52000PC0601

Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i AVS/EF-Ambassadørudvalget med henblik på at træffe afgørelse om oprettelse af en reserve til finansiering af afgørelser vedrørende Stabex og Sysmin i perioden fra den 2. august til 31. december 2000 /* KOM/2000/0601 endelig udg. */


Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, Fællesskabet skal indtage i AVS/EF-Ambassadørudvalget med henblik på at træffe afgørelse om oprettelse af en reserve til finansiering af afgørelser vedrørende STABEX og SYSMIN i perioden fra den 2. august til 31. december 2000

(Fremlagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. AVS/EF-Ministerrådet vedtog ved afgørelse nr. 1/2000 af 27. juli 2000 [1], midlertidige foranstaltninger, som er gældende fra den 2. august 2000 til AVS-EF-partnerskabsaftalen træder i kraft. Afgørelsen indeholder bl.a. bestemmelse om, at størstedelen af indholdet i partnerskabsaftalen skal finde anvendelse, inden aftalen træder i kraft.

[1] EFT L 195 af 1. august 2000, s. 46.

2. Artikel 2 a i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000 af 27. juli 2000 forlænger, hvad Stabex angår, indtil 31. december 2000 bestemmelserne i den fjerde AVS/EF-Konvention med de ændringer, der blev gennemført med underskrivelsen af aftalen på Mauritius den 4. november 1995 vedrørende afgørelserne for overførsler for finansårene 1998 og 1999 og tilbagebetalingen af restbeløbene inden for rammerne af den anden finansprotokol (artikel 195 a, i konventionen).

3. Endvidere forlænger artikel 2 b i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000, hvad Sysmin angår, indtil 31. december 2000 de bestemmelser i konventionen, der vedrører projekter, for hvilke der er indgivet støtteanmodning inden den 1. august 2000.

4. Endelig anføres det i artikel 3, 3 b, i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000, at:

- der inden den 30. september 2000 oprettes en reserve med henblik på at finansiere alle afgørelser under artikel 2 a og 2 b i ovennævnte rådsafgørelse

- AVS/EF-Ambassadørudvalget inden den 30 september 2000 fastsætter beregningsmetoderne for denne reserve samt dens størrelse samt overførselsbetingelserne for eventuelle restbeløb til den særlige EUF-konto.

5. Fællesskabet bør udforme sin holdning i AVS/EF-Ambassadørudvalget med henblik på at fastsætte beregningsmetoderne og størrelsen på den reserve, der skal anvendes til at finansiere afgørelserne om forlængelse af visse bestemmelser under punkt 2 og 3 ovenfor samt overførselsbetingelserne for eventuelle restbeløb til den særlige EUF-konto.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, Fællesskabet skal indtage i AVS/EF-Ambassadørudvalget med henblik på at træffe afgørelse om oprettelse af en reserve til finansiering af afgørelser vedrørende STABEX og SYSMIN i perioden fra den 2. august til 31. december 2000

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 i forbindelse med artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) AVS/EF-Ministerrådet vedtog ved afgørelse nr. 1/2000 af 27. juli 2000 [2] midlertidige foranstaltninger, der er gældende fra den 2. august 2000 til AVS-EF-partnerskabsaftalen træder i kraft. Afgørelsen indeholder bl.a. bestemmelse om, at størstedelen af indholdet i partnerskabsaftalen skal finde anvendelse, inden aftalen træder i kraft.

[2] EFT L 195 af 1. august 2000, s. 46.

(2) Navnlig forlænger artikel 2 a i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000 af 27. juli 2000 hvad Stabex angår indtil 31. december 2000 bestemmelserne i den fjerde AVS/EF-Konvention med de ændringer, der blev gennemført med underskrivelsen af aftalen på Mauritius den 4. november 1995 vedrørende afgørelserne for overførsler for finansårene 1998 og 1999 og tilbagebetalingen af restbeløbene inden for rammerne af den anden finansprotokol (artikel 195 a, i konventionen).

(3) Endvidere forlænger artikel 2 b i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000 hvad angår Sysmin indtil 31. december 2000 de bestemmelser i konventionen, der vedrører projekter, for hvilke der er indgivet støtteanmodning inden den 1. august 2000.

(4) Endelig anføres det i artikel 3, 3 b, i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000, at:

- der inden den 30. september 2000 oprettes en reserve med henblik på at finansiere alle afgørelser under artikel 2 a og 2 b i ovennævnte rådsafgørelse

- AVS/EF-Ambassadørudvalget inden den 30 september 2000 fastsætter beregningsmetoderne for denne reserve og dens størrelse samt overførselsbetingelserne for eventuelle restbeløb til den særlige EUF-konto.

(5) Fællesskabet bør udforme sin holdning i AVS/EF-Ambassadørudvalget med henblik på at fastsætte beregningsmetoderne for og størrelsen på den reserve, der skal anvendes til at finansiere afgørelserne om forlængelse af visse bestemmelser under punkt 2 og 3 ovenfor samt overførselsbetingelserne for eventuelle restbeløb til den særlige EUF-konto.

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Fællesskabets holdning i AVS/EF-Ambassadørudvalget hvad angår fastsættelse af beregningsmetoderne for og størrelsen på den reserve, der skal anvendes til at finansiere afgørelserne om forlængelse af bestemmelserne vedrørende STABEX og SYSMIN samt overførselsbetingelserne for eventuelle restbeløb til den særlige EUF-konto er baseret på det udkast til afgørelse, der er vedføjet som bilag.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Rådets vegne

Formand [...]

BILAG

Udkast til AVS/EF-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. XXX/2000

af om oprettelse af en reserve til finansiering af afgørelser vedrørende STABEX og SYSMIN i perioden fra den 2. august til den 31. december 2000

AVS/EF-AMBASSADØRUDVALGET HAR -

under henvisning til den fjerde AVS-Konvention, der blev undertegnet i Lomé og omarbejdet i Port Louis den 4. november 1995, herefter betegnet "konventionen",

under henvisning til AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000 af 27. juli 2000 om midlertidige foranstaltninger, der er gældende fra den 2. august 2000 til AVS-EF-partnerskabsaftalen træder i kraft, herunder især artikel 3, 3 b, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Artikel 2 a i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000 af 27. juli 2000 forlænger hvad Stabex angår indtil 31. december 2000 bestemmelserne i den fjerde AVS/EF-konvention med de ændringer, der blev gennemført med underskrivelsen af aftalen på Mauritius den 4. november 1995 vedrørende afgørelserne for overførsler for finansårene 1998 og 1999 og tilbagebetalingen af restbeløbene inden for rammerne af den anden finansprotokol (artikel 195 a, i konventionen).

(2) Endvidere forlænger artikel 2, litra b), i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000 hvad angår Sysmin indtil 31. december 2000 de bestemmelser i konventionen, der vedrører projekter for hvilke, der er indgivet støtteanmodning inden den 1. august 2000.

(3) Endelig anføres det i artikel 3. stk. 3, litra b), i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000, at:

- der inden den 30. september 2000 oprettes en reserve med henblik på at finansiere alle afgørelser under artikel 2 a og 2 b i ovennævnte rådsafgørelse

- AVS/EF-Ambassadørudvalget inden den 30 september 2000 fastsætter beregningsmetoderne for reserven og dennes endelige størrelse samt overførselsbetingelserne for eventuelle restbeløb til den særlige EUF-konto.

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Reservens endelige størrelse, som omtalt under artikel 3, 3 b i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse af 27. juli 2000 om midlertidige foranstaltninger gældende fra den 2. august 2000 til AVS-EF-partnerskabsaftalen træder i kraft bliver som følger:

i euro

a) STABEX

- potentielle overførsler vedrørende finansieringsårene 1998 og 1999 168 000 000

- potentiel tilbagebetaling af restbeløb inden for rammerne af den anden finansprotokol (artikel 195 a i Konventionen) 72 000 000

b) SYSMIN

- projektudgifter, der finde anvendelse senest den 31. december 2000, og for hvilke der er fremlagt støtteanmodning inden den 1. august 2000 55 000 000

c) RESERVENS ENDELIGE STØRRELSE 295 000 000

Artikel 2

a) Restbeløbet for Stabex-instrumentet efter fratrækning af beløbet under artikel 1 a, i denne afgørelse andrager 1 105 672 002 EUR. Dette beløb kan stilles til rådighed i forbindelse med programmeringsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 3 i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000 af 27. juli 2000.

b) Restbeløbet under Stabex-instrumentet overføres efterhånden til den særlige EUF-konto. Denne operation skal være tilendebragt senest den 31. december 2001.

c) Hvad Sysmin angår, anvendes restbeløbet i overensstemmelse med artikel 2 b i AVS/EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000 til de udviklingsprogrammer, der blev fremlagt inden den 1. august 2000, og som der ikke kan træffes afgørelse om før den 31. december 2000. Dette restbeløb andrager 410 926 000 EUR.

d) Resten af reserven, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 1 i denne afgørelse, og som er til rådighed den 31. december 2000, overføres fra den særlige Stabex-konto til den særlige EUF-konto inden den 31. december 2001.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På vegne af AVS/EF-Ambassadørudvalget

Formand