Regionsudvalgets resolution "Resultatet af Regeringskonferencen 2000 og debatten om Den Europæiske Unions fremtid"

(2001/C 253/08)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Nice-traktaten, der blev vedtaget på konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer på Det Europæiske Råds møde den 7.-11. december 2000, samt til "Protokol om udvidelsen af Den Europæiske Union", "Erklæring vedrørende udvidelsen af Den Europæiske Union", "Erklæring om Unionens fremtid til optagelse i konferencens slutakt", der er vedføjet Nice-traktaten,

under henvisning til Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2000 om resultatet af Det Europæiske Råd den 7.-11. december 2000 i Nice (B5-0938, 0939 og 0942/2000),

under henvisning til sin udtalelse af 15. september 1999 om "Lokal- og regionalstyre i Europa" (CdR 52/99 fin)(1),

under henvisning til sin resolution af 3. juni 1999 om "Den kommende regeringskonference" (CdR 54/99 fin)(2) og til sin udtalelse af 17. februar 2000 om "Regeringskonferencen år 2000" (CdR 53/99 fin)(3),

under henvisning til sin resolution af 20. september 2000 om "En forfatningsmæssig ramme for EU" (CdR 144/2000 fin)(4),

under henvisning til sin udtalelse af 16. februar 2000 om "Udarbejdelsen af EU's charter for grundrettigheder" (CdR 327/99 fin)(5), til sine resolutioner af 20. september 2000 om "EU's charter om grundlæggende rettigheder" (CdR 140/2000 fin)(6) og af 13. december 2000 om "EU's charter om grundlæggende rettigheder" (CdR 381/2000 fin)(7),

under henvisning til præsidiets afgørelse af 12. december 2000 om i henhold til artikel 265, stk. 5, i EF-traktaten og artikel 42, stk. 2, i Regionsudvalgets forretningsorden at udarbejde en resolution om "Resultatet af Regeringskonferencen 2000 og debatten om Den Europæiske Unions fremtid" og at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget "Institutionelle Anliggender",

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets resolution, som blev vedtaget enstemmigt af Underudvalget "Institutionelle Anliggender" den 23. februar 2001 (CdR 430/2000 rev.) med Manfred Dammeyer (D-PSE) som ordfører,

og ud fra følgende betragtninger:

Efter ti måneders intensive forhandlinger afsluttede Det Europæiske Råd i Nice den 11. december 2000 regeringskonferencen og vedtog en ny traktat om denne konferences fire centrale emner: Kommissionens størrelse og sammensætning, stemmevægtningen i Rådet, indførelse af kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed i beslutningsproceduren samt tættere samarbejde,

Artikel 263 om Regionsudvalget ændres: Medlemmerne "skal enten være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling". Rådet beskikker for fremtiden medlemmer og suppleanter med kvalificeret flertal. Medlemmernes mandatperiode udløber for fremtiden "ved udløbet af det mandat, som kvalificerede de pågældende til indstillingen",

Regionsudvalgets medlemstal er fastsat til højst 350. Fordelingen af mandaterne mellem medlemsstaterne er uændret. I en union med 27 medlemsstater fastsættes Regionsudvalgets medlemstal i lighed med Det Økonomiske og Sociale Udvalgs til 344,

I "Erklæring om Unionens fremtid" konstateres, "at afslutningen på konferencen ... baner vej for udvidelsen af Den Europæiske Union", og det understreges, "at Unionen med ratifikationen af Nice-traktaten vil have fuldført de institutionelle ændringer, der er nødvendige for nye medlemsstaters tiltrædelse". Med denne erklæring indledes "en bredere og mere dybtgående debat om Den Europæiske Unions fremtidige udvikling", som alle institutioner, alle involverede parter og også kandidatlandene skal inddrages i. Denne proces skal munde ud i en erklæring fra Det Europæiske Råd på mødet i december 2001 i Laeken/Bruxelles,

I den forbindelse bør "bl.a." følgende spørgsmål tages op: 1. En mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem Den Europæiske Union og medlemsstaterne, der tager hensyn til subsidiaritetsprincippet, 2. Status for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, 3. En forenkling af traktaterne og 4. "De nationale parlamenters rolle i den europæiske arkitektur". Ved en behandling af disse spørgsmål skal "Unionens og dens institutioners demokratiske legitimitet og åbenhed forbedres med henblik på at bringe dem tættere på borgerne i medlemsstaterne." Efter disse indledende skridt skal der indkaldes til en ny regeringskonference i 2004 -

på den 38. plenarforsamling den 4.-5. april 2001 (mødet den 4. april) enstemmigt vedtaget følgende resolution.

Regionsudvalget

I. 1. hilser det velkomment, at man med Nice-traktaten har vedtaget institutionelle ændringer, der er nødvendige for optagelsen af nye medlemsstater, og som skal åbne vejen for udvidelsen af EU med de nye central- og østeuropæiske demokratier og med Cypern og Malta;

2. konstaterer dog, at Nice-traktaten ikke lever op til det, som det i sine udtalelser og resolutioner havde anset for nødvendigt, hvis EU's udvidelseskapacitet skal styrkes, dens demokratiske legitimation øges, og effektiviteten af dens beslutningsprocedure varigt forbedres;

3. hilser det velkomment, at regeringskonferencen endelig har efterkommet dets gentagne krav om, at dets medlemmer skal have et politisk mandat i hjemmeregionen eller hjemkommunen som en forudsætning for beskikkelse til Regionsudvalget; det erkender, at den nye traktattekst svarer til Regionsudvalgets egne forslag;

4. hilser det velkomment, at beskikkelsen af medlemmer og suppleanter for fremtiden besluttes med kvalificeret flertal i Rådet, og håber, at beskikkelsesproceduren, især i tilfælde af nybeskikkelse af medlemmer i en igangværende mandatperiode, fremskyndes betydeligt;

5. hilser det velkomment, at medlemstallet fastsættes til højst 350, hvilket er i overensstemmelse med dets eget forslag, men beklager, at fordelingen af mandater mellem medlemsstaterne ikke er blevet tilpasset Regionsudvalgets specifikke politiske rolle i anledning af EU's udvidelse; anser det for urimeligt, at dets medlemstal og fordelingen mellem medlemsstaterne stadig sker skematisk parallelt med Det Økonomiske og Sociale Udvalgs;

6. beklager, at dets mandatperiode ikke er tilpasset Europa-Parlamentets 5-årige mandatperiode, selv om det er vigtigt for dets specifikke politiske rolle og for effektiviteten af dets arbejde;

7. respekterer, at det ikke var muligt for regeringskonferencen, der måtte koncentrere sig om efterslæbet fra Amsterdam og om de øvrige udvidelsesrelaterede ændringer, at tage hensyn til Regionsudvalgets øvrige krav; gentager imidlertid udtrykkeligt sine øvrige krav om forbedring af sin medvirken i EU's beslutningsproces; bekræfter især kravet om at indrømme det klageadgang til Den Europæiske Domstol, således at det kan varetage sine rettigheder, og at tildele det status som fuldgyldig EU-institution;

II. 8. hilser "Erklæringen om Unionens fremtid" velkommen, støtter udtrykkeligt stats- og regeringschefernes hensigt om straks at indlede en bred offentlig debat om Den Europæiske Unions fremtidige udvikling, især om en bedre demokratisk legitimation og øget åbenhed og borgernærhed, og glæder sig over, at der i 2004 skal indkaldes til en ny regeringskonference;

9. hilser det velkomment, at Det Europæiske Råd i Laeken under det belgiske formandskab vil vedtage en erklæring om forberedelsen og indholdet af regeringskonferencen i 2004; forventer, at det inden for rammerne af denne brede debat inddrages formelt på passende måde;

10. deler den opfattelse, at spørgsmålene om en mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem Den Europæiske Union og medlemsstaterne, under hensyntagen til den interne kompetencefordeling i de enkelte medlemsstater, forenklingen af traktaterne og EU-grundrettighedscharterets status, fortjener særlig opmærksomhed; men anser det også for påtrængende nødvendigt, at en grundlæggende reform af Rådet, en reform af traktatændringsproceduren, en styrkelse af Kommissionens funktionsdygtighed og ansvarlighed og først og fremmest af Regionsudvalgets egen politiske rolle og dets omdannelse til institution inddrages i debatten;

11. foreslår, at man i forbindelse med en bedre afgrænsning af kompetencefordelingen undersøger fordelingen af de vigtigste politiske opgaver mellem på den ene side Den Europæiske Union og på den anden side medlemsstaterne, regionerne og kommunerne. Dette skal bl.a. ses i lyset af de igangværende overvejelser vedrørende de nye europæiske beslutningsstrukturer; fremhæver i denne sammenhæng især regionalpolitikken, hvor der skal lægges større vægt på subsidiaritetsprincippet, og hvor regionernes eget ansvar fortsat bør styrkes;

12. gør opmærksom på, at det som led i forberedelsen og gennemførelsen af regeringskonferencen i 2004 først og fremmest skal undersøges, hvilke opgaver en kraftigt udvidet og væsentligt mere heterogen union samlet kan og skal løse, hvilke traktatændringer der skal gennemføres vedrørende de således definerede EU-opgaver, og hvordan EU's koncentrerede og reformerede opgaver klart kan beskrives i traktaten;

13. forventer, at subsidiaritetsprincippet, som siden Maastricht-traktaten har været en grundlæggende del af traktaterne og forpligtende for alle europæiske institutioner, får højeste prioritet ved tildelingen af beføjelser til Den Europæiske Union;

14. minder i den forbindelse om, at de principper, der gælder for ansvars- og kompetencefordelingen mellem staten og de regionale og lokale myndigheder i de enkelte medlemslande, skal respekteres;

15. understreger i denne sammenhæng, at mange af det fremtidige EU's kompetenceområder fortsat skal være delt ikke blot mellem EU og de nationale regeringer, men også, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, med regionale og lokale myndigheder; fastslår endvidere, at udtrykket kompetence ikke blot skal forstås som lovgivningsmyndighed, men også som andre former for handlingsbeføjelse på de forskellige forvaltningsniveauers ansvarsområde;

16. anser det for nødvendigt, at også de juridiske instrumenter til kompetenceafgrænsning forbedres, og foreslår at undersøge mulighederne for en mere systematisk og bedre inddeling af EU-kompetencerne;

17. forventer, at den rolle, som regionerne og kommunerne spiller i Europa, opvurderes i de europæiske institutioners fremtidige arkitektur i overensstemmelse med dets betydning i den europæiske enhedsproces og i forbindelse med gennemførelsen af europæisk politik tæt på borgerne i henhold til subsidiaritetsprincippet. I dette øjemed vil det være nødvendigt at omdanne Regionsudvalget til en institution, give det en udformning, som sætter det i stand til effektivt at varetage dets opgaver, og at tildele det beføjelser, der går ud over en ren og skær rådgivende funktion; således bliver det til en institution, der deltager i den europæiske beslutningsproces, hvor alle politiske niveauer i medlemsstaterne - fra kommunerne til regionerne - har deres plads og påtager sig et medansvar;

18. mener under alle omstændigheder ikke, at en anden ny institution i EU - som f.eks. et 2. kammer i Europa-Parlamentet eller en ny repræsentativ institution af repræsentanter for de nationale parlamenter - er hensigtsmæssig eller påkrævet;

19. gør i denne sammenhæng udtrykkeligt opmærksom på sine erfaringer og sit arbejde og kræver, at en eventuel yderligere institution - ved siden af Europa-Parlamentet og Rådet - besættes med repræsentanter for regioner og kommuner og baseres på det nuværende Regionsudvalg;

20. kræver, at den længe ønskede politiske debat om en grundlæggende reform af Rådet, dets opgaver og funktionsmåde fremskyndes målrettet med henblik på større åbenhed og mere nærhed;

21. minder om sin støtte til Europa-Parlamentets forslag om at samle traktaterne i en enkelt tekst, som består af en grunddel (præambel, målsætninger, grundrettigheder samt bestemmelser om institutionerne, beslutningsprocedurer og de forskellige beføjelser) og en særlig del, som regulerer EU's politikker;

22. bekræfter sit gentagne krav om at integrere Grundrettighedscharteret i traktaterne som en juridisk bindende del; henviser til sammenhængen mellem den planlagte regeringskonference og en klar fastlæggelse af EU's beføjelser;

23. hilser det velkomment, at stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd i Nice opfordrede til en omfattende debat om EU's fremtidige udvikling med inddragelse af alle berørte parter. Regionsudvalget anser det for absolut nødvendigt, at alle EU's institutioner, alle ansøgerlandes regeringer og parlamenter samt repræsentanter for ansøgerlandene deltager heri. Regionsudvalget tager med stor interesse det fra forskellige sider fremlagte forslag om at lade en forsamling forberede den "fremtidige europæiske dagsorden" til efterretning og opfordrer til, at Regionsudvalget formelt inddrages i denne proces;

III. 24. vil i midten af oktober 2001 indkalde repræsentanter for EU's regioner og kommuner til en generalforsamling for at debattere EU's fremtid og fastlægge kravene til "Laeken-erklæringen"; opfordrer regionerne og kommunerne i medlemsstaterne til at påtage sig en aktiv og stimulerende rolle og på hver deres kompetenceområder straks at indlede en offentlig debat om Europas fremtid med henblik på mere demokrati, åbenhed og subsidiaritet;

25. opfordrer endvidere medlemsstaternes regioner og kommuner til at støtte forslagene i denne resolution over for deres nationale og regionale regeringer og parlamenter; retter i særlig grad denne opfordring til de regioner, der har stor medbestemmelsesret over for deres nationale regering i europæiske spørgsmål og medvirker ved ratificeringen af traktatændringer; indbyder i særlig grad disse "konstitutionelle regioner" til at arbejde tæt sammen med Regionsudvalget, som er de regionale og lokale myndigheders fælles repræsentative organ;

26. opfordrer de europæiske politiske partier og deres repræsentanter i europæiske og nationale politiske organer til at støtte og fremme forslagene i denne resolution;

27. pålægger sin formand at oversende denne resolution til Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, alle medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt medlemsstaternes regioner, at arbejde for Regionsudvalgets aktive deltagelse i debatten om EU's fremtid og i forberedelsen af den næste regeringskonference samt at forberede regionernes og kommunernes generalforsamling i oktober 2001.

Bruxelles, den 4. april 2001.

Jos Chabert

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 374 af 23.12.1999, s. 15.

(2) EFT C 293 af 23.10.1999, s. 74.

(3) EFT C 156 af 6.6.2000, s. 6.

(4) EFT C 22 af 24.1.2001, s. 4.

(5) EFT C 156 af 6.6.2000, s. 1.

(6) EFT C 22 af 24.1.2001, s. 1.

(7) EFT C 144 af 16.5.2001, s. 42.