52001AE1313

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 685/2001 af 4. april 2001 om fordeling mellem medlemsstaterne af de tilladelser, der modtages i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport"

EF-Tidende nr. C 036 af 08/02/2002 s. 0027 - 0028


Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 685/2001 af 4. april 2001 om fordeling mellem medlemsstaterne af de tilladelser, der modtages i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport"

(2002/C 36/05)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 12. juli 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 71 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Dethmer H. Kielman til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 25. september 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 385. plenarforsamling af 17.-18. oktober 2001, mødet den 17. oktober 2001, følgende udtalelse med 128 stemmer for og 1 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Den 7. december 1995 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger om en eller flere aftaler om vejtransport med Ungarn, Rumænien og Bulgarien for at løse problemerne for vejgodstransporten mellem Grækenland og de øvrige medlemsstater, navnlig ved udveksling af vejtransittilladelser.

1.2. Afgørelserne om indgåelse af aftaler med Ungarn og Bulgarien blev vedtaget af Rådet den 19. marts 2001.

1.3. Den 4. april 2001 vedtoges Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 685/2001 om fordeling mellem medlemsstaterne af de tilladelser, der modtages i henhold til aftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Bulgarien og mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ungarn om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport.

1.4. I forslaget til Rådets beslutning om indgåelse af aftalen med Rumænien står der, at Fællesskabet får 14000 tilladelser pr. år fra Rumænien, som fordeles blandt medlemsstaterne ved hjælp af en forordning.

1.5. Formålet med dette forslag er derfor at fordele transittilladelserne mellem medlemsstaterne ved at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 685/2001 af 4. april 2001(1).

2. Generelle bemærkninger

2.1. Kommissionen anvender Ungarns transitstatistik som beregningsgrundlag for transittilladelsernes fordeling mellem medlemsstaterne.

2.2. Da EU's formål med forhandlingerne var transitkørsel mellem Grækenland og de andre medlemsstater via en korridor gennem Bulgarien, Rumænien og Ungarn, er de ungarske transitstatistikker mest relevante. Det skal imidlertid fremgå af statistikkerne, at et køretøj med bestemmelsessted i "de andre medlemsstater" er passeret gennem hele den korridor, der omfatter Bulgarien, Rumænien og Ungarn.

2.3. De eksisterende ungarske statistikker gør det muligt at sondre mellem:

- det land, hvor turen er startet, og

- køretøjets indregistreringsland.

På grundlag af disse data kan man altså udvælge de ture, der

- starter i Grækenland og

- udføres af køretøjer, der er indregistreret i en medlemsstat.

2.3.1. Eftersom der foreligger ungarske transitstatistikker for de første tre kvartaler af 1998, og de er egnede til formålet, foreslår Kommissionen, at de lægges til grund for fordelingen mellem medlemsstaterne.

2.3.2. ØSU mener, at manglen på pålidelige statistiske data om transittrafikken ad landevej, gør det mest relevant at benytte de disponible ungarske statistikker for de første tre kvartaler af 1998.

2.3.3. Ovennævnte statistikker har Kommissionen også benyttet som udgangspunkt for fordelingen af de tilladelser, som er modtaget i kraft af aftalerne med Bulgarien og Ungarn.

2.3.4. ØSU er enig med Kommissionen i, at det er ønskeligt at benytte samme statistiske udgangspunkt for fordeling af de tilladelser, som fås fra Rumænien, idet disse statistikker allerede omfatter antallet af transitture, som er udført af lastvogne indregistreret i de forskellige medlemsstater via hele denne korridor, dvs. inklusive Rumænien.

3. Særlige bemærkninger

3.1. På grundlag af de ungarske transitstatistikker konkluderer Kommissionen, at køretøjer, der er indregistreret i en af medlemsstaterne, tilsammen gennemførte 6723 transitture gennem Ungarn med Grækenland som udgangspunkt i de første tre kvartaler af 1998. Heraf tegnede Grækenland sig for 6646 transitture, dvs. næsten 99 %.

3.1.1. For fire medlemsstaters vedkommende, nemlig Spanien, Irland, Luxembourg og Portugal, blev der slet ikke registreret nogen ture.

3.2. På grundlag af disse data fastslår Kommissionen følgende: "Det anses ikke for hensigtsmæssigt at give cirka 99 % af tilladelserne til Grækenland".

3.2.1. ØSU mener, at man bør anvende objektive kriterier, som afspejler virkeligheden, og at det derfor ikke kan tilkomme Kommissionen at behandle en medlemsstat på baggrund af en helt vilkårlig og subjektiv mening. ØSU går derfor ind for at behandle Grækenland på samme måde som enhver anden medlemsstat.

3.3. Kommissionens forslag går ud på at give hver medlemsstat et fast antal på 100 tilladelser (svarende til under en procent af det samlede antal tilladelser, der er til rådighed) og fordele de resterende tilladelser mellem medlemsstaterne i forhold til det antal transitture, der er gennemført gennem Ungarn i de første tre kvartaler af 1998.

3.3.1. Eftersom der er fire medlemsstater, der slet ikke har gennemført transitture i de første tre kvartaler af 1998, og derudover seks medlemsstater, der har gennemført mindre end 5 ture, må det foreslåede faste antal på 100 tilladelser pr. medlemsstat efter ØSU's bedste overbevisning være alt for højt. ØSU foreslår, at antallet reduceres til 50. Dette antal kan eventuelt ændres i fremtiden i lyset af indhøstede erfaringer. Dermed bliver der yderligere 750 tilladelser, der kan fordeles i forhold til det antal transitture, der er gennemført i de første tre kvartaler af 1998.

3.4. En sådan fordeling vil efter ØSU's mening være mere retfærdig og stemme bedre overens med virkeligheden. Denne fremgangsmåde indebærer, at det samlede antal faste tilladelser udgør 750 i stedet for de 1500, Kommissionen har foreslået, og at Grækenland får 13098 tilladelser i stedet for 12357 til transit gennem Rumænien. Denne beregningsmetode svarer efter ØSU's mening også bedre til Kommissionens kommentar i betragtningerne til forordning (EF) nr. 685/2001 af 4. april om, at "tildelingen af tilladelser bør ske ud fra kriterier, som fuldt ud tager hensyn til de eksisterende trafikstrømme over land mellem Grækenland og de øvrige medlemsstater".

3.5. Hvis Kommissionen støtter ØSU's forslag til en mere retfærdig fordelingsnøgle, skal bilaget til den foreslåede forordning, hvor fordelingen er anført, ændres tilsvarende.

4. Sammenfatning og konklusioner

4.1. ØSU mener, at Kommissionen med den ungarske transitstatistik som fastlagt i forordning (EF) nr. 685/2001 af 4. april 2001 har valgt det rigtige statistiske grundlag for forslaget om tilladelsernes fordeling.

4.2. Med hensyn til fordelingsforslaget gør ØSU opmærksom på, at en medlemsstat, der på grundlag af statistikkerne har et berettiget krav på en stor andel af tilladelserne, rent faktisk bør tildeles denne andel.

4.3. Da det samlede antal tilladelser er beskedent, finder ØSU det ikke hensigtsmæssigt, at hver medlemsstat tildeles et fast antal på 100 tilladelser. Det fremgår af de eksisterende data, at mange medlemsstater ikke eller næsten ikke gennemfører transitkørsel mellem Grækenland og de andre medlemsstater. ØSU mener, at et fast antal på 50 tilladelser pr. medlemsstat må være nok.

Bruxelles, den 17. oktober 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT L 108 af 18.4.2001, s. 1.