52001AR0271

Regionsudvalgets udtalelse om Forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002

EF-Tidende nr. C 107 af 03/05/2002 s. 0103 - 0107


Regionsudvalgets udtalelse om Forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002

(2002/C 107/30)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til "Forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002" (KOM(2001) 511 endelig - 2001/0208 (CNS)),

under henvisning til Rådets beslutning af 17. oktober 2001 om i henhold til EF-traktatens artikel 128 og artikel 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til præsidiets beslutning af 12. juni 2001 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 6 "Beskæftigelse, Økonomisk Politik, Det Indre Marked, Industri, SMV",

under henvisning til sin udtalelse om meddelelse fra Kommissionen om "Fra retningslinjer til handling: De nationale handlingsplaner for beskæftigelse" og meddelelse fra Kommissionen om "Forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 1999", som blev vedtaget den 19. november 1998 (CdR 279/98 fin)(1),

under henvisning til sin udtalelse om "De kommende overordnede retningslinjer for den økonomiske politik", som blev vedtaget den 19. november 1998 (CdR 110/98 fin)(2),

under henvisning til sin udtalelse om "De regionale beskæftigelsespagters indhold og deres indvirkning på strukturpolitikken", som blev vedtaget den 3. juni 1999 (CdR 91/1999 fin)(3),

under henvisning til sin udtalelse om "Rapport fra taskforcen for forenkling af erhvervsklimaet (BEST)" og Kommissionens meddelelse "Fremme af iværksætterånden og konkurrenceevnen - Kommissionens reaktion på rapporten fra taskforcen for forenkling af erhvervsklimaet (BEST) og anbefalingerne heri", som blev vedtaget den 3. juni 1999 (CdR 387/98 fin)(4),

under henvisning til sin resolution om "Den Europæiske Beskæftigelsespagt", som blev vedtaget den 2. juni 1999 (CdR 156/1999 fin)(5),

under henvisning til sin udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Europæisk erhvervslivs konkurrenceevne i den globale økonomi - Forslag til styrkelse af erhvervslivets konkurrenceevne", som blev vedtaget den 18. november 1999 (CdR 134/99 fin)(6),

under henvisning til sin udtalelse om "Forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 2000", som blev vedtaget den 18. november 1999 (CdR 360/1999 fin)(7),

under henvisning til sin resolution om "Gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi", som blev vedtaget den 12. april 2000 (CdR 461/1999 fin)(8),

under henvisning til sin udtalelse om "Forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 2001" og "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet" (CdR 310/2000 fin)(9),

under henvisning til formandens beslutning af 12. oktober 2001 om i henhold til artikel 40, stk. 2, i Regionsudvalgets forretningsorden at overdrage det forberedende arbejde til Annelie Stark som hovedordfører,

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 271/2001 rev.), udarbejdet af Annelie Stark (S, PPE), Rådmand i Västra Götalandsregionen, i egenskab af hovedordfører -

på den 41. plenarforsamling den 14.-15. november 2001 (mødet den 14. november) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Regionsudvalgets synspunkter vedrørende retningslinjerne for beskæftigelsen

1.1. Regionsudvalget finder den kontinuitet, der de seneste år har præget den europæiske beskæftigelsesstrategi, positiv. Strukturen med de fire søjler og de forskellige retningslinjer står fast og er ikke ændret. Regionsudvalget ser således ingen anledning til at foreslå større ændringer, men beskæftiger sig i udtalelsen overvejende med ændringer, der kan være passende/ønskelige at gennemføre efter den igangværende evaluering af retningslinjernes effekt. Regionsudvalget finder det sandsynligt, at sådanne ændringer også vil kræve en revision af de nugældende traktater.

1.2. Regionsudvalget finder det positivt, at Kommissionen i retningslinjerne beskæftiger sig med det lokale og det regionale niveaus betydning. Flere af de forslag, der fremlægges, ligger helt i forlængelse af dét, Regionsudvalget har foreslået i tidligere udtalelser. Subsidiaritetsprincippet og nærheden til borgerne er nøglen til fremtidens Europa. Nærdemokrati er et vigtigt element, når man tager stilling til politiske systemers legitimitet, og det skaber mulighed for effektive løsninger.

1.3. Så godt som samtlige retningslinjer for beskæftigelsen 2002 vedrører spørgsmål, som det lokale eller det regionale niveau i flertallet af medlemsstaterne har det fulde eller en del af ansvaret for. Det gælder alt fra bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed til lokal fremme af beskæftigelsen, støtte til forbedring af tilpasningsevnen i virksomheder og styrkelse af ligestillingspolitikken. Regionsudvalget understreger derfor betydningen af, at man såvel i EU's beskæftigelsesretningslinjer som i de nationale handlingsplaner anlægger en "bottom-up"-tilgang.

1.4. Regionsudvalget peger på, at det ikke er nok at anerkende betydningen af det lokale og det regionale niveau. Man må også give disse niveauer et mandat samt instrumenter at arbejde med. Kommissionen er opmærksom på behovet for en differentieret indsats på grund af de voksende regionale forskelle og den såkaldte "flaskehalsproblematik". Der er i dag ikke noget samfundsmæssigt niveau i EU, der råder over alle de beføjelser og muligheder, der kræves for at gennemføre ønskelige og dækkende løsninger. De lokale og de regionale organer bør derfor sammen med andre aktører - ikke mindst det lokale erhvervsliv - have en reel mulighed for i samklang med EU's beskæftigelsesstrategi og inden for rammerne af den pågældende medlemsstats strategi at udvikle deres egne strategier og handlingsplaner for beskæftigelsen. Regionsudvalget ser med tilfredshed på Kommissionens ønske om, at partnerskaber på alle niveauer skal stimuleres, og at såvel arbejdsmarkedets parter som lokale og regionale organer og repræsentanter for civilsamfundet skal have mulighed for at komme med et input. Regionsudvalget vil dog gøre medlemsstaterne opmærksom på, at de nationale regeringer bør yde kompensation, hvis beslutninger medfører øgede omkostninger for kommuner, amter og regioner.

1.5. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør medlemsstaterne have pligt til over for Kommissionen at rapportere om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at gennemføre direktiverne, og i hvilken udstrækning foranstaltningerne er gennemført på henholdsvis nationalt og lokalt/regionalt niveau. Regionsudvalget har erfaret, at man på lokalt/regionalt niveau hverken kender til den europæiske beskæftigelsesstrategi eller indholdet i de nationale handlingsplaner. De nationale handlingsplaner afspejler heller ikke de strategier, der er blevet udarbejdet på lokalt og/eller regionalt niveau rundt om i EU. Regionsudvalget kræver derfor, at medlemsstaterne gør rede for, hvordan de fremmer udarbejdelsen af lokale handlingsplaner ved at tilskynde til samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, regionerne og civilsamfundets repræsentanter for at opnå høj beskæftigelse.

1.6. At Kommissionen har indset betydningen af at mobilisere alle regionale og lokale aktører for at gennemføre beskæftigelsesstrategien, indebærer ikke automatisk, at medlemsstaterne har taget dette budskab til sig. Det er en almindelig opfattelse blandt kommuner/regionale organer, at medlemsstaterne fortsat har for stor indflydelse på regionale og lokale udviklingsspørgsmål. Regionsudvalget har erfaret, at dette tilmed gælder for lokale og regionale handlingsplaner, hvorfor en del af disse planer ikke afspejler målene i EU's beskæftigelsesstrategi. Desuden fokuserer de ofte i alt for høj grad på kun ét af flere politikområder, f.eks. erhvervspolitik.

1.7. Regionsudvalget understreger betydningen af langsigtede beskæftigelsesstrategier, ligesom det er vigtigt, at sådanne strategier slår igennem såvel nationalt som regionalt og lokalt. Strategierne skal være bæredygtige og må ikke påvirkes af f.eks. forbigående ændringer i de økonomiske forudsætninger. Hvis den europæiske beskæftigelsesstrategi skal have gennemslagskraft, og hvis målene skal nås, må den nationale dialog gøres bredere og intensiveres. Samarbejdet mellem regeringen og de folkevalgte repræsentanter på lokalt og regionalt niveau bør styrkes - ligesom samarbejde mellem tjenestemænd med særlig ekspertise - i både forslags-, beslutnings- og gennemførelsesfasen.

1.8. Den kommende evaluering af den europæiske beskæftigelsesstrategi i 2003 bør bane vej for fremtidige ændringer. Regionsudvalget mener, at beskæftigelsesretningslinjerne skal vedrøre en længere periode, end de gør i dag. I stedet for årlige retningslinjer og henstillinger bør EU kunne fremlægge målsætninger, der skal realiseres i løbet af to-tre år. Tilsvarende skal medlemsstaterne kunne pålægges at fremlægge nationale handlingsplaner hvert andet eller tredje år og obligatoriske rapporter hvert år på forårstopmødet. I løbet af ét år kan hverken det nationale, det regionale eller det lokale niveau nå at omsætte retningslinjerne i praksis endsige opnå og rapportere om resultater. Dette forslag kræver en ændring af traktaten (artikel 128), som man kunne tage op på regeringskonferencen i 2004.

1.9. Et sådant nyt system indebærer dog ikke, at Regionsudvalget mener, man bør fravige de principper, der blev vedtaget på topmødet i Amsterdam, hvor man enedes om, at beskæftigelse er et spørgsmål af fælles interesse, som man skal behandle på EU-niveau. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør beskæftigelsesspørgsmålene også fremover være at finde på topmødernes dagsorden.

1.10. For at fremme kommunikationen mellem forskellige samfundsniveauer og få skabt en informationsudveksling, der opleves som givende, foreslår Regionsudvalget, at Kommissionen omarbejder retningslinjerne for de kommende år. Regionsudvalget tror, at arbejdet vil blive lettere på alle niveauer, hvis retningslinjerne er færre og mere gennemskuelige. Indikatorer er vigtige, men i EU bør man kun benytte indikatorer, der er lette at tolke i medlemsstaterne. Der er al mulig grund til at minimere bureaukratiet, ligesom der er al mulig grund til at prøve at få enkle, men slagkraftige budskaber ud. Efter Regionsudvalgets opfattelse er de fire søjler i EU's beskæftigelsesstrategi i sig selv grundlag nok for de nødvendige nationale, regionale og lokale udviklingsforanstaltninger. Regionsudvalget mener også, at de nuværende horisontale mål kunne afvikles.

1.11. Regionsudvalget foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne udvikler indikatorer, der fremmer benchmarking, og som også tager hensyn til udviklingen og virkningerne på det regionale og det lokale niveau. Indikatorerne skal ikke blot vedrøre beskæftigelsessituationen, men også gøre det muligt at bedømme udvidelsen af det europæiske arbejdsmarked, overensstemmelsen mellem de forskellige sociale systemer og stimuleringen af iværksætterånden. Regionsudvalget ønsker en beskæftigelsesstrategi, der både tager hensyn til regionalpolitiske mål og sikrer økonomisk vækst i EU. Regionsudvalget mener, det er vigtigt, at forskellige politikområder virker indbyrdes fremmende og finder det derfor glædeligt, at bæredygtighedsbegrebet i EU's beskæftigelsesstrategi, som tidligere vedrørte økonomiske og sociale spørgsmål, er blevet suppleret med en miljødimension efter beslutninger på møderne i Lissabon, Feira og Stockholm.

1.12. Regionsudvalget finder det positivt, at Kommissionen i bestræbelserne på at opnå fuld beskæftigelse viser vilje til at samle kræfterne om at skabe både flere og bedre arbejdspladser. Regionsudvalget henleder Kommissionens opmærksomhed på risikoen for, at det, der kaldes fleksible løsninger, kan føre til "kvindefælder", idet fleksibiliteten kan medføre, at kvinder får en indkomst, de ikke kan forsørge sig med, og som påvirker deres adgang til sociale ydelser negativt. Regionsudvalget mener, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter for at imødegå denne risiko bør fremme en politik, som gør det muligt at forene arbejds- og familieliv, hvilket vil være til gavn for såvel arbejdsgivere som arbejdstagere.

1.13. Regionsudvalget understreger betydningen af social integration og behovet for at modvirke xenofobi. Dette opnår man efter Regionsudvalgets opfattelse bedst ved at inddrage alle i samfundet og værne om alles ret til et arbejde. Situationer, hvor mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet, bliver stadig mere almindelige - undertiden pga. manglende kompetence eller fordi lokale arbejdspladser er forsvundet, men i alt for mange tilfælde fordi man ikke er opmærksom på den enkeltes ressourcer. I fremtidens Europa må vi af demografiske årsager åbne grænserne for alle, der kan deltage på arbejdsmarkedet. I fremtiden vil vi ikke - som det sker mange steder i dag - kunne fravælge arbejdskraft. Vi lever i et multikulturelt samfund, hvilket også må komme til udtryk på arbejdsmarkedet.

1.14. Regionsudvalget mener, det er på høje tid at tage begreberne ligestilling og lige muligheder op til fornyet overvejelse. En stor del af den indsats, der gøres på lokalt niveau for at styrke ligestillingspolitikken inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi, omfatter foranstaltninger, som ikke specifikt er for kvinder. Regionsudvalget vil derfor foreslå, at Kommissionen får til opgave inden regeringskonferencen i 2004 at undersøge, om ligestillingspolitikken fremover bør omfatte aktiviteter til styrkelse af lige muligheder for alle uanset køn, etnisk baggrund, religion, alder, seksuel orientering og fysisk eller psykisk handicap.

1.15. Regionsudvalget understreger vigtigheden af at udvikle metoder, som gør det muligt for ansøgerlandene aktivt at anerkende den europæiske beskæftigelsesstrategis mål og bidrage til gennemførelsen. Hidtil har debatten hovedsagelig drejet sig om arbejdskraftens bevægelighed og frygten for, at udvidelsen vil få negative konsekvenser for de nuværende medlemsstater. Det er imidlertid Regionsudvalgets opfattelse, at udvidelsen vil skabe nye muligheder for vækst og beskæftigelse. Efter Regionsudvalgets mening er der dog risiko for, at ansøgerlandene drænes for den mest kompetente arbejdskraft, hvis den økonomiske vækst sker for langsomt. Regionsudvalget mener, at dybere tværkulturel forståelse er lige så vigtig som øget økonomisk samarbejde, og efterlyser en politik, som principielt ikke udelukker en eneste region.

1.16. Afslutningsvis peger Regionsudvalget på, at mange borgere i medlemsstaterne har haft svært ved at tage EU-tanken til sig både politisk og følelsesmæssigt. EU's beslutninger bør udformes på en mere begribelig måde, og det bør være et fælles ansvar for alle samfundsniveauer at sprede oplysninger om dem. Som tidligere nævnt har Regionsudvalget erfaret, at det lokale og regionale kendskab til indholdet i EU's beskæftigelsesstrategi og dens retningslinjer er meget begrænset. Regionsudvalget vil derfor i fællesskab med Kommissionen videreføre det arbejde, der blev indledt med kampagnen vedrørende en lokal indsats for beskæftigelse. Formålet skal være at udbrede kendskabet til EU's beskæftigelsesmål og fremme udvekslingen af erfaringer om vellykkede tiltag, der har øget beskæftigelsen på lokalt/regionalt niveau. En sådan kampagne kan kun gennemføres ved aktivt at inddrage et stort antal informationsformidlere. Først når vi i praksis kan vise, at EU fører en vellykket beskæftigelsespolitik, kan vi regne med bred folkelig støtte, og først da opstår der en loyalitetsfølelse i forhold til EU.

2. Regionsudvalgets henstillinger vedrørende de overordnede mål - at skabe forudsætninger for fuld beskæftigelse i et videnbaseret samfund

2.1. Ansvaret for den overordnede arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik ligger hos medlemsstaterne. De lokale myndigheders rolle fremgår klart af retningslinje 11. Regionsudvalget mener dog, at der er andre spørgsmål, der direkte knytter an til de lokale myndigheders ansvarsområde, og at det er vigtigt, at dette aspekt ikke glemmes i de øvrige retningslinjer.

2.2. Hvis den europæiske beskæftigelsesstrategi skal have gennemslagskraft, og hvis målene skal nås, må den nationale dialog gøres bredere og intensiveres. Regionsudvalget foreslår derfor, at samarbejdet mellem regeringen og de folkevalgte repræsentanter på lokalt og regionalt niveau styrkes - ligesom samarbejde mellem tjenestemænd med særlig ekspertise - i både forslags-, beslutnings- og gennemførelsesfasen.

2.3. Regionsudvalget finder den europæiske beskæftigelsesstrategis lokale dimension vigtig for gennemførelsen af de nationale handlingsplaner. Skal man fremme beskæftigelsesudviklingen i alle dele af Europa, er det efter Regionsudvalgets opfattelse nødvendigt at tage hensyn til den lokale/regionale dimension under videreudviklingen og omformuleringen af den europæiske beskæftigelsesstrategi forud for 2003.

2.4. Den kommende evaluering af den europæiske beskæftigelsesstrategi i 2003 bør bane vej for fremtidige ændringer. Regionsudvalget mener, at beskæftigelsesretningslinjerne skal vedrøre en længere periode, end de gør i dag. I stedet for årlige retningslinjer og henstillinger bør EU kunne fremlægge målsætninger, der skal realiseres i løbet af to-tre år. Tilsvarende skal medlemsstaterne kunne pålægges at fremlægge nationale handlingsplaner hvert andet eller tredje år, evt. med korte årlige rapporter. I løbet af ét år kan hverken det nationale, det regionale eller det lokale niveau nå at omsætte retningslinjerne i praksis endsige opnå og rapportere om resultater. Dette forslag kræver en ændring af traktaten (artikel 128), som man kunne tage op på regeringskonferencen i 2004.

2.5. Regionsudvalget vil foreslå, at Kommissionen inden regeringskonferencen 2004 får til opgave at undersøge, om ligestillingspolitikken fremover skal omfatte aktiviteter til styrkelse af lige muligheder for alle uanset køn, etnisk baggrund, religion, alder, seksuel orientering og fysisk eller psykisk handicap.

2.6. Indikatorer er vigtige, men efter Regionsudvalget opfattelse bør man i EU kun benytte indikatorer, der er lette at tolke i medlemsstaterne.

2.7. Regionsudvalget foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne udvikler indikatorer, der fremmer benchmarking, og som også tager hensyn til udviklingen og virkningerne på det regionale og det lokale niveau.

3. Regionsudvalgets synspunkter og henstillinger vedrørende retningslinjerne for beskæftigelsen

3.1. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør medlemsstaterne have pligt til over for Kommissionen at rapportere om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at gennemføre direktiverne, og i hvilken udstrækning foranstaltningerne er gennemført på henholdsvis nationalt og lokalt/regionalt niveau. Regionsudvalget har erfaret, at man på lokalt/regionalt niveau hverken kender til den europæiske beskæftigelsesstrategi eller indholdet i de nationale handlingsplaner.

3.2. Regionsudvalget kræver, at medlemsstaterne gør rede for, hvordan de fremmer udarbejdelsen af lokale handlingsplaner.

3.3. Regionsudvalget er nået frem til, at alle retningslinjer - muligvis med undtagelse af retningslinje 12 - vedrører spørgsmål, som de lokale og regionale organer har ansvar for i hovedparten af medlemsstaterne. Regionsudvalget foreslår derfor, at der i beskæftigelsesretningslinjerne for 2003 klart henvises til den rolle, som de lokale og regionale organer spiller i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi.

3.4. Regionsudvalget understreger betydningen af at udvikle metoder, som gør det muligt for ansøgerlandene aktivt at anerkende den europæiske beskæftigelsesstrategis mål og bidrage til gennemførelsen.

3.5. Regionsudvalget vil i fællesskab med Kommissionen videreføre det arbejde, der blev indledt med kampagnen vedrørende en lokal indsats for beskæftigelse. Formålet skal være at udbrede kendskabet til EU's beskæftigelsesmål og fremme udvekslingen af erfaringer om vellykkede tiltag, der har øget beskæftigelsen på lokalt/regionalt niveau.

Bruxelles, den 14. november 2001.

Jos Chabert

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 51 af 22.2.1999, s. 59.

(2) EFT C 51 af 22.2.1999, s. 63.

(3) EFT C 293 af 13.10.1999, s. 1.

(4) EFT C 293 af 13.10.1999, s. 48.

(5) EFT C 293 af 13.10.1999, s. 70.

(6) EFT C 57 af 29.2.2000, s. 23.

(7) EFT C 57 af 29.2.2000, s. 17.

(8) EFT C 226 af 8.8.2000, s. 43.

(9) EFT C 144 af 16.5.2001, s. 30.