Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid"

(2002/C 107/15)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Kommissionens meddelelse "Grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid" (KOM(2001) 135 endelig),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 22. marts 2001 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse herom,

under henvisning til formandens beslutning af 10. maj 2001 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 2 "Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne, Fiskeri",

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 33, 34, 153 og 174,

under henvisning til Underudvalg 2's forslag til Regionsudvalgets udtalelse, der blev vedtaget den 3. juli 2001 (CdR 153/2001 rev.) - Ordførere: Rüdiger von Plüskow, statssekretær i Ministeriet for fysisk planlægning, landbrug, fødevarer og turisme i Slesvig-Holsten (D/PSE), og Wim van Gelder, kongelig kommissær i provinsen Zeeland (NL/PPE) -

på den 41. plenarforsamling af 14. og 15. november 2001 (mødet den 14. november) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

Ud fra følgende betragtninger:

1. Fiskeriet og de tilknyttede erhvervssektorer er af stor betydning navnlig for kystregionerne. For det første rummer det indtjeningsmuligheder og skaber arbejdspladser, der på forskellig vis præger randregionerne. Derudover er fiskeriet en vigtig del af disse områders kulturelle identitet. Ganske vist er vekselvirkningen mellem fiskeriet og andre erhvervsgrene ofte ringe, i de fleste områder dog med undtagelse af turismen. Men i en række kystregioner er fiskeriets samfundsøkonomiske betydning langt større, end det fremgår af dets procentdel af bruttonationalproduktet.

2. Regionsudvalget er bekymret over den økonomiske situation i visse dele af fiskerisektoren i EU. I nogle regioner er den overordentlig usikker på grund af utilstrækkelig opretholdelse af bestandene og deraf følgende risiko for fuldstændig nedfiskning, overkapacitet i visse fartøjskategorier og den kraftige omkostningsstigning på grund af højere oliepriser. Det spiller også en rolle, at fiskerisektoren ikke i tilstrækkelig grad har tilpasset sig de ændrede forhold. Det fører i disse regioner til, at mange fiskerivirksomheder inden for nogle fartøjskategorier har utilstrækkelig rentabilitet, som oftest utilstrækkelig indtjening for fiskerne og deres familier samt faldende beskæftigelse. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at investeringsstøtte kan have forværret problemet med overkapacitet, lav rentabilitet og erstatning af arbejdskraft med kapital i fangstsektoren, samtidig med at andre brancher tilbyder stabile og bedre betalte job.

3. Regionsudvalget konstaterer, at den fælles fiskeripolitik i det store og hele ikke har nået de opstillede mål. Navnlig er det ikke lykkedes at sikre bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne eller at forbedre fiskernes levevilkår. Regionsudvalget mener derfor, at det nu efter 20 års forløb er uomgængeligt og på høje tid at foretage en grundlæggende revision af den fælles fiskeripolitik.

4. Desuden er der også en række nye udfordringer, der gør en grundlæggende nyorientering af den europæiske fiskeripolitik nødvendig; det gælder især den forestående udvidelse af Unionen, den tiltagende globalisering og hensynet til udviklingslandenes berettigede interesser.

Henstillinger

1. Regionsudvalget bifalder udtrykkeligt, at Kommissionen i grønbogen har foretaget en skånselsløs analyse af den aktuelle situation som baggrund for overvejelser og ideer med henblik på en grundlæggende reform.

I betragtning af, at systemet til forvaltning af den fælles fiskeripolitik har spillet fallit, efterlyser Regionsudvalget en videnskabelig analyse af alternative forvaltningssystemer, som er i overensstemmelse med EU's integrationsproces, da en sådan analyse slet ikke er omtalt i grønbogen.

I den forbindelse kræver Regionsudvalget, at Kommissionen forpligter sig til i det endelige dokument, der kommer til at danne grundlag for Rådets beslutning, at medtage Det Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komite for Fiskeriets (STECF) vurdering af grønbogen, af EU's samforvaltningsordninger og navnlig af forslaget om en ordning med individuelle EU-fiskerirettigheder.

For at sikre et solidt grundlag for den fremtidige politik efterlyser Regionsudvalget en integreret uddybning af forskningen med særlig henblik på biologi, teknik, økologi og samfundsøkonomi. Desuden bør registreringen af data vedrørende fiskeriet forbedres.

2. Regionsudvalget tilslutter sig både de grundprincipper for en fælles fiskeripolitik, som Kommissionen opstiller i grønbogen, og dens ønske om at prioritere klarere blandt disse mål. Ovennævnte integrerede forskningsindsats bør lægges til grund for prioriteringen.

Det er absolut nødvendigt at fastsætte et prioriteret mål med henblik på fastlæggelse af hovedprincipperne i den fremtidige forvaltningsmodel for den fælles fiskeripolitik. Den igangværende revision bliver en fiasko, hvis situationen forbliver uafklaret, hvis man ikke tager fat på problemet med de uforenelige mål for den fælles fiskeripolitik, og hvis hensigtserklæringer ikke afløses af konkrete forslag

3. Ligeledes kan Regionsudvalget tilslutte sig Kommissionens bedømmelse af den foreliggende situation og dens antagelser om, hvad der sker, hvis den nuværende fælles fiskeripolitik videreføres uændret.

4. Regionsudvalget fremsætter følgende henstillinger i tilknytning til Kommissionens alternativer og præferencer med henblik på en fremtidig fiskeripolitik og skal i den forbindelse bemærke, at det på indeværende tidspunkt holder sig til principielle udsagn:

Forbedring af bevarelsespolitikken

5. Regionsudvalget støtter Kommissionens bestræbelser for at få gennemført flerårig, flerarts- og økosystemorienteret forvaltning på grundlag af integreret forskning, men gør opmærksom på, at der på baggrund af de meget komplekse forhold må findes så enkle regler som muligt for at lette effektiv forvaltning og finde accept hos fiskerne. Specielt bifalder Regionsudvalget Kommissionens ønske om i randområderne i særlig grad at tage hensyn til de enkelte områders særlige situation.

6. Regionsudvalget er enig med Kommissionen i, at der er behov for mere effektive regler end hidtil vedrørende tekniske foranstaltninger. Navnlig er der brug for effektive regler for bifangster. Ligeledes tilslutter Regionsudvalget sig Kommissionens krav om flerårige planer for bestandsgenopbygning.

I forbindelse med ressourcebevarelsespolitikken er reduktion af industrifiskeriet - dvs. fiskeri med henblik på produktion a fiskemel og fiskeolie - efter Regionsudvalgets opfattelse af særlig betydning. Når fiskeressourcerne hele tiden er vigende, mens behovet i verden som helhed stiger, må industrifiskeriets omfang overvejes. Regionsudvalget forventer derfor, at Kommissionen efter omhyggelig undersøgelse bl.a. på grundlag af videnskabelige henstillinger fremsætter konkrete forslag til reduktion af industrifiskeriet.

Regionsudvalget bemærker, at visse former for drivgarn såsom dem, der anvendes til tunfiskeri, og særlige bundgarn forsynet med bøjer skader økosystemet, og går derfor ind for et totalt forbud. Der er nemlig andre redskaber til fangst af disse arter, som er absolut selektive og miljøvenlige.

7. Regionsudvalget konstaterer som Kommissionen, at der, så længe den økonomiske og sociale situation i fiskerisektoren ikke har stabiliseret sig, i grunden stadig ikke findes noget ordentligt alternativ til princippet om relativ stabilitet, som indebærer, at der lægges en bestemt fordelingsnøgle til grund for beslutningen om de enkelte kvoter. Alligevel må det anbefales at undersøge, om det ikke for at sikre et økonomisk og socialt set sundt fiskeri i EU er på sin plads at tage princippet om relativ stabilitet op til fornyet overvejelse og i stedet lade markedsmekanismen fungere, hvor det er en reel mulighed.

Fordelingsnøglen blev fastsat i 1981 forud for Grækenlands, Spaniens, Portugals, Sveriges, Finlands og Østrigs tiltrædelse og bør derfor nu ajourføres for at tage højde for de behov, som i dag er vitale for de fiskeriafhængige samfund.

8. Regionsudvalget støtter kraftigt Kommissionens plan om at forbeholde fiskeriet med mindre fartøjer 6-12-sømilezonen. Det samme gælder videreførelsen af særordningen i de særligt følsomme områder Shetlandskassen og Nordsøen.

Regionsudvalget noterer sig Kommissionens tanker om at indføre markedsøkonomiske kvotetildelingssystemer og afgifter på fiskerirettigheder, men påpeger, at der er risiko for, at fiskeriet koncentreres i store fiskerivirksomheder på bekostning af små virksomheder og fiskeri med mindre fartøjer, hvilket er til skade for de berørte kystregioner, såfremt der ikke træffes beskyttende foranstaltninger.

Fremme af miljødimensionen i den fælles fiskeripolitik

9. Regionsudvalget bifalder, at miljøaspekterne skal inddrages stærkere i den fælles fiskeripolitik til sikring af fiskeriet, økosystemerne og produkternes kvalitet, som der redegøres for i Kommissionen meddelelse "Omrids af en strategi til integration af miljøbeskyttelseshensyn i den fælles fiskeripolitik". Det er i den forbindelse vigtigt, at der tages hensyn til alle miljøbelastninger, der kan påvirke fiskeriet i negativ retning, det være sig søtransport, olieudvinding, opmudring, havnebyggeri, landindvinding, etablering af tidevands- og vindkraftværker m.m. Regionsudvalget advarer dog udtrykkeligt mod generaliserende regler; tværtimod bør anvendelsen af disse principper afpasses efter betingelserne i de enkelte regioner, så der tages hensyn til de stærkt forskellige maritime økosystemer.

10. Regionsudvalget finder, at indførelse af økomærkning i fiskerisektoren kan medvirke til at fremme fiskeriets omdømme i offentligheden. Økomærkning kan også få betydning ved at udvikle og støtte fiskernes egen miljø- og kvalitetsbevidsthed.

Certificering af ansvarlige fiskeriformer er et af de mest lovende forvaltningsinstrumenter, som omgående må afprøves. Regionsudvalget opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at oprette et offentligt certificeringsorgan under EU-kontrol.

Forbrugerbeskyttelse

11. Regionsudvalget understreger ligesom Kommissionen de ernæringsfysiologiske fordele ved at spise fisk og fiskeprodukter. Men det er ubestrideligt, at disse produkter lige så vel som andre kan indeholde sundhedsfarlige forureninger og belastninger. Det er derfor nødvendigt, at Fællesskabsrettens sundhedsnormer også finder anvendelse på dette område. Det indebærer bl.a. fastlæggelse af grænseværdier for skadelige stoffer.

12. Regionsudvalget understreger udtrykkeligt, at en sådan streng fremgangsmåde er nødvendig, da man ellers ikke kan sikre, at forbrugerne har den nødvendige tillid til fiskenes og fiskeprodukternes sikkerhed. BSE-krisen i forbindelse med oksekød har tydeligt vist, hvilke katastrofale følger tabet af forbrugernes tillid kan medføre for bestemte produkter og dermed hyppigt for hele regioner.

13. Regionsudvalget understreger stærkt, at disse principper, som gælder for Fællesskabets egne producenter, ligeledes skal gælde for import fra tredjelande, som Fællesskabet i væsentligt omfang er afhængigt af.

Flådepolitik

14.1. Regionsudvalget tilslutter sig Kommissionens vurdering, at den hidtidige fælles flådepolitik fundamentalt set ikke har nået sine mål; specielt kan der ikke konstateres positive indvirkninger på ressourcesituationen. Regionsudvalget støtter derfor i princippet Kommissionens bestræbelser på at gennemføre en mere effektiv flådepolitik, der kan skabe balance mellem fangstkapacitet og udnyttelsesgrad. Undersøgelse af fiskerbådes fangstkapacitet må levere kriterierne, og der må tages hensyn til det teknologiske fremskridt. Samtidig må det sikres, at den kommende ordning dækker et længere tidsrum. Ligeledes støtter Regionsudvalget Kommissionens ønske om at gøre det nye system mere gennemsigtigt og enkelt, så fiskerne bedre kan acceptere det, og om at indføre mere effektive overvågnings- og kontrolsystemer i medlemsstaternes regi samt strengere sanktioner i forbindelse med overtrædelser.

14.2. Regionsudvalget er sig bevidst, at den nye flådepolitik er et af de vanskeligste problemer i hele reformen. De nødvendige beslutninger forudsætter derfor en omhyggelig undersøgelse, som inddrager videnskaben og de berørte erhvervssektorer. Utilstrækkelig forberedelse resulterer i forkerte beslutninger, der kan medføre alvorlige økonomiske konsekvenser for de berørte regioner. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til i tide at gøre alt for at sikre en seriøs beslutningstagning. Det er i den forbindelse nødvendigt at undgå generelle ordninger og i stedet i højere grad end hidtil at træffe specifikke foranstaltninger, der er tilpassede den konkrete situation, det berørte flådesegment og den pågældende region, så den nødvendige fleksibilitet bevares.

For at tage højde for de konsekvenser, som de forskellige EU-foranstaltninger har for de fiskeriafhængige samfund, bør der efter Regionsudvalgets mening foretages en detaljeret undersøgelse af fiskerierhvervet i disse samfund både hvad angår flåden, forarbejdningsindustrien, handels- og tjenestesektoren, demografien og de sociale aspekter med det mål at vurdere indvirkningen på disse samfund og træffe de nødvendige socioøkonomiske forholdsregler.

Et godt eksempel på en udmærket virkende foranstaltning til den nødvendige begrænsning af fiskefangsten er den regel om fiskedage kombineret med en samforvaltningsmodel, der er indført i fiskeriet i Holland.

14.3. Uafhængigt af resultatet af denne undersøgelse vender Regionsudvalget sig stærkt mod udtagelse af endnu større kapacitet, når flåden tilføres ny kapacitet. I de fleste tilfælde har fiskerne fartøjer, der er tilpassede deres form for fiskeri og ikke kan erstattes af mindre eller svagere motoriserede fartøjer, da det ville true virksomhedens sikkerhed i fangstteknisk, økonomisk, søfartsmæssig og arbejdsteknisk henseende. Af samme årsager er kapacitetsreduktion ved hver licensoverdragelse uacceptabel. En automatisk reaktion uden undersøgelse af det enkelte tilfælde må afvises. I betragtning af mange fartøjers høje alder, navnlig i Middelhavet (trawlerne er over 25 år gamle i gennemsnit) bør man bibeholde den offentlige støtte, som gør det muligt at forny flåden med tilsvarende kapacitet.

14.4. Regionsudvalget understreger stærkt, at den nødvendige tilpasning af flådestrukturen i EU og den dermed nødvendigvis forbundne reduktion af flåden skal have det formål at tilvejebringe en moderne kerneflåde. Opnår man ikke det, bliver fornyelse og teknologisk videreudvikling af fiskeriflåderne umuliggjort. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle løsningsmodeller, der ikke blot består i fremskrivning af foranstaltningerne i det gamle flerårige udviklingsprogram. Denne smertelige tilpasningsproces må efter Regionsudvalgets opfattelse følges op af ledsageforanstaltninger som forbigående EU-finansierede oplægninger og sociale kompensationer. Men disse støtteudbetalinger må ikke bidrage til at opretholde overkapacitet på områder, hvor den dårlige situation er strukturelt betinget. De må derfor kun være af forbigående karakter.

14.5. Regionsudvalget bifalder, at Kommissionen er rede til at fastlægge undtagelsesbestemmelser for fiskeri med mindre fartøjer for ikke at bringe denne fiskeriforms eksistens i fare.

14.6. Regionsudvalget finder det afgørende for gennemførelsen af den nye strukturpolitik, at Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet, FIUF, bevares, så EU-flåden kan blive rentabel, konkurrencedygtig og i omfang svare til produktiviteten af de ressourcer, den har adgang til. Den seneste tids indsats i de enkelte regioner for at reducere og tilpasse flåden bør sammen med omfanget af ressourcerne være nøglereferencer ved fastlæggelsen af retningslinjerne for målene for de enkelte flådesegmenter.

Bedre styring af den fælles fiskeripolitik

15.1. Regionsudvalget bifalder Kommissionens bestræbelser for via reformen at skabe gennemskuelige, omkostningseffektive og fleksible forvaltningsrammer, der åbner mulighed for at reagere på krisesituationer. En vigtig metode til at opnå dette er at inddrage de berørte parter nærmere i såvel beslutningstagning som gennemførelse. I den forbindelse kan man udnytte den stilling, som markedsordningspolitikken tillægger producentorganisationerne, for de er særdeles velegnede til at indgå i en form for samforvaltning. De berørte aktører kan således inddrages i politikken og påtage sig et medansvar for denne.

15.2. Regionsudvalget bifalder udtrykkeligt Kommissionens planer om i særlige tilfælde at give medlemsstaterne beføjelse til at gennemføre specifikke lokale bevarelsesforanstaltninger. En sådan decentral beføjelse er udtryk for hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, og den sikrer hurtig indgriben, som er afpasset efter den konkrete situation.

Anvendelse af subsidiaritetsprincippet i de enkelte medlemsstater ved at inddrage regionerne i beslutningsprocessen vil give regionerne større andel i forvaltningen og et større medansvar for udviklingen og gennemførelsen af fiskeribevarelsespolitikken på samme vilkår som i forbindelse med strukturfondene.

15.3. Lige så stærkt støtter Regionsudvalget Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne for fremtiden skal kunne anvende strengere bevarelsesforanstaltninger end vedtaget af Fællesskabet ikke bare over for deres egne, men over for alle fiskere. Kommissionen bør principielt undersøge, hvor vidt disse foranstaltninger kan udstrækkes både tidsmæssigt og geografisk uden at krænke princippet om ikke-diskriminering. Det er en selvfølge, at videnskabelig rådgivning skal indgå i beslutningsprocessen, og at der skal tages hensyn til den integrerede kystzoneplanlægning.

Overvågning og kontrol

16.1. Regionsudvalget støtter Kommissionens opfattelse, at medlemsstaternes foranstaltninger skal koordineres bedre og sanktionerne i tilfælde af overtrædelser skærpes og harmoniseres. En så ensartet sanktionsmekanisme som muligt er af stor betydning, idet den demonstrerer alvoren i medlemsstaternes og Fællesskabets bestræbelser for at bevare ressourcerne. Som Kommissionen er inde på, bør man i den forbindelse ikke udelukke drastiske sanktioner som f.eks. tab af fiskekvoter og inddragelse af licenser.

Under alle omstændigheder bør Kommissionen indføre de nødvendige inspektions- og kontrolmekanismer for at sikre ensartet overholdelse af fiskerireglerne i alle regioner. Harmoniseringen bør også omfatte de afskrækkende foranstaltninger og sanktioner, som de forskellige medlemsstater opererer med.

16.2. Det er Regionsudvalgets opfattelse, at efter harmonisering af medlemsstaternes kontrol- og sanktionspolitik er vejen banet for en EU-kontrolmyndighed. Skønt medlemsstaterne utvivlsomt er i stand til at gennemføre kontrollen på nationalt plan, vil en sådan instans bidrage til ligebehandling af alle berørte parter og til at fjerne fiskernes mistro. Det ville måske være den bedste metode til at overbevise de berørte parter om nye foranstaltningers nødvendighed.

Indtil da bør Kommissionen efter Regionsudvalgets opfattelse gøre mere for at forenkle reglerne og gøre det lettere at kontrollere, at de overholdes.

Styrkelse af den sociale og økonomiske dimension i den fælles fiskeripolitik

17.1. Efter Regionsudvalgets opfattelse indeholder dette afsnit en afgørende kursændring i den nye fælles fiskeripolitik, og det må derfor overvejes nøje. Det er tydeligt, at dette katalog af foranstaltninger hænger uløseligt sammen med udsagnene om den nye flåde- og ressourcepolitik. Det centrale spørgsmål er, om EU også i fremtiden er rede til at støtte fiskerierhvervet finansielt. Kommissionen har åbenbart til hensigt at reducere støtten til sektoren væsentligt og helt at indstille støtten til modernisering af flåderne for at koncentrere sig om ophugning og oplægning. Samtidig skal der i højere grad end nu indføres markedsøkonomiske elementer i fiskeripolitikken.

17.2. Regionsudvalget har forståelse for Kommissionens ønske om at effektivisere det hidtidige, lidet effektive system i forbindelse med støtte til flådestrukturen. Men denne bestræbelse, som Regionsudvalget udtrykkeligt støtter, må ikke medføre en fundamental forøgelse af fiskerikapaciteten i EU.

Ydermere bør Kommissionen aktivt tilskynde medlemsstaterne til fuldt ud at trække på samtlige socioøkonomiske instrumenter, som står til deres rådighed gennem Fællesskabets strukturfonde, nemlig finansieringsinstrumentet for fiskeri og mål 1, 2 og 3. Disse programmer kræver passende national samfinansiering, så det sikres, at EU's finansielle tildelinger kommer til fuld gavn i fiskerisamfundene i SAMTLIGE medlemsstater i programperioden. Regionsudvalget er overbevist om, at hvis disse flerårige strukturfondsprogrammer målrettes effektivt, vil de lokale og regionale myndigheder og udviklingsagenturerne blive i stand til at iværksætte fremtidige strategier, som tilfører merværdi, fremmer økonomisk udvikling og skaber arbejdspladser, hvilket er i de fiskeriafhængige samfunds langsigtede interesse og til gavn for disse.

17.3. Da der er tale om yderst komplicerede spørgsmål, må også dette overordentlig vigtige element i den nye reformpolitik underkastes en grundig og seriøs faglig og videnskabelig undersøgelse. Overilede politiske beslutninger kan modvirke den fælles målsætning, som indebærer, at reformen for et længere tidsrum skal etablere et bæredygtigt grundlag for at bevare fiskeressourcerne og sikre den berørte befolkningsgruppes indkomst. Regionsudvalget opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at vurdere sin politik ud fra såvel traktatens som dens egne målsætninger og til at indrette sine forslag herefter.

17.4. Hvad angår indholdet i dette afsnit fastholder Regionsudvalget følgende centrale udsagn:

- Regionsudvalget bifalder Kommissionens ønske om at udvikle en sund og rentabel fiskerisektor;

- Regionsudvalget bifalder Kommissionens planer om at støtte forfordelte områder uden erhvervsmæssige alternativer;

- Regionsudvalget opfordrer til at yde finansiel støtte til forskning og til projekter, der har til formål at effektivisere fiskeriet ved at spare omkostninger, ændre fiskeriteknik osv.;

- Regionsudvalget efterlyser bidrag til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene om bord og af produkternes kvalitet;

- Et indgreb i de løbende programmer under EU's strukturfonde, herunder FIUF, der løber til 2006, med det formål drastisk at nedskære midlerne til modernisering og nybygning af fiskerifartøjer, afviser Regionsudvalget;

- Regionsudvalget afviser også tanken om i princippet kun at yde støtte til at finansiere reduktion af flåden.

Regionsudvalget understreger i den forbindelse endnu en gang, at det er helt nødvendigt at opretholde en moderne kerneflåde.

17.5. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at fremlægge en undersøgelse af de alternative forslag til forvaltning af de regulerede markedssystemer, samforvaltningsordningerne og deres eventuelle socioøkonomiske konsekvenser og indflydelse på forvaltningen af EU-fiskeriet. Undersøgelsen bør vedlægges Kommissionens forslag til Rådet med henblik på revision af den fælles fiskeripolitik.

Fremme af akvakultur

18.1. Regionsudvalget deler Kommissionens vurdering af, at miljøbeskyttelsesforanstaltninger er særlig vigtige inden for akvakulturområdet. Regionsudvalget kan dog ikke tilslutte sig Kommissionens udtalelse om, at markedet for fremtiden skal være den eneste drivkraft for udviklingen på dette område. I betragtning af det stigende misforhold mellem udbud og efterspørgsel på fiskeriområdet og EU's dermed forbundne afhængighed af import fra tredjelande er Kommissionen her ude af takt med virkeligheden. Desuden udgør akvakultur et seriøst alternativ til de indkomstmuligheder og de arbejdspladser, der forsvinder som følge af saneringen af fiskeriet.

18.2. Regionsudvalget giver derfor sin tilslutning til fremme af akvakultur både hvad angår investeringer og ydelse af tilskud, navnlig til de såkaldte rene teknologier, med henblik på at kunne imødegå den uomtvisteligt eksisterende belastning af miljøet på en effektiv måde. Der sigtes hermed navnlig til at søge efter muligheder, hvor akvakultur og fiskeri kan gå hånd i hånd, som ved sea-ranching.

Forarbejdningsindustrien

19.1. Kommissionen slår ganske rammende fast, at forarbejdningsindustrien ligesom handel indtager en vigtig plads i den lokale økonomiske struktur og stiller størstedelen af arbejdspladserne i fiskerisektoren til rådighed. Principielt kan Regionsudvalget følge Kommissionens ønske om at koncentrere støtten på dette område om små og mellemstore virksomheder i de områder, der er mest afhængige. Dette princip bør dog ikke betyde, at alle andre foretagender automatisk udelukkes fra at modtage støtte.

19.2. Regionsudvalget konstaterer, at der i behandlingen af spørgsmålet om sikring af et leve- og konkurrencedygtigt fiskerierhverv temmelig ensidigt tages udgangspunkt i fiskeriets og fangstflådens overkapacitet. Et bæredygtigt og alsidigt fiskerierhverv kræver, at også forarbejdningindustrien og handelssektoren mere målbevidst påtager sig et ansvar for gennemførelsen af miljømålene for så vidt angår fiskebestande og maritime økosystemer. I forbindelse med udviklingen af markedspolitikken i tilknytning til den fælles fiskeripolitik er det således vigtigt at pege på, at f.eks. foranstaltninger i forbindelse med indførelse af miljømærker skal tage sigte på hele forløbet - fra fisken fanges, til den sælges.

Ekstern fiskeripolitik

20.1. Regionsudvalget er sig ligesom Kommissionen Fællesskabets globale ansvar for reguleringen af fiskebestandene i alle verdenshavene bevidst. Det er i den forbindelse på sin plads at foretage en afvejning mellem EU-flådens behov og situationen med hensyn til fiskebestande og fangstflåder i tredjelandsfarvande under hensyntagen til Fællesskabsprincipperne om bæredygtighed, forebyggelse og miljøbeskyttelse.

Regionsudvalget henstiller, at de berørte parter i medlemsstaterne inddrages i forhandlingerne med tredjelande.

20.2. Bortset herfra må det, i betragtning af de utilstrækkelige ressourcer i Fællesskabets farvande og behovet for indskrænkning af dets egne flåder, være Kommissionens mål at nå frem til fiskeriaftaler med tredjelande. På den måde sikres der fremtidsperspektiver for EU's fiskeri. Fiskeriaftalerne bør udformes sådan, at de også opfylder udviklingslandenes krav og deres ønske om at udvikle deres egen fiskerisektor.

Middelhavsfiskeri

21.1. Regionsudvalget glæder sig over, at Kommissionen er særlig opmærksom på middelhavsfiskeriet og foreslår en særlig række foranstaltninger for disse regioner. I den forbindelse understreger Regionsudvalget, at de almindelige særordninger i de foregående reformkapitler til fordel for regioner, der navnlig er ramt af fiskeriets problemer, ikke er tilstrækkelige til at løse problemerne i Middelhavsområdet på grund af den særlige situation der. Derfor er Regionsudvalget også enigt med Kommissionen om, at de nødvendige foranstaltninger først og fremmest skal koncentreres om de regioner, hvor konkurrencen mellem fiskerinationerne er særlig stærk, og der derfor er særlig grobund for konflikter. På grund af det særlige pres, der ligger på Middelhavets kystområder, f.eks. på grund af turisme, er det desuden vigtigt, at der kan ydes et bidrag til løsning af problemerne ved hjælp af integreret kystzoneplanlægning.

21.2. Udvidelse af anvendelsen af den fælles fiskeripolitiks regler til også at omfatte Middelhavsregionen, herunder et effektivt system til overvågning og kontrol, er uomgængelig, hvis der skal foretages en effektiv genopbygning af den delvis stærkt reducerede fiskebestand.

Iværksættelsen af et regionalt pilotprojekt som FAO's AdriaMed-projekt (Albanien, Kroatien, Italien og Slovenien), der styres fra Termoli i Italien, og som sigter mod at styrke det videnskabelige samarbejde omkring vurderingen og forvaltningen af fiskeressourcerne i Adriaterhavet, er et positivt skridt i retning af et internationalt multilateralt samarbejde.

Det italienske parlaments og den italienske regerings nylige forslag om en international fiskeriaftale vedrørende Adriaterhavet mellem EU og tredjelandene omkring Adriaterhavet er en naturlig og ønskelig videreudvikling af AdriaMed. Ifølge oplysninger fra Montego Bay-mødet indeholder forslaget bestemmelser om at oprette en international fiskerimyndighed for Adriaterhavet, som i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks principper og regler og FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri skal sikre bevarelse, forbedring og bæredygtig udnyttelse af Adriaterhavets fiskeressourcer ved hjælp af en ensartet, integreret fiskerilovgivning.

21.3. På baggrund af middelhavsfiskeriets særlige situation, de betragtelige mangler i forbindelse med forvaltningen af ressourcerne og det dermed forbundne behov for adskillige nye bestemmelser for fiskeriet støtter Regionsudvalget Kommissionens tanke om fastsættelse af særlige procedureregler, såsom indkaldelse af et panel af alle fiskeriministre fra Middelhavslandene, navnlig vedrørende overvågning af fiskeriet i de internationale farvande i Middelhavet eller en forbedret gennemsigtig form for subregionalt samarbejde på dette område.

Resumé

22.1. Til slut fastslår Regionsudvalget, at den af Kommissionen fremlagte grønbog er et godt debatgrundlag for den nødvendige reform af den fælles fiskeripolitik, og glæder sig derfor over Kommissionens initiativ. Samtidig understreger Regionsudvalget imidlertid, at beslutninger om vigtige spørgsmål som bevarelse af bestandene, flådestruktur og fællesskabsstøtte til sikring af en bedre fremtid for det europæiske fiskeri må bygge på grundig og integreret forskning. Først dermed får Rådet et solidt grundlag for sin politiske beslutning. I den forbindelse appellerer Regionsudvalget til Ministerrådet om i højere grad end hidtil at orientere sig ud fra de grundlæggende videnskabelige henstillinger i forbindelse med sine politiske beslutninger. Omfattende inddragelse af aktørerne kan i høj grad fremme accepten af de nødvendige reformer.

22.2. Endelig understreger Regionsudvalget behovet for særlige regler for de regioner, der er specielt afhængige af fiskeriet, og for fiskeriet med mindre fartøjer. Der må i den forbindelse foretages en omhyggelig afvejning af interesserne i fiskerisektoren, ikke mindst af hensyn til kystfiskere, som driver ikke-industrialiseret fiskeri i Middelhavet.

Bruxelles, den 14. november 2001.

Jos Chabert

Formand for

Regionsudvalget