Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lønomkostningsindekset"

(2002/C 48/24)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 13. september 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som udpegede Renate Hornung-Draus til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 12. november 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 386. plenarforsamling af 28.-29. november 2001, mødet den 29. november 2001, følgende udtalelse med 49 stemmer for, 2 imod og 1 hverken for eller imod.

1. Resumé af Kommissionens dokument

1.1. I flere år har man anset manglen på en aktuel og sammenlignelig indikator for kortfristede udviklingstendenser i lønomkostningerne som en alvorlig svaghed ved arbejdsmarkedsstatistikken. Efter mange investeringer i et "arbejdskraftprisindeks" i halvfemserne besluttede Udvalget for Det Statistiske Program i 1997 at betragte arbejdskraftprisindekset som en mulig langfristet løsning og at indføre et lønomkostningsindeks som en midlertidig løsning, dog uden noget retsgrundlag.

1.2. Det lønomkostningsindeks, der siden da er blevet produceret og offentliggjort regelmæssigt, er langt fra tilfredsstillende med hensyn til aktualitet, dækning og sammenlignelighed.

1.3. Dette er grunden til, at handlingsplanen om statistikkrav i Den Økonomiske og Monetære Union, som Rådet (økonomi og finans) gav sin tilslutning til den 29. september 2000, inkluderede kortfristede lønomkostningsstatistikker i den pakke af forordningsforslag, som skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet i foråret 2001.

1.4. Kommissionen har nu fremlagt et forslag til en forordning om lønomkostningsindekset. I begrundelsen hedder det bl.a., at i et område af ØMU'ens størrelse anses lønomkostningerne generelt for at være en af de vigtigste potentielle kilder til inflation. Et aktuelt lønomkostningsindeks er således af meget væsentlig betydning for Den Europæiske Centralbank i forbindelse med overvågningen af inflationen i ØMU og for arbejdsmarkedets parter i forbindelse med forhandling af lønaftaler.

1.5. I henhold til forslaget til forordning skal medlemsstaterne levere kvartalsvise data fra arbejdsgiverne om lønomkostninger, så vidt muligt på basis af eksisterende data. Desuden skal virksomheder af alle størrelser impliceres, og registreringen udvides til alle erhvervsgrene - inklusive den offentlige sektor.

1.6. Drøftelserne med medlemsstaterne såvel i arbejdsgrupper som i Udvalget for det Statistiske Program har ført til en forenkling af de krævede oplysninger (f.eks. vil det ikke være nødvendigt med en opdeling efter stilling eller fuldtids-/deltidsbeskæftigelse). Forslaget til forordning er udarbejdet på en sådan måde, at det er konsistent med eksisterende lovgivning om lønomkostninger, indtjening og nationalregnskaber.

1.7. Den metodologi, der skal anvendes til udarbejdelse af indekset, og formaterne til fremsendelse af data vil blive nærmere fastlagt i Kommissionens forordning sammen med kriterierne for vurdering af kvaliteten af lønomkostningsindekset fra hver enkelt medlemsstat.

2. Evaluering

2.1. Det Økonomiske og Sociale Udvalg hilser principielt Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lønomkostningsindekset velkomment. I en globaliseret verden bestemmes virksomhedernes - og dermed EU-medlemsstaternes - konkurrencedygtighed også i vid udstrækning af udviklingen af lønomkostningerne. Set fra ØSU's side er der et presserende behov for pålidelige, sammenlignelige og opdaterede oplysninger om udviklingen i lønomkostningerne i medlemsstaterne i EU.

2.2. Det nuværende lønomkostningsindeks, som Kommissionen har offentliggjort, opfylder ikke, eller ikke i tilstrækkelig grad, de krav, der stilles til det, idet det er præget af de forskellige metoder og definitioner, som anvendes i de forskellige nationale statistiske systemer. Der er derfor brug for et nyt indeks.

2.3. Forslaget til forordning om lønomkostningsindekset er i sin form principielt egnet til at give et opdateret billede af udviklingen i lønomkostningerne. ØSU glæder sig navnlig over:

- anvendelsen af eksisterende nationale registrerede data samt

- anvendelsen af de nationale statistiske organers egnede beregningsmetoder. ØSU opfordrer de nationale statistiske organer til at benytte sig af denne mulighed.

2.4. ØSU giver ligeledes udtryk for sin bekymring over og betænkelighed ved en række elementer i forslaget til forordning om et lønomkostningsindeks i dets nuværende form. Disse betænkeligheder er baseret på følgende i forordningen:

2.4.1. For så vidt angår medtagelse af små og meget små virksomheder i registreringen opstår der en konflikt mellem ønsket om en forbedret kvalitet af lønomkostningsindekset og kravet om at aflaste SMV'erne for administrative opgaver. ØSU anbefaler Kommissionen at undersøge mulighederne for en forenklet indsamlingsmetode, herunder anvendelse af andre egnede kilder, eller for begrundede undtagelser. I den forbindelse bør der også tages hensyn til resultaterne fra "pilotundersøgelserne af gennemførligheden af en omfattende dataindsamling i statistiske enheder med færre end 1 ansatte", som jo alligevel skal foretages i henhold til art. 4 i forordning 530/1999(1) (om statistik over indtægts- og lønomkostningsstrukturerne).

2.4.2. Den separate registrering af lønomkostningerne uden uregelmæssigt indbetalte præmier og bonusser bevirker, at tallene for de adspurgte virksomheders udgifter til arbejdskraft og omkostninger i øvrigt bliver uforholdsmæssigt høje. Man kan frygte, at det i forbindelse med registreringen af præmierne øgede arbejdskraftforbrug og de hermed forbundne meromkostninger (D 11112 i Bilag II til forordning (EF) nr. 1726/1999) forringer både aktualiteten og kvaliteten af samtlige de oplyste data, der derved taber noget af deres værdi. ØSU kræver derfor eftertrykkeligt, at man går bort fra dette delindeks eller i det mindste kun udarbejder det en gang om året.

2.4.3. ØSU erkender nødvendigheden af, at der findes et opdateret lønomkostningsindeks, men udtrykker betydelig tvivl om, om medlemsstaterne kan overholde den planlagte frist på 70 dage, da denne frist er for kort til, at de administrative data kan blive bearbejdet. ØSU foreslår derfor, at denne frist forlænges til 90 dage i en overgangsperiode på fem år, således at medlemsstaterne kan nå at omstille deres statistiksystemer, så de kan opfylde de nye krav.

2.4.4. Udbredelsen af lønomkostningsindekset til afdeling M, N og O af NACE Rev. 1 kan desuden forsinke udarbejdelsen og offentliggørelsen af indekset yderligere, da disse økonomiske strukturer i nogle af medlemsstaterne hidtil endnu ikke, eller endnu ikke i tilstrækkelig grad, er statistisk tilgængelige. Det er derfor ønskeligt, at der først og fremmest udarbejdes et delindeks, som ikke omfatter afdeling M, N og O i NACE Rev. 1.

Bruxelles, den 29. november 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT L 63 af 12.3.1999, s. 6.