Forslag til RÅDETS BESLUTNING om oprettelse af et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Indholdsfortegnelse

1. Baggrund

2. Formål

3. Retsgrundlag

4. Begrundelse for forslaget i lyset af principperne om proportionalitet og subsidiaritet

5. De generelle principper i forslaget

6. Bemærkninger til de enkelte artikler

1. Baggrund

I henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union har Unionen som mål at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ifølge artikel 61, litra c), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vedtager Rådet med henblik på gradvis at indføre dette område foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde. Blandt disse foranstaltninger nævnes i traktatens artikel 65, litra c), foranstaltninger, der sigter mod at fjerne hindringer for, at civile retssager forløber tilfredsstillende.

Rådet og Kommissionen fremlagde på Det Europæiske Råds møde i Wien den 11. og 12. december 1998 en handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres [1]. I handlingsplanen præciseres det, at udvidelsen af det civilretlige samarbejde udgør en væsentlig etape i oprettelsen af et europæisk retsområde, som borgerne i EU vil opleve som en mærkbar forbedring. Mere præcist skal man ifølge handlingsplanens punkt 40 d) bl.a. inden to år undersøge muligheden for at udvide princippet i det europæiske strafferetlige netværk til at omfatte civilsager.

[1] EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1.

Det Europæiske Råd holdt den 15. og 16. oktober 1999 et særligt møde i Tammerfors, hvor man beskæftigede sig med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU. I konklusionerne anbefalede Det Europæiske Råd under overskriften "Et ægte, europæisk retligt område", at "der oprettes et lettilgængeligt informationssystem, som skal vedligeholdes og ajourføres af et netværk af kompetente nationale myndigheder".

Det finske EU-formandskab (andet halvår af 1999) indledte drøftelserne om oprettelsen af et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager. Spørgsmålet om information af offentligheden blev udtrykkeligt nævnt på et ekspertmøde om iværksættelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors, som Kommissionen afholdt den 29. november 1999.

Drøftelserne om oprettelsen af og de nærmere bestemmelser om et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager blev videreført og uddybet under det portugisiske formandskab (første halvår af 2000). De gjorde det muligt for Kommissionen at fremlægge dette forslag til Rådets afgørelse, som den havde lovet i sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet, der indeholdt resultattavlen vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med "frihed, sikkerhed og retfærdighed" i EU [2].

[2] KOM(2000)167 endelig 24.3.2000.

2. Formål

En Europæisk Union, der omfatter retten til frit at bevæge sig rundt på dens område, og som takket være indførelsen af et indre marked uden indre grænser medfører en væsentlig stigning i forbindelserne mellem medlemsstaterne på det civilretlige og kommercielle område, rejser i stadig højere grad spørgsmålet om, hvordan private og virksomheder i praksis kan udøve deres rettigheder på tværs af grænserne.

I den forbindelse erkendte Det Europæiske Råd på sit møde i Tammerfors, at "hvis borgerne skal kunne nyde frihed, kræver det et egentligt område med retfærdighed, hvor de har lige så let adgang til domstole og myndigheder i de andre medlemsstater som i deres egen". Det Europæiske Råd bekræftede også, at "i et ægte, europæisk retligt område bør enkeltpersoner og virksomheder ikke forhindres i eller tilskyndes til ikke at udøve deres rettigheder som følge af uforenelige eller komplicerede retlige og administrative systemer i medlemsstaterne".

Dette forslag til afgørelse indgår således i den nævnte sammenhæng og skal være med til at sikre, at civil- og handelssager med grænseoverskridende virkninger forløber tilfredsstillende. Det endelige mål med forslaget er at gøre livet lettere for borgerne ved at forbedre det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i civil- og handelssager og ved at give dem lettere adgang til domstolene i andre medlemsstater end deres egen.

Det instrument, der foreslås for at nå dette mål, er oprettelsen af et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager, som har to formål, nemlig at forbedre det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og at give offentligheden praktiske oplysninger, der letter adgangen til domstolene i forbindelse med tvister, der har grænseoverskridende virkninger.

Netværket og det informationssystem for offentligheden, som netværket skal forvalte, har således til formål at skabe en merværdi for alle, der står over for tvister med grænseoverskridende virkninger, enten via et udbygget samarbejde mellem myndighederne i medlemsstaterne eller via de oplysninger, der stilles til rådighed for dem på Internettet.

3. Retsgrundlag

Spørgsmålet henhører under artikel 65 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og valget af artikel 61, litra c), er begrundet i emnet for og formålet med forslaget.

Valget af en bindende fællesskabsretsakt i form af en afgørelse skyldes, at det er nødvendigt, at bestemmelserne anvendes af alle medlemsstaterne, for at formålene kan opfyldes.

Den foreslåede afgørelse finder ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige og Irland, medmindre disse to lande meddeler, at de ønsker at deltage i vedtagelsen på de betingelser, der er fastsat i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union. Den finder heller ikke anvendelse på Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union.

4. Begrundelse for forslaget i lyset af principperne om proportionalitet og subsidiaritet

Dette forslag indgår i oprettelsen af det område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er omhandlet i traktaterne, og som startskuddet blev givet til på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors. Foranstaltningen sigter specifikt mod at oprette et netværk bestående af myndighederne i medlemsstaterne; dette skal ske på samme måde i hele EU. Da formålet med forslaget (at forbedre samarbejdet mellem myndighederne i medlemsstaterne om bilæggelse af tvister med grænseoverskridende virkninger) ikke kan nås af medlemsstaterne, kræves der en indsats på fællesskabsplan. Den foreslåede afgørelse sigter således mod på en koordineret og ensartet måde at styrke mekanismerne for det retlige samarbejde i hele EU og mod at stille praktiske oplysninger til rådighed for offentligheden, der kan være nyttige for borgere, der står over for tvister med grænseoverskridende virkninger.

Forslaget omfatter kun, hvad der er strengt nødvendigt for at nå dette mål. Den berører således ikke de eksisterende samarbejdsmekanismer og er i vidt omfang baseret på et nært samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

5. De generelle principper i forslaget

Den foreslåede afgørelse, som kommenteres mere detaljeret under punkt 6, tager udgangspunkt i en række principper, som det er hensigtsmæssigt at forklare nærmere:

a) Merværdi for slutbrugeren

Den vigtigste begrundelse for det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager er dets mulighed for at lette sagsgangen for de personer, der står over for tvister med grænseoverskridende virkninger. Netværket skal derfor give disse personer en merværdi, som virkelig er nyttig for dem, når de skal udøve deres rettigheder på tværs af grænserne. Denne merværdi kan have to former, nemlig en mere strømlinet behandling af tvisterne og øget information om medlemsstaternes retssystemer.

b) Respekt for de eksisterende samarbejdsmekanismer

Det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager må ikke gribe ind i de eksisterende samarbejdsmekanismer. Der er nemlig indført mekanismer for samarbejdet mellem medlemsstaterne via en række andre fællesskabsretsakter og internationale instrumenter vedrørende samarbejdet i civil- og handelssager. Forslaget skal selvfølgelig ikke ændre disse mekanismers anvendelsesområde eller træde i stedet for dem. I forslaget præciseres det derfor, at integreringen af de myndigheder, der er omhandlet i fællesskabsretsakterne og de internationale instrumenter, i netværket ikke ændrer deres beføjelser. Netværkets kontaktpunkter skal således ikke behandle anmodninger om oplysninger, som der allerede findes mekanismer til behandling af i de pågældende instrumenter.

c) Ingen vandtætte skotter

Netværket er derimod affødt af et ønske om at integrere de erfaringer, der er indhøstet på de områder, hvor der findes specifikke instrumenter. Det er udformet som et instrument, der skal sikre, at man undgår vandtætte skotter mellem de forskellige dele af det civil- og handelsretlige område, samtidig med at man finder frem til den bedste praksis og udbreder kendskabet til den. Der er desuden tale om et instrument, der skal supplere de øvrige instrumenter og om nødvendigt bistå de eksisterende mekanismer.

d) En mekanisme for de områder, som ikke er omfattet af fællesskabsretsakter eller internationale instrumenter

Netværket er også en samarbejdsmekanisme, der skal tilbyde nyttige kanaler på de områder, som ikke er omfattet af fællesskabsretsakter eller internationale instrumenter. På disse områder kan det være særlig nyttigt at stille en samarbejdsstruktur til rådighed for medlemsstaterne, som kan give dem den nødvendige hjælp med udarbejdelsen og udsendelsen af anmodningerne om samarbejde.

e) Netværket som instrument ved opbygningen af det europæiske retsområde

Generelt set skal netværket udgøre et yderst vigtigt instrument for gennemførelsen af det europæiske retsområde med hensyn til civil- og handelssager. Den udfordring, som traktaterne opstiller, kræver nemlig en række instrumenter, der gør det muligt at udvikle en samlet, integreret fremgangsmåde for hele det civil- og handelsretlige område. Netværket er udformet med dette for øje, samtidig med at det respekterer de eksisterende strukturer og tilstræber at skabe en synergieffekt. Det skal på længere sigt uden på nogen måde at berøre andre instansers kompetence blive et forum for diskussion og overvågning af de fremskridt, der gøres, og de vanskeligheder, der opstår i forbindelse med opbygningen af det europæiske retsområde, bl.a. via den praktiske erfaring, som kontaktpunkterne og medlemmerne af netværket bidrager med. Det kan også vise sig at være et yderst nyttigt instrument ved udviklingen af konkrete initiativer inden for dets interesseområde (se bl.a. punkt k).

f) Synergi med aktiviteterne på beslægtede områder

Det er som nævnt nødvendigt at opnå en synergieffekt inden for det civil- og handelsretlige område, men det er også vigtigt at opnå en synergieffekt med initiativer på andre, beslægtede områder. På fællesskabsplan findes der flere forskellige initiativer, der kan lette og yde et væsentligt bidrag til netværkets opgaver:

- Dialog med borgerne, som Kommissionens Generaldirektorat for Det Indre Marked har det overordnede ansvar for i nært samarbejde med medlemsstaterne, sigter mod gennem publikationer og et websted (http://europa.eu.int/citizens) at give borgerne oplysninger om de rettigheder, det indre marked giver dem, og om de klagemuligheder, de har, når de ønsker at påberåbe sig disse rettigheder. EU-vejviserservicen hjælper borgerne med at løse praktiske problemer i forbindelse med udøvelsen af rettigheder i det indre marked og kan enten kontaktes via et nationalt frikaldsnummer eller via webstedet Dialog med borgerne.

- Dialog med erhvervslivet (http://europa.eu.int/business/da/index.html), som Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Generaldirektoratet for Erhvervspolitik har ansvaret for, er et tilsvarende initiativ, der henvender sig til erhvervslivet.

- Euro Info Centrene (http://europa.eu.int/comm/enterprise/networks/eic/ eic.html) er et netværk bestående af over 270 kontaktpunkter, der informerer, rådgiver og hjælper små og mellemstore virksomheder (SMV).

- Det europæiske udenretslige netværk til bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, som er oprettet på initiativ af Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, er et andet eksempel på initiativer, der udvikles for at gøre livet lettere for personer, der står over for tvister i en anden medlemsstat end deres egen.

- Kommissionen har iværksat en række andre initiativer vedrørende udenretslig bilæggelse af tvister, bl.a. inden for elektronisk handel, såsom Web Trader Scheme og Electronic Consumer Dispute Resolution System (ECODIR).

- IDA-programmet, der forvaltes af Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, skal lette oprettelsen af netværk mellem myndighederne i medlemsstaterne.

- Endelig viser det arbejde, som EU's Publikationskontor har udført, at alle EU-institutionerne gør en indsats for at gøre deres arbejde mere åbent og lette adgangen til dokumenterne og lovgivningen.

Desuden skal netværket via sine kontaktpunkter informeres om tilsvarende initiativer i medlemsstaterne, og det skal kunne sørge for de relevante kontakter og synergieffekter.

g) Anvendelse af moderne kommunikations- og informationsteknologi

Netværket skal benytte sig af den nye kommunikations- og informationsteknologi og udnytte den maksimalt ved udførelsen af sine opgaver. Det skal således oprette sit eget websted, som placeres på Kommissionens websted og henvender sig til offentligheden, og det skal anvende elektroniske kommunikationsnetværk i forbindelse med sit interne arbejde.

h) Praktiske oplysninger for offentligheden

For at kunne udføre opgaven med at lette adgangen til domstolene i forbindelse med tvister med grænseoverskridende virkninger skal netværket oprette og vedligeholde et informationssystem for offentligheden.

Generelt er en af de hindringer, som borgerne støder på, når de ønsker at gøre deres rettigheder gældende i en anden medlemsstat end deres egen, nemlig manglen på oplysninger om de midler, der er til rådighed for dem, og om betingelserne for at anvende dem. De fællesskabsinitiativer, der er nævnt under punkt f) ovenfor, sigter mod at rette op på situationen på deres respektive områder.

Tilsvarende er det med henblik på opbygningen af den civil- og handelsretlige del af det europæiske retsområde nødvendigt at indføre et initiativ, der via en fælles indsats fra fællesskabsinstansernes og medlemsstaternes side stiller oplysninger til rådighed for offentligheden, som gør det muligt for borgerne at overvinde den tilbageholdenhed, de naturligt udviser i starten, når det drejer sig om at gøre deres rettigheder gældende ved domstolene i situationer med grænseoverskridende elementer.

De offentlige myndigheder kan - uden at det på nogen måde skal erstatte professionel juridisk rådgivning - udarbejde letforståelige oplysninger for offentligheden om, hvordan tvister kan bilægges, hvilke implikationer de forskellige muligheder har i praksis, og hvilke krav der stilles i forbindelse med dem, med henblik på at nå det resultat, som traktaten foreskriver, og som i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors beskrives som et område, hvor borgerne "har lige så let adgang til domstole og myndigheder i de andre medlemsstater som i deres egen".

i) En gradvis gennemførelse

For at man kan nå disse mål, skal der således ifølge forslaget til afgørelse oprettes et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager, og blandt de konkrete initiativer, som netværket skal iværksætte, nævnes det i forslaget, at netværket skal stille en række oplysninger til rådighed for offentligheden.

Men selv om det foreslåede netværks formål er ambitiøse, skal det iværksættes på en realistisk måde. Det skal kraftigt understreges, at netværket skal oprettes gradvis. De aktiviteter og foranstaltninger, der udtrykkeligt er nævnt i forslaget, skal ikke forstås som et mål, der skal nås med det samme, men snarere som et arbejdsprogram, der skal gennemføres skridt for skridt, bl.a. hvad angår de oplysninger, der skal stilles til rådighed for offentligheden.

j) Tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne

For at kunne gennemføre sit arbejdsprogram og nå sine mål må netværket tage udgangspunkt i det tættest mulige samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Hvad enten der er tale om indkaldelse og afholdelse af møderne, udvikling af informationssystemet eller mere specifikt de faktablade, som udgør en væsentlig del af systemet, indføres der med forslaget til afgørelse en række mekanismer, som er baseret på samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

k) Et fleksibelt instrument, der kan videreudvikles

Da netværket er et yderst vigtigt instrument ved oprettelsen af det europæiske retsområde, skal det være fleksibelt, og det skal kunne videreudvikles.

Fordi det er vigtigt ikke at gribe ind i de eksisterende samarbejdsmekanismer, har det været nødvendigt at vælge en meget klar og præcis ordlyd for at undgå enhver tvetydighed.

Men de bestemmelser, hvor kontaktpunkternes opgaver og formålene med møderne i netværket beskrives, er blevet formuleret på en smidig måde, så de dækker en bred vifte af konkrete opgaver, samtidig med at man undgår upræcise formuleringer, som ville kunne få uheldige virkninger. Netværket skal nemlig være en fleksibel, pragmatisk struktur, der kan løse meget forskellige praktiske problemer, og det er derfor på nuværende tidspunkt umuligt at forudse og beskrive alle de konkrete former for aktiviteter, det vil komme til at beskæftige sig med.

Tilsvarende skal listen over specifikke foranstaltninger, som netværket skal iværksætte i henhold til bestemmelserne i afsnit III i forslaget til afgørelse, ikke betragtes som udtømmende. Man må således regne med, at man via netværkets arbejde finder frem til særlige områder, hvor et bestemt initiativ vil være nyttigt for gennemførelsen af netværkets mål. For eksempel kan der blive tale om at udvikle en database om et specifikt emne. Det er derfor hverken muligt eller ønskeligt allerede nu at udarbejde en præcis liste over disse aktiviteter, så meget mere som et af formålene med møderne for kontaktpunkterne netop er at finde frem til konkrete initiativer, der kan opfylde de specifikke behov, der viser sig, efterhånden som netværkets arbejde skrider frem.

Under alle omstændigheder er det meningen, at der regelmæssigt skal foretages revisioner, eventuelt ledsaget af forslag til ændring af afgørelsen.

6. Bemærkninger til de enkelte artikler

Afsnit 1 : Principper for det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager

Artikel 1

Denne artikel omhandler oprettelsen af det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager.

Artikel 2

I artikel 2 beskrives netværkets sammensætning så klart som muligt. I stk. 1 defineres fire kategorier, der kan sammenfattes i to hovedkategorier:

- Den første hovedkategori består af de kontaktpunkter, der er omhandlet i litra a). Kontaktpunkterne er reelt hovedhjørnestenen i netværket i kraft af de opgaver, som artikel 5 pålægger dem.

For at gøre netværket så effektivt som muligt er det hensigtsmæssigt ikke at gøre kontaktpunkterne til en ubegrænset kategori. Hvis man holder sig til et forholdsvis beskedent antal kontaktpunkter, vil de have lettere ved at udvikle tætte, målrettede bilaterale kontakter, mødes ofte og bidrage aktivt til oprettelsen af informationssystemet.

Hvad angår antallet af kontaktpunkter pr. medlemsstat skal der dog være en vis fleksibilitet. Da kontaktpunkternes opgave er at lette adgangen til forskellige retssystemer, kan det i de medlemsstater, hvor der findes flere forskellige retssystemer, og i de medlemsstater, der er meget decentraliserede, være nødvendigt at udpege et større antal kontaktpunkter. Denne fleksibilitet stadfæstes i artikel 2, stk. 2; den eneste betingelse er, at de medlemsstater, der benytter sig af fleksibiliteten, skal sikre sig, at der findes de nødvendige koordinationsmekanismer.

Under alle omstændigheder foreslås det, uafhængigt af det antal kontaktpunkter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, at der højst deltager fire repræsentanter pr. medlemsstat i møderne for kontaktpunkterne (ledsaget af meget stor fleksibilitet hvad angår delegationernes sammensætning for at sikre, at alle medlemsstaterne er repræsenteret på lige vilkår).

- Modsat er den anden hovedkategori (de øvrige medlemmer af netværket, dvs. de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d)) tænkt som en meget åben kategori. Formålet er på den ene side at sikre, at kontaktpunkternes aktiviteter får en maksimal udbredelse og virkning, og på den anden side at sikre, at der anvendes en samlet fremgangsmåde for hele det civil- og handelsretlige område, og at den gode praksis, der anvendes i visse sektorer, kan overføres til andre sektorer.

Litra d) er det mest vidtgående eksempel på den åbne idé, der ligger til grund for denne anden hovedkategori, idet medlemsstaterne gives mulighed for at beslutte at lade en række myndigheder (hvad enten der er tale om retlige myndigheder eller ej) deltage i netværket, når de, selv om der ikke findes nogen instrumenter, der pålægger dem specifikke samarbejdsopgaver, ofte beskæftiger sig med sager med grænseoverskridende virkninger.

Artikel 2 henviser også til, at medlemsstaterne skal meddele Kommissionen navnene og de fuldstændige adresser på kontaktpunkterne og de øvrige medlemmer af netværket.

Artikel 3

I artikel 3, stk. 1, nævnes netværkets to hovedopgaver, nemlig at lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i civil- og handelssager og at indføre et informationssystem for offentligheden.

I stk. 2 gives der en mere specifik beskrivelse af formålene med netværkets aktiviteter, der i praksis svarer til de to ovennævnte hovedformål. Denne bestemmelse berører ikke bestemmelserne i andre fællesskabsretsakter eller internationale instrumenter på det civil- og handelsretlige område.

Endelig er det vigtigt i stk. 3 at præcisere, at netværkets aktiviteter ikke har til formål at mindske betydningen af eller anvendelsesområdet for de fællesskabsinitiativer og nationale initiativer, der skal gøre det lettere at løse konflikter med andre midler; nogle eksempler på fællesskabsplan er udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, de andre alternative systemer til bilæggelse af tvister og overvejelserne vedrørende adfærdskodekser.

Artikel 4

Netværket arbejder på tre forskellige måder, nemlig via kontakter mellem medlemmerne, via møder og ved at stille visse oplysninger til rådighed for offentligheden.

Artikel 5

Artikel 5 specificerer kontaktpunkternes opgaver og giver dem en central plads i netværket som hovedhjørnestenen i dets struktur. De bestemmelser, der beskriver deres opgaver, er præcist, men alligevel fleksibelt formuleret, så de kan dække en bred vifte af konkrete opgaver, som det er vanskeligt at forudse og beskrive.

Stk. 3 illustrerer den fleksibilitet, som præger netværkets måde at fungere på: Når et kontaktpunkt ikke kan efterkomme en anmodning om oplysninger, videresender han den til den person, der bedst er i stand til at gøre det, hvad enten der er tale om et kontaktpunkt eller et andet medlem af netværket. Han skal også være i stand til at yde hjælp i forbindelse med senere kontakter. Denne bestemmelser kan især (men ikke udelukkende) vise sig at være yderst nyttig i de medlemsstater, der har flere forskellige retssystemer, eller som er meget decentraliserede.

I stk. 4 siges det klart, at netværkets kontaktpunkter ikke har beføjelser til at behandle anmodninger om oplysninger vedrørende områder, der er omfattet af andre fællesskabsretsakter eller internationale instrumenter.

Artikel 6

Under de forberedende drøftelser, der gik forud for dette forslag, gav medlemsstaterne udtryk for bekymring over samspillet mellem netværket og de eksisterende fællesskabsinstrumenter og internationale instrumenter.

Princippet om ikke at gribe ind i de eksisterende samarbejdsmekanismer er som sagt et af grundprincipperne for forslaget.

Artikel 6 overholder dette princip, men der indføres også to andre principper:

- Netværket skal med henblik på at opbygge den civil- og handelsretlige del af det europæiske retsområde lette udviklingen af en samlet fremgangsmåde for hele det civil- og handelsretlige område og undgå enhver opsplitning.

- Netværket skal sørge for, at de gode erfaringer, der er indhøstet på et givet område, viderebringes til aktørerne på de øvrige områder.

Således fastslås princippet om, at netværket ikke må gribe ind i de eksisterende mekanismer, klart i stk. 1, mens stk. 2 under overholdelse af dette princip bestræber sig på at fremme udvekslingen af oplysninger mellem kontaktpunkterne og de myndigheder, som er udpeget i henhold til de eksisterende instrumenter. Ifølge stk. 3 står kontaktpunkterne i påkommende tilfælde til rådighed for de pågældende myndigheder.

Artikel 7

I betragtning af kontaktpunkternes opgaver skal de have de nødvendige sprogkundskaber.

Artikel 8

Ifølge artikel 8 skal netværket anvende den nye kommunikations- og informationsteknologi ved udførelsen af sine opgaver.

Gennemførelsen af denne artikel skal ske gradvis, ligesom det er tilfældet med oprettelsen af netværket generelt.

I første omgang har Kommissionen til hensigt at foreslå, at der oprettes et internt netværk, som det kun er kontaktpunkterne, der har adgang til, og som bygger på applikationen CIRCA. CIRCA, som er udviklet af IDA-programmet, er et redskab, der installeres på Internettet og gør det muligt at stille oplysninger til rådighed for en begrænset kreds af brugere. Det indeholder en række sikkerhedselementer, såsom adgangskontrol (via et password) og fortrolighed i forbindelse med dataudveksling (kryptering).

Senere skal netværket på møderne for kontaktpunkterne og medlemmerne vurdere sine behov og beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes, såsom at udvide adgangen til CIRCA-webstedet til alle medlemmerne af netværket eller at anvende mere sikre kommunikationsmidler (privat virtuelt netværk), hvis det er nødvendigt af sikkerhedsgrunde.

Afsnit II: Iværksættelse af netværket og tilrettelæggelse af dets arbejde

Artikel 9

I denne artikel fastsættes det, hvor ofte kontaktpunkterne mindst skal mødes, og hvor mange repræsentanter medlemsstaterne højst kan sende til møderne (fire). Uden at det i øvrigt berører den mulighed, som artikel 2 giver medlemsstaterne for at udpege yderligere kontaktpunkter, er det for at sikre, at møderne fungerer effektivt, nødvendigt at fastsætte en grænse for, hvor mange repræsentanter medlemsstaterne må sende. Inden for denne grænse giver stk. 2 dog også medlemsstaterne en vis fleksibilitet, når de skal beslutte, hvordan deres delegation skal sammensættes.

Artikel 10

I betragtning af kontaktpunkternes særlig vigtige rolle i netværket skal formålet med deres møder præciseres.

Et af formålene med netværket er netop at gøre det muligt for kontaktpunkterne at lære hinanden at kende og knytte personlige kontakter, som de kan udnytte, når de skal udføre deres opgaver, jf. artikel 5.

Det er også vigtigt at oprette et forum, hvor kontaktpunkterne kan udveksle erfaringer og drøfte de problemer, de støder på, når de udfører deres opgaver. Disse møder kan således være yderst nyttige i forbindelse med oprettelsen af det europæiske retsområde, da de vil gøre det muligt at finde frem til problemer og hindringer for, at retssager med grænseoverskridende virkninger forløber tilfredsstillende.

Et andet formål med møderne er at opbygge informationssystemet for offentligheden. Med hensyn til faktabladene skal kontaktpunkterne på møderne drøfte, hvilke emner der skal behandles, fastsætte prioriteterne, drøfte faktabladenes struktur, bestemme, hvor hyppigt der skal udarbejdes nye faktablade mv. I praksis betyder det, at kontaktpunkterne sammen skal fastlægge det enkelte faktablads struktur og de resultater, der skal nås, og at hver enkelt medlemsstat derefter skal udarbejde sit eget faktablad.

Endelig skal møderne for kontaktpunkterne bruges til af finde frem til andre initiativer, der opfylder de samme kriterier og har de samme formål som dem, der er omhandlet i afsnit III, men som ikke er nævnt der.

Artikel 11

Det skal ligeledes fastsættes, at alle de øvrige medlemmer af netværket, dvs. alle de kategorier, der er defineret i artikel 2, stk. 1, også kan mødes med jævne mellemrum, selv om det af praktiske grunde vil ske mindre hyppigt.

Desuden er det hensigtsmæssigt at begrænse antallet af deltagere til 180 personer for at sikre, at møderne fungerer i praksis.

Artikel 12

Artikel 12 vedrører de praktiske aspekter af tilrettelæggelsen og afholdelsen af møderne. Selv om et retsgrundlag, der henhører under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tillægger Kommissionen en central rolle, kræves der det tættest mulige samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med såvel møderne som alle andre aspekter af forslaget. Netop fordi der med dette initiativ oprettes et netværk mellem myndighederne i medlemsstaterne, skal de tillægges en meget vigtig rolle.

Afsnit III: Oplysninger, der er til rådighed inden for netværket, og informationssystemet for offentligheden

Artikel 13

Artikel 13 vedrører de oplysninger, der er til rådighed inden for netværket. Navnene og adresserne på kontaktpunkterne og de myndigheder, der er omhandlet i artikel 2. stk. 1, er selvfølgelig oplysninger, som er nødvendige for, at netværket kan fungere godt.

Det er dog ikke kun disse oplysninger, der kræves, for at netværkets arbejde kan fungere, og denne artikel skal derfor formuleres på en åben måde (stk. 2). Formålet er at opbygge et korpus af tekniske oplysninger, som kun vil være nyttige for deltagerne i netværket ved udførelsen af deres opgaver.

Artikel 14

Netværket har til formål at stille en række oplysninger til rådighed for offentligheden for at lette adgangen til domstolene i forbindelse med tvister med grænseoverskridende virkninger. I artikel 14 defineres indholdet af dette informationssystem.

Stk. 3, litra a) til d), har til formål at lette offentlighedens (herunder juristers) adgang til den relevante lovgivning vedrørende det retlige samarbejde i civil- og handelssager.

Ved oprettelsen af webstedet i overensstemmelse med dette mandat kan der ifølge artikel 14 etableres links til de websteder, hvor de originale oplysninger findes, og til initiativer på beslægtede områder. I den forbindelse er der grund til endnu en gang at fremhæve det arbejde, der er udført af Publikationskontoret, som allerede giver offentligheden adgang til fællesskabsretten, og som er i gang med at udarbejde andre initiativer, der skal gøre adgangen til fællesskabsretten endnu lettere.

Både via etableringen af links og via en betydelig synergi med Publikationskontorets arbejde skulle det være muligt inden for en rimelig frist at oprette en platform, der giver adgang til de relevante juridiske oplysninger vedrørende det retlige samarbejde i civil- og handelssager.

Mere specifikt findes de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, på følgende websteder:

a) Der er allerede adgang til de gældende fællesskabsretsakter på EU's database EUR-Lex (http://europa.eu.int/eur-lex/) og på CELEX-basen (http://europa.eu.int/celex/). Kommissionens forslag kan også findes på CELEX og EUR-Lex, mens databasen PreLex gør det muligt at følge med i, hvordan de interinstitutionelle procedurer forløber (http://europa.eu.int/prelex/apcnet.cfm).

Publikationskontoret er desuden i gang med at oprette et samlet websted, som omfatter de tre databaser, der på nuværende tidspunkt giver adgang til fællesskabsretten og De Europæiske Fællesskers Tidende, nemlig EUR-Lex, CELEX og Eudor.

b) Mens CELEX-basen allerede indeholder en henvisning til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsretsakterne, er det meningen, at Publikationskontorets projekt EULEX skal give adgang til selve de nationale gennemførelsesforanstaltninger.

c) De relevante internationale instrumenter kan findes på webstederne for de organisationer, hvor de er vedtaget, f.eks. Haag-konferencen (http://www.hcch.net) og Europarådet (http://conventions.coe.int/).

d) Fællesskabets retspraksis findes på CELEX-basen, og en nyere del af den kan også findes på Domstolens websted (http://curia.eu.int/da/index.htm). På dette websted giver en særlig database adgang til nyere retspraksis vedrørende Bruxelles- og Lugano-konventionerne vedrørende retternes kompetence og fuldbyrdelse af domme i borgerlige sager, herunder handelssager (http://curia.eu.int/common/recdoc/ convention/fr/index.htm).

Med hensyn til at stille den vigtigste retspraksis i medlemsstaterne til rådighed for offentligheden kan man forestille sig en mekanisme svarende til den, der skal anvendes ved udarbejdelsen af faktabladene: Prioriteterne vil blive fastlagt på møderne for kontaktpunkterne, hvorefter medlemsstaterne har en frist til at fremsende et på forhånd fastsat antal vigtige domme.

Ved hjælp af målrettede links til de ovennævnte kilder kan der således hurtigt opbygges en første platform-udgave af netværkets eget websted. Den vil blive suppleret af links til webstedet Dialog med borgerne (http://europa.eu.int/citizens) og Dialog med erhvervslivet (http://europa.eu.int/business/da/index.html), webstedet for Euro Info Centrene (http://europa.eu.int/comm/enterprise/networks/eic/eic.html), de forskellige sider på webstedet for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse vedrørende det europæiske udenretslige netværk til bilæggelse af tvister på forbrugerområdet (http://europa.eu.int/comm/consumers/policy/developments/acce_just/index_en.html) samt det kommende initiativ fra Publikationskontoret, som vil give adgang til medlemsstaterne retlige databaser.

Ifølge princippet om, at netværkets arbejde skal udvikles gradvis, kan dette websted videreudvikles ved hjælp af en fælles indsats fra kontaktpunkternes side. Der er ikke noget til hinder for, at man kan videreudvikle netværkets eget websted ved hjælp af andre links (f.eks. til medlemsstaternes justitsministerier og andre nationale websteder), enten indtil Publikationskontorets initiativer er færdigudviklede eller uafhængigt heraf. Tilsvarende kan det på et givet tidspunkt vise sig at være nyttigt at udvikle databaser om specifikke emner inden for netværket. Men fastlæggelsen af webstedets præcise indhold og dets fremtidige udvikling er en af kontaktpunkternes opgaver.

Ud over at udvikle webstedet og etablere links til ovennævnte websteder har Kommissionen som nævnt til hensigt at sørge for, at der er det nødvendige samarbejde og den nødvendige komplementaritet mellem netværket og de initiativer, der iværksættes på beslægtede områder. Strukturer såsom EU-vejviserservicen og netværket af Euro Info Centre, hvis formål er at informere, rådgive og hjælpe offentligheden, kan således yde et væsentligt bidrag til udførelsen af netværkets opgaver.

Artikel 15

Adgangen til lovgivningen som sådan er, selv om den gives via målrettede links, ikke nok til at give gennemsnitsborgeren en tilstrækkelig forståelse af en domstolsprocedure i en anden medlemsstat end hans egen. Det er derfor nødvendigt at gå endnu videre og udarbejde praktiske oplysninger, som er let forståelige for offentligheden.

Derfor indeholder forslaget til afgørelse en detaljeret bestemmelse om udarbejdelsen af faktablade.

Selv om det ikke er en uproblematisk opgave, er idéen med at udarbejde faktablade, der henvender sig til den brede offentlighed, ikke ny. Webstedet Dialog med borgerne indeholder allerede sådanne faktablade, der er udarbejdet for at informere borgerne om de rettigheder, som det indre marked giver dem, og om hvordan de kan gøre deres rettigheder gældende. Webstedet omfatter således allerede faktablade om en række emner, der er relevante for det retlige samarbejde (adgang til retshjælp og klagemuligheder) og beslægtede områder (administrative procedurer og alternative metoder til bilæggelse af tvister).

Dette forslag sigter mod at udvikle en tilsvarende mekanisme, der specielt vedrører det retlige samarbejde i civil- og handelssager og dermed tvister med grænseoverskridende virkninger. Takket være det arbejde, der er gjort i forbindelse med Dialog med borgerne, er det ikke nødvendigt at begynde fra bunden. Kommissionen vil bestræbe sig på at opnå den størst mulige synergi mellem de to initiativer.

Det er vigtigt, at faktabladene findes på alle de officielle fællesskabssprog.

Endelig skal det understreges, at listen over faktablade i artikel 15 ikke skal betragtes som udtømmende.

Artikel 16

En løbende ajourføring af netværkets eget websted er afgørende for dets troværdighed. I artikel 16 beskrives det, hvordan ajourføringen skal ske.

Afsnit IV: Afsluttende bestemmelser

Artikel 17

I artikel 17 fastslås princippet om, at der med jævne mellemrum skal foretages en evaluering af netværket, som i givet fald ledsages af relevante forslag til ændring.

Forslaget giver mulighed for at videreudvikle netværket. Det er derfor vigtigt at tage en række spørgsmål op til overvejelse i lyset af de indhøstede erfaringer; der kan f.eks. blive tale om at give offentligheden direkte adgang til kontaktpunkterne, at give jurister adgang til netværkets aktiviteter og at skabe en synergieffekt med det udenretslige netværk til bilæggelse af tvister på forbrugerområdet. Princippet om, at netværket udvikles gradvis, gør det således muligt at undgå, at det påtager sig opgaver, som det endnu ikke kan løse tilfredsstillende.

Artikel 18

I artikel 18 defineres de etaper, der går forud for ibrugtagningen af netværket. Inden netværket tages i brug, skal medlemsstaterne sende Kommissionen navne og adresser på deres respektive medlemmer af netværket. Kommissionen skal gå i gang med at udarbejde netværkets eget websted for at sikre, at det, når den tid kommer, hurtigt kan tages i brug.

Artikel 19

Ifølge artikel 19 skal afgørelsen først træde i kraft efter ni måneder for at sikre, at der er tid til at forberede ibrugtagningen af netværket.

2000/0240 (CNS)

Forslag til RÅDETS BESLUTNING om oprettelse af et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen [3],

[3] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [4],

[4] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [5],

[5] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [6], og

[6] EFT C af , s. .

ud fra følgende betragtninger:

(1) Unionen har som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer.

(2) Med henblik på gradvis at indføre dette område og sikre, at det indre marked kan fungere efter hensigten, må det effektive retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i civil- og handelssager forbedres, forenkles og fremskyndes.

(3) I Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 for, hvorledes Amsterdamtraktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres, som blev fremlagt for Det Europæiske Råd i Wien den 11. og 12. december 1998 [7], erkendes det, at udvidelsen af det civilretlige samarbejde udgør en væsentlig etape i oprettelsen af et europæisk retsområde, som borgerne i EU vil opleve som en mærkbar forbedring.

[7] EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1.

(4) Ifølge handlingsplanens punkt 40 d) skal man således inden to år undersøge muligheden for at udvide princippet i det europæiske strafferetlige netværk til at omfatte civilsager.

(5) I konklusionerne fra det ekstraordinære topmøde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 opfordrede Det Europæiske Råd til, at der oprettes et lettilgængeligt informationssystem, som skal vedligeholdes og ajourføres af et netværk af kompetente nationale myndigheder.

(6) For at kunne forbedre, forenkle og fremskynde det effektive retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i civil- og handelssager må man på fællesskabsplan oprette en samarbejdsstruktur i form af et netværk, nemlig det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager.

(7) Dette spørgsmål henhører under de foranstaltninger, der er omhandlet i traktatens artikel 65, og som skal træffes i henhold til artikel 67.

(8) For at sikre, at målene for det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager kan nås, er det nødvendigt, at reglerne for oprettelse af netværket fastlægges i et bindende fællesskabsinstrument.

(9) I overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og proportionalitet, jf. traktatens artikel 5, kan målene for denne afgørelse, nemlig en forbedring af det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og en effektiv adgang til domstolene for de personer, der står over for tvister med grænseoverskridende virkninger, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor kun gennemføres på fællesskabsplan. Denne afgørelse omfatter kun, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(10) Det europæiske retlige netværk, der oprettes ved denne afgørelse, har til formål at lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i civil- og handelssager, både på de områder, der er omfattet af gældende instrumenter, og på de områder, hvor der ikke findes noget instrument.

(11) På visse specifikke områder findes der allerede fællesskabsretsakter og internationale instrumenter om retligt samarbejde i civil- og handelssager, der indeholder bestemmelser om samarbejdsmekanismer. Det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager har ikke til formål at erstatte disse mekanismer og skal fungere under fuld hensyntagen til dem. Bestemmelserne i denne afgørelse berører derfor ikke fællesskabsretsakterne eller de internationale instrumenter om retligt samarbejde i civil- og handelssager.

(12) Det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager skal oprettes gradvis på grundlag af det tættest mulige samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Det skal udnytte de muligheder, som den moderne kommunikations- og informationsteknologi giver.

(13) For at nå sine mål skal netværket benytte sig af en række kontaktpunkter, der er udpeget af medlemsstaterne, og det skal sikres, at de myndigheder i medlemsstaterne, der har specifikke opgaver inden for det retlige samarbejde i civil- og handelssager, deltager i netværket. Det er nødvendigt med kontakter og regelmæssige møder mellem dem for at sikre, at netværket fungerer godt.

(14) Det er vigtigt, at bestræbelserne på at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed resulterer i mærkbare fordele for de personer, der står over for tvister med grænseoverskridende virkninger. Det er derfor nødvendigt, at det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager også bestræber sig på at lette adgangen til domstolene. Til det formål skal netværket på grundlag af de oplysninger, som kontaktpunkterne fremsender og opdaterer, gradvis oprette og ajourføre et informationssystem for offentligheden.

(15) Denne afgørelse er ikke til hinder for, at der stilles andre relevante oplysninger end de nævnte til rådighed inden for netværket eller for offentligheden. De oplysninger, der er omhandlet i afsnit III, skal derfor ikke betragtes som udtømmende.

(16) For at sikre, at netværket forbliver et effektivt instrument, inkorporerer den bedste praksis inden for det retlige samarbejde og de interne arbejdsmetoder og lever op til offentlighedens forventninger, skal systemet evalueres med jævne mellemrum med henblik på i givet fald at foreslå de nødvendige ændringer.

(17) Det Forenede Kongerige og Irland deltager i henhold til artikel 1 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne afgørelse.

(18) Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, og afgørelsen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Afsnit I: Principper for det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager

Artikel 1: Oprettelse

Der oprettes mellem medlemsstaterne et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager, i det følgende benævnt "netværket".

Artikel 2: Sammensætning

1. Netværket består af:

a) de centrale kontaktpunkter, der udpeges af medlemsstaterne, og i givet fald de yderligere kontaktpunkter, der udnævnes i overensstemmelse med stk. 2

b) de centrale myndigheder, de retlige myndigheder eller andre kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der har specifikke opgaver inden for det retlige samarbejde i civil- og handelssager i medfør af fællesskabsretsakter, internationale instrumenter, som medlemsstaterne er part i, eller interne retsregler

c) de retsembedsmænd, der fungerer som forbindelsespersoner, jf. fælles aktion 96/277/JAI [8], og som har opgaver inden for samarbejdet i civil- og handelssager

[8] EFT L 105 af 27.4.1996, s. 1.

d) i givet fald enhver anden retlig eller administrativ myndighed, hvis tilknytning til netværket medlemsstaten anser for hensigtsmæssig, fordi den pågældende myndighed ved sin deltagelse kan bidrage til virkeliggørelsen af netværkets mål.

2. Hver medlemsstat udpeger et centralt kontaktpunkt. Medlemsstaterne kan også udnævne et begrænset antal yderligere kontaktpunkter, hvis de mener, at det er nødvendigt på grund af, at der i den pågældende medlemsstat findes flere forskellige retssystemer, på grund af den interne kompetencefordeling eller de opgaver, kontaktpunkterne vil blive pålagt, eller med henblik på at inddrage retsinstanser, der ofte behandler tvister med grænseoverskridende virkninger, direkte i kontaktpunkternes arbejde.

Når en medlemsstat udnævner yderligere kontaktpunkter, sørger den for den nødvendige koordination mellem dem.

3. Medlemsstaterne identificerer de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c).

4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra d).

5. Medlemsstaterne sender Kommissionen navnene og de fuldstændige adresser på de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, med angivelse af, hvilke kommunikationsmidler de råder over, samt deres sprogkundskaber, jf. artikel 18. Disse oplysninger ajourføres løbende, jf. artikel 16.

Artikel 3: Netværkets opgaver og aktiviteter

1. Netværket har til opgave at:

a) lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i civil- og handelssager

b) udforme, gradvis oprette og ajourføre et informationssystem for offentligheden.

2. Uden at dette i øvrigt berører de andre fællesskabsretsakter og de internationale instrumenter, der vedrører det retlige samarbejde i civil- og handelssager, sigter netværkets aktiviteter bl.a. mod følgende formål:

- at fjerne de praktiske hindringer for, at retssager med grænseoverskridende virkninger forløber tilfredsstillende, og for et effektivt retligt samarbejde mellem medlemsstaterne, særlig når hverken fællesskabsretsakter eller internationale instrumenter finder anvendelse

- at sikre en effektiv iværksættelse af fællesskabsretsakterne og de konventioner, der gælder mellem to eller flere medlemsstater

- at lette anmodningerne om retligt samarbejde fra én medlemsstat til en anden

- at oprette og vedligeholde et informationssystem for offentligheden vedrørende samarbejdet i civil- og handelssager inden for EU, de relevante fællesskabsinstrumenter og internationale instrumenter og medlemsstaternes interne ret, særlig med hensyn til adgangen til retssystemerne.

3. Netværkets aktiviteter berører ikke de fællesskabsinitiativer og de initiativer i medlemsstaterne, der sigter mod at fremme alternative metoder til løsning af konflikter.

Artikel 4: Netværkets arbejdsmetoder

Netværket opfylder specielt sine opgaver på følgende måder:

a) det letter etableringen af relevante kontakter mellem de myndigheder i medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, med henblik på udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 3

b) det afholder regelmæssigt møder for kontaktpunkterne og medlemmerne af netværket i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II

c) det udarbejder og ajourfører løbende en række oplysninger vedrørende det retlige samarbejde i civil- og handelssager og medlemsstaternes retssystemer i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III.

Artikel 5: Kontaktpunkterne

1. Kontaktpunkterne står til rådighed for de myndigheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b) til d), med henblik på udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 3.

Kontaktpunkterne står også til rådighed for de lokale retlige myndigheder i deres medlemsstat til de samme formål efter de regler, som fastlægges af den enkelte medlemsstat.

2. Kontaktpunkterne har specielt til opgave at:

a) levere de oplysninger, der er nødvendige for et godt retligt samarbejde mellem medlemsstaterne, jf. artikel 3, til de øvrige kontaktpunkter, de myndigheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b) til d), og de lokale retlige myndigheder i deres medlemsstat for at gøre det muligt for dem på en effektiv måde at udarbejde en anmodning om retligt samarbejde og at etablere de mest hensigtsmæssige direkte kontakter

b) søge løsninger på de vanskeligheder, der måtte opstå i forbindelse med en anmodning om retligt samarbejde, jf. dog stk. 4 og artikel 6

c) lette koordineringen af behandlingen af anmodningerne om retligt samarbejde i den pågældende medlemsstat, særlig når flere forskellige anmodninger fra de retlige myndigheder i den pågældende medlemsstat skal efterkommes i en anden medlemsstat

d) medvirke ved udarbejdelsen og ajourføringen af de oplysninger, der er omhandlet i afsnit III, herunder informationssystemet for offentligheden, i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III.

3. Når et kontaktpunkt modtager en anmodning om oplysninger, som han ikke er i stand til at efterkomme, videresender han den til det kontaktpunkt eller det medlem af netværket, der bedst er i stand til at gøre det. Kontaktpunktet skal stå til rådighed med hjælp ved senere kontakter.

4. Når et kontaktpunkt modtager anmodninger om oplysninger vedrørende de områder, hvor der i fællesskabsretsakterne eller de internationale instrumenter allerede findes bestemmelser om myndigheder, som skal lette det retlige samarbejde, identificerer kontaktpunktet de pågældende myndigheder og informerer den anmodende part herom, således at denne kan sende sin anmodning til den rette samarbejdsmekanisme.

Artikel 6 - De kompetente myndigheder, der er omhandlet i fællesskabsretsakterne eller de internationale instrumenter om retligt samarbejde i civil- og handelssager

1. Inddragelsen af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i fællesskabsretsakterne eller de internationale instrumenter om retligt samarbejde i civil- og handelssager, i netværket berører ikke de beføjelser, der tillægges dem ved den retsakt eller det instrument, som de er udpeget efter.

Kontakterne inden for netværket berører ikke de regelmæssige eller lejlighedsvise kontakter mellem disse kompetente myndigheder.

2. I hver medlemsstat udveksler de myndigheder, der er omhandlet i fællesskabsretsakterne eller de internationale instrumenter om retligt samarbejde i civil- og handelssager, og kontaktpunkterne for netværket jævnligt meninger og er jævnligt i kontakt med hinanden for at sikre, at deres respektive erfaringer får den størst mulige udbredelse.

3. Netværkets kontaktpunkter står til rådighed for de myndigheder, der er omhandlet i fællesskabsretsakterne eller de internationale instrumenter om retligt samarbejde i civil- og handelssager, med henblik på at yde dem den nødvendige hjælp.

Artikel 7: Kontaktpunkternes sprogkundskaber

For at lette netværkets arbejde sikrer hver medlemsstat sig, at kontaktpunkterne har et tilstrækkeligt kendskab til et andet officielt fællesskabssprog end deres eget, da de skal kunne kommunikere med kontaktpunkterne i de andre medlemsstater.

Artikel 8: Kommunikationsmidler

1. Kontaktpunkterne anvender de mest hensigtsmæssige tekniske hjælpemidler for at besvare alle de anmodninger, de får forelagt, så effektivt og hurtigt som muligt.

2. Kommissionen opretter i samråd med kontaktpunkterne et sikkert elektronisk informationsudvekslingssystem med begrænset adgang.

Afsnit II: Iværksættelse af netværket og tilrettelæggelse af dets arbejde

Artikel 9: Møder for kontaktpunkterne

1. Netværkets kontaktpunkter mødes jævnligt og mindst tre gange om året, jf. artikel 12.

2. Hver medlemsstat er på møderne repræsenteret af et eller flere kontaktpunkter, der kan være ledsaget af andre medlemmer af netværket, idet der dog under ingen omstændigheder må være mere end fire repræsentanter pr. medlemsstat.

3. Kontaktpunkternes første møde holdes inden for tre måneder efter denne afgørelses iværksættelse, idet der dog inden iværksættelsesdatoen kan afholdes forberedende møder.

Artikel 10: Formålet med kontaktpunkternes regelmæssige møder

1. Kontaktpunkternes regelmæssige møder har til formål at:

a) give dem mulighed for at lære hinanden at kende og udveksle erfaringer, bl.a. om den måde, netværket fungerer på

b) tilvejebringe et diskussionsforum for de praktiske og juridiske problemer, som medlemsstaterne støder på inden for rammerne af det retlige samarbejde, bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er vedtaget af Det Europæiske Fællesskab

c) finde frem til den bedste praksis inden for det retlige samarbejde i civil- og handelssager og sikre, at oplysningerne herom udbredes inden for netværket

d) udveksle oplysninger og meninger, bl.a. om strukturen, organiseringen og indholdet af samt adgangen til de disponible oplysninger, der er omhandlet i afsnit III

e) definere metoder og udstikke retningslinjer for den gradvise udarbejdelse af de faktablade, der er omhandlet i artikel 15, bl.a. hvad angår de emner, der skal behandles, og de resultater, der skal nås med hvert af dem

f) finde frem til specifikke initiativer ud over dem, der er omhandlet i afsnit III, og som har tilsvarende formål.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de indhøstede erfaringer vedrørende den måde, hvorpå de specifikke samarbejdsmekanismer, der er omhandlet i gældende fællesskabsretsakter eller internationale instrumenter, fungerer, fremlægges på møderne for kontaktpunkterne.

Artikel 11: Møder for medlemmerne af netværket

1. Der afholdes møder, som er åbne for alle medlemmerne af netværket, for at give dem mulighed for at lære hinanden at kende og udveksle erfaringer, tilvejebringe et diskussionsforum for de praktiske og juridiske problemer, de støder ind i, og behandle specifikke spørgsmål.

2. Det første møde for medlemmerne af netværket afholdes i løbet af det første år, som følger denne afgørelses iværksættelse.

3. De følgende møder indkaldes på ad hoc-basis, jf. artikel 12.

4. Hver medlemsstat er på disse møder repræsenteret af højst 12 myndigheder.

Artikel 12: Tilrettelæggelse og afholdelse af møderne i netværket

1. Kommissionen forestår i tæt samarbejde med medlemsstaterne og EU-formandskabet indkaldelsen og tilrettelæggelsen af de møder, der er omhandlet i artikel 9 og 11. Den varetager formandskabet og sekretariatet for møderne.

2. Før hvert møde udarbejder Kommissionen et udkast til dagsorden i nært samråd med EU-formandskabet og medlemsstaterne via deres respektive kontaktpunkter.

3. Udkastet til dagsorden sendes til kontaktpunkterne inden mødet. Kontaktpunkterne kan anmode om, at der foretages ændringer i dagsordenen, eller at der tilføjes yderligere punkter.

4. Efter hvert møde udarbejder Kommissionen et referat, der sendes til kontaktpunkterne, så de kan fremsætte bemærkninger til det. Referatet godkendes formelt på det følgende møde for kontaktpunkterne. Derefter sender kontaktpunkterne det til de øvrige medlemmer af netværket i deres medlemsstat, idet de dog forud herfor kan fremsende den ikke vedtagne udgave.

Afsnit III: Oplysninger, der er til rådighed inden for netværket, og informationssystemet for offentligheden

Artikel 13: Indholdet af de oplysninger, der udbredes inden for netværket

1. Medlemmerne af netværket skal konstant have adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5.

Disse oplysninger vil bl.a. være tilgængelige via det elektroniske informationsudvekslingssystem, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2.

2. Kontaktpunkterne bestræber sig på at stille alle andre oplysninger, der er nødvendige for, at kontaktpunkterne kan udføre deres opgaver effektivt, til rådighed for kontaktpunkterne i de øvrige medlemsstater, bl.a. via det elektroniske informationsudvekslingssystem.

Artikel 14: Informationssystemet for offentligheden

1. Netværket opretter et informationssystem for offentligheden, der indeholder oplysninger om de områder, det beskæftiger sig med, og som forvaltes af Kommissionen.

2. Oprettelsen af systemet, herunder de faktablade, det omfatter, skal ske gradvis via et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2.

3. Kommissionen stiller følgende oplysninger til rådighed for offentligheden, bl.a. via netværkets eget websted, der installeres på Kommissionens websted:

a) de fællesskabsretsakter om det retlige samarbejde i civil- og handelssager, der er gældende eller er under udarbejdelse

b) de nationale foranstaltninger til gennemførelse af de retsakter, der er omhandlet i litra a), i medlemsstaternes lovgivning

c) de gældende internationale instrumenter vedrørende retligt samarbejde i civil- og handelssager, som medlemsstaterne er part i, samt de erklæringer og forbehold, der er fremsat inden for rammerne af disse instrumenter

d) de vigtigste elementer i Fællesskabets og medlemsstaternes retspraksis

e) præcise og koncise oplysninger om medlemsstaternes retssystem i form af de faktablade, der er omhandlet i artikel 15.

4. Hvad angår adgangen til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, litra a) til e), kan der fra netværkets eget websted etableres links til de websteder, hvor de oprindelige oplysninger findes.

5. Tilsvarende skal webstedet lette adgangen til tilsvarende informationsinitiativer for offentligheden, der allerede findes eller er under forberedelse på beslægtede områder, samt til websteder, der indeholder oplysninger om medlemsstaternes retssystemer.

Artikel 15: Faktablade

1. Kontaktpunkterne i hver medlemsstat udarbejder gradvis faktablade vedrørende deres respektive medlemsstater.

2. Der udarbejdes i første række faktablade om spørgsmål vedrørende adgangen til domstolene i medlemsstaterne, og de skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvordan sager indbringes for domstolene, og om retshjælp, uden at dette dog berører det arbejde, der allerede er udført som led i andre fællesskabsinitiativer, som netværket tager størst muligt hensyn til.

3. Der udarbejdes gradvis faktablade om mindst følgende emner:

a) medlemsstaternes retssystemer

b) reglerne for forelæggelse af sager for domstolene, bl.a. med hensyn til procedurerne for tvister af mindre værdi

c) betingelserne og reglerne for adgang til retshjælp, herunder beskrivelser af de opgaver, der udføres af de ikke-statslige organisationer, der arbejder på området, under hensyntagen til det arbejde, der allerede er udført som led i Dialog med borgerne

d) de nationale regler for forkyndelse af dokumenter

e) ankemulighederne

f) reglerne for fuldbyrdelse af domme i en anden medlemsstat

g) mulighederne for at anvende foreløbige retsmidler, f.eks. ved at foretage arrest i en persons gods med henblik på fuldbyrdelse

h) muligheden for at bilægge tvister med alternative metoder med angivelse af de nationale clearingcentre for det europæiske udenretlige netværk til bilæggelse af tvister på forbrugerområdet

i) de juridiske erhvervs struktur og arbejdsmåde.

4. Kommissionen leverer oplysninger om de relevante aspekter af fællesskabsretten og fællesskabsprocedurerne.

5. De faktablade, der udarbejdes i henhold til stk. 1 til 4, sendes til:

a) Kommissionen, som sørger for, at de indlæses på netværkets eget websted for borgerne, og at de oversættes til de øvrige officielle fællesskabssprog

b) kontaktpunkterne, som sørger for, at de får den størst mulige udbredelse i deres respektive medlemsstater.

6. Faktabladene ajourføres regelmæssigt, jf. artikel 16.

Artikel 16: Udarbejdelse og ajourføring af de disponible oplysninger

1. Alle de oplysninger, der udsendes inden for netværket og til offentligheden i medfør af artikel 13 til 15, ajourføres løbende.

2. Til det formål leverer kontaktpunkterne de oplysninger, der er nødvendige for oprettelsen og driften af systemet, og de kontrollerer, at de oplysninger, der allerede findes i systemet, er korrekte, og sender straks Kommissionen de relevante ajourføringer, så snart en oplysning skal ændres.

Afsnit IV: Afsluttende bestemmelser

Artikel 17: Fornyet behandling

Senest fem år efter denne afgørelses ikrafttræden og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne afgørelse, der udarbejdes på grundlag af de oplysninger, som kontaktpunkterne har indsendt. Rapporten ledsages i givet fald af forslag til ændring af denne afgørelse.

I rapporten gennemgås ud over en række andre relevante spørgsmål spørgsmålet om, hvorvidt offentligheden skal gives direkte adgang til netværkets kontaktpunkter, hvorvidt de juridiske erhverv skal have adgang til og inddrages i netværkets arbejde, og hvorvidt der kan opnås en synergieffekt med det europæiske udenretslige netværk til bilæggelse af tvister på forbrugerområdet.

Artikel 18: Etablering af grundelementerne for netværket og informationssystemet

1. Senest seks måneder inden datoen for iværksættelsen af denne afgørelse sender medlemsstaterne Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5.

2. Inden datoen for iværksættelsen af denne afgørelse udarbejder Kommissionen i samråd med kontaktpunkterne et websted, hvor informationssystemet for offentligheden kan installeres.

Artikel 19: Ikrafttræden og iværksættelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den iværksættes ved udløbet af en frist på ni måneder efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. foranstaltningens betegnelse

Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager.

2. budgetpost

B5-820

3. RETSGRUNDLAG

Artikel 61, litra c).

4. Beskrivelse af foranstaltningen

4.1 Foranstaltningens generelle formål

Foranstaltningen sigter mod at oprette et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager for at forbedre det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i civil- og handelssager og indføre og vedligeholde et informationssystem for offentligheden.

Udkastet er baseret på det mandat, der er formuleret i tre instrumenter af politisk art:

- Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres, som blev forelagt for Det Europæiske Råd i Wien den 11. og 12. december 1998.

- Konklusionerne fra det ekstraordinære topmøde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999.

- Meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, som indeholder en resultattavle vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med "frihed, sikkerhed og retfærdighed" i EU.

4.2 Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens fornyelse

Det europæiske retlige netværk for civil- og handelssager og det informationssystem, det vedligeholder, oprettes for en ubegrænset periode.

5. klassifikation af udgifterne/indtægterne

5.1 IOU (ikke-obligatoriske udgifter)

5.2 OB (opdelte bevillinger)

5.3 Indtægtstype: ingen

6. udgifternes/indtægternes art

Aktiviteterne på fællesskabsplan vil blive finansieret over fællesskabsbudgettet. Medlemsstaterne skal afholde udgifterne til de eventuelle yderligere ressourcer, som måtte være nødvendige for deres kontaktpunkters og medlemmerne af netværkets aktiviteter.

De aktiviteter, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet, er af følgende art:

- Møder

- Udvikling og opbygning af et websted

- Opbygning af et privat, sikkert telekommunikationsnet

- Andre aktiviteter vedrørende specifikke emner, som kontaktpunkterne udpeger, såsom undersøgelser, opbygning af databaser og pilotprojekter for samarbejde.

7. finansielle virkninger

Omkostningerne ved udarbejdelsen af faktabladene er beskedne, da Fællesskabet skal koordinere arbejdet med fastlæggelse af elementerne og indholdet i hvert enkelt faktablad, som derefter skal udarbejdes af den enkelte medlemsstat.

De anslåede omkostninger til de forskellige dele af foranstaltningen er som følger:

- Udarbejdelse af faktabladene: Omkostningerne ved udarbejdelsen af faktabladene er beskedne, da Fællesskabet skal koordinere arbejdet med fastlæggelse af elementerne og indholdet i hvert enkelt faktablad, som derefter skal udarbejdes af den enkelte medlemsstat.

- Oversættelse af faktabladene: Udarbejdelsen af faktabladene vil medføre omkostninger til oversættelse. Visse af netværkets arbejdsdokumenter skal også oversættes, og det samme gælder siderne på webstedet. Det er vanskeligt allerede nu at sætte præcise tal på den faktiske indvirkning på Oversættelsestjenestens arbejdsbyrde, da den vil komme til at afhænge af netværkets arbejdsrytme og dokumenternes art. Med hensyn til faktabladene vil der ifølge et første skøn blive tale om to-tre faktablade pr. år; hvert faktablad vil få en længde på to-tre sider. Antallet af Internetsider, der skal oversættes, forventes i princippet ikke at overstige 200 sider i alt i de kommende år. Selv om det på dette grundlag er hensigten, at oversættelsesomkostningerne afholdes internt over budgetposten for oversættelse, kan det ikke udelukkes, at man på et senere tidspunkt eventuelt vil gøre brug af det eksterne oversættelsesmarked. Kommissionen noterer sig således denne mulighed og vil i givet fald bestræbe sig på at frigøre de nødvendige midler på budgetposten for netværket.

- Møder for kontaktpunkterne: Omkostningerne til møderne for kontaktpunkterne er vurderet ud fra princippet om, at Kommissionen godtgør rejseudgifterne (men ikke opholdsudgifterne) for fire kontaktpunkter pr. medlemsstat. Antallet af møder pr. år anslås til fire.

- Møder for medlemmerne af netværket: Omkostningerne til møderne for medlemmerne af netværket er beregnet ud fra princippet om, at Kommissionen godtgør rejseudgifterne for 12 myndigheder pr. medlemsstat (dvs. højst 180 myndigheder pr. møde). Det er meningen, at der kun skal afholdes ét møde af denne art pr. år.

- Websted: Der er afsat 75 000 EUR til udformning og opbygning af netværkets eget websted, der skal installeres på Kommissionens websted. Der er afsat 30 000 EUR pr. år til videreudvikling og vedligeholdelse af webstedet.

- Databaser: Man må også regne med planlægning og opbygningen af og indlæsning af oplysninger i databaser vedrørende mere specifikke emner, der skal fastlægges, efterhånden som netværkets arbejde skrider frem. Disse specifikke initiativer vil få en finansiel virkning, når de iværksættes (der er således i princippet brug for 100 000 EUR hvert andet år), og derefter medfører de omkostninger til vedligeholdelse og indlæsning af data (50 000 EUR).

- Intranet og sikkerhed inden for netværket: Et første netsted på Intranet forventes ikke at få nogen yderligere indvirkning på fællesskabsbudgettet, da det vil benytte sig af applikationen CIRCA, der er udviklet af IDA-programmet. På et senere tidspunkt kan yderligere sikkerhedskrav dog betyde, at netværket er nødt til at benytte mere sikre kommunikationsmidler; derfor kan der i 2002 blive behov for 100 000 EUR, hvorefter det vil være nødvendigt med et årligt beløb på 10 000 EUR til vedligeholdelse og videreudvikling af et sådant netværk. Udgifterne til opkobling af medlemsstaterne skal ikke afholdes over fællesskabsbudgettet.

- Andre projekter: Endelig skal der afsættes et årligt beløb på 50 000 EUR til finansiering af andre specifikke projekter, som fastlægges af kontaktpunkterne (pilotprojekter for samarbejde, udvikling af skemaer mv.). Disse projekter ikke kan fastlægges og defineres præcist på nuværende tidspunkt, og denne kategori skal derfor være fleksibel.

På grundlag af disse skøn vil den finansielle virkning af foranstaltningens forskellige faser være som følger (vejledende oplysninger):

- Forberedelsesfasen (år n): 0,155 mio. EUR

- Startfasen (år n+1): 0,560 mio. EUR

- Driftsfasen (år n+2 og de følgende år): 0,460 mio. EUR.

8. forholdsregler mod svig

De generelle forholdsregler mod svig finder anvendelse.

9. oplysninger om omkostningseffektivitet

9.1. Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe

Det endelige mål med forslaget er at gøre livet lettere for borgerne ved at forbedre det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i civil- og handelssager og ved at give dem lettere adgang til domstolene i andre medlemsstater end deres egen. Alle, der står over for tvister med grænseoverskridende virkninger, vil således kunne nyde godt af iværksættelsen af Rådets afgørelse, enten som følge af et mere vidtgående samarbejde på tværs af grænserne eller via de oplysninger, der stilles til rådighed for dem på Internettet.

Forslaget til Rådets afgørelse sigter således mod gradvis at indføre en række elementer, der skal gøre det muligt at nå de generelle mål, der er nævnt ovenfor. Disse elementer udgør de specifikke mål, der skal nås:

a) Der skal udpeges kontaktpunkter i medlemsstaterne, der har det direkte ansvar for at lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne via de opgaver, de pålægges med denne afgørelse.

b) Der skal udpeges en bredere kategori af andre medlemmer af netværket, som omfatter de nationale myndigheder, der har det direkte ansvar for samarbejdet på området.

c) Kontaktpunkterne skal udføre de opgaver, som afgørelsens artikel 5 pålægger dem.

d) Der skal holdes møder for kontaktpunkterne og for medlemmerne af netværket (møderne for medlemmerne afholdes mindre hyppigt) for at give dem mulighed for at skabe de kontakter, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver som omhandlet i artikel 5, og give dem et diskussionsforum, hvor de kan drøfte spørgsmålene i forbindelse med oprettelsen af nettet og dets aktiviteter.

e) Der skal oprettes et websted, der indeholder nyttige oplysninger for offentligheden, herunder faktablade om en bred vifte af emner vedrørende domstolsprocedurerne.

f) Der skal indføres et telekommunikationssystem med begrænset adgang, der muliggør en effektiv kommunikation inden for netværket og giver adgang til de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dets opgaver.

For at disse mål skal kunne nås, kræves der planlægning, koordinering, sekretariatsarbejde mv., som påhviler Kommissionen.

Det er også vigtigt at præcisere, at de specifikke foranstaltninger, der er omhandlet i forslaget til afgørelse, og som er nævnt ovenfor, ikke udgør en udtømmende liste over de foranstaltninger, som netværket på længere sigt kan iværksætte. Der kan således bl.a. på grundlag af møderne for kontaktpunkterne iværksættes andre initiativer, der kan gennemføres via netværkets mekanismer. Der kan f.eks. oprettes databaser om specifikke emner, iværksættes initiativer, der støtter den fremtidige udvikling på lovgivningsområdet og træffes andre foranstaltninger, som måtte vise sig at være relevante i lyset af de overvejelser, der foregår inden for netværket.

9.2. Begrundelse for foranstaltningen

Som det fremgår af det arbejde, der er udført i det europæiske strafferetlige netværk, er det en stor fordel for det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, at der oprettes netværk mellem de myndigheder, der har ansvaret for det.

Dette initiativ sigter derfor mod at oprette et netværk for civil- og handelssager. Dette formål kan kun nås i tilstrækkelig grad på fællesskabsplan. Det betyder, at afgørelsen og de budgetudgifter, den medfører, er retfærdiggjort i forhold til nærhedsprincippet.

Visse af de aktiviteter, der er nævnt ovenfor, medfører enten ikke væsentlige yderligere omkostninger for fællesskabsbudgettet (det gælder bl.a. udarbejdelsen af faktabladene) eller kan dækkes af de eksisterende budgetposter (f.eks. oversættelsen af faktabladene til alle fællesskabssprogene). Der er dog grund til at oprette en særskilt budgetpost til finansiering af netværkets drift, så dets behov kan dækkes på den mest hensigtsmæssige måde.

En række af de ovennævnte elementer medfører således yderligere udgifter for fællesskabsbudgettet. Disse elementer er uundværlige, hvis målene skal kunne nås. Hvis netværket skal kunne fungere effektivt, kræves det, at der udnævnes en række kontaktpunkter i medlemsstaterne, der skal forbindes af effektive informationsudvekslingsmekanismer. Kontaktpunkterne skal også kunne mødes med en vis hyppighed for at skabe de kontakter, der er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde, drøfte de problemer, de støder på, og udvikle informationssystemet for offentligheden. Det er også nødvendigt at inddrage de myndigheder i medlemsstaterne, der på nuværende tidspunkt har ansvaret for det retlige samarbejde i civil- og handelssager i henhold til fællesskabsinstrumenter eller internationale instrumenter, i arbejdet ved at gøre dem til medlemmer af netværket for at sikre, at de erfaringer, der indhøstes på hvert af de specifikke områder, videreformidles, og at kontaktpunkternes aktiviteter får den størst mulige virkning.

Fællesskabsbudgettet skal kunne finansiere disse aktiviteter, men medlemsstaterne skal samtidig afholde den del af udgifterne, der påhviler dem (personaleomkostninger, de rejse/opholdsudgifter for kontaktpunkterne og medlemmerne af netværket, som ikke godtgøres af fællesskabsbudgettet, etc.).

9.3 Overvågning og evaluering af foranstaltningen

Selv om netværkets arbejdsprogram er ambitiøst, skal det iværksættes gradvis. Det giver gode muligheder for at evaluere de fremskridt, der gøres, i lyset af de forskellige etaper, der tilbagelægges. Under alle omstændigheder skal der ifølge afgørelsen foretages en evaluering senest fem år efter afgørelsens ikrafttræden og derefter hvert femte år. Evalueringen vil i givet fald blive ledsaget af forslag om tilpasning af afgørelsen.

10. udgifter til administration (Del A i sektion III i det almindelige budget)

De administrative ressourcer, der faktisk afsættes, afhænger af Kommissionens årlige afgørelse om ressourcetildeling under hensyntagen til antallet af ansatte og de supplerende beløb, der måtte være tildelt af budgetmyndigheden.

10.1 Indvirkningen på antallet af stillinger

>TABELPOSITION>

10.2 De supplerende menneskelige ressourcers samlede finansielle virkning (EUR)

>TABELPOSITION>