opfylder dette krav.

4. På kortere sigt er en af de metoder, hvormed overbelastning på det europæiske fastland kan behandles, implicitte og eksplicitte auktioner og samordnet, grænseoverskridende belastningsomfordeling.

5. Samordnet, grænseoverskridende belastningsomfordeling eller modkøb kan benyttes i fællesskab af de berørte TSO'er. TSO'ernes udgifter til modkøb og belastnings omfordeling skal imidlertid være af en sådan størrelse, at virkningen er effektiv.

6. Transaktionsindskrænkninger efter forud fastsatte prioriteringsregler bør kun benyttes i nødstilfælde, hvor TSO'erne skal handle hurtigt, og belastnings omfordeling ikke er mulig.

7. De eventuelle fordele ved en kombination af markedsopdeling for at løse "permanente" overbelastningsproblemer og modkøb for at løse midlertidige overbelastningsproblemer bør straks undersøges med henblik på en mere varig metode til behandling af overbelastning.

Retningslinjer for eksplicitte auktioner

1. Auktionsordningen bør udformes sådan, at al disponibel kapacitet udbydes på markedet. Det kan ske ved at afholde en kombineret auktion, hvor kapaciteten bortauktioneres for forskellige tidsrum efter forskellige kriterier (f.eks. den pågældende disponible kapacitets forventede pålidelighed).

2. Den samlede kapacitet på samkøringslinjerne bør udbydes ved en række auktioner, der f.eks. kan afholdes på års-, måneds- eller ugebasis eller en eller flere gange om dagen afhængigt af de berørte markeders behov. Disse auktioner bør hver især fordele en fastsat del af nettets overførselskapacitet plus eventuel overskydende kapacitet, der ikke er blevet fordelt ved tidligere auktioner.

3. Procedurerne for de eksplicitte auktioner bør fastlægges ved nøje samarbejde mellem de nationale myndigheder og de pågældende TSO'er og udformes sådan, at de bydende også kan deltage i de organiserede markeders daglige arrangementer (f.eks. elektricitetsudveksling) i de pågældende lande.

4. Energistrømme i begge retninger gennem overbelastede forbindelseslinjer bør i princippet dirigeres sådan, at transportkapaciteten i overbelastningsretningen udnyttes maksimalt. Proceduren for dirigering af energistrømmene skal dog opfylde kravene for sikker drift af systemet.

5. For at kunne tilbyde markedet så stor kapacitet som muligt, bør den finansielle risiko i forbindelse med dirigering af energistrømmene tillægges dem, der er skyld i, at denne risiko opstår.

6. Eventuelt vedtagne auktionsprocedurer bør kunne sende markedsdeltagerne retningsgivende prissignaler. Transporter, som går i modsat retning af den fremherskende energistrøm, afhjælper overbelastning og bør derfor føre til øget transportkapacitet gennem den overbelastede forbindelseslinje.

7. For ikke at skabe problemer i form af dominerende stilling til en eller flere markedsdeltagere eller gøre den slags problemer værre bør de kompetente myndigheder, når de udformer en auktionsordning alvorligt overveje at lægge loft over den kapacitetsmængde, der kan købes/ejes/udnyttes af en enkelt auktionsdeltager.

8. For at fremme oprettelsen af smidige elektricitetsmarkeder bør kapacitet, der købes ved auktion, frit kunne omsættes inden anmeldelsestidspunktet.

LOVGIVNINGSMÆSSIG FINANSIERINGSOVERSIGT

Politikområde(r): Energi og transport

Aktivitet(er): Energiindustri og det indre marked

Betegnelse: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling på det indre elektricitetsmarked.

1. BUDGETPOST(ER) (nummer og betegnelse)

I 2002: Kapitel B4-10, artikel B4-1040 (ETAP)

2. SAMMENFATTENDE TALOPLYSNINGER

2.1. Samlet rammebevilling (del B): 5 mio. EUR (1998-2002)

2.2. Gennemførelsesperiode:

2002 [16]

[16] I overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram for 2001 fremsættes der i år forslag til et nyt energirammeprogram som efterfølger for det nuværende rammeprogram, som udløber i 2002. I forslaget angives finansieringsbehovet for aktionen i de kommende år.

2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne

a) Forfaldsplan for forpligtelses-/betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1)

Millioner EUR (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)

Ingen

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

c) Samlede virkninger for budgettet af personale- og andre driftsudgifter (jf. punkt 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

Forslaget er foreneligt med den nuværende finansielle programmering

Forslaget indebærer ændring af det berørte udgiftsområde i det finansielle overslag.

Det kan medføre anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale.

2.5. Virkninger for budgettets indtægtsside [17]:

[17] Yderligere oplysninger findes i et separat vejledningsdokument.

Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

ELLER

Virkninger for budgettet - for indtægtssiden:

>TABELPOSITION>

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig artikel 95.

Rådets beslutning 1999/21/EF, Euratom af 14. december 1998 om et flerårigt rammeprogram for aktioner inden for energisektoren (1998-2002) og dertil knyttede foranstaltninger (EFT L 7 af 13.1.1999, s. 16).

Rådets beslutning 1999/22/EF, Euratom af 14. december 1998 om et flerårigt rammeprogram for undersøgelser, analyser, prognoser og andre dertil knyttede aktiviteter inden for energisektoren (1998-2002) (EFT L 7 af 13.1.1999, s. 20).

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1. Behov for EU-foranstaltninger [18]

[18] Yderligere oplysninger findes i et separat vejledningsdokument.

5.1.1. Mål

Elektricitetsdirektivet åbner gradvis de nationale elektricitetsmarkeder for konkurrence. For at nå frem til et fuldt integreret indre marked er der dog behov for effektive handelsbestemmelser og navnlig en harmoniseret fremgangsmåde i forbindelse med tarifering af transmissionsafgifter ved grænseoverskridelse og fælles ordninger for kapacitetsstyring ved overbelastning ved grænserne. For at løse problemet iværksatte Kommissionen med "Firenze-processen" et forum bestående af Kommissionen, nationale regeludstedende myndigheder, medlemsstaterne og industrirepræsentanter. Der er sket store fremskridt, men der er endnu ingen endelig aftale, og der er ikke etableret nogen ordninger. Kommissionen vil derfor den 7. marts 2001 fremlægge forslag til en forordning, som a) fastsætter de grundlæggende principper for tarifering ved grænseoverskridelse og kapacitetsstyring ved overbelastning, b) giver Kommissionen mulighed for, efter en udvalgsprocedure, at vedtage bindende retningslinjer for den særlige mekanisme, som skal styre, hvordan de harmoniserede regler om tarifering og kapacitetsstyring ved overbelastning træder i kraft, og c) beregner og implementerer tariffer ved grænseoverskridelse på grundlag af oplysninger fra de nationale regeludstedende myndigheder. Kommissionen påtager sig dermed nye forpligtelser som udøvende organ, der i mange henseender agerer som en europæisk regeludstedende myndighed for grænseoverskridende handel med elektricitet.

Forordningens mål er således en hurtig indførelse af omkostningsrelaterede mekanismer for tariffer og kapacitetsproblemer, så der skabes en fri handel. Det forventes, at forordningen træder i kraft i slutningen af 2001 eller begyndelsen af 2002. Et nyt tariferingssystem baseret på retningslinjerne burde derfor kunne være på plads senest i september 2002. Tarifferne burde så kunne vedtages ved udgangen af 2002. Der træder også fælles regler for kapacitetsstyring ved overbelastning i kraft ved vedtagelsen af forordningen, da de indgår i lovgivningsteksten som bilag. Disse regler vil skulle gennemgås og om nødvendigt ændres ved udgangen af 2002. Formålet med denne finansielle foranstaltning er at give Kommissionen midlerne til at kunne løse de nye opgaver på en effektiv måde.

5.1.2. Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

Kommissionen nedsatte Firenze-forummet for at forberede vedtagelsen af forslaget til forordningen. Forummet har nu holdt møde 5 gange. Resultaterne fra forummets møder er også ved fire lejligheder blevet drøftet på rådsmøder (Energi), hvilket understreger vigtigheden af en hurtig indførelse af foranstaltningerne. På grundlag af forummets arbejde vedtog Kommissionen den 16. maj 2000 en meddelelse om "den seneste udvikling i gennemførelsen af det indre elektricitetsmarked". Spørgsmålet blev også drøftet ved en offentlig høring organiseret af Kommissionen den 14. september 2000. Ydermere blev spørgsmålet behandlet i grønbogen om energiforsyningssikkerhed (KOM(2000) 769 endelig).

Drøftelserne i Firenze-forummet og i Rådet samt reaktionerne på Kommissionens meddelelse om emnet har vist, at indførelsen af effektive regler for tarifering ved grænseoverskridelse og kapacitetsstyring ved overbelastning er en grundlæggende forudsætning for etableringen af et fuldt integreret indre marked for elektricitet. Det har også vist sig, at udarbejdelsen af sådanne regler teknisk set er meget kompliceret foruden at være kontroversiel. Når man engang har fundet frem til en bæredygtig model, vil det desuden være meget vanskeligt og tidskrævende at beregne de omkostninger, som kan henføres til grænseoverskridende handel. Det er grunden til, at en forordning anses for at være nødvendig for at løse problemerne effektivt.

5.1.3. Dispositioner, der er truffet på grundlag af resultatopfølgningen

Det virker hensigtsmæssigt to år efter, at forordningen er trådt i kraft, at foretage en udførlig gennemgang af, hvorvidt den i forordningen fastsatte fremgangsmåde er velegnet med hensyn til at udarbejde fælles regler, og hvorvidt Kommissionens finansielle foranstaltninger til støtte for denne indsats er velegnede.

5.2. Påtænkte indsatsområder og nærmere bestemmelser for budget bevillingerne

Vedtagelsen af tarifering på tværs af grænserne og kapacitetsstyring vil føre til øget konkurrencen i hele EU og dermed lavere elpriser til gavn for alle forbrugere i husholdninger og erhvervslivet. De planlagte finansielle foranstaltninger sigter mod at forberede sådanne reglers ikrafttræden. De er af yderst teknisk og specifik art, og de vil derfor være rettet mod nationale myndigheder, medlemsstater, Europa-Parlamentet og de berørte erhvervssektorer.

Forordningens specifikke mål går ud på, at et harmoniseret system til tarifering af transmission på tværs af grænserne, som bygger på principper om ukompliceret, omkostningsrelateret og ikke-diskriminerende prissætning, skal træde i kraft ved udgangen af 2002. Et andet mål sigter mod at lade fælles regler for kapacitetsstyring træde i kraft med vedtagelsen af forordningen og om nødvendigt revidere disse ved udgangen af 2002 i lyset af de opnåede erfaringer. De specifikke mål i relation til de finansielle foranstaltninger er således: i) inden udgangen af september 2002 at færdiggøre de undersøgelser, der skal føre frem til udførlige retningslinjer for den prissætning, der skal træde i kraft, ii) inden udgangen af 2002 at fastsætte faktiske tariffer og lade dem træde i kraft på grundlag af en efterprøvning af de data, som de nationale myndigheder indsender, og iii) inden udgangen af 2002 på grundlag af en fornøden undersøgelse at lade en eventuel revision af retningslinjerne for kapacitetsstyring træde i kraft. Efterfølgende er det et specifikt mål på grundlag af yderligere, årlige undersøgelser om nødvendigt at revidere disse retningslinjer og foretage en fornyet beregning eller vedtagelse af tariffer.

- konkrete gennemførelsesforanstaltninger

For det første iværksættes undersøgelser, som skal føre frem til enighed om og vedtagelsen af retningslinjer for tarifering på tværs af grænserne (frem til september 2002). For det andet vedtages en afgørelse om de faktiske tariffer (ved udgangen af 2002) på grundlag af tal, som nationale myndigheder indsender til Kommissionen. For det tredje genovervejes forordningens retningslinjer for kapacitetsstyring på grundlag af fornødne undersøgelser (ved udgangen af 2002).

Med henblik på at opfylde disse mål planlægges to finansielle foranstaltninger:

Aktion 1: for at kunne udarbejde de udførlige retningslinjer for tarifering, som det nye system skal bygge på, er der behov for et betydeligt forberedende arbejde af teknisk (ingeniørrelateret) og finansiel (regnskabsmæssig) art. Dette gælder også spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan forordningens retningslinjer for kapacitetsstyring ved overbe lastning skal ændres. Det vil være omkostningseffektivt at udarbejde retningslinjerne via ekspertundersøgelser.

Aktion 2: Når retningslinjerne for tarifering på tværs af grænserne er vedtaget, vil de nationale myndigheder videresende beregninger af omkostninger/fordele i relation til deres net som følge af handel med el. Kommissionen skal konstatere, om disse tal er beregnet korrekt, og på dette grundlag beregne de enkelte kompensationsbetalinger systemerne imellem som følge af handelen. Denne opgave vil kræve højtspecialiseret revisorekspertise i en begrænset periode hvert år. Den mest omkostningseffektive løsning vil derfor være at engagere ekstern ekspertise til at udføre en stor del af dette revisionsarbejde.

- de umiddelbare resultater af hver foranstaltning og bidragene fra disse

Som resultat forventes ikrafttrædelsen samt en efterfølgende vedligeholdelse og finjustering af et system til tarifering ved grænseoverskridelse og kapacitetsstyring ved overbelastning, som muliggør en effektiv handel med el.

- behov for problemløsning i relation til de forventede resultater

1. Kommissionen bør vedtage og udbygge retningslinjer, som yderligere detaljerer de grundlæggende principper i forordningsudkastet i relation til tarifering og kapacitetsstyring. Disse retningslinjer kan vedtages og ændres uden at ændre forordningen, så der kan ske en hurtig tilpasning til ændrede forhold. Dette er nødvendigt, fordi f.eks. omkostningsberegningmetoder og den konkrete påvisning og måling af det fysiske flow vil udvikle sig dynamisk, og det skal derfor gøres muligt at finjustere og forbedre systemet fremover.

2. Kommissionen fastlægger regelmæssigt niveauet for de kompensationsbetalinger, der foretages mellem transmissionssystemoperatører for at stille deres net til rådighed for eltransitstrømme. Hovedmålet med denne foranstaltning er at sikre, at transmissionssystemoperatørerne får kompensation for deres faktiske omkostninger, navnlig med henblik på at udelukke overkompensation og dermed for høje transaktionsomkostninger.

Medlemsstaterne kan ikke løse dette problem alene; for at udarbejde et effektivt tarifikations system er det bydende nødvendigt med en harmoniseret fremgangsmåde, og denne kan ikke skabes på nationalt niveau. Som det er eftervist ovenfor, vil et uformelt samarbejde ikke føre frem til gennemførelsen af et egnet system med de nødvendige proceduremæssige og demokratiske sikkerhedsklausuler. Et sådant forslag ligger derfor fuldt ud på linje med subsidiaritetsprincippet, og princippet gør det rent faktisk nødvendigt at fremsætte forslaget.

Der er dog behov for at inddrage medlemsstaternes nationale myndigheder i processen. Kommissionen træffer derfor disse afgørelser i samråd med et udvalg, som består af repræsentanter for medlemsstaterne og nedsættes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (udvalgsprocedure - også benævnt "Komitologi").

5.3. Gennemførelsesmetoder

De finansielle foranstaltninger tilstræber at give Kommissionen de ressourcer, der er nødvendige for effektivt at gennemføre de nye udøvende beføjelser vedrørende tarifering ved grænseoverskridelse og kapacitetsstyring ved overbelastning, som overdrages den i medfør af forordningsforslaget. I forordningen opstilles tre nye opgaver: et komitologi udvalg skal vedtage udførlige regler for tarifering ved grænseoverskridelse, tarifferne skal fastsættes og håndhæves, og forordningens retningslinjer om kapacitetsstyring ved overbelastning skal om nødvendigt ændres via en komitologiprocedure.

En stor del af dette arbejde vil blive udført af Kommissionen: den endelige tekst med retningslinjer vil blive udarbejdet og vedtaget via komitologiproceduren, og der vil blive vedtaget afgørelser om de faktiske tariffer. Under udførelsen af dette arbejde:

Aktion 1

med at udarbejde og forbedre retningslinjerne vil der være behov for eksterne undersøgelser, som tilvejebringer økonomisk, regnskabsmæssig og teknisk ekspertise;

Aktion 2

når metoden er fastlagt og retningslinjerne vedtaget, vil Kommissionen skulle beregne de nøjagtige tariffer. Dette arbejde vil blive udført på grundlag af data fra de nationale myndigheder og beregnet i overensstemmelse med retningslinjerne. Kommissionen har til opgave at kontrollere dataene fra medlemsstaterne. Da dette er en højtspecialiseret revisoropgave, som kræves i en begrænset periode hvert år, vil det være mest omkostningseffektivt at udføre denne kontrol med ekstern ekspertise.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1. Finansielle virkninger i alt for budgettets del B (hele programperioden)

6.1.1. Finansieringstilskud

Forpligtelsesbevillinger i millioner EUR (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

6.2. Beregning af omkostningerne pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) [19]

[19] Yderligere oplysninger findes i et separat vejledningsdokument.

Forpligtelsesbevillinger i millioner EUR (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

Om nødvendigt forklares beregningsmetoden.

Forklaring af beregningsmetoden:

Aktion 1: Undersøgelser med henblik på at bistå Kommissionen med at udarbejde retningslinjer for tarifikation og kapacitetsstyring ved overbelastning.

Der er behov for to undersøgelser pr. år for at forberede vedtagelsen og/eller ændringen af retningslinjerne: pr. undersøgelse 130 manddage à 900 EUR (gennemsnitlig sats for revisorer og andre eksperter) = 2 x 117.000 = 234.000EUR.

Aktion 2: Kontrol af omkostningsberegningerne vedrørende nationale transmissions systemoperatørers omkostninger i forbindelse med transit.

- kontrol af indsendte dokumenter og benchmarking: Omkostning pr. medlemsstat: 20 manddage à 1000 EUR (gennemsnitlig sats for revisorer) = 300.000 EUR

- efter at der er foretaget benchmarking: Kontrolbesøg i 7 medlemsstater (skøn). Omkostning pr. medlemsstat: 10 manddage pr. medlemsstat à 1000 EUR = 70.000 EUR. Da den ovennævnte beregning er baseret på skøn, er det nødvendigt at afsætte et vejledende beløb på 600.000 EUR.

7. VIRKNINGER FOR PERSONALE OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1. Virkninger for personalet

>TABELPOSITION>

7.2. De samlede finansielle virkninger af de menneskelige ressourcer

>TABELPOSITION>

Beløbsangivelserne vedrører de samlede udgifter til foranstaltningen for et år.

7.3. Andre administrative udgifter i forbindelse med foranstaltningen

>TABELPOSITION>

Beløbsangivelserne vedrører de samlede udgifter til foranstaltningen for et år.

(1) Det anføres, hvilken udvalgstype der er tale om og hvilken gruppe udvalget tilhører.

I. I alt på årsplan (7.2 + 7.3)

II. Foranstaltningens varighed

III. Samlede omkostninger (I x II) // 258 000 EUR

Ubegrænset

258 000 EUR/år

Kravene med hensyn til personale og andre administrative ressourcer skal opfyldes med de ressourcer, der er afsat til GD TREN inden for rammerne af den årlige fordelingsproces.

8. RESULTATOPFØLGNING

8.1. Opfølgende undersøgelser

De resultater, som forventes ifølge forordningsudkastet, vil blive vurderet i lyset af den fremtidige udvikling i handelen med el i Fællesskabet på grundlag af de relevante Eurostat-statistikker.

8.2. Hvordan og hvor ofte skal der evalueres-

To år efter forordningens ikrafttræden er det planen at udføre en intern evaluering af, hvorvidt det er lykkes at vedtage de nødvendige retningslinjer og regler, som gør det muligt at indføre et tarifikationssystem og et harmoniseret kapacitetsstyringssystem. Dette systems succes vil blive evalueret i forhold til dets evne til at nedbringe transaktionsomkostninger for elforbrugerne. Nytten og værdien af de undersøgelser, der udføres til dette formål, vil også blive evalueret. Desuden evalueres vederhæftigheden af revisionen af beregningerne af de enkelte landes tariffer og fremgangsmådens omkostningseffektivitet.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Refusion af eksperters udgifter og deres honorar for udførte undersøgelser udbetales i overensstemmelse med de gældende finansregler.

KONSEKVENSANALYSE

FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

FORSLAGETS TITEL

- Meddelelse om gennemførelse af det indre elektricitets- og gasmarked.

- Forslag til direktiv om fælles regler for det indre elektricitets- og gasmarked og om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF.

- Forslag til forordning om vilkårene for netadgang med henblik på grænseoverskridende handel med elektricitet i det indre marked.

DOKUMENTETS REFERENCENUMMER

KOM(...) ... endelig af ...

FORSLAGET

1. Hvorfor er der, under hensyntagen til nærhedsprincippet, behov for EF-lovgivning på dette område, og hvad er de vigtigste målsætninger-

Oprettelsen af det indre marked for energi er en del af målet om at skabe et fuldt operationsdygtigt indre marked i Den Europæiske Union med henblik på at tilgodese mulighederne for vækst og beskæftigelse til fordel for Unionens borgere.

De væsentligste mål er:

- en fuldstændig åbning af det indre marked for elektricitet og gas i 2005 med garanti for ikke-diskriminerende adgang til transmissions- og distributionsnet,

- yderligere garantier for de europæiske borgere i relation til energiforsyningssikkerhed og offentlig forsyningspligt,

- garanti for et reelt europæisk marked og ikke 15 nationale åbne markeder, bl.a. med en forordning om grænseoverskridende tarifering af elektricitet og styring af overbelastning.

Disse mål kan ikke opfyldes eller ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og på grund af den påtænkte handlings omfang og virkninger kan målene derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan.

VIRKNINGEN FOR VIRKSOMHEDERNE

2. Hvem påvirkes af forslaget-

De europæiske virksomheders konkurrenceevne

Elpriserne er med det allerede opnåede konkurrenceniveau i sektoren faldet i mærkbart omfang. De foreslåede foranstaltninger gør det muligt at fastholde og forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne. På nuværende tidspunkt, hvor åbningen af markederne skrider hastigt frem i hovedparten af de lande, hvor de europæiske virksomheders væsentligste konkurrenter findes, er gennemførelsen af det indre marked vitalt for at undgå forsinkelser i forhold til vore tredjelandepartnere.

Begrænse ulighederne mellem industrielle og private energiforbrugere

Alle virksomheder vil få mulighed for at vælge elleverandør fra 2003 og gasleverandør fra 2004. Det betyder særlig meget for de små og mellemstore virksomheder, der i øjeblikket ofte ikke har de samme prisfordele som de store industrikunder, især hvis de er bundet til det lokale elselskab uden mulighed for at skifte leverandør. Åbningen af markedet vil endvidere bringe den konkurrenceforvridning til ophør, der er opstået ved, at distributørerne har ret til at levere i nogle, men ikke i andre medlemsstater.

Innovation og udbredelse af nye teknologier

En fuldstændig åbning af markedet kan desuden tilskynde til fornyelse og fremme udbredelsen af nye teknologier på markedet. Der foregår da også megen teknologisk udvikling inden for energiproduktion, navnlig med hensyn til micropower-teknologi og vedvarende energikilder.

Forbedring af tjenesternes kvalitet

Ydermere vil en stigende markedsåbning sandsynligvis forbedre servicekvaliteten, navnlig over for kunderne. Kvaliteten af den tilbudte service vedrører f.eks. reparationer, nye tjenester og takststrukturer, eftersom det bl.a. er på disse felter, at selskaberne konkurrerer indbyrdes. Denne udvikling kan allerede konstateres i de lande, hvor markedet er åbnet fuldstændigt.

Indførelsen af konkurrence inden for gassektoren lettes

Gennemførelsen af det indre marked vil lette indførelsen af konkurrence internt i gassektoren. For nærværende er prisen på naturgas i kontinentaleuropa tæt bundet til olieprispariteten. EU har en klar interesse i fortsat at øge konkurrencen inden for gassektoren, så den eksisterende binding mellem olie- og gasprisen kan ophæves, da dette vil forbedre energiforsyningsdiversiteten i EU.

- Hvilke erhvervssektorer berøres-

Alle europæiske virksomheder, som forbruger el og gas samt el- og gassektoren.

- Er disse virksomheder beliggende i bestemte geografiske områder i Fællesskabet-

Nej.

3. Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe for at overholde forslaget-

Især aspekter vedrørende den juridiske adskillelse.

4. Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få-

- for beskæftigelsen-

Et stigende udbytte, et fald i energipriserne samt forbedrede afsætningsmuligheder for nye teknologier som følge af indførelsen af konkurrence i energisektorer vil indebære - i det mindste på mellem lang og lang sigt - en generel vækst i beskæftigelsen i det europæiske erhvervsliv.

Hvad angår udviklingen på kort sigt, vil indførelsen af et konkurrenceelement imidlertid skabe risiko for et fald i beskæftigelsen ved overgangen til konkurrence mellem de tidligere nationale monopolvirksomheder.

I løbet af de seneste år er der sket et fald i antallet af arbejdspladser med teknisk beskæftigelse for specialarbejdere og faglærte såvel som i antallet af mellem lederstillinger og tilknyttede administrative stillinger. Der er skabt nye beskæftigelses muligheder på områder som markedsføring, kundeservice, IT og tjenesteydelser til virksomhederne. Med de nyopståede forretningsområder, såsom handel med energi, er der endvidere skabt nye arbejdspladser.

5. Indeholder forslaget foranstaltninger, som går ud på at tage hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige situation (begrænsede eller afvigende krav osv.) -

I udkastet til direktivforslag planlægges en juridisk adskillelse af el- og gasdistributionen. Da distributionen ofte varetages af kommunale tjenester, som råder over en beskeden infrastruktur, kan kravet om adskillelse af aktiviteterne vise sig ikke at stå mål med deres størrelse. Derfor åbner direktivforslaget mulighed for, at medlemsstaterne kan undtage virksomheder med færre end 100 000 abonnenter fra denne forpligtelse.

HØRING

6. Liste over organisationer, som er blevet hørt om forslaget, og som har fremført særlige synspunkter.

Der er afholdt en offentlig høring den 14. september 2000, hvor næsten 120 erhvervs organisationer og virksomheder deltog (arbejdsmarkedets parter, distributions- og forsyningsselskaber, handlende, el- og gasselskaber, netoperatører, SMV, forbruger organisationer, ikke-statslige organisationer og elbørser).

Den komplette liste over organisationer og deres kommentarer findes på Europa-netstedet på følgende adresse:

http://europa.eu.int/comm/energy/en/elec_single_market/hearing/index_en.htm