Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder på det indre marked for elektricitet

(forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

A. Principper

1. I maj 2000 forelagde Kommissionen er forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (KOM (2000) 279 final - 2000/0116 (COD)) med henblik på fælles vedtagelse efter fremgangsmåden i traktatens artikel 251.

Den 16. november 2000 vedtog Europa-Parlamentet en serie ændringsforslag under førstebehandlingen. Ved denne lejlighed fremlagde Kommissionen sin holdning til hvert ændringsforslag og påpegede, hvilke den helt eller delvis kunne tilslutte sig, og hvilke den måtte afvise.

Det er på denne baggrund, Kommissionen har udformet det foreliggende ændrede forslag.

2. Kommissionen har foretaget to typer ændringer.

For det første har den tilsluttet sig en række nye bestemmelser i lyset Europa-Parlamentets førstebehandling. Deres formål er at afbalancere og videreudvikle bestemte idéer i det oprindelige forslag.

For det andet har Kommissionen foretaget mindre omformuleringer og redaktionelle ændringer for at sikre sammenhængen mellem denne tekst og andre gældende EF-lovtekster og for at sikre tekstens interne sammenhæng.

B. Forklaring af ændringerne

1. Artikel 2, stk. 1:

Kommissionen har tilpasset har tilpasset definitionen på vedvarende energikilder på linje med ændringsforslag 27; den har dog ikke medtaget tørv, eftersom dette klart er et fossilt brændsel. Hovedændringen på dette punkt er, at biomasse er blevet defineret bredere inden for den generelle definition på vedvarende energikilder. Med denne bredere definition kan medlemsstaterne vælge mellem flere vedvarende energikilder, når de skal træffe foranstaltninger for at opfylde deres nationale mål for udvidelse af de vedvarende energikilders andel af det indre marked for elektricitet, uden at underminere opfyldelsen af kravene i EF's affaldspolitik.

2. Artikel 4:

Kommissionen har ændret bestemmelsen om støtteordninger ved at gå mere i detaljer med indholdsangivelsen for den rapport, den skal udsende, om eksisterende støtteordninger. Hermed indføjes Europa-Parlamentets ændringsforslag 56. Desuden er kriterierne for en mulig fremtidig støtteordning ændret, så der nu er bedre balance mellem hensynene til det indre marked og til støtteforanstaltninger. Hermed indføjes Europa-Parlamentets ændringsforslag 37-40 delvis.

3. Artikel 8:

Artikel 8 får tilføjet et nyt afsnit, der forpligter Kommissionen til at anlægge fremadskuende betragtninger og opstille mål for perioden 2010 til 2020. Hermed indføjes ændringsforslag 48 og 66 delvis.

4. Uddybning eller tydeliggørelse af betragtninger

De mange fordele ved vedvarende energikilder fremhæves i betragtning 2 og 24. Hermed indføjes Europa-Parlamentets ændringsforslag 2, 20 og 21.

Behovet for en stabil lovramme er understreget i betragtning 1 og 2, hvorved Europa-Parlamentets ændringsforslag 1 er indføjet, og delvis ændringsforslag 3.

Der indføjes en ny betragtning 4, som fremhæver de eksisterende forvridninger af det indre marked for elektricitet. Hermed indføjes Europa-Parlamentets ændringsforslag 4 delvis.

I betragtning 7 fremsættes der ønske om et andet direktiv om biobrændsler fra vedvarende energikilder, hvorved Europa-Parlamentets ændringsforslag 5 er indføjet.

Betragtning 14 tydeliggør, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før der kan ydes investeringsstøtte til store vandkraftværker. Hermed indføjes Europa-Parlamentets ændringsforslag 59.

I betragtning 20 fastholdes henvisningen til statsstøttereglerne, men det gøres klart, at anvendelsen af disse regler skal ske under hensyntagen til nødvendigheden af at internalisere eksterne omkostninger, hvorved ændringsforslag 62 indføjes delvis.

Betragtning 21 henviser til kompenserende betalinger for undgåede eksterne omkostninger, hvorved Europa-Parlamentets ændringsforslag 16 indføjes.

Betragtning 23 og 25 fremhæver nu tydeligere markedskræfternes betydning for udbygningen med vedvarende energikilder som grundlag for elproduktion. Desuden lægger betragtning 25 vægt på nødvendigheden af overgangsordninger af op til 10 års varighed for at fastholde investorernes tillid. Med disse ændringer indføjes Europa-Parlamentets ændringsforslag 22, og delvis ændringsforslag 17 og 18.

I en ny betragtning 27 gøres det klart, at direktivets hensigt ikke er at gribe for meget ind i den normale anvendelse af biomasse. Hermed indføjes Europa-Parlamentets ændringsforslag 24.

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder på det indre marked for elektricitet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

[2] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3],

[3] EFT C

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er tvingende nødvendigt at skabe en fast lovramme for det indre marked for vedvarende energi.

(2) De vedvarende energikilder udnyttes i dag ikke fuldt ud i Fællesskabet. Unionen og medlemsstaterne er enige om, at det er nødvendigt at fremme vedvarende energikilder som en prioriteret foranstaltning, fordi de bidrager til miljøbeskyttelsen, skaber lokale arbejdspladser og social velfærd, garanterer forsyningssikkerheden, gør det muligt at opfylde Kyoto-målene hurtigere, er en væsentlig fredsskabende faktor og giver andre positive synergivirkninger. Det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger til at sikre, at hele potentialet for energiproduktion på grundlag af vedvarende energikilder udnyttes bedre inden for rammerne af det indre marked for elektricitet.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet [4] er et vigtigt led i virkeliggørelsen af dette marked. Der er derfor behov for et supplerende direktiv, der behandler vedvarende energikilder og i lige så høj grad tager hensyn til EF-traktatens miljøaspekter.

[4] EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

(4) Da medlemsstaterne såvel direkte som indirekte fremmer de nukleare og fossile brændstoffer uden at tage hensyn til de eksterne følgeomkostninger, er elektricitetsmarkedet fordrejet til fordel for disse energikilder. Artikel 3 i direktiv 96/92/EF tillader foranstaltninger under hensyn til den almindelige økonomiske interesse, som også kan omfatte miljøbeskyttelse, og direktivets artikel 8, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, åbner mulighed for at give elforsyning fra vedvarende energikilder forrang.

(5) I henhold til traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner.

(6) Som anført i hvidbogen om vedvarende energikilder ("hvidbogen") [5] lægger Fællesskabet stor vægt på at fremme elektricitet fra vedvarende energikilder, såvel af hensyn til miljøet som for at sikre og sprede energiforsyningskilderne og for at styrke den sociale og økonomiske samhørighed. Hertil gav Rådet sin tilslutning i en resolution af 8. juni 1998 om vedvarende energikilder [6], mens Europa-Parlamentet bakkede holdningen op i sin beslutning om hvidbogen [7].

[5] KOM(97) 599 endelig.

[6] EFT C 198 af 24.6.1998, s. 1.

[7] A4-0207/98.

(7) I resolutionen af 8. juni 1998 tilsluttede Rådet sig specielt hvidbogens mål om, at 12% af Fællesskabets samlede interne bruttoenergiforbrug i 2010 skulle være forbrug af elektricitet, varme og biobrændsler fra vedvarende energikilder, og det opfordrede samtidig til en yderligere indsats på fællesskabsplan og i medlemsstaterne under hensyntagen til forholdene i de enkelte lande. Dette direktiv er derfor særdeles hensigtsmæssigt. Derudover bør der senere udarbejdes et direktiv om biobrændsler fra vedvarende energikilder.

(8) I hvidbogen blev det vejledende mål på 12 % omregnet til et specifikt mål for, hvor stor en andel af elforbruget der skulle være produceret ud fra vedvarende energikilder. Tages der udgangspunkt i et ajourført scenario for elforbruget som nærmere anført i dette direktiv, er det vejledende mål på 12 % ensbetydende med, at vedvarende energikilder skal have en andel af elforbruget på 22,1 %.

(9) Hvidbogens handlingsplan omfatter en harmoniseret ramme for elektricitet fra vedvarende energikilder.

(10) Øget brug af elektricitet fra vedvarende energikilder er en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, som må iværksættes, hvis Kyoto-protokollen skal efterkommes, og af en eventuel kommende pakke af politiske tiltag til opfyldelse af yderligere forpligtelser. De forskellige vedvarende energikilders nettovirkninger for miljøet bør tages i betragtning ved iværksættelsen af de forskellige foranstaltninger.

(11) Øget brug af elektricitet fra vedvarende energikilder er et nødvendigt middel til at reducere ikke blot emissionen af drivhusgasser, men også andre skadelige emissioner, bl.a. af SO2 og NOx.

(12) Rådet har i sine konklusioner af 11. maj 1999 [8] og Europa-Parlamentet i sin beslutning af 26. maj 1998 om elektricitet fra vedvarende energikilder [9] opfordret Kommissionen til at fremlægge et konkret forslag til en fællesskabsramme for adgangen for elektricitet fra vedvarende energikilder til det indre marked. Europa-Parlamentet understregede desuden i sin beslutning af 30. marts 2000 om elektricitet fra vedvarende energikilder og det indre marked for elektricitet [10], at det er afgørende nødvendigt at fastsætte bindende og ambitiøse mål for vedvarende energikilder på nationalt plan, hvis det skal lykkes at frembringe de ønskede resultater og nå Fællesskabets mål.

[8] 8013/99.

[9] A4-0199/98.

[10] A5-0078/2000.

(13) Der må i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, fastsættes overordnede principper, der danne ramme og udstikker mål på fællesskabsplan, men hvis nærmere gennemførelse overlades til medlemsstaterne, så hver medlemsstat kan vælge den ordning, der passer bedst til landets særlige situation. Direktivet omfatter kun det minimum af bestemmelser, der er nødvendigt for at nå disse mål.

(14) Store vandkraftværker er i øjeblikket den vigtigste og mest udbyggede teknologi til elproduktion på grundlag af vedvarende energikilder, men de kan i reglen konkurrere med elværker, der bruger konventionelle energikilder, og bør derfor være udelukket fra direktivets anvendelsesområde, undtagen hvad angår bestemmelserne om nationale mål og oprindelsescertificering. Der bør imidlertid kunne ydes investeringsstøtte til modernisering og udbygning af store, teknisk forældede vandkraftværker, hvorved man kan opnå en væsentligt øget elproduktion på grundlag af vedvarende energikilder uden at øge påvirkningen af miljøet.

(15) For at sikre at el fra vedvarende energikilder på mellemlangt sigt øger sin markedsandel, må det kræves, at alle medlemsstater fastsætter nationale mål for forbruget af elektricitet fra vedvarende energikilder og lægger detaljerede planer for, hvordan målene skal nås.

(16) De nationale mål må både hver for sig og samlet være i overensstemmelse med hvidbogens målsætning om inden udgangen af 2010 at opnå en fordobling af de vedvarende energikilders andel af det interne bruttoenergiforbrug i Fællesskabet, med de klimapolitiske forpligtelser, Fællesskabet indgik i Kyoto, og med de nationale klimapolitiske forpligtelser, de enkelte lande måtte have påtaget sig inden for rammerne heraf. Ud fra velunderbyggede og gennemskuelige metoder bør der fastlægges en ramme for opstilling af sådanne nationale mål.

(17) Kommission bør evaluere medlemsstaternes nationale mål og politikker og navnlig vurdere, om disse er i overensstemmelse med hvidbogen og med de klimapolitiske forpligtelser, Fællesskabet påtog sig i Kyoto; den bør om nødvendigt fremlægge forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om individuelle og obligatoriske nationale mål, der kan sikre en sådan overensstemmelse.

(18) Bedre vilkår for handel og konkurrence ville bidrage til at øge de vedvarende energikilders andel af elforbruget i Fællesskabet ved at sænke omkostningerne og gøre det nemmere at udnytte hele potentialet for udbygning med vedvarende energikilder i Fællesskabet, idet mulighederne blandt andet afhænger af geografiske forhold.

(19) For at lette handelen med elektricitet fra vedvarende energikilder og øge gennemskueligheden for forbrugerne, når disse skal vælge mellem konventionelt produceret elektricitet og elektricitet produceret på vedvarende energikilder, må oprindelsen til denne type elektricitet certificeres. Det er vigtigt, at al elektricitet fra vedvarende energikilder er omfattet af en sådan oprindelsesgaranti. Derfor bør bestemmelserne om oprindelsesgaranti finde anvendelse på store vandkraftværker.

(20) Offentlig støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder bygger på den antagelse, at den på langt sigt kan konkurrere med konventionelt produceret elektricitet. Skal det lykkes at nå Fællesskabets mål for forøgelse af dens markedsandel, er støtte særlig nødvendig, så længe elpriserne på det indre marked ikke afspejler de fulde samfunds- og miljømæssige omkostninger og fordele ved de anvendte energikilder. Behovet for offentlig støtte til vedvarende energikilder anerkendes også i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse [11]. En sådan støtte vil dog fortsat være underlagt traktatreglerne, særlig artikel 87 og 88. Ved anvendelsen af statsstøttereglerne skal der tages hensyn til nødvendigheden af at internalisere de eksterne omkostninger ved elproduktion.

[11] EFT C 72 af 10.3.1994, s. 3.

(21) Medlemsstaterne har forskellige ordninger for støtte til vedvarende energi i nationalt regi, herunder investeringsstøtte, skattefritagelse, -nedsættelse eller -restitution og direkte kompensationsydelser for at undgå eksterne omkostninger og andre konkurrenceforvridninger.

(22) Da der kun er begrænsede erfaringer med nationale ordninger, og da den prisunderstøttede vedvarende energis nuværende andel af elmarkedet i EF er forholdsvis lille, er det for tidligt at fastlægge en EF-ramme for prisstøtteordninger.

(23) Sideløbende med fjernelsen af markedsforvridninger til ugunst for de vedvarende energikilder må man imidlertid på mellemlangt sigt tilpasse støtteordningerne til principperne for det indre marked for elektricitet, som er under udvikling, samtidig med, at der tages hensyn til deres særlige relevans for traktatens samfundsøkonomiske og miljømæssige principper. Øget anvendelse af vedvarende energikilder kan ikke fremmes tilstrækkeligt, med mindre der skabes et marked for denne form for elektricitet i EU. Derved bliver el baseret på vedvarende energikilder konkurrencedygtig overfor el fra konventionelle energikilder, omkostningerne for forbrugeren nedbringes og behovet for offentlig støtte reduceres på mellemlangt sigt. Kommissionen bør derfor følge udviklingen på området og fremlægge en rapport om erfaringerne med anvendelsen af de nationale ordninger. På grundlag af konklusionerne i denne rapport bør Kommissionen om nødvendigt stille forslag til en fællesskabsramme for støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder. Dette forslag bør være foreneligt med principperne for det indre marked for elektricitet, tage hensyn til de forskellige teknologiers karakteristika, være rationelt og enkelt og omfatte overgangsordninger på op til 10 år, som er nødvendige for at fastholde investorernes tillid og undgå strandede omkostninger.

(24) Under indsatsen for at udvikle et marked for vedvarende energi må der tages hensyn til de positive virkninger, dette marked har for beskæftigelse og social samhørighed, regionale og lokale udviklingsmuligheder, eksportudsigter, udvikling i tredjelande, bæredygtig miljøudvikling og for freden.

(25) Øgede markedsandele til elektricitet fra vedvarende energikilder vil give mulighed for stordriftsfordele og derigennem lavere omkostninger. Det er vigtigt at udnytte markedskræfternes og det indre markeds styrke og gøre elektricitet fra vedvarende energikilder konkurrencedygtig og attraktiv for europæiske borgere.

(26) Små og mellemstore virksomheder og selvstændige elproducenter spiller en væsentlig rolle i produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder, og deres adgang til markedet for elektricitet fra vedvarende energikilder bør fremmes, så beskæftigelsesmulighederne for virksomheder i denne sektor forbedres.

(27) Et formål med dette direktiv er at tilskynde til anvendelse af biomasse som vedvarende energikilde, men det er ikke hensigten at at gribe unødigt ind over for rådigheden over biomasse til normal brug.

(28) Ikke mindst ved revisionen af de administrative procedurer for meddelelse af bevillinger til opførelse af anlæg til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder bør der tages hensyn til den særlige struktur i sektoren for vedvarende energikilder, som i vidt omfang udgøres af små og mellemstore virksomheder.

(29) Priserne for tilslutning af nye producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder må være gennemskuelige og ikke-diskriminerende, og der bør tages behørigt hensyn til de fordele, som nytilsluttede elproduktionsanlæg bibringer forsyningsnettet -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kapitel I Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at skabe en fælles ramme for en forøgelse af vedvarende energikilders bidrag til elproduktionen på det indre marked for elektricitet.

Artikel 2

I dette direktiv finder definitionerne i direktiv 96/92/EF anvendelse.

Endvidere forstås ved:

(1) "vedvarende energikilder": vedvarende, ikke-fossile energikilder - vind - solstråling - jordvarme - bølger - havstrømme - tidevands- og vandkraft fra værker med en kapacitet på under 10 MW - biomasse med ubetydelige urenheder, dvs. den biologisk nedbrydelige del af materialer fra land- og skovbrug, træ- og korkaffald, biologisk nedbrydelige biprodukter fra papirmasse- og papirindustrien samt nedbrydning af den biologisk nedbrydelige del af sorteret kommunalt affald - deponigas;

(2) "elektricitet fra vedvarende energikilder": elektricitet produceret på anlæg, hvor der udelukkende benyttes vedvarende energikilder, herunder - for så vidt angår elektricitet, der er produceret på hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder, især som reserve - den del af elektriciteten, der er fremstillet ud fra vedvarende energikilder;

(3) "støtteordning": ordning, hvorefter elproducenter direkte eller indirekte får statsreguleret offentlig støtte, herunder navnlig direkte prisstøtte, der udbetales som et tilskud pr. produceret og solgt kWh (for eksempel som led i kvotebaserede ordninger, hvorunder der anvendes udbud eller grønne certifikater, faste "feed-in"-tariffer og faste pristillæg), investeringsstøtte og skattefritagelse;

(4) "elforbrug": den indenlandske elproduktion plus import minus eksport (bruttoforbrug).

Kapitel II Nationale mål for forbruget af elektricitet fra vedvarende energikilder

Artikel 3

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forbruget af elektricitet fra vedvarende energikilder øges i overensstemmelse med de fastsatte mål, jf. stk. 2. For så vidt angår anvendelsen af denne artikel, betragtes vandkraft fra anlæg med en kapacitet på over 10 MW som en vedvarende energikilde.

2. Senest et år efter dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert femte år vedtager og offentliggør medlemsstaterne en rapport med mål for det fremtidige indenlandske forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder. Disse mål skal udtrykke den nationale målsætning for det fremtidige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder enten i kWh eller som en procentdel af elforbruget; målene fastsættes på årsbasis for en periode på ti år. De skal være i tråd med målsætningen i hvidbogen om vedvarende energikilder om inden udgangen af 2010 at nå op på 12 % af det interne bruttoenergiforbrug og navnlig med målsætningen om, at elektricitet fra vedvarende energikilder senest i 2010 skal have en andel på 22.1% af Fællesskabets samlede elforbrug som omhandlet i bilaget til dette direktiv. De skal desuden være forenelige med de nationale forpligtelser, de enkelte lande måtte have påtaget sig inden for rammerne af de klimapolitiske forpligtelser, Fællesskabet har indgået i Kyoto og senere. Rapporten skal ligeledes redegøre for, hvilke foranstaltninger der er truffet og skal træffes på nationalt plan for at nå disse målsætninger.

Medlemsstaterne offentliggør hvert år en rapport med en analyse af, i hvilket omfang det er lykkedes at nå de nationale mål for det foregående år; rapporten skal også oplyse, i hvor høj grad de trufne foranstaltninger er i overensstemmelse med de nationale klimapolitiske forpligtelser.

3. Kommissionen vurderer hvert år på grundlag af medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 2, i hvilket omfang de nationale mål, såvel hver for sig som samlet, er i overensstemmelse med de opstillede målsætninger, jf. stk. 2; den offentliggør sine konklusioner i en rapport.

4. Konkluderes det i den i stk. 3 nævnte rapport, at det er tvivlsomt, om de nationale mål modsvarer de opstillede målsætninger, jf. stk. 2, fremsætter Kommissionen forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om individuelle og obligatoriske nationale mål.

Kapitel III Adgang for elektricitet fra vedvarende energikilder til det indre marked for elektricitet

Artikel 4 Støtteordninger

Kommissionen overvåger anvendelsen af støtteordninger i medlemsstaterne og fremlægger senest fem år efter dette direktivs ikrafttræden en rapport om:

- hvilke erfaringer der er gjort med anvendelsen og sameksistensen af forskellige støtteordninger i medlemsstaterne

- i hvilket omfang det ved hjælp af de enkelte støtteordninger er lykkedes at nå dette direktivs mål

- i hvilken grad de vedvarende energikilder er konkurrencedygtige på det indre marked for energi, hvilke fremskridt der er gjort med at internalisere eksterne omkostninger, samt hvordan situationen er med hensyn til støtte til andre energiformer.

- hvordan udsigterne er for forslag til harmoniseret støttesystem, der har til formål at opnå en høj udnyttelse af elektricitet fra vedvarende energikilder, lave priser for elforbrugerne og lige konkurrencevilkår for markedsoperatørerne, og som kan indgå i et integreret elektricitetsmarked.

På grundlag af konklusionerne i denne rapport fremsætter Kommissionen om nødvendigt forslag til en fællesskabsramme for støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder. Forslaget skal:

a) være foreneligt med principperne for det indre marked for elektricitet og med mijøbeskyttelsesmålsætningen i EF-traktatens artikel 6

b) tage hensyn til egenskaberne ved de forskellige teknologier for udnyttelse af vedvarende energi og til geografiske forhold

c) virkningsfuldt fremme brugen af vedvarende energikilder, være enkelt og samtidig udnytte ressourcerne, navnlig udgifterne, så effektivt som muligt

d) omfatte de overgangsordninger, der er nødvendige for at fastholde investorernes tillid.

Traktatreglerne, særlig artikel 87 og 88, gælder for støtteordningerne.

Artikel 5 Oprindelsesgaranti for elektricitet fra vedvarende energikilder

1. Medlemsstaterne sikrer senest to år efter dette direktivs ikrafttræden, at oprindelsen til elektricitet fra vedvarende energikilder, jf. definitionen i dette direktiv, kan garanteres efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som fastsættes af de enkelte medlemsstater. De udsteder garanticertifikater med dette formål. For så vidt angår anvendelsen af denne artikel, betragtes vandkraft fra anlæg med en kapacitet på over 10 MW som en vedvarende energikilde. Det skal af certifikaterne fremgå, hvilken energikilde elektriciteten er produceret ud fra, og, for vandkraft, om værkets kapacitet er over eller under 10 MW.

2. Garanticertifikater skal gøre det muligt for producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder at dokumentere, at den elektricitet, de sælger, er elektricitet fra vedvarende energikilder som defineret i dette direktiv. Medlemsstaterne anerkender gensidigt sådanne certifikater i dette øjemed. Afvisning af at anerkende certifikater - navnlig for at forebygge svig - skal ske på grundlag af objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier. Tvister bilægges af Kommissionen.

3. Senest et år efter dette direktivs ikrafttræden udpeger medlemsstaterne et organ, der er uafhængigt af elproduktions- og eldistributionsaktiviteter, med kompetence til at udstede garanticertifikater.

4. Medlemsstaterne indfører ordninger, der kan sikre, at certificeringen er korrekt og pålidelig, og de redegør i den i artikel 3, stk. 2, andet afsnit, omtalte rapport for, hvilke foranstaltninger der er truffet til at sikre certificeringssystemets pålidelighed.

5. Efter at have hørt eksperter fra medlemsstaterne beskriver Kommissionen i den i artikel 8 nævnte rapport, hvilken form og hvilke metoder medlemsstaterne bør anvende ved certificeringen af elektricitet fra vedvarende energikilder. Om nødvendigt forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet forslag til fælles regler herom.

Kapitel IV Administrative procedurer

Artikel 6

1. Medlemsstaterne tager deres nuværende love og administrative bestemmelser om procedurer for meddelelse af bevillinger til opførelse af anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, op til revision med det formål at forenkle og fremskynde procedurerne på det relevante forvaltningsniveau og sikre, at reglerne er objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende samt fuldt ud i overensstemmelse med de særlige egenskaber ved de forskellige teknologier for vedvarende energi.

2. Medlemsstaterne offentliggør senest to år efter dette direktivs ikrafttræden en rapport om den i stk. 1 omhandlede revision; de redegør heri for, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at rydde lovgivningsmæssige og andre hindringer for øget produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder af vejen. Rapporten skal bl.a. omfatte følgende spørgsmål:

a) samordning mellem de forskellige forvaltningsorganer, der medvirker ved meddelelsen af bevillinger til anlæg til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder

b) rimelige frister for behandling af bevillingsansøgninger

c) indførelse af en særlig hurtig planlægningsprocedure for producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder

d) i givet fald muligheden for at indføre regler om, at en bevillingsansøgning automatisk anses for imødekommet, hvis de kompetente organer ikke har svaret på ansøgningen inden udløbet af et bestemt tidsrum

e) oprettelse af en enstrenget struktur på det relevante forvaltningsniveau for behandling af ansøgninger om bevilling til at opføre anlæg til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder

f) udlægning på nationalt, regionalt eller lokalt plan af arealer, som er egnede til nye anlæg til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder

g) særlige planlægningsmæssige retningslinjer for projekter vedrørende elektricitet fra vedvarende energikilder

h) udpegelse af et organ (myndighed eller privat organisation), der skal mægle i tvister mellem bevillingsmeddelende myndigheder og bevillingsansøgere

i) iværksættelse af omfattende oplysnings- og uddannelsesprogrammer vedrørende teknologi til udnyttelse af vedvarende energikilder for det personale, der behandler bevillingsansøgninger.

3. Kommissionen vurderer i den i artikel 8 nævnte rapport og på grundlag af medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 2 i denne artikel, bedste praksis i indsatsen for at rydde lovgivningsmæssige og andre hindringer af vejen med henblik på at sikre elektricitet fra vedvarende energikilder en større andel af markedet.

Kapitel V Spørgsmål vedrørende elforsyningsnettet

Artikel 7

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at transmissions- og distributionsnetoperatørerne på deres område giver fortrinsret til levering af elektricitet fra vedvarende energikilder.

2. Medlemsstaterne pålægger transmissions- og distributionsnetoperatører at udarbejde og offentliggøre standardregler for, hvem der skal bære omkostningerne ved tekniske tilpasninger, f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, der er nødvendige for at integrere en ny producent, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder til elforsyningsnettet.

Reglerne skal bygge på objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier, i hvilke der tages særligt hensyn til alle de omkostninger og fordele, som installationer for udnyttelse af vedvarende energikilder, kan forventes at indebære for nettet.

3. Det pålægges transmissions- og distributionsnetoperatører at forelægge nye producenter, der ønsker at blive tilsluttet, et omfattende og detaljeret skøn over, hvad tilslutningen vil koste.

4. Medlemsstaterne pålægger transmissions- og distributionsnetoperatører at udarbejde og offentliggøre standardregler for fordelingen af omkostningerne ved systeminstallationer, f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, mellem alle de producenter, som drager nytte af dem.

Fordelingen skal gennemføres ved hjælp af et passende kompensationssystem og baseres på objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier, hvori der tages hensyn til det udbytte, som oprindeligt og senere tilknyttede producenter såvel som transmissions- og distributionsnetoperatører har af tilslutningen.

5. Medlemsstaterne tager i den i artikel 6, stk. 2, omhandlede rapport ligeledes stilling til, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at lette adgangen til forsyningsnettet for elektricitet fra vedvarende energikilder. Rapporten skal først og fremmest analysere behovet for at indføre tovejsmåling.

Kapitel VI Afsluttende bestemmelser

Artikel 8

Kommissionen forelægger om nødvendigt to år efter dette direktivs ikrafttræden og under alle omstændigheder senest den 31. december 2004 Europa-Parlamentet og Rådet en statusrapport om gennemførelsen af dette direktiv med udgangspunkt i blandt andet de resultater, som den 1. januar 2004 er opnået i EU i medfør af direktiv 96/92/EF, og i de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af de klimapolitiske forpligtelser, samt på grundlag af de rapporter, medlemsstaterne har udarbejdet i henhold til artikel 3, stk. 2, og artikel 6, stk. 2.

Kommissionen udarbejder en endelig rapport senest den 1. januar 2009. I den første rapport anlægger Kommissionen fremadskuende betragtninger og opstiller målangivelser for perioden 2010 til 2020.

Det skal i begge rapporter gennemgås, hvilke fremskridt der er gjort med at få afspejlet de eksterne omkostninger ved produktion af elektricitet, der ikke er fremstillet på grundlag af vedvarende energikilder, og hvad virkningerne er af statsstøtte til produktion af elektricitet, der ikke er fremstillet på grundlag af vedvarende energikilder.

I den endelige rapport skal der navnlig tages hensyn til medlemsstaternes muligheder for at nå de mål, der er opstillet inden for rammerne af artikel 3, og til eventuel forskelsbehandling mellem forskellige energikilder.

I givet fald forelægger Kommissionen sammen med rapporterne yderligere forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 9

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. maj 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 10

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Vejledende tal for medlemsstaternes mål

Dette indeholder bilag en vejledning i fastsættelsen af nationale mål for udnyttelse af elektricitet fra vedvarende energikilder (VEK-E), jf. artikel 3, stk. 2.

1. Analysegrundlag

I analysen og beregningen af tallene i tabellen under punkt 3 er indgået følgende elementer:

* Ajourføring af Teres II-undersøgelsens bedste praksis-scenario [12], således at der tages hensyn til den seneste udvikling inden for vedvarende energikilder (VEK).

[12] TERES II -The European Renewable Energy Study, Europa-Kommissionen, 1997. Ved hjælp af forskellige scenarier analyserer TERES II, hvor stor en politisk indsats der skal gøres for at opfylde EF's mål for udbygning med vedvarende energikilder. TERES II blev udarbejdet for Kommissionen inden for rammerne af Altener-programmet og blev brugt som det vigtigste analyseredskab ved udarbejdelsen af hvidbogen.

* Eurostats officielle tal fra 1997 om VEK-forbruget pr. medlemsstat.

* Bruttoelforbrug pr. medlemsstat - taget fra referencescenariet i "Energy in Europe - European Union Energy Outlook to 2020", som blev offentliggjort i november 1999 [13].

[13] Energy in Europe - European Union Energy Outlook to 2020, særnummer november 1999, Europa-Kommissionen - the Shared Analysis Project.

* Handlingsplaner, strategier, hvidbøger osv. offentliggjort i medlemsstaterne samt diverse sektorundersøgelser og nyere rapporter, hvori mulighederne og udviklingen inden for vedvarende energi analyseres, er i vidt omfang brugt i analysen.

2. Metode

Beregningen af vejledende VEK-E-mål for medlemsstaterne bygger på princippet om, at målene samlet skal være i overensstemmelse med hvidbogens målsætning om en fordobling af VEK's andel af det interne bruttoenergiforbrug til 12 % inden udgangen af 2010, og at dette mål bør nås ved en fælles indsats, der tager udgangspunkt i de teknologiske og økonomiske muligheder i de enkelte medlemsstater.

I hvidbogen er målet om, at vedvarende energikilders samlede andel af det interne bruttoenergiforbrug skal op på 12%, omregnet til et specifikt mål for, hvor stor en andel af den forbrugte elektricitet der skulle komme fra vedvarende energikilder. Hvidbogen indeholder med andre ord beregninger af den udvikling af VEK-E, der er nødvendig for at nå det overordnede mål på 12 %. Beregningerne viser, at der er brug for at fordoble VEK-E fra 337 TWh (14,3 %) i 1995 til 675 TWh (23,5 %) i 2010. Disse beregninger er anvendt som udgangspunkt for analysen.

En gennemgang af medlemsstaternes nuværende mål viser, at disse ikke er tilstrækkelig ambitiøse til, at det vil være muligt samlet at nå det overordnede mål på 12 % eller den specifikke VEK-E-andel, der opereres med i hvidbogen.

For at få fastlagt et sæt vejledende mål for medlemsstaterne, som er forenelige med hvidbogens målsætning, er en ajourført udgave af den energimodel, der blev brugt ved udarbejdelsen af hvidbogen, anvendt som primært analysegrundlag; der er herved taget hensyn til de seneste foreliggende tal (til modelberegningen er der brugt 1997-tal fra Eurostat og tal for bruttoelforbruget fra referencescenariet [14], hvortil kommer, at den seneste teknologiske udvikling, såsom teknologiske nyskabelser inden for vindenergi, kurver over gennemslag på markedet osv. er indgået i beregningerne).

[14] Se fodnote 14.

Den anvendte energimodel er SAFIRE (Strategic Assessment Framework for the Implementation of Rational Energy), som anvendtes allerede i forbindelse med Teres II-undersøgelsen, og som oprindelig udvikledes under Joule II-programmet [15].

[15] SAFIRE, Europa-Kommissionen, Generaldirektorat XII, Videnskab, Forskning og Udvikling, 1995.

SAFIRE er en meget avanceret database og computermodel, som blandt andet indeholder landespecifikke databaser med oplysninger om efterspørgselen efter energi fordelt på sektorer, energipriser, teknologiomkostninger og vedvarende energikilder. SAFIRE er til dette formål blevet kørt for hver af de 15 EU-lande, idet man har anvendt bedste praksis-scenariet fra Teres II-undersøgelsen, som er det scenario, der ligger til grund for 12%-målet i hvidbogen.

De seneste oplysninger om medlemsstaternes mål og politikker er anvendt som referenceramme med henblik på at underbygge resultaterne af beregningerne i forbindelse med TERES II-ajourføringen og for at kontrollere, i hvilket omfang modelberegningerne og medlemsstaternes nuværende mål er i overensstemmelse med hinanden.

3. Vejledende tal for medlemsstaternes mål

Tallene i nedenstående tabel for procentandele og energimængder i TWh pr. medlemsstat er fremkommet ved den ovenfor beskrevne analyse. De vejledende mål for medlemsstaterne er samlet forenelige med hvidbogens målsætning og fører i den ajourførte analyse til en VEK-E-andel af det samlede elforbrug i EU på i alt 22 % inden udgangen af 2010 [16]. De vejledende mål for den enkelte medlemsstat er udtrykt som en procentdel af bruttoelforbruget inden udgangen af 2010 [17]. Tallene for TWh er med som reference.

[16] Hvidbogens fremskrivninger byggede på et ældre scenario for elforbruget. I denne beregning er det nye elforbrugsscenario fra 1999 lagt til grund, hvorved hvidbogens 23,5% VEK-E-andel af elforbruget er blevet til en andel på 22,1%. Et forbrug på 675 kWh som anført i hvidbogen for at nå op på 12% for alle vedvarende energikilder resulterer således i en andel på 22,1% af elforbruget.

[17] Elforbrug er i dette direktivs artikel 2 defineret som indenlandsk elproduktion + import - eksport (bruttoforbrug).

Tallene for de enkelte landes bruttoelforbrug er taget fra referencescenariet i "Energy in Europe". I dette referencescenario opereres der med en forventet stigning i den endelige efterspørgsel efter energi på 1,2 % om året i perioden 1995-2010. Opnår en medlemsstat et lavere bruttoelforbrug end det, der opereres med i referencescenariet, vil det samme mål i procent være ensbetydende med et lavere forbrug af VEK-E i TWh.

Vejledende tal for medlemsstaternes mål for VEK-E's bidrag til bruttoelforbruget inden udgangen af 2010.

>TABELPOSITION>

* VEK-E-forbruget i % af det samlede bruttoelforbrug på 3 058 TWh, jf. prognosen i referencescenariet.

4. De officielle oplysninger fra Eurostat om medlemsstaternes VEK-E-tal for 1997, sammenholdt med vejledende mål for 2010

>TABELPOSITION>

Mulighederne for at udnytte vandkraft fra store anlæg er stærkt afhængig af geografiske forhold. For at tage højde for dette er ovenstående sammenligninger angivet både med og uden vandkraft fra store anlæg. Forskellene mellem tallene for den nuværende andel af VEK-E i de enkelte lande uden vandkraft fra store anlæg, viser i en vis udstrækning, hvorvidt det er lykkedes at fremme VEK gennem politiske tiltag.

Det bør bemærkes, at udviklingen siden 1997, for hvilken der endnu ikke foreligger officielle Eurostat-tal for VEK-E, har været positiv, og at flere lande har gjort en kraftig indsats for at fremme vedvarende energi.