Ændret forslag til Rådets forordning om EF-mønstre (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2) /* KOM/2000/0660 endelig udg. - CNS 93/0463 */
EF-Tidende nr. 062 E af 27/02/2001 s. 0173 - 0230
Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING om EF-mønstre (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2) BEGRUNDELSE I 1993 forelagde Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet forslag til en forordning om EF-mønstre [1] ("forordningen") og til et direktiv om retlig beskyttelse af mønstre [2] ("direktivet"). [1] EFT C 29 af 31.1.1994, KOM(93) 342 endelig udg. [2] EFT C 345 af 23.12.1993, KOM(93) 344 endelig udg. Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav sin første udtalelse herom den 6. juli 1994 [3] og en tillægsudtalelse den 22. februar 1995 [4]. [3] EFT C 388 af 31.12.1994. [4] EFT C 110 af 2.5.1995. I 1995 besluttede Europa-Parlamentet at behandle direktivforslaget først og at gennemføre andenbehandlingen ved vedtagelsen af en beslutning om forordningsforslaget. På denne baggrund vedtog Parlamentet en beslutning om direktivet i mødeperioden fra den 9. til den 13. oktober 1995 [5]. [5] EFT C 287 af 30.10.1995. Kommissionen forelagde sit ændrede forslag til direktiv den 21. februar 1996 [6]. Herefter vedtog Rådet en fælles holdning til direktivet den 17. juni 1997 [7]. [6] EFT C 142 af 14.5.1996, KOM(96) 66 endelig udg. [7] EFT C 237 af 4.8.1997. Efter en forligsprocedure blev direktivet endelig vedtaget den 13. oktober 1998 [8]. [8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre, EFT L 289 af 28.10.1998. Den 21. juni 1999 vedtog Kommissionen et ændret forslag til Rådets forordning på grundlag af traktatens artikel 308 [9]. [9] KOM(1999) 310 endelig udg. - CNS 93/0463. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog en tillægsudtalelse om Kommissionens ændrede forslag den 27. januar 2000 [10]. [10] EFT C 75 af 15.3.2000. Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning om det ændrede forslag på mødet den 16. juni 2000 [11]. [11] EFT C ... På grundlag af Europa-Parlamentets og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser og under hensyn til drøftelserne i Rådet har Kommissionen udarbejdet dette ændrede forslag, hvor der i vidt omfang er taget hensyn til disse institutioners bemærkninger. Dette gælder specielt Europa-Parlamentets ændringsforslag 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 13, 14, 16, 18 og 20. Disse ændringer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til artiklerne. En række andre ændringsforslag, nærmere bestemt ændringsforslag 10, 11, 21, 22 og 23, som ikke var helt i overensstemmelse med det, der blev aftalt i forbindelse med mønsterdirektivet i 1998, har Kommissionen ikke godkendt. I den forbindelse skal det fremhæves, at Kommissionen holder strengt på det princip, at forordningen ikke bør afvige fra begreber, som er fastlagt i direktivet. I sin beslutning berører Europa-Parlamentet også spørgsmålet om beskyttelse af mønstre i forbindelse med dele til sammensatte produkter til reparationsformål (ændringsforslag 6 og 12). Om dette spørgsmål, som blev drøftet længe og indgående under forligsproceduren i forbindelse med direktivet, nåede man i Forligsudvalget frem til et kompromis. I overensstemmelse med det kompromis, der blev indgået, da direktivet blev vedtaget, gav Kommissionen tilsagn om at undersøge spørgsmålet yderligere og om at fremsætte et forslag inden for direktivets rammer senest fire år efter gennemførelsen af direktivet. Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder en reparationsklausul, der gør det muligt at beskytte mønstre, der finder anvendelse på komponenter af sammensatte produkter, hvis det produkt, mønstret finder anvendelse på, ikke anvendes til reparationsformål. Dette ville også betyde en genoptagelse af den komplekse debat om reparationsklausulen midt i den høringsprocedure om reservedele, som Kommissionen har iværksat med de berørte parter. Kommissionen er lydhør over for Europa-Parlamentets ændringsforslag og har derfor drøftet dem dels internt, dels med medlemsstaterne i Rådet. På baggrund af disse drøftelser finder Kommissionen, at den løsning, der er indeholdt i artikel 10a i dens forslag af 21. juni 1999, og i henhold til hvilken der ikke kan erhverves EF-mønsterret til reservedele, giver den smidigst mulige administration af EF's mønsterordning uden at foregribe resultatet af disse drøftelser - i det mindste indtil der er opnået enighed om en endelig løsning. Det skal her også bemærkes, at Det Økonomiske og Sociale Udvalg støttede denne fremgangsmåde [12]. [12] Punkt 2.5 i Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 27. januar 2000. I den forbindelse skal der mindes om, at Kommissionen forpligtede sig til at gennemføre en høring umiddelbart efter vedtagelsen af direktivet. Høringen skulle omfatte de parter, der er mest berørt af forslaget, og have til formål at nå frem til en frivillig aftale blandt disse parter om fri anvendelse af reservedele til reparationsformål og om deres beskyttelse. Høringen er i mellemtiden blevet iværksat og er nu godt i gang. Med hensyn til ikke-registrerede EF-mønstre er der af hensyn til retssikkerheden og for at afklare rækkevidden af denne form for beskyttelse foretaget forskellige ændringer i Kommissionens ændrede forslag. I sin udtalelse af 27. januar 2000 erklærede Det Økonomiske og Sociale Udvalg sig enig i, at det er vigtigt at kunne beskytte et ikke-registreret EF-mønster. Denne form for beskyttelse vil give bedre mønsterbeskyttelse af produkter med kort levetid, f.eks. tøj og legetøj. ØSU understregede imidlertid, at det er nødvendigt yderligere at afklare begrebet ikke-registreret EF-mønster og de dertil knyttede rettigheder. På denne baggrund og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 14 har Kommissionen i artikel 20, stk. 2, slettet udtrykket "i ond tro". Desuden er der i betragtning 22 indføjet en præcisering af omfanget af den beskyttelse, som det ikke-registrerede mønster giver. Disse ændringer skal gøre det klart, at beskyttelsesomfanget af det ikke-registrerede EF-mønster er identisk med det registrerede EF-mønsters. Det ikke-registrerede EF-mønster giver imidlertid ikke rettighedshaveren mulighed for at gøre indsigelse mod mønstre, som er resultatet af en anden mønsterfrembringers uafhængige frembringelse. Kommissionen er enig i Europa-Parlamentets ændringsforslag 15 om "ret til oplysninger". Kommissionen foretrækker imidlertid at behandle dette spørgsmål som led i bekæmpelsen af forfalskninger og piratkopiering. I den meddelelse, Kommissionen er ved at udarbejde som opfølgning af grønbogen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked, vil dette spørgsmål derfor blive taget op. Med ændringsforslag 19 ønsker Europa-Parlamentet, at ejendomsretten til de produkter, der indebærer en krænkelse, obligatorisk skal overdrages til rettighedshaveren. Kommissionen mener ikke, at dette i alle tilfælde er en god løsning. Kommissionen har derfor ikke indføjet en bestemmelse, hvor der tages hensyn til dette ændringsforslag, så meget mere som det nye litra d) i stk. 1 i artikel 93 giver de nationale domstole mulighed for at pålægge sådanne foranstaltninger, hvis de finder det nødvendigt. Efter Europa-Parlamentets anmodning er der desuden blevet indføjet en række præciseringer vedrørende begyndelses- og sluttidspunktet for beskyttelsen (artikel 12), krav vedrørende spørgsmålet om, hvem der er berettiget til et ikke-registreret EF-mønster (artikel 16), og formodning om et ikke-registreret EF-mønsters gyldighed (artikel 89). Endelig er artikel 27, stk. 5, som indeholdt en undtagelsesbestemmelse med hensyn til EF-mønstrets enhedskarakter, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 16 og punkt 3.6 i Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse udgået. forslagets opbygning For overskuelighedens skyld og for ikke unødigt at komplicere behandlingen af forslaget er nummereringen af artiklerne uændret i forhold til de tidligere forslag. Da det tidligere afsnit VI "Beskyttelsestiden for et registreret EF-mønster" er udgået, har afsnittene fra afsnit V dog fået nyt nummer. Betragtninger og Artikler Ordlyden af betragtning 2 er blevet præciseret. Der er indføjet en henvisning til direktivet i betragtning 3. Betragtning 4 er ændret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 2, i henhold til hvilket betragtningen i sin tidligere udformning var uklar og tvetydig. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 3 udgår på samme måde i betragtning 5 henvisningen til indførelsen af en EF-mønstermyndighed med beføjelser inden for hele Fællesskabet, da Rådet allerede den 29. oktober 1993 besluttede, at der skulle etableres en sådan myndighed. Betragtning 10 og 11 er blevet strammet op i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 4 og 5. Der er indføjet to nye betragtninger, 12 og 14, som vedrører komponenter, der ikke er synlige under normal brug af et produkt, og mønstres individuelle karakter. Disse betragtninger svarer til betragtning 12 og 13 i mønsterdirektivet. Endelig er betragtning 13 i forordningen om EF-varemærker vedrørende EF-Domstolens opbygning og beføjelser blevet indføjet som betragtning 32 i denne forordning. Afsnit I: Almindelige Bestemmelser Artikel 1: Stk. 1 er tilpasset artikel 1 i forordningen om EF-varemærker, således som Europa-Parlamentet har ønsket det i ændringsforslag 7. Stk. 3 er også tilpasset artikel 1 i forordningen om EF-varemærker. Afsnit II: Mønsterlovgivningen Første afdeling: Betingelserne for beskyttelse I overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 8 og 9 er artikel 3, litra a), og artikel 4, stk. 3, blevet tilpasset hhv. direktivets artikel 1, litra a), og artikel 3, stk. 4. På samme måde er artikel 6, stk.1, litra b), blevet tilpasset den tilsvarende bestemmelse i direktivets artikel 5, stk. 1. Anden afdeling: Beskyttelsens omfang og varighed I overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 13 udgår henvisningen til "registreringen" i artikel 12, stk. 2. Desuden er artikel 54 i det oprindelige forslag flyttet til denne afdeling, hvorved den bliver artikel 13a. Følgelig udgår hele afsnit VI, som kun indeholdt denne ene artikel. Tredje afdeling: Den EF-mønsterberettigede Artikel 14 og 15 i det oprindelige forslag er blevet slået sammen til en bestemmelse. Den tidligere artikel 15, som bliver artikel 14, stk. 2, er blevet omskrevet, så der nu er klare regler for betingelserne for fælles ejendomsret. Artikel 16 indeholder forskellige ændringer i forhold til det oprindelige forslag. Stk. 1 i denne artikel er omskrevet for at fjerne enhver tvetydighed med hensyn til en person, der er egentligt berettiget til et ikke-registreret EF-mønster, og som gør sine krav gældende ved en domstol, når mønstret er blevet offentliggjort af tredjemand. Ordene "ansøgt om" er også blevet tilføjet i stk. 1 for at give den retmæssige indehaver af et EF-mønster mulighed for at gøre sin ret gældende, så snart der gøres krav på det af en person, der ikke er berettiget i henhold til artikel 14. I stk. 3 er det desuden blevet indføjet, at det er de nationale domstole, der har kompetence til at behandle krav vedrørende retten til et EF-mønster. Endelig er tidspunktet for, hvornår søgsmål kan anlægges, blevet ændret. Det tidligere tidspunkt, nemlig "den dato, hvor EF-mønstret blev frembragt", er blevet ændret til en mere objektiv dato, nemlig offentliggørelsen, hvis der er tale om et ikke-registreret EF-mønster, eller datoen for indgivelsen af ansøgningen, hvis der er tale om et registreret EF-mønster. Med hensyn til formodningen til fordel for den registrerede person som omhandlet i artikel 18 er der foretaget en ændring, så denne formodning gælder alle former for behandling af sagen og ikke blot ved Harmoniseringskontoret. Fjerde afdeling: EF-mønstrets retsvirkninger I overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 14 og for at sikre, at den beskyttelse, som ikke-registrerede EF-mønstre giver, ikke begrænses for meget, udgår udtrykket "i ond tro" i artikel 20, stk. 2. Desuden er omfanget af den beskyttelse, som det ikke-registrerede EF-mønster giver, blevet præciseret i den nye udformning af betragtning 22, hvori det hedder, at denne beskyttelse ikke bør anvendes på mønstre, som er resultatet af en anden mønsterfrembringers uafhængige frembringelse. Den tidligere udformning af artikel 25 om ret på grundlag af tidligere brug i forhold til et registreret EF-mønster kunne give det fejlagtige indtryk, at en tidligere bruger generelt ikke skulle være berørt af retsvirkningerne af det registrerede EF-mønster. Meningen er imidlertid, at den tidligere bruger har en begrænset beskyttelse vedrørende den specielle anvendelse, som har fundet sted, eller som der er truffet forberedelser til. Bestemmelsen er derfor blevet ændret for at præcisere omfanget af beskyttelsen og den tidligere brugers rettigheder. Med samme formål er der indføjet en ny betragtning 24. Femte afdeling: Ugyldighed Artikel 27 indeholder en række ændringer i forhold til det oprindelige forslag. Stk. 1, litra c), er blevet omskrevet, så det er mere klart. Medlemsstaterne nævnes ikke mere i stk. 3 og 4, men de pågældende bestemmelser er tydeliggjort i det nye stk. 5. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 16 er stk. 5, som indeholdt en undtagelsesbestemmelse med hensyn til EF-mønstrets enhedskarakter, udgået. Da Harmoniseringskontoret i henhold til artikel 56 har kompetence til at træffe afgørelse om ugyldighed, forekommer det endelig nødvendigt at nævne Harmoniseringskontoret i stk. 6. Afsnit III: ef-mønstre som genstand for ejendomsret Artikel 33 om konkursbehandlinger og tilsvarende bobehandlinger er blevet ændret, så den nu stemmer overens med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs [13]. [13] EFT L 160 af 30.6.2000, s. 1. Stk. 1 har til formål at sikre en ensartet behandling af EF-mønstre, idet det heri hedder, at et EF-mønster kun kan inddrages i konkursbehandling eller tilsvarende bobehandlinger i den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig. Denne bestemmelse ligger på linje med den løsning, man nåede frem til in forordningen om konkurs. Denne forordning anvendes dog ikke i Danmark. Hvis flere ejer et mønster finder denne bestemmelse i henhold til stk. 2 tilsvarende anvendelse med hensyn til vedkommende medindehavers andel. Stk. 3 vedrører indføring i EF-mønsterregistret. Afsnit IV: ansøgning om registrering af et ef-mønster Første afdeling: Indgivelse af ansøgninger og kravene til disse Så snart Harmoniseringskontoret har modtaget en ansøgning, der er blevet videresendt af en central myndighed for industriel ejendomsret i en medlemsstat eller af Benelux-landenes mønsterkontor, skal det i henhold til artikel 37, stk. 3, underrette ansøgeren herom med angivelse af datoen for Harmoniseringskontorets modtagelse af ansøgningen. Det er derfor ikke nødvendigt, at disse myndigheder også underretter ansøgeren om, at ansøgningen er videresendt. Artikel 37, stk. 2, er ændret i overensstemmelse hermed. I artikel 39, stk. 3, er der indføjet et litra c) vedrørende den befuldmægtigede. Desuden har stykkerne i denne artikel fået nye numre. Artikel 40 om kollektive ansøgninger indeholder en række ændringer i forhold til det oprindelige forslag. Formålet med kollektive ansøgninger er at lette indgivelsen af ansøgninger i de brancher, hvor der frembringes et stort antal mønstre, og hvor omkostningerne og den administrative byrde ved at fremsætte krav for hvert enkelt af dem ville være for store. Alt efter hvor mange mønstre ansøgningen indeholder, skal ansøgeren betale et ekstra registrerings- og bekendtgørelsesgebyr, som bør udgøre en procentdel af basisgebyret for hvert enkelt supplerende mønster. Det nye stk. 4 i artikel 40, præciserer, at disse mønstre er indbyrdes uafhængige, og at de derfor kan fornyes, opgives, erklæres ugyldige, overdrages osv. enkeltvis. Dette princip er yderligere understreget i det sidste punktum i betragtning 26. For at gøre strukturen af forordningsforslaget så overskuelig som muligt er den tidligere artikel 46 (ligestilling af en EF-mønsteransøgning med en national ansøgning) flyttet til afsnit IV, første afdeling, hvor den nu er artikel 41a. Endelig er det nu i artikel 42 anført, hvilken udgave af Locarno-klassifikationen Harmoniseringskontoret skal anvende. Anden afdeling: Prioritet Det nye stk. 1a i artikel 43 sikrer, at EF-mønsterforordningen stemmer overens med artikel 4, punkt E, i Pariserkonventionen. Afsnit V: registreringsprocedure Artikel 48, stk. 2, litra d), udgår, da det anses for tilstrækkeligt, at der i stk. 2, litra a), henvises til artikel 39 og 40. I artikel 48 er der indføjet et stk. 3, hvori det hedder, at betingelserne for undersøgelsen af, om de formelle ansøgningskrav er opfyldt, vil blive fastsat i gennemførelsesforordningen, da der ikke er tale om materielle bestemmelser. Ændringerne i artikel 49, stk. 3, er en følge af ændringerne i artikel 48. Artikel 49a er ændret for at understrege den begrænsede rækkevidde af Harmoniseringskontorets undersøgelse. Sidste punktum i artikel 50 er omskrevet for at udelukke enhver tvivl om registreringsdatoen. Indskuddet om afkald i forbindelse med et EF-mønster, for hvilket bekendtgørelsen er udsat, i artikel 52, stk. 4, udgår. Afkald i forbindelse med et EF-mønster, for hvilket bekendtgørelsen er udsat, behandles nu i artikel 55, stk. 2. Artikel 52, stk. 5, udgår også, da den generelle bestemmelse om kollektive ansøgninger nu er indeholdt i artikel 40, stk. 4. Afsnit VI: beskyttelsestiden for et registreret ef-mønster Afsnit VI udgår, da den eneste resterende bestemmelse heri - artikel 54 om fornyelse - er flyttet til afsnit II, anden afdeling (Beskyttelsens omfang og varighed), hvorved den bliver artikel 13a. De følgende afsnit har fået nyt nummer i overensstemmelse hermed. Afsnit VI (tidligere afsnit VII): afkald på og ugyldighed af et registreret ef-mønster Artikel 55 indeholder en række ændringer i forhold til det oprindelige forslag. -Stk. 1 er bragt i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2, i forordningen om EF-varemærker. -I det nye stk. 2 er der indføjet en bestemmelse om afkald i forbindelse med et EF-mønster, for hvilket bekendtgørelsen er udsat. Virkningerne af et sådant afkald i forbindelse med et EF-mønster, for hvilket bekendtgørelsen er udsat, er nu de samme, som hvis ansøgningen ikke havde opfyldt bekendtgørelsesbetingelserne i henhold til artikel 52, stk. 4. -Det nye stk. 3 giver mulighed for at give afkald på de dele af mønstret, som ikke kan beskyttes, hvorved man undgår et eventuelt krav om delvis ugyldighed, jf. artikel 27, stk. 6. -Endelig sikrer stk. 5, at indehaveren af et potentielt ugyldigt mønster ikke kan omgå bestemmelserne ved at give afkald på sit mønster. Artikel 56 (Begæring om, at et mønster erklæres ugyldigt) er blevet forenklet og rettet ind efter artikel 27, stk. 2 til 5. Afsnit IX (tidligere afsnit X): Kompetence og retspleje i søgsmål vedrørende EF-mønstre Artikel 83 har fået nyt nummer, og artikel 83a bliver artikel 83, stk. 4. I lighed med artikel 56 er artikel 88, stk. 2, blevet forenklet og bragt i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2 til 5. Artikel 86 (International kompetence) er ændret en smule for at tage højde for, at sagsøgte eller sagsøgeren kan have forretningssted i mere end en medlemsstat. Artikel 89 (Formodning om gyldighed samt realitetsindsigelse) er ændret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag 18. Afsnit XI (tidligere afsnit XII): Supplerende bestemmelser vedrørende Harmoniseringskontoret Artikel 116, stk. 2 (Ugyldighedsafdelinger) er rettet ind efter artikel 129 i forordningen om EF-varemærker. Afsnit XII (tidligere afsnit XIII): Afsluttende bestemmelser For at afspejle ændringerne i "komitologiproceduren" i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesforordningen og gebyrforordningen, jf. afgørelse 1999/468/EF, er der udarbejdet en ny artikel 125, og artikel 124, stk. 3, og artikel 124a er ændret tilsvarende. Med samme formål er der blevet tilføjet en ny betragtning 35. 1993/0463 (CNS) Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING om EF-mønstre RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308, under henvisning til forslag fra Kommissionen [14], [14] EFT C 29 af 31.1.1994, s. 20, og KOM(1999) 310 endelig udg. af 22.6.1999. under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [15], [15] Europa-Parlamentets udtalelse af 16. juni 2000. under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [16], og [16] EFT C 110 af 2.5.1995 og EFT C 75 af 15.3.2000. ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge traktaten har Fællesskabet til mål at skabe en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk, at fremme snævrere forbindelser mellem de stater, der tilhører Fællesskabet, samt gennem fælles handling at sikre økonomiske og sociale fremskridt for Fællesskabets lande ved at fjerne de skranker, der deler Europa; med henblik herpå indeholder traktaten bestemmelser om oprettelse af et indre marked omfattende fjernelse af hindringer for de frie varebevægelser og gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for fællesmarkedet ikke fordrejes. En ensartet ordning til opnåelse af et EF-mønster, der tillægges samme beskyttelse med samme retsvirkninger inden for hele Fællesskabets område, vil derfor yderligere fremme disse mål. (2) Da kun Benelux-landene har indført en ensartet mønsterbeskyttelseslovgivning og mønsterbeskyttelse i alle de øvrige medlemsstater er et nationalt lovgivningsanliggende, hvis virkninger er begrænset til vedkommende medlemsstats nationale territorium, kan identiske mønstre beskyttes forskelligt i forskellige medlemsstater og til fordel for forskellige indehavere. Dette kan ikke undgå at føre til konflikter i samhandelen mellem medlemsstaterne. (3) Betydelige forskelle mellem medlemsstaternes mønsterlovgivning forhindrer og fordrejer konkurrencen inden for Fællesskabet mellem producenter af beskyttede produkter, fordi samhandelen og konkurrencen inden for Fællesskabet for så vidt angår produkter, der inkorporerer et mønster - i sammenligning med den indenlandske samhandel - forhindres og fordrejes på grund af en lang række ansøgninger, mønstermyndigheder, procedurer, love, nationalt begrænsede enerettigheder kombineret med betydelige administrative udgifter med deraf følgende store omkostninger og gebyrer til skade for ansøgeren. Direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre [17] indebærer en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes mønsterlovgivning og bidrager til at afhjælpe denne situation. [17] EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28. (4) Den omstændighed, at mønsterbeskyttelsens retsvirkninger er begrænset til den enkelte medlemsstats territorium, hvad enten medlemsstaternes lovgivning er blevet harmoniseret eller ej, kan føre til en opdeling af det indre marked for designprodukter, hvor forskellige rettighedshavere henhører under forskellig national ret, og således udgøre en hindring for frie varebevægelser. (5) Dette nødvendiggør indførelsen af et EF-mønster, der er direkte anvendeligt i hver enkelt medlemsstat, fordi det kun på denne måde vil være muligt - via en enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (varemærker, mønstre og modeller), hvor der følges en og samme procedure efter en og samme mønsterlovgivning - at få etableret en fælles mønsterret for et område omfattende samtlige medlemsstater. (6) Det påhviler således Fællesskabet at vedtage de fornødne foranstaltninger med henblik på at nå disse mål, som ikke kan gennemføres af de enkelte medlemsstater enkeltvis, og som - på grund af omfanget og retsvirkningerne af indførelsen af et EF-mønster og etableringen af et EF-mønstermyndighed - kun kan virkeliggøres af Fællesskabet som sådant. (7) Da et godt design er et vigtigt element for de af Fællesskabets industrier, der konkurrerer med industrier fra andre lande, og i mange tilfælde er bestemmende for, om det til designet knyttede produkt får kommerciel succes, vil en bedre beskyttelse af industriel formgivning ikke alene fremme de enkelte mønsterfrembringeres bidrag til summen af Fællesskabets formåen på dette område, men også fremme innovation og udvikling af nye produkter samt investering i produktion heraf. En mere lettilgængelig mønsterbeskyttelsesordning, der er tilpasset det indre markeds behov, er derfor af vital betydning for Fællesskabets industrier. (8) En sådan mønsterbeskyttelsesordning vil være den nødvendige forudsætning for at kunne opnå en tilsvarende mønsterbeskyttelse på Fællesskabets vigtigste eksportmarkeder. (9) De materielle bestemmelser i denne forordning om mønstre bør tilpasses de relevante bestemmelser i direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre. (10) Teknologisk innovation må ikke hæmmes, ved at der gives mønsterbeskyttelse for karakteristika, der udelukkende har en teknisk funktion. Dette indebærer ikke, at et mønster skal have æstetiske kvaliteter. På samme måde må kompatibiliteten mellem produkter af forskellig udformning ikke hindres ved at udvide beskyttelsen til at omfatte mønstre for mekaniske sammenkoblinger; de mønsterkarakteristika, som ikke kan beskyttes af disse grunde, må følgelig ikke tages i betragtning ved vurderingen af, om andre af mønstrets karakteristika opfylder kravene for beskyttelse. (11) Som undtagelse herfra kan mekaniske sammenkoblinger udgøre et vigtigt element i de innovative karakteristika i modulprodukter og være et vigtigt afsætningsaktiv, hvorfor de skal kunne mønsterbeskyttes. (12) Beskyttelsen bør ikke udvides til at omfatte komponenter, der ikke er synlige under normal brug af et produkt, eller elementer af en komponent, som ikke er synlige, når komponenten er monteret, eller elementer, som ikke i sig selv ville opfylde kravene til nyhed og individuel karakter. De elementer af et mønster, der af disse grunde er udelukket fra beskyttelse, bør derfor ikke få indflydelse på vurderingen af, om andre elementer af mønstret opfylder kravene til beskyttelse. (13) Det har ikke været muligt at opnå fuldstændig indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om anvendelse af beskyttede mønstre for dele til sammensatte produkter til reparationsformål gennem direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre. I forbindelse med forligsproceduren for dette direktiv gav Kommissionen derfor tilsagn om tre år efter datoen for gennemførelsen af direktivet at undersøge konsekvenserne af direktivets bestemmelser for specielt de industrisektorer, der er mest berørt af debatten om en reparationsklausul for dele til sammensatte produkter. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt at udelukke mønstre for dele til sammensatte produkter fra at blive mønsterbeskyttet i henhold til denne forordning, indtil Rådet har lagt sig fast på en holdning til dette spørgsmål på grundlag af et forslag fra Kommissionen. (14) Et mønsters individuelle karakter bør vurderes ud fra, om det helhedsindtryk, den informerede bruger får ved betragtning af mønstret, klart adskiller sig fra helhedsindtrykket af den allerede eksisterende formgivning, idet der tages hensyn til arten af det produkt, som mønstret finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, frembringeren har haft ved udviklingen af mønstret. (15) Bestemmelserne i denne forordning berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne i EF-traktatens artikel 81 og 82, specielt med hensyn til licensaftaler. (16) Et EF-mønster skal så vidt muligt være afpasset efter de behov, der gør sig gældende inden for alle Fællesskabets industrisektorer, og disse er mange og forskelligartede. (17) Nogle af disse sektorer fremstiller en lang række mønstre til produkter, der ofte har kort levetid, hvor beskyttelse uden omstændelige registreringsformaliteter er en fordel, og hvor beskyttelsens varighed er af mindre betydning. På den anden side er der industrisektorer, som ønsker fordelene ved registrering på grund af den hermed forbundne større retssikkerhed, og som kræver mulighed for en længere beskyttelsestid svarende til deres produkters forventede levetid. (18) Dette nødvendiggør to former for beskyttelse, et ikke-registreret mønster af kort varighed og et andet registreret mønster af længere varighed. (19) Et registreret EF-mønster forudsætter, at der etableres og føres et register, hvori alle de ansøgninger, der opfylder de formelle betingelser, og som har fået tildelt en ansøgningsdato, registreres. Denne registreringsordning skal i princippet ikke være baseret på en - forud for registreringen - materiel undersøgelse af, om beskyttelsesbetingelserne er opfyldt, hvorved ansøgeres besvær i forbindelse med registrering og andre procedurer holdes på et minimum. (20) Et EF-mønster skal ikke gives, medmindre mønstret er nyt i den forstand, at det ikke er identisk med andre tidligere mønstre, der er blevet offentligt tilgængelige, og medmindre det også har individuel karakter i forhold til andre mønstre. (21) Det er også nødvendigt at give mønsterfrembringeren eller den, til hvem hans ret er overgået, mulighed for at afprøve de produkter, hvori mønstret inkorporeres, på markedet, før han tager stilling til, hvorvidt beskyttelse via et registreret EF-mønster er ønskelig. Med henblik herpå er det nødvendigt med en bestemmelse om, at offentliggørelse af mønstret foretaget af mønsterfrembringeren selv eller af den, til hvem hans ret er overgået, eller uretmæssig offentliggørelse - inden for en periode på tolv måneder forud for indgivelsen af ansøgning om registrering af et EF-mønster - ikke må skade det pågældende mønsters nyhed eller individuelle karakter. (22) Den eneret, der tillægges ved et registreret EF-mønster, modsvares logisk af den større retssikkerhed, der er forbundet med registrering. Det er derfor hensigtsmæssigt, at det ikke-registrerede EF-mønster kun giver en ret til at forhindre kopiering. Denne beskyttelse, som også bør omfatte handel med produkter, hvori ulovlige mønstre er inkorporeret, bør imidlertid ikke omfatte mønstre, der er resultatet af en anden mønsterfrembringers uafhængige frembringelse. (23) Håndhævelsen af disse rettigheder bør overlades til national lovgivning, og det er derfor nødvendigt i et vist omfang at indføre elementære, ensartede sanktioner i samtlige medlemsstater. Dette vil åbne mulighed for - uanset i hvilket land håndhævelsen søges foretaget - at standse mønsterkrænkende handlinger. (24) Tredjemand, der kan godtgøre, at han i god tro har påbegyndt brug i Fællesskabet, eller har truffet seriøse og effektive forberedelser med henblik herpå, af et mønster, der er omfattet af den beskyttelse, som et registreret EF-mønster nyder, og som ikke er en kopi af et sådant, kan være berettiget til en begrænset udnyttelse af dette mønster; "brug" skal i den forbindelse forstås som enhver brug eller seriøse eller effektive forberedelser med henblik herpå, herunder brug til kommercielle formål, som var påbegyndt før datoen for indgivelse af ansøgningen om registrering som EF-mønster. (25) Det er et grundlæggende mål, at proceduren med henblik på erhvervelse af et registreret EF-mønster skal medføre mindst mulige omkostninger og vanskeligheder for ansøgerne, således at proceduren gøres let tilgængelig for små og mellemstore virksomheder samt for individuelle mønsterfrembringere. (26) De industrisektorer, der inden for korte perioder frembringer en lang række mønstre, der måske har kort levetid, og hvoraf kun nogle måske bliver markedsført, vil ofte foretrække et ikke-registreret mønster. For disse sektorer er der desuden også behov for lettere adgang til et registreret EF-mønster; muligheden for at kombinere flere mønstre i én kollektiv ansøgning vil opfylde dette behov. Mønstre, der er omfattet af en kollektiv ansøgning, er imidlertid indbyrdes uafhængige med hensyn til ugyldighedserklæring, afkald og gennemtvingelse af rettigheder. (27) Den normale bekendtgørelse, der finder sted efter registrering af et EF-mønster, kan i visse tilfælde medføre, at muligheden for en kommerciel succes for produkter, hvori mønstret er involveret, elimineres eller forringes; muligheden for at opnå udsættelse af bekendtgørelsen i en rimelig periode er derfor en løsning i sådanne tilfælde. (28) Dersom sager vedrørende gyldigheden af et registreret EF-mønster henlægges til ét sted, vil dette spare tid og penge sammenlignet med procedurer, der involverer forskellige nationale domstole. (29) Det er derfor nødvendigt at fastsætte visse garantier, herunder ret til at appellere til et appelkammer og i sidste instans til EF-Domstolen. En sådan procedure vil bidrage til udvikling af en ensartet fortolkning af kravene til EF-mønstres gyldighed. (30) Det er vigtigt, at de rettigheder, der tillægges ved et EF-mønster, kan håndhæves effektivt overalt inden for Fællesskabet. For at sikre dette må der fastsættes særlige regler for tvister vedrørende EF-mønstre. Hvad angår sager om mønsterkrænkelse og ugyldighed vil en begrænsning af antallet af nationale domstole, der tillægges kompetence i disse sager, desuden bidrage til en yderligere specialisering hos dommerne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udpege EF-mønsterdomstole. (31) Ved udformningen af den ordning, der skal gælde for tvister, bør "forum shopping" så vidt muligt undgås. Det er derfor nødvendigt at fastlægge klare regler for den internationale kompetence. (32) I henhold til Rådets afgørelse 88/591/EKSF, EØF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans [18], ændret ved afgørelse 93/350/Euratom, EKSF, EØF af 8. juni 1993 [19], udøver Retten i første instans de beføjelser, der er tillagt Domstolen i henhold til traktaterne om oprettelse af Fællesskaberne, særlig med hensyn til klager i henhold til EØF-traktatens artikel 230, og de retsakter, der er udstedt til disses gennemførelse, medmindre andet er bestemt i en retsakt om oprettelse af et fællesskabsretligt organ. De beføjelser, der ved denne forordning er tillagt Domstolen til at omstøde eller ændre appelkamrenes afgørelser, udøves derfor i første instans af Retten i henhold til ovennævnte afgørelse. [18] EFT L 319 af 25.11.1988, s. 1, samt berigtigelse hertil i EFT L 241 af 17.8.1988, s. 4. [19] EFT L 144 af 16.6.1993, s. 21. (33) Denne forordning er ikke til hinder for, at der på mønstre, der er beskyttede som EF-mønstre, anvendes love om industriel ejendomsret eller andre relevante love i medlemsstaterne såsom dem, der vedrører mønsterbeskyttelse opnået ved registrering, eller dem, der vedrører ikke-registrerede mønstre, varemærker, patenter og brugsmodeller, illoyal konkurrence eller civilretligt ansvar. (34) I afventning af en harmonisering af ophavsretslovene er det vigtigt at fastlægge princippet om kumulation af beskyttelsen i henhold til forordningen om EF-mønstre og i henhold til ophavsretslovgivningen, dog således at medlemsstaterne frit kan fastsætte omfanget af den ophavsretlige beskyttelse og de betingelser, hvorunder denne beskyttelse kan tillægges. (35) Da de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, er generelle foranstaltninger i medfør af artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [20], skal det sikres, at foranstaltningerne vedtages efter den forskriftsprocedure, der er fastsat i afgørelsens artikel 5 - [20] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1 EF-mønster 1. Et mønster, der opfylder de i denne forordning fastsatte betingelser benævnes i det følgende et "EF-mønster". 2. Et EF-mønster beskyttes i henhold til bestemmelserne i denne forordning: a) som et "ikke-registreret EF-mønster", hvis det gøres offentligt tilgængeligt i overensstemmelse med denne forordning b) som et "registreret EF-mønster", hvis det registreres i overensstemmelse med denne forordning. 3. EF-mønstret har enhedskarakter. Det har samme retsvirkninger overalt inden for Fællesskabet; et mønster kan kun registreres, overdrages, opgives eller erklæres ugyldigt, og brugen deraf forbydes med virkning for hele Fællesskabet. Dette princip og dets konsekvenser gælder, medmindre andet er fastsat i denne forordning. Artikel 2 Harmoniseringskontoret Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (varemærker, mønstre og modeller), i det følgende benævnt "Harmoniseringskontoret", som er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker, i det følgende benævnt "forordningen om EF-varemærker", udfører de opgaver, der pålægges det ved denne forordning. AFSNIT II MØNSTERLOVGIVNINGEN Første afdeling Betingelserne for beskyttelse Artikel 3 Definitioner I denne forordning forstås ved: a) "Mønster": et produkts eller en del af et produkts udseende, navnlig bestemt af de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, struktur og/eller materiale. b) "Produkt": en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, herunder bl.a. dele, der er bestemt til at blive samlet til et sammensat produkt, samt emballage, udstyr, grafiske symboler og typografiske skrifttyper, men ikke edb-programmer. c) "Sammensat produkt": et produkt, der består af flere komponenter, som kan udskiftes, således at produktet kan skilles ad og samles igen. Artikel 4 Betingelser for beskyttelse 1. Et mønster beskyttes ved en EF-mønsterret, i det omfang mønstret er nyt og har individuel karakter. 2. Et mønster, der finder anvendelse på eller indgår i et produkt, som udgør en komponent af et sammensat produkt, anses kun for at være nyt og have individuel karakter: a) hvis komponenten efter at være blevet inkorporeret i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af dette produkt, og b) i det omfang de synlige elementer af komponenten i sig selv opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. 3. Ved "normal brug" i den i stk. 2, litra a), anvendte betydning forstås den endelige brugers anvendelse, med udelukkelse af vedligeholdelse og reparation. Artikel 5 Nyhedskravet 1. Et mønster anses for nyt, hvis intet identisk mønster er blevet offentligt tilgængeligt: a) inden den dato, hvor det mønster, for hvilket der påberåbes beskyttelse, første gang er blevet offentligt tilgængeligt, hvis der er tale om et ikke-registreret EF-mønster b) inden den dato, hvor ansøgningen om registrering af det mønster, for hvilket der påberåbes beskyttelse, er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen, hvis der er tale om et registreret EF-mønster. 2. Mønstre anses for identiske, hvis deres særlige træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. Artikel 6 Individuel karakter 1. Et mønster anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre mønstre, som er blevet offentligt tilgængelige: a) inden den dato, hvor det mønster, for hvilket der påberåbes beskyttelse, første gang er blevet offentligt tilgængeligt, hvis der er tale om et ikke-registreret EF-mønster b) inden den dato, hvor ansøgningen om registrering, er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen, hvis der er tale om et registreret EF-mønster. 2. Ved vurderingen af et mønsters individuelle karakter tages der hensyn til den grad af frihed, som frembringeren har haft ved udviklingen af mønstret. Artikel 7 Referencedatoen - udgår - Artikel 8 Offentliggørelse 1. Med henblik på anvendelsen af artikel 5 og 6 anses et mønster for at være blevet offentligt tilgængeligt, hvis det er blevet bekendtgjort i forbindelse med registreringen eller på anden måde er blevet offentliggjort, eller det er udstillet, benyttet kommercielt eller på anden måde blevet kendt inden den i artikel 5, litra a), og artikel 6, stk. 1, litra a), eller i artikel 5, litra b), og artikel 6, stk.1, litra b), omhandlede dato, alt efter det enkelte tilfælde, undtagen i tilfælde hvor fagkredsene inden for den pågældende sektor i Fællesskabet ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer som led i deres normale forretningsførelse. Mønstret anses dog ikke for at være blevet offentligt tilgængeligt, blot fordi tredjemand har fået kendskab til det under et eksplicit eller implicit krav om fortrolighed. 2. Ved anvendelsen af artikel 5 og 6 tages der ikke hensyn til offentliggørelsen i de tilfælde, hvor et mønster, for hvilket der påberåbes beskyttelse i henhold til en registreret EF-mønsterret, er gjort offentligt tilgængeligt: a) af frembringeren eller af den, til hvem hans ret er overgået, eller af tredjemand på grundlag af oplysninger, der er meddelt, eller foranstaltninger, der er truffet af mønsterfrembringeren eller af den, til hvem hans ret er overgået, og b) i løbet af de 12 måneder, der går forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen eller, hvis der begæres prioritet, forud for prioritetsdagen. 3. Stk. 2 finder også anvendelse, hvis mønstret er blevet offentligt tilgængeligt som følge af misbrug i forhold til frembringeren eller den, til hvem hans ret er overgået. Artikel 9 Mønstre, der er bestemt af deres tekniske funktion, samt mønstre for sammenkoblinger 1. Der kan ikke erhverves EF-mønsterret til de elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion. 2. Der kan ikke erhverves EF-mønsterret til de elementer af et produkts udseende, der nødvendigvis må reproduceres i deres nøjagtige form og dimensioner, for at det produkt, som mønstret indgår i eller finder anvendelse på, rent mekanisk kan kobles til et andet produkt eller placeres i, på eller omkring et andet produkt eller bringes i kontakt med et andet produkt, således at begge produkter opfylder deres funktion. 3. Uanset stk. 2 skal der på de i artikel 5 og 6 fastsatte betingelser kunne erhverves EF-mønsterret til et mønster, der giver mulighed for en mangfoldig sammenbygning eller sammenkobling af produkter i et modulopbygget system bestående af indbyrdes udskiftelige elementer. Artikel 10 Mønstre, der strider mod offentlig orden eller sædelighed Der kan ikke erhverves EF-mønsterret til et mønster, der strider mod offentlig orden eller sædelighed. Artikel 10a Overgangsbestemmelse 1. Indtil der efter forslag fra Kommissionen er vedtaget ændringer til denne forordning herom, kan der ikke erhverves EF-mønsterret til et mønster, når det produkt, som mønstret finder anvendelse på eller indgår i, udgør en komponent af et sammensat produkt, hvis udseende mønstret er afhængigt af. 2. Det i stk. 1 omhandlede forslag fra Kommissionen forelægges samtidig med og tager hensyn til eventuelle ændringer, som Kommissionen foreslår om samme spørgsmål i henhold til artikel 18 i direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre [21]. [21] EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28. Anden afdeling Beskyttelsens omfang og varighed Artikel 11 Beskyttelsens omfang 1. Beskyttelsen i henhold til et EF-mønster omfatter ethvert mønster, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. 2. Ved vurderingen af beskyttelsens omfang skal der tages hensyn til den grad af frihed, som frembringeren har haft ved udviklingen af mønstret. Artikel 12 Begyndelses- og sluttidspunktet for det ikke-registrerede EF-mønsters beskyttelse 1. Et mønster, der opfylder de i første afdeling fastsatte betingelser, beskyttes som et ikke-registreret EF-mønster for en periode af tre år regnet fra den dato, hvor mønstret først er blevet offentligt tilgængeligt inden for Fællesskabet. 2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 anses et mønster for at være blevet offentligt tilgængeligt i Fællesskabet, hvis det er blevet bekendtgjort i en eller anden form, eller det er udstillet, benyttet kommercielt eller på anden måde blevet kendt i Fællesskabet, undtagen i tilfælde hvor fagkredsene inden for den pågældende sektor i Fællesskabet ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer som led i deres normale forretningsførelse. Mønstret anses dog ikke for at være blevet offentligt tilgængeligt, blot fordi tredjemand har fået kendskab til det under et eksplicit eller implicit krav om fortrolighed. Artikel 13 Begyndelses- og sluttidspunktet for det registrerede EF-mønsters beskyttelse Når Harmoniseringskontoret har foretaget registrering, beskyttes et mønster, som opfylder de i første afdeling fastsatte betingelser, som et registreret EF-mønster for en periode af fem år regnet fra den dag, hvor registreringsansøgningen blev indgivet. Rettighedshaveren kan få forlænget beskyttelsesperioden for en eller flere perioder på hver fem år indtil i alt 25 år regnet fra ansøgningsdatoen. Artikel 13a Fornyelse 1. Registrering af et EF-mønster fornyes på begæring af rettighedshaveren eller af enhver person med udtrykkelig tilladelse fra førstnævnte, forudsat at fornyelsesgebyret er betalt. 2. Harmoniseringskontoret giver indehaveren af det registrerede EF-mønster og enhver indehaver af en registreret rettighed over EF-mønstret meddelelse om registreringsperiodens udløb i god tid forinden. Harmoniseringskontoret ifalder ikke ansvar for manglende meddelelse. 3. Begæringen om fornyelse skal indgives og fornyelsesgebyret være betalt i løbet af den seksmåneders periode, der slutter den sidste dag i den måned, i hvilken beskyttelsestiden udløber. Er dette ikke sket, kan begæringen indgives og gebyrerne betales inden for en yderligere frist på seks måneder fra den i første punktum nævnte dag, hvis der inden for denne yderligere frist betales et tillægsgebyr. 4. Fornyelsen får virkning fra dagen efter registreringsperiodens udløb. Fornyelsen skal registreres. Tredje afdeling Den EF-mønsterberettigede Artikel 14 Retten til EF-mønstret 1. Retten til EF-mønstret tilkommer frembringeren eller den, til hvem hans ret er overgået. 2. Har to eller flere personer i fællesskab frembragt et mønster, tilkommer retten til EF-mønstret de pågældende i fællesskab. Betingelserne for udøvelsen af denne ret fastlægges ved kontrakt mellem samejerne eller, hvis en sådan ikke bringes i stand: a) i tilfælde af et registreret EF-mønster ved anvendelse af lovgivningen i den medlemsstat, hvor ansøgningen om registrering er indgivet i henhold til artikel 37, eller b) i tilfælde af et ikke-registreret EF-mønster ved anvendelse af lovgivningen i den medlemsstat: i. hvor samtlige mønsterfrembringere har hjemsted eller bopæl på den relevante dato ii. hvis nr. (i) ikke finder anvendelse, hvor samtlige mønsterfrembringere har forretningssted den relevante dato iii. hvis nr. (i) og (ii) ikke finder anvendelse, er medlemsstaten den medlemsstat, hvor det ikke-registrerede mønster først blev offentligt tilgængeligt i henhold til artikel 12. 3. Er et mønster imidlertid blevet frembragt af en arbejdstager som led i udførelsen af hans opgaver eller efter anvisninger fra hans arbejdsgiver, tilkommer retten til EF-mønstret arbejdsgiveren, medmindre andet er fastsat ved aftale. Artikel 15 Mønstre frembragt af flere personer - udgår - Artikel 16 Krav vedrørende spørgsmålet om, hvem der er berettiget til et EF-mønster 1. Dersom en person, der ikke er berettiget i henhold til artikel 14, offentliggør et ikke-registreret EF-mønster, eller dersom et registreret EF-mønster er blevet registreret eller ansøgt om i en sådan ikke-berettiget persons navn, kan den person, der er berettiget til mønstret i henhold til den pågældende bestemmelse - uden at hans adgang til andre retsmidler derved begrænses - kræve at blive anerkendt som den retmæssige indehaver af EF-mønstret. 2. Er en person i fællesskab med en anden berettiget til et EF-mønster, kan han i overensstemmelse med stk. 1 kræve at blive anerkendt som medindehaver af mønstret. 3. Søgsmål i henhold til stk. 1 og 2 skal anlægges ved en domstol senest inden for en periode af to år efter den dato, hvor det registrerede EF-mønster blev bekendtgjort eller det ikke-registrerede EF-mønster blev offentliggjort. En sådan tidsfrist finder ikke anvendelse, hvis den person, der ikke er berettiget til EF-mønstret, handlede i ond tro, da der blev ansøgt om mønstret, eller da det blev offentliggjort eller overdraget til ham. 4. Er der tale om et registreret EF-mønster, skal følgende oplysninger indføres i registret: a) at der er anlagt søgsmål i henhold til stk. 1 b) den endelige afgørelse eller enhver anden afslutning af søgsmålet c) enhver ændring i ejendomsretten til det registrerede EF-mønster som følge af den endelige afgørelse. Artikel 17 Retsvirkningerne af en dom vedrørende spørgsmålet om, hvem der er berettiget til et registreret EF-mønster 1. I tilfælde af en fuldstændig ændring af ejendomsretten til et registreret EF-mønster som følge af søgsmål i henhold til artikel 16, stk. 1, bortfalder licenser og andre rettigheder ved indførelsen i mønsterregistret af navnet på den person, der er berettiget til mønstret. 2. Hvis indehaveren af det registrerede EF-mønster eller en licenshaver - før et i henhold til artikel 16, stk. 1, anlagt søgsmål er blevet registreret - har udnyttet mønstret inden for Fællesskabet eller har truffet seriøse og effektive forberedelser med henblik herpå, kan han fortsætte udnyttelsen, såfremt han inden for den i gennemførelsesforordningen fastsatte frist anmoder den nye mønsterhaver, der er indført i mønsterregistret, om en ikke-eksklusiv licens. Licensen skal meddeles for et rimeligt tidsrum og på rimelige betingelser. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt mønsterhaveren eller licenshaveren på det tidspunkt, hvor han begyndte at udnytte mønstret eller traf forberedelser med henblik herpå, var i ond tro. Artikel 18 Formodning til fordel for den registrerede indehaver af mønstret Den person, i hvis navn et registreret EF-mønster er registreret, eller - hvis registreringen endnu ikke har fundet sted - i hvis navn ansøgning om registrering af et EF-mønster er indgivet, skal, for så vidt angår behandlingen ved Harmoniseringskontoret eller andre steder, anses for den berettigede person. Artikel 19 Frembringerens ret til at blive nævnt Frembringeren har i forhold til ansøgeren eller indehaveren af et registreret EF-mønster ret til over for Harmoniseringskontoret og i mønsterregistret at blive nævnt som frembringeren. Hvis mønstret er et resultat af et teamwork kan en angivelse af det pågældende team erstatte en angivelse af de enkelte frembringere. Fjerde afdeling EF-mønstrets retsvirkninger Artikel 20 De til et EF-mønster knyttede rettigheder 1. Registreringen af et EF-mønster giver indehaveren eneret til at bruge det og til at forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at bruge det. En sådan brug omfatter navnlig fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel, udførsel eller brug af et produkt, som mønstret indgår i eller finder anvendelse på, eller oplagring af et sådant produkt med de nævnte formål. 2. Et ikke-registreret EF-mønster giver imidlertid kun indehaveren ret til at forbyde de i stk. 1 nævnte handlinger, hvis den brug, som der gøres indsigelse imod, skyldes kopiering af det beskyttede mønster. 3. Stk. 2 anvendes også på et registreret EF-mønster, for hvilket bekendtgørelsen er udsat, så længe der ikke er blevet givet offentligheden adgang til den relevante registrering i registret samt sagsakten i henhold til artikel 52, stk. 4. Artikel 21 De til et registreret EF-mønster knyttede rettigheder - udgår - Artikel 22 Begrænsninger i EF-mønstrets retsvirkninger 1. De til EF-mønstret knyttede rettigheder kan ikke udøves i forbindelse med: a) handlinger, der foretages i privat og ikke-erhvervsmæssigt øjemed b) handlinger, der foretages i forsøgsøjemed c) eftergørelse i citatøjemed eller til undervisningsbrug, forudsat at sådanne handlinger er forenelige med god forretningsskik og ikke i urimeligt omfang skader den normale udnyttelse af mønstret, og forudsat at kilden angives. 2. De til EF-mønstret knyttede rettigheder kan endvidere ikke udøves i forbindelse med: a) udstyr på skibe og fly, der er hjemmehørende i et tredjeland, når sådanne fartøjer midlertidigt kommer ind på Fællesskabets territorium b) indførsel til Fællesskabet af reservedele og tilbehør med henblik på reparation af sådanne fartøjer c) udførelse af reparationer på sådanne fartøjer. Artikel 23 Brug af et registreret EF-mønster med henblik på reparation - udgår - Artikel 24 Konsumption af rettigheder De til EF-mønstret knyttede rettigheder omfatter ikke handlinger i forbindelse med produkter, som et mønster, der falder inden for EF-mønstrets beskyttelsesområde, indgår i eller er anvendt på, når produktet er blevet markedsført i Fællesskabet af mønsterhaveren eller med dennes samtykke. Artikel 25 Ret på grundlag af tidligere brug i forhold til et registreret EF-mønster 1. Ret på grundlag af tidligere brug kan gøres gældende af tredjemand, der kan godtgøre, at han før indgivelsen af ansøgningen eller - hvis der begæres prioritet - før prioritetsdagen i god tro har påbegyndt brug i Fællesskabet, eller har truffet seriøse og effektive forberedelser med henblik herpå, af et mønster, der er omfattet af den beskyttelse, som et registreret EF-mønster nyder, og som ikke er en kopi af et sådant. 2. Retten på grundlag af tidligere brug berettiger en sådan tredjemand til at udnytte mønstret til de formål, som det er brugt til, eller som der er truffet seriøse og effektive forberedelser med henblik på før ansøgnings- eller prioritetsdatoen for det registrerede EF-mønster. Det registrerede EF-mønster har ikke retsvirkninger over for denne tredjemand med hensyn til en sådan udnyttelse. 3. Retten på grundlag af tidligere brug giver ikke ret til at give en anden person licens til at udnytte mønstret. 4. Retten på grundlag af tidligere brug kan ikke overdrages, undtagen hvis tredjemand er et foretagende og overdragelsen sker sammen med den del af foretagendet, inden for hvilket brugen fandt sted eller forberedelserne blev truffet. Femte afdeling Ugyldighed Artikel 26 Ugyldighedserklæring 1. Et registreret EF-mønster erklæres ugyldigt efter begæring til Harmoniseringskontoret efter den i afsnit VI og VII fastsatte procedure eller af en EF-mønsterdomstol ved fremsættelse af modkrav under en sag om krænkelse. 2. Et ikke-registreret EF-mønster erklæres ugyldigt af en EF-mønsterdomstol efter begæring herom til en sådan domstol eller ved fremsættelse af modkrav under en sag om krænkelse. 3. Et EF-mønster kan også erklæres ugyldigt, efter at det er bortfaldet, eller efter at der er givet afkald på det. Artikel 27 Ugyldighedsgrunde 1. Et EF-mønster kan kun erklæres ugyldigt, a) hvis mønstret ikke er et mønster i den i artikel 3, litra a), anførte betydning b) hvis det ikke opfylder betingelserne i artikel 4 til 10a c) hvis indehaveren i henhold til en domstolsafgørelse ikke er berettiget til EF-mønstret i henhold til artikel 14 d) hvis EF-mønstret strider mod et tidligere mønster, som er blevet offentligt tilgængeligt efter datoen for ansøgningens indgivelse eller, hvis der begæres prioritet, efter prioritetsdagen for EF-mønstret, og som fra en dato, der ligger forud for førnævnte dato, er beskyttet som et registreret EF-mønster eller ved en ansøgning om registrering af et EF-mønster eller ved et registreret mønster i en medlemsstat eller ved en ansøgning om en sådan ret e) hvis et kendetegn benyttes i et senere mønster, og fællesskabsretten eller medlemsstatens lovgivning vedrørende sådanne tegn giver indehaveren af retten til kendetegnet ret til at forbyde en sådan brug f) hvis mønstret udgør en uhjemlet brug af et værk, der er beskyttet af en medlemsstats ophavsretslovgivning g) hvis mønstret udgør en uretmæssig brug af et af de elementer, der er anført i artikel 6 c i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, eller en uretmæssig brug af andre kendetegn, emblemer og våbenskjold end dem, der er omfattet af artikel 6 c i ovennævnte konvention, og som er af særlig offentlig interesse i en medlemsstat. 2. Den begrundelse, som er omhandlet i stk. 1, litra c), kan kun påberåbes af den person, som retten til EF-mønstret tilkommer i henhold til artikel 14. 3. De begrundelser, som er omhandlet i stk. 1, litra d), e) og f), kan kun påberåbes af ansøgeren til eller indehaveren af den ældre ret. 4. Den begrundelse, som er omhandlet i stk. 1, litra g), kan kun påberåbes af den fysiske eller juridiske person, som er berørt af brugen. 5. Uanset stk. 3 og 4 kan medlemsstaterne bestemme, at de begrundelser, som er omhandlet i stk. 1, litra d) og g), også kan påberåbes af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat på eget initiativ. 6. Et registreret EF-mønster der er erklæret ugyldigt i medfør af stk. 1, litra b), e), f) eller g), kan opretholdes i ændret form, såfremt det i den ændrede form opfylder betingelserne for beskyttelse og det beholder sin identitet. Opretholdelse i ændret form kan omfatte registrering ledsaget af et delvist afkald fra indehaveren af det registrerede EF-mønster eller indførelse i mønsterregistret af en retsafgørelse eller en afgørelse truffet af Harmoniseringskontoret om det registrerede EF-mønsters delvise ugyldighed. Artikel 28 Ugyldighedens retsvirkninger 1. I det omfang EF-mønstret erklæres helt eller delvis ugyldigt, anses de retsvirkninger, der i henhold til denne forordning er knyttet til mønstret, for ikke at have eksisteret. 2. Med forbehold af nationale bestemmelser enten om krav på erstatning for skade, der skyldes fejl eller ond tro fra EF-mønsterhaverens side, eller om uberettiget berigelse, berører den tilbagevirkende kraft, der er knyttet til EF-mønstrets ugyldighed, ikke: a) afgørelser i sager om mønsterkrænkelse, som har fået retskraft og er blevet fuldbyrdet før afgørelsen om ugyldighed b) aftaler indgået før afgørelsen om ugyldighed, i det omfang de er blevet opfyldt før afgørelsen; beløb erlagt i henhold til den pågældende aftale kan dog ud fra rimelighedshensyn kræves tilbagebetalt, i det omfang omstændighederne berettiger det. AFSNIT III EF-MØNSTRE SOM GENSTAND FOR EJENDOMSRET Artikel 29 EF-mønstres ligestilling med nationale mønstre 1. Medmindre andet er fastsat i artikel 30 til 34, skal et EF-mønster som genstand for ejendomsret i sin helhed og gældende for hele Fællesskabets område betragtes som et nationalt mønster i den medlemsstat: a) hvor indehaveren har sit hovedsæde eller sin bopæl på den relevante dato, eller b) hvor indehaveren, såfremt litra a) ikke finder anvendelse, har et forretningssted på den relevante dato. 2. For så vidt angår et registreret EF-mønster, finder stk. 1 anvendelse på grundlag af de oplysninger, der fremgår af mønsterregistret. 3. Indehaves et mønster af flere personer i fællesskab, og opfylder to eller flere af dem den i stk. 1, litra a), fastsatte betingelse - eller dersom denne bestemmelse ikke finder anvendelse - den i stk. 1, litra b), fastsatte betingelse, skal den i stk. 1 nævnte medlemsstat fastlægges: a) for det ikke-registrerede EF-mønsters vedkommende under henvisning til den mønsterhaver, der udpeges efter fælles overenskomst; b) for det registrerede EF-mønsters vedkommende under henvisning til den første indehaver, der er anført i mønsterregistret. 4. Finder stk. 1, 2 og 3 ikke anvendelse, er den i stk. 1 nævnte medlemsstat den medlemsstat, hvor Harmoniseringskontoret har sit hjemsted. Artikel 30 Overdragelse af et registreret EF-mønster Et registreret EF-mønster kan overdrages på følgende betingelser: a) efter anmodning fra en af parterne skal overdragelsen indføres i EF-mønsterregistret og bekendtgøres b) så længe overdragelsen ikke er indført i mønsterregistret, kan rettighedserhververen ikke gøre de rettigheder gældende, som følger af EF-mønstrets registrering; c) skal der i forhold til Harmoniseringskontoret overholdes frister, kan rettighedserhververen afgive de fornødne erklæringer over for dette, så snart anmodningen om registrering af overdragelsen af rettigheder er indgivet til Harmoniseringskontoret d) alle meddelelser, der i henhold til artikel 70 skal tilstilles indehaveren af et registreret EF-mønster, skal af Harmoniseringskontoret tilstilles den person, der er registreret som indehaver, eller dennes repræsentant, hvis der er udpeget en sådan. Artikel 31 Et registreret EF-mønster som genstand for tinglige rettigheder 1. Et registreret EF-mønster kan pantsættes eller gøres til genstand for anden tinglig ret. 2. De i stk. 1 omhandlede rettigheder skal, såfremt en af parterne anmoder herom, indføres i EF-mønsterregistret og bekendtgøres. Artikel 32 Tvangsfuldbyrdelse 1. Et registreret EF-mønster kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse. 2. Enekompetent med hensyn til tvangsfuldbyrdelse i relation til et registreret EF-mønster er domstolene og myndighederne i den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 29. 3. Tvangsfuldbyrdelse skal, såfremt en af parterne anmoder herom, indføres i EF-mønsterregistret og bekendtgøres. Artikel 33 Konkursbehandlinger eller tilsvarende bobehandlinger 1. Et EF-mønster kan kun inddrages i konkursbehandling eller tilsvarende bobehandlinger i den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig. 2. Er et EF-mønster genstand for sameje mellem flere, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse med hensyn til vedkommende medindehavers andel. 3. Indgår et EF-mønster i konkursbehandling eller tilsvarende bobehandlinger, skal dette på begæring af den kompetente nationale myndighed indføres i det i artikel 50 omhandlede register og bekendtgøres i den i artikel 77, stk. 1, omhandlede Registreringstidende for EF-mønstre. Artikel 34 Licens 1. Der kan gives licens til udnyttelse af et EF-mønster for hele Fællesskabet eller en del af dette. Licensen kan være en eksklusiv eller en ikke-eksklusiv licens. 2. Indehaveren af et EF-mønster kan gøre de rettigheder, der er knyttet til det, gældende over for en licenstager, der overtræder en af bestemmelserne i licensaftalen med hensyn til licensens gyldighedsperiode, den udformning, hvori mønstret må anvendes, arten af de varer, for hvilke licensen er meddelt, og kvaliteten af de af licenstageren fremstillede varer. 3. Medmindre andet er fastsat i licensaftalen, kan licenstageren kun anlægge sag om krænkelse af et EF-mønster, hvis indehaveren af dette har givet sit samtykke hertil. Indehaveren af en eksklusiv licens kan dog anlægge en sådan sag, hvis EF-mønsterhaveren - efter at have været blevet opfordret hertil - ikke selv har anlagt sag om krænkelse inden for et rimeligt tidsrum. 4. Enhver licenstager har ret til at indtræde i en af EF-mønsterhaveren anlagt sag om krænkelse med henblik på at få erstatning for den skade, han måtte have lidt. 5. Meddelelse eller overdragelse af en licens på udnyttelse af et registreret EF-mønster skal, såfremt en af parterne anmoder herom, indføres i EF-mønsterregistret og bekendtgøres. Artikel 35 Retsvirkning over for tredjemand 1. De i artikel 30, 31, 32 og 34 omhandlede retshandlers virkning over for tredjemand bestemmes efter lovgivningen i den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 29. 2. De i artikel 30, 31 og 34 omhandlede retshandler vedrørende registrerede EF-mønstre har dog kun virkning over for tredjemand i alle medlemsstater, når de er indført i EF-mønsterregistret. En retshandel har dog - forud for sådan registrering - virkning over for tredjemand, der har erhvervet rettigheder over det registrerede EF-mønster efter tidspunktet for den pågældende retshandling, men som var bekendt med retshandlen på tidspunktet for rettighedserhvervelsen. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på en person, der erhverver et registreret EF-mønster eller rettigheder vedrørende et registreret EF-mønster ved overdragelse af en virksomhed som helhed eller ved anden universalsuccession. 4. Indtil fælles regler for medlemsstaterne vedrørende konkursbehandling træder i kraft, bestemmes virkningerne over for tredjemand af en konkursbehandling eller tilsvarende bobehandling efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor sådan behandling først indledes i henhold til den nationale lovgivning eller bestemmelser, der finder anvendelse på dette område. Artikel 36 Ansøgningen om registrering af et EF-mønster som genstand for ejendomsret 1. En ansøgning om registrering af et EF-mønster som genstand for ejendomsret skal i sin helhed og gældende for hele Fællesskabets område betragtes som en national mønsterrettighed i den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 29. 2. Artikel 30 til 35 finder tilsvarende anvendelse på en ansøgning om registrering af et EF-mønster. Dersom virkningerne af en af disse bestemmelser er betinget af en indførsel i EF-mønsterregistret, skal en sådan formalitet være opfyldt ved registreringen af det heraf følgende registrerede EF-mønster. AFSNIT IV ANSØGNING OM REGISTRERING AF ET EF-MØNSTER Første afdeling Indgivelse af ansøgningen og kravene til denne Artikel 37 Indgivelse og videresendelse af ansøgningen 1. Ansøgningen om registrering af et EF-mønster indgives efter ansøgerens eget valg: a) til Harmoniseringskontoret eller b) til en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret eller c) i Benelux-landene til Benelux-landenes mønsterkontor. 2. Indgives ansøgningen til en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret eller til Benelux-landenes mønsterkontor, træffer den pågældende myndighed foranstaltninger til at videresende ansøgningen til Harmoniseringskontoret inden to uger efter indgivelsen. Myndigheden kan pålægge ansøgeren et gebyr, som ikke må overstige de administrative omkostninger ved modtagelse og videresendelse af ansøgningen. 3. Så snart Harmoniseringskontoret har modtaget en ansøgning, der er blevet videresendt af en central myndighed for industriel ejendomsret i en medlemsstat eller af Benelux-landenes mønsterkontor, giver det ansøgeren underretning herom med angivelse af datoen for Harmoniseringskontorets modtagelse af ansøgningen. 4. Senest ti år efter denne forordnings ikrafttræden udarbejder Kommissionen en rapport om, hvorledes ordningen med indgivelse af ansøgninger om registrering af EF-mønstre fungerer, samt eventuelle forslag til ændring af ordningen. Artikel 38 Videresendelse af ansøgningen - udgår - Artikel 39 Krav til ansøgningen 1. Ansøgningen om registrering af et EF-mønster skal indeholde: a) en anmodning om registrering b) oplysninger, der gør det muligt at fastslå ansøgerens identitet c) en reproducerbar afbildning af mønstret. 2. Ansøgningen skal endvidere indeholde: a) en angivelse af de produkter, hvori mønstret skal inkorporeres, eller hvorpå det skal anvendes b) en klassifikation af de produkter, hvori mønstret skal inkorporeres, eller hvorpå det skal anvendes, opdelt i klasser c) en angivelse af frembringeren eller af det team, der har frembragt mønstret, eller en erklæring på ansøgerens ansvar om, at frembringeren eller teamet har givet afkald på retten til at blive nævnt. 3. Ansøgningen kan desuden indeholde: a) en nærmere beskrivelse af mønstrets udseende b) en anmodning om, at bekendtgørelsen af registreringen udsættes i overensstemmelse med artikel 52 c) oplysninger om den befuldmægtigede, hvis ansøgeren har udpeget en sådan. 4. For ansøgningen skal der betales et ansøgningsgebyr og et bekendtgørelsesgebyr. Indgives der en anmodning om udsættelse af bekendtgørelsen i henhold til stk. 3, litra b), skal der i stedet for et bekendtgørelsesgebyr betales et gebyr for udsættelse af bekendtgørelsen. 5. Ansøgningen skal opfylde de betingelser, som er fastsat i gennemførelsesforordningen. 6. Oplysningerne i de elementer, der er anført i stk. 2, litra a) og b), og i stk. 3, litra a), berører ikke omfanget af beskyttelsen af mønstret som sådan. Artikel 40 Kollektive ansøgninger 1. Flere mønstre kan medtages under ét i en kollektiv ansøgning om registrering af EF-mønstre. Med undtagelse af ornamenter er denne mulighed dog betinget af, at de produkter, hvori mønstrene skal inkorporeres, eller hvorpå de skal anvendes, alle hører til samme klasse i den internationale klassifikation af industrielle mønstre og modeller. 2. Ud over betaling af de i artikel 39, stk. 4, nævnte gebyrer skal der for en kollektiv ansøgning betales et supplerende registreringsgebyr og et supplerende bekendtgørelsesgebyr. Dersom den kollektive ansøgning indeholder en anmodning om udsættelse af bekendtgørelsen, skal der i stedet for det supplerende bekendtgørelsesgebyr betales et supplerende gebyr for bekendtgørelsens udsættelse. De supplerende gebyrer skal svare til en procentdel af basisgebyrerne for hvert enkelt supplerende mønster. 3. Den kollektive ansøgning skal opfylde de betingelser, der er fastsat i gennemførelsesforordningen. 4. Hvert af mønstrene i en kollektiv ansøgning eller registrering kan håndhæves eller gøres til genstand for licens, tinglige rettigheder, tvangsfuldbyrdelse, konkursbehandling eller tilsvarende bobehandling eller afkald eller erklæres ugyldigt enkeltvis. Der kan ansøges om forlængelse for mindre end samtlige mønstre, der er omfattet af en kollektiv ansøgning. Nærmere bestemmelser herom fastsættes i gennemførelsesforordningen. Artikel 41 Ansøgningsdato 1. Datoen for en ansøgning om registrering af et EF-mønster er den dato, på hvilken ansøgeren - til Harmoniseringskontoret eller til en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret eller til Benelux-landenes mønsterkontor, hvis ansøgningen indgives til en af disse myndigheder - indgiver dokumenter indeholdende de i artikel 39, stk. 1, anførte oplysninger. 2. Uanset stk. 1 er datoen for en ansøgning, der indgives til en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret eller til Benelux-landenes mønsterkontor, og som når frem til Harmoniseringskontoret over to måneder efter, at dokumenterne indeholdende de i artikel 39, stk. 1, anførte oplysninger blev indgivet, den dato, hvor sådanne dokumenter modtages af Harmoniseringskontoret. Artikel 41a Ligestilling af en EF-mønsteransøgning med en national ansøgning En ansøgning om registrering af et EF-mønster, for hvilken der er fastsat en ansøgningsdato, skal i medlemsstaterne ligestilles med en forskriftsmæssig national ansøgning, eventuelt med den prioritet, der påberåbes for EF-mønsteransøgningen. Artikel 42 Klassifikation Med henblik på denne forordning anvendes den senest offentliggjorte klassifikation af mønstre, der er fastsat i tillægget til arrangementet vedrørende oprettelse af en international klassifikation af industrielle mønstre og modeller, undertegnet i Locarno den 8. oktober 1968. Anden afdeling Prioritet Artikel 43 Ret til prioritet 1. Den, der forskriftsmæssigt har indgivet ansøgning om en mønsterrettighed i eller for en af de stater, der har tiltrådt Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, i det følgende benævnt "Pariserkonventionen", eller overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, eller den, til hvem retten er overgået, skal i forhold til en indgiven ansøgning om registrering af et EF-mønster for samme mønster tillægges prioritet i seks måneder regnet fra datoen for indgivelsen af den første ansøgning. 1a. Hvis en ansøgning om registrerering af EF-mønster indgives på grundlag af en ret til prioritet baseret på en ansøgning om en brugsmodel, tillægges der den prioritet i seks måneder, jf. stk. 1. 2. Enhver ansøgning, der ifølge national lovgivning i den stat, i hvilken ansøgningen er indgivet, eller ifølge bilaterale eller multilaterale overenskomster svarer til en forskriftsmæssig national ansøgning, skal anses for prioritetsbegrundende. 3. Ved forskriftsmæssig national ansøgning skal forstås enhver ansøgning, for hvilken ansøgningsdatoen kan fastslås, uanset det senere udfald af ansøgningen. 4. Som første ansøgning, fra hvis indgivelsesdag prioritetsfristen begynder at løbe, anses også en senere ansøgning om et mønster, som er indgivet i eller for samme stat som den, hvor en første ansøgning er blevet indgivet, forudsat at denne tidligere ansøgning på tidspunktet for den senere ansøgning er tilbagekaldt, opgivet eller afslået uden at have været gjort tilgængelig for offentligheden og uden at have affødt rettigheder, som fortsat består, og for så vidt den første ansøgning ikke allerede har tjent som grundlag for påberåbelse af prioritet. Den tidligere ansøgning kan i så fald ikke længere tjene som grundlag for påberåbelse af prioritet. 5. Er den første ansøgning indgivet i en stat, der ikke har tiltrådt Pariserkonventionen eller overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, finder stk. 1 til 4 kun anvendelse i det omfang, den pågældende stat i henhold til offentliggjorte undersøgelser indrømmer prioritet på grundlag af den første ansøgning til Harmoniseringskontoret på betingelser og med virkninger svarende til dem, der er fastlagt i denne forordning. Artikel 44 Påberåbelse af prioritet Den, der ansøger om registrering af et EF-mønster, og som påberåber sig prioritet på grundlag af en tidligere ansøgning, indgiver en prioritetserklæring og en genpart af den tidligere ansøgning. Hvis den tidligere ansøgning ikke er blevet affattet på et af Harmoniseringskontorets arbejdssprog, kan Harmoniseringskontoret kræve en oversættelse af den tidligere ansøgning til et af Harmoniseringskontorets arbejdssprog. Artikel 45 Prioritetens retsvirkning Prioriteten har den retsvirkning, at prioritetsdatoen anses som datoen for indgivelsen af ansøgningen om registrering af et EF-mønster med henblik på artikel 5, 6, 8 og 25, artikel 27, stk. 1, litra d) og artikel 52, stk. 1. Artikel 46 Ligestilling af en EF-mønsteransøgning med en national ansøgning - Denne artikel er nu artikel 41a - Artikel 47 Udstillingsprioritet 1. Hvis en person, der ansøger om registrering af et EF-mønster, har fremvist produkter, hvori mønstret er inkorporeret, eller hvorpå det anvendes, på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling som defineret i konventionen angående internationale udstillinger, undertegnet i Paris den 22. november 1928 og senest revideret den 30. november 1972, kan vedkommende - dersom han indgiver ansøgning inden for en frist på seks måneder efter den første fremvisning af sådanne produkter - påberåbe sig prioritet fra den pågældende dato, jf. artikel 45. 2. En ansøger, der ønsker at påberåbe sig prioritet i medfør af stk. 1, skal på de i gennemførelsesforordningen fastsatte betingelser godtgøre, at de produkter, hvori mønstret er inkorporeret, eller hvorpå det anvendes, har været fremvist. 3. En udstillingsprioritet, som gives i en medlemsstat eller i et tredjeland, indebærer ikke nogen forlængelse af den i artikel 43 fastsatte prioritetsfrist. AFSNIT V REGISTRERINGSPROCEDURE Artikel 48 Undersøgelse af, om de formelle ansøgningskrav er opfyldt 1. Harmoniseringskontoret undersøger, om ansøgningen opfylder de i artikel 39, stk. 1, fastsatte krav for fastlæggelsen af ansøgningsdatoen. 2. Harmoniseringskontoret skal undersøge om: a) ansøgningen opfylder de øvrige krav, der er fastsat i artikel 39, stk. 2 til 5, og - i tilfælde af en kollektiv ansøgning - i artikel 40, stk. 1 og 2 b) ansøgningen opfylder de formelle krav, der er fastsat i gennemførelsesforordningen vedrørende gennemførelsen af artikel 39 og 40 c) kravene i artikel 81, stk. 2, er opfyldt d) om kravene vedrørende påberåbelse af prioritet er opfyldt, hvis der begæres prioritet 3. De nærmere bestemmelser om undersøgelsen af de formelle krav vedrørende ansøgningen fastsættes i gennemførelsesforordningen. Artikel 49 Afhjælpelige mangler 1. Hvis Harmoniseringskontoret ved den i artikel 48 omhandlede undersøgelse konstaterer, at ansøgningen er forbundet med mangler, som kan afhjælpes, opfordrer Harmoniseringskontoret ansøgeren til inden for den fastsatte frist at afhjælpe disse. 2. Vedrører manglerne de krav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, og efterkommer ansøgeren Harmoniseringskontorets opfordring inden for den fastsatte frist, anser Harmoniseringskontoret som ansøgningsdato den dato, hvor manglerne er blevet afhjulpet. Hvis manglerne ikke afhjælpes inden for den fastsatte frist, vil ansøgningen ikke blive behandlet som en ansøgning om registrering af et EF-mønster. 3. Vedrører manglerne de i artikel 48, stk. 2, litra a) til (c), omhandlede krav, herunder betaling af gebyrer, og efterkommer ansøgeren Harmoniseringskontorets opfordring inden for den fastsatte frist, anser Harmoniseringskontoret som ansøgningsdato den dato, hvor ansøgningen oprindelig blev indgivet. Er manglerne eller den manglende betaling ikke afhjulpet inden for den fastsatte frist, afviser Harmoniseringskontoret ansøgningen. 4. Vedrører manglerne de i artikel 48, stk. 2, litra d), omhandlede krav, og afhjælpes de ikke inden for den fastsatte frist, fortabes prioriteten for ansøgningen. Artikel 49a Registreringshindringer 1. Finder Harmoniseringskontoret ved undersøgelsen i henhold til artikel 48, at det mønster, for hvilket der søges beskyttelse, a) ikke opfylder det i artikel 3, litra a), fastsatte krav, eller b) strider mod offentlig orden eller sædelighed, afviser det ansøgningen. 2. Ansøgningen afvises ikke, før ansøgeren har haft lejlighed til at trække ansøgningen tilbage eller ændre den eller til at fremsætte bemærkninger. Artikel 50 Registrering Er kravene til ansøgningen om registrering af et EF-mønster opfyldt, og er ansøgningen ikke blevet afvist i henhold til artikel 49a, registrerer Harmoniseringskontoret ansøgningen i EF-mønsterregistret som et registreret EF-mønster. Ved registreringen anføres den ansøgningsdato, der er omhandlet i artikel 41. Artikel 51 Bekendtgørelse Når registrering har fundet sted, bekendtgør Harmoniseringskontoret det registrerede EF-mønster i Registreringstidende for EF-mønstre, jf. artikel 77, stk. 1. Indholdet af bekendtgørelsen fastsættes i gennemførelsesforordningen. Artikel 52 Udsættelse af bekendtgørelsen 1. En ansøger kan ved indgivelsen af en ansøgning om et EF-mønster anmode om, at bekendtgørelsen af det registrerede EF-mønster udsættes i 30 måneder regnet fra datoen for ansøgningens indgivelse eller - dersom der er begæret prioritet - fra prioritetsdatoen. 2. Indgives en sådan anmodning, og er de i artikel 50 fastsatte betingelser opfyldt, skal det registrerede EF-mønster registreres, men hverken mønstrets afbildning eller sagsakten vedrørende ansøgningen, jf. dog artikel 78, stk. 2, fremlægges til eftersyn for offentligheden. 3. Harmoniseringskontoret skal i Registreringstidende for EF-mønstre meddele, at bekendtgørelsen af et registreret EF-mønster er blevet udsat. Meddelelsen skal ledsages af oplysninger indeholdende en angivelse af, hvem der er rettighedshaver til det pågældende registrerede EF-mønster, en angivelse af ansøgningsdatoen samt enhver anden oplysning, der er foreskrevet i gennemførelsesforordningen. 4. Ved udløbet af udsættelsesperioden eller på et tidligere tidspunkt, dersom rettighedshaveren har fremsat anmodning herom, skal Harmoniseringskontoret give offentligheden adgang til registret og sagsakten vedrørende ansøgningen samt bekendtgøre det registrerede EF-mønster i Registreringstidende for EF-mønstre, forudsat at der inden for den i gennemførelsesforordningen fastsatte frist er sket betaling af bekendtgørelsesgebyret og - i tilfælde af en kollektiv ansøgning - det supplerende bekendtgørelsesgebyr. Dersom rettighedshaveren ikke opfylder disse krav, skal det registrerede EF-mønster overhovedet ikke anses for at have haft de i denne forordning angivne retsvirkninger. 5. - udgår - 6. Retssag vedrørende et registreret EF-mønster kan kun anlægges i den periode, hvor bekendtgørelsen er udsat, dersom de i registret indeholdte oplysninger og sagsakten vedrørende ansøgningen har været forelagt den person, mod hvem søgsmål anlægges. Artikel 53 Beskyttelsestid - udgår - Artikel 54 Fornyelse (Denne artikel er nu artikel 13a) - Hele det tidligere afsnit VI udgår - AFSNIT VI AFKALD PÅ OG UGYLDIGHED AF ET REGISTRERET EF-MØNSTER Artikel 55 Afkald 1. Afkald på et registreret EF-mønster skal af mønsterhaveren skriftligt meddeles Harmoniseringskontoret. Afkaldet får først virkning, når det er indført i registret. 2. Hvis der gives afkald på et EF-mønster, for hvilket bekendtgørelsen er udsat, bortfalder de retsvirkninger, der i henhold til denne forordning er knyttet dertil, med virkning fra rettens indtræden. 3. Der kan gives delvist afkald på et registreret EF-mønster, forudsat at det i sin ændrede form opfylder beskyttelseskravene, og mønstrets identitet bibeholdes. 4. Til afkaldets registrering kræves samtykke af indehaveren af en rettighed, der er noteret i EF-mønsterregistret. Hvis en licens er registreret, kan et afkald kun noteres i registret, såfremt indehaveren af det registrerede EF-mønster godtgør, at han har underrettet licenshaveren om, at han har til hensigt at give afkald på mønstret; efter udløbet af den i gennemførelsesforordningen foreskrevne frist noteres afkaldet i registret. 5. Hvis en sag om retten til et registreret EF-mønster i henhold til artikel 14 indbringes for en EF-mønsterdomstol, indfører Harmoniseringskontoret ikke afkaldet i registret uden sagsøgerens samtykke. Artikel 56 Begæring om, at et mønster erklæres ugyldigt 1. Enhver fysisk eller juridisk person kan forelægge Harmoniseringskontoret en begæring om, at et registreret EF-mønster erklæres ugyldigt, jf. artikel 27, stk. 2 til 5. 2. Begæringen skal indgives skriftligt og skal begrundes. Den anses først for indgivet, når gebyret er betalt. 3. En begæring om, at et EF-mønster erklæres ugyldigt, afvises, såfremt en EF-mønsterdomstol har truffet afgørelse i en sag vedrørende det samme spørgsmål mellem de samme parter, og denne afgørelse har fået retskraft. Artikel 57 Behandling af begæringen 1. Finder Harmoniseringskontoret, at begæringen om, at et EF-mønster erklæres ugyldigt, kan tages under behandling, undersøger Harmoniseringskontoret, hvorvidt de i artikel 27 anførte ugyldighedsgrunde er til hinder for bibeholdelse af det registrerede EF-mønster. 2. Under behandlingen af begæringen, der skal foretages i overensstemmelse med de i gennemførelsesforordningen fastsatte bestemmelser, opfordrer Harmoniseringskontoret om fornødent parterne til inden for en af Harmoniseringskontoret fastsat frist at udtale sig om meddelelser fra dette eller om indlæg fra de øvrige parter. 3. Afgørelsen om EF-mønstrets ugyldighed indføres i EF-mønsterregistret, når afgørelsen er blevet endelig. Artikel 58 Den påståede mønsterkrænkers mulighed for at indtræde i sagen 1. Indgives der en begæring om, at et registreret EF-mønster erklæres for ugyldigt - og så længe Harmoniseringskontoret endnu ikke har truffet en endelig afgørelse - kan tredjemand, der godtgør, at der over for ham er blevet iværksat en sag om krænkelse af det samme mønster, indtræde som part i ugyldighedssagen, hvis han anmoder herom inden for tre måneder efter den dato, hvor sagen om mønsterkrænkelse blev indledt. Det samme gælder for tredjemand, der både godtgør, at indehaveren af EF-mønstret har anmodet ham om at ophøre med en påstået krænkelse af mønstret, og godtgør, at han har indledt en sag for en domstol med henblik på opnåelse af en afgørelse om, at han ikke krænker EF-mønstret. 2. Anmodningen om at indtræde i en sag som part skal indgives med en skriftlig begrundelse. En sådan anmodning anses ikke for indgivet, før gebyret som fastsat i artikel 56, stk. 2, er betalt. Derefter skal anmodningen - med forbehold af de undtagelser, der fastsættes i gennemførelsesforordningen - anses som en begæring om, at der træffes afgørelse om ugyldighed. AFSNIT VII APPEL Artikel 59 Afgørelser, der kan påklages 1. Afgørelser truffet af undersøgerne, afdelingen for administration af varemærker og mønstre og for juridiske spørgsmål samt ugyldighedsafdelingerne kan påklages. Klagen har opsættende virkning. 2. En afgørelse, som ikke afslutter sagsbehandlingen i forhold til en af parterne, kan kun påklages sammen med den endelige afgørelse, medmindre der i den pågældende afgørelse gives adgang til særskilt klage. Artikel 60 Personer, der er berettiget til at klage og til at være part i appelsager Adgang til at klage har enhver part i en sag, hvor der er blevet truffet en afgørelse, som er gået vedkommende imod. De øvrige parter i den pågældende sag er uden videre parter i appelsagen. Artikel 61 Klagefrist og klagens form Klagen skal indgives skriftligt til Harmoniseringskontoret inden to måneder efter den dato, på hvilken der er givet meddelelse om den afgørelse, der påklages. Klagen anses først for indgivet, når klagegebyret er betalt. Inden fire måneder efter den dato, på hvilken der er givet meddelelse om afgørelsen, skal der indgives en skriftlig begrundelse for klagen. Artikel 62 Berigtigelse af den påklagede afgørelse 1. Finder den afdeling, hvis afgørelse anfægtes, at klagen kan behandles og er begrundet, berigtiger den sin afgørelse. Dette gælder ikke, såfremt klageren har en modpart i sagen. 2. Imødekommes klagen ikke inden en måned efter, at den begrundede klage er modtaget, fremsendes den straks til appelkammeret uden bemærkninger til sagens realitet. Artikel 63 Behandling af klagen 1. Kan klagen behandles, undersøger appelkammeret, om der kan gives klageren medhold. 2. Under behandlingen af klagen opfordrer appelkammeret om fornødent parterne til inden for en af kammeret fastsat frist at fremkomme med deres bemærkninger til dets meddelelser fra dette eller til indlæg fra de øvrige parter. Artikel 64 Afgørelse af klagen 1. Efter at have realitetsbehandlet sagen træffer appelkammeret afgørelse om klagen. Appelkammeret kan enten omgøre den af afdelingen trufne afgørelse, eller hjemvise sagen til videre behandling i den pågældende afdeling. 2. Hjemviser appelkammeret sagen til videre behandling i den afdeling, som har truffet den påklagede afgørelse, er denne afdeling bundet af præmisserne og konklusionerne i appelkammerets afgørelse, såfremt de faktiske omstændigheder er uforandrede. 3. Appelkamrenes afgørelser får først retskraft fra udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 65, stk. 5, eller, såfremt en sådan afgørelse inden for denne frist er indbragt for Domstolen, fra tidspunktet for dens afvisning. Artikel 65 Indbringelse af klager for EF-Domstolen 1. Appelkamrenes afgørelser om klager kan indbringes for EF-Domstolen. 2. Indbringelse af klager kan ske under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formmangler eller overtrædelse af traktaten, af denne forordning eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse eller under påberåbelse af magtfordrejning. 3. EF-Domstolen har kompetence til at ophæve eller omgøre den indklagede afgørelse. 4. Enhver part i sagen ved appelkammeret har adgang til at indbringe en klage, for så vidt den pågældende ikke har fået medhold. 5. Klagen indbringes for EF-Domstolen inden to måneder efter datoen for meddelelsen af appelkammerets afgørelse. 6. Harmoniseringskontoret træffer de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af EF-Domstolens afgørelse. AFSNIT VIII SAGSBEHANDLINGEN VED HARMONISERINGSKONTORET Første afdeling Almindelige bestemmelser Artikel 66 Begrundelse af afgørelsen Harmoniseringskontorets afgørelser skal begrundes. De må kun støttes på grunde, som parterne har haft lejlighed til at udtale sig om. Artikel 67 Harmoniseringskontorets prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder 1. Under sagsbehandlingen ved Harmoniseringskontoret prøver dette ex officio de faktiske omstændigheder; i sager vedrørende ugyldighed begrænser Harmoniseringskontoret sig imidlertid til at prøve de af parterne fremførte kendsgerninger, beviser og argumenter og de af parterne fremsatte anmodninger, undtagen hvis der er tale om de ugyldighedsgrunde, der er anført i artikel 27, stk. 1, litra a), og i artikel 10 og 10a. 2. Harmoniseringskontoret kan se bort fra kendsgerninger og beviser, som ikke er påberåbt eller fremført rettidigt af de pågældende parter. Artikel 68 Mundtlig forhandling 1. Harmoniseringskontoret anordner mundtlig forhandling enten ex officio eller på anmodning af en part i sagen, såfremt det anser det for hensigtsmæssigt. 2. Den mundtlige forhandling, herunder afsigelsen af afgørelsen, er offentlig, medmindre den afdeling, for hvilken forhandlingen finder sted, træffer anden bestemmelse i tilfælde, hvor offentlighed ville kunne medføre alvorlige og urimelige ulemper, især for en part i sagen. Artikel 69 Bevisoptagelse 1. Under sagsbehandlingen ved Harmoniseringskontoret kan bevisoptagelsen navnlig ske på følgende måder: a) afhøring af parterne b) indhentning af oplysninger c) fremlæggelse af dokumenter og bevismidler d) afhøring af vidner e) udtalelser fra sagkyndige f) skriftlige erklæringer, der er afgivet under ed eller på tro og love, eller som har tilsvarende virkning i henhold til lovgivningen i den stat, hvor de er afgivet. 2. Den afdeling i Harmoniseringskontoret, der har fået sagen forelagt, kan lade et af sine medlemmer foretage bevisoptagelsen. 3. Anser Harmoniseringskontoret det for påkrævet, at en part, et vidne eller en sagkyndig afgiver mundtlig forklaring, indkalder det den pågældende til at give møde for sig. 4. Parterne underrettes om afhøringen af et vidne eller en sagkyndig ved Harmoniseringskontoret. De har ret til at overvære afhøringen og stille spørgsmål til vidnet eller den sagkyndige. Artikel 70 Tilstillelse af meddelelser Harmoniseringskontoret tilstiller ex officio rette vedkommende alle afgørelser og indkaldelser samt de meddelelser, som får en frist til at løbe, eller som skal tilstilles i henhold til andre bestemmelser i denne forordning eller til gennemførelsesforordningen, eller hvis tilstillelse præsidenten for Harmoniseringskontoret har truffet bestemmelse om. Artikel 71 Restitutio in integrum 1. En ansøger eller indehaver af et registreret EF-mønster eller enhver anden part i en sag ved Harmoniseringskontoret, der trods iagttagelse af den efter omstændighederne fornødne omhu er blevet forhindret i over for Harmoniseringskontoret at overholde en frist, genindsættes på begæring i sine tidligere rettigheder, såfremt den manglende overholdelse af fristen i medfør af denne forordning har som direkte følge, at en ret eller et retsmiddel fortabes. 2. Begæringen skal indgives skriftligt inden to måneder fra hindringens ophør. Den ovenfor omhandlede undladelse skal bringes til ophør inden for samme frist. Begæringen kan kun antages inden for et år efter udløbet af den ikke overholdte frist. Er ansøgningen om fornyelse af registreringen ikke indgivet, eller fornyelsesgebyret ikke betalt, indeholdes den i artikel 13a, stk. 3, andet punktum, fastsatte yderligere frist på seks måneder, i fristen på et år 3. Begæringen skal begrundes og skal angive de omstændigheder, den støttes på. Den anses først for indgivet, når gebyret for genindsættelse i tidligere rettigheder er betalt. 4. Den afdeling, der er kompetent til at træffe afgørelse om undladelsen, træffer afgørelse om begæringen. 5. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på de i stk. 2 og artikel 43, stk. 1, nævnte frister. 6. Når den der ansøger om eller er indehaver af et registreret EF-mønster, genindsættes i sine tidligere rettigheder, kan vedkommende ikke gøre sine rettigheder gældende over for tredjemand, som i god tro - i perioden mellem tidspunktet for fortabelsen af retten i henhold til ansøgningen eller det registrerede EF-mønster og det tidspunkt, hvor genindsættelsen i disse rettigheder er blevet bekendtgjort - har markedsført produkter, hvori mønstret er inkorporeret, eller hvorpå det anvendes, og som falder inden for rammerne af den ved det registrerede EF-mønster tillagte beskyttelse. 7. Tredjemand, der kan gøre bestemmelserne i stk. 6 gældende, kan inden for en frist på to måneder regnet fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen om genindsættelse i rettighederne rejse tredjemandsindsigelse mod afgørelsen om indsættelse af ansøgeren eller indehaveren af et registreret EF-mønster i tidligere rettigheder. 8. Denne artikel indskrænker ikke en medlemsstats ret til at meddele restitutio in integrum med hensyn til frister, som er fastsat i denne forordning, og som skal overholdes i forhold til den pågældende stats myndigheder. Artikel 72 Henvisning til almindelige retsgrundsætninger I det omfang denne forordning, gennemførelsesforordningen, gebyrregulativet eller appelkamrenes procesreglement ikke indeholder bestemmelser om sagsbehandlingen, tager Harmoniseringskontoret hensyn til de principper, der på dette område er almindelig anerkendt i medlemsstaterne. Artikel 73 Betalingsforpligtelsers ophør 1. Harmoniseringskontorets krav på betaling af gebyr forældes efter fire år fra udgangen af det kalenderår, i hvilket gebyret forfaldt. 2. Krav mod Harmoniseringskontoret på tilbagebetaling af gebyrer eller af beløb, der ved betaling af et gebyr er betalt for meget, forældes efter fire år fra udgangen af det kalenderår, i hvilket kravet er opstået. 3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede frist afbrydes i det i stk. 1 nævnte tilfælde ved en anmodning om betaling af gebyret og i det i stk. 2 nævnte tilfælde ved en skriftlig og begrundet anmodning. Ved afbrydelsen begynder en ny forældelsesfrist straks at løbe; den udløber senest seks år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket den oprindelige frist begyndte at løbe, medmindre der i mellemtiden er anlagt retssag til opfyldelse af kravet; i så fald udløber fristen tidligst et år efter, at dommen har fået retskraft. Anden afdeling Omkostninger Artikel 74 Fordeling af omkostningerne 1. Den tabende part i en sag om et registreret EF-mønsters ugyldighed eller i en appelsag betaler de gebyrer, som er erlagt af den anden part, samt alle de nødvendige omkostninger i forbindelse med sagen, som den anden part har afholdt, herunder rejseudgifter, dagpenge og salær til en befuldmægtiget, rådgiver eller advokat, inden for rammerne af de beløb, som er fastsat for hver omkostningskategori, på de betingelser, der er fastsat i gennemførelsesforordningen. 2. Ugyldighedsafdelingen eller appelkammeret kan dog, alt efter om de respektive parter taber sagen på et eller flere punkter eller ud fra rimelighedshensyn, træffe afgørelse om en anden fordeling af omkostningerne. 3. Den part, som bringer en sag til ophør ved at give afkald på det registrerede EF-mønster eller ved ikke at forny EF-mønstrets registrering eller ved at tilbagekalde en begæring om ugyldighed eller klagen, betaler de gebyrer samt de omkostninger, som er afholdt af den anden part, på de betingelser, der er fastsat i stk. 1 og 2. 4. Indstilles sagen, træffer ugyldighedsafdelingen eller appelkammeret en skønsmæssig afgørelse om sagsomkostningerne. 5. Er der mellem parterne ved ugyldighedsafdelingen eller appelkammeret enighed om en anden fordeling af omkostningerne end den, der er fastsat i stk. 1 til 4, træffer ugyldighedsafdelingen eller appelkammeret afgørelse i overensstemmelse hermed. 6. Kontoret for ugyldighedsafdelingen eller appelkammeret fastsætter på begæring størrelsen af de omkostninger, der skal betales i medfør af de foregående stykker. Dette beløb kan på begæring indgivet inden for den i gennemførelsesforordningen fastsatte frist ændres ved en afgørelse truffet af ugyldighedsafdelingen eller appelkammeret. Artikel 75 Tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om fastsættelse af omkostninger 1. Enhver endelig afgørelse truffet af Harmoniseringskontoret om fastsættelse af omkostninger kan tvangsfuldbyrdes. 2. Tvangsfuldbyrdelse sker efter de regler i den borgerlige retspleje, der gælder i den medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver medlemsstats regering udpeger og anmelder til Harmoniseringskontoret og EF-Domstolen. 3. Når disse formkrav er opfyldt på den pågældende parts begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre i overensstemmelse med den nationale lovgivning ved indbringelse direkte for den kompetente myndighed. 4. Tvangsfuldbyrdelse kan kun udsættes, såfremt EF-Domstolen har truffet afgørelse herom. Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale domstoles kompetence. Tredje afdeling Underretning af offentligheden og af medlemsstaternes myndigheder Artikel 76 EF-mønsterregistret Harmoniseringskontoret fører et register, der benævnes "EF-mønsterregistret", og som indeholder de oplysninger, hvis indførelse i registret er foreskrevet i denne forordning eller i gennemførelsesforordningen. EF-mønsterregistret er offentligt tilgængeligt, medmindre andet er fastsat i artikel 52, stk. 2, vedrørende oplysninger om registrerede EF-mønstre, hvis bekendtgørelse er blevet udsat. Artikel 77 Regelmæssigt udkommende publikationer 1. Harmoniseringskontoret udgiver regelmæssigt en Registreringstidende for EF-mønstre, der indeholder offentligt tilgængelige oplysninger, der er indført i EF-mønsterregistret, samt andre oplysninger, hvis bekendtgørelse er foreskrevet i denne forordning eller i gennemførelsesforordningen. 2. Meddelelser og oplysninger af generel art fra præsidenten for Harmoniseringskontoret samt andre oplysninger vedrørende denne forordning og dens gennemførelse offentliggøres i Harmoniseringskontorets meddelelsesblad, som er omhandlet i artikel 85 i forordningen om EF-varemærker. Artikel 78 Aktindsigt 1. Adgang til aktindsigt vedrørende ansøgninger om registrering af EF-mønstre, som endnu ikke er bekendtgjort, eller akter vedrørende registrerede EF-mønstre, hvis bekendtgørelse er blevet udsat i henhold til artikel 52 eller som der - efter at udsættelse med bekendtgørelse har fundet sted - er blevet givet afkald på før eller ved udløbet af udsættelsesperioden for bekendtgørelsen, fås kun med samtykke fra den, der ansøger om eller er indehaver af et registreret EF-mønster. 2. Enhver, der kan godtgøre at have en legitim interesse, kan uden samtykke fra ansøgeren eller den, der er indehaver af det registrerede EF-mønster, få adgang til aktindsigt forud for bekendtgørelsen eller efter afkald på mønstret, jf. stk. 1. Dette gælder navnlig, hvis den pågældende person kan godtgøre, at den, der ansøger om eller er indehaver af et registreret EF-mønster, har truffet foranstaltninger med henblik på over for ham at påberåbe sig rettigheder i henhold til det registrerede EF-mønster. 3. Efter bekendtgørelsen af det registrerede EF-mønster kan enhver på begæring få adgang til akterne. 4. Når der i medfør af stk. 2 eller 3 gives aktindsigt, kan visse dokumenter i akterne dog undtages herfra efter bestemmelserne i gennemførelsesforordningen. Artikel 79 Administrativt samarbejde Harmoniseringskontoret og medlemsstaternes domstole eller andre kompetente myndigheder yder efter anmodning hinanden bistand ved at meddele oplysninger eller give adgang til sagsakter, medmindre denne forordning eller national lovgivning bestemmer andet. Giver Harmoniseringskontoret domstole, anklagemyndigheder eller centrale myndigheder for industriel ejendomsret adgang til sagsakter, er denne adgang ikke underkastet begrænsningerne i artikel 78. Artikel 80 Udveksling af publikationer 1. Harmoniseringskontoret og medlemsstaternes centrale myndigheder for industriel ejendomsret tilsender efter anmodning vederlagsfrit hinanden et eller flere eksemplarer af deres publikationer til de pågældende myndigheders eget brug. 2. Harmoniseringskontoret kan træffe aftaler om udveksling eller levering af publikationer. Fjerde afdeling Repræsentation Artikel 81 Almindelige principper for repræsentation 1. Ingen er forpligtet til at lade sig repræsentere ved Harmoniseringskontoret, jf. dog stk. 2. 2. Fysiske og juridiske personer, der hverken har bopæl eller hovedsæde eller en regulær industriel eller kommerciel virksomhed i Fællesskabet, skal i henhold til artikel 82, stk. 1, ved Harmoniseringskontoret være repræsenteret i enhver sag, der behandles i henhold til denne forordning, med undtagelse af indgivelse af en ansøgning om registrering af et EF-mønster, jf. dog stk. 3, andet punktum; der kan fastsættes yderligere undtagelser i gennemførelsesforordningen. 3. Fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hovedsæde eller en regulær industriel eller kommerciel virksomhed i Fællesskabet, kan lade sig repræsentere ved Harmoniseringskontoret af en af deres ansatte, der skal vedlægge akterne en underskrevet fuldmagt, der er nærmere beskrevet i gennemførelsesforordningen. En ansat hos en af nærværende stykke omfattet juridisk person kan også repræsentere andre juridiske personer, der har økonomisk tilknytning til førstnævnte juridiske person, selv om disse andre juridiske personer hverken har bopæl eller hovedsæde eller en regulær industriel eller kommerciel virksomhed i Fællesskabet. Artikel 82 Faglig repræsentation 1. Repræsentationen af fysiske eller juridiske personer i sager ved Harmoniseringskontoret i henhold til denne forordning kan kun varetages af: a) en advokat med bestalling i en af medlemsstaterne, som har sit forretningssted i Fællesskabet, i det omfang han i denne stat kan give møde i sager om industriel ejendomsret, eller af b) personer, der er godkendt til at give møde i henhold til den liste, der er omhandlet i artikel 89, stk. 1, litra b), i forordningen om EF-varemærker, eller af c) personer, der er opført på den særlige liste over anerkendte befuldmægtigede i mønstersager, der er omhandlet i stk. 4. 2. De i stk. 1, litra c), omhandlede personer har kun ret til at repræsentere tredjemand i mønstersager ved Harmoniseringskontoret. 3. Det fastsættes i gennemførelsesforordningen, om og på hvilke betingelser befuldmægtigede skal vedlægge akterne en underskrevet fuldmagt. 4. På den særlige liste over anerkendte befuldmægtigede i mønstersager kan opføres enhver fysisk person, der opfylder følgende betingelser: a) han skal være statsborger i en af medlemsstaterne b) han skal have sit forretningssted eller ansættelsessted i Fællesskabet c) han skal være bemyndiget til at repræsentere fysiske eller juridiske personer i mønstersager ved den centrale myndighed for industriel ejendomsret i en medlemsstat eller Benelux-landenes mønsterkontor. Hvis bemyndigelsen til at repræsentere fysiske eller juridiske personer i mønstersager i den pågældende stat ikke er betinget af særlige faglige kvalifikationer, skal den, der ansøger om opførelse på listen, i mindst fem år regelmæssigt have optrådt som befuldmægtiget i mønstersager ved den pågældende stats centrale myndighed for industriel ejendomsret. Personer, hvis faglige kvalifikationer, med hensyn til at repræsentere fysiske eller juridiske personer i mønstersager for den centrale myndighed for industriel ejendomsret i en medlemsstat, er officielt anerkendt i henhold til den pågældende stats forskrifter, skal dog ikke opfylde dette krav. 5. Opførelse på den i stk. 4 omhandlede liste sker efter ansøgning, som skal vedlægges en attest fra den centrale myndighed for industriel ejendomsret i den pågældende medlemsstat, hvoraf det fremgår, at betingelserne i nævnte stykke er opfyldt. 6. Præsidenten for Harmoniseringskontoret kan give dispensation fra: a) kravet i stk. 4, litra a), under særlige omstændigheder b) kravet i stykke 4, litra c), andet punktum, hvis ansøgeren godtgør, at han på anden måde har erhvervet de nødvendige kvalifikationer. 7. Betingelserne for at slette en person af listen over anerkendte befuldmægtigede fastsættes i gennemførelsesforordningen. AFSNIT IX KOMPETENCE OG RETSPLEJE I SØGSMÅL VEDRØRENDE EF-MØNSTRE Første afdeling Kompetence og fuldbyrdelse Artikel 83 Anvendelse af fuldbyrdelseskonventionen 1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder bestemmelserne i konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Bruxelles den 27. september 1968, som ændret ved konventionerne om sådanne staters tiltrædelse af nævnte konvention, som har tiltrådt De Europæiske Fællesskaber, idet nævnte konvention og nævnte konventioner i det følgende under ét betegnes "fuldbyrdelseskonventionen", anvendelse på sager vedrørende EF-mønstre og ansøgninger om registrering af EF-mønstre samt på sager om EF-mønstre og nationale mønstre, der tillægges samtidig beskyttelse. 2. De bestemmelser i fuldbyrdelseskonventionen, der finder anvendelse i henhold til det foregående stykke, har kun virkning for en medlemsstat i den version af konventionen, der er gældende for den pågældende medlemsstat på et givet tidspunkt. 3. Hvad angår søgsmål af den i artikel 85 nævnte art: a) finder artikel 2 og 4, artikel 5, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 16, stk. 4, og artikel 24 i fuldbyrdelseskonventionen ikke anvendelse b) finder artikel 17 og 18 i nævnte konvention anvendelse med de begrænsninger, der er fastsat i artikel 86, stk. 4, i denne forordning c) finder de bestemmelser i konventionens afsnit II, der gælder for personer, som har bopæl i en medlemsstat, ligeledes anvendelse på personer, som ikke har bopæl i nogen af medlemsstaterne, men som har et forretningssted i én af disse. 4. Bestemmelserne i fuldbyrdelseskonventionen gælder ikke i medlemsstater, for hvilke denne konvention endnu ikke er trådt i kraft. Indtil konventionens ikrafttræden reguleres sager som omhandlet i artikel 83, stk. 1, i disse medlemsstater ved bilaterale eller multilaterale konventioner om deres forhold til andre berørte medlemsstater eller, hvis der ikke findes en sådan konvention, ved medlemsstatens nationale lovgivning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser. Artikel 83a Overgangsbestemmelse - Denne artikel er nu artikel 83, stk. 4 - Anden afdeling Retssager om krænkelse af EF-mønstre og om deres gyldighed Artikel 84 EF-mønsterdomstole 1. Medlemsstaterne udpeger på deres områder det mindst mulige antal nationale domstole i første og anden instans (EF-mønsterdomstole), som skal varetage de opgaver, der pålægges dem ved denne forordning. 2. Hver medlemsstat sender senest tre år efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen en liste over EF-mønsterdomstole med angivelse af deres betegnelse og stedlige kompetence. 3. Enhver ændring i EF-mønsterdomstolenes antal, betegnelse eller stedlige kompetence, der foretages efter fremsendelsen af den i stk. 2 omhandlede liste, meddeles straks Kommissionen af den pågældende medlemsstat. 4. Kommissionen meddeler medlemsstaterne de i stk. 2 og 3 omhandlede oplysninger og offentliggør dem i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 5. Indtil en medlemsstat har fremsendt den i stk. 2 omhandlede liste, anlægges enhver sag af den i artikel 85 omhandlede art, med hensyn til hvilke den pågældende stats domstole har kompetence i medfør af artikel 86, ved den domstol i den pågældende stat, som ville have stedlig og saglig kompetence i tilfælde af et søgsmål vedrørende et nationalt mønster i den pågældende stat. Artikel 85 Kompetence med hensyn til søgsmål vedrørende krænkelse og gyldighed EF-mønsterdomstolene har enekompetence til at afgøre: a) søgsmål vedrørende krænkelse af EF-mønstre og * for så vidt dette er tilladt efter national lovgivning * søgsmål vedrørende risiko for sådan krænkelse b) søgsmål til fastslåelse af, at der ikke foreligger krænkelse af et EF-mønster, for så vidt sådanne søgsmål er tilladt efter national lovgivning c) søgsmål vedrørende ugyldighed af et ikke-registreret EF-mønster d) modkrav om et EF-mønsters ugyldighed fremsat i forbindelse med søgsmål i henhold til litra a) Artikel 86 International kompetence 1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i de bestemmelser i fuldbyrdelseskonventionen, der finder anvendelse i henhold til artikel 83, indbringes søgsmål af den i artikel 85 nævnte art for domstolene i den medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl, eller, såfremt han ikke har bopæl i nogen af medlemsstaterne, i en hvilken som helst medlemsstat, hvor han har forretningssted. 2. Har sagsøgte hverken bopæl eller forretningssted i nogen af medlemsstaterne, indbringes sådanne søgsmål for domstolene i den medlemsstat, hvor sagsøger har bopæl, eller, såfremt han ikke har bopæl i nogen af medlemsstaterne, i en hvilken som helst medlemsstat, hvor han har forretningssted. 3. Har hverken sagsøgte eller sagsøger en sådan bopæl eller et sådant forretningssted, indbringes disse søgsmål for domstolene i den medlemsstat, hvor Harmoniseringskontoret har sit hjemsted. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3: a) finder artikel 17 i fuldbyrdelseskonventionen anvendelse, hvis parterne aftaler, at en anden EF-mønsterdomstol skal have kompetence b) finder artikel 18 i nævnte konvention anvendelse, hvis sagsøgte giver møde for en anden EF-mønsterdomstol. 5. Søgsmål af den i artikel 85, litra a) og d), nævnte art kan ligeledes indbringes for domstolene i den medlemsstat, hvor krænkelsen har fundet sted, eller hvor der er risiko for, at den vil finde sted. Artikel 87 Kompetenceområde ved mønsterkrænkelse 1. En EF-mønsterdomstol, der har kompetence i medfør af artikel 86, stk. 1 til 4, er kompetent med hensyn til krænkelser af EF-mønstre, der har fundet sted - eller som der er risiko for vil finde sted - i en medlemsstat. 2. En EF-mønsterdomstol, der har kompetence i henhold til artikel 86, stk. 5, er kun kompetent med hensyn til krænkelser af EF-mønstre, der har fundet sted, eller som der er risiko for vil finde sted i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende. Artikel 88 Søgsmål eller modkrav vedrørende ugyldighed af et EF-mønster 1. Et søgsmål med påstand om eller et modkrav om et EF-mønsters ugyldighed kan kun anlægges eller fremsættes under henvisning til de i artikel 27 anførte ugyldighedsgrunde. 2. Søgsmålet kan anlægges eller modkravet fremsættes af den person, der er berettiget til det i medfør af artikel 27, stk. 2 til 5. 3. Fremsættes modkravet i en retssag, hvori indehaveren af EF-mønstret ikke allerede er part, underrettes han herom og kan indtræde i retssagen på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende. 4. Gyldigheden af et EF-mønster kan ikke anfægtes i en sag, hvor der nedlægges påstand om ikke-krænkelse. Artikel 89 Formodning om gyldighed - Realitetsindsigelse 1. I sager om krænkelse eller risiko for krænkelse af et registreret EF-mønster skal EF-mønsterdomstolen anse EF-mønstret som gyldigt, medmindre dets gyldighed anfægtes af sagsøgte ved et modkrav om ugyldighed. 2. I sager om krænkelse eller risiko for krænkelse af et ikke-registreret EF-mønster, skal EF-mønsterdomstolen - dersom rettighedshaveren anfører, på hvilken måde mønstret har individuel karakter - anse mønstret som gyldigt, medmindre dets gyldighed anfægtes af sagsøgte ved et modkrav om ugyldighed. 3. I sager af den i stk. 1 og 2 nævnte art skal påstand om et EF-mønsters ugyldighed, der fremsættes på anden måde end ved et modkrav, tages til påkendelse, såfremt sagsøgte påberåber sig, at EF-mønstret kunne erklæres gyldigt på grund af en ham tilkommende tidligere national mønsterrettighed af den i artikel 27, stk. 1, litra d), nævnte art. Artikel 90 Dom vedrørende et mønsters gyldighed 1. Dersom et EF-mønster i en sag, der er anlagt ved en EF-mønsterdomstol, er blevet anfægtet ved et modkrav om ugyldighed, forholdes der som følger: a) dersom en af de i artikel 27 anførte grunde anses for at være til hinder for opretholdelsen af EF-mønstret, skal domstolen erklære EF-mønstret for ugyldigt b) hvis ingen af de i artikel 27 anførte grunde anses for at være til hinder for opretholdelsen af EF-mønstret, skal domstolen afvise modkrav. 2. Den EF-mønsterdomstol, for hvilken der er fremsat modkrav om et registreret EF-mønsters ugyldighed, meddeler Harmoniseringskontoret datoen for fremsættelsen af modkravet. Harmoniseringskontoret indfører oplysning herom i EF-mønsterregistret. 3. Den EF-mønsterdomstol, ved hvilken et modkrav om et registreret EF-mønsters ugyldighed er fremsat, kan på begæring af indehaveren af det registrerede EF-mønster og efter at have hørt de øvrige parter udsætte sagens behandling og opfordre sagsøgte til inden for en af domstolen fastsat frist at indgive begæring til Harmoniseringskontoret om EF-mønstrets ugyldighed. Indgives begæringen ikke inden for den fastsatte frist, optages sagen til fortsat behandling; modkravet anses da for frafaldet. Artikel 95, stk. 3, finder anvendelse. 4. Såfremt en EF-mønsterdomstol har truffet endelig afgørelse om et modkrav om et registreret EF-mønsters ugyldighed, fremsendes en genpart af afgørelsen til Harmoniseringskontoret. Enhver kan anmode om oplysninger herom. Harmoniseringskontoret indfører en henvisning til afgørelsen i EF-mønsterregistret i overensstemmelse med de i gennemførelsesforordningen fastsatte bestemmelser. 5. Et modkrav om et registreret EF-mønsters ugyldighed afvises, såfremt Harmoniseringskontoret allerede har truffet endelig afgørelse i en sag vedrørende samme spørgsmål mellem de samme parter. Artikel 91 Retsvirkningerne af en retsafgørelse om et mønsters gyldighed Når en af en EF-mønsterdomstol afsagt retsafgørelse om et EF-mønsters ugyldighed er blevet endelig, får afgørelsen i samtlige medlemsstater de i artikel 28 angivne retsvirkninger. Artikel 92 Lovvalg 1. EF-mønsterdomstolene anvender i alle spørgsmål deres nationale lovgivning, herunder denne forordning i spørgsmål, som er omfattet deraf, og eventuelt deres internationale privatret. 2. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvender en EF-mønsterdomstol de retsplejeregler, der gælder for sager af samme art vedrørende en national mønsterrettighed i den medlemsstat, hvor den er beliggende. Artikel 93 Sanktioner for mønsterkrænkelse 1. Dersom en EF-mønsterdomstol i en sag om mønsterkrænkelse finder, at sagsøgte har krænket, eller at der er risiko for, at han vil krænke et EF-mønster, træffer den, medmindre særlige grunde taler imod noget sådant, følgende foranstaltninger: a) en afgørelse, der forbyder sagsøgte at fortsætte de handlinger, der har krænket eller vil kunne krænke EF-mønstret b) en afgørelse om beslaglæggelse af de mønsterkrænkende produkter c) en afgørelse om beslaglæggelse af materialer og redskaber, der hovedsagelig anvendes til fremstilling af de mønsterkrænkende produkter, hvis ejeren af dem havde kendskab til virkningen af den tilsigtede anvendelse, eller hvis denne virkning ville have været åbenbar under de givne omstændigheder d) afgørelser om andre sanktioner, der er egnede under de givne omstændigheder, og som har hjemmel i lovgivningen i den medlemsstat, hvor mønsterkrænkelsen finder sted, eller der er risiko for, at den vil finde sted, herunder i medlemsstatens internationale privatret. 2. EF-mønsterdomstolen skal i overensstemmelse med sin nationale lovgivning træffe de foranstaltninger, der har til formål at sikre overholdelse af afgørelser af den i stk. 1 omhandlede art. Artikel 94 Foreløbige, herunder sikrende retsmidler 1. For så vidt angår EF-mønstre, kan der ved domstolene, herunder EF-mønsterdomstolene, i en medlemsstat fremsættes anmodning om iværksættelse af sådanne foreløbige, herunder sikrende retsmidler, som i henhold til den pågældende stats lovgivning kan bringes i anvendelse over for nationale mønstre, uanset om en EF-mønsterdomstol i en anden medlemsstat i henhold til denne forordning har kompetence med hensyn til realitetsspørgsmålet. 2. I sager vedrørende foreløbige, herunder sikrende retsmidler skal en indsigelse, der fremsættes af sagsøgte på anden måde end ved modkrav om et EF-mønsters ugyldighed, tages til påkendelse. Artikel 89, stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse. 3. En EF-mønsterdomstol, der er kompetent i medfør af artikel 86, stk. 1 til 4, kan træffe afgørelse om iværksættelse af foreløbige, herunder sikrende retsmidler, der - med forbehold af en eventuel nødvendig procedure for anerkendelse og fuldbyrdelse i overensstemmelse med afsnit III i fuldbyrdelseskonventionen - kan anvendes i samtlige medlemsstater. Ingen anden domstol har denne kompetence. Artikel 95 Særlige regler om indbyrdes sammenhængende sager 1. En EF-mønsterdomstol, der behandler et søgsmål af den i artikel 85 omhandlede art, bortset fra søgsmål til fastslåelse af, at der ikke foreligger krænkelse, udsætter sagen, medmindre der er særlige årsager til at fortsætte sagens behandling, enten ex officio efter at have hørt parterne eller på anmodning af en af parterne og efter at have hørt de øvrige parter, såfremt der for en anden EF-mønsterdomstol allerede behandles et modkrav om EF-mønstrets gyldighed, eller såfremt der til Harmoniseringskontoret - for registrerede EF-mønstres vedkommende - er indgivet en begæring om, at mønstret erklæres ugyldigt. 2. Harmoniseringskontoret udsætter sin behandling af en begæring om, at et registreret EF-mønster erklæres ugyldigt, medmindre der er særlige årsager til at fortsætte sagens behandling, enten ex officio efter at have hørt parterne eller på anmodning af en af parterne og efter at have hørt de øvrige parter, såfremt der for en EF-mønsterdomstol allerede behandles et modkrav om det registrerede EF-mønsters gyldighed. Hvis en af parterne i sagen for EF-mønsterdomstolen anmoder herom, kan domstolen dog efter at have hørt de øvrige parter i sagen udsætte denne. Harmoniseringskontoret fortsætter i så fald behandlingen af begæringen. 3. Udsætter EF-mønsterdomstolen sagens behandling, kan den anordne anvendelse af foreløbige, herunder sikrende retsmidler for det tidsrum, udsættelsen varer. Artikel 96 Kompetence for EF-mønsterdomstole i anden instans * Yderligere appel 1. Retsafgørelser truffet af en EF-mønsterdomstol i første instans i en sag vedrørende de i artikel 85 omhandlede søgsmål kan indbringes for en EF-mønsterdomstol i anden instans. 2. Betingelserne for appel til en EF-mønsterdomstol i anden instans følger den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende. 3. For så vidt angår retsafgørelser, der er truffet af en EF-mønsterdomstol i anden instans, gælder de nationale regler om yderligere appel. Tredje afdeling Andre søgsmål vedrørende EF-mønstre Artikel 97 Supplerende bestemmelser om kompetence for andre nationale domstole end EF-mønsterdomstole 1. Inden for den medlemsstat, hvis domstole er kompetente i henhold til artikel 83, stk. 1 eller 4, anlægges alle andre EF-mønstersager end dem, der er omhandlet i artikel 85, ved den domstol, som ville have stedlig og saglig kompetence i sager vedrørende nationale mønstre i den pågældende stat. 2. Såfremt ingen domstol i henhold til artikel 83, stk. 1 og 4, samt stk. 1 i nærværende artikel har kompetence til at behandle en EF-mønstersag, der falder uden for artikel 85, kan sagen indbringes for domstolene i den medlemsstat, hvor Harmoniseringskontoret har sit hjemsted. Artikel 98 Forpligtelse for de nationale domstole En national domstol, som behandler andre søgsmål vedrørende et EF-mønster end dem, der er omhandlet i artikel 85, skal anse mønstret for gyldigt. Artikel 89, stk. 2, og artikel 94, stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse. AFSNIT X INDVIRKNING PÅ MEDLEMSSTATERNES RETSREGLER Artikel 99 Litispendens i søgsmål på grundlag af EF-mønstre og nationale mønstre 1. Såfremt der vedrørende samme spørgsmål mellem de samme parter anlægges søgsmål ved domstole i forskellige medlemsstater, og det ene søgsmål vedrører krænkelse eller risiko for krænkelse af et EF-mønster, og det andet krænkelse eller risiko for krænkelse af et nationalt mønster, der nyder samtidig beskyttelse, skal den domstol, ved hvilken søgsmålet er anlagt sidst, ex officio erklære sig inkompetent til fordel for den domstol, ved hvilken søgsmålet er anlagt først. Den domstol, som således skal erklære sig inkompetent, kan udsætte afgørelsen, såfremt den anden domstols kompetence bestrides. 2. En EF-mønsterdomstol, ved hvilken der anlægges søgsmål om krænkelse eller risiko for krænkelse af et EF-mønster, afviser sagen, dersom der er afsagt endelig dom i en sag vedrørende samme spørgsmål mellem de samme parter om krænkelse af et mønster, der nyder samtidig beskyttelse 3. Den domstol, ved hvilken der anlægges søgsmål om krænkelse eller risiko for krænkelse af et nationalt mønster, afviser sagen, dersom der er afsagt endelig dom vedrørende samme spørgsmål mellem de samme parter i en sag om krænkelse af et EF-mønster, der nyder samtidig beskyttelse. 4. Ovenstående stykker finder ikke anvendelse for så vidt angår foreløbige, herunder sikrende retsmidler. Artikel 100 Forholdet til andre former for beskyttelse i henhold til national ret 1. Bestemmelserne i denne forordning berører ikke Fællesskabets eller vedkommende medlemsstats lovgivning om ikke-registrerede mønstre, varemærker eller andre kendetegn, patenter, brugsmodeller, typografiske skrifttyper, civilretligt ansvar eller illoyal konkurrence. 2. Et mønster, der er beskyttet ved registrering som EF-mønster, kan også beskyttes i henhold til medlemsstaternes lovgivning om ophavsret fra det tidspunkt, hvor mønstret blev frembragt eller fastlagt i en given form. Hver medlemsstat fastsætter, i hvilket omfang og under hvilke betingelser der opnås en sådan beskyttelse, herunder kravet til originalitet. AFSNIT XI SUPPLERENDE BESTEMMELSER VEDRØRENDE HARMONISERINGSKONTORET Første afdeling Almindelige bestemmelser Artikel 101 Almindelig bestemmelse Medmindre andet er bestemt i dette afsnit, finder afsnit XII i forordningen om EF-varemærker anvendelse på Harmoniseringskontoret i forbindelse med dets opgaver i henhold til denne forordning. Artikel 102 til 106 - udgår - Anden afdeling Ledelsen af Harmoniseringskontoret Artikel 107 Præsidentens supplerende beføjelser Ud over de opgaver og beføjelser, der tillægges præsidenten for Harmoniseringskontoret i henhold til artikel 119 i forordningen om EF-varemærker, kan præsidenten forelægge Kommissionen forslag til ændring af denne forordning, gennemførelsesforordningen, gebyrregulativet og andre bestemmelser, i det omfang de finder anvendelse på registrerede EF-mønstre, efter høring af Administrationsrådet og, hvis der er tale om gebyrregulativet, Budgetudvalget. Artikel 108 Udnævnelse af højere tjenestemænd - udgår - Tredje afdeling Administrationsrådet Artikel 109 Administrationsrådets supplerende beføjelser Ud over de beføjelser, der er tillagt Administratonsrådet ved forordningen om EF-varemærker eller ved andre bestemmelser i denne forordning, a) fastsætter Administrationsrådet datoen for den første indgivelse af en ansøgning om registrering af EF-mønstre i henhold til artikel 128, stk. 2 b) høres Administrationsrådet inden vedtagelsen af retningslinjerne for undersøgelser vedrørende de formelle krav, for undersøgelse af registreringshindringer og for ugyldighedssager, som Harmoniseringskontoret behandler, samt i andre tilfælde, der er anført i denne forordning. Artikel 110 til 112 - udgår - Fjerde afdeling Sagsbehandlingens gennemførelse Artikel 113 Kompetence Følgende har beføjelse til at træffe afgørelser i forbindelse med den i denne forordning foreskrevne sagsbehandling: a) undersøgerne b) afdelingen for administration af varemærker og mønstre og for juridiske spørgsmål c) ugyldighedsafdelingerne d) appelkamrene. Artikel 114 Undersøgere Undersøgerne har beføjelse til på Harmoniseringskontorets vegne at træffe afgørelser om ansøgninger om registrering af EF-mønstre. Artikel 115 Afdelingen for administration af varemærker og mønstre og for juridiske spørgsmål 1. Afdelingen for administration af varemærker og for juridiske spørgsmål, der er oprettet ved forordningen om EF-varemærker, ændres til afdelingen for administration af varemærker og mønstre og for juridiske spørgsmål. 2. Ud over de beføjelser, der er tillagt den ved forordningen om EF-varemærker, henhører under afdelingen også afgørelser, som kræves i henhold til denne forordning, og som ikke henhører under en undersøger eller en ugyldighedsafdeling. Under afdelingen henhører navnlig afgørelser vedrørende indførelse af oplysninger i EF-mønsterregistret. Artikel 116 Ugyldighedsafdelinger 1. En ugyldighedsafdeling træffer afgørelser vedrørende begæringer om, at et registreret EF-mønsters erklæres ugyldigt. 2. En ugyldighedsafdeling består af tre medlemmer. Mindst et af medlemmerne skal være retskyndigt. Artikel 117 Appelkamre Ud over de beføjelser, der er tillagt dem ved forordningen om EF-varemærker, henhører det under appelkamrene, der er oprettet ved den nævnte forordning, at påkende klager over afgørelser truffet af undersøgerne, ugyldighedsafdelingerne og afdelingen for administration af varemærker og mønstre og for juridiske spørgsmål i sager vedrørende EF-mønstre. Artikel 118 til123 - udgår - AFSNIT XII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 124 Gennemførelsesforordning 1. Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning fastsættes i en gennemførelsesforordning. 2. Foruden de i de foranstående artikler nævnte gebyrer opkræves der gebyrer for nedennævnte ydelser som nærmere anført i gennemførelsesforordningen og gebyrregulativet: a) for sen betaling af registreringsgebyret b) for sen betaling af bekendtgørelsesgebyret c) for sen betaling af gebyret for udsættelsen af bekendtgørelsen d) for sen betaling af det supplerende gebyr for kollektive ansøgninger e) fremsendelse af en kopi af registreringsbevis f) registrering af et registreret EF-mønsters overførsel g) registrering af en licens på eller anden rettighed over et registreret EF-mønster h) slettelse i registret af en licens eller anden rettighed i) fremsendelse af en udskrift af registret j) aktindsigt k) fremsendelse af en kopi af indgivne dokumenter l) meddelelse af oplysninger fra en sagsakt m) opgørelse over eventuelle procedureomkostninger, der skal refunderes n) udstedelse af bekræftede kopier af ansøgningen. 3. Gennemførelsesforordningen og gebyrregulativet vedtages og ændres efter den procedure, der er fastlagt i artikel 125. Artikel 124a Appelkamrenes procedureregler Appelkamrenes procedureregler finder anvendelse på klager, der behandles af disse i henhold til denne forordning, med forbehold af eventuelle nødvendige ændringer eller yderligere bestemmelser, der vedtages efter den procedure, der er fastsat i artikel 125. Artikel 125 (ny) Nedsættelse af et udvalg samt proceduren til vedtagelse af gennemførelsesforordninger 1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "Udvalget vedrørende Gebyrer og Gennemførelsesbestemmelser til Forordningen om EF-mønstre", der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. 2. Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3. 3. Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på tre måneder. Artikel 125 (tidligere) til 127 - udgår - Artikel 128 Ikrafttræden 1. Denne forordning træder i kraft på tresindstyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 2. Ansøgninger om registrering af EF-mønstre kan indgives til Harmoniseringskontoret fra den dato, der fastsættes af Administrationsrådet efter henstilling fra præsidenten for Harmoniseringskontoret. 3. Ansøgninger om registrering af EF-mønstre, der indgives inden for de tre måneder, der går forud for den i stk. 2 omhandlede dato, anses for at være indgivet på denne dato. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand