Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskab"

(2001/C 123/14)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 4. oktober 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 95 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Bernardo Hernández Bataller til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 9. januar 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 378. plenarforsamling af 24.-25. januar 2001, mødet den 24. januar, følgende udtalelse med 80 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Baggrunden for, at EU-institutionerne har interesseret sig for dette område er blandt andet den intensive udnyttelse af radiospektret, den komplekse beslutningstagning vedrørende allokering og tildeling, den enorme ekspansion på verdensplan som følge af den teknologiske konvergens mellem forskellige tjenester og den økonomiske udvikling generelt samt nødvendigheden af at håndhæve principperne for det indre marked og beskytte Fællesskabets interesser i international sammenhæng.

1.2. Grønbogen om radiospektrumpolitik - set i sammenhæng med Fællesskabets politik for områderne telekommunikation, radio-/tv-spredning, transport og FTU(1) behandlede fem centrale spørgsmål:

- strategisk planlægning af anvendelsen af radiospektret,

- samordning af radiospektrumallokering,

- tildeling af radiospektrum og licenser,

- radioudstyr og standarder,

- de institutionelle rammer for samordning af radiospektrum.

1.3. Denne grønbog blev vel modtaget af ØSU, som påpegede, at radiospektret er grundstammen i en bred vifte af vigtige erhvervssektorer, og at beslutningerne fremover ikke kun bør træffes på et teknisk grundlag, men også tage højde for de økonomiske, sociale og politiske aspekter af spektrumanvendelsen.

1.3.1. Efter ØSU's opfattelse bør EU spille en mere fremtrædende og bedre koordineret rolle i forbindelse med spektrumpolitik.

1.4. Om dette emne har Kommissionen udarbejdet en meddelelse med titlen "Den videre udvikling inden for radiospektrumpolitikken: Resultaterne af den offentlige høring om grønbogen", som blev behandlet på mødet i Rådet (telekommunikation) den 30. november 1999(2), hvor følgende tre initiativer blev foreslået:

- nedsættelse af en ekspertgruppe for spektrumpolitik, der skal behandle spørgsmål inden for radiospektrumpolitik på fællesskabsplan,

- etablering af et regelværk for radiospektrumpolitik, der skal erstatte sektorspecifikke beslutninger om f.eks. satellitbaserede personkommunikationstjenester (S-PCS) og det universelle mobile telekommunikationssystem (UMTS), og

- forelæggelse af en meddelelse om Fællesskabets politiske målsætning i tilknytning til dagsordenen for radiokonferencen (WRC).

2. Kommissionens forslag

2.1. Formålet er at sikre ensartet adgang til og effektiv udnyttelse af radiospektrum, hvor det er nødvendigt for at gennemføre Fællesskabets politikker inden for områder som f.eks. kommunikation, transport, tv- og radiospredning samt forskning og teknologisk udvikling (FTU).

2.2. Forslaget sigter mod at etablere et regelsæt, som sikrer passende afvejning af spektrumbehovene som led i gennemførelsen af Fællesskabets politikker, forudsat at der tages behørigt hensyn til de gældende institutionelle ordninger for forvaltning af radiospektrum og til beskyttelsen af Fællesskabets interesser i international sammenhæng.

2.3. På baggrund af den offentlige høring er Kommissionen af den opfattelse, at hvor der er behov for harmonisering, er det også nødvendigt at have retssikkerhed og passende procedurer ved at give CEPT mandat til at udarbejde foranstaltninger til harmonisering af spektret på europæisk plan og tilsvarende forslag til ITU/WRC. Retssikkerhed er også påkrævet for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører aftalte harmoniseringsforanstaltninger.

2.4. Hidtil har radiospektrumbehovene kun været reguleret i fællesskabslovgivningen om telekommunikation (såsom jord- og satellitbaseret tv- og radiospredning, vej-, bane- luft- og søtransport, positionsbestemmelse, navigation, tidsangivelse, jordobservation, og radioastronomi). Det foreliggende forslag søger at tilvejebringe det nødvendige politiske og retlige grundlag for at sikre, at radiospektrum er og vil være til rådighed ved gennemførelsen af Fællesskabets politikker inden for disse områder.

2.5. Forslagets vigtigste mål er:

- at tilvejebringe et politisk forum, kaldet Tjenestemandsgruppen for Spektrumpolitik, som kan tilpasses den teknologiske og reguleringsmæssige udvikling inden for radiokommunikation, og som på passende vis tillader konsultation af alle berørte radiospektrumbrugergrupper. Dette forum skal rådgive Kommissionen om, hvorledes spektrum bedst fordeles inden for og på tværs af forskellige brugergrupper og lande;

- at tilvejebringe de retlige rammer for harmonisering af spektrum, hvor det er nødvendigt;

- at sikre koordineret og rettidig information om radiospektrums anvendelse og tilgængelighed i EU;

- at sikre udarbejdelsen af passende fællesskabs- og europæiske holdninger med henblik på internationale forhandlinger om spektrum inden for områder, der er omfattet af fællesskabspolitikker.

3. Generelle bemærkninger

3.1. ØSU bifalder dette forslag til beslutning om et regelsæt, som sikrer ensartet adgang til og effektiv udnyttelse af radiospektrum, hvor det er nødvendigt for at gennemføre Fællesskabets politikker inden for områder som f.eks. kommunikation, transport, tv- og radiospredning samt forskning og teknologisk udvikling (FTU). Hermed kan man sikre en rationel, ligelig, effektiv og økonomisk udnyttelse af frekvenserne til gavn for alle radiokommunikationstjenester i erkendelse af, at:

- det er vigtigt at foretage en strategisk planlægning af radiospektrumanvendelsen,

- det er nødvendigt at harmonisere tildelingen,

- prismekanismen ikke er et hensigtsmæssigt instrument til allokering af spektrum til tjenester af almen interesse.

3.1.1. ØSU støtter nu som tidligere forslagets mål om at sikre den nødvendige balance mellem procedurerne for teknisk evaluering og andre procedurer af politisk, økonomisk og social art, som kan anvendes på denne knappe ressource.

3.2. ØSU mener, at et af de mål, som forbigås i forslaget, er, at foranstaltningerne skal sikre, at offentlighedens interesser altid tilgodeses i tilfælde af konflikt med den interesse, som bestemte grupper eller virksomheder kan have i at udnytte den sparsomme ressource, som spektrum er, til egne formål (f.eks. med foranstaltninger, som kan gå ud over den regionale samhørighed). Det er ikke nok, at forslaget sigter mod effektiv spektrumforvaltning ud fra en teknologisk, neutral indfaldsvinkel.

3.3. EU's radiospektrumpolitik skal sikre, at konkurrencen og effektiviteten inden for levering af tjenesteydelser på det indre marked ikke hæmmes. ØSU konstaterer med bekymring, at der på nogle områder er ved at opstå monopol- eller oligopolagtige situationer i EU i forbindelse med spektrumanvendelse. Dette kan på mellemlang sigt blive tilfældet med UMTS-licenser, hvis tilbudsgiverne har etableret forbindelser, sammenslutninger eller fusioner med konkurrenterne eller har opkøbt dem. Der må findes en balance mellem de mellemfristede og langfristede interesser og i allokeringen og tildelingen af spektrum, og der må iværksættes passende foranstaltninger til opretholdelse af en reel konkurrence.

4. Særlige bemærkninger

4.1. ØSU mener, at man for at forbedre spektrumallokeringen bør overveje en harmonisering af brugerafgifter og -rettigheder på EU-plan, som ØSU foretrækker frem for opkrævelse af betaling for at byde på licenser, da en sådan harmonisering vil fremme fri konkurrence og stordriftsfordele. Det vil være ønskeligt, at disse indtægter anvendes til at forbedre spektrumforvaltningen.

4.2. De påtænkte procedurer bør styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det bør undgås, at visse procedurer for licenstildeling fører til, at nogle ugunstigt stillede områder finansierer infrastrukturen i andre områder via de afgifter, der opkræves af brugerne til dækning af omkostningerne ved afgivelse af licitationsbud på spektrumanvendelse. Endelig bør procedurerne forhindre konkurrenceforvridning og krydssubsidiering.

4.3. Med hensyn til værdien af radiospektrum advarer ØSU mod den negative indvirkning på beskæftigelsen og de stigende omkostninger for forbrugerne, som udbud og salg af detaljerede og regulerede licenser til spektrumanvendelse eventuelt kan medføre, fordi stigende spektrumomkostninger og mere intensiv udnyttelse af kapitalen vil afspejles i prisen på tjenesteydelserne.

4.4. ØSU anser det for nødvendigt at sikre bedst mulig beskyttelse af brugerne og folkesundheden og mener, at der er behov for yderligere forskning i de sundhedsmæssige aspekter af de elektromagnetiske felter.

4.4.1. Bestemmelserne om Tjenestemandsgruppen og Radiospektrumudvalget giver ikke det organiserede civilsamfund tilstrækkelig mulighed for officiel deltagelse.

4.4.2. Derfor foreslås det, at der oprettes et "Europæisk Forum for Radiospektrum" med sæde i ØSU, hvori de berørte parter, såsom virksomheder, fagforeninger, brugere, universiteter, kommuner og det organiserede civilsamfund generelt er repræsenteret. Deltagerne i dette forum kunne få til opgave at afgive udtalelser og fremsætte krav efter en gennemsigtig fremgangsmåde, således at Tjenestemandsgruppen og Radiospektrumudvalget bliver bekendt med deres interesser.

4.4.3. Et sådant forum kan sikre, at alle, som berøres af et problem i forbindelse med radiospektrum, kan fremlægge deres synspunkt og dermed bidrage til en bedre løsning af de eksisterende problemer.

4.5. De oplysninger, som medlemsstaterne skal indsende, bør offentliggøres og formidles så bredt som muligt og i standardiseret form, så man kan sammenligne spektrumanvendelsen i de enkelte områder.

4.6. Alle medlemsstater bør have et centraliseret, offentligt informationssystem, hvori alle oplysninger om anvendelsen af frekvenserne, som ikke er blevet hemmeligtstemplede, er samlet, og bortset fra disse bør medlemsstaterne imødekomme alle anmodninger om information vedrørende enhver tildeling af frekvenser.

4.7. Offentliggørelsen af information om frekvenser er vigtig og må støttes. Reelle fordele ved en sådan offentliggørelse kan kun opnås, hvis den indeholder alle de data, som er nødvendige for en effektiv udnyttelse.

4.8. Ud over de oplysninger, som er anført i bilaget, bør medlemsstaterne fremlægge yderligere information, hvis ovennævnte forum finder det nødvendigt. I begyndelsen kan der f.eks. være tale om følgende typer oplysninger:

- udnyttelsen af de tildelte bånd: antallet af brugere, mætningsgrad osv;

- økonomiske og skattemæssige vilkår samt licensernes varighed og indhold med oplysning om licensindehavernes identitet. Dermed stilles information til rådighed om koncentrationen af spektrumanvendelsen og eventuelle deraf følgende regionale og sociale skævheder på et så tidligt tidspunkt, at problemerne kan afhjælpes;

- konflikter i forbindelse med spektrumtildeling og -anvendelse i de enkelte medlemsstater, de foranstaltninger, der er truffet for at løse dem, samt udsigterne til en løsning;

- konflikter med andre medlemsstater eller tredjelande om anvendelsen af radiospektrum.

4.9. Radiospektrum er en naturlig ressource, som ikke bør forvaltes separat af de forskellige medlemsstater, men derimod via en koordineret indsats på EU-plan som en forudsætning for effektiv spektrumforvaltning på nationalt plan.

4.9.1. ØSU mener, at den fremgangsmåde for samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer, der er fastlagt i forslaget til beslutning, vil bidrage til at styrke det indre marked, konkurrenceevnen, Europas stilling på verdensmarkedet og EU's position i internationale fora.

4.9.2. ØSU er enig med Kommissionen i, at der bør tages de nødvendige skridt for at få fastlagt en fælles politisk holdning og sikre koordination på EU-plan.

4.9.3. EU og medlemsstaterne bør indtage en så åben holdning som muligt i de internationale fora (ITU, WRC og CEPT) under overholdelse af gensidighedsprincippet.

5. Konklusioner

5.1. ØSU anser det for nødvendigt at oprette et permanent, stabilt og ensartet regelsæt på EU-plan, som sikrer harmoniseret adgang til radiospektrum samt retssikkerhed.

5.2. I forbindelse med gennemførelsen af disse tiltag kan der foretages en udbygning af interaktive netværk med henblik på levering af tjenesteydelser til ugunstigt stillede eller tyndt befolkede områder og adgang til informationstjenester og elektronisk handel i hele EU. Dette kan bidrage til regional samhørighed og informationssamfundets udvikling.

5.3. Hovedformålet med enhver radiospektrumpolitik bør være at stille tjenesteydelser af høj kvalitet til rådighed for borgerne og beskytte samfundets interesser. Derfor går ØSU imod en rent kommerciel indfaldsvinkel på dette område, eftersom den økonomiske og sociale værdi af spektrumanvendelsen ikke kan evalueres alene ud fra operatørernes mulighed for fortjeneste. Værdien afhænger derimod i vid udstrækning af vigtigheden af de pågældende tjenesteydelser, antallet af brugere og i sidste ende af den forbedring af livskvaliteten, som borgerne hermed opnår.

5.4. Ved allokering af frekvenser skal deres anvendelse og de specifikke tjenester, hvortil frekvensbåndene benyttes, tages med i betragtning. Det vil således være nyttigt, at medlemsstaterne harmoniserer deres holdninger mht. principperne for prissætning på radiospektrum, udbydelse af frekvenser og indførelse af et sekundært marked for spektrum. Operatørernes fortjeneste bør så vidt muligt investeres i forskning og anvendelse af nye informations- og kommunikationsteknologier for at bidrage til informationssamfundets udvikling i stedet for at indgå i skatteprovenuet.

Bruxelles, den 24. januar 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(1998) 596 endelig udg.; ØSU's udtalelse: EFT C 169 af 16.6.1999.

(2) KOM(1999) 538 endelig udg., http://www.ispo.cec.be/spectrumgp/.