Forslag til RÅDETS FORORDNING om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af flusspat med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 486/94 [1] endelige antidumpingforanstaltninger for importen af flusspat med oprindelse i Folkerepublikken Kina i form af en variabel told forbundet med en mindsteimportpris på 113,50 ECU pr. ton i tør form.

[1] EFT L 62 af 5.3.1994, s. 1.

2. Efter en anmodning fra EF-erhvervsgrenen indledte Kommissionen i marts 1999 en fornyet undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne på grund af disses forestående ophør. Samtidig indledte Kommissionen også en fornyet interimundersøgelse, begrænset til en undersøgelse af formen af de gældende foranstaltninger, idet der var grund til at antage, at deres nuværende form gjorde dem ineffektive.

3. Det blev bekræftet, at de kinesiske eksportører/forhandlere fortsætter med at eksportere kinesisk flusspat til markedet i Fællesskabet til dumpingpriser og i betydelige mængder trods de gældende antidumpingforanstaltninger. Bortfalder foranstaltningerne, er der stor sandsynlighed for, at der igen vil finde dumping sted i betragtning af den enorme produktionskapacitet og de kinesiske eksportørers store lagerbeholdninger. Endvidere skyldtes stigningen i de kinesiske priser fortrinsvis den gældende kinesiske eksportlicensordning, som kunstigt afspejler eksportpriserne fra Kina, og som efter al sandsynlighed vil blive afskaffet, hvis foranstaltningerne udløber.

4. Med hensyn til spørgsmålet om skade, har EF-erhvervsgrenen forbedret sin situation. Den har imidlertid ikke haft mulighed for at få genoprettet situationen helt i den periode, hvor der har været anvendt antidumpingforanstaltninger, navnlig med hensyn til fortjeneste, efter de skadelige virkninger af den kinesiske import, som fortsatte, efter at antidumpingforanstaltningerne var blevet indført.

5. Andre faktorer blev undersøgt, herunder import af den pågældende vare fra andre tredjelande, men det blev fastslået, at de ikke var årsag til EF-erhvervsgrenens vanskeligheder. De pågældende tredjelande havde også tabt markedsandele til fordel for importen fra Kina.

6. Hvis foranstaltningerne udløber, er det sandsynligt, at der fortsat vil blive forvoldt skade. Denne konklusion er draget på grundlag af stigningen i produktionskapaciteten og produktionen af kinesisk flusspat, som ikke udlignes af det interne forbrug, og muligheden for et fald i de kinesiske eksportpriser, hvis der ikke findes en eksportlicensordning.

7. Med hensyn til spørgsmålet om Fællesskabets interesser viste undersøgelsen, at det ikke er sandsynligt, at foranstaltninger vil få betydelige virkninger for brugerne, mens det vil give EF-erhvervsgrenen mulighed for at genoprette situationen helt igen, hvis der opretholdes foranstaltninger.

8. Undersøgelsen har vist, at foranstaltningernes form, dvs. en variabel told knyttet til en mindsteimportpris, stadig er velegnet. Det er derfor ikke nødvendigt at ændre den.

9. Det foreslås, at Rådet vedtager vedlagte forslag.

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af flusspat med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab [2], særlig artikel 9 og artikel 11, stk. 2 og 3,

[2] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordning senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98 (EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18.)

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. Procedure

1. Gældende foranstaltninger

(1) Rådet indførte i marts 1994 endelige antidumpingforanstaltninger ved forordning (EF) nr. 486/94 [3] i form af en variabel told forbundet med en mindstepris på 113,50 ECU pr. ton på importen af flusspat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina"). Den oprindelige undersøgelsesperiode omfattede perioden fra 1. januar 1991 til 30. marts 1992.

[3] EFT L 62 af 5.3.1994, s. 1.

2. Indledning af en fornyet undersøgelse

(2) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående ophør af de gældende antidumpingforanstaltninger for importen af flusspat med oprindelse i Kina [4] i december 1998 modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (i det følgende benævnt "grundforordningen").

[4] EFT C 276 af 4.9.1998, s. 2.

(3) Anmodningen blev indgivet af Eurométaux (i det følgende benævnt "den anmodende part") på vegne af producenter i Fællesskabet, der tegner sig for over 95% af den samlede produktion af flusspat i Fællesskabet.

(4) Anmodningen blev indgivet, fordi foranstaltningernes bortfald sandsynligvis ville betyde, at der fortsat eller igen ville forekomme dumping og blive forvoldt EF-erhvervsgrenen skade. Kommissionen fastslog efter konsultationer i Det Rådgivende Udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, og iværksatte en sådan undersøgelse [5].

[5] EFT C 62 af 4.3.1999, s. 3, ændret i EFT C 120 af 1.5.1999, s. 23.

(5) Samtidig besluttede Kommissionen at indlede en fornyet undersøgelse på eget initiativ i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen, begrænset til en undersøgelse af toldens form. Denne beslutning blev truffet, da foranstaltningernes effektivitet med hensyn til at afhjælpe skaden tilsyneladende blev undermineret i betragtning af det fortsatte fald i EF-erhvervsgrenens markedsandel efter foranstaltningernes indførelse, og fordi eksportpriserne for kinesisk flusspat efter al sandsynlighed stadig lå under mindsteprisniveauet.

3. Undersøgelse

(6) Kommissionen underrettede officielt de anmodende EF-producenter, de eksportører og producenter i eksportlandet, importører og deres repræsentative sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle disse parter og til parter, som gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen. Desuden blev en producent i Sydafrika, der blev valgt som referenceland, underrettet og fik tilsendt et spørgeskema. Kommissionen gav også de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(7) Alle anmodende EF-producenter besvarede spørgeskemaet. Ni kinesiske eksportører/forhandlere, alle medlemmer af det kinesiske handelskammer for metal-, mineral- og kemikalieimportører og eksportører (i det følgende benævnt "CCCMC") besvarede spørgeskemaet for eksportører/forhandlere. Desuden udfyldte Cometals, New York, Amerikas Forenede Stater, en uafhængig forhandler af kinesiske flusspat og CMC Trading AG, Zug, Schweiz spørgeskemaet for eksportører/forhandlere.

(8) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den fandt nødvendige med henblik på at fastslå, om det var sandsynligt, at der fortsat eller igen ville forekomme dumping og skade, og undersøge spørgsmålet om Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende:

a) anmodende EF-producenter

-Minersa, Bilbao, Spanien

-Nuova Mineraria Silius, Cagliari, Italien

-Sachtleben Bergbau, Lennestadt, Tyskland

-Sogerem, Albi, Frankrig.

b) brugere i Fællesskabet:

-Ausimont SpA, Milan, Italien

-Bayer, Leverkusen, Tyskland

-Fluorsid, Assemini, Italien

-ICI Chemicals, Runcorn, Det Forenede Kongerige.

(9) Undersøgelsen af, om der fortsat eller igen fandt dumping sted, omfattede perioden fra 1. marts 1998 til 28. februar 1999, navnlig marts og september i 1998 og februar i 1999 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af, om der fortsat eller igen blev forvoldt skade, omfattede perioden fra 1. januar 1993 til 28. februar 1999 (i det følgende benævnt "den undersøgte periode").

B. Den pågældende vare og samme vare

1. Den pågældende vare

(10) Den pågældende vare er flusspat, både syrekvalitet og keramisk kvalitet, i form af filterkage eller i pulverform, med indhold af calciumfluorid (CaF2) på 97 vægtprocent eller derunder, henhørende under KN-kode ex 2529 21 00 (TARIC-kode 2529 21 00*10) og med indhold af calciumfluorid (CaF2) på over 97 vægtprocent, henhørende under KN-kode ex 2529 22 00 (TARIC-kode 2529 22 00*10) ("flusspat"). Til fremstillingen af flusspat er det nødvendigt at udvinde, knuse og flotere malm. Resultatet er flusspat med forskelligt indhold af calciumfluorid. Det eneste forskel på flusspat i form af filterkage og i pulverform er væskeindholdet, ellers er det fuldt ombytteligt i alle anvendelser. Flusspat anvendes fortrinsvis som råmateriale i fremstillingen af flussyre. Dette produkt benyttes især i fremstillingen af fluorcarboner, basisprodukter til fremstilling af aerosoler, kølemidler og skumplast, i fremstillingen af aluminiumfluorid, som anvendes i aluminiumsektoren, og i fremstillingen af fluorholdige kemikalier som opløsningsmidler. Da alle typer flusspat har identiske eller lignende fysiske og kemiske egenskaber og identiske anvendelsesformål, anses de for at være en og samme vare, som det var tilfældet i forbindelse med den undersøgelse, som førte til de af denne fornyede undersøgelse omfattede foranstaltninger.

2. Samme vare

(11) Som fastslået i den tidligere undersøgelse og bekræftet i denne undersøgelse er flusspat, som eksporteres til Fællesskabet fra Kina, flusspat, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen på markedet i Fællesskabet, og flusspat, som fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i referencelandet, identiske eller ligger tæt op ad hinanden med hensyn til de grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og deres anvendelsesformål.

Denne konklusion blev draget under hensyn til, at flusspat udvindes og forarbejdes på samme vis, trods forskelle i udvindingsmetoder, calciumfluoridindholdet i aflejringerne og produktionsmetode, som kan variere fra producent til producent over hele verden og også inden for Fællesskabet. Dette bekræftes ved, at producenterne i Fællesskabet og de kinesiske eksportører har mange fælles kunder.

(12) På baggrund af ovenstående anses flusspat, som eksporteres til Fællesskabet, flusspat, som sælges på hjemmemarkedet i Sydafrika, og flusspat, som fremstilles og sælges på markedet i Fællesskabet, for at være samme vare som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

C. Sandsynlighed for fortsat dumping

(13) Trods indførelsen af antidumpingforanstaltninger steg importen af flusspat fra Kina betydeligt i den periode, hvor foranstaltningerne blev håndhævet, fra 62 935 tons i 1995 til 155 200 tons i året 1998, hvilket dækker hovedparten af undersøgelsesperioden som defineret i betragtning 9. Det blev undersøgt, om der fortsat fandt dumping sted, eller om der var sandsynlighed for fortsat dumping i undersøgelsesperioden.

1. Normal værdi

a) Referenceland

(14) Den normale værdi for importen fra Kina blev fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, på grundlag af oplysninger fra et land med markedsøkonomi. Sydafrika blev i den oprindelige undersøgelse valgt som et egnet tredjeland med markedsøkonomi. Det blev derfor påtænkt i meddelelsen om indledningen af denne fornyede undersøgelse at anvende dette land med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. En samarbejdsvillig eksportør/forhandler og flere brugere af flusspat i Fællesskabet fremførte, at Sydafrika ikke var egnet, fordi adgangen til råmaterialer er vanskeligere i Sydafrika end i Kina. Flusspatminerne i Sydafrika ikke har samme naturbetingede fordele som i Kina, og resultatet er, at omkostningerne til udvinding og forarbejdning er højere i de sydafrikanske miner end i de kinesiske miner; parterne hævdede imidlertid ikke, at omstændighederne fra den tidligere undersøgelse havde ændret sig. Parterne foreslog Mexico og Kenya som alternative referencelande, hvor de naturbetingede forhold skulle være sammenlignelige med forholdene i Kina.

(15) Kommissionen søgte samarbejde i de lande, hvor den vidste, at der produceres flusspat i tilstrækkelige mængder. Der blev sendt anmodninger om samarbejde til en producent i Sydafrika, en i Marokko, fire i Mexico og en i Kenya. Kun den sydafrikanske producent samarbejdede fuldt ud. Ingen af de andre selskaber, som Kommissionen henvendte sig til, besvarede spørgeskemaet inden for den fastsatte frist. Den kenyanske producent forelagde en ufuldstændig besvarelse efter fristen.

(16) Da der blev opnået samarbejde med en repræsentativ producent i Sydafrika, og da andre lande blev anset for mindre egnede som referencelande, blev dette land valgt som referenceland.

(17) I denne forbindelse skal det bemærkes, at den sydafrikanske samarbejdsvillige producent solgte i repræsentative mængder på hjemmemarkedet (jf. betragtning 20), hvorimod ovennævnte kenyanske producent ikke solgte på hjemmemarkedet.

(18) Den sydafrikanske producents udvindingsmetode, kvalitet og produktionsproces kan anses for at være de samme som de kinesiske producenters som fastslået i den undersøgelse, der førte til de af den fornyede undersøgelse omfattede foranstaltninger. Den angivelige forskel i adgangen til råmaterialer mellem Sydafrika og Kina blev behandlet behørigt som i den oprindelige undersøgelse i forbindelse med sammenligningen af eksportpriser og normal værdi (jf. betragtning 26). Alle parter blev underrettet om det endelige valg af Sydafrika som referenceland.

b) Fastsættelse af den normale værdi

(19) Den normale værdi blev fastsat på grundlag af oplysningerne fra den samarbejdsvillige sydafrikanske producent. Selskabets navn er ikke angivet, da det kun var muligt at opnå samarbejde, hvis Kommissionen kunne garantere det fuld fortrolighed med hensyn til dets identitet.

(20) I overensstemmelse med artikel 2 i grundforordningen blev det først undersøgt, om salget på hjemmemarkedet af den pågældende vare var repræsentativt i forhold til den kinesiske eksport til Fællesskabet. Den sydafrikanske samarbejdsvillige producents salg på hjemmemarkedet udgjorde lidt under 5% af den samlede import til Fællesskabet fra Kina i undersøgelsesperioden og lå generelt lidt over 5% i den periode, hvor der fandtes foranstaltninger. Under disse omstændigheder fastslog Kommissionen, at hjemmemarkedssalget i Sydafrika var repræsentativt for den kinesiske eksport til Fællesskabet. Det blev yderligere fastslået, at varerne solgtes i normal handel på hjemmemarkedet, dvs. at hjemmemarkedspriserne gav dækning for alle omkostninger. Salgsprisen på hjemmemarkedet blev derfor anvendt som grundlag for beregningen af den normale værdi.

2. Eksportpris

(21) Da antallet af samarbejdsvillige kinesiske eksportører/forhandlere, medlemmer af CCCMC, var stort, blev undersøgelsen i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen begrænset til en stikprøve af alle eksporttransaktioner foretaget af ni af de ovennævnte eksportører/forhandlere. Deres transaktioner udgjorde tilsammen en repræsentativ eksportmængde, dvs. 70% af den samlede import til Fællesskabet af den pågældende vare fra Kina i 1998, den periode, for hvilken der forelå oplysninger på tidspunktet for udvælgelsen af stikprøven.

(22) Da de kinesiske eksportører/forhandlere solgte til importører i Fællesskabet, som ikke var forretningsmæssigt forbundne, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales ved eksport til Fællesskabet, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(23) Priserne frit Fællesskabets grænse blev fastsat på grundlag af de priser, som den samarbejdsvillige amerikanske eksportør/forhandler Cometals havde angivet, og de beregnede priser fra de oplysninger, der blev forelagt af de samarbejdsvillige kinesiske eksportører/forhandlere. Da de samarbejdsvillige kinesiske eksportører/forhandlere solgte til Fællesskabet fob ab Kina, blev deres cif-værdier fastlagt, ved at der til disse priser blev føjet et rimeligt beløb for søtransport og forsikring som fastsat på grundlag af oplysningerne fra samarbejdsvillige brugere i Fællesskabet.

3. Sammenligning

(24) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, som det påvistes berørte priserne og prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(25) Der blev justeret for forskelle i fysiske egenskaber, transport-, forsikrings-, håndterings- og kreditomkostninger.

(26) To justeringer i de fysiske egenskaber fortjener særlig opmærksomhed:

-den kinesiske flusspateksport til markedet i Fællesskabet er produkter i våd form, medens den samarbejdsvillige sydafrikanske producents hjemmemarkedssalg er produkter i tør form. Som i den tidligere undersøgelse blev der foretaget en justering af den normale værdi på grundlag af et rimeligt skøn over forskellen i markedsværdi mellem flusspat i tør og våd form, dvs. omkostningerne til tørring plus et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste

-ved den undersøgelse, som resulterede i de af den fornyede undersøgelse omfattede foranstaltninger, blev det fastslået, at Kina har større naturbetingede fordele end Sydafrika, fordi adgangen til råmaterialer er lettere, hvilket til gengæld har indvirkning på varens renhed, samt at der påløber visse omkostninger i den forbindelse i Sydafrika, men ikke i Kina. For at opveje denne forskel, som berører prisernes sammenlignelighed, blev der foretaget en justering af den normale værdi i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Da de pågældende naturbetingede fordele fortsat eksisterede, blev det besluttet at anvende samme justering af den normale værdi i denne fornyede undersøgelse.

(27) De samarbejdsvillige kinesiske eksportører/forhandlere krævede justering for forskelle i handelsled, fordi den sydafrikanske samarbejdsvillige producent sælger til brugere, og de kinesiske eksportører/forhandlere sælger til importører/forhandlere. Efter en yderligere undersøgelse af sagen blev det konkluderet, at der var forskelle i handelsled, som fortjente justering. Da den samarbejdsvillige sydafrikanske producent ikke sælger i de pågældende to handelsled, blev justeringen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii), anslået til 10% af selskabets bruttomargen i overensstemmelse med EF-institutionernes faste praksis.

4. Dumpingmargen

(28) Det fremgik af sammenligningen af den vejede gennemsnitlige eksportpris og den vejede gennemsnitlige normale værdi, at der stadig fandt dumping sted i undersøgelsesperioden, og at dumpingmargenen svarede til forskellen mellem den normale værdi og eksportprisen (udtrykt i procent af importprisen, cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet). Den konstaterede dumpingmargen var imidlertid lavere end den, der blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Det bør også bemærkes, at det lavere dumpingniveau i væsentlig grad skyldes stigningen i eksportpriserne, som afspejler den kinesiske eksportlicensordning og antidumpingtoldens form (dvs. en variabel told).

5. Konklusion om sandsynligheden for fortsat dumping

(29) Da det konstateredes, at der fortsat fandt dumping sted i undersøgelsesperioden, er der ingen grund til at antage, at der ikke fortsat vil finde dumping sted, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves.

D. Sandsynligheden for fornyet dumping

1. Indledende bemærkninger

(30) Efter at det blev fastslået, at der fortsat fandt dumping sted i undersøgelsesperioden, blev det undersøgt, om der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de pågældende foranstaltninger afskaffes. Følgende faktorer blev undersøgt: udviklingen i de kinesiske eksportpriser fra 1993 til undersøgelsesperioden, virkningerne af den eksportlicensordning, som de kinesiske myndigheder indførte i 1994, og situationen i Kina med hensyn til produktion, produktionskapacitet og lagerbeholdninger i forbindelse med flusspat.

2. Udviklingen i de kinesiske priser ved eksport til Fællesskabet

(31) Sideløbende med indførelsen af antidumpingforanstaltninger steg priserne på den kinesiske eksport af flusspat gradvis og nåede i gennemsnit på cif-niveau, frit Fællesskabets grænse, næsten mindsteprisen på 113,5 ECU pr. ton i tør form. Priserne steg navnlig fra 86 ECU i 1993 til 111 ECU i 1998 pr. ton i tør form. Dette tyder på, at mindsteprisen fungerede som et incitament til prisstigninger. Det er derfor sandsynligt, at der vil ske det modsatte, hvis foranstaltningerne afskaffes, og der vil blive et fald i eksportpriserne.

3. Virkningerne af den kinesiske eksportlicensordning

(32) Den kinesiske regering indførte i 1994 en ordning bestående af et årligt eksportkontingent kombineret med en eksportlicensafgift, som omfattede en række mineraler, herunder også flusspat. Eksportlicensordningen blev indført samtidig med antidumpingtolden på flusspat, og der fandtes antidumpingtold på andre mineraler, som er omfattet af afgiften. Formålet var at stabilisere eksporten af flusspat og andre mineraler samt at forhindre, at eksportpriserne faldt som følge af intern konkurrence. Det skabte faktisk en stigning i de kinesiske priser ved eksport til Fællesskabet. Kontingentet blev ophævet i 1998 og genindført i 1999, mens eksportlicensafgiften har været gældende lige siden den blev indført. Eksportlicenserne fordeles ved auktion og tildeles den højest bydende eller bydende, som ligger over gennemsnitsprisen.

(33) Eksportlicensordningen er flere gange blevet ændret meget, siden den blev indført, herunder bl.a. en midlertidig ophævelse af kontingentordningen i 1998. Hvis de herskende omstændigheder på internationale markeder ændrer sig, eller der opstår en fornemmelse af, at ordningen ikke opfylder sit mål, kan den kinesiske administration beslutte at ændre den eller fjerne den helt uden at give meddelelse på forhånd. Dette vil til gengæld kunne resultere i faldende eksportpriser, navnlig hvis de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves.

(34) Da ordningen styres autonomt af myndighederne i eksportlandet, bør det under alle omstændigheder ikke have nogen indflydelse for EF-institutionernes beslutning om, hvorvidt antidumpingforanstaltningerne skal fornyes inden for rammerne af en undersøgelse, som gennemføres i henhold til artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

4. Den kinesiske produktion, produktionskapacitet og lagerbeholdninger

(35) Det var ikke muligt at opnå samarbejde hos kinesiske flusspatproducenter. De kinesiske myndigheder og CCCMC blev underrettet om, at besvarelserne fra flere kinesiske parter, som var berørt af den fornyede undersøgelse, ville blive betragtet som mangelfulde, hvis der ikke var tale om samarbejde på alle punkter. Der blev ikke indgivet oplysninger inden for de fastsatte frister. Kommissionen måtte derfor basere sine resultater vedrørende produktion, produktionskapacitet og lagerbeholdninger for flusspat på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen. De anvendte oplysninger stammer fra markedsundersøgelser i sektoren, oplysninger fra en førende forhandler i verden af den pågældende vare og fra offentlige oplysninger fra andre antidumpingmyndigheder.

(36) I forbindelse med undersøgelsen konstateredes der stigninger i den kinesiske produktionskapacitet til flusspat og opbygning af lagerbeholdninger, hvilket frembyder en risiko for stigninger i den kinesiske eksport, som kunne skabe et verdensomspændende prisfald. Den kinesiske produktionskapacitet til flusspat i syrekvalitet øgedes med 26% mellem 1993 og 1998. Kapacitetsstigningen førte også til en nedsat kapacitetsudnyttelse, som blev anslået til 59% i 1998 for flusspat i syrekvalitet. Dette skaber en særdeles ustabil situation, da den kinesiske produktion af flusspat i syrekvalitet udgør ca. 52% af verdensproduktionen og den kinesiske eksport svarer til 38% af verdens output.

5. Konklusion om fornyet dumping

(37) Under hensyn til følgende:

-eksporten af flusspat til Fællesskabet med oprindelse i Kina foregik til dumpingpriser i undersøgelsesperioden

-udviklingen i de kinesiske eksportpriser, cif, afhænger i vid udstrækning af de gældende antidumpingforanstaltninger, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, og en eksportlicensordning, som er indført og styres autonomt af den kinesiske regering

-eksportlicensordningen er muligvis midlertidig, så den ikke kan betragtes som en garanti for, at de nuværende eksportpriser vil blive opretholdt

-de kinesiske flusspatproducenter har øget deres produktionskapacitet i drastisk omfang, opbygget enorme lagerbeholdninger og i øjeblikket har en meget lav kapacitetsudnyttelse

konkluderes det, at der er sandsynlighed for, at der fortsat vil finde dumping sted i meget større mængder, hvis de gældende foranstaltninger ophæves.

E. Fællesskabets interesser

(38) Undersøgelsen viste, at de samarbejdsvillige EF-producenter tegnede sig for over 95% af den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Disse producenter udgør således den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. I det følgende vil de blive benævnt "EF-erhvervsgrenen".

F. Analyse af situationen på markedet for flusspat i Fællesskabet

1. Forbruget på markedet i Fællesskabet

(39) Det synlige forbrug blev fastlagt på grundlag af EF-erhvervsgrenens samlede salg til ikke-forbundne parter på markedet i Fællesskabet, oplysningerne om den samlede import fra Kina angivet i eksportørernes/forhandlernes spørgeskemaer, importen fra andre tredjelande angivet i Eurostat og oplysninger fra de nationale statistiske kontorer i Østrig, Finland og Sverige vedrørende importen før 1995.

(40) EF-producenternes salg til forbundne parter, som forarbejder flusspat internt, blev anset for at finde sted til et bundet marked, og det blev derfor holdt uden for vurderingen af forbruget i Fællesskabet og mere generelt EF-erhvervsgrenens situation. Denne konklusion blev draget, fordi flusspat bestemt til det bundne marked ikke konkurrerer med den flusspat, der er til rådighed i Fællesskabet, og den pågældende vare blev solgt til de forbundne parter til afregningspris.

(41) Den anmodende part hævdede, at en vis del af importen af den pågældende vare med oprindelse i Namibia og Sydafrika burde holdes uden for beregningen af forbruget, da disse varer blev importeret til brugere i Fællesskabet, som var forbundet med de berørte eksportører, og varerne således blev importeret til et bundet marked.

(42) Det blev fastslået, at begge lande eksporterede den pågældende vare til både forbundne og ikke-forbundne selskaber. De forbundne parter i Fællesskabet købte også den pågældende vare fra ikke-forbundne kilder. Da det ikke var muligt at fastsætte en klar skillelinje mellem de to typer salg, blev det konkluderet, at al import skulle inddrages i beregningen af forbruget i Fællesskabet.

(43) På dette grundlag var udviklingen i forbruget på markedet i Fællesskabet følgende: fra ca. 284 300 tons i 1993 til 392 700 tons i 1994, 400 900 tons i 1995, 470 700 tons i 1996, 491 800 tons i 1997 og 496 200 tons i 1998. Forbruget af flusspat i Fællesskabet steg 75% i den undersøgte periode, navnlig mellem 1993 og 1994 (+38%) og mellem 1995 og 1996 (+17%). Denne stigning i forbruget var forbundet med udviklingen i efterspørgslen efter aluminium og den stigende efterspørgsel efter fluorcarboner (kølemidler) såvel som deres specifikke krav til flusspat. Stigningen kan også skyldes udviklingen af nye anvendelser af flusspat i senere led.

2. Import fra det berørte land

(a) Den pågældende importmængde, andel og markedsandel

(44) Importen af flusspat med oprindelse i Kina steg fra ca. 60 400 tons i 1993, til 62 900 tons i 1994, 68 500 tons i 1995, 109 300 tons i 1996, 128 800 tons i 1997 og 155 200 tons i 1998. Importen af flusspat fra Kina til Fællesskabet steg konstant i den undersøgte periode med ca. 157%, dvs. med større hastighed end forbruget i Fællesskabet.

(45) Kinas andel af den samlede import af flusspat til Fællesskabet svingede mellem 26,7% og 50,6%. Den højeste importandel blev nået i undersøgelsesperioden.

(46) Kinas andel af markedet i Fællesskabet udviklede sig fra 21,3% i 1993 til 16% i 1994, 17,1% i 1995, 23,2% i 1996, 26,2% i 1997 og 31,3% i 1998. Dette svarer til en samlet stigning på 10 points i den undersøgte periode. Faldet i markedsandelen i 1994 og 1995 kan både forklares ved, at der blev indført antidumpingforanstaltninger i marts 1994, og at den kinesiske eksportlicensordning blev indført i april 1994.

(b) Prisudvikling og prisadfærd i forbindelse med den pågældende import

(i) Prisudvikling

(47) Ifølge besvarelserne af spørgeskemaerne for eksportører/forhandlere steg priserne på kinesisk flusspat 29% mellem 1993 og undersøgelsesperioden til et niveau lidt under mindsteprisen på 113,5 EUR pr. ton på grundlag af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse. Navnlig mellem 1993 og 1997 steg priserne på kinesisk flusspat fortsat fra 86,06 ECU pr. ton til 114,58 ECU pr. ton. Faldet i de kinesiske priser mellem 1997 og 1998 skete samtidig med, at det kinesiske eksportkontingent blev afskaffet, hvilket fremkaldte et generelt fald i de kinesiske eksportpriser til alle eksportmarkeder.

(ii) Prisadfærd

(48) For at undersøge prisadfærden i forbindelse med importen fra Kina i undersøgelsesperioden blev der foretaget en prissammenligning på grundlag af EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og de gennemsnitlige priser for samarbejdsvillige kinesiske eksportører/forhandlere og for forhandlere uden for EF, når de solgte til ikke-forbundne importører i Fællesskabet, justeret til samme handelsled.

(49) De kinesiske priser var i den pågældende periode ca. 12% lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Underbudsmargenen var 41% i den tidligere undersøgelse.

3. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

(a) Produktion

(50) EF-erhvervsgrenens produktion steg 32% i den undersøgte periode fra ca. 276 000 tons i 1993 til ca. 363 800 tons i 1998. Produktionen kulminerede med ca. 372 300 tons i 1995.

(b) Produktionskapacitet

(51) EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet blev beregnet på grundlag af flotationskapaciteten, som er en flaskehals i flusspatproduktionen. Kapaciteten faldt fra 518 000 tons i 1993 til 502 000 tons i 1998, en nedgang på 3% i den undersøgte periode.

(c) Kapacitetsudnyttelse

(52) EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse steg fra 53% i 1993 til 60% i 1994, 72% i 1995, 68% i 1996 og 1997 og til 72% i 1998. De lave niveauer i 1993 og 1994 kan forklares ved virkningerne af dumpingimporten som fastslået i forbindelse med den tidligere undersøgelse. Først efter 1994 begyndte antidumpingforanstaltningerne at få virkninger, og erhvervsgrenen fik mulighed for at arbejde med en højere kapacitetsudnyttelse.

(d) Salgsmængde

(53) EF-erhvervsgrenens salg i Fællesskabet steg fra ca. 120 000 tons i 1993 til ca. 189 000 tons i 1998. Stigningen var navnlig mærkbar i 1995, hvor erhvervsgrenen øgede sit salg til 191 600 tons ved at hæve priserne. Dette blev gjort, for at erhvervsgrenen kunne bevare sin andel af markedet i Fællesskabet.

(e) Markedsandel

(54) EF-erhvervsgrenens andel af markedet i Fællesskabet faldt fra 42,1% i 1993 til 38,1% i 1998, med et højdepunkt i 1995. Markedsandelen på 47,8% i 1995 svarer til en generel nedgang i importen til Fællesskabet det pågældende år, hvilket var resultatet af de lave priser, som EF-erhvervsgrenens anvendte på bekostning af fortjeneste. Efter 1995 blev markedsandelen regelmæssigt mindre og faldt 4 procentpoint i sammenligning med 1993.

(f) Prisudvikling

(55) EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris for flusspat på markedet i Fællesskabet faldt mellem 1993 og 1995 og steg samlet mellem 1995 og 1998 med et højdepunkt i 1997. Det lave prisniveau i 1995 svarer til erhvervsgrenens ovennævnte strategi, hvor den forsøgte at fastholde markedsandele ved at sænke priserne. Mellem 1995 og 1997 øgedes erhvervsgrenens prisniveau, hvilket faldt sammen med en stadig stigning i både de kinesiske priser og efterspørgslen efter flusspat. Mellem 1997 og 1998 faldt erhvervsgrenens priser ganske lidt, hvilket faldt sammen med et fald i priserne på importen fra Kina.

(g) Rentabilitet

(56) Der var en udvikling i EF-erhvervsgrenens rentabilitet, udtrykt i procent af nettosalget, fra -11,8% i 1993 til 0,9% i 1998.

(h) Beskæftigelse

(57) Der var en nedgang i beskæftigelsen i erhvervsgrenen fra 696 ansatte i 1993 til 689 ansatte i 1998.

(i) Lagerbeholdninger

(58) EF-producenternes lagerbeholdninger faldt støt fra ca. 50 000 tons i 1993 til 28 400 tons i 1998, dvs. et fald på 43%. Lagerbeholdningerne udgjorde 18% af produktionen i 1993 og 8% i 1998.

(j) Investeringer

(59) Erhvervsgrenens samlede investeringer i tilknytning til flusspat steg fra ca. 2,2 mio. ECU i 1993 til 9,4 mio. ECU i 1998.

(k) Konklusion

(60) Efter antidumpingforanstaltningernes indførelse i 1994 skete der en global forbedring af EF-erhvervsgrenens situation. Den fortsatte sine bestræbelser for at rationalisere produktionsprocessen, og der blev foretaget nye investeringer. Men selv om situationen forbedredes globalt set, gav perioden med foranstaltninger ikke erhvervsgrenen mulighed for at genoprette situationen fuldstændigt igen efter de tidligere virkninger af dumpingimporten, navnlig hvad angik fortjeneste. Rentabiliteten var konstant negativ mellem 1993 og 1997. Den forbedredes fra 1997, hvilket faldt sammen med en generel forbedring af erhvervsgrenens salgspriser i Fællesskabet og i produktiviteten. Erhvervsgrenen ligger dog kun lige over nulpunktet, og dens finansielle resultater ligger fortsat helt klart under, hvad denne type erhvervsgren burde opnå under normale markedsvilkår.

(61) Det konkluderes derfor, at erhvervsgrenens situation endnu ikke er fuldstændig genoprettet, selv om den blev bedre efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger, og at erhvervsgrenen fortsat befinder sig i en sårbar situation.

4. Virkningerne af den pågældende import

(62) Undersøgelsen viste, at den kinesiske eksport til markedet i Fællesskabet fortsatte med at stige trods antidumpingforanstaltningerne i marts 1994. Importen af flusspat fra Kina steg 157% mellem 1993 og 1998, og dens andel af markedet i Fællesskabet øgedes fra 21,3% til 31,3%. I samme periode voksede erhvervsgrenens salg med 58%, men den tabte markedsandele til fordel for importen fra Kina. Erhvervsgrenens andel af markedet i Fællesskabet faldt fra 42,1% til 38,1%.

(63) Hvad priserne angår, steg priserne på importen fra Kina 29% i den undersøgte periode. Denne prisudvikling må ses på baggrund af indførelsen af antidumpingforanstaltninger i marts 1994 og den kinesiske eksportlicensordning i 1994, hvilket bidrog til stigningen i de kinesiske priser på verdensplan. Prisstigningen var endnu mere markant fra 1996, hvor den faldt sammen med en forbedring af salgspriserne og en nedsættelse af erhvervsgrenens tab.

(64) I juli 1998 ophævede ministeriet for udenrigshandel og økonomisk samarbejde (MOFTEC) eksportkontingentet og bevarede kun licensafgiften. Samtidig faldt de kinesiske priser, især i sidste halvdel af 1998 og i 1999, hvilket tyder på, at der er mulighed for, at priserne på kinesisk flusspat vil falde, hvis der ikke findes antidumpingforanstaltninger.

5. Mængde og priser for importen fra andre tredjelande

(65) Importen af flusspat fra andre tredjelande steg 46% i den undersøgte periode fra omkring 104 100 tons i 1993 til 151 700 tons i 1998. Markedsandelen for de nævnte lande faldt imidlertid globalt set mellem 1993 og 1998 fra 36,6% til 30,6%.

(66) Med hensyn til disse andre eksportlandes priser, må det bemærkes, at de steg 20% mellem 1993 og 1998. De var imidlertid i gennemsnit lavere end de kinesiske priser, med undtagelse af Marokko. I Namibias og Sydafrikas tilfælde bør det faktum, at de gennemsnitlige eksportpriser var lavere end de kinesiske priser vurderes på baggrund af, at den del af eksporten til Fællesskabet foregår til forbundne brugere i Fællesskabet, sandsynligvis til afregningspriser. Med hensyn til Kenya og Mexico lader det til, at deres priser på flusspat afspejler en højere procent af urenheder, hvilket giver lavere priser, da det betyder yderligere omkostninger for brugerne.

(67) På baggrund af ovenstående fastslås det, at importen af flusspat fra andre tredjelande har haft begrænsede virkninger for erhvervsgrenens økonomiske situation. Det viser også, at de kinesiske eksportører var i stand til at forbedre deres position betydeligt i Fællesskabet på bekostning af ikke bare EF-erhvervsgrenen, men også andre tredjelande.

G. Sandsynligheden for fortsat skade

(68) For at vurdere de mulige virkninger af udløbet af gyldighedsperioden for de gældende foranstaltninger blev følgende faktorer undersøgt: situationen for flusspatindustrien i Kina, mønstret i importen af kinesisk flusspat til andre tredjelande og eventuelle følger af antidumpingforanstaltningernes ophævelse for EF-erhvervsgrenens situation.

1. Analyse af flusspatindustriens situation i Kina

(a) Produktion, produktionskapacitet og lagerbeholdninger

(69) Den anmodende part fremførte, at produktionen og produktionskapaciteten i forbindelse med flusspat i Kina steg betydeligt i den undersøgte periode og nåede op på niveauer langt over det årlige forbrug i verden. Der skulle også være fare for yderligere stigninger i importen fra Kina, hvis foranstaltningerne afskaffes.

(70) De kinesiske eksportører/forhandlere hævdede, at det ikke var særlig sandsynligt, at eksporten af flusspat til Fællesskabet ville stige, hvis foranstaltningerne blev ophævet, da forbruget voksede forbruget på hjemmemarkedet, og de kinesiske myndigheder havde indført kontrol for produktionen og produktionskapaciteten.

(71) Flere brugere i Fællesskabet hævdede, at produktionens og produktionskapacitetens niveau i Kina i undersøgelsesperioden ikke udgjorde nogen trussel mod EF-erhvervsgrenen i betragtning af, at det interne forbrug var stigende, at tredjelande, der traditionelt ikke købte i Kina som f.eks. Indien, var begyndt at importere kinesisk flusspat, og at det var sandsynligt, at den kinesiske eksport ville blive rettet mod Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt "USA") på grund af forventningerne om stigninger i efterspørgslen på dette marked.

(72) Ifølge de foreliggende oplysninger og som nævnt i betragtning 36 steg den kinesiske produktion og produktionskapacitet konstant i den undersøgte periode. Den kinesiske produktionskapacitet steg fra 1,9 mio. tons i 1993 til 2,4 mio. tons i 1998. Produktionen steg fra 0,8 mio. tons til 1,4 mio. tons i de samme år. Samtidig var kapacitetsudnyttelsen lav, anslået til 59% i 1998. Forbruget på det kinesiske hjemmemarked blev anslået til ca. 300 000 tons pr. år. Endvidere blev der opbygget store kinesiske lagerbeholdninger i samme periode.

(73) Med en så stor produktionskapacitet og muligheden form at den kinesiske licensordning vil blive ophævet, er det sandsynligt, at store mængder af kinesiske flusspat til dumpingpriser, langt større end de nuværende importmængder, vil finde vej til markedet i Fællesskabet igen, hvis der ikke findes antidumpingforanstaltninger.

(b) Den kinesiske eksportlicensordning

(74) Som allerede nævnt i betragtning 32 indførte de kinesiske myndigheder i april 1994 en eksportlicensordning bestående af et årligt eksportkontingent kombineret med en eksportlicensafgift ved eksport af flusspat.

(75) Der har været visse ændringer i ordningen i de senere år: eksportkontingentet blev ophævet midt i 1998, og det var således kun eksportlicensafgiften, der var gældende fra anden halvdel af 1998. I begyndelsen af 1999 genindførte de kinesiske myndigheder kontingentet. I 1998 lå licensafgiften på omkring 20,3 ECU pr. ton i gennemsnit. Det betyder, at den faktiske eksportpris uden licensafgift vil være 93,2 ECU, hvis varerne eksporteres til en pris af 113,5 ECU.

(76) Den anmodende part hævdede, at den kinesiske licensordning snart kunne blive ophævet, hvilket skabte frygt for, at den kinesiske eksport af flusspat til Fællesskabet ville stige til lavere priser, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder.

(77) De kinesiske eksportører/forhandlere hævdede, at formålet med licensordningen var at beskytte flusspatressourcerne og sikre stabilitet og pålidelighed på markedet for flusspat, og at der ikke var nogen grund til at antage, at ordningen snart ville blive ophævet. De fremførte også, at licensordningen ikke ville blive afskaffet, selv om antidumpingforanstaltningerne ikke fortsatte.

(78) Alle antagelser angående den videre udvikling af licensordningen bygger i høj grad på spekulationer. En analyse af ordningen viser imidlertid, at der er foretaget betydelige ændringer flere gange, siden den blev indført, herunder ophævelse af eksportkontingentet i 1998. Det høje beløb i kinesisk licensafgift viser også, at de kinesiske producenter har mulighed for at sælge flusspat til meget lave priser. Endvidere findes der en eksportlicensordning, som er udformet og administreres af en regering i et tredjeland med henblik på bevarelse af ressourcerne, og som det ikke er muligt at fæste lid til i forbindelse med en konklusion om der fortsat vil finde skadelig dumping sted.

(c) Udviklingen i de kinesiske priser ved eksport til Fællesskabet

(79) Antidumpingforanstaltningerne har sandsynligvis ført til en gradvis stigning i de eksportpriser, der anvendes af de kinesiske eksportører. Hvis foranstaltningerne afskaffes, vil det således kunne vende situationen og skabe et fald i eksportpriserne, således som det er påvist med erfaringerne fra 1998 og det høje beløb i kinesisk eksportlicensafgift.

(80) Det blev desuden konstateret, at der var en række tilfælde i 1998, hvor brugere købte kinesisk flusspat til priser under mindsteprisen og derfor måtte betale antidumpingtold.

2. Eventuelle følger for EF-erhvervsgrenens situation ved afskaffelse af antidumpingforanstaltningerne

(81) For det første noteres det, at en af de anmodende EF-producenter ophørte med at producere flusspat efter undersøgelsesperioden, da den mistede sin største kunde til kinesiske konkurrenter. Dette fandt sted på et tidspunkt, hvor antidumpingforanstaltningerne var i kraft, hvilket viser, at der er mulighed for, at der vil blive forvoldt EF-erhvervsgrenen yderligere skade, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder.

(82) For det andet har undersøgelsen vist, at erhvervsgrenens priser var under pres fra den pågældende import, selv i en situation med antidumpingforanstaltninger. Det forventes, at priserne, der som det fremgår af undersøgelsen, blev positivt påvirket af antidumpingforanstaltningerne, vil begynde at falde, hvis der ikke findes foranstaltninger, og der vil fortsat være prisunderbud på højere niveauer. Muligheden for et fald i de kinesiske priser viser sig i det beløb, der betales i eksportlicensafgift, hvilket var 20,3 ECU i gennemsnit i 1998. Hvis dette beløb trækkes fra eksportprisen, kan der anslås en underbudsmargen på 26,7%. Det forventes, at et sådant prisunderbud vil resultere i alvorlige tab for EF-erhvervsgrenen.

(83) For det tredje forventes det, at der vil komme store mængder dumpingimport af flusspat til lave priser på markedet i Fællesskabet, hvis der ikke længere findes foranstaltninger. EF-producenterne vil så tabe yderligere salg og markedsandele til de kinesiske eksportører.

3. Konklusion om sandsynligheden for fortsat skade

(84) Under hensyn til følgende:

-de kinesiske flusspatproducenter har øget deres produktionskapacitet i drastisk omfang, opbygget enorme lagerbeholdninger og har en meget lav kapacitetsudnyttelse

-udviklingen i de kinesiske eksportpriser, cif, har i vid udstrækning været påvirket af de gældende antidumpingforanstaltninger og af den eksportlicensordning, der er indført af den kinesiske regering. Ordningen kan ikke betragtes som en garanti for, at eksportpriserne vil blive opretholdt, hvis der ikke længere findes antidumpingforanstaltninger

-de priser, som de kinesiske eksportører ville anvende, hvis der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger, ville i givet fald være meget lave, navnlig hvis der tages hensyn til det beløb, der betales i eksportlicensafgift, hvilket tyder på, at der er stor sandsynlighed for, at der fortsat vil forekomme underbud

-EF-erhvervsgrenen befinder sig stadig i en sårbar situation

-der er konstateret en række tilfælde, hvor brugerne i Fællesskabet har købt kinesisk flusspat til priser under mindsteimportprisen

konkluderes det, at den skade, der forvoldes af dumpingimport fra Kina, sandsynligvis vil fortsætte, hvis de gældende foranstaltninger ophæves, og at EF-erhvervsgrenens situation i så tilfælde vil forværres i endnu højere grad.

H. Fællesskabets interesser

(85) I overensstemmelse med artikel 21 i grundforordningen blev det undersøgt, om det med tydelighed kunne konkluderes, at det ikke vil være i Fællesskabets interesse at opretholde antidumpingforanstaltninger. Fællesskabets interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser som helhed, dvs. EF-erhvervsgrenen og importørerne såvel som brugerne af den pågældende vare.

(86) I den tidligere undersøgelse blev det ikke anset for at være i modstrid med Fællesskabets interesser at vedtage antidumpingforanstaltninger, som bestod i en mindstepris. Den nuværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse, som omfatter en analyse af en situation, hvor der allerede findes antidumpingforanstaltninger. Tidspunktet for denne undersøgelse og dens art giver således mulighed for at vurdere alle negative ubehørige virkninger af de antidumpingforanstaltninger, der er omfattet af den fornyede undersøgelse.

(87) For at vurdere eventuelle virkninger i tilfælde af, at foranstaltningerne opretholdes eller ikke opretholdes, indhentede Kommissionen oplysninger i form af spørgeskemaer til alle ovennævnte interesserede parter. Ingen importører besvarede spørgeskemaet. Ni brugere besvarede spørgeskemaet.

1. EF-erhvervsgrenens interesser

(88) Undersøgelsen viste, at erhvervsgrenen har haft fordel af de gældende antidumpingforanstaltninger. I de senere år har den gjort en stor indsats for at forbedre sin produktivitet via rationalisering. Erhvervsgrenens produktivitet blev øget med 33% i den undersøgte periode, og der blev hele tiden foretaget investeringer i samme periode. Investeringsniveauet var særlig højt i 1998, et bevis for at erhvervsgrenen er levedygtig og fast besluttet på at forblive på markedet.

(89) Situationen er imidlertid fortsat vanskelig erhvervsgrenen, navnlig med hensyn til rentabilitet. Enhver ændring i det kommercielle miljø omkring den pågældende vare vil kunne få betydelige negative virkninger for Fællesskabets flusspatindustri.

(90) På baggrund af ovenstående blev det fastslået, at EF-erhvervsgrenens situation sandsynligvis vil blive forværret, hvis foranstaltningerne ikke opretholdes. Det vil derfor være i Fællesskabets interesse, at der fortsat findes foranstaltninger.

2. Importørernes interesser

(91) Ingen af de ikke-forbundne importører besvarede spørgeskemaet. Mangelen på samarbejde kunne være et tegn på, at de antidumpingforanstaltninger, der indførtes i marts 1994, ikke havde større negative virkninger for importørerne. Dette understøttes af, at importen fra Kina har været stigende i hele den undersøgte periode, og at importørerne således har været i stand til at fortsat at hente forsyninger fra Kina.

(92) På baggrund af ovenstående konkluderes det, at det ikke vil føre til en forværring af deres økonomiske situation i fremtiden, hvis foranstaltningerne fortsætter.

3. Brugerindustriens interesser

(a) Indledende bemærkninger

(93) Flusspat er et grundlæggende råmateriale for en lang række varer i senere produktionsled med en meget høj værditilvækst. Første forarbejdningstrin for flusspat er fremstillingen af flussyre, som til gengæld anvendes til fremstilling af fluorocarboner (råmateriale i kølemidler, opløsningsmidler og skumplast), aluminiumfluorid (til fremstilling af aluminium) og andre afledte kemikalier.

(b) Oplysninger indsamlet hos de samarbejdsvillige parter

(94) I 1998 købte de samarbejdsvillige brugere hele importen af flusspat fra Kina og ca. 80% af den flusspat, som EF-erhvervsgrenen solgte.

(95) I 1998 tegnede disse samarbejdsvillige selskaber sig for en omsætning på 26 465 mio. ECU, hvoraf 682 mio. ECU (2,6%) vedrørte anvendelser af produkter, der er afledt af flusspat. Brugerindustrien består af små, mellemstore og meget store selskaber, som foretog betydelige investeringer i 1998. Den vejede gennemsnitlige rentabilitet i sektoren for afledte produkter steg fra 3,7% i 1996 til 6,3% i 1998.

(96) Undersøgelsen viste, at flusspat udgør ca. 30% af de samlede produktionsomkostninger i forbindelse med flussyre og mellem 5% og 20% i forbindelse med afledte produkter af flussyre.

(c) Argumenter fremført af brugerne

(i) Afhængighed af import

(97) Flere brugere hævdede, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger, da brugerne er afhængige af import på grund af den begrænsede produktionskapacitet i Fællesskabet. De påstod, at hvis antidumpingforanstaltningerne fortsatte, ville det skabe forsyningsmangel i Fællesskabet, hvor efterspørgslen efter flusspat er stigende som følge af kombinationen af en teknologisk og regulatorisk udvikling.

(98) EF-erhvervsgrenen anfægtede ikke, at det er nødvendigt at importere fra tredjelande for at opfylde efterspørgslen efter flusspat i Fællesskabet. Den hævdede imidlertid, at formålet med antidumpingforanstaltninger ikke er at holde import uden for Fællesskabet, men at sikre, at varerne importeres til rimelige priser.

(99) Undersøgelsen viste, at de gældende antidumpingforanstaltninger ikke har forhindret, at der importeres varer fra Kina til markedet i Fællesskabet. Mellem 1994 og 1998 steg importen fra Kina 146% efter en stigning i efterspørgslen efter flusspat. Samtidig øgede EF-erhvervsgrenen også sit salg 58%.

(100) På baggrund af ovenstående er det ikke sandsynligt, at en opretholdelse af foranstaltningerne vil hindre brugerne i at hente forsyninger fra Kina, samtidig med at opretholdelse af et sikkerhedsnet vil hjælpe EF-erhvervsgrenen med at få genoprettet situationen fuldt ud efter den forvoldte skade. Det er også usandsynligt, at der skulle forekomme forsyningsmangel, hvis der opretholdes antidumpingforanstaltninger.

(ii) Konkurrencemæssige ulemper

(101) Flere brugere hævdede, at de antidumpingforanstaltninger, der er indført for kinesisk flusspat, vil føre til kunstigt høje flusspatpriser i Fællesskabet, og det vil resultere i, at brugerne af flusspat bringes i en konkurrencemæssig ugunstig situation i forhold til konkurrenterne i Fællesskabet, som ikke forsyner sig fra Kina, og også med hensyn til konkurrenterne internationalt. Dette kunne føre til, at produktionen af flussyre ville blive flyttet til USA og Kina, hvor der ville være billigere adgang til flusspat med heraf følgende tab af arbejdspladser, investeringer og fortjeneste i Fællesskabet i industrier med høj værditilvækst, som er absolut nødvendige for brugerindustriens fremtidige konkurrencedygtighed.

(102) EF-erhvervsgrenen fremførte, at industrierne i senere led har foretaget betydelige investeringer i Fællesskabet i den periode, hvor der har været anvendt foranstaltningerne, hvilket modsiger argumentet om flytning.

(103) Mellem 1996 og 1998 foretog flusspatbrugerindustrien betydelige investeringer i Fællesskabet. Det konstateredes også, at flusspatpriserne i USA var højere end i Fællesskabet. I løbet af 1998 var priserne på importen af kinesiske varer til USA 7% højere end på importen af kinesiske varer til Fællesskabet. Brugernes fortjeneste steg i gennemsnit fra 3,7% i 1996 til 6,3% i 1998, uanset de gældende antidumpingforanstaltninger.

(104) Hvad mere specifikt angår flytning af flussyreproduktionen til Kina, skal det bemærkes, at flussyre er et meget farligt produkt, som ikke er egnet til at blive sendt over lange strækninger. Det betyder i praksis, at en flytning af flussyreproduktionen til Kina ville indebære, at også hele industrien i senere led flyttes til Kina. Oplysningerne fra samarbejdsvillige brugere vedrørende perioden med antidumpingforanstaltninger, synes at være i modstrid med ovenstående. Brugerne foretog omfattende investeringer i Fællesskabet i produktionen i senere produktionsled i den periode, hvor der var antidumpingforanstaltninger gældende. Derfor er det ikke sandsynligt, at hele industrien i senere produktionsled skulle blive flyttet til Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne får mulighed for at udløbe.

(105) Det forventes således på baggrund af ovenstående ikke, at en opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne i deres nuværende form skulle skabe konkurrencemæssige ulemper for brugerindustrien.

(iii) Alternative forsyningskilder

(106) Flere store producenter af afledte produkter af flusspat er afhængige af importeret flusspat. Brugerne hævdede, at der findes store urenheder i ikke-kinesisk flusspat, dvs. i kenyansk og mexicansk flusspat, hvilket forklarer, hvorfor Kina er den vigtigste pålidelige forsyningskilde. En fortsættelse af antidumpingforanstaltningerne for importen fra Kina ville derfor forhindre brugerne i at få adgang til flusspat af god kvalitet.

(107) For det første må det bemærkes, at trods forskelle i urenheder er importen fra andre lande steget i den periode, hvor der har været anvendt antidumpingforanstaltninger, efter en stigning i efterspørgslen. F.eks. er importen fra Mexico blevet seks gange så stor, medens importen fra Kenya er steget 57%. Det tyder på, at den slags flusspat er anvendelig for visse anvendelser i senere produktionsled.

(108) For det andet viser en betydelig stigning i importen fra Kina, at de foranstaltninger, der indførtes i 1993, ikke har bevirket, at varer fra Kina er blevet holdt uden for markedet i Fællesskabet, men har ført til en stigning i priserne.

(109) Det konkluderes derfor, at det ikke er sandsynligt, at en fortsættelse af de gældende antidumpingforanstaltninger vil betyde reduceret adgang til flusspat af alle kvaliteter for brugerne.

4. Konklusion om Fællesskabets interesser

(110) Efter at have analyseret de forskellige interesser, der er involveret, fastslås det, at en opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis vil resultere i forholdsvis stabile priser på flusspat på markedet i Fællesskabet, som i den periode, hvor der har været anvendt antidumpingforanstaltninger, tilsyneladende ikke har haft negative virkninger for brugernes økonomiske situation. Hvis EF-erhvervsgrenen ikke beskyttes mod dumpingimport, vil det forværre dens sårbare situation og bringe dens levedygtighed i fare.

(111) Det konkluderes, at der ikke er nogen tvingende grunde til, af hensyn til Fællesskabets interesser, ikke at opretholde antidumpingforanstaltningerne i den foreliggende sag.

I. Fornyet interimundersøgelse

(112) De kinesiske eksportører/forhandlere hævdede, at det ikke var lovligt at indlede en fornyet interimundersøgelse, begrænset til foranstaltningernes form, da der ikke var blevet forelagt beviser for, at det var nødvendigt at ændre foranstaltningernes form. De fremførte, at anmodningen om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, ikke indeholdt oplysninger om, at de gældende antidumpingforanstaltninger ikke var effektive.

(113) Den fornyede interimundersøgelse, der er begrænset til foranstaltningernes form, blev indledt på initiativ af Kommissionen. Den blev indledt på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, som blev indgivet i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen af den anmodende part, hvor der var tegn på, at effektiviteten af de pågældende foranstaltninger blev undermineret.

(114) Undersøgelsen viste, at selv om EF-erhvervsgrenen tabte markedsandele i den undersøgte periode, gav antidumpingforanstaltningerne i deres nuværende form erhvervsgrenen mulighed for at hæve priserne og således nedbringe sine tab, navnlig i perioden mellem 1996 og 1998. Foranstaltningernes varighed gav imidlertid ikke erhvervsgrenen mulighed for at genoprette situationen fuldt ud, navnlig med hensyn til rentabiliteten. Hvad angår effektiviteten af foranstaltningerne, er deres nuværende form tilsyneladende passende til at genoprette situationen for erhvervsgrenen fuldt ud, og den bør følgelig ikke ændres.

(115) Hvad angår brugerne, viste undersøgelsen, at antidumpingforanstaltningerne i deres nuværende form ikke har berørt brugernes økonomiske situation i væsentligt omfang.

(116) Det konkluderes derfor, at antidumpingforanstaltningerne bør opretholdes i deres nuværende form.

J. Antidumpingforanstaltninger

(117) Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale, at de eksisterende foranstaltninger opretholdes. De fik tildelt en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger efter offentliggørelsen af oplysningerne. Der blev taget behørigt hensyn til bemærkninger efter offentliggørelsen.

(118) På baggrund af ovenstående bør den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af mindsteprisen på 113,50 ECU pr. ton i tør form, for importen af flusspat med oprindelse i Folkerepublikken Kina ved forordning (EF) nr. 486/94, opretholdes som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i grundforordningen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumping på importen af flusspat i form af filtkage og i pulverform, henhørende under KN-kode ex 2529 21 00 (Taric-kode 2529 21 00 * 10) eller KN-kode ex 2529 22 00 (Taric-kode 2529 22 00 * 10) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Tolden fastsættes til forskellen mellem en mindstepris på 113,50 EUR pr. ton (netto tørvægt) og nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

3. I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor er blevet fordelt med henblik på fastsættelse af toldværdien i medfør af artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93, nedsættes ovennævnte mindsteimportpris med en procent svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales. Den told, der skal betales, er således forskellen mellem den nedsatte mindsteimportpris og den nedsatte pris, netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

4. Gældende bestemmelser for told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

[...]