52001AA0004

Udtalelse nr. 4/2001 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse (Vedr.: beskatning af personer, der får fratrædelsesgodtgørelse)

EF-Tidende nr. C 162 af 05/06/2001 s. 0100 - 0100


Udtalelse nr. 4/2001

om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse (Vedr.: beskatning af personer, der får fratrædelsesgodtgørelse)

(2001/C 162/03)

REVISIONSRETTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 248, stk. 4,

under henvisning til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, særlig artikel 16,

under henvisning til Kommissionens forslag af 31. januar 2001,

under henvisning til Rådets anmodning til Revisionsretten modtaget den 19. februar 2001 om at afgive udtalelse om dette forslag, og

ud fra følgende betragtninger:

Sigtet med Kommissionens forslag er, at artikel 13 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter skal finde anvendelse på personer, der får den godtgørelse i tilfælde af udtræden af tjenesten, som Kommissionen har til hensigt at indføre med forslag til forordning af 31. januar 2001 om særlige foranstaltninger for tjenestemænds endelige udtræden af tjenesten i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber som følge af reformen af Kommissionen.

Sigtet med nævnte artikel 13 er, at løn, vederlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Fællesskaberne, og at tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne -

VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:

1. Retten har ingen bemærkninger til det ændringsforslag, som Kommissionen har vedtaget den 31. januar 2001 og tilsendt Rådet den 2. februar, og hvorefter forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 skal gælde for personer, der får den fratrædelsesgodtgørelse, som er fastsat i artikel 4 i forordningen om særlige foranstaltninger for tjenestemænds endelige udtræden af tjenesten i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber som følge af reformen af Kommissionen.

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 5. april 2001.

På Revisionsrettens vegne

Jan O. Karlsson

Formand