Regionsudvalgets resolution om "EU's charter om grundlæggende rettigheder"

(2001/C 22/01)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til Det Europæiske Råds beslutning om at udarbejde et EU-charter om grundlæggende rettigheder,

under henvisning til konklusionerne af Det Europæiske Råd i henholdsvis Køln og Tammerfors;

under henvisning til indkaldelsen af den Forsamling, som skal udarbejde EU's charter om grundlæggende rettigheder konstitueret den 17. december 1999,

under henvisning til udkastet til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Charte 4470/99 - Convent 47),

under henvisning til Kommissionens meddelelse af 13. september 2000 om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (KOM(2000) 559 endelig),

under henvisning til sin udtalelse af 16. februar 2000 om udarbejdelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder (CdR 327/99 fin)(1),

under henvisning til præsidiets afgørelse af 11. april 2000 om i henhold til art. 265, stk. 5, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at udarbejde en resolution om EU's charter om grundlæggende rettigheder og henvise det forberedende arbejde til Underudvalget "Institutionelle Anliggender",

under henvisning til forslaget til resolution (CdR 140/2000 rev.1) vedtaget af Underudvalget "Institutionelle Anliggender" på mødet den 5. juli 2000 (ordførere: Albert Bore (UK/PSE) og Claude du Granrut (F/PPE)), og ud fra følgende betragtninger:

arbejdet i den Forsamling, der skal udarbejde EU's charter om grundlæggende rettigheder, er nu godt i gang,

Regionsudvalget har allerede markeret sig som en stærk fortaler for udarbejdelsen af et sådant charter med bindende juridisk karakter og dets inkorporering i traktaterne,

efter afgivelsen af Regionsudvalgets udtalelse om EU's charter om grundlæggende rettigheder vedtaget den 16. februar 2000 og Forsamlingens høring af formanden, Jos Chabert, er Regionsudvalget blevet bedt om at følge Forsamlingens arbejde og deltage i dens uformelle møder,

behandlingen af det af Forsamlingens præsidium foreslåede udkast til charter, som er til drøftelse i Forsamlingen, har givet anledning til en lang række forskelligartede meningstilkendegivelser med hensyn til charterets juridiske status, rolle og formål,

visse af Forsamlingens medlemmer mener, at charteret udelukkende henhører under EU og EU's beføjelser, og at det således blot bør fastlægge de grundlæggende rettigheder, som EU-borgerne kan gøre gældende, samt disses anvendelse inden for rammerne af EU's beføjelser. Charteret bør således ikke knæsætte rettigheder, som er anerkendt af medlemsstaterne, og hvis anvendelse kun påhviler disse. Derfor bør charteret kun overtage en del af rettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

andre af Forsamlingens medlemmer, som har vist sig at udgøre et flertal, mener, at EU's fremtidige charter om grundlæggende rettigheder naturligvis bør drage inspiration af de rettigheder, der er indskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men sigtet med charteret er at omformulere og supplere disse rettigheder ved på den ene side at medtage områder, som ikke rejste juridiske problemer, da konventionen blev udarbejdet, og på den anden side ved at trække på andre inspirationskilder, navnlig traktaten om Den Europæiske Union, EF-Domstolens retspraksis og fællesskabspagten om Arbejdstagernes Arbejdsmarkedsmæssige og Sociale Rettigheder,

tilhængerne af denne opfattelse mener ikke, at EU's beføjelser bør øges eller at man bør intervenere i medlemsstaternes normative og juridiske beføjelser,

optagelsen af økonomiske og sociale rettigheder i charteret har givet anledning til at understrege dette valg og gøre det gældende,

Regionsudvalget kan kun glæde sig over dette valg, som svarer til henstillingerne i dets udtalelse,

charterets anvendelsesområde omfatter EU's institutioner og organer og dermed også Regionsudvalget -

på den 35. plenarforsamling den 20.-21. september 2000 (mødet den 20. september) vedtaget følgende resolution.

Regionsudvalget

1. anser det ligeledes for at være hensigtsmæssigt i charterets præambel at anføre, at "Den Europæiske Union og dens institutioner bygger på principperne om frihed, demokrati, retsstat, respekt for menneske- og grundlæggende rettigheder, både individuelle og kollektive, der alle er principper, som er fælles for medlemslandene";

2. understreger charterets politiske karakter og dets afgørende bidrag som grundlag for unionsborgerskabet. Det noterer sig præamblens positive indhold og forfatternes vilje til at præsentere samtlige de rettigheder, som tilkendes EU's borgere, i særskilte tværgående afsnit. Det beklager dog, at borgernes rettigheder ikke indtager en bedre og bredere plads. Det gentager sit ønske om, at samtlige borgere, som har været bosiddende i Europa i lang tid, får stemmeret til kommunal- og europaparlamentsvalg;

3. foreslår, at princippet om demokrati i præamblen suppleres med principperne om kommunalt og regionalt selvstyre, da disse principper sikrer, at de demokratiske rettigheder anvendes i praksis. Derudover bør der i charteret refereres til subsidiaritetsprincippet og til EU-traktatens artikel 6 allerede i stk. 3 i følgende form: "Unionen bidrager til udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiske folks forskelligartede kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet og deres organisering af de offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan; den sikrer en afbalanceret og bæredygtig udvikling ved fri bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser";

4. gentager sin position gående ud på, at charteret i de afsnit, som præsidiet lægger sig fast på, bør omfatte tre hovedområder: nemlig rettigheder knyttet til det enkelte individ, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og endelig civile og politiske rettigheder. Disse rettigheder er udtryk for den europæiske samfundsmodels specifikke værdier. Når disse rettigheder formuleres samlet i et dokument, sætter de EU's kerneværdier i relief. Charteret bør desuden udarbejdes med opmærksomheden henvendt på beskyttelsen af disse rettigheder mod misbrug gennem ulovlig udnyttelse af de nye informationsteknologier, gennem ødelæggelse af miljøet og gennem fusioner på medieområdet af hensyn til ytringsfriheden;

5. understreger behovet for en klar og letlæselig formulering af charteret, som således vil tilføre en merværdi til de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som unionsborgerne er sikret, og gøre dem tilgængelige for alle dem, som kan gøre dem gældende. Regionsudvalget minder i den henseende om, at det finder det vigtigt, at samtlige rettigheder knæsat i charteret garanteres juridisk og at alle sikres adgang til almennyttige tjenester;

6. glæder sig over, at de økonomiske og sociale rettigheder optages i charteret, dog på betingelse af, at der ikke kun er tale om mål, som kræver handlen fra EU's side, da det er disse rettigheder, der vil gøre det muligt at tage det europæiske samfunds teknologiske udfordringer op og være ansvarlige aktører. Regionsudvalget understreger arbejdstagernes ret til efter- og videreuddannelse, som er absolut nødvendig for deres evne til at tilpasse sig arbejdsmarkedet på baggrund af det europæiske samfunds videnskabelige og tekniske fremskridt. Denne ret skal sikres på samme måde i alle medlemsstaterne, således at princippet om arbejdstagernes fri bevægelighed inden for EU omsættes til virkelighed. Det anmoder derfor om, at disse principper supplerer artikel 14, stk. 1, i udkastet til charter;

7. anbefaler, at beskyttelse af mindretal og befolkningsgrupper udtrykkeligt og positivt indføjes i charteret som en selvstændig ret, så der fastlægges et grundlæggende princip for behandlingen af den etniske og sproglige mangfoldighed i EU;

8. foreslår, at stk. 1 i artikel 49, som har overskriften "Anvendelsesområde", formuleres således: "Bestemmelserne i dette charter gælder for Unionens institutioner og organer under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet samt for medlemsstaterne, men kun når de gennemfører EU-retten på nationalt, regionalt og lokalt plan";

9. erkender behovet for inden for de horisontale bestemmelser at klarlægge beskyttelsesniveauet og grænserne for de i charteret optagne grundlæggende rettigheder. Charterets anvendelsesområde skal defineres klart og tydeligt;

10. ser i denne sammenhæng med tilfredshed på den formulering, der foreslås i udkastet fra Forsamlingens præsidium (p.t. forslag til artikel 50, stk. 2, i dokument CONVENT 47 af 14. september 2000), hvori det hedder, at charteret hverken hjemler nye beføjelser for Fællesskabet eller nye opgaver for Unionen, eller ændrer de i traktaterne fastlagte beføjelser og opgaver;

11. henleder Forsamlingens opmærksomhed på, at de i charteret indeholdte rettigheder er udelelige, og at deres styrke netop hidrører fra denne udelelighed;

12. mener, at charteret udgør et betydeligt bidrag til det, der kaldes EU-regelværket. Dette vil i relation til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder skabe en helhedsramme for EU-organernes procedurer og virksomhed. I et udvidet EU vil disse værdier få gyldighed for en større kreds af EU-borgere;

13. beklager, at Regionsudvalget i Forsamlingen kun har haft status af observatør, og at den lokale og regionale dimension ikke har været fremdraget nok i forhandlingerne og understreger, at de folkevalgte regional- og lokalpolitikere kan spille en afgørende rolle med henblik på blandt borgerne at skabe bevidsthed om og udbrede kendskabet til charterets indhold og rækkevidde;

14. foreslår, at der straks ved charterets ikrafttræden gennemføres et kommunikationsprogram med Regionsudvalget og samtlige lokal- og regionalpolitikere som hovedaktører. Borgernes tilslutning til den etik og de værdier, der er udmøntet i charteret, kan kun styrke deres tilhørsforhold til EU og vil bibringe EU et reelt, demokratisk grundlag. I den forbindelse vil den åbne meningsudveksling, der ikke kun vil kunne foregå i form af høringer af civilsamfundet, men også via Internettet, være et positivt skridt mod øget deltagelse af borgerne i det europæiske reformprojekt;

15. minder om, at Regionsudvalget som udgangspunkt stadig ønsker, at Rådet beslutter at inkorporere charteret i traktaterne, hvorved det vil få værdi, opfylde borgernes forventninger og give den europæiske identitet et indhold. Regionsudvalget understreger endelig, hvor markant et fremskridt charteret udgør for unionsborgerne, idet det bliver et vigtigt instrument for EU-solidariteten og EU's muligheder for udvidelse.

Bruxelles, den 20. september 2000.

Jos Chabert

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 156 af 6.6.2000, s. 1.