MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAM FOR 2001

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

1. FREMME NYE STYREFORMER

2. STABILISERE VORT KONTINENT OG STYRKE EUROPAS STEMME PÅ VERDENSSCENEN

3. PÅ VEJ MOD EN NY ØKONOMISK OG SOCIAL DAGSORDEN

4. EN BEDRE LIVSKVALITET FOR ALLE

Kommissionens arbejdsprogram for 2001

Indledning

For et år siden præsenterede Kommissionen sine strategiske mål for de næste fem år frem i tiden. Dette ambitiøse program tog udgangspunkt i en tilbundsgående analyse af de udfordringer, som Den Europæiske Union skal tage op, og i en nærmere fastlæggelse af de nye områder, hvor der fremover skal arbejdes videre på at fremme den europæiske integration.

Kommissionen definerede prioriteterne for sin indsats i mandatperioden på følgende måde:

(1) fremme nye styreformer for at bringe Europa tættere på borgerne og gøre vore institutioner mere gennemsigtige og demokratiske

(2) skabe et stabilt Europa og styrke Europas rolle i verden for at udnytte den historiske chance, vi har for at samle vort kontinent, styre globaliseringen og medvirke til at forbedre den måde, det internationale system fungerer på

(3) lancere en ny økonomisk og social dagsorden for at modernisere vor økonomi og gøre den mere konkurrencedygtig, samtidig med at den europæiske samfundsmodel styrkes

(4) sikre en håndgribelig forbedring af alles dagligliv, bl.a. med hensyn til miljøet, respekt for den enkeltes rettigheder, fødevarekvalitet og mobilitet.

Som svar på disse udfordringer definerede Kommissionen allerede i sine "Strategiske mål 2000-2005" [1] visse nøgleaktioner under sit mandat, såsom Lissabon-strategien, den nye økonomiske og sociale dagsorden, fortsat udvidelse, Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, hvidbogen om styreformer i EU, etc.

[1] KOM(2000)154 endelig af 9. februar 2000.

Det er nu vigtigt at fortsætte ufortrødent i retning af disse strategiske mål. Kommissionen har til hensigt at forfølge hver af disse fire prioriteter både ved at fremsætte lovforslag og ved at tage initiativer og træffe konkrete gennemførelsesforanstaltninger. Samtlige planlagte aktioner fremgår af vedlagte årlige arbejdsprogram, som viser, hvordan Kommissionens strategi på mellemlang sigt vil blive gennemført i det pågældende år.

Det nye år vil blive præget af flere vigtige begivenheder, som også er milepæle for vor institutions arbejde. Det Europæiske Råds forårsmøde i Stockholm i marts måned bliver, bl.a. med forelæggelsen af "Stockholm-rapporten", begyndelsen på et nyt kapitel i Lissabon-strategien. I maj skal Kommissionen være vært for FN-konferencen om LDC-landene (de mindst udviklede lande), som EU ønsker at integrere yderligere på verdensscenen. Efter at den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed er vedtaget, vil der, også i maj, blive organiseret et vigtigt forum med deltagelse af medlemsstaterne og ansøgerlandene, hvor man skal se på fremtidsudsigterne for regionalpolitikken og samhørighedspolitikken i det udvidede EU. På Det Europæiske Råds møde i Gøteborg i juni vil EU vedtage en samlet strategi for en bæredygtig udvikling. Endvidere vil man også tage fat på de næste etaper i den institutionelle reform i kølvandet af Det Europæiske Råd i Nice. I år vil der i øvrigt muligvis blive iværksat en ny runde i de multilaterale handelsforhandlinger i Verdenshandelsorganisationens regi. Endelig vil Den Europæiske Fødevaremyndighed se dagens lys i 2001.

Kommissionen har på den baggrund og i lyset af de retningslinjer, som den udstak i begyndelsen af sit mandat, til hensigt at koncentrere sig om følgende prioriteter i 2001:

1. Fremme nye styreformer

For at komme længere i retning af en bedre integration har Europa behov for ansvarlige institutioner med en åben forvaltning - institutioner, som er effektive, og som har nye demokratiske styreformer. Borgernes opbakning af det europæiske projekt er et bevis for, men bestemt også en forudsætning for, at det kan lykkes. Der er dog stadig meget stort forskel på, i hvilket omfang borgerne føler, at de har et tilhørsforhold til Unionen. Den Europæiske Union og dens strukturer fremstår fortsat som noget fjernt og kompliceret og appellerer kun i ringe grad til manden på gaden, til lokalsamfundet og til civilsamfundet. Udvidelsen får tungtvejende følger for, hvordan vore institutioner kommer til at fungere, og stiller også krav om integration. Den nu meget nært forestående anvendelse af euroen gør det endnu mere nødvendigt at fremhæve den politiske Union. Vi må derfor overveje meget nøje, hvordan vi vil opbygge Europa, og samtidig ændre vore metoder tilsvarende.

Det er netop tanken bag hvidbogen om styreformer i EU, som Kommissionen fremlægger i 2001. Hvidbogen skal sammenfatte forskellige forslag med det formål at sikre, at vore institutioner, og ikke blot Europa-Kommissionen, får en mere åben og ansvarlig forvaltning med en bedre decentralisering. Man vil således se nærmere på kommunikationsaspekterne, på høringernes og mere generelt EU-lovgivningsprocessens kvalitet, samt på betingelserne for at uddelegere udøvende beføjelser og for at deltage i udformningen af politikker. Visse aspekter ved hvidbogen vil kunne bidrage til at afgrænse ansvarsområderne og give stof til den omfattende debat, som blev lanceret af Det Europæiske Råd i Nice med henblik på den næste ændring af traktaterne, som forventes at finde sted i 2004.

Kommissionen regner allerede nu med at deltage fuldt ud i de overvejelser, som blev sat i gang i Nice, sammen med de forskellige formandskaber for Rådet, Europa-Parlamentet og alle interesserede parter. Det første vigtige møde bliver Det Europæiske Råd i Laeken.

Kommissionen lægger vægt på åbenhed, effektivitet og forsvarlig forvaltning og viderefører i den ånd den vigtige administrative reform, som blev påbegyndt i 2000, og som nu skal ind i en afgørende operativ fase. Der vil blive fremsat forslag til ændring af vedtægten for tjenestemænd i Det Europæiske Fællesskab i december. Forslaget er resultatet af en lang række initiativer, som er omhandlet i hvidbogen om den administrative reform, og som blev iværksat i 2000 og 2001, oftest i form af debatoplæg (arbejdsvilkår, disciplinær ordning, karriere, lønsystem, pensioner etc.). I tillæg til forslaget vil der i 2001 blive gennemført andre reformtiltag, som bl.a. vedrører uddannelse, mellemledere og bedømmelser. Endvidere vil reformen af den finansielle forvaltning, udbygningen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, handlingsplanen for forenkling af procedurerne, de nye bestemmelser om åbenhed og den nye enhed for strategisk planlægning og programmering begynde at få mærkbare følger. Endelig udgør den administrative forberedelse af den forestående udvidelse i sig selv en stor udfordring.

Kommissionen ønsker også at skabe en ny ramme omkring Unionens kommunikations- og informationspolitik. Formålet er at forbedre præstationerne vis-a-vis den brede offentlighed, at fastlægge en overordnet og sammenhængende tilgang på interinstitutionelt plan og at indgå i et partnerskab med civilsamfundet og med de nationale, regionale og lokale myndigheder. I midten af 2001 bliver der fremlagt en meddelelse om denne problematik. I øvrigt er den igangværende konsolidering af fællesskabslovgivningen, fælles adgangsportal for offentligheden til lovgivning og juridiske tekster fra midten af 2001 og disponible konsoliderede retsakter, som kan kodificeres og omarbejdes, også projekter, som vil medvirke til at fremme forbindelserne mellem Unionen og dens borgere. Endelig vil der til efteråret blive udarbejdet en hvidbog om forholdet mellem unge og Europas opbygning.

2. Stabilisere vort kontinent og styrke Europas stemme på verdensscenen

Stillet over for de udfordringer, der ligger i de geopolitiske ændringer i Europa, behovet for styring af globaliseringen og det internationale systems svagheder, er Unionen forpligtet til at formidle sine grundlæggende værdier til andre og stabilisere vort kontinent for således at bidrage til global stabilitet. Europa skal spille den rolle, det har fået tillagt i kraft af at være et stabilt område med fremgang.

Kommissionen har sat sig som mål at give tiltrædelsesstrategien fuld opbakning, at udbygge forholdet til vore naboer, at spille en aktiv rolle i forbindelse med krisestyring og forebyggelse af konflikter og at bekæmpe fattigdom i verden mere effektivt.

Med disse mål for øje vil Kommissionen i 2001 først og fremmest koncentrere sig om at forfølge tiltrædelsesstrategien. Forhandlingerne med ansøgerlandene, som fortsætter efter den køreplan, som Kommissionen har foreslået, går således ind i en ny fase, hvor der tages fat på de mest komplicerede spørgsmål, som f.eks. overgangsperioderne. Man vil prioritere at fastlægge en endelig fælles holdning fra Fællesskabets side til yderligere 18 kapitler, som er til behandling, for at få dem afsluttet foreløbigt.

Samtidig vil Kommissionen i højere grad have opmærksomheden henledt på ansøgerlandenes anvendelse af og deres evne til at gennemføre fællesskabslovgivningen. Disse bestræbelser vil bl.a. blive afspejlet i de regelmæssige rapporter om de enkelte ansøgerlandes opfyldelse af Københavnskriterierne.

Forberedelserne af tiltrædelsen vil blive videreført, og det vil særlig ske, ved at man iværksætter de nye retningslinjer for Phare og anvender førtiltrædelsesinstrumenterne SAPARD (særligt tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter) og ISPA (strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument), samt ved at ansøgerlandene deltager i fællesskabsprogrammer og -organer. Der vil blive fremsat forslag om en finansforordning med henblik at realisere tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet.

Kommissionen skal også udbygge sin kommunikationsstrategi for udvidelsen, for den er af afgørende betydning for, om processen bliver en succes, dvs. at traktaterne bliver ratificeret.

Kommissionen viderefører reformen af bistanden til tredjelande, som skal sikre, at Fællesskabets foranstaltninger over for tredjelande er troværdige, effektive og synlige. Kommissionen har til hensigt at koncentrere sin indsats om prioriterede områder for at maksimere virkningen. Når det nye EuropeAid-kontor for samarbejde er oprettet den 1. januar 2001, tager Kommissionen fat på at omlægge tjenesten for eksterne forbindelser, bl.a. ved at fordele noget af personalet og den tilsvarende støtteforvaltning på en første gruppe af 23 delegationer og give nettet regional karakter. Samtidig med at der lægges større vægt på at anvende strategier og udbygge programmeringen, hvilket netop er essensen i reformen, så vil Kommissionen også fremsætte forslag om at ændre komitologiens anvendelsesområde, for på den måde kan drøftelserne med medlemsstaterne i højere grad koncentreres om overordnede strategier fremfor individuelle projekter, og de traktatbefæstede begreber komplementaritet, koordinering og kohærens kan lettere omsættes til praksis.

Kommissionen har også til hensigt at styrke sin nabopolitik. Strategien for stabilisering og associering med Balkanlandene vil blive udbygget, bl.a. i lyset af de retningslinjer, som blev vedtaget på Zagreb-topmødet for nylig. Vore forbindelser med Rusland og Ukraine skal udbygges inden for rammerne af de gældende kontrakter, med meget stor vægt på den nukleare sikkerhed og Kaliningrads særlige situation inden for den nordlige dimension. Kommissionen ønsker endvidere at fremskynde en relancering af Barcelona-processen på grundlag af de retningslinjer, som blev fremlagt i 2000, og konklusionerne på mødet i Marseille.

Med hensyn til FUSP (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) og ESFP (europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik) er Kommissionen forpligtet til omgående at få truffet de praktiske foranstaltninger, der skal til, for at den hurtige udrykningsstyrke kan fungere. Kommissionen præsenterer snart sit bidrag til forvaltning af kriser og forebyggelse af konflikter, særlig med hensyn til fællesskabsinstrumenterne, og til definition af nye beslutningsprocedurer for ESFP.

For så vidt angår samhandel med tredjelande, vil Kommissionen i 2001 prioritere at relancere den nye multilaterale forhandlingsrunde. Kommissionen er fortaler for en global forhandlingsrunde, som tager udgangspunkt i en ambitiøs dagsorden og hviler på princippet om samlet tilsagn ("single undertaking"). Dette mål forudsætter, at vi styrker vor strategi om gensidig forståelse og strategiske alliancer med vore partnere inden for WTO (Verdenshandelsorganisationen), særlig med udviklingslandene. Samtidig skal Kommissionen fortsætte forhandlingerne om landbrug og tjenesteydelser, som blev påbegyndt i januar 2000.

Kommissionen har også til hensigt at fortsætte de løbende forhandlinger med Mercosur og Chile og at få fastlagt betingelserne for Kinas tiltrædelse af WTO. Man vil tilstræbe at bilægge handelskonflikterne - hovedsagelig med USA - i overensstemmelse med WTO-reglerne. Det er endvidere nødvendigt at overveje, hvordan Fællesskabet mere generelt vil prioritere sine handelsrelationer med andre regionale enheder.

Kommissionen vil også se nærmere på den situation, som LDC-landene (de mindst udviklede lande) befinder sig i, særlig i lyset af konferencen om LDC-landene, som efter planen skal afholdes i maj 2001, og omlægningen af GSP-ordningen (generel toldpræferenceordning). Kommissionen har i øvrigt til hensigt at gøre fattigdomsbekæmpelse til det centrale i udviklingspolitikken. De handelspolitiske instrumenter og støtteforanstaltningerne inden for regionalt samarbejde skal mobiliseres i fuldt omfang for at gøre det lettere for disse lande at blive integreret i verdensøkonomien. Hvad angår den humanitære bistand, så vil den blive koncentreret om sit egentlige formål, nemlig at redde og beskytte liv i humanitære krisesituationer. Der vil endvidere blive truffet foranstaltninger for at sikre hurtigere og mere effektiv hjælp.

Endelig vil en del af 2001 også blive viet til at forberede vigtige begivenheder, såsom topmødet mellem EU og Latinamerika, som finder sted i 2002.

3. På vej mod en ny økonomisk og social dagsorden

Vi prioriterer fortsat at bekæmpe arbejdsløshed, at gøre vor økonomi mere konkurrencedygtig og at opbygge et mere retfærdigt samfund, som lægger større vægt på den enkeltes livskvalitet. Det Europæiske Råd i Lissabon satte i den forbindelse et nyt strategisk mål for Unionen: EU skal udvikle sig til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi. Økonomien skal bygge på viden, sikre en bæredygtig økonomisk vækst med flere arbejdspladser af bedre kvalitet og være kendetegnet ved større social samhørighed.

I 2001 bliver det afgørende tidspunkt for dette mål, når Det Europæiske Råd under det nye formandskab afholder sit forårsmøde i Stockholm i marts, for her udstikker det retningslinjerne for Kommissionens aktiviteter på det økonomiske og det sociale område. Som led i forberedelserne af Det Europæiske Råds møde fremlægger Kommissionen en samlet evaluering i form af en rapport, således som Det Europæiske Råd anmodede om det på mødet i Lissabon. Rapporten vil bl.a. på grundlag af strukturelle indikatorer vise, hvilke fremskridt der er gjort siden Lissabon, og identificere de nye prioriteter for de næste tolv måneder.

På det økonomiske område er det først og fremmest vigtigt at blive ved med at udnytte Den Økonomiske og Monetære Union til fulde, bl.a. med henblik på at sikre makroøkonomisk stabilitet, vækst og beskæftigelse. Kommissionen vil bidrage aktivt til at udbygge den økonomiske koordinering mellem medlemsstaterne, som er en af hovedhjørnestenene i ØMU'en. I de generelle retningslinjer for den økonomiske politik, som Kommissionen fremlægger, vil der særlig blive lagt vægt på den strategiske målsætning fra Lissabon. Endelig drejer det sig om at få afsluttet forberedelserne i forbindelse med indførelsen af eurosedler- og mønter pr. 1. januar 2002, således at denne afgørende etape kan forløbe under optimale forhold, særlig for de mest sårbare brugergrupper.

På beskæftigelsesområdet forfølger Kommissionen den nye målsætning med udgangspunkt til beskæftigelsesstrategien, som blev vedtaget i Luxembourg. Den fremlægger sine retningslinjer for beskæftigelsen i 2002, hvor der vil blive lagt særlig vægt på beskæftigelsens kvalitet, fremme af iværksætterånd, den tværfaglige målsætning for livslang uddannelse og arbejdsmarkedsparternes bidrag til den europæiske beskæftigelsesstrategi. I øvrigt fortsætter Kommissionen debatten om, hvorvidt indvandrerpolitikken skal tage udgangspunkt i behovene på arbejdsmarkedet.

I 2001 tager Kommissionen fat på at gennemføre den sociale dagsorden, som blev vedtaget i Nice, og som både omfatter beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik. Den nye metode med åben koordinering, som blev vedtaget i Lissabon, vil blive anvendt på problemerne med social udstødelse. Det bliver første gang, metoden tages i anvendelse uden for beskæftigelsessektoren. Denne metode, som har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at udforme deres egen politik, og som er baseret på analyse og formidling af oplysninger om de bedste fremgangsmåder på det økonomiske og sociale område samt på uddannelsesområdet, er et af de bedste midler til at nå Unionens vigtigste mål på disse områder. Endvidere vil Kommissionen lancere flere lovgivningsinitiativer om forholdet mellem arbejdsmarkedets parter samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Med hensyn til den økonomiske og sociale samhørighed så vil programmerne under strukturfondene og Samhørighedsfonden for den nye periode 2000-2006 være nået op på fuld hastighed og få maksimal indvirkning ude i marken. I forlængelse af den anden rapport om samhørigheden vedtager Kommissionen en meddelelse om grænseområderne i Unionen og udvidelsen.

Med hensyn til det indre marked fortsætter Kommissionen med at lancere strukturreformer, som skal styrke de europæiske markeders konkurrenceevne, og bl.a. med at gennemføre strategien for det indre marked for tjenesteydelser. Et af de vigtige mål bliver at fuldende det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Kommissionen vil bl.a. fremsætte forslag til direktiver om tilsyn med finanssammenslutninger, krav til bankers kapitalgrundlag og regelmæssig orientering. Kommissionen fortsætter i øvrigt med at modernisere lovgivningen om offentlige aftaler. Det igangværende arbejde med at skabe et europæisk patent og med posttjenester vil afgjort blive videreført.

Skatter og afgifter er fortsat nogle af de største hindringer for at kunne udnytte et egentligt indre marked fuldt ud. I 2001 fremlægger Kommissionen en meddelelse om en ny strategi på det skatte- og afgiftspolitiske område. Den vil også foreslå en ny udformning af det sjette momsdirektiv og fortsætter med at modernisere afgiftsordningen. Endvidere vil Kommissionen fremlægge en meddelelse om en strategi for toldunionen og gøre en indsats for at få vedtaget flere forslag om forenkling af toldordningerne.

For at sikre at virksomhederne og borgere i EU kan drage fordel af reel konkurrence, vil Kommissionen fortsat anvende fællesskabsbestemmelserne på området meget nøje. Den vil udbygge det internationale samarbejde og modernisere sine retlige instrumenter, bl.a. ved at tage forordningen om fusioner op til revurdering, ved at udbygge reglerne om statsstøtte og ved at videreføre arbejdet i Rådet med forslaget til en ny gennemførelsesforordning for artikel 81 og 82 i traktaten.

Kommissionen vil fortsat bestræbe sig på at få Europa fuldt ud integreret i informations- og videnssamfundet. Et af Kommissionens vigtigste svar på topmødet i Lissabon bliver de fremtidige prioriteter og handlingsplanen om e-Europa 2002, som både skal gennemføres inden for Unionen og i ansøgerlandene. Det er også vigtigt, at alle får tilbud om de teknikker og den grund- og videreuddannelse, som IT-alderen kræver af os. Medlemsstaterne vil skulle gøre en ekstra indsats for at gennemføre e-Learning-initiativet og retningslinjerne for beskæftigelsen i 2001 og 2002. Kommissionen fremlægger en meddelelse for Det Europæiske Råd i Stockholm om de fremtidige mål for uddannelsessystemerne. Den vil også støtte aktioner, som tager sigte på at nå målsætningen fra Lissabon om at opkoble alle skoler i Unionen til Internettet inden udgangen af 2001. Kommissionen udformer forslag, som skal øge forbrugernes tillid til online-systemer, særlig til netværkenes sikkerhed. Kommissionen vil også udbygge "Go Digital"-initiativet for at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at anvende de nye informations- og kommunikationsteknologier.

Kommissionen minder om det løfte, der blev afgivet i Lissabon, og som indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet vedtager "telekommunikationspakken" så hurtigt som muligt i 2001. Denne pakke skal øge konkurrencen inden for telekommunikationssektoren.

Med hensyn til erhvervspolitikken tilskyndede Det Europæiske Råd i Lissabon i øvrigt til udveksling af erfaringer mellem virksomheder og medlemsstater, suppleret med "benchmarking"-aktioner og bestræbelser på at forbedre erhvervsklimaet. Disse foranstaltninger vil blive konkretiseret i den flerårige handlingsplan for virksomhederne. Kommissionen vil også fremsætte forslag til ny støtte til innovation inden for rammerne af det sjette rammeprogram for forskning.

Kommissionen har også til hensigt at se nærmere på nogle specifikke sektorer, som f.eks. kemiske produkter, PVC-stoffer og medicinsk udstyr, og tage sin tilgang til tekniske normer op til overvejelse. Der vil blive fremsat forslag i løbet af 2001.

På forskningsområdet er det vigtigste mål for Lissabon-processen fortsat at skabe et forskningens Europa. I begyndelsen af 2001 vil der derfor blive fremsat forslag til et sjette rammeprogram for forskning, som lanceres i 2002. På den måde burde Fællesskabet kunne bidrage til at integrere den europæiske forskning, strukturere forskningens Europa og styrke dets grundlag. Der vil blive lagt ganske særlig vægt på forskernes mobilitet, samarbejde om infrastrukturer og forskningens betydning for alle regioner i Unionen.

For så vidt angår energiområdet, lægger Kommissionen en række forslag på bordet på Det Europæiske Råds møde i Stockholm. Forslagene skal gøre det lettere at fremskynde gennemførelsen og udbygningen af det indre marked for elektricitet og gas.

I 2001 vil den fælles landbrugspolitik blive stillet over flere store udfordringer på internationalt plan. Der drejer sig særlig om udvidelsesforhandlingerne, som går ind i en afsluttende fase. Forhandlingerne om landbruget fortsætter også i WTO-regi, uafhængigt af en eventuel ny multilateral forhandlingsrunde. Endvidere vil 2001 blive præget af nye bestræbelser på at integrere den fælles landbrugspolitik og fællesskabspolitikkerne for fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling, særlig de miljømæssige aspekter heraf. Der vil således blive fremsat forslag om fremme af biodiversitet, genetiske ressourcer og beskyttelse af skovene.

Hele fiskeripolitikken vil blive taget op til revision, og det første udspil bliver offentliggørelsen af en grønbog i 2001.

Endelig træffer Kommissionen i 2001 en række vigtige foranstaltninger vedrørende regionerne i den yderste periferi, og det sker med henblik på at gennemføre traktatens artikel 299, stk. 2.

4. En bedre livskvalitet for alle

Når man ser bort fra de store politiske spørgsmål i tiden - de institutionelle spørgsmål, de makroøkonomiske og de geopolitiske spørgsmål - så skal EU give borgerne håndgribelige fremskridt i deres dagligdag, svar på deres forventninger om beskyttelse af rettigheder, mobilitet, sikkerhed, uddannelse, fritidsaktiviteter og sikre fødevarer. Disse forventninger skal opfattes som en opfordring til EU-institutionerne om at træffe diverse foranstaltninger og påtage sig et ansvar.

Med den alvorlige forringelse af miljøet og den frygt, som det skaber i offentligheden i Europa, er det nødvendigt, at Unionen yder en effektiv indsats på flere områder. I 2001 vil Kommissionen fortsat bestræbe sig på at forbedre gennemførelsen af den gældende lovgivning og indarbejde miljøaspekterne i de øvrige fællesskabspolitikker, men den har også til hensigt at tage nogle nye, gennemgribende initiativer, som skal sætte den i stand til at tage udfordringen op.

I begyndelsen af året fremsætter Kommissionen også et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et sjette handlingsprogram på miljøområdet. Programmet opstiller målene for Fællesskabets indsats i de næste ti år og bestemmer, hvilke midler der skal tages i brug for at nå dem. Man vil prioritere foranstaltninger inden for følgende fire hovedområder: bekæmpelse af klimaændringer, indsats til fordel for naturbeskyttelse og biodiversitet, sundhed og miljø samt bæredygtig forvaltning af naturressourcer og affald.

Programmet udgør miljødelen i den strategi for en bæredygtig udvikling, som Kommissionen fremlægger på Det Europæiske Råds møde i Gøteborg. Strategien tager sigte på at forene økonomisk vækst, social samhørighed og miljøbeskyttelse. Den burde afføde en ny europæisk udviklingsmodel, hvor miljøet forsvares i en mere hensigtsmæssig økonomisk og lovgivningsmæssig kontekst. På internationalt plan vil strategien udgøre et solidt europæisk bidrag til Rio-konferencen +10 i 2002.

Der er også planlagt andre omfattende foranstaltninger. Kommissionen fremlægger nemlig en hvidbog om den fremtidige strategi for kemiske produkter med en oversigt over foranstaltninger, som tager sigte på at forbedre beskyttelsen af miljøet og af menneskers sundhed. Endelig fremlægger Kommissionen, når Kyoto-protokollen som forventet er ratificeret, en meddelelse om gennemførelsen af det europæiske program vedrørende klimaændringer.

Den Europæiske Union har til hensigt at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor borgernes kan udøve deres rettigheder og føle sig beskyttet. Derfor bliver EU nødt til at fremskynde gennemførelsen af det program, der blev vedtaget i Tammerfors, og foretage en evaluering heraf på Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001.

I den forbindelse vil Kommissionen i år lægge vægt på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og praksis med hensyn til asyl og indvandring og på at sikre et samarbejde på det retlige område. Problemerne med kriminalitet gør sig i stadig større omfang gældende på tværs af grænser, og Kommissionen vil fortsat bestræbe sig på at give Unionen særlige redskaber, som sætter den i stand til at koordinere sin indsats på dette område bedre og gøre den mere effektiv.

Med hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser vil Kommissionen udarbejde en grønbog for på ny at skabe debat om sit forslag om at oprette en europæisk anklagemyndighed. Det er meningen, at forslaget skal tages op til fornyet overvejelse på den næste regeringskonference. Kommissionen fremsætter også andre forslag om bekæmpelse af svig og andre illegale aktiviteter, som skader de finansielle interesser, særlig hvidvaskning, og det gør den primært med henblik på at udbygge samarbejdet mellem de berørte myndigheder.

Fødevaresikkerheden giver anledning til bekymring hos stadig flere EU-borgere, og borgerne forlanger strengere normer på området. I 2000 vedtog Kommissionen hvidbogen om fødevaresikkerheden og viste dermed, at den giver spørgsmålet om fødevaresikkerhed førsteprioritet. I 2001 bliver det næste skridt så at få oprettet Den Europæiske Fødevaremyndighed. Kommissionen lancerer endvidere det flerårige reformprogram, som er omhandlet i hvidbogen om fødevaresikkerhed, og som tager sigte på at skabe en integreret og sammenhængende rammelovgivning, der fungerer effektivt. Der vil særlig blive lagt vægt på at evaluere og styrke kontrollen med fødevarer for at sikre, at lovgivningen fører til en reel forbedring af fødevaresikkerheden for forbrugerne. Der vil således blive fremsat forslag om vigtige foranstaltninger for at forbedre reglerne om sporbarhed og om mærkning af genmodificerede fødevarer, for at gøre fremskridt med hensyn til at evaluere de risici, der er forbundet med pesticider, og for at forbedre beskyttelsen mod de risici, der er forbundet med kogalskab og med forurenende stoffer i fødevarer.

Inden for forbrugerbeskyttelse og folkesundhed i bred forstand har Kommissionen bl.a. til hensigt at fremsætte forslag om tobaksreklamer og tobakfirmaers sponsorvirksomhed, om forbrugerkredit samt om lufttransport, hvor sidstnævnte har til formål at sikre passagererne en bedre beskyttelse af deres rettigheder. Kommissionen vil særlig henlede opmærksomheden på loyal handelspraksis og administrativt samarbejde.

Spørgsmålet om mobilitet indtager en central plads i den enkeltes dagligliv. Kommissionen vil tage nye initiativer, som sigter mod at oprette et fælles europæisk luftrum, og offentliggør en hvidbog om retningslinjerne for den fremtidige fælles transportpolitik, herunder om ændring af de transeuropæiske net. Kommissionen vil også fremsætte omfattende forslag med henblik på at fremme intermodal transport og udbygge jernbanerne som følge af beslutningen om en delvis åbning af fragtmarkedet inden 2008. I forbindelse med alle disse foranstaltninger vil det være Kommissionen magtpåliggende at forbedre brugernes rettigheder og sikkerhed, særlig inden for vej-, luft- og søtransport, hvor der vil blive taget en række særlige initiativer. Kommissionen vil endvidere fremme alle former for intelligent transport, bl.a. ved at videreføre Galileo-projektet (satellitnavigationssystem), og vil deltage aktivt i udarbejdelsen af en rumstrategi i den arbejdsgruppe, som Den Europæiske Rumorganisation har nedsat. Senere på året godkender Kommissionen en meddelelse om "ren" bytransport og vil endvidere, inden for de rammer, der er skitseret i grønbogen om energiforsyningssikkerhed, fremme nye energiformer, energibesparelser og Fællesskabets anvendelse af olie- og gaslagrene.

Bilag 1: Oversigt over de nye aktioner, som Kommissionen har til hensigt at gennemføre i 2001

Bilag 2: Oversigt over de aktioner under programmerne for 1999 og 2000, som Kommissionen har til hensigt at gennemføre i 2001

Bilag 3: Oversigt over de aktioner under programmet for 2000, som Kommissionen har til hensigt at gennemføre i 2002

BILAG 1

KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAM FOR 2001

Oversigt over de nye aktioner, som Kommissionen har til hensigt at gennemføre i 2001

1. FORSLAG TIL RETSAKTER

2. ANDRE FORSLAG

3. AUTONOME RETSAKTER

Bruxelles, den 31. januar 2001

>TABELPOSITION>

BILAG 2

KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAM FOR 2001

Oversigt over de aktioner under programmerne for 1999 og 2000, som Kommissionen har til hensigt at gennemføre i 2001

1. FORSLAG TIL RETSAKTER

2. ANDRE FORSLAG

3. AUTONOME RETSAKTER

Bruxelles, den 31. januar 2001

>TABELPOSITION>

BILAG 3

KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAM FOR 2001

Oversigt over de aktioner under programmet for 2000, som Kommissionen har til hensigt at gennemføre i 2002

1. FORSLAG TIL RETSAKTER

2. ANDRE FORSLAG

3. AUTONOME RETSAKTER

Bruxelles, den 31. januar 2001

>TABELPOSITION>