52000PC0641

Forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EF) nr. 2111/1999 om forbud mod salg og levering af olie og visse olieprodukter til visse dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) /* KOM/2000/0641 endelig udg. */


Forslag til RÅDETS FORORDNING om ophævelse af forordning (EF) nr. 2111/1999 om forbud mod salg og levering af olie og visse olieprodukter til visse dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Efter det netop afholdte valg er der en ny politisk situation i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der er kendetegnet af en klar vilje til forandringer. Når de politiske omstændigheder tillader det, kan det blive nødvendigt at ophæve olieembargoen mod Forbundsrepublikken Jugoslavien for at bidrage til at konsolidere demokratiet og retsstatsprincippet.

Dette forslag til forordning (EF) skal gennemføre dette mål i fællesskabsretten.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ophævelse af forordning (EF) nr. 2111/1999 om forbud mod salg og levering af olie og visse olieprodukter til visse dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 301,

under henvisning til fælles holdning XXXX [1] af XX oktober 2000, fastlagt af Rådet på grundlag af artikel 15 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union, om salg og levering af olie og visse olieprodukter til visse dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien,

[1] EFT L

under henvisning til forslag fra Kommissionen [2], og

[2] EFT L [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtning:

(1) Efter det netop afholdte valg findes der en ny politisk situation i Forbundsrepublikken Jugoslavien kendetegnet ved en klar vilje til forandringer, og under disse omstændigheder vil en ophævelse af olieembargoen kunne bidrage til at konsolidere demokratiet og retsstatsprincippet -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 2111/1999 ophæves [3].

[3] EFT L 258 af 5.10.1999, s. 12.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den ...

På Rådets vegne

Formand