52000PC0791(01)



EF-Tidende nr. 096 E af 27/03/2001 s. 0289 - 0300


Forslag til RÅDETS FORORDNING om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Efter opfordring fra Det Europæiske Råd i Køln vedtog Kommissionen den 14. marts 2000 en rapport om foranstaltninger til gennemførelse af EF-traktatens artikel 299, stk. 2, vedrørende regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi [1]. Rapporten blev sendt til Rådet og Europa-Parlamentet og ligeledes til Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. I juni opfordrede Det Europæiske Råd i Feira Kommissionen til at fremsætte relevante forslag.

[1] KOM(2000) 147 endelig.

Ifølge rapporten vil Kommissionen i 2000 fremlægge rapporter om, hvordan landbrugsafsnittet i POSEI-programmerne er blevet gennemført i disse regioner siden 1992, ledsaget af forslag om eventuel ændring af rådsforordningerne. Vedlagte tre forordningsudkast vedrører disse foranstaltninger.

2. Landbrugsafsnittet i POSEI

Rådet vedtog et særligt program for de franske oversøiske departementer som følge af disses afsides beliggenhed og økarakter i 1989 og et tilsvarende program dels for Azorerne og Madeira dels for De Kanariske Øer i 1991 (POSEI) [2].

[2] POSEIDOM - afgørelse 89/687/EØF - EFT L 399 af 30.12.1989, s. 39. POSEIMA - afgørelse 91/315/EØF - EFT L 171 af 29.6.1991, s. 10. POSEICAN - afgørelse 91/314/EØF - EFT L 171 af 29.6.1991, s. 5.

Den fælles landbrugspolitik gælder fuldt ud for landbrugsproduktionen i randområderne via de fælles markedsordninger og en omfattende pakke af landbrugsforanstaltninger, der indgår i Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 (POSEIDOM) [3], (EØF) nr. 1600/92 (POSEIMA) [4] og (EØF) nr. 1601/92 (POSEICAN) [5], som skal danne grundlag for en tilpasning af de fælles politikker for at tage hensyn til de særlige forhold i disse regioner.

[3] Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91, EFT L 356 af 24.12.1991, s. 1.

[4] Rådets forordning (EØF) nr. 1600/91, EFT L 173 af 27.6.1992, s. 1.

[5] Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, EFT L 173 af 27.6.1992, s. 13.

Landbrugsafsnittet i POSEI afhjælper de strukturelle handicap (specielle terrænforhold og klima, fjern beliggenhed, små bedrifter mv.) og de særlige ulemper (manglende stordriftsfordele, afhængighed, meget høje produktionsomkostninger mv.) Det finansieres af EUGFL, Garantisektionen, (ca. 200 mio. EUR/år) og omfatter bl.a. to typer foranstaltninger, herunder en særlig forsyningsordning og særlige foranstaltninger for den lokale landbrugsproduktion. Det omfatter også undtagelser fra de veterinære, plantesundhedsmæssige og strukturelle foranstaltninger samt et grafisk symbol.

3. Status over landbrugsafsnittet i POSEI

De franske, de portugisiske og de spanske myndigheder har sendt Kommissionen rapporter om gennemførelsen af programmerne og anmodet om, at der foretages ændringer i rådsforordningerne.

Som led i SEM 2000-programmet gav Kommissionen nogle eksterne konsulenter til opgave at udarbejde evalueringsrapporter om landbrugsafsnittet i POSEIDOM, POSEIMA og POSEICAN. Det er blevet undersøgt, om programmernes mål er nået, og hvilke ændringer der eventuelt skal foretages.

Kommissionen har på dette grundlag udarbejdet oversigter (1992-1998) over gennemførelsen af foranstaltningerne i disse forordninger under hensyntagen til erfaringerne og virkningerne af de gennemførte foranstaltninger.

Generelt kan foranstaltningerne siges at have haft en positiv virkning.

Når man ser på resultaterne af den særlige forsyningsordning (SF0), kan det konstateres, at forvaltningsbetingelserne for ordningen er forbedret, og at opgørelserne over de lokale behov er stabiliseret. Regionernes forsyning er sikret, og der er også sket et prisfald, fordi der er skabt konkurrence mellem forsyningskilderne. Denne foranstaltning har haft positiv indflydelse på den økonomiske udvikling i de berørte regioner.

Med de ændringer, der er fulgt med reformen af den fælles landbrugspolitik og EF's forpligtelser som følge af de sidste GATT-aftaler (Uruguay-runden) samt den gradvise tilnærmelse mellem verdensmarkedspriser og EF-priser, er enhedsstøtten ved indkøb af produkter fra EF, der bl.a. er baseret på eksportpriserne, faldet for en række produkter, herunder korn. Dette har vakt bekymring for, om det så kan lykkes at udligne ekstraomkostningerne, der skyldes regionernes fjerne beliggenhed og status som øsamfund, og dermed sænke produktionsomkostningerne. Inden for de nugældende reglers begrænsninger har Kommissionen søgt at forvalte virkningerne af de ændringer, der er sket i international sammenhæng.

Det fremgår af denne analyse, at en af svaghederne ved den nugældende ordning er manglen på objektive kriterier til at bestemme de ekstraomkostninger, der skal udlignes. Foranstaltningen har medført, at virkningerne af ekstraomkostningerne er blevet reduceret i forskellig grad afhængigt af de enkelte produkter og de økonomiske omstændigheder.

Det kan konstateres, at foranstaltningerne til fordel for den lokale produktion har kunnet afhjælpe nogle af problemerne omkring produktionsomkostningerne. Som et supplement til støtten fra den fælles landbrugspolitik har foranstaltningerne hjulpet med til at forbedre den lokale produktion enten kvalitativt eller kvantitativt. Foranstaltningernes effektivitet afhænger af sektorens struktur og dens evne til at udnytte de forhåndenværende muligheder. Støtteforanstaltningerne har været været mest effektive, når de har været tilpasset de lokale forhold og været sammenhængende indbyrdes og med SFO, og som følge af målrettede betingelser for anvendelsen af dem er der opstået en synergi med den fælles landbrugspolitiks generelle støtteforanstaltninger. De tunge og komplicerede foranstaltninger (fx initiativprogrammerne for frugt og grøntsager) har været en fiasko.

4. Retningslinjer for revision

Kommissionen har til hensigt at konsolidere og tilpasse de opnåede resultater og forbedre de nugældende landbrugsordninger for disse regioner uden at overskride bevillingerne i de finansielle overslag. Dermed tilsigter Kommissionen budgetneutralitet.

Kommissionen planlægger at forenkle forvaltningen af ordningerne og gøre dem mere transparente og omkostningseffektive. Den har sideløbende hermed også tænkt sig at forbedre opfølgningen og kontrollen af foranstaltningerne.

Logikken i SFO er at tilbyde regionerne nogle forsyningsbetingelser, så deres produktionsomkostninger kan komme til at følge niveauet i resten af EU, og de dermed kan udnytte fordelene ved det indre marked, som de er en del af, selv om de er anderledes stillet både geografisk og økonomisk set. Denne logik gælder stadig.

Ifølge forslagene skal listerne over produkter, der er omfattet af SFO revideres. Specielt for at støtte bevarelsen af traditionelle husdyrbrug, som ikke kan dække efterspørgslen, foreslås det i nogle tilfælde at indføre yderligere råvarer til foder (lucerne og oliekager).

For at lette forvaltningen af ordningen foreslås det at overlade det til Kommissionen at revidere listen og forenkle forvaltningen af forsyningsopgørelserne.

Det foreslås at regulere de midler, der anvendes for at nå SFO's mål, som er at reducere ekstraomkostningerne ved levering til regionerne og nedsætte priserne ved at øge konkurrencen mellem forsyningskilderne. Det handler om at tilføje det princip, at der ved fastsættelsen af støtten tages højde for omkostningerne ved forsendelse til disse randområder fra resten af EU. Dermed føjes et element af stabilitet og klarhed til bestræbelserne på at give regionerne mulighed for at udnytte fordelene ved det indre marked.

Da det drejer sig om foranstaltninger til fordel for landbrugsproduktionen, fremgår det af analysen af de lokale behov for hver enkelt region, hvilke reguleringer der skal foretages. Kommissionen lægger vægt på, at der afstikkes en integreret udviklingsstrategi i samarbejde med de berørte parter.

De foranstaltninger til fordel for landbrugsproduktionen, som ifølge erfaringen ikke harmonerer med de regionale forhold (fx kvægbrugs- og mejerisektoren for de regioner, hvor efterspørgslen ikke kan dækkes på De Kanariske Øer og Madeira), reguleres, så de bliver mere attraktive og effektive. Især er de særlige betingelser for støtteberettigelse blevet reguleret.

De nugældende foranstaltninger foreslås reguleret, bl.a. støttens størrelse i nogle tilfælde og de støtteberettigede mængder (fx den mælkeproduktion, som i de franske oversøiske departementer (OD) er berettiget til produktionsstøtte).

For at opnå ensartethed og tilpasse POSEIMA- og POSEICAN-ordningerne for oksekød til ordningen for OD bør bilagene til forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød ændres.

Der iværksættes nye foranstaltninger for under hensyntagen til målene i POSEI at tage højde for særlige lokale forhold og behov, navnlig inden for frugt- og grøntsagssektoren på De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira. Foranstaltningerne inden for denne sektor er baseret på vellykkede forsøg med støtte til lokal afsætning.

Der iværksættes tiltag på tværs af sektorerne eller samlede programmer (brancheordning), for at produktionsgrenene kan få en bedre struktur.

For at finde en løsning på problemet med, at kvoterne overskrides på Azorerne, vil Kommissionen inden længe fremlægge et forslag om tilbagekøb af kvoter.

5. Konklusioner

Som foreskrevet i traktatens artikel 299, stk. 2, er formålet med de påtænkte ændringer at tage bedre hensyn til de særlige forhold i disse regioner. Ændringerne vedrører de tre rådsforordninger og er baseret på den nye artikel 299, stk. 2.

De vil ikke forstyrre det indre marked eller anvendelsen af de fælles politikker.

Ændringernes indvirkning på budgettet dækkes i det store og hele af de besparelser, som opnås med gennemførelsen af reformen af den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med Agenda 2000, især de forventede lavere udgifter til forsyningsordningen (korn, oksekød og mejeriprodukter).

Med forordningsforslagene om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for OD, De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira er der sket en omarbejning af de nugældende ordninger. Lige som tidligere samles alle undtagelsesbestemmelser i en forordning for hver region. Derfor indeholder forordningerne også et afsnit IV om undtagelsesbestemmelser på strukturområdet.

Dette afsnit indeholder en bestemmelse, der svarer til den, som blev forelagt for Rådet i henhold til et forordningsforslag om ændring af forordning (EØF) nr. 3763/91, (EØF) nr. 1600/92 og (EØF) nr. 1601/92, som gælder for øjeblikket. Undtagelsesbestemmelserne på strukturområdet bør vedtages hurtigt på grund af fristerne for en effektiv gennemførelse af strukturprogrammeringen. Derfor er det nødvendigt at foreslå Rådet at vedtage disse undtagelsesbestemmelser i en separat forordning om ændring af den gældende ordning og siden hen at indsætte disse ændringer i de omarbejdede forordninger om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for OD, De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira.

2000/0313 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37 og artikel 299, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [6],

[6] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [7], og

[7] EFT C af , s. .

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved afgørelse 89/687/EØF [8] vedtog Rådet et særligt program for de franske oversøiske departementer (OD) som følge af deres afsides beliggenhed og økarakter (POSEIDOM), og dette program indgår som led i EF's politik til fordel for regionerne i den yderste periferi. Formålet med programmet er at fremme disse regioners økonomiske og sociale udvikling og sætte dem i stand til at udnytte fordelene ved det indre marked, som de udgør en integrerende del af, selv om der er objektive faktorer, som stiller dem i en særlig geografisk og økonomisk situation. Ifølge programmet skal den fælles landbrugspolitik anvendes i disse regioner, og der skal vedtages særlige foranstaltninger. Programmet omfatter navnlig foranstaltninger, der skal forbedre vilkårene for produktion og afsætning af OD's landbrugsprodukter og afhjælpe virkningerne af departementernes særlige geografiske beliggenhed og de dermed forbundne ulemper, som siden er blevet anerkendt i traktatens artikel 299, stk. 2.

[8] Rådets afgørelse af 22. december 1989 om indførelse af et særligt program for de franske oversøiske departementer som følge af disses afsides beliggenhed og økarakter (POSEIDOM) (EFT L 399 af 30.12.1989, s. 39).

(2) OD's særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne medfører ekstraomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum, forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer, og endvidere påfører objektive faktorer, der skyldes OD's status som øsamfund, de erhvervsdrivende og producenterne i OD yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. Dette gælder især for forsyningen af korn, som ikke produceres og ikke vil kunne produceres i OD, hvorfor det er nødvendigt med forsyninger udefra. Ulemperne kan afhjælpes, ved at priserne på de vigtige produkter sættes ned. Der bør derfor indføres en særlig forsyningsordning for at garantere OD's forsyning med lokale produkter og for at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes OD's fjerne beliggenhed og status som øsamfund.

(3) Med henblik herpå bør indførslen af de pågældende produkter fra tredjelande som en undtagelse fra traktatens artikel 23 fritages for de gældende importafgifter. For at fremme det regionale samarbejde og den regionale udvikling inden for rammerne af EF's generelle toldpræferenceordning og de forpligtelser, der er indgået som led i aftalerne med AVS-landene, bør der gives fortrinsstilling til indførsel til OD af de nævnte produkter med oprindelse i udviklingslande. Hvis der opstår vanskeligheder, bør fritagelsen for opkrævning af importafgifter undtagelsesvis også gælde for korn, der indføres fra andre tredjelande.

(4) For at nå det tilstræbte mål, som er at nedsætte priserne i OD og udligne ekstraomkostningerne, som skyldes OD's fjerne beliggenhed og status som øsamfund, og samtidig bevare EF-produkternes konkurrenceevne og undgå forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster, bør der ydes støtte til levering af EF-produkter til OD. Støtten er baseret på ekstraomkostningerne ved levering til OD og priserne ved udførsel til tredjelande, og når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer eller produkter til forarbejdning, ekstraomkostningerne som følge af OD's status som øsamfund.

(5) Da de mængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, er begrænset til forsyningsbehovene i OD, vil ordningen ikke være til hinder for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Desuden må de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning ikke medføre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster for de pågældende produkter. Det bør derfor forbydes at videresende eller genudføre disse produkter fra OD uden tilladelse fra Kommissionen. Dette forbud bør dog ikke gælde for samhandelen mellem OD. Ved forarbejdning gælder forbuddet heller ikke for traditionel udførsel eller traditionel videreforsendelse.

(6) De økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning skal slå igennem på produktionsomkostningerne frem til den endelige bruger og på forbrugerpriserne. Indrømmelsen af fordele bør derfor betinges af, at de slår effektivt igennem, og der bør iværksættes den fornødne kontrol.

(7) På baggrund af udviklingen i landbruget i Fransk Guyana blev der ved Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 indført en foranstaltning til fremme af dyrkningen af ris [9]. Denne foranstaltning udløb med udgangen af produktionsåret 1996, og da den berørte medlemsstat ikke anmodede om forlængelse, ophørte foranstaltningen. Der er indført en foranstaltning til afsætning og markedsføring af en del af den lokale produktion på Guadeloupe, Martinique og i resten af EU. Da hele den lokale produktion ikke kan forbruges på stedet, og da oplagringsmulighederne og -faciliteterne dér er meget begrænsede, bør denne foranstaltning, som er af afgørende betydning for ligevægten i det pågældende erhverv, videreføres på samme betingelser som i de gældende bestemmelser.

[9] EFT L 356 af 24.12.1991, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1257/1999 (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

(8) Der bør ydes støtte til de traditionelle aktiviteter inden for husdyrbrug for at dække de lokale forbrugeres behov i disse departementer. Nogle af de fælles markedsordningers bestemmelser om begrænsninger af produktionen bør derfor fraviges for at tage hensyn til udviklingsstadiet og de særlige lokale produktionsforhold, der er helt forskellige fra forholdene i resten af EF; dette mål kan også søges nået ved finansiering af programmer for genetisk forbedring, der omfatter indkøb af racerene avlsdyr, indkøb af handelsracer, der er bedre egnede til de lokale forhold, ydelse af tillægspræmier for ammekøer og slagtning og støtte til udvikling af produktionen af komælk.

(9) EF medfinansierer foreløbig for perioden 1996-2000 regionale programmer på Martinique og Réunion for at støtte produktion og markedsføring af lokale produkter fra husdyrbrug og mælkeproduktion. Den lokale selvforsyning inden for disse sektorer er stadig meget begrænset. Sektorernes mulighed for at fastlægge og indføre strategier, der er tilpasset de lokale forhold, hvad angår økonomisk udvikling, fysisk planlægning af produktionen og aktørernes faglige dygtiggørelse, er en forudsætning for en effektiv anvendelse af EF-støtten. Denne støtte bør foreløbigt videreføres, så at der kan udvikles en moderne, kvalitetsbetonet og levedygtig produktion. Denne bestemmelse bør udvides til også at omfatte Fransk Guyana og Guadeloupe under forudsætning af, at der etableres brancheorganisationer lokalt.

(10) Når det gælder frugt, grøntsager, planter og blomster, er der indført foranstaltninger til forbedring af landbrugsbedrifternes produktivitet og produkternes kvalitet, strukturering af sektorerne, udvikling af produktionen af produkter, der forarbejdes lokalt, og videreførelse af produktionen af en række traditionelle produkter (vanille, flygtige vegetabilske olier osv.), og dermed til støtte for den lokale markedsføring af disse produkter og af forarbejdningen og den eksterne markedsføring af dem. Disse foranstaltninger har muliggjort en styrkelse af de lokale producenters konkurrencestilling over for eksterne producenter på vækstmarkeder, en bedre tilpasning af produkterne til forbrugernes ønsker og til nye distributionssystemer samt en bedre udnyttelse af disse produkter i resten af EF, og foranstaltningerne bør derfor videreføres.

(11) Ved Rådets forordning (EF) nr. 525/77 [10] blev der indført en producentstøtteordning for ananaskonserves, som kun er blevet anvendt på Martinique. For at opnå en harmoniseret lovgivning og administration bør denne ordning integreres i nærværende forordning under hensyntagen til ordningens og produktionsområdets særlige karakteristika, og forordning (EØF) nr. 525/77 bør derfor ophæves. Hvis ananassektoren skal have en fremtid, må alle sektorens aktører mobiliseres. Ananasproduktionen er af stor betydning for Martinique både økonomisk og socialt. Produktionen er meget omkostningskrævende, og de forarbejdede produkter er udsat for hård konkurrence fra tredjelandsprodukter. Der bør fortsat ydes støtte til forarbejdningen og gøres en indsats for at bevare de mindre bedrifter, sikre industrien regelmæssige forsyninger og styrke producentorganisationernes rolle, samtidig med at der på mellemlang sigt arbejdes på at gøre produktionen mere rentabel og eventuelt i højere grad at satse på friske produkter.

[10] EFT L 73 af 21.3.1977, s. 46.

(12) Sukkerrørssektoren er af afgørende betydning for OD's økonomi. OD har fortsat store problemer at kæmpe med (fjern beliggenhed, status som øsamfund, vanskeligt og bjergrigt terræn, små og spredt beliggende landbrugsbedrifter, et begrænset antal fabrikker, høje lokale transportomkostninger og et utilstrækkeligt vejnet), som medfører ekstraomkostninger. Sukkerrørsproduktionen har også helt specielle problemer sammenlignet med sukkerroeproduktionen på det europæiske fastland, især når det gælder indhøstningen af sukkerrør. For at opnå en positiv udvikling inden for sektoren og afhjælpe disse vanskeligheder, bør der træffes foranstaltninger for delvis at udligne ekstraomkostningerne i forbindelse med sukkerrørenes transport fra den mark, hvor de er høstet, til modtagestederne.

(13) Rom er et produkt af afgørende økonomisk betydning for OD, hvorfor det er vigtigt, hvilke afsætningsmuligheder der er. En gradvis afskaffelse af de nuværende fordele for produktionen af rom ville få alvorlige konsekvenser for de berørte producenters indtjening. Specielt foranstaltningerne til støtte for dyrkningen af sukkerrør og den direkte forarbejdning heraf til rom af landbrugsoprindelse og sukkersirup bør videreføres, da de er med til at sikre fortsatte leverancer af sukkerrør til destillationsvirksomhederne, som dermed kan planlægge og rationalisere investeringer i produktionsanlæg, og fordi de er med til at øge sukkerrørsproducenternes indtjening og tilskynder dem til at forbedre deres produktionsmetoder for at opnå et højere udbytte og sukkerrør af bedre kvalitet.

(14) Landbrugsproducenterne i OD bør tilskyndes til at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes. I den forbindelse kan det være nyttigt at anvende det grafiske symbol, der er indført af EF.

(15) Landbruget i OD lider under særlige plantesundhedsproblemer som følge af klimaet og den hidtil utilstrækkelige anvendelse af bekæmpelsesmidler. Der bør derfor iværksættes programmer til bekæmpelse af skadegørere. EF's medfinansiering af gennemførelsen af sådanne programmer bør fastlægges nærmere.

(16) Landbrugsbedrifternes og forarbejdnings- og afsætningsvirksomhedernes strukturer er meget mangelfulde og udsat for særlige vanskeligheder i de franske oversøiske departementer. For visse investeringstyper bør det derfor være muligt at fravige de bestemmelser, der begrænser eller udelukker ydelse af visse former for strukturstøtte som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 [11].

[11] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(17) Ifølge artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999 kan der kun ydes skovbrugsstøtte til skove og skovarealer, som ejes af private eller af kommuner eller sammenslutninger af kommuner. Størstedelen af skovene og skovarealerne i OD tilhører andre offentlige myndigheder end kommuner. Derfor bør betingelserne i artikel 29 lempes.

(18) Der kan indrømmes en undtagelse fra Kommissionens faste praksis om ikke at tillade statslig driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der falder ind under traktatens bilag I, for derved at afbøde de særlige vanskeligheder for landbrugsproduktionen i OD som følge af departementernes fjerne beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af et lille antal produkter -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning fastsættes særlige foranstaltninger, der for så vidt angår visse landbrugsprodukter skal afhjælpe de franske oversøiske departementers (OD) fjerne beliggenhed og status som øsamfund.

AFSNIT I Særlig forsyningsordning

Artikel 2

1. Der indføres en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I, og som i OD er vigtige til konsum og forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer.

2. Der udarbejdes en foreløbig opgørelse over de årlige behov for forsyninger af produkter, som er nævnt i bilag I. Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig opgørelse over behovene hos de virksomheder, der forarbejder eller emballerer produkter til det lokale marked eller til traditionel udførsel eller videreforsendelse til resten af EF.

Artikel 3

1. Der opkræves ingen told ved direkte indførsel til OD af produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, og som har oprindelse i de lande og territorier, der er anført i bilag III til forordning (EF) nr. 2820/98, inden for de mængder, der er fastlagt i forsyningsopgørelsen.

Opstår der usædvanlige forsyningsvanskeligheder i OD, kan afgiftsfritagelsen udvides til også at omfatte produkter med oprindelse i andre tredjelande. De franske myndigheder giver straks Kommissionen meddelelse om de tilfælde, hvor de gør brug af denne mulighed.

Ved anvendelsen af dette afsnit anses produkter, der har været genstand for aktiv forædling eller været anbragt på toldoplag i resten af EF's toldområde, for at være indført direkte.

2. For at dække de i henhold til artikel 2 fastlagte forsyningsbehov med hensyn til mængder, priser og kvalitet og samtidig sikre en opretholdelse af den andel af forsyningerne, som produkter fra resten af EF tegner sig for, ydes der støtte til levering til OD af EF-produkter, der er oplagret på offentlige lagre i medfør af interventionsforanstaltninger, eller som er disponible på EF's marked

Støtten fastsættes under hensyntagen til ekstraomkostningerne ved levering til markederne i OD og priserne ved udførsel til tredjelande og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer, ekstraomkostningerne som følge af OD's status som øsamfund.

3. Ordningen i denne artikel gennemføres på en sådan måde, at der især tages hensyn til:

-OD's særlige behov og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer, veldefinerede kvalitetskrav

-den traditionelle samhandel med den øvrige del af EF

-mulighederne for forsyning fra de nærmest liggende udviklingslande

-og de økonomiske aspekter ved den påtænkte støtte.

4. Forsyningsordningen i denne artikel må kun anvendes, hvis den økonomiske fordel, der følger af importafgiftsfritagelsen eller af støtten i tilfælde af forsyning fra resten af EF, rent faktisk kommer den endelige bruger til gode.

5. De produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning i nærværende afsnit, må ikke genudføres til tredjelande eller videresendes til resten af EF, medmindre Kommissionen har givet tilladelse hertil. Den fastsætter betingelserne herfor, der bl.a. omfatter tilbagebetaling af den støtte, som er modtaget i henhold til den særlige forsyningsordning for de produkter, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, eller betaling af importafgifterne for de produkter, der er nævnt i artikel 3, stk. 1. Forbuddet i nærværende stykke gælder dog ikke for samhandelen mellem OD.

Hvis sådanne produkter forarbejdes i OD, gælder det ovenfor omhandlede forbud ikke for traditionel udførsel eller traditionel videreforsendelse til resten af EF af de ved forarbejdningen fremstillede produkter. Der udbetales ikke restitutioner i forbindelse med traditionel udførsel.

6. Gennemførelsesbestemmelserne til dette afsnit fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2. De omfatter bl.a.:

-fastsættelse af den støtte, der ydes med henblik på forsyning fra EF

-bestemmelser, der sikrer, at fordelene kommer den endelige bruger til gode

-eventuel anvendelse af artikel 3, stk. 1, andet afsnit

-om nødvendigt indførelse af en ordning med import- eller leveringslicenser.

Kommissionen udarbejder forsyningsopgørelserne efter den procedure, der er nævnt i første afsnit. Den kan efter samme procedure revidere opgørelserne og listen over produkter, som er nævnt i bilag I, afhængigt af udviklingen i OD's behov.

AFSNIT II Foranstaltninger til fordel for den lokale produktion

Kapitel I Ris

Artikel 4

1. Der ydes EF-støtte til indgåelse af årskontrakter om afsætning og markedsføring på Guadeloupe og Martinique samt i resten af EF af ris høstet i Fransk Guyana, inden for en årlig mængde på 12 000 t ris, udtrykt i sleben ris. Når det drejer sig om afsætning og markedsføring i resten af EF, ydes der støtte for en maksimumsmængde på 4 000 t.

Kontrakterne indgås mellem producenter i Fransk Guyana og fysiske eller juridiske personer etableret på Guadeloupe, Martinique eller i resten af EF.

Støttebeløbet udgør 10% af værdien af den markedsførte produktion, der sælges på Guadeloupe, Martinique eller i resten af EF, for en vare frit leveret til afskibningshavn. Denne procentsats hæves til 13%, når kontrahenten for producenterne er en producentsammenslutning eller -forening.

Støtten udbetales til den opkøber, som markedsfører produkterne som led i årskontrakter.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2.

Kapitel II Husdyrbrug og mejeriprodukter

Artikel 5

1. I forbindelse med husdyrbrug, ydes der støtte til levering til OD af racerene dyr, dyr af handelsrace og produkter med oprindelse i EF.

2. Støttebetingelserne fastsættes under hensyntagen til OD's behov for forsyninger til igangsættelse af forskellige former for produktion og genetisk forædling af bestanden og til, hvilke racer der er bedst egnede til de lokale forhold. Støtten udbetales for levering af varer, der er i overensstemmelse med EF's retsforskrifter.

3. Støtten fastsættes under hensyntagen til følgende:

-forsyningsbetingelserne og navnlig forsyningsomkostningerne i OD som følge af departementernes geografiske beliggenhed

-varernes pris på EF's marked og på verdensmarkedet

-den eventuelle fritagelse for opkrævning af told ved indførsel fra tredjelande

-de økonomiske aspekter ved den påtænkte støtte.

4. Artikel 3, stk. 4 og 5, gælder for varer, hvortil der ydes støtte i henhold til stk. 1.

5. Listen over de produkter og de støttebeløb, der er omhandlet i stk. 1, samt gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2.

Artikel 6

1. Der ydes støtte som nævnt i litra a) og b) til opretholdelse af traditionelle aktiviteter og kvalitativ forbedring af oksekødsproduktionen i det omfang, det er nødvendigt for forbruget i OD, som vurderes på grundlag af en periodisk opgørelse.

Opgørelsen udarbejdes under hensyntagen til de avlsdyr, der leveres i henhold til artikel 5.

a) Oksekødsproducenterne får udbetalt et tillæg til den ammekopræmie, der er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1254/1999. Tillægget er på 50 EUR pr. ammeko på bedriften på ansøgningstidspunktet.

b) Oksekødsproducenterne får udbetalt et tillæg til den slagtepræmie, der er nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1254/1999. Tillægget er på 25 EUR pr. dyr.

2. Bestemmelserne om:

a) det regionale loft over den særlige præmie, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1254/1999

b) det individuelle loft over ammekopræmien for de dyr, der holdes på bedriften, jf. artikel 6 i nævnte forordning

c) det nationale loft over slagtepræmien, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 1254/1999

d) belægningsgraden på bedriften, jf. artikel 12 i nævnte forordning,

gælder i OD hverken for den særlige præmie, ammekopræmien, slagtepræmien eller tillægspræmierne i stk. 1, litra a) og b).

3. Basispræmierne og tillægspræmierne i stk. 1 ydes hvert år for op til 10 000 handyr, 35 000 ammekøer og 20 000 slagtedyr.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2. De omfatter udarbejdelse af de i stk. 1 nævnte opgørelser og af eventuelle ændringer heraf for at tage højde for ændrede behov og

a) foreskriver, for så vidt angår den særlige præmie for handyr:

-"fastfrysning" under det regionale loft, som er fastsat i artikel 4, i forordning (EF) nr. 1254/1999, af det antal dyr, som den særlige præmie blev ydet for i OD for 1994

-ydelse af basispræmier for op til 90 dyr pr. aldersklasse, kalenderår og bedrift

b) for så vidt angår præmien for ammekøer:

-foreskriver disse regler bestemmelser for i fornødent omfang at sikre rettighederne for de producenter, der har modtaget en præmie i henhold til artikel 6, i forordning (EF) nr. 1254/1999, og

-kan foreskrive, at der skal oprettes en særlig reserve for OD og særlige betingelser for tildeling eller gentildeling af rettigheder under hensyn til de mål, der tilstræbes i forbindelse med husdyrbrug; størrelsen af denne reserve fastlægges under hensyntagen til det loft, der er fastsat i stk. 3, og til det antal præmier, som er ydet for 1994.

c) foreskriver, for så vidt angår slagtepræmien:

-"fastfrysning" under det nationale loft, som er fastsat i artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2342/1999, af det antal dyr, for hvilket slagtepræmien er ydet for år 2000.

Gennemførelsesbestemmelserne kan omfatte supplerende betingelser for ydelse af tillægspræmier.

Kommissionen kan efter samme procedure ændre de i stk. 3 nævnte lofter.

Artikel 7

1. Der ydes støtte til fremme af produktionen af komælk til dækning af OD's eget konsum af mejeriprodukter, som vurderes på grundlag af en opgørelse for hvert produktionsår. Mælk, der anvendes til fremstilling af skummetmælk bestemt til foder, er ikke støtteberettiget.

Støtten ydes til producenter og producentsammenslutninger for den mængde mælk, der leveres til mejerierne. Den udbetales via mejerierne.

Støtten udgør 8,45 EUR pr. 100 kg sødmælk.

Støtten udbetales hvert år for en mængde på højst 40 000 t mælk.

2. Den tillægsafgiftsordning for producenter af komælk, der blev indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter [12], anvendes ikke i OD.

[12] EFT L 405 af 31.12.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 749/2000 (EFT L 90 af 12.4.2000, s. 4).

3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og den i stk. 1 nævnte opgørelse fastlægges af Kommissionen efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2. Kommissionen kan efter samme procedure ændre maksimumsmængden i stk. 1, fjerde afsnit.

Artikel 8

1. I perioden 2000-2005 ydes der støtte til gennemførelse på Martinique og Réunion af et samlet program til støtte for produktion og markedsføring af lokale produkter fra husdyrbrugs- og mejerisektoren.

Programmet kan omfatte sådanne foranstaltninger som gennemførelse af aktioner, der tilskynder til forbedring af kvalitet og hygiejne, til markedsføring, strukturering af sektorer, rationalisering af produktions- og markedsføringsstrukturerne og ydelse af teknisk bistand. Programmet må ikke omfatte anden støtte end de præmier, der udbetales i henhold til artikel 6 og 7.

Programmet udarbejdes og gennemføres i snævert samråd mellem de af medlemsstaten udpegede myndigheder og de brancheorganisationer, som er mest repræsentative inden for de berørte økonomiske sektorer.

2. Myndighederne forelægger Kommissionen forslag til programmer, der højst må løbe over fem år. De godkendes af Kommissionen efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2. Kommissionen kan efter samme procedure udvide nærværende artikel til også at omfatte departementerne Guadeloupe og Fransk Guyana, forudsat at der er etableret brancheorganisationer i disse departementer.

3. De franske myndigheder fremlægger hvert år en rapport om programmets gennemførelse.

Kapitel III Frugt, grøntsager, planter og blomster

Artikel 9

1. Der ydes støtte til frugter, grøntsager, blomster og levende planter henhørende under kapitel 6, 7 og 8 i den kombinerede nomenklatur, peber og krydderier henhørende under KN-kode 0904 samt krydderier henhørende under KN-kode 0910, som er produceret i OD og bestemt til at forsyne OD-markedet. Der ydes ikke støtte til bananer bortset fra pisang henhørende under KN-kode 0803 00 11.

Denne støtte ydes for produkter, der er i overensstemmelse med de i EF-bestemmelserne fastsatte fælles normer, eller hvis sådanne ikke findes, svarer til de specifikationer, der er anført i leveringskontrakterne.

Ydelsen af støtten er betinget af, at der indgås leveringskontrakter for et eller flere produktionsår mellem på den ene side producenter eller producentorganisationer som omhandlet i artikel 11, 13 og 14 i Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager [13], og på den anden side distributionsvirksomheder, restauratører eller institutioner.

[13] EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1257/1999 (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

Støtten ydes til ovennævnte producenter eller producentorganisationer inden for rammerne af årlige mængder, der fastsættes for hver produktkategori.

Støtten, som udgør et fast beløb for hver af de berørte produktkategorier, som skal fastlægges, beregnes på grundlag af gennemsnitsværdien af de pågældende produkter. Den differentieres alt efter, om støttemodtageren er en producent eller en af de producentorganisationer, som omhandles i artikel 11, 13 og 14 i forordning (EF) nr. 2200/96.

2. Der ydes en støtte på 6,04 EUR/kg for produktion af grøn vanille henhørende under KN-kode ex 0905 bestemt til fremstilling af tørret vanille (sort) eller vanilleresinoider.

Støtten ydes for en årlig maksimumsmængde på 75 t.

3. Der ydes en støtte på 44,68 EUR/kg ydes til produktion af flygtige vegetabilske olier af geranium og vetiverrod henhørende under KN-kode 3301 21 til 3301 90 90.

Denne støtte udbetales for en årlig mængde på op til 30 t for geraniumolie og 5 t for vetiverrodolie.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2. Efter samme procedure fastsættes de produktkategorier og den støtte, der er nævnt i stk. 1, og revideres eventuelt de maksimumsmængder, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Artikel 10

1. Der ydes støtte til produktion af forarbejdede frugter og grøntsager, som fremstilles af frugter og grøntsager høstet i OD.

Produktionsstøtten ydes til forarbejdningsvirksomheder, som har betalt producenten en pris for råvaren, der mindst er lig med minimumsprisen, i henhold til kontrakter indgået mellem på den ene side producenterne eller deres organisationer, der skal være anerkendt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, og på den anden side forarbejdningsvirksomhederne eller deres lovligt oprettede sammenslutninger eller foreninger. Medlemsstaten fastsætter en minimumspris for råvaren under hensyntagen til produktionsomkostningerne for denne råvare.

2. Støttebeløbet, som udgør et fast beløb for hver af de berørte produktkategorier, beregnes på grundlag af priserne på den anvendte lokale råvare samt importpriserne for samme råvare.

3. Støtten ydes inden for rammerne af årlige mængder, der fastsættes for hver produktkategori.

4. Listen over forarbejdede produkter, som der ydes støtte til, samt gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel vedtages efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2. De i stk. 2 nævnte produktkategorier og støttebeløb samt de i stk. 3 nævnte maksimumsmængder fastsættes efter samme procedure.

Artikel 11

1. De franske myndigheder forelægger Kommissionen et program til støtte for ananassektoren på Martinique.

Programmet indeholder foranstaltninger, der har til formål at forbedre betingelserne for produktion, markedsføring og forarbejdning af ananas, at omstrukturere og forbedre sektorens konkurrenceevne og bevare de mindre bedrifter. Der kan ikke ydes støtte til programmet i henhold til artikel 9, 10 og 12.

2. De franske myndigheder forelægger Kommissionen forslag til programmer, der højst må løbe over fem år, sammen med en status over gennemførelsen af det foregående program, og programmerne godkendes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 12

1. Der ydes støtte til indgåelse af årskontrakter med henblik på afsætning og markedsføring af de produkter, der er nævnt i artikel 9, stk. 1. Støtten udbetales, hvis handelsmængden pr. produkt ikke overstiger 3 000 t om året pr. departement.

Kontrakterne indgås mellem på den ene side producenter eller producentorganisationer som omhandlet i artikel 11, 13 og 14 i forordning (EF) nr. 2200/96 og på den anden side fysiske og juridiske personer, som er etableret i resten af EF.

2. Støttebeløbet udgør 10% af værdien af den afsatte produktion, frit leveret til bestemmelsesområdet.

3. Støtten ydes til købere, som forpligter sig til at afsætte produkter fra OD som led i de i stk. 1 omhandlede kontrakter.

4. Hvis de i stk. 1 fastsatte foranstaltninger gennemføres af fælles virksomheder, der med henblik på afsætning af produkter høstet i OD omfatter producenter i disse departementer eller producentsammenslutninger eller foreninger af sådanne og fysiske og juridiske personer, som er etableret i det øvrige EF, og hvis parterne forpligter sig til at sammenlægge den viden og knowhow, der er nødvendig for gennemførelsen af virksomhedens opgave i en periode på mindst tre år, forhøjes støttebeløbet i stk. 2 til 13% af værdien af den produktionsmængde, som hvert år afsættes i fællesskab.

5. Den i nærværende artikel fastsatte støtte udbetales ligeledes, på de i stk. 1 til 4 fastsatte betingelser, for:

-produkter forarbejdet af frugter og grøntsager høstet i OD

-flygtige vegetabilske olier af geranium og vetiverrod henhørende under KN-kode 3301 21 til 3301 90 90

-tørret vanille (sort) henhørende under KN-kode ex 0905 samt vanilleresinoider henhørende under KN-kode 3301 90 90

for hvilke der er indgået årskontrakter med henblik på afsætning og markedsføring.

Der kan i et givet departement ydes støtte til mere end 3 000 t meloner henhørende under KN-kode ex 0807 10 90, hvis den samlede støtteberettigede mængde for samtlige OD ikke overskrides.

6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2.

Kapitel IV Sukkerrør, sukker og rom

Artikel 13

1. Producenter, der har indgået leveringskontrakter med forarbejdningsindustrien, kan få støtte til transport af sukkerrør fra den mark, hvor de er høstet, til modtagestederne.

2. Støttebeløbet fastsættes af de franske myndigheder på grundlag af afstand og andre objektive transportkriterier; Det kan ikke udgøre mere end halvdelen af de transportomkostninger pr. t, der er fastsat af de franske myndigheder i hvert departement.

Artikel 14

1. For sukkerrør, der er produceret i OD, ydes der støtte til direkte forarbejdning til sukkersirup eller til rom af landbrugsoprindelse som defineret i artikel 1, stk. 4, litra a), nr. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus [14].

[14] EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 3378/94 (EFT L 366 af 9.11.1995, s. 1).

Støtten udbetales til sukkersirupproducenterne eller destillationsvirksomhederne på betingelse af, at de betaler sukkerrørproducenterne en minimumspris, der skal fastlægges.

2. Støtten udbetales

-ved produktion af sukkersirup: for en årlig maksimumsmængde på 250 t

-ved produktion af alkohol af landbrugsoprindelse: for en samlet maksimumsmængde på 75 600 HRA.

Artikel 15

Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel, støttebeløbet og den i artikel 14, stk. 1, omhandlede minimumspris fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2 .

KAPITEL V Grafisk symbol

Artikel 16

1. Erhvervsorganisationerne foreslår, hvilke betingelser der skal gælde for anvendelsen af det grafiske symbol, der er indført for at øge kendskabet til og forbruget af uforarbejdede eller forarbejdede kvalitetslandbrugsprodukter, der er specifikke for OD som regioner i den yderste periferi. De franske myndigheder sender med udtalelse disse forslag til Kommissionen til godkendelse.

Kontrollen med symbolets anvendelse føres af en offentlig myndighed eller et organ, der er godkendt af de franske myndigheder.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter behov efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2.

AFSNIT III Plantesundhedsforanstaltninger

Artikel 17

1. De franske myndigheder forelægger Kommissionen programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, deres varighed og omkostninger. Programmer, der forelægges i henhold til denne artikel, vedrører ikke beskyttelsen af bananer.

2. EF bidrager til finansieringen af programmerne på grundlag af en teknisk analyse af situationen i den pågældende region.

3. EF's medfinansiering og støttebeløbet fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 19, stk. 2. Efter samme procedure fastsættes det, hvilke foranstaltninger EF kan medfinansiere.

4. Medfinansieringen kan udgøre op til 60% af de støtteberettigede udgifter. Udbetalingerne foretages på grundlag af dokumenter, der fremsendes af de franske myndigheder. Kommissionen kan om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der foretages for dens regning af de eksperter, som er omhandlet i artikel 21 i direktiv 2000/29/EF.

AFSNIT IV Undtagelsesbestemmelser på strukturområdet

Artikel 18

1. Uanset artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger [15] fastsættes den samlede støtte, udtrykt i procent af de støtteberettigede investeringer, til højst 75% for investeringer, der bl.a. har til formål at fremme diversificering, omstrukturering eller omstilling til bæredygtigt landbrug på landbrugsbedrifter af en meget begrænset økonomisk størrelse, som fastlægges i det programtillæg, der er omhandlet i artikel 19, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene [16].

[15] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

[16] EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

2. Uanset artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 fastsættes den samlede støtte, udtrykt i procent af de støtteberettigede investeringer, til højst 65% for investeringer i små og mellemstore virksomheder, der forarbejder og markedsfører landbrugsprodukter, som hovedsagelig kommer fra den lokale produktion, og som hører under sektorer, som fastlægges i det programtillæg, der omhandles i artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/1999.

3. Den begrænsning, der er fastsat i artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999, gælder ikke for skove og skovarealer beliggende i OD.

4. De foranstaltninger, der planlægges i medfør af denne artikel, beskrives i enhedsprogrammeringsdokumenterne for OD, der omhandles i artikel 19 i forordning (EF) nr. 1260/1999.

AFSNIT V Almindelige, afsluttende bestemmelser

Artikel 19

1. Kommissionen bistås af den forvaltningskomité for korn, der er nedsat ved artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn [17], eller af de forvaltningskomitéer, der er nedsat ved forordningerne om de fælles markedsordninger for de pågældende produkter.

[17] EFT L 181 af 1.1.1992, s. 21. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000 (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1).

For de landbrugsprodukter, der falder ind under forordning (EØF) nr. 827/68, og for de landbrugsprodukter, der ikke falder ind under nogen fælles markedsordning, bistås Kommissionen af den forvaltningskomité for humle, der er nedsat ved artikel 20 i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles markedsordning for humle [18].

[18] EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 191/2000 (EFT L 23 af 28.1.2000, s. 4).

Med hensyn til det grafiske symbol og de øvrige i denne forordning omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af den forvaltningskomité for friske frugter og grøntsager, der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager [19].

[19] EFT L 297 af 20.11.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1257/1999 (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

Ved gennemførelsen af afsnit III bistås Kommissionen af den stående komité for plantesundhed, der er nedsat ved Rådets afgørelse 76/894/EØF af 23. november 1976 om nedsættelse af en stående komité for plantesundhed [20].

[20] EFT L 340 af 9.12.1976, s. 25.

Ved gennemførelsen af afsnit IV bistås Kommissionen af den komité for landbrugsstrukturerne og udviklingen af landdistrikterne, der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene [21].

[21] EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

2. Når der henvises til dette stykke, finder forvaltningsproceduren i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [22], anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3.

[22] EFT L184 af 17.7.1999, s. 23.

For afsnit III anvendes dog proceduren i artikel 18 i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet [23].

[23] EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

3. Det i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på en måned.

Artikel 20

For de landbrugsprodukter i bilag I til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som traktatens artikel 87 til 89 gælder for, kan Kommissionen give tilladelse til driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning for at afhjælpe de særlige ulemper, der påhviler landbrugsproduktionen i OD som følge af departementernes fjerne beliggenhed og status som øsamfund.

Artikel 21

Med undtagelse af artikel 18 udgør de i denne forordning fastsatte foranstaltninger interventioner til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik [24].

[24] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

Artikel 22

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de i forordningen fastsatte kontrolforanstaltninger og administrative sanktioner overholdes, og de underretter Kommissionen herom.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 23

1. Frankrig forelægger Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger.

2. Når ordningen har været anvendt i fem år, forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning.

Artikel 24

Forordning (EØF) nr. 3763/91 ophæves. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 3763/91 betragtes som henvisninger til nærværende forordning, jf. sammenligningstabellen i bilag II.

Forordning (EØF) nr. 525/77 ophæves.

Artikel 25

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Produkter, som er omfattet af den i artikel 2 og 3 omhandlede forsyningsordning:

-Korn og kornprodukter bestemt til foder og konsum

-Humle

-Læggekartofler

-Vegetabilske olier bestemt til forarbejdningsindustrien

-Pulp, mos og koncentreret saft af frugter, bortset fra frugter, til hvis forarbejdning der ydes støtte i henhold til artikel 14

-Foderblandinger henhørende under KN-kode 2309 90 31, 2309 90 33, 2309 90 41, 2309 90 43, 2309 90 51 og 2309 90 53 [25]

[25] Kun for departementet Fransk Guyana og indtil den faktiske ibrugtagning af produktionsanlæggene; for indførte produkter er fritagelsen for importtold begrænset til de afgifter, der er fastsat efter artikel 11 i forordning (EØF) nr. 1766/92.

-Hvedeklid henhørende under KN-kode 2302 30 [26].

[26] Kun Réunion er berettiget til den i artikel 2 og 3 nævnte forsyningsordning og kun for en årlig mængde produkter med oprindelse i AVS-staterne på indtil 8 000 t.

BILAG II

Sammenligningstabel

Forordning (EØF) nr. 3763/91 // Nærværende forordning

Artikel 1 // Artikel 1

// Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 1 // Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 2 // Artikel 3, stk. 1

Artikel 2, stk. 3 // Artikel 3, stk. 1

Artikel 2, stk. 4, første afsnit // Artikel 3, stk. 2, første afsnit

Artikel 2, stk. 4, andet afsnit // Artikel 3, stk. 2, andet afsnit

Artikel 2, stk. 5 // Artikel 3, stk. 4

Artikel 2, stk. 6 // Artikel 3, stk. 3 og stk. 6

Artikel 3, stk. 1 // Bilag I

Artikel 3, stk. 2 // Ophævet

Artikel 3, stk. 3 // Artikel 4

Artikel 4 // Artikel 5

Artikel 5, stk. 1 // Artikel 6, stk. 1

Artikel 5, stk. 1, litra a) // Ophævet

Artikel 5, stk. 1, litra b) // Artikel 6, stk. 1, litra a)

// Artikel 6, stk. 1, litra b)

Artikel 5, stk. 2, litra a) // Artikel 6, stk. 2, litra a)

Artikel 5, stk. 2, litra b) // Artikel 6, stk. 2, litra b)

// Artikel 6, stk. 2, litra c)

Artikel 5, stk. 2, litra c) // Artikel 6, stk. 2, litra d)

Artikel 5, stk. 3, første afsnit // Artikel 6, stk. 3

Artikel 5, stk. 3, andet afsnit // Artikel 6, stk. 4

Artikel 5, stk. 3, tredje afsnit // Artikel 6, stk. 4, andet afsnit

Artikel 5, stk. 4 // Artikel 6, stk. 4

Artikel 5, stk. 5 // Ophævet

Artikel 6 // Artikel 7

Artikel 7 // Ophævet

Artikel 8, stk. 1 // Artikel 3, stk. 5, første afsnit

// Artikel 3, stk. 5, andet afsnit

Artikel 8, stk. 2 // Artikel 3, stk. 5, tredje afsnit

Artikel 8, stk. 3 // Artikel 3, stk. 5, andet afsnit

Artikel 9 // Ophævet

Artikel 9a // Artikel 8

Artikel 10 // Ophævet

Artikel 11 // Artikel 17

Artikel 12 // Ophævet

Artikel 13 // Artikel 9

Artikel 14 // Artikel 10

// Artikel 11

Artikel 15 // Artikel 12

Artikel 16 // Ophævet

Artikel 17 // Artikel 13

Artikel 18 // Artikel 14

Artikel 19 // Artikel 15

Artikel 20 // Artikel 16

Artikel 21 // Artikel 18

// Artikel 20

Artikel 22 // Artikel 21

Artikel 22a // Artikel 19

// Artikel 22

Artikel 23 // Artikel 23

// Artikel 24

Artikel 24 // Artikel 25

Bilag // Bilag I

// Bilag II