Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

(forelagt af Kommissionen)

INDHOLDSFORTEGNELSE

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING

2. FORSLAGETS FORMELLE ASPEKTER

3. FORSLAGETS SUBSTANS

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom) om finansforordningen vedrørendeDe Europæiske Fællesskabers almindelige budget

DEL I ...... ...... ...... ...

FÆLLES BESTEMMELSER

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Kapitel 1

Enhedsprincippet

Kapitel 2

Princippet om etårighed

Kapitel 3

Ligevægtsprincippet

Kapitel 4

Princippet om én regningsenhed

Kapitel 5

Bruttoprincippet

Kapitel 6

Specificeringsprincippet

Kapitel 7

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Kapitel 8

Princippet om klarhed og åbenhed

AFSNIT 2

OPSTILLING AF BUDGETTET OG DETTES STRUKTUR

Kapitel 1

Opstilling af budgettet

Kapitel 2

Budgettets struktur og udformning

AFSNIT 3

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 2

Gennemførelsesmetoder

Kapitel 3

Finansielle aktører

Sektion 1

Princippet om adskillelse af funktioner

Sektion 2

Den anvisningsberettigede

Sektion 3

Regnskabsføreren

Sektion 4

Forskudsbestyreren

Kapitel 4

De finansielle aktørers ansvar

Sektion 1

Almindelige bestemmelser

Sektion 2

Bestemmelser for regnskabsførere og forskudsbestyrere

Kapitel 5

Forvaltning af indtægter

Sektion 1

Overdragelse af egne indtægter

Sektion 2

Overslag over fordringer

Sektion 3

Indtægtsordre

Sektion 4

Inkassering

Kapitel 6

Forvaltning af udgifter

Sektion 1

Indgåelse af udgiftsforpligtelser

Sektion 2

Fastsættelse af udgifter

Sektion 3

Anvisning af udgifter til betaling

Sektion 4

Betaling af udgifter

Sektion 5

Tidsfrister i forbindelse med forvaltning af udgifter

Kapitel 7

Information om budgetgennemførelsen

Kapitel 8

Edb-systemer

Kapitel 9

Den interne revisor

AFSNIT 4

INDGÅELSE AF OFFENTLIGE AFTALER

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Sektion 1

Anvendelsesområde

Sektion 2

Offentliggørelse

Sektion 3

Procedurer for indgåelse af aftaler

Sektion 4

Udelukkelse fra at deltage i aftaler

Sektion 5

Kontrakttildeling

Sektion 6

Afgivelse, åbning og vurdering af bud

Sektion 7

Sikkerhedsstillelse

Kapitel 2

Bestemmelser vedrørende aftaler indgået af fællesskabsinstitutionerne for egen regning

AFSNIT 5

TILSKUD

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 2

Tildelingsprincipper

Kapitel 3

Tildelingsprocedure

Kapitel 4

Udbetaling

Kapitel 5

Gennemførelse

AFSNIT 6

OPSTILLING OG AFLÆGGELSE AF REGNSKABER

Kapitel 1

Aflæggelse af regnskaber

Kapitel 2

Opstilling af regnskaber

Kapitel 3

Formuefortegnelse

AFSNIT 7

EKSTERN KONTROL OG DECHARGE

Kapitel 1

Ekstern kontrol

Kapitel 2

Decharge

DEL II...

SÆRLIGE BESTEMMELSER

AFSNIT 1

DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGS- OG GARANTIFOND FOR LANDBRUGET, GARANTISEKTIONEN

AFSNIT 2

STRUKTURFONDENE

AFSNIT 3

FORSKNING

AFSNIT 4

FORANSTALTNINGER UDADTIL

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 2

Aktionernes gennemførelse

Kapitel 3

Indgåelse af aftaler

Kapitel 4

Ydelse af tilskud

Kapitel 5

Kontrol af regnskaberne

AFSNIT 5

KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER

AFSNIT 6

DET EUROPÆISKE KONTOR FOR BEKÆMPELSE AF SVIG

AFSNIT 7

DRIFTSBEVILLINGER

DEL III..

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

AFSNIT 1

OVERGANGSBESTEMMELSER

AFSNIT 2

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

BILAG - SAMMENLIGNINGSTABEL

NØGLEORDSFORTEGNELSE (med artikel henvisning) 102

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING

Kommissionen har gjort den administrative reform til en hovedprioritet. Da finansforordningen indeholder reglerne for økonomisk forvaltning, kontrol og revision, er en omarbejdning af finansforordningen uløseligt forbundet med den administrative reform. Hovedelementerne i reformen, såsom understregningen af de anvisningsberettigedes ansvar under den interne revisionstjenestes tilsyn og til gengæld herfor afskaffelsen af den centraliserede forudgående kontrol (bl.a. finansinspektørens påtegning i forbindelse med indtægter og udgifter), kan ikke iværksættes, uden at finansforordningen ændres væsentligt.

Omarbejdningen går dog videre end de mål, der er fastlagt i forbindelse med den interne revision af Kommissionen. Den berører alle de emner, som på nuværende tidspunkt er omfattet af finansforordningen, der er det instrument, der danner rammen om alle aspekter af gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget fra opstillingen til decharge.

Teksten til den nuværende finansforordning blev vedtaget for over 20 år siden. Men baggrunden herfor har siden da forandret sig meget som følge af de forskellige udvidelser, indførelsen af de finansielle overslag som ramme om budgettet og de institutionelle ændringer, der har resulteret i Den Europæiske Union. Der er foretaget en række punktuelle ændringer i teksten fra 1977 for at tage hensyn til såvel de institutionelle ændringer (Maastricht- og Amsterdam-traktaten og samfinansiering med EFTA-landene i forbindelse med EØS) som til ønsket om en strammere styring af Fællesskabets finanser.

Det skal understreges, at der ifølge finansforordningens nuværende artikel 140 under alle omstændigheder hvert tredje år skal foretages en fornyet gennemgang af finansforordningen, så den hele tiden kan tilpasses til den institutionelle situation og de forvaltningsmæssige krav.

Kommissionen har desuden lagt vægt på, at Revisionsretten i sin udtalelse 4/97 fremsatte en bemærkning om, at man ikke bør nøjes med punktuelle ændringer af finansforordningen, men bør fremlægge et samlet forslag til revision af teksten.

Da denne opgave, som vedrører alle Fællesskabets aktivitetsområder og alle institutionerne, er yderst teknisk og meget omfattende, har Kommissionen valgt, inden den fremsatte dette forslag, at fremlægge et arbejdsdokument, der skulle tjene som grundlag for en interinstitutionel diskussion af de løsninger, Kommissionen foreslog (SEK(1998) 1228 endelige udg. af 22. juli 1998), i det følgende benævnt Kommissionens arbejdsdokument.

Denne procedure blev hilst velkommen af Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. De to førstnævnte institutioner kom med væsentlige bidrag til diskussionen [1] i forlængelse af Revisionsrettens udtalelse 4/97.

[1] Rådets konklusioner af 25. januar 1999, dok. 13807/98 og betænkning af Dell'Alba (PE 229.419 af 17. marts 1999).

2. FORSLAGETS FORMELLE ASPEKTER

A. Forenkling af finansforordningen

Kommissionen anser det for nødvendigt, at finansforordningen begrænser sig til de vigtigste principper og henviser de detaljerede regler til forordninger, der er lavere placeret i hierarkiet.

Dette forslag blev i øvrigt godkendt af Europa-Parlamentet i dets beslutning om den anden beretning fra Den Uafhængige Ekspertgruppe. Det vil gøre den inter institutionelle procedure mere effektiv ved at gøre det muligt at koncentrere sig om de vigtigste lovgivningsmæssige rammer og overlade det til Kommissionen at fastlægge de tekniske bestemmelser i samråd med de andre institutioner. Forslaget gør desuden teksterne lettere at læse og mindsker risikoen for overlapninger og uoverensstemmelser mellem reglerne.

Kommissionen foreslår således, at der foretages en omorganisering og en bedre opdeling af finansforordningen og af forordningen om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i finansforordningen (i det følgende benævnt "gennem førelses bestemmelserne"), således at der opnås en mere logisk og klarere opdeling mellem disse to tekster). Den første fastslår de grundlæggende regler og den anden de konkrete gennemførelsesbestemmelser.

Det vigtigste kriterium for fordeling mellem den grundlæggende retsakt, som finansforordningen er, og gennemførelsesretsakten, som udgøres af gennemførelses bestemmelserne, er følgende: Rådets forordning skal kun omfatte hovedprincipperne og grundreglerne for det område, der skal reguleres. Derimod bør detaljerne i form af tekniske og operationelle bestemmelser samt nærmere regler for gennemførelse af finansforordningen henvises til gennemførelses bestemmelserne, som Kommissionen vedtager i henhold til de beføjelser, som Rådet uddelegerer til den.

Det kan fortsat i visse tilfælde være vanskeligt at trække en klar linje mellem, hvad der henhører under grundforordningen og under gennemførelsesforordningen. Derfor har Kommissionen i tvivlstilfælde valgt at bevare visse bestemmelser i finansforordningen.

Ved at anvende disse kriterier har Kommissionen:

a) overholdt traktatens krav om, at visse anliggender behandles i selve finansforordningen (f.eks. artikel 271, stk. 1, 2 og 3, og artikel 277)

b) behandlet undtagelserne fra de grundlæggende budgetmæssige principper (enhed, etårighed) som "væsentlige elementer"

c) i finansforordningen bevaret reglerne vedrørende institutionerne, især vedrørende forbindelserne mellem institutionerne, således at traktatens princip om balancen mellem institutionerne fastholdes.

Overholdelsen af disse kriterier og begrænsninger har medført, at Kommissionen foreslår en betydelig forenkling af finansforordningen, når det drejer sig om afsnittet om budgettets gennemførelse (fordelingen af funktioner på de forskellige finansielle aktører og måden at udøve dem på). Til gengæld henvises der - i forhold til den nuværende finansforordning - kun i ringe omfang til gennemførelsesbestemmelserne, når det gælder budgetprincipperne og procedurerne for opstilling af budgettet, regnskabsaflæggelse og regnskabskontrol.

B. Mere overskuelig opstilling og større klarhed i teksten

Tekstens struktur: Finansforordningen opdeles ifølge forslaget i tre dele. Del I indeholder de bestemmelser, der udgør den "almindelige ret" (budgetmæssige principper, opstilling og gennemførelse af budgettet og kontrol med budget gennemførelsen tilskud samt opstilling og aflæggelse af regnskaber), mens de mere specifikke bestemmelser (forskning, bistand til tredjelande, EUGFL, strukturfondene, OLAF, driftsbevillinger, Publikationskontoret) medtages i del II. Del III vedrører overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser.

I del I er afsnit I om de almindelige principper nu udformet på en mere overskuelig og logisk måde, idet der først redegøres for principperne og dernæst for undtagelserne fra disse principper. Selve ordlyden revideres med udgangspunkt i Rådets resolution af 8. juni 1993 om kvaliteten af affattelsen af EF-lovgivningen og erklæring nr. 39 til Amsterdam-traktaten om samme emne (der må ikke forekomme gentagelser, og teksterne skal opdeles i afsnit, kapitler, afdelinger, artikler og stykker). Forud for selve teksten findes der en detaljeret indholdsfortegnelse, som gør det lettere at finde rundt i teksten.

Vage formuleringer: Kommissionen har udeladt tvetydige udtryk ("i princippet", "blandt andet", "som hovedregel"), når de ikke er udtryk for en undtagelse fra etprincip, angiver et eksempel, der skal tjene til illustration, eller udspringer af vanskeligheder med at afgrænse en konkret situation i retlig henseende.

C. Bedre sammenhæng mellem finansforordningen og de øvrige retsakter på det finansielle område

Kommissionen foreslår, at man bibeholder retsaktens nuværende format og dermed udelader:

-ordningen for egne indtægter [2] (der omhandler et specielt emne)

[2] Rådets forordning nr. 1552/2000 af 29. maj 2000 om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

-de interinstitutionelle aftaler med undtagelse af aftalen om retsgrundlag (aftalen af 6. maj 1999 om budgetdisciplin) og erklæringen fra 1975 om samrådsproceduren, hvis elementer er medtaget i forslaget, og

-sektorbestemmelserne. Disse specifikke bestemmelser er dog nu klart forankret i forslagets del II.

3. FORSLAGETS SUBSTANS

Med hensyn til substansen ændrer forslaget den gældende finansforordning på seks områder, som svarer til de emner, der er beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument, og de nye punkter, der blev rejst under den interinstitutionelle konsultation og i forbindelse med overvejelserne om den administrative reform.

-Bekræftelse af principperne for budgetlovgivningen

-Budgettets gennemførelse, som omfatter aktørernes rolle, udlicitering og delt eller decentraliseret forvaltning, forpligtelser, betalingsfrister og indtægtsordrer

-Aftaler og tilskud

-Opstilling og aflæggelse af regnskaber

-Foranstaltninger over for tredjelande

-Andre spørgsmål: EUGFL, Garantisektionen, strukturfondene, forskning, oprettelse af Kontoret for Bekæmpelse af Svig, driftsbevillinger og overgangsbestemmelser.

A. Bekræftelse af principperne for budgetlovgivningen (del I, afsnit I og II i forslaget)

A. 1. Problematikken

I traktaten sondres der mellem syv principper i budgetlovgivningen [3], som udgør rammerne for opstillingen og gennemførelsen af budgettet. Der er tale om følgende principper:

[3] Revisionsretten henviser i sin udtalelse 4/97 om finansforordningen til enhedsreglen, reglen om bruttoopgørelse, reglen om etårighed og reglen om specificering, suppleret af reglen om balance mellem indtægter og udgifter og reglen om gennemsigtighed.

-enhedsprincippet (ét samlet budget) (artikel 268: "Alle Fællesskabernes indtægter og udgifter (...) optages i budgettet.")

-princippet om etårighed (artikel 271: "De i budgettet anførte udgifter bevilges for ét regnskabsår ad gangen")

-princippet om balance (artikel 268: "Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere")

-princippet om én regningsenhed (artikel 277 "Budgettet opstilles i den regningsenhed (..)")

-bruttoprincippet (artikel 268: "Alle Fællesskabets indtægter og udgifter (..) optages i budgettet.")

-specificeringsprincippet (artikel 271, stk. 3: "Bevillingerne opdeles i hovedkonti (..) og opdeles yderligere i det omfang, der er nødvendigt")

-princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning (artikel 274: "Kommissionen gennemfører budgettet (..) i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning").

I de fleste tilfælde, undtagen for princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, som er ufravigeligt, indeholder traktaten dog undtagelser til disse principper. Enten defineres undtagelserne udtrykkeligt, eller der henvises til "det i medfør af artikel 279 udstedte regnskabsregulativ", dvs. finansforordningen.

I finansforordningens afsnit I opstilles således principperne og undtagelserne herfra.

De forskellige undtagelser fra principperne, der er blevet indført ved de efterfølgende ændringer af finansforordningen, har, som Revisionsretten fremhæver, betydet, at "der er blevet set igennem fingre med eller indført en mængde arrangementer, som man har anset for hensigtsmæssige for de ansvarlige - der foreligger ikke i noget tilfælde bevis for, at sådanne arrangementer var berettigede. De bevirker derimod, at principperne for regnskabsforvaltning og økonomisk forvaltning ikke følges nøje, og de komplicerer i høj grad forvaltningen, navnlig på edb-området" (udtalelse 4/97, punkt 14). Den nuværende finansforordning definerer ikke principperne og præciserer ikke klart, at visse gennemførelsesteknikker, som den tillader (genanvendelse, tilbagebetalte acontobeløb), er undtagelser og derfor skal fortolkes restriktivt.

Blandt undtagelserne skal især nævnes:

-negative beløb: negative indtægter og udgifter og negative reserver gør det muligt kunstigt at fastholde størrelsen af det samlede budget på et lavere niveau end summen af bevillingerne til de enkelte budgetposter

-de mange komplekse fremføringer er en omgåelse af princippet om etårighed.

Derfor har Kommissionen gennemgået hver enkelt undtagelse, og den har undersøgt de enkelte undtagelsers berettigelse og sat spørgsmålstegn ved dem, når det var nødvendigt.

A. 2. Forslaget

a) Undtagelser fra enhedsprincippet

Kommissionen minder om, at den går ind for, at Den Europæiske Udviklingsfond opføres på budgettet. Den foreslår imidlertid ikke dette i finansforordningen vedrørende det almindelige budget, da denne ikke er det juridiske instrument, som bør danne grundlag for opførelsen på budgettet. Det samme gælder EKSF's aktionsbudget.

Lånoptagelse/långivning er allerede nævnt i den nuværende finansforordning for klarhedens skyld (opstillingen af budgettet: artikel 20; forvaltningsregnskab: artikel 135). Kommissionen finder det ikke hensigtsmæssigt, at denne aktivitet opføres på budgettet: kun lånegarantier opføres på budgettet.

Det foreslås præciseret, at finansforordningen anvendes på udgifterne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og på søjlen retlige og indre anliggender (RIA), når de skal afholdes over budgettet. Derved bringes finansforordningen i klar overensstemmelse med Amsterdam-traktaten (traktatens artikel 268, stk. 2).

Der er gode grunde til at forelægge budgetmyndigheden agenturernes stillings fortegnelser. Agenturerne er ganske vist decentraliserede enheder med status som juridiske personer, som er budgetmæssigt selvstændige. For ikke at anfægte denne selvstændighed mener Kommissionen ikke, at der er grund til at medtage agenturernes transaktioner i Fællesskabernes almindelige budget. Men agenturerne repræsenterer ikke desto mindre en tilbagevendende budgetudgift gennem de tilskud til opnåelse af balance, som de fleste af dem modtager. Lovgivningsmyndigheden fastsætter desuden de afgifter og gebyrer, der udgør visse af agenturernes egne indtægter; den vedtager ligeledes deres personalevedtægt. Selv om pensionerne til de ansatte ved visse selvfinansierende agenturer afholdes over agenturets budget for så vidt angår arbejdsgiverbidraget, vil det være hensigtsmæssigt, at deres stillingsfortegnelser forelægges budgetmyndigheden, således at man nøje kan følge deres udvikling, som medfører et stærkt voksende antal EU-tjenestemænd, og deres budgetmæssige virkning.

Hvis agenturernes stillingsfortegnelser skal medtages i det almindelige budget, er det nødvendigt, at de forordninger, der gælder for hvert af agenturerne, ændres parallelt hermed.

b) Undtagelser fra bruttoprincippet

Det foreslås at rationalisere og forenkle de forskellige undtagelser fra dette princip. Således foreslås det at bibeholde de øremærkede indtægter, men at afskaffe de tilbagebetalte acontobeløb, som udgør en uklart afgrænset teknik [4], der gør det muligt på beslutning af Kommissionen at genanvende betydelige beløb under den post, hvor den oprindelige udgift blev afholdt. De vil dog stadig undtagelsesvis kunne forekomme inden for strukturpolitikerne. Inden for dette område udgør bevillingerne en udgiftsmålsætning, og de sektormæssige bestemmelser giver derfor mulighed for at genanvende de acontobeløb, der er tilbagebetalt til budgettet. Inden for de øvrige sektorer vil de pågældende beløb, der fremkommer ved tilbagebetaling af acontobeløb, blive behandlet som diverse indtægter.

[4] Det gælder specielt begrebet "modtagere af fællesskabsstøtte", der er omhandlet i den nuværende artikel 7, stk. 7.

Med hensyn til genanvendelse kan denne teknik tilskynde den anvisningsberettigede til at udstede en indtægtsordre, når han ved, at det inddrevne beløb kan genanvendes. Denne undtagelse er strengt afgrænset og skal generelt anvendes på en gennemsigtig måde. I de fleste tilfælde skal det være anført i anmærkningerne til budgettet, at genanvendelse er mulig (den nuværende artikel 27, stk. 5, i finansforordningen).

Kommissionen mener dog, at man kan opnå det samme resultat med en større gennemsigtighed via mekanismen med øremærkede indtægter, idet budget myndigheden i dette tilfælde i oversigten over indtægter skal oprette en budgetpost, der gør det muligt at opføre de indtægter, der kan forventes at blive øremærket. Det foreslås derfor, at man afskaffer genanvendelse og erstatter den med øremærkede indtægter, uden at dette berører reglerne vedrørende strukturfondsområdet [5]. På dette område begrænses de tilfælde, hvor genanvendelse kan finde sted, i forhold til den nuværende situation [6].

[5] Inden for dette område udgør bevillingerne udgiftsmålsætninger og den gældende lovgivning foreskriver genanvendelse af de inddrevne midler.

[6] Til situationer med beløb, der fejlagtigt er udbetalt (den nuværende artikel 27, stk. 2, litra a)), indtægter fra levering af ydelser for tredjemand (den nuværende artikel 27, stk. 2, litra b)), forsikringserstatninger og indtægter i forbindelse med udlejning (den nuværende artikel 27, stk. 2,litra c) og d)) og indtægter hidrørende fra salg af publikationer og film (den nuværende artikel 27, stk. 2, litra e)).

c) Undtagelser fra specificeringsprincippet

Kommissionen finder det ønskeligt, at den råder over den nødvendige fleksibilitet med hensyn til forvaltningen af aktionsbevillingerne, især i forbindelse med den nye integrerede opstilling af fordelingen af de finansielle og administrative ressourcer efter formål ("aktivitetsbaseret budgetlægning", ABB). Denne opstilling af budgettet efter politikområder og aktiviteter vil medføre, at den nuværende henvisning i finansforordningen til budgettets opdeling i del A og B fjernes.

Denne struktur vil gøre det muligt at vise den faktiske omkostning for hver enkelt foranstaltning og sikre bedre information om, hvilke ressourcer der tildeles de enkelte politikområder.

Den nye struktur vil omfatte afsnit svarende til politikområder, der i vid udstrækning afspejler organisationens opdeling i generaldirektorater. Hvert afsnit opdeles i kapitler (ca. 200), som normalt svarer til generaldirektoraternes og de øvrige tjenestegrenes aktiviteter. For hvert afsnit vil der være et kapitel, der omfatter de administrative ressourcer, der er afsat til det pågældende politikområde.

Kapitlerne vil være opdelt i artikler. Når det gælder kapitlerne vedrørende administrative ressourcer, vil strukturen være den samme for alle afsnit, og der vil være fire artikler: bevillingerne til det vedtægtsomfattede personale, bevillingerne til eksternt personale og til andre decentraliserede udgifter, bevillinger til bygninger og til infrastruktur og bevillinger af administrativ art, som nu findes i del B, såsom bevillinger til teknisk ekspertise. De øvrige kapitler omhandler udelukkende aktionsbevillinger og er opdelt i artikler svarende til programmer og andre finansielle interventioner.

En nødvendig følge af denne opstilling af budgettet efter fællesskabspolitikker vil være, at Kommissionen får tilladelse til at foretage overførsler af driftsbevillinger med samme betegnelse mellem forskellige afsnit. Tilsvarende skal Kommissionen kunne foretage overførsler mellem forskellige kapitler inden for samme afsnit op til en grænse på 10% af de bevillinger, der er opført under aktionsposterne. Budgetmyndigheden skal stadig godkende overførsler af driftsbevillinger med forskellig betegnelse (f.eks. husleje i stedet for edb-udstyr) og bevillingsoverførsler, der udgør over 10% af en aktionspost.

Dette system medfører, at de administrative ressourcer kan forvaltes på en fornuftig måde og samtidig opstilles efter politikområde.

For så vidt angår de sektioner i budgettet, der vedrører de andre institutioner, foreslås det at harmonisere procedurerne for overførsel af driftsbevillinger, så de bliver ens for alle institutioner: overførslerne mellem forskellige afsnit vil komme til at henhøre under budgetmyndigheden, og inden for de enkelte afsnit vil de henhøre under hver enkelt institution.

Budgetmyndigheden vil kun kunne oprette reserver i to tilfælde, nemlig når der ikke findes et retsgrundlag, og når det er usikkert, om bevillingerne er tilstrækkelige eller nødvendige. Det skal også nævnes, at Kommissionen har mulighed for af retsbevarende grunde at blokere bevillinger eller dele af bevillinger, som ikke ser ud til at være anvendt på tilfredsstillende måde.

Den negative reserve, der er omhandlet i den nuværende finansforordnings artikel 19, stk. 5, bevares. Den indgår i budgetsektionen vedrørende Kommissionen og kan højst være på 200 mio. EUR. Den skal være anvendt inden regnskabsårets udgang via overførsler. Budgetmyndigheden indførte den negative reserve som et forhandlingsredskab, der gør det lettere at nå frem til en aftale mellem de institutioner, der deltager i budgetproceduren, og erfaringerne har vist, at den er nyttig.

Endelig skal institutionerne råde over en vis fleksibilitet i forvaltningen af deres stillingsfortegnelse. Denne vil fortsat udgøre en øvre grænse for såvel bevillingernes størrelse som det samlede antal tildelte stillinger, men inden for fortegnelsen kan hver institution foretage ændringer op til 10%, undtagen hvad angår lønklasse A1 og A2.

d) Undtagelser fra princippet om etårighed

Med forslaget udvides anvendelsen af opdelte bevillinger til at omfatte hele budgettet. Opdelte bevillinger vil således også blive anvendt på EUGFL, som i øvrigt bevarer sine særlige tekniske bestemmelser vedrørende forvaltningen (se punkt F2 nedenfor).

Ordningen med fremførte bevillinger, som er et uundværligt forvaltningsredskab, der er anerkendt i traktaterne, forenkles i forbindelse med afskaffelsen af ikke-opdelte bevillinger inden for budgettet. Fremførsler af forpligtelsesbevillinger skal stadig besluttes af Kommissionen; sådanne bevillinger skal udnyttes inden den 31. marts i det løbende regnskabsår.

Fremførsler af betalingsbevillinger besluttes ligeledes af Kommissionen. De tillades kun, når de skal dække eksisterende forpligtelser, og når de bevillinger, der er afsat til de pågældende poster på budgettet for det følgende regnskabsår, ikke dækker behovene. Kommissionen skal først udnytte de nye bevillinger for at undgå, at flere på hinanden følgende fremførsler skaber en sneboldeffekt .

Tillægsperioderne afskaffes for at fremskynde regnskabsaflæggelsen, undtagen hvad angår EUGFL, hvor tillægsperioden er fastsat til 31. januar i det følgende regnskabsår. Opretholdelsen af denne supplerende periode for EUGFL, Garantisektionen er berettiget på grund af de særlige betalingsordninger på området (medlemsstaternes forfinansiering af udgifter). Det er nødvendigt med en måned ekstra for at kunne bogføre de udgifter, der er afholdt af EUGFL, Garantisektionen, på grund af den tid, det tager at sammenfatte medlemsstaternes tal på fællesskabsplan og foretage de nødvendige overførsler ved regnskabsårets slutning.

Mekanismen med genopførelse af bevillinger efter en frigørelse afskaffes som generel undtagelse for at forenkle procedurerne, gøre de finansielle oversigter klarere og skabe større disciplin i planlægningen og iværksættelsen af programmerne. Den bibeholdes dog i afsnittet om strukturfondene i de tilfælde, der er omhandlet i Kommissionens erklæring, som er knyttet til strukturfondsforordningen, dvs. i tilfælde af fejl begået af Kommissionen og i tilfælde af force majeure.

e) Princippet om klarhed og åbenhed

Det foreslås at føje dette princip til de syv tidligere nævnte og lade det komme til udtryk i alle sammenhænge lige fra kravet om hurtig offentliggørelse af det af Parlamentet vedtagne budget (der fastsættes en ufravigelig frist på to måneder), til opstilling og aflæggelse af regnskaber (se nedenfor, punkt D). Dette princip genfindes også i bestemmelserne om aftaler og tilskud, hvor der specielt er krav om procedurer for kollektiv udvælgelse og forudgående og efterfølgende offentliggørelse.

Kravet om, at oplysninger om garantifondens lånoptagelses- og långivnings transaktioner vedrørende foranstaltninger udadtil skal offentliggøres i et bilag til budgettet, er også baseret på princippet om klarhed og åbenhed.

Desuden foreslås det at omdanne de "negative udgifter", der på nuværende tidspunkt findes på landbrugsområdet, til øremærkede indtægter, så opstillingen af budgettet og bogføringen gøres klarere, uden at det går ud over udgiftskapaciteten på landbrugsområdet. Disse negative udgifter er omhandlet i den særlige lovgivning for landbrugssektoren og kan opdeles i fem kategorier:

-beløb, der er inddrevet som følge af svig og uregelmæssigheder (60 mio. EUR i 1999)

-korrektioner af forskud, der er foretaget på grundlag af artikel 15 i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin (126 mio. EUR i 1999)

-"fortjenester" ved salg fra offentlige lagre (286 mio. EUR i 1999)

-tillægsafgiften på mælk (498 mio. EUR i 1999)

-de finansielle konsekvenser af beslutningerne om regnskabsafslutning (606 mio. EUR i 1999).

Ifølge finansforordningen vil der således fremover være to kategorier af øremærkede indtægter, nemlig dem, der er defineret i selve finansforordningen, og dem, der er omhandlet i specifikke forordninger, såsom de nuværende negative udgifter. Der bør fremsættes forslag til en ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 (EUGFL) parallelt med forslaget til omarbejdning af finansforordningen.

I punkt 10 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin hedder det, at der i de finansielle overslag ikke tages hensyn til de budgetposter, der finansieres af indtægter, der falder ind under artikel 4 i finansforordningen. Den foreslåede afskaffelse af de negative udgifter vil således ikke volde problemer i forbindelse med finansieringen af landbruget. Af klarhedshensyn opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage en fortolkende erklæring, som bekræfter, at punkt 10.2 i aftalen finder anvendelse på de således nyindførte øremærkede indtægter.

Endelig vil de negative indtægter, som repræsenterer de opkrævningsudgifter, som medlemsstaterne trækker fra de traditionelle egne indtægter (på nuværende tidspunkt 10%, 25% i udkastet til den nye afgørelse om egne indtægter), blive afskaffet.

Denne teknik bruges til at vise, at disse beløb ikke kan behandles som udgifter, da de består i et fradrag i indtægterne, som foretages af medlemsstaterne ved kilden og anføres i budgettet til orientering. Hvis disse beløb behandles som udgifter, vil budgettet blive forhøjet kunstigt.

Det foreslås derfor, at det kun er nettoindtægterne, der medtages i budgettet. For at skabe et retsgrundlag herfor skal der indføres en bestemmelse herom i finansforordningen, samtidig med at der sikres klarhed, så man umiddelbart kan se, hvilke beløb der fratrækkes indtægterne som opkrævningsgebyr.

f) Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

I forslaget defineres dette princip ved henvisning til principperne om sparsommelighed, effektivitet og optimal udnyttelse af ressourcerne.

Princippet vil blive omsat i praksis ved, at der fastlægges kontrollerbare mål, hvis virkeliggørelse kan følges ved hjælp af kvantitative indikatorer, så man går fra en ressourcebaseret til en resultatorienteret forvaltning.

Generelt vil evalueringernes rolle under hele et programs cyklus blive styrket. Det skal understreges, at evalueringen ikke kun skal ske forud for, men også under og efter gennemførelsen. Det forudsætter, at fordelingen af ressourcerne til de forskellige aktiviteter ved hjælp af ABB gør det muligt at definere udgifterne til aktiviteterne og disses formål.

g) Ligevægtsprincippet

I forslaget præciseres dette princips konkrete betydning, nemlig at Fællesskaberne ikke kan optage lån til finansiering af et underskud på budgettet. Det fastslås dog, at Fællesskaberne kan optage lån til finansiering af investeringer i fast ejendom til brug for institutionerne. Betaling af renter og afdrag på sådanne lån finansieres over budgettet på årsbasis.

B. Gennemførelsen af budgettet (del I, afsnit III i forslaget)

B. 1. Aktørernes rolle

Kommissionen har gjort det til et nøgleelement i sin interne reform at forbedre og modernisere den økonomiske forvaltning og udvikle en ny kultur, der fokuserer på de resultater, der opnås ved anvendelsen af fællesskabsmidlerne.

Kommissionens systemer for forvaltning og forudgående kontrol er ikke i tilstrækkelig grad tilpasset arten og antallet af transaktioner, den skal håndtere. Systemet for forvaltning, revision og finanskontrol vil blive fuldstændig ændret, ajourført og bragt i overensstemmelse med standarderne for den bedste praksis. De anvisningsberettigede skal påtage sig det fulde ansvar for kvaliteten, nøjagtigheden og effektiviteten af deres forvaltning. Hvis man vil skabe en reel ansvarsfølelse med hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning, må man definere de opgaver, der skal løses, og integrere kvalitetskontrollen i forvaltningsprocessen. Forvaltningens resultater bør i øvrigt vurderes i forhold til de risici, de pågældende transaktioner har indebåret, og sammenholdes med målsætningerne og de forventede resultater.

Den nuværende forudgående finanskontrol består i, at finansielle transaktioner fra centralt hold kontrolleres og godkendes i forhold til en række regler, hvoraf de fleste er procedureregler. Det giver derfor de anvisningsberettigede en falsk sikkerhedsfølelse, som har skabt en kultur, der fratager forvalterne ansvaret. Det samme gælder regnskabsførerens kontrol med frigørende kvitteringer for betalinger, hvor det kontrolleres, at det korrekte beløb er betalt til den rigtige modtager, og at institutionen således er frigjort fra sin forpligtelse.

Tilsvarende overvejelser om de anvisningsberettigedes ansvarliggørelse ligger til grund for afskaffelsen af den fra centralt hold gennemførte undersøgelse, der foretages af Det Rådgivende Udvalg for Indkøb og Aftaler - CCAM - (jf. punkt C 1 nedenfor).

Desuden giver den nuværende finansforordning finansinspektøren ansvaret for både den forudgående undersøgelse af de enkelte transaktioner ("ex ante påtegning") og for den efterfølgende ("ex post") evaluering af systemerne ("revision"). Denne dobbelte funktion kunne indebære en potentiel interessekonflikt og gør det hverken muligt at sikre den bedst mulige ligevægt mellem de to eller en vidtgående specialisering af de to funktioner. Kommissionen har derfor allerede via en separat procedure ("fast track") foreslået, at de adskilles, og at der indføres en uafhængig revisor, som skal stå for revision af de interne kontrolsystemer.

De foreslåede ændringer sigter mod at give de anvisningsberettigede det fulde ansvar for den interne kontrol i deres tjenestegrene og for de finansielle beslutninger, de træffer under udførelsen af deres opgaver.

Desuden foreslås det, at der udnævnes en intern revisor i hver institution, som bliver ansvarlig for den interne revisionstjeneste og får til opgave at sikre, at de interne kontrolsystemer fungerer tilfredsstillende.

Den interne revisor skal fremsætte en uafhængig udtalelse om kvaliteten af de forvaltnings- og kontrolsystemer, som de anvisningsberettigede indfører, og om resultaterne af forvaltningen i forhold til den risiko, der er forbundet med transaktionerne, samt anbefalinger om, hvordan man kan gøre transaktionerne mere effektive og fremme en økonomisk fornuftig anvendelse af ressourcerne i forhold til målsætningerne. Den interne revisor udøver funktionerne som finansinspektør i den i EF-traktatens artikel 279 omhandlede forstand, i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser.

Endelig er det nødvendigt, at man har retfærdige og sikre midler og procedurer til behandling af overtrædelser af de gældende regler, når de finansielle aktører får et større ansvar.

Hvad angår det økonomiske ansvar indeholder den nuværende finansforordning en række regler (artikel 73 til 76), hvori det defineres, i hvilke tilfælde de anvisningsberettigede og regnskabsførerne pådrager sig disciplinært og økonomisk ansvar i forbindelse med fejl. Til gengæld henvises der til vedtægten med hensyn til procedurer og sanktioner. Da et af de vigtigste elementer i reformen er, at de anvisningsberettigedes kompetenceområde udvides, er det ikke hensigtsmæssigt at foreslå et særligt ansvar på det økonomiske område, så meget desto mere som iværksættelsen af de procedurer, som gør det muligt at drage de pågældende til ansvar i henhold til vedtægten, vil blive behørigt ajourført og kan føre til sanktioner, der har betydelige økonomiske implikationer for de pågældende tjenestemænd. Hovedreglen vil således fortsat være, at der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for de pågældende i forbindelse med forsømmelighed og erstatningskrav i forbindelse med grove ansvarspådragende handlinger.

Desuden giver finansforordningen nu mulighed for at suspendere en anvisningsberettiget, regnskabsfører eller forskudsbestyrer.

Der er dog fortsat grund til at anføre eksempler på de ansvarspådragende handlinger, som regnskabsførere og forskudsbestyrere kan gøre sig skyld i på grund af arten af deres opgaver (f.eks. gennemførelse af betalinger og forvaltning af bankkonti); derimod er de betingelser, der gælder, og de procedurer, der anvendes ved tilsidesættelsen af dette ansvar, også for deres vedkommende fastsat i vedtægten.

B. 2. Forpligtelser

Den nuværende definition af begrebet forpligtelse volder konstant problemer i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og opstillingen af regnskaber. I forslaget gives der en klarere definition af begreberne budgetmæssig forpligtelse (afsættelse af bevillinger) og retlig forpligtelse (forpligtelser over for tredjemand). Den budgetmæssige forpligtelse er første etape i en udgiftstransaktion. Begrebet forpligtelse anvendes på to forskellige stadier i denne transaktion. Det første stadie (samlet forpligtelse) markerer, at det er hensigten at foretage en transaktion, for hvilken den endelige modtager ikke er bestemt, eller som vedrører en samlet række individuelle forpligtelser, også selv om modtagerne er kendt. I det andet stadie (enkeltforpligtelse) er modtageren bestemt. Med den samlede forpligtelse råder budgetmyndigheden over et budgetlægningsinstrument. Kommissionen foreslår derfor, at dette instrument bevares, men at der fastsættes en strengere frist for indgåelse af retlige enkeltforpligtelser, end tilfældet er med den nuværende artikel 36, stk. 2, i finansforordningen. Disse forpligtelser bør være indgået senest ved udløbet af det følgende regnskabsår (N+1).

For så vidt angår eksterne foranstaltninger vil fristen for indgåelse af retlige enkeltforpligtelser (undtagen kontrakter vedrørende kontrol og evaluering) til gennemførelse af finansieringsaftaler kunne forlænges indtil udløbet af regnskabsår N+3. Finansieringsaftaler sidestilles med retlige enkeltforpligtelser og skal indgås inden udgangen af det regnskabsår, der følger efter indgåelsen af den budgetmæssige forpligtelse i overensstemmelse med artikel 71, stk. 2.

Forslaget opretholder desuden muligheden for at opdele de budgetmæssige forpligtelser i trancher, hvis denne teknik er forudset i det pågældende retsgrundlag, dvs. de sektorbestemte bestemmelser for strukturfondene og fiskeriaftalerne.

B. 3. Udlicitering

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og løse problemerne i forbindelse med kontorerne for faglig og administrativ bistand, defineres i finansforordnings forslaget de måder, som fællesskabsbevillingerne kan gennemføres på, både når det drejer sig om interne politikker og foranstaltninger udadtil.

I forslaget fastsættes det, at gennemførelsen kan ske:

-enten ved forvaltning fra centralt hold, som varetages af Kommissionen, enten direkte i dens tjenestegrene eller indirekte via udlicitering, hvis grænser præciseres

-eller ved en forvaltning, der deles med medlemsstaterne, særlig på landbrugs- og strukturfondsområdet, eller som decentraliseres og lægges ud til de tredjelande, der modtager bistand.

Inden for fællesskabssystemet gælder der følgende begrænsninger for udlicitering:

-Institutionernes "prærogativer", dvs. de offentlige forvaltningsopgaver, som de har fået pålagt ved traktaterne, skal varetages direkte af institutionerne, idet de er forbundet med en stor skønsmargen, der kan afspejle valg af politisk art. Enhver uddelegering af disse opgaver til eksterne organer ville skade magtbalancen mellem institutionerne og de garantier, der er knyttet til den.

-Visse offentlige forvaltningsopgaver, herunder handlinger vedrørende budgetgennemførelsen, kan uddelegeres til offentligretlige organer eller organer, der har fået tildelt offentlige forvaltningsopgaver under medlemsstaternes ansvar, under overholdelse af de grundlæggende principper om lovlighed, klarhed og åbenhed og forsvarlig økonomisk forvaltning.

Til denne kategori hører agenturerne, som er fællesskabsretlige organer, hvis status vil blive præciseret og gjort klarere i en særlig forordning i forbindelse med den igangværende administrative reform. Der vil være mulighed for at overlade hele eller en del af gennemførelsen af en programcyklus til disse nye organer, uden at Kommissionen mister kontrollen med, hvordan de fungerer. Kommissionen kan således fortsat over for budgetkontrolinstanserne påtage sig ansvaret for, at fællesskabsmidlerne anvendes korrekt.

I denne forbindelse skulle eksterne privatretlige organer, med undtagelse af organer, der er tildelt offentlige forvaltningsopgaver under medlemsstaternes ansvar, ikke kunne gribe ind i handlinger vedrørende gennemførelse af budgettet. De vil således kunne få tildelt opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art (faglig bistand eller repetitive opgaver), men ikke opgaver, der indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller skønsbeføjelser.

Endelig skal alle eksterne organer, der udfører opgaver for Kommissionen, overholde kravene om klarhed og åbenhed, hvilket specielt kræver, at der findes klare procedurer for indgåelse af aftaler, for effektiv intern kontrol og regnskabs aflæggelse, som er adskilt fra resten af deres aktiviteter. De vil blive kontrolleret af Kommissionen og Revisionsretten. Kommissionen kan beslutte, at de procedurer for kontrol, opstilling af regnskaber og indgåelse af aftaler, der anvendes af organer, der har fået uddelegeret beføjelser, sidestilles med de procedurer, Kommissionen anvender. I så fald kan Kommissionen, når den foretager sin kontrol, tage hensyn til, at procedurerne betragtes som sidestillede.

B. 4. Delt forvaltning

Den gradvise udvidelse af Kommissionens opgaver, udvidelsen af EU og de stadig større budgetter, som skal forvaltes, har fået Kommissionen til at udvikle en række differentierede forvaltningsmetoder, hvoraf delt forvaltning spiller en væsentlig rolle [7].

[7] Delt forvaltning kan ifølge formuleringen i den anden beretning fra Gruppen af Uafhængige Eksperter defineres som "forvaltningen af de fællesskabsprogrammer, hvor Kommissionen og medlemsstaterne har klart adskilte administrative opgaver, som er indbyrdes afhængige og lovfæstede, og hvor en god gennemførelse af Fællesskabets politik forudsætter, at både Kommissionen og de nationale administrationer udfører deres respektive opgaver".

Delt forvaltning anerkendes kun delvis i traktaten, hvori det hedder, at "Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar", selv om det tilføjes, at "medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning" (artikel 274, tidl. artikel 205). Det er således kun Kommissionen, der meddeles decharge (artikel 276, tidl. artikel 206).

Denne formulering af princippet om samarbejde med medlemsstaterne dækker udøvelsen af den delte forvaltning, som er den forvaltningsmetode, der anvendes på størstedelen af budgettet, idet den anvendes inden for rammerne af EUGFL, Garantisektionen (48% af budgettet), og strukturfondene (36% af budgettet). Men selv om delt forvaltning er en praksis, som er indført for længe siden, findes der kun bestemmelser herom i en omfattende afledt ret, hovedsagelig i forordninger, der for hver sektor definerer Kommissionens og de nationale myndigheders respektive roller.

Revisionsretten har insisteret på, at medlemsstaterne i højere grad skal være med til at forbedre den delte forvaltning, og Europa-Parlamentet har krævet, at medlemsstaternes forpligtelse til at samarbejde med Kommissionen konkretiseres under hele dechargeproceduren. Den Uafhængige Ekspertgruppe har i sin anden beretning rejst principspørgsmålet om balancen mellem Kommissionens ansvar og de lovmæssige og materielle midler, den råder over ved udøvelsen af dette ansvar.

Delt forvaltning optræder i den nuværende finansforordning i afsnittet om EUGFL, Garantisektionen. Begrebet foreslås desuden anvendt i det ny afsnit om strukturfondene og det ændrede afsnit om ekstern kontrol og decharge. Tilsvarende foreslås det, at principperne om regnskabsafslutning og finansielle korrektioner i tilfælde af delt forvaltning anføres i afsnit III i del I vedrørende gennemførelsen af budgettet.

Kommissionen er fuldt ud klar over betydningen af dette. Da traktaten tillægger den ansvaret for gennemførelsen af budgettet, uanset hvilke forvaltningsmetoder der anvendes, foreslår Kommissionen, at man inddrager medlemsstaterne mere via finansforordningens bestemmelser om decharge. Dens forslag stemmer overens med bestemmelserne i traktaten, som er blevet styrket ved Amsterdam-traktaten og allerede pålægger medlemsstaterne forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet: de skal bekæmpe svig (artikel 280) og samarbejde med Kommissionen med henblik på en forsvarlig økonomisk forvaltning (artikel 274).

Den første foranstaltning består i at medtage bestemmelserne i traktatens artikel 274 i forslagets artikel 48.

Desuden foreslås det i forbindelse med afsnittet om decharge, at:

-medlemsstaterne fremover skal besvare bemærkningerne i Revisionsrettens årsberetning vedrørende delt forvaltning; deres svar vil blive sendt til Revisionsretten via Kommissionen, som fortsat vil være Revisionsrettens eneste samtalepartner på grund af dens ansvar for gennemførelsen af budgettet

-medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen under hele dechargeproceduren

-medlemsstaterne informerer Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet som følge af de bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, så Kommissionen kan tage hensyn til dem i sine opfølgningsrapporter.

B. 5. Betalingsformer

I flere finansretlige instrumenter sondres der ikke mellem begreberne forskud og acontobeløb. Begreberne må præciseres, for sondringen er vigtig, både med hensyn til regnskabet (forbliver det udbetalte beløb et tilgodehavende for Fællesskaberne-) og med hensyn til renteafkastet (renterne af de beløb, som stadig er Fællesskabernes ejendom, opføres på budgettet).

Det foreslås derfor, at man går væk fra den usikre terminologi med forskud og acontobeløb og sondrer mellem fire former for betalinger:

-betaling af hele det skyldige beløb

-forfinansiering

-mellemliggende betaling til godtgørelse af berettigede udgifter

-betaling af det beløb, der mangler for at indfri budgetforpligtelsen, støttet af bilag.

Der skal i regnskabet sondres mellem disse forskellige betalingsformer, og udbetalingen af forfinansieringer, hvor der ikke sker nogen overførsel af ejendomsretten til modtageren, vil blive opført på aktivsiden i balancen.

Uudnyttede beløb giver renter, som opføres på budgettet, så længe de ikke er udbetalt til de endelige modtagere, undtagen når betalingerne forvaltes af medlemsstaternes myndigheder.

Kommissionen vil i løbet af lovgivningsproceduren sikre, at denne opdeling i betalingsformer samt definitionen af begrebet bilag godkendes af Revisionsretten.

B. 6. Betalingsfrister

I forslaget indsættes der en bestemmelse, der var omtalt i meddelelsen om betalingsfrister, og som går ud på, at betalingstransaktionerne skal være gennemført inden for en bestemt frist, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne. Ved fristens udløb skal institutionen betale morarenter.

B. 7. Indtægtsordrer og afkald på fordringer

I forslaget bibeholdes muligheden for, at den anvisningsberettigede kan afstå fra at inkassere en fastlagt fordring, hvis kriterierne for forsvarlig økonomisk forvaltning overholdes. I gennemførelsesbestemmelserne præciseres det, i hvilke tilfælde der kan gives afkald på fordringer (hvis der fremkommer nye oplysninger, hvis udgifterne til inddrivelse overstiger fordringen, eller hvis debitor er insolvent), og det understreges, at det kun er en ved delegation bemyndiget anvisningsberettiget (der i Kommissionen som hovedregel er en generaldirektør), der kan give afkald på en fordring; han kan i tvivlstilfælde forelægge sagen for sine overordnede.

C. Aftaler og tilskud (del I, afsnit IV og V i forslaget)

C. 1. Offentlige aftaler

a) Problemstillingen

Forslaget begrænser sig bevidst til de vigtigste principper for disse aftaler, som på nuværende tidspunkt er omfattet af bestemmelser, der er spredt i forskellige afsnit i finansforordningen, og som i visse tilfælde er ufuldstændige.

b) Opbygningen af afsnittet om aftaler

I afsnittet om aftaler defineres anvendelsesområdet og de generelle principper og procedurer, der finder anvendelse på alle offentlige aftaler (kapitel I).

I kapitel II findes de særlige bestemmelser vedrørende aftaler indgået af institutionerne for egen regning.

Undtagelsesbestemmelserne om aftaler om bistand til tredjelande, der udgør et særligt tilfælde, findes stadig i afsnittet om foranstaltninger over for tredjelande.

c) Indholdet af afsnittet om aftaler

Kommissionen har også på dette område valgt at nøjes med at medtage de "væsentlige principper, som alle institutionerne skal overholde" og fastsætte detaljerne i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen.

I øvrigt minder Kommissionen om, at Fællesskabets direktiver skal gælde for offentlige aftaler, som institutionerne selv indgår, og at de principper, der ligger til grund for direktiverne, også gælder for aftaler, som Kommissionen indgår som repræsentant for eksterne modtagere af fællesskabsmidler.

Fællesskabsdirektiverne om offentlige indkøb kan på grund af deres juridiske egenart ikke anvendes direkte, men skal gennemføres i national ret. Denne gennemførelse i national ret, som desuden gør det muligt at forenkle og samle principperne fra flere forskellige tekster, skal ske gennem to juridiske instrumenter, nemlig selve finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne, som vil blive vedtaget hurtigst muligt. Den helhed, som finansforordningen og gennemførelses bestemmelserne hertil danner, vil dermed repræsentere den fuldstændige gennemførelse af direktiverne, som således klart finder anvendelse i både fællesskabsinstitutionerne og i medlemsstaterne.

Derfor bestræber man sig i nærværende dokument på at medtage principperne fra fællesskabsdirektiverne om bygge- og anlægsarbejder [8] [9], indkøb [10] og tjeneste ydelser [11], som institutionerne skal følge. I kapitel I opstilles de regler, der følger af nævnte direktiver, og som finder anvendelse på alle aftaler, der helt eller delvis finansieres over fællesskabsbudgettet. Alt efter de enkelte fællesskabsinstitutioners særlige karakteristika og behov kan disse regler gå videre end det, der er fastsat i direktiverne.

[8] Rådets direktiv (EØF) nr. 93/37 af 14.6.1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.

[9] Disse tre direktiver er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/52/EF af 13.10.1997 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af henholdsvis offentlige tjenesteydelsesaftaler, aftaler om offentlige indkøb og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

[10] Rådets direktiv nr. 93/36/EØF af 14.6.1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb.

[11] Rådets direktiv nr. 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.

Det er blevet kritiseret, at der mangler definitioner, og at betydningen af visse udtryk er uklar. For at imødegå denne kritik er der indført en række definitioner, bl.a. af begrebet aftaler (artikel 1 i det nye afsnit) og af de forskellige procedurer for indgåelse af sådanne aftaler. Der vil blive givet yderligere definitioner i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen.

Som led i ansvarliggørelsen af de anvisningsberettigede og afskaffelsen af ordningen med forudgående godkendelse af deres handlinger vedrørende budgetgennemførelsen foreslår Kommissionen ligeledes, at man afskaffer Det Rådgivende Udvalg for Indkøb og Aftaler (CCAM). Det vil være ønskeligt, at institutionerne inden for deres tjenester opretter en informationsfacilitet, hvor de anvisningsberettigede kan få teknisk støtte til indgåelse af aftaler.

Endelig kræver en stram og forsvarlig økonomisk forvaltning en øget indsats mod de former for praksis, der sigter mod eller medfører misbrug af fællesskabsmidler. Som led i forebyggelsen af uregelmæssigheder og bekæmpelsen af svig og korruption åbnes der i finansforordningen mulighed for at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der har gjort sig skyldige i svig eller korruption, fra at få tildelt kontrakter. Denne form for bestemmelser findes allerede som deontologiske bestemmelser i procedurehåndbogen vedrørende "Forenkling af forvaltningen af aftaler, der indgås som led i programmerne for samarbejde med tredjelande".

En tilsvarende bestemmelse gælder i forbindelse med interessekonflikter.

C. 2. Tilskud

a) Problemstillingen

Tilskud er efterhånden blevet et vigtigt interventionsinstrument for Fællesskaberne, både inden for og uden for EU's område. Den nuværende finansforordning indeholder ingen specifikke bestemmelser om tildeling af tilskud. Tilskuddene har således udviklet sig, uden at der foreligger præcise regler.

Allerede i 1998 udarbejdede Kommissionen, som var opmærksom på denne mangel, en vejledning [12] til brug for tjenestegrenene. Det var blevet absolut nødvendigt at indføre en generel ramme i finansforordningen for tildeling af og kontrol med tilskud. Omarbejdningen giver mulighed for at rette op på disse svagheder ved, at der indføres et særligt afsnit om tilskud.

[12] Vejledning i forvaltning af tilskud af 14. juli 1998.

b) Indholdet af afsnittet om tilskud

1. Dette afsnit sigter først og fremmest mod at indføre en klar sondring mellem aftaler og tilskud og dernæst at indføre klare rammebestemmelser for tildeling, udbetaling og anvendelse af tilskud.

Afsnittet er for at imødekomme de nævnte krav struktureret omkring følgende emner:

-begrebet tilskud defineres som et direkte bidrag fra Fællesskaberne til aktioner eller organer, der sigter mod at fremme en af EU's politikker eller et mål af generel europæisk interesse, herunder internationale organisationer. Denne definition omfatter finansielle bidrag, men udelukker fællesskabs institutionernes personaleudgifter, lån og kapitalandele samt aftaler

-principperne om klarhed og åbenhed og ligebehandling bekræftes via programmeringen og offentliggørelsen af de udbetalte tilskud samt af, at beslutningerne om tildeling af tilskud træffes kollektivt og skal begrundes

-principperne om, at der kun kan ydes ét tilskud til hver aktion, om at tilskud ikke kan ydes med tilbagevirkende kraft, og om samfinansiering bekræftes

-kriterierne for udelukkelse er de samme som for aftaler, dvs. især tilfælde af svig eller interessekonflikter

-endelig indføres der ud over Revisionsrettens kontrol med modtagerne af tilskud en evaluering af programmerne, som foretages af hver enkelt institution.

De detaljerede bestemmelser om, hvordan disse principper og regler anvendes, fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne.

Det bestemmes i øvrigt, at procedurerne vedrørende årlig programmering og forslagsindkaldelse undtagelsesvis kan fraviges, når uopsættelighed, aktionens art eller karakteristika ved modtageren ikke gør det muligt at overholde dem. Dette gælder især for sektoren humanitær bistand.

D. Opstilling og aflæggelse af regnskaber (del I, afsnit VI i forslaget)

Kommissionen ønsker i anledning af omarbejdningen af finansforordningen at forbedre regnskabsreglerne for Fællesskabernes almindelige budget.

I den forbindelse ønsker Kommissionen at øge klarheden i de økonomiske og finansielle oplysninger, som Fællesskaberne fremlægger, og som både er beregnet for kontrolinstanserne og for den brede offentlighed, således at alle de oplysninger om anvendelsen af de offentlige midler og institutionernes formueforhold, der fremlægges, er klare og forståelige.

For at man kan nå dette mål, er det nødvendigt, at de regnskabsoplysninger, der ligger til grund for de finansielle oversigter, udarbejdes under anvendelse af internationalt anerkendte regnskabsmetoder, at alle de instanser, der har ansvaret for forvaltningen af regnskaberne, anvender de samme metoder, og at de finansielle oversigters sammensætning og struktur er relevant for målgruppen.

Kravet om harmonisering opfyldes ved, at Kommissionens regnskabsfører får til opgave at fastsætte de regnskabsstandarder (regnskabs- og konsolideringsmetoder), der skal anvendes på regnskabet for alle institutionerne.

Desuden skal alle de regnskabsstandarder, som Fællesskaberne skal anvende, være baseret på de internationalt anerkendte regnskabsprincipper for den offentlige sektor, der nu formelt er medtaget i forslaget, nemlig:

-princippet om going concern, hvilket kræver, at regnskaberne opstilles på samme måde hver gang, og at balancen indeholder oplysninger om aktiviteterne de foregående regnskabsår og oplysninger, der muliggør en sammenligning med det foregående regnskabsår

-forsigtighedsprincippet, som indebærer, at man ikke overvurderer aktivsiden og undervurderer passivsiden

-princippet om vedvarende regnskabsmetoder, som betyder, at man anvender de samme regler, uanset hvilket område der er tale om, og at man ikke ændrer dem fra det ene regnskabsår til det andet, idet læserne af de finansielle oversigter skal gøres opmærksom på alle ændringer af reglerne, så de kan finde frem til og forstå ændringerne

-endelig princippet om, at de fremlagte oplysninger skal være sandfærdige, udtømmende, relevante og forståelige, så læserne får et nøjagtigt billede af formuestillingen, den økonomiske situation og regnskabsårets resultat.

Principperne om ikke-modregning, regnskabsårs indbyrdes uafhængighed og indhold fremfor formalia er også medtaget.

Med hensyn til regnskabsmetoderne fastsættes det klart i forslaget, at teknikkerne vil være forskellige, alt efter hvilke oplysninger der skal fremlægges.

Til gengæld er det almindelige regnskab, som registrerer transaktionerne med henblik på opstillingen af Fællesskabernes balance, et regnskab opstillet efter periodiceringsprincippet ("accrual accounting").

Hvad angår de fremlagte oplysninger og målgruppen herfor, fastlægges det i forslaget klart, hvad de finansielle oversigter består af, og hvordan regnskabsaflæggelsen foregår.

De finansielle oversigter består således af forvaltningsregnskabet, balancen og en række bilag, og hver af disse har klart definerede formål: Forvaltningsregnskabet sammenfatter gennemførelsen af budgettet, balancen viser Fællesskaberne formuestilling (og opstilles så vidt muligt efter det skema, der er fastsat i Rådets 4. direktiv), og bilagene indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at gøre oplysningerne i balancen forståelige.

Med hensyn til regnskabsaflæggelsen bekræftes det i forslaget, at regnskabsføreren for hver institution udarbejder sine egne finansielle oversigter og sender dem til Kommissionens regnskabsfører, som derefter konsoliderer dem. Det er de konsoliderede oversigter, som gennemgås af Revisionsretten og decharge myndigheden, og som, efter om nødvendigt at være blevet korrigeret i lyset af Revisionsrettens bemærkninger, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende efter den 30. november samtidig med revisionserklæringen og Revisionsrettens beretning.

E. Foranstaltninger udadtil (del II, afsnit IV i forslaget)

Forslaget forenkler afsnittet om foranstaltninger udadtil ved at begrænse det til de principper, der afviger fra de almindelige regler for fællesskabsforvaltningen. Det ajourfører afsnittet på grundlag af de nye rådsforordninger, der sigter mod at decentralisere forvaltningen af bistanden, især for i højere grad at forberede og ansvarliggøre ansøgerlandene.

Teksten præciserer således de forskellige forvaltningsmetoder for foranstaltningerne udadtil, mens den nuværende finansforordning kun behandler den forvaltning, som Kommissionen gennemfører fra centralt hold, suppleret af en ordning for uddelegering til modtagerstaterne med forudgående godkendelse af aktionerne. I forslaget specificeres de forskellige former for forudgående og efterfølgende kontrol, der finder anvendelse på aktioner, der uddelegeres til modtagerstaterne eller til internationale organisationer.

I alle tilfælde af uddelegering (jf. artikel 53 i forslaget) kan Kommissionen i de indgåede aftaler anerkende de medundertegnende organers procedurer for indgåelse af aftaler og metoder for intern kontrol og revision og acceptere, at disse gælder i forbindelse med anvendelsen af fællesskabsmidlerne, på betingelse af, at de med Kommissionen aftalte minimumsstandarder overholdes.

Forslaget tillader en fuldstændig eller delvis decentralisering af forvaltningen af bistanden til eksterne modtagerlande på betingelse af, at de over for Kommissionen beviser, at de opfylder en række minimumskrav til forsvarlig forvaltning (bl.a. at der findes klare procedurer for indgåelse af aftaler, et effektivt system for intern kontrol og et særskilt system for regnskabsaflæggelse samt et system for ekstern kontrol, altsammen under modtagerlandets ansvar).

Aftaler, der enten indgås direkte af modtagerlandene eller af organer, de har bemyndiget til det, eller som indgås af Kommissionen i deres navn og for deres regning, skal være i overensstemmelse med de generelle principper og procedurer, der gælder for fællesskabsaftaler, med forbehold af særlige regler, bl.a. om hvem der kan deltage i udbuddet, og af de tærskler, der er omhandlet i gennemførelses bestemmelserne til finansforordningen. Da der forud for finansieringsaftalerne skal være indgået en samlet budgetforpligtelse, som medfører, at bevillingerne reserveres, er det ikke nogen ulempe, at udbuddene omfatter en suspensionsbestemmelse, der træder i kraft, hvis bevillingerne ikke er til stede.

F. Andre spørgsmål

F. 1. Decharge (Del I, afsnit VII, kapitel 2)

Forslaget tager højde for rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.

F. 2. EUGFL, Garantisektionen (Del II, afsnit I)

Afsnit I i del II sammenfatter de særlige bestemmelser, der finder anvendelse på de opdelte bevillinger til Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (afsnit VIII i den nuværende finansforordning). Denne særordning består i følgende:

-forpligtelsesbevillingerne svarer til betalingsbevillingerne, og de betalings bevillinger, der ikke er anvendt, fremføres automatisk til det følgende regnskabsår til dækning af tidligere forpligtelser

-udgifterne forfinansieres af medlemsstaterne og godtgøres af Kommissionen

-i forvaltningstidsplanen er der afsat en yderligere periode, og der gives mulighed for bevillingsoverførsler indtil den 31. januar i det følgende regnskabsår.

Forvaltningen af bevillingerne til udvikling af landdistrikterne underlægges dog de almindelige forvaltningsregler fra udløbet af de nuværende finansielle overslag, dvs. pr. 1. januar 2007.

Desuden tilpasses henvisningerne til sektorbestemmelserne.

F. 3. Strukturfondene (Del II, afsnit II)

Sektorbestemmelserne vedrørende struktur- og samhørighedsforanstaltninger indeholder en række finansielle bestemmelser, som indfører specifikke regler i forhold til den almindelige ordning, der er fastlagt i finansforordningen. Det gælder både indgåelse af forpligtelser (i årlige trancher), betalingsordning, tilbagebetalte acontobeløb, frigørelser og genopførelser af bevillinger samt overførselssystemer.

Finansforordningen skal tage hensyn til disse særlige forhold. Med forslaget indsættes der derfor et nyt afsnit om strukturfondene i del II for at skabe bedre sammenhæng mellem sektorbestemmelserne og finansforordningen.

Sektorbestemmelserne skal stemme overens med finansforordningen. Kommissionen vil sørge for, at der bliver en sådan overensstemmelse, når der fremsættes forslag til sektorbestemmelser.

F. 4. Forskning (Del II, afsnit III)

Afsnit III i del II, som omhandler de særlige bestemmelser vedrørende "forskning og teknologisk udvikling" (afsnit VII i den nuværende finansforordning), er blevet betydeligt forenklet som følge af den generelle udbredelse af aktivitetsbaseret budgetlægning. Imidlertid fastholdes den fleksibilitet på 15%, som indrømmes i den nuværende finansforordning for overførsel af FFC's aktionsbevillinger (artikel 95 i finansforordningen).

De regler for indgåelse af aftaler, der er fastsat i afsnit IV i del I, finder ikke anvendelse på FFC, når det gælder dets aktiviteter for tredjemands regning. Rådets afgørelse om vedtagelse af rammeprogrammet fastsætter i øvrigt reglerne for ansættelse af eksperter, der aflønnes over forskningsbevillingerne.

Bestemmelserne i den nuværende artikel 92, stk. 4, som sidestiller visse af FFC's bevillinger med indtægter stammende fra ydelser for tredjemands regning - dvs. med øremærkede indtægter - bibeholdes ikke i forslaget. Dette vil dog ikke træde i kraft inden udløbet af det 5. rammeprogram, som derfor vil kunne gennemføres på grundlag af den nuværende finansforordning, herunder ovennævnte artikel 92.

F. 5. OLAF

Med oprettelsen af Kontoret for Bekæmpelse af Svig (OLAF) ved Kommissionens afgørelse [13] af 28. april 1999, Rådets forordning [14] af 25. maj 1999, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/99 [15] og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/99 [16] indføres der en række særlige regler for udarbejdelsen af budgettet (bevillingerne til OLAF opføres i et bilag til budgetsektionen vedrørende Kommissionen) og for udnyttelsen af de bevillinger, der stilles til rådighed for Kontoret for at sikre dets uafhængighed. Disse særlige regler skal afspejles i finansforordningen.

[13] Kommissionens afgørelse 352/1999 af 28.4.1999 (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 20).

[14] Rådets forordning (EF) nr. 1074/1999 af 25.5.1999 (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 8).

[15] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[16] EFT L 36 af 31.5.1999, s. 8.

Der foreslås derfor indsat et nyt afsnit, der skal indeholde budgetstrukturen for bevillingerne til OLAF (en budgetpost, som udspecificeres i et bilag, stillingsfortegnelse), de særlige regler vedrørende gennemførelsen af budgettet (uddelegering af gennemførelsesbeføjelserne til kontorets direktør, overførsels ordning) og OLAF's regnskabsaflæggelse.

F. 6. Driftsbevillinger (Del II, afsnit VII)

Forslaget indeholder et nyt afsnit med de specifikke bestemmelser, der gælder for driftsbevillinger: de drejer sig om forpligtelserne vedrørende løbende forvaltningsudgifter (den nuværende artikel 8, stk. 2) og udgifter, der skal betales forud, bl.a. lejeudgifter (den nuværende artikel 8, stk. 3), sidestillelsen af forpligtelses- og betalingsbevillinger og den regel, at driftsudgifter vedrørende perioder på mere end et regnskabsår opføres på budgettet for det løbende regnskabsår (den nuværende artikel 1, stk. 3).

F. 7. Afsnit, der bortfalder

Afsnit IXa i den nuværende finansforordning, som indeholder bestemmelser om de sanktioner, som pålægges medlemsstater med uforholdsmæssigt stort underskud, bortfalder, da disse sanktioner allerede er omhandlet i finansforordningens artikel 17 under øremærkede indtægter.

Finansforordningens nuværende afsnit X, Særlige bestemmelser om forvaltning af bevillingerne til personalet ved Fællesskabets kontorer og underafdelinger i Fællesskaberne samt ved delegationerne uden for Fællesskabet, indeholder blot en henvisning til gennemførelsesbestemmelserne vedrørende indgåelse af aftaler, udarbejdelse af fortegnelser, bogføring og forskudsforvaltningerne. Denne henvisning er overflødig, da der i finansforordningens bestemmelser om disse emner allerede henvises til gennemførelsesbestemmelserne. Dette afsnit bortfalder derfor.

Finansforordningens nuværende del II, Bestemmelser for De Europæiske Fællesskabers lånoptagelse og långivning, bortfalder også. Artikel 134 og 135 integreres i afsnit V (opstilling af regnskaber) i del I, og artikel 137 føjes til bestemmelserne om Revisionsrettens beføjelser i afsnit VIII (Ekstern kontrol og decharge) i samme del. Artikel 136 om finansinspektørens interne kontrol med disse transaktioner ophæves, da der er indført nye bestemmelser om intern kontrol.

F. 8. Del III

Del III (Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser) indeholder først to overgangsbestemmelser. Den første vedrører den monetære reserve, hvis ophævelse bebudes i det forslag til forordning om budgetdisciplin, som er under vedtagelse. Den anden overgangsbestemmelse drejer sig om, at bevillingerne til udvikling af landdistrikterne er underkastet bestemmelserne i det særlige afsnit om EUGFL, Garantisektionen, ligesom tilfældet er i de nuværende finansielle overslag (2000-2006), uden at dette foregriber den ordning, der vil være gældende for dem efter 31. december 2006.

De afsluttende bestemmelser viderefører artikel 138-143 i den nuværende finansforordning med to tilpasninger. Den første tilpasning begrundes med, at omarbejdningen har karakter af en konsolidering, hvilket medfører, at finans forordningen af 21. december 1977 ophæves. Den anden tilpasning udbygger den henvisning til samrådsproceduren, der findes i den nuværende artikel 140. Bestemmelserne i fælleserklæringen fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om indførelse af en samrådsprocedure, af 4. marts 1975, medtages således i artikel 174. Kommissionen skal i denne forbindelse minde om, at den i sin udtalelse til regeringskonferencen foreslog, at finansforordningen fremover blev vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure.

Forslag til

RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, Euratom)

om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 279,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 78 h,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 183,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [17],

[17] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [18],

[18] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten [19], og

[19] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) De forhold, der lå til grund for vedtagelsen af finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [20], har ændret sig meget som følge af de forskellige udvidelser, indførelsen af de finansielle overslag som ramme om budgettet og de institutionelle ændringer, og finansfor ordningen har derfor flere gange været genstand for væsentlige ændringer. I anledning af de nye ændringer, der er nødvendige især for at tage hensyn til behovet for en forenkling i lovgivningsmæssig og administrativ henseende og for en endnu strammere forvaltning af Fællesskabernes finanser, bør der af klarhedshensyn ske en omarbejdning af finansforordningen af 21. december 1977.

[20] EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. Forordning sidst ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom). nr. 2673/1999 (EFT L 326 af 18.12.1999, s. 1).

(2) Denne forordning bør begrænse sig til at fastlægge hovedprincipperne og grundreglerne for alle de budgetspørgsmål, der er omhandlet i traktaten, mens de detaljerede bestemmelser bør henvises til en forordning om gennemførelses bestemmelser hertil (i det følgende benævnt: "gennemførelses bestemmelserne") for at sikre et bedre regelhierarki og gøre finansforordningen lettere at læse.

(3) Med hensyn til budgetprincipper bør de fire grundlæggende budgetretlige principper (enhedsprincippet, bruttoprincippet, specificeringsprincippet og princippet om etårighed) og principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, ligevægt, regningsenhed og klarhed og åbenhed overholdes ved opstillingen og gennem førelsen af budgettet.

(4) Denne forordning bør bekræfte disse principper, begrænse undtagelserne til det strengt nødvendige og fastsætte klare rammer for undtagelserne.

(5) Med hensyn til enhedsprincippet bør det i denne forordning nævnes, at den også finder anvendelse på udgifterne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og samarbejdet om retlige og indre anliggender, når de afholdes over budgettet. Stillingsfortegnelsen for fællesskabsorganerne bør fastlægges af budgetmyndigheden som led i budgetproceduren under hensyn til dens faktiske eller potentielle indvirkning på antallet af EU-ansatte og på det almindelige budget via det tilskud, der udbetales eller er afsat til disse organer, og på de pensioner, der vil blive udbetalt til deres personale.

(6) Med hensyn til bruttoprincippet bør mulighederne for tilbagebetaling af acontobeløb og for genanvendelse afskaffes, idet de delvis bør erstattes af øremærkede indtægter. De særlige regler, der finder anvendelse på strukturfondene, må ikke berøres af disse ændringer.

(7) Med hensyn til specificeringsprincippet har Kommissionen brug for en vis fleksibilitet i forvaltningen, så den kan foretage overførsler af personale- og driftsbevillinger mellem afsnit, der vedrører forskellige politikområder, og mellem forskellige kapitler for aktionsudgifter. Denne forordning bør således tillade en integreret opstilling af tildelingen af finansielle og administrative ressourcer efter formål. Desuden bør procedurerne for overførsel af driftsbevillinger harmoniseres for alle de øvrige institutioner, således at overførsler mellem forskellige afsnit henhører under budgetmyndighedens kompetence, mens overførsler inden for et afsnit henhører under hver enkelt institutions kompetence. Budgetmyndigheden bør kun kunne oprette reserver i to tilfælde, nemlig når der ikke findes et retsgrundlag, og når det er usikkert, om bevillingerne er tilstrækkelige eller nødvendige.

(8) Med hensyn til princippet om etårighed bør opdelte bevillinger anvendes på alle områder, idet den tekniske ordning, der for øjeblikket gælder for bevillingerne til Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), dog bør bibeholdes. Beslutningerne om fremførsler af forpligtelses- og betalingsbevillinger bør træffes af den pågældende institution på grund af den forenkling, der følger af afskaffelsen af de ikke-opdelte bevillinger. Tillægsperioderne bør kun benyttes i de tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt, nemlig i forbindelse med betalinger under EUGFL.

(9) Med hensyn til princippet om klarhed og åbenhed bør informationen om gennemførelsen af budgettet og regnskabsføringen forbedres. Der bør også fastsættes en ufravigelig tidsfrist for offentliggørelsen af budgettet. Desuden bør de negative udgifter og indtægter afskaffes, idet de negative udgifter herefter behandles herefter som øremærkede indtægter.

(10) Med hensyn til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør dette princip defineres ved henvisning til principperne om sparsommelighed, effektivitet og optimal udnyttelse af ressourcerne, og overholdelsen af princippet bør sikres ved hjælp af målelige indikatorer, som gør det muligt at vurdere de opnåede resultater. Evalueringen bør foregå under hele et programs cyklus.

(11) I forbindelse med opstillingen og udformningen af budgettet bør budgetprocedurerne harmoniseres og forenkles ved at afskaffe sondringen mellem tillægsbudgetter og ændringsbudgetter, som ikke har nogen praktisk betydning.

(12) Budgetsektionen vedrørende Kommissionen bør tillade en opstilling af bevillingerne og indtægterne efter formål, dvs. en aktivitetsbaseret budgetlægning ("Activity Based Budgeting"), med henblik på at gøre forvaltningen af budgettet klarere i overensstemmelse med målene om sund finansiel forvaltning, effektivitet og optimal udnyttelse af ressourcerne.

(13) Kommissionen bør råde over en vis fleksibilitet med hensyn til personale forvaltningen i forhold til budgetgodkendelserne, især inden for rammerne af de nye retningslinjer for en resultatorienteret forvaltning i stedet for en forvaltning, der er baseret på midlerne. Denne frihed bør dog være underlagt den dobbelte begrænsning, som ligger i budgetbevillingerne og det samlede antal tildelte stillinger. Lønklasse A1 og A2 udelukkes desuden herfra.

(14) Med hensyn til gennemførelsen af budgettet bør det præciseres, på hvilke måder budgettet kan gennemføres, idet det enten kan gennemføres fra centralt hold af Kommissionen eller ved delt forvaltning sammen med medlemsstaterne eller decentraliseret forvaltning sammen med tredjelande, der modtager bistand. Forvaltningen fra centralt hold bør enten kunne varetages direkte af Kommissionens tjenestegrene eller uddelegeres til offentligretlige organer på nationalt eller internationalt plan eller på fællesskabsplan, herunder særlig de gennemførelses organer, der er oprettet af Fællesskaberne. Disse organer bør kunne gennemføre et helt eller en del af et program under Kommissionens garanti og kontrol.

(15) Da det er Kommissionen, der har ansvaret for gennemførelsen af budgettet, bør den ikke kunne uddelegere opgaver, der indebærer udøvelse af offentlig myndighed og skønsbeføjelser i forbindelse med vurdering. Denne forordning bør fastslå dette princip og præcisere omfanget af de opgaver, der kan uddelegeres. Det bør desuden præciseres, at privatretlige organer, med undtagelse af organer, der er tildelt en offentlig opgave under medlemsstaternes garanti, ikke kan udføre handlinger vedrørende budgetgennemførelsen, men kun opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art.

(16) Overholdelsen af principperne om klarhed og åbenhed og forsvarlig økonomisk forvaltning indebærer, at de offentligretlige organer eller organer, der er tildelt en offentlig forvaltningsopgave under statens garanti, og som gennemførelsesopgaverne uddelegeres til for Kommissionens regning, bør råde over klare procedurer for indgåelse af aftaler, for effektiv intern kontrol og over et regnskabsaflæggelsessystem, som er adskilt fra resten af deres aktiviteter, samt over en ekstern revision.

(17) Hvad angår de forskellige aktørers rolle, bør de anvisningsberettigedes ansvar øges ved, at den centraliserede forudgående kontrol og særlig finansinspektørens forhåndspåtegning af indtægts- og udgiftstransaktioner og regnskabsførerens kontrol med den frigørende påtegning afskaffes. Til gengæld bør den interne revision af de systemer for forvaltning og intern kontrol, som de anvisningsberettigede har indført, styrkes. Den interne revisor bør være finansinspektøren som omhandlet i traktaterne.

(18) De anvisningsberettigedes, regnskabsførernes og forskudsbestyrernes ansvar adskiller sig ikke fra det ansvar, der påhviler de andre tjenestemænd og øvrige ansatte, og bør inden for rammerne af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber i det følgende: ("vedtægten") være omfattet af anvendelsen af de eksisterende disciplinære foranstaltninger og erstatningskrav. Til gengæld bør man bibeholde visse specifikke bestemmelser, hvori opregnes særlige typer af ansvarspådragende handlinger fra regnskabsførernes og forskudsbestyrernes side på grund af arten af deres opgaver; de bør ikke længere have adgang til nogen særlig godtgørelse eller forsikring. Der bør desuden i denne forordning henvises til de gældende bestemmelser om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og om bekæmpelse af korruption, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i EU's medlemsstater.

(19) Begreberne budgetmæssig og retlig udgifts forpligtelse og betingelserne for anvend elsen heraf bør defineres. For tidsmæssigt at begrænse den mulige budgetmæssige virkning af Kommissionens beslutninger og begrænse omfanget af sovende forpligtelser bør det tidsrum, hvori der kan indgås retlige enkeltforpligtelser på grundlag af samlede budgetmæssige forpligtelser, begrænses.

(20) Denne forordning bør definere de typer af betalinger, som de anvisnings berettigede kan foretage.

(21) Denne forordning bør præcisere, at udgifter fastsættes, anvises til betaling og betales inden for en tidsfrist, der vil blive fastsat i gennemførelsesbestemmelserne, idet en overskridelse af denne frist giver kreditorerne ret til morarenter, der afholdes over budgettet.

(22) Med hensyn til aftaler bør Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af aftaler om offentlige indkøb, (tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder) anvendes på offentlige aftaler, som institutionerne indgår for egen regning; principperne i dem bør også tjene som grundlag for de regler, der finder anvendelse på alle aftaler, der indgås for tredjemands regning.

(23) For at forebygge uregelmæssigheder og bekæmpe svig og bestikkelse og fremme en sund og effektiv forvaltning bør ansøgere eller bydende, der har gjort sig skyldige i sådanne handlinger eller befinder sig i en interessekonflikt, udelukkes fra tildelingen af kontrakter.

(24) For at sikre den nødvendige klarhed bør ansøgere og tilbudsgivere på behørig måde informeres om tildelingen af kontrakter.

(25) Endelig bør det nuværende Rådgivende Udvalg for Indkøb og Aftaler nedlægges som led i ansvarliggørelsen af de anvisningsberettigede.

(26) Med hensyn til tilskud bør tildeling af og kontrol med fællesskabstilskud reguleres ved specifikke bestemmelser baseret på principperne om retsgrundlag, åbenhed, samfinansiering, kollektiv vurdering og kontrol.

(27) For at undgå kumulering af tilskud bør der ikke kunne ydes tilskud til samme aktion to gange, og der bør ikke kunne ydes tilskud til aktioner, der allerede helt eller delvis er gennemført, inden anmodningen om tilskud fremsættes.

(28) For at sikre de nødvendige redskaber til bekæmpelse af svig og bestikkelse bør der fastlægges en række grunde, der medfører udelukkelse fra tildelingen af tilskud, svarende til reglerne i forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter.

(29) For at præcisere institutionens og modtagerens rettigheder og pligter bør tildelingen af tilskud baseres på en skriftlig aftale.

(30) Når der ydes et tilskud, bør den anvisningsberettigede være forpligtet til at kontrollere anvendelsen af tilskuddet og for hvert program foretage en samlet vurdering af de opnåede resultater.

(31) Med hensyn til opstilling og aflæggelse af regnskaber bør det præciseres, at regnskabet består af et almindeligt regnskab og et budgetregnskab, og at det almindelige regnskab opstilles med henblik på opgørelse af formuestillingen, mens budgetregnskabet bruges ved udarbejdelsen af forvaltningsregnskabet og rapporterne om gennemførelsen af budgettet.

(32) De principper, der ligger til grund for det almindelige regnskab og de finansielle oversigter, bør defineres med henvisning til de internationalt anerkendte regnskabsprincipper og til Rådets direktiver om årsregnskaberne for visse selskabs former i det omfang, de er relevante for det offentlige.

(33) Bestemmelserne om fremlæggelse af oplysninger om gennemførelsen af budgettet bør ændres, så disse oplysninger udvides til også at omfatte anvendelsen af fremførte, genopførte og genanvendte bevillinger, og så fremlæggelsen af de månedlige oplysninger og beretningen om gennemførelsen, der skal udarbejdes tre gange om året til budgetmyndigheden, organiseres bedre.

(34) De regnskabsmetoder, som institutionerne anvender, bør harmoniseres, og Kommissionens regnskabsfører bør have initiativret på dette område.

(35) Det bør præciseres, at anvendelsen af edb-systemer for økonomisk forvaltning ikke må begrænse Revisionsrettens adgang til bilag.

(36) De upræcise begreber forskud og acontobeløb bør afskaffes. Udbetalingerne bør foretages i form af forfinansiering, mellemliggende betaling og betaling af saldo, når hele beløbet ikke udbetales på én gang, og det bør fastsættes, at renterne af forfinansieringer udgør budgetindtægter.

(37) Med hensyn til ekstern kontrol og decharge har Kommissionen ganske vist det fulde ansvar for gennemførelsen af budgettet, men omfanget af den delte forvaltning, der udføres sammen med medlemsstaterne, og den decentraliserede forvaltning sammen med tredjelande, gør det nødvendigt at bestemme, at disse fuldt ud bør samarbejde med Kommissionen under hele Revisionsrettens kontrolprocedure og under budget myndighedens dechargeprocedure.

(38) For at forbedre den interinstitutionelle procedure bør Kommissionen efter anmodning forelægge Europa-Parlamentet alle de oplysninger vedrørende det pågældende regnskabsår, der er nødvendige for, at dechargeproceduren kan forløbe godt, under skyldig hensyntagen til individets grundlæggende rettigheder, beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger, bestemmelsene om retlige og disciplinære procedurer og Unionens interesser.

(39) Der bør indføres specifikke bestemmelser om visse fællesskabspolitikker for at sikre overensstemmelse mellem denne forordning og sektorbestemmelserne.

(40) Med hensyn til EUGFL bør den forvaltningsmæssige særordning for EUGFL, herunder specielt det forhold, at forpligtelsesbevillingerne svarer til betalings bevillingerne, og ordningen med bevillingsfremførsler bibeholdes, idet den dog fra og med den 1. januar 2007 ikke længere bør gælde for bevillingerne til udvikling af landdistrikterne.

(41) For at sikre, at de samlede disponible bevillinger fastholdes, bør alle de øremærkede indtægter fra EUGFL, Garantisektionen, afsættes samlet til denne sektion.

(42) Der bør gives mulighed for at indgå forudgående forpligtelser fra den 15. november i året før det pågældende regnskabsår.

(43) Med hensyn til strukturfondene bør mulighederne for tilbagebetaling af acontobeløb og genopførelse af bevillinger bibeholdes på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens erklæring, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene.

(44) Med hensyn til forskning bør budgettets udformning bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om aktivitetsbaseret budgetlægning.

(45) Med hensyn til foranstaltninger udadtil bør der åbnes mulighed for at decentralisere forvaltningen af bistanden til tredjelande på betingelse af, at Kommissionen opnår garantier for en forsvarlig økonomisk forvaltning, og at modtagerlandet over for Kommissionen har ansvaret for de udbetalte midler.

(46) Finansieringsaftaler eller kontrakter, der indgås med modtagerlandet eller et organ, der er undergivet offentlig national ret, fællesskabsret eller international ret, eller med privatretlige fysiske eller juridiske personer, bør overholde de almindelige principper for indgåelse af aftaler, der er fastsat i afsnit IV i del I og i afsnit IV i del II i denne forordning for så vidt angår foranstaltninger udadtil.

(47) Med hensyn til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig bør de specifikke forvaltningsbestemmelser for kontoret samles i et særligt afsnit, specielt hvad angår de oplysninger, der figurerer i bilaget til budgettet, og fastlæggelsen af de beføjelser, der uddelegeres til dets direktør.

(48) Med hensyn til driftsbevillinger bør de bestemmelser, der specielt gælder for disse, ligeledes samles i et særligt afsnit.

(49) Med hensyn til overgangsbestemmelser bør den særlige monetære reserve for EUGFL opretholdes, indtil forordningen om budgetdisciplin træder i kraft, og hvad angår programmerne for udvikling af landdistrikterne og ledsage foranstaltningerne, bør det fastsættes, at de særlige bestemmelser for EUGFL, Garantisektionen, vedrørende ordningen for bevillingerne kun finder anvendelse indtil udløbet af den igangværende programmeringsperiode -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

DEL I

FÆLLES BESTEMMELSER

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Denne forordning fastlægger regler for opstilling af De Europæiske Fællesskabers alminde lige budget, i det følgende benævnt "budgettet", og for dets gennemførelse både med hensyn til indtægter og udgifter. Den indeholder også regler om opstilling af regnskaber samt om Fællesskabernes indgåelse af aftaler og ydelse af tilskud. Den fastlægger det ansvar, der påhviler anvisningsberettigede, regnskabsførere og interne revisorer, og tilrettelæggelsen af kontrollen med, hvorledes de varetager dette ansvar. Den fastlægger regler for ekstern revision og for dechargeproceduren.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden sidestilles ved anvendelsen af denne forordning med Fællesskabets institutioner.

Artikel 2

Budgettet opstilles og gennemføres under overholdelse af principperne om enhed, etårighed, ligevægt, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning samt klarhed og åbenhed, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

Kapitel 1

Enhedsprincippet

Artikel 3

1. Budgettet er det dokument, der hvert år på forhånd angiver og godkender Fællesskabernes forventede indtægter og udgifter.

2. Fællesskabernes udgifter og indtægter omfatter:

a) Det Europæiske Fællesskabs udgifter og indtægter, herunder administrations udgifterne i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og samarbejdet om retlige og indre anliggender samt de dertil hørende aktionsudgifter, såfremt disse opføres på budgettet.

b) Det Europæiske Kul - og Stålfællesskabs administrationsudgifter og indtægter.

c) Det Europæiske Atomenergifællesskabs udgifter og indtægter.

3. På budgettet opføres sikkerhedsstillelsen for Fællesskabernes lånoptagelses- og långivningstransaktioner samt betalingerne til garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland, hvis transaktioner skal nævnes i Kommissionens forvaltningsregnskab og balance.

Artikel 4

1. Enhver indtægt og udgift skal konteres en budgetpost, jf. dog artikel 69.

2. Der kan ikke indgås forpligtelse eller udstedes betalingsanvisning for en udgift ud over de godkendte bevillinger.

Kapitel 2

Princippet om etårighed

Artikel 5

Bevillingerne på budgettet gælder for ét regnskabsår.

Artikel 6

1. Budgettet omfatter opdelte bevillinger, der består af forpligtelsesbevillinger og beta lingsbevillinger.

Forpligtelsesbevillingerne dækker de samlede omkostninger ved de retlige forplig telser, der indgås i det pågældende regnskabsår.

Betalingsbevillingerne dækker de betalinger, der er nødvendige til opfyldelse af retlige forpligtelser, der er indgået i det pågældende eller tidligere regnskabsår.

2. Stk. 1 berører ikke de særlige bestemmelser i afsnit I og VII i del II. Det er ikke til hinder for, at der kan indgås samlede forpligtelser eller budgetmæssige forpligtelser opdelt i årlige trancher.

3. Bevillinger opføres på budgettet på følgende måde:

a) de godkendte forpligtelsesbevillinger for det pågældende regnskabsår og beta lingsbevillingerne for samme regnskabsår opføres under den relevante budget post

b) de årlige betalingsbevillinger, der anslås at være nødvendige i de følgende regnskabsår, opføres sammen med de tilsvarende forpligtelsesbevillinger i en vejledende forfaldsplan i anmærkningerne til budgettet.

Artikel 7

1. Regnskabsåret begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

2. Indtægterne opføres på regnskabet for et regnskabsår på grundlag af de beløb, der er oppebåret i løbet af regnskabsåret. Egne indtægter for januar i det følgende regn skabsår kan dog indbetales før tiden i medfør af Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

3. Opførelsen af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften, den supplerende indtægt baseret på BNI og eventuelt de finansielle bidrag justeres i overensstemmelse med den forordning, der omhandles i stk. 2.

4. De afsatte bevillinger for et regnskabsår kan kun anvendes til dækning af udgifter, der er afholdt eller betalt i det pågældende regnskabsår, jf. dog undtagelserne i afsnit I i del II, samt til dækning af skyldige beløb som følge af forpligtelser fra tidligere regnskabsår.

5. Forpligtelserne opføres i regnskabet på grundlag af de retlige forpligtelser, der er indgået indtil den 31. december.

6. Betalingerne opføres på regnskabet for et regnskabsår på grundlag af de betalinger, som regnskabsføreren har foretaget indtil den 31. december i det pågældende regn skabsår.

7. Uanset stk. 5 og 6 opføres EUGFL, Garantisektionens udgifter på regnskabet for et regnskabsår efter reglerne i afsnit I i del II.

Artikel 8

1. Forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, som ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, bortfalder.

De kan imidlertid fremføres, men kun til det følgende regnskabsår, hvis institutionen træffer beslutning herom senest den 15. februar i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2. For så vidt angår forpligtelsesbevillinger kan fremførslen vedrøre:

a) enten beløb svarende til forpligtelser, der praktisk taget er indgået pr. 31. december

b) eller beløb, der er nødvendige, når lovgivnings myndigheden har vedtaget den grundlæggende retsakt i løbet af regn skabsårets sidste kvartal, og Kommissionen ikke inden den 31. december har været i stand til at indgå forpligtelser for de bevillinger, der er opført hertil på budgettet.

Der skal indgås forpligtelser for de i første afsnit omhandlede beløb inden den 31. marts det følgende år.

3. For så vidt angår betalingsbevillinger kan fremførslen vedrøre beløb, der er nødvendige til dækning af tidligere indgåede forpligtelser eller er knyttet til fremførte forpligtelsesbevillinger, når de bevillinger, der er opført under de pågældende poster på budgettet for det efterfølgende regnskabsår, ikke kan dække behovet. Den pågældende institution skal i første række anvende de for det indeværende regn skabsår godkendte bevillinger og kun anvende fremførte bevillinger, når førstnævnte bevillinger er opbrugt.

4. Institutionen underretter senest den 15. marts Europa-Parlamentet og Rådet (i det følgende benævnt "budgetmyndigheden") om sin beslutning om fremførsel og redegør samtidig for, hvordan de i stk. 2 og 3 fastsatte kriterier er anvendt for hver fremførsel.

5. Bevillinger anbragt i reserve og bevillinger vedrørende personaleudgifter kan ikke fremføres.

Artikel 9

Uudnyttede indtægter og disponible bevillinger pr. 31. december hidrørende fra de øre mærkede indtægter, der omhandles i artikel 17, fremføres automatisk. Sådanne øremærkede indtægter skal anvendes først.

Artikel 10

Når forpligtelser - som følge af, at de aktioner, hvortil bevillingerne er afsat, ikke eller kun delvis er gennemført - annulleres i et senere regnskabsår end det regnskabsår, hvor forpligtel sesbevillingerne blev opført på budgettet, bortfalder de tilsvarende bevillinger.

Eventuelt uberettigede udbetalte beløb skal inddrives, jf. dog bestemmelserne i afsnit II i del II.

Artikel 11

Så snart budgettet er endeligt vedtaget, kan der indgås forpligtelser for de herpå opførte bevillinger med virkning fra 1. januar, jf. dog de undtagelser, der er nævnt i afsnit I og VII i del II.

Artikel 12

1. Er budgettet ikke endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, finder bestem melserne i EF-traktatens artikel 273, EKSF-traktatens artikel 78b og Euratom-traktatens artikel 178 anvendelse på forpligtelser og betalinger vedrørende udgifter, der i princippet er godkendt i det seneste behørigt vedtagne budget.

En udgift skal betragtes som værende principielt godkendt i det seneste behørigt vedtagne budget, hvis det havde været muligt at opføre den under en specifik budgetpost for det pågældende regnskabsår.

2. Der kan for hvert kapitel indgås forpligtelser for indtil en fjerdedel af det foregående regnskabsårs samlede godkendte bevil linger for det pågældende kapitel, forhøjet med en tolvtedel for hver forløben måned, inklusive eventuelle overførsler.

De bevillinger, der er opført i budgetforslaget eller, hvis et sådant ikke foreligger, i det foreløbige budgetforslag, må ikke overskrides.

Ved anvendelsen af første afsnit betragtes de samlede foreløbige forpligtelser vedrørende EUGFL, Garantisektionen, der omhandles i afsnit I i del II, som forpligtelser.

3. Der kan for hvert kapitel månedligt foretages udbetalinger svarende til højst en tolvtedel af det foregående regnskabsårs samlede godkendte bevillinger under det pågældende kapitel, inklusive eventuelle over førsler.

2. Den i første afsnit omhandlede foranstaltning må ikke medføre, at Kommissionen månedligt kommer til at råde over bevillinger, der overstiger en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i budget forslaget eller, hvis et sådant ikke foreligger, i det foreløbige budgetforslag.

4. Hvis kontinuiteten i Fællesskabernes aktivitet eller forvaltningen nødvendiggør det:

a) kan Rådet for udgifter, der er en nødvendig følge af traktaterne eller af rets akter udstedt i henhold til disse, på Kommissionens anmodning og efter at have hørt Europa-Parlamentet, med kvalificeret flertal samtidig bevilge to eller flere fore løbige tolvtedele til såvel forpligtelser som betalinger ud over dem, der auto matisk stilles til rådighed efter stk. 2

b) finder EF-traktatens artikel 273, stk. 3, EKSF-traktatens artikel 78b, stk. 2, andet afsnit, og Euratom-traktatens artikel 178, stk. 3, anvendelse for andre udgifter end dem, der er en nødvendig følge af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse.

De yderligere tolvtedele bevilges som hele tolvtedele.

Det årlige beløb, der for hvert kapitel bevilges som tolvtedele, må ikke overstige hverken det beløb, der er opført under kapitlet i budgettet for det foregående regn skabsår, inklusive overførsler, eller det beløb, der er opført under kapitlet i budget forslaget eller, hvis et sådant ikke foreligger, i det foreløbige budgetforslag.

5. Hvis det for et givet kapitel ikke er tilstrækkeligt med to eller flere foreløbige tolvte dele, jf. stk. 4, til at dække de udgifter, der er nødvendige for at undgå at bryde kontinuiteten i Fællesskabernes aktivitet på det pågældende område, kan en over skridelse af det beløb, der er fastsat i stk. 4, tredje afsnit, undtagelsesvis tillades efter den fremgangsmåde, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit. I så fald må de samlede godkendte bevillinger på det foregående regnskabsårs budget ikke overskrides.

Kapitel 3

Ligevægtsprincippet

Artikel 13

1. Der skal på budgettet være ligevægt mellem indtægter og betalingsbevillinger.

2. Fællesskaberne kan ikke optage lån til dækning af et budgetunderskud. Der kan kun optages lån til finansiering af fast ejendom.

Artikel 14

Saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, eller som udgift, hvis der er tale om et underskud.

Overslag over sådanne indtægter eller udgifter opføres på budgettet under budgetbehand lingen eller eventuelt gennem forelæggelse af en ændringsskrivelse efter fremgangsmåden i artikel 31. De opstilles i overensstemmelse med Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om Fællesskabernes egne indtægter.

Efter fremlæggelsen af regnskaberne for hvert regnskabsår vil differencen i forhold til over slagene blive opført på budgettet for det følgende regnskabsår gennem et ændringsbudget.

Kapitel 4

Princippet om én regningsenhed

Artikel 15

Budgettet opstilles i euro.

Kapitel 5

Bruttoprincippet

Artikel 16

1. Samtlige indtægter skal dække samtlige betalingsbevillinger, jf. dog artikel 17.

2. Indtægter og udgifter opføres uden modregning, jf. dog artikel 18.

Artikel 17

1. Følgende kategorier af indtægter, der omtales i denne forordning, er øremærkede:

a) medlemsstaternes finansielle bidrag til visse forskningsprogrammer i medfør af Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter

b) renterne af de deponeringer og bøder, der er omhandlet i forordningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

c) indtægter, der har et bestemt formål, såsom indtægter fra fonde, tilskud, gaver og arv

d) bidrag til fællesskabsaktiviteter fra tredjelande og forskellige organer

e) indtægter fra tredjemand for leveringer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder udført på dennes anmodning

f) indtægter fra tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt

g) indtægter fra levering af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der udføres for andre institutioner eller organer, herunder sådanne institutioners og organers tilbagebetalinger af udlæg for tjenesterejser

h) forsikringserstatninger

i) indtægter i forbindelse med udlejning

j) indtægter fra salg af publikationer og film, også på elektroniske medier.

Indtægter, der skal anvendes i overensstemmelse med et specifikt retsgrundlag, er ligeledes øremærkede.

Budgettet skal indeholde poster til opførelse af de indtægter, der omhandles i første og andet afsnit, og der skal om muligt opføres et anslået beløb.

2. Kommissionen kan modtage enhver form for dona tion til fordel for Fællesskaberne, bl.a. fonde, tilskud, gaver og arv.

Donationer, der vil kunne medføre en eller anden form for forpligtelse, kan kun modtages af Kommissionen efter forhåndsgodkendelse fra Parlamentet og Rådet, der udtaler sig senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Er der ikke rejst indvending inden for nævnte frist, afgør Kommissionen endeligt, om den vil tage imod donationen.

Artikel 18

1. I gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning kan angives de tilfælde, hvor visse indtægter kan fratrækkes fakturaer eller betalingsanmodninger, og hvor der da udstedes betalingsanvisning på nettobeløbet.

2. Prisen på varer og tjenesteydelser, der leveres til Fællesskaberne, skal opføres på budgettet med nettobeløbet, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af medlems staterne i henhold til protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

3. Der kan justeres for kursdifferencer, som registreres under budgetgennemførelsen. Det positive eller negative slutresultat indregnes i regnskabsårets saldo.

Kapitel 6

Specificeringsprincippet

Artikel 19

Bevillingerne fordeles efter formål på afsnit og kapitler; kapitlerne underinddeles i artikler og konti.

Artikel 20

1. Hver institution kan, inden for sin budgetsektion, foreslå budgetmyndigheden overførsler fra afsnit til afsnit, jf. dog den ordning, der gælder for Kommissionen.

Kommissionen videresender forslag fra de andre institutioner om overførsel fra afsnit til afsnit til budgetmyndigheden med henblik på dennes afgørelse. Kommissionen kan vedlægge disse forslag sin udtalelse.

2. Hver institution kan, inden for sin budgetsektion, foretage overførsler fra kapitel til kapitel og fra artikel til artikel, jf. dog den ordning, der gælder for Kommissionen. Institutionerne underretter budgetmyndigheden og Kommissionen om de overførsler, de har foretaget.

Artikel 21

1. Kommissionen kan inden for sin budgetsektion:

a) overføre bevillinger fra artikel til artikel inden for hvert kapitel

b) for så vidt angår personale- og driftsudgifter, overføre bevillinger fra afsnit til afsnit, forudsat at der er tale om bevillinger med samme betegnelse

c) for så vidt angår aktionsudgifter, overføre bevillinger mellem kapitler inden for samme afsnit op til højst 10% af de oprindelige bevillinger på den budgetpost, hvorfra overførslen sker.

Kommissionen underretter budgetmyndigheden om de overførsler, den har foretaget under anvendelse af stk. 1, litra b) og c).

2. Kommissionen kan, inden for sin budgetsektion, forelægge budgetmyndigheden forslag om andre overførsler end dem, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 22

1. Budgetmyndigheden træffer afgørelse om bevillingsoverførsler efter bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4, jf. dog de undtagelser, der er omhandlet i afsnit I i del II.

2. Når overførselsforslagene vedrører bevillinger til udgifter, der er en nødvendig følge af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse, skal Rådet efter høring af Europa-Parlamentet træffe afgørelse med kvalificeret flertal inden for en frist på seks uger, medmindre sagen er af hastende karakter. Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse i så god tid, at Rådet har mulighed for at gøre sig bekendt med den og træffe afgørelse inden for den anførte frist. Har Rådet ikke truffet afgørelse inden fristens udløb, betragtes over førselsforslagene som godkendt.

3. Når overførselsforslagene vedrører udgifter, der ikke er en nødvendig følge af trak taterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse, skal Europa-Parlamentet efter høring af Rådet træffe afgørelse inden for en frist på seks uger, medmindre sagen er af hastende karakter. Rådet afgiver sin udtalelse med kvalificeret flertal i så god tid, at Europa-Parlamentet har mulighed for at gøre sig bekendt med den og træffe afgørelse inden for den anførte frist. Er der ikke truffet afgørelse inden fristens udløb, betragtes over førselsforslagene som godkendt.

4. Overførselsforslag, der vedrører såvel udgifter, der er en nødvendig følge af trakta terne eller af retsakter udstedt i henhold til disse, som andre udgifter, betragtes som godkendt, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har truffet anden afgørelse inden for en frist på seks uger fra de to institutioners modtagelse af forslagene. Hvis Europa-Parla mentet og Rådet i forbindelse med sådanne overførselsforslag foretager divergerende nedsættelse af beløbet i et overførselsforslag, betragtes det laveste beløb, som én af de to institutioner har tiltrådt, som godkendt. Hvis én af de to institutioner principielt afviser overførslen, kan den ikke foretages.

Artikel 23

1. Der kan kun overføres bevillinger til budgetposter, hvorunder der på budgettet er opført en bevilling eller er anført bemærkningen pro memoria (p.m.).

2. Øremærkede indtægter kan kun overføres, hvis de anvendes til deres oprindelige formål.

Artikel 24

1. Overførsler inden for de afsnit i budgettet, som vedrører bevillingerne til EUGFL, Garantisektionen, til strukturfondene og til forskning, er omfattet af de særlige bestemmelser i afsnit I, II og III i del II.

2. Beslutninger om overførsler, der skal muliggøre anvendelse af reserven vedrørende långivning og garanti for lån, som Fællesskaberne yder til tredjelande, og af reserven til nødhjælp, træffes af budgetmyndigheden på forslag af Kommissionen.

Proceduren i artikel 22 finder anvendelse. Men hvis Europa-Parlamentet og Rådet ikke kan blive enige om et beløb, der er forskelligt fra Kommissionens forslag, eller hvis de afholder sig fra at træffe afgørelse, anses Kommissionens forslag om overførsel for vedtaget.

Kapitel 7

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Artikel 25

1. Budgetbevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. principperne om sparsommelighed, effekti vitet og optimal udnyttelse af ressourcerne.

2. Der skal opstilles mål, hvis virkeliggørelse kan kontrolleres ved hjælp af kvantitative indikatorer.

3. For at sikre anvendelsen af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal institutionerne regelmæssigt foretage en evaluering af aktionerne.

Artikel 26

Under budgetbehandlingen giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige, for at udviklingen i bevillingsbehovene kan sammenlignes med de oprindelige overslag i de finan sieringsoversigter, som skal ledsage ethvert forslag, der forelægges den lovgivende myndighed, hvis forslaget kan få budgetmæssige virkninger.

Kapitel 8

Princippet om klarhed og åbenhed

Artikel 27

1. Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges under overholdelse af princippet om klarhed og åbenhed.

2. Budgettet og ændringsbudgetterne offentliggøres i deres endeligt vedtagne form i De Europæiske Fællesskabers Tidende, på foranledning af Europa-Parlamentets formand.

Offentliggørelsen finder sted senest to måneder efter den dato, hvor budgettet erklæres for endeligt vedtaget.

3. Det konsoliderede forvaltningsregnskab og den konsoliderede balance offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 28

1. Oplysninger om Fællesskabernes lånoptagelses- og långivningstransaktioner anføres i et bilag til budgettet.

2. Oplysninger om de transaktioner, der udføres af garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland, anføres i forvaltningsregnskabet og balancen.

AFSNIT 2

OPSTILLING AF BUDGETTET OG DETTES STRUKTUR

Kapitel 1

Opstilling af budgettet

Artikel 29

Europa-Parlamentet, Rådet, De Europæiske Fællesskabers Domstol, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden opstiller et overslag over deres udgifter og indtægter, som de sender til Kommissionen inden den 1. juli hvert år.

Overslagene sendes inden den 1. juli hvert år til orientering til budgetmyndigheden.

Artikel 30

1. Kommissionen forelægger hvert år senest den 1. september Rådet et foreløbigt budgetforslag. Dette sendes samtidig til Europa-Parlamentet.

Det foreløbige budgetforslag indeholder en almindelig oversigt over Fællesskabernes indtægter og sammenfatter de overslag, der omhandles i artikel 29.

2. Sammen med det foreløbige budgetforslag forelægger Kommissionen:

a) analysen af den økonomiske forvaltning i det foregående regnskabsår og den foreløbige konsoliderede balance for samme regnskabsår, som begge omhandles i artikel 115

b) en udtalelse om de øvrige institutioners overslag. Udtalelsen kan indeholde afvigende overslag, der skal være behørigt begrundede

c) ethvert arbejdsdokument, som Kommissionen finder relevant, vedrørende institutionernes personalestyrke og de tilskud, institutionerne yder.

3. Kommissionen udarbejder en generel indledning til det foreløbige budgetforslag.

4. Hver sektion i det foreløbige budgetforslag indeholder en indledning udarbejdet af den pågældende institution.

Artikel 31

1. Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra de øvrige institutioner for så vidt angår deres respektive sektioner forelægge Rådet en ændringsskrivelse til det foreløbige budgetforslag på grundlag af nyopdukkede faktorer, som ikke var kendte, da det foreløbige budgetforslag blev opstillet.

2. En sådan ændringsskrivelse skal, medmindre andet er aftalt mellem institutionerne, eller ganske særlige omstændigheder gør sig gældende, forelægges Rådet senest tredive dage før Europa-Parlamentets førstebehandling af budgetforslaget. Rådet skal forelægge Europa-Parlamentet ændringsskrivelsen senest femten dage før den nævnte førstebehandling.

Artikel 32

1. Rådet opstiller budgetforslaget efter den fremgangsmåde, der er fastsat i EF-traktatens artikel 272, EKSF-traktatens artikel 78 og Euratom-traktatens artikel 177.

2. Rådet forelægger budgetforslaget for Europa-Parlamentet senest den 5. oktober hvert år. Rådet vedlægger forslaget en begrundelse, hvori det i givet fald angiver grundene til, at det har fraveget det foreløbige budgetforslag.

Artikel 33

1. Formanden for Europa-Parlamentet erklærer budgettet for endeligt vedtaget efter den fremgangsmåde, der er fastsat i EF-traktatens artikel 272, EKSF-traktatens artikel 78 og Euratom-traktatens artikel 177.

2. Når budgettet er endelig vedtaget, er medlemsstaterne fra den 1. januar i det følgende regnskabsår eller fra det tidspunkt, hvor budgettet erklæres for endeligt vedtaget, hvis dette sker efter den 1. januar, forpligtet til at overdrage Fællesskaberne de beløb, de skylder, i overensstemmelse med Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

Artikel 34

1. Kommissionen kan om nødvendigt forelægge foreløbige forslag til ændringsbudget.

Foreløbige forslag til ændringsbudget hidrørende fra de øvrige institutioner sendes til Kommissionen.

2 Kommissionen forelægger ethvert foreløbigt forslag til ændringsbudget for Rådet senest den 1. september hvert år, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende. Den kan lade anmodninger om ændringsbudgetter hidrørende fra de øvrige institutioner ledsage af en afvigende udtalelse.

3. Budgetmyndigheden drøfter forslagene under hensyn til, hvor meget de haster.

4. Hvis Rådet får forelagt et foreløbigt forslag til ændringsbudget og finder, at det ikke er nødvendigt at udarbejde et forslag til ændringsbudget, fastlægger det sin holdning efter at have drøftet sagen med Europa-Parlamentet.

Artikel 35

Bortset fra tidsfristerne finder artikel 32 og 33 anvendelse på ændringsbudgetterne. Disse skal begrundes i forhold til de budgetter, hvis overslag de ændrer.

Artikel 36

Kommissionen og budgetmyndigheden kan aftale at fremrykke visse datoer vedrørende frem sendelse af overslag samt vedtagelse og fremsendelse af det foreløbige budgetforslag og budgetforslaget; en sådan aftale må dog ikke medføre, at de perioder, der i EF-traktatens artikel 272, EKSF-traktatens artikel 78 og Euratom-traktatens artikel 177 er fastsat til behandling af disse tekster, afkortes eller udsættes.

Kapitel 2

Budgettets struktur og udformning

Artikel 37

Budgettet består af:

a) en almindelig oversigt over indtægter

b) en særskilt sektion for hver institution med en oversigt over henholdsvis indtægter og udgifter.

Artikel 38

1. Budgetmyndigheden fordeler Kommissionens indtægter og de øvrige institutioners indtægter og udgifter på afsnit, kapitler, artikler og konti i overensstemmelse med deres art eller formål.

2. Oversigten over udgifter i Kommissionens sektion af budgettet opstilles efter en kontoplan vedtaget af budgetmyndigheden og opdelt efter formål.

Et afsnit svarer til et politikområde, et kapitel svarer normalt til en aktivitet. Inden for hvert afsnit samles administrationsbevillingerne i et enkelt kapitel.

Artikel 39

Budgettet kan ikke omfatte negative indtægter eller udgifter. De egne indtægter, der oppe bæres i henhold til Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, opføres i budgettets oversigt over indtægter med nettobeløbet.

Artikel 40

1. Hver sektion i budgettet kan indeholde et afsnit til "foreløbige bevillinger". Der opføres bevillinger under dette afsnit i følgende to situationer:

a) der foreligger ikke et retsgrundlag for den pågældende aktion på det tidspunkt, hvor budgettet opstilles

b) det er usikkert, om de bevillinger, der er opført under aktionsposterne, er tilstrækkelige eller nødvendige.

Bevillingerne under dette afsnit kan kun anvendes ved overførsel efter fremgangs måden i artikel 20, 21 og 22.

2. I tilfælde af alvorlige vanskeligheder med budgetgennemførelsen kan Kommissionen i løbet af regnskabsåret overføre bevillinger til afsnittet "foreløbige bevillinger".

Artikel 41

Kommissionens sektion kan omfatte en "negativ reserve" på højst 200 millioner euro. Reserven, der opføres under et særskilt afsnit, kan omfatte såvel forpligtelsesbevillinger som betalingsbevillinger.

Reserven skal anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsel efter fremgangsmåden i artikel 20, 21 og 22.

Artikel 42

1. Budgettets sektion vedrørende Kommissionen omfatter følgende to reserver:

a) en reserve til nødhjælp til tredjelande

b) en reserve vedrørende långivning og garanti for lån, som Fællesskaberne yder til tredjelande.

2. De reserver, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), opføres, udnyttes og finansieres på de vilkår, der er fastsat i henholdsvis Rådets beslutning om budgetdisciplin og Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

Artikel 43

1. Budgettet viser:

a) Fællesskabernes anslåede indtægter i det pågældende regnskabsår

b) indtægterne i det foregående regnskabsår

c) relevante anmærkninger for hver underinddeling.

2. I hver enkelt institutions sektion:

a) for så vidt angår oversigten over indtægter:

i) institutionens forventede indtægter i det pågældende regnskabsår

ii) de indtægter, der er opført på budgettet for det foregående regnskabsår, og de fastlagte indtægter i det seneste regnskabsår, for hvilket regn skaberne er afsluttede

iii) relevante anmærkninger for hver indtægtspost

b) for så vidt angår oversigten over udgifter:

i) de bevillinger, der er afsat for det pågældende og det foregående regn skabsår, og de faktiske udgifter i det seneste regnskabsår, for hvilket regnskaberne er afsluttede, fordelt på forpligtelser og betalinger

ii) relevante anmærkninger for hver udgiftspost.

3. For så vidt angår personale:

a) for hver budgetsektion en stillingsfortegnelse, der angiver antallet af faste og midlertidige stillinger i hver lønklasse inden for hver kategori og tjeneste gruppe, som godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne

b) en stillingsfortegnelse over det personale aflønnet over bevillingerne til forsk ning og teknologisk udvikling, som godkendes inden for rammerne af budget bevillingerne, opdelt efter kategori og lønklasse og med en sondring mellem faste og ikke-faste stillinger

c) hvad angår videnskabeligt og teknisk personale, kan opdelingen baseres på lønklassegrupper på de betingelser, der fastsættes i hvert enkelt budget. Stil lingsfortegnelsen skal angive antallet af højtkvalificerede videnskabelige eller tekniske medarbejdere, som indrømmes specielle fordele efter de særlige bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse fællesskaber (i det følgende benævnt "vedtægten")

d) en stillingsfortegnelse, der fastsætter antallet af stillinger i hver lønklasse og i hver kategori for hvert organ oprettet af Fællesskaberne.

Stillingsfortegnelserne skal ud for antallet af stillinger, der godkendes for det pågæl dende regnskabsår, vise antallet af godkendte stillinger for det foregående regn skabsår.

4. For så vidt angår lånoptagelse og långivning:

a) i den almindelige oversigt over indtægter, budgetposter svarende til de her omhandlede transaktioner, bestemt til opførelse af eventuelle tilbagebetalinger fra modtagere, der i første omgang har misligholdt deres forpligtelser og derved gjort det nødvendigt at iværksætte opfyldelsesgarantien. Disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.) og de relevante anmærkninger

b) i sektionen vedrørende Kommissionen:

i) budgetposter svarende til Fællesskabernes opfyldelsesgaranti i forbindelse med de her omhandlede transaktioner. Disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.), så længe der ikke herunder er opstået faktiske udgifter, der skal dækkes af endelige bevillinger

ii) anmærkninger med henvisning til retsgrundlaget, omfanget og varig heden af de planlagte transaktioner og den finansielle garanti, som Fællesskaberne stiller for gennemførelsen af transaktionerne

c) i et dokument som bilag til sektionen vedrørende Kommissionen, til oriente ring:

i) løbende kapitaltransaktioner og gældsforvaltning

ii) kapitaltransaktioner og gældsforvaltning i det pågældende regnskabsår.

5. Indtægts- og udgiftsposter, der er nødvendige for iværksættelsen af reserven vedrø rende långivning og garanti for lån, som Fællesskaberne yder til tredjelande, og for iværksættelsen af garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland.

Artikel 44

1. Stillingsfortegnelsen udgør for hver institution en ufravigelig grænse; ingen udnævnelser kan finde sted ud over denne grænse.

Hver institution kan dog ændre sin stillingsfortegnelse med indtil 10% inden for de grænser, der sættes af budgetbevillingerne og antallet af godkendte stillinger, forudsat at ændringen ikke vedrører lønklasse A1 og A2.

2. Uanset stk. 1, første afsnit, kan virkningerne af deltidstjeneste, der er godkendt af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med vedtægten, udlignes gennem nyudnævnelser.

AFSNIT 3

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 45

1. På eget ansvar og inden for rammerne af de givne bevillinger gennemfører Kommis sionen budgettet, både med hensyn til indtægter og udgifter, i overensstemmelse med denne forordning.

2. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen for at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Artikel 46

1. De bevillinger, der er opført på budgettet til fællesskabsaktioner, kan først anvendes, når der er vedtaget en grundlæggende retsakt.

2. Følgende bevillinger kan anvendes uden grundlæggende retsakt, forudsat at de foranstaltninger, som de skal finansiere, henhører under Fællesskabets kompetence:

a) bevillinger til pilotprojekter af eksperimentel art, der skal vise, om en aktion er gennemførlig og hensigtsmæssig

b) bevillinger til forberedende aktioner, der skal forberede forslag om vedtagelse af fremtidige fællesskabsaktioner

c) bevillinger til punktuelle eller permanente aktioner, som Kommissionen gennemfører i medfør af opgaver, der følger af dens beføjelser på det institu tionelle plan ud over dens initiativret på det lovgivningsmæssige område, og i medfør af de særlige beføjelser, der direkte tillægges den ved traktaterne

d) bevillinger til drift af hver enkelt institution inden for rammerne af dens admi nistrative selvstændighed.

Artikel 47

3. Kommissionen giver de andre institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

Artikel 48

Kommissionen og hver af de øvrige institutioner kan, på de vilkår, der er fastsat i deres forretningsordener, og inden for de grænser, som de fastsætter i fuldmagtsdokumentet, udde legere deres beføjelser vedrørende budgettets gennemførelse til ansatte inden for deres respektive institution. De befuldmægtigede kan kun handle inden for rammerne af de befø jelser, som de udtrykkeligt får overdraget.

Artikel 49

Enhver handling som led i budgetgennemførelsen er forbudt, hvis den kan føre til en inte ressekonflikt mellem den, der uddelegerer beføjelser, den, hvortil der uddelegeres beføjelser, og den tredjemand, hvorfra en indtægt hidrører, eller som modtager fællesskabsmidler.

Kapitel 2

Gennemførelsesmetoder

Artikel 50

1. Kommissionen gennemfører budgettet enten fra centralt hold eller ved delt eller decentraliseret forvalt ning.

2. Når Kommissionen gennemfører budgettet fra centralt hold, foretages gennemførel sestransaktionerne enten direkte af Kommissionens tjenestegrene, af gennemførelses organer eller af offentligretlige organer på nationalt eller internationalt plan eller på fællesskabsplan.

3. Når Kommissionen gennemfører budgettet ved delt eller decentraliseret forvaltning, overlades gennem førelsestransaktionerne til medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit I og II i del II eller til tredjelande i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit IV i del II. For at sikre sig, at midlerne anvendes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, anvender Kommissionen i dette tilfælde efter særlige bestemmelser passende procedurer for beregning af finansielle korrektioner.

Artikel 51

1. Kommissionen kan ikke uddelegere de gennemførelsesbeføjelser, som den har i medfør af traktaterne, såfremt beføjelserne indebærer en betydelig skønsmargen, der vil kunne afspejle overvejelser af politisk art.

2. Inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1, kan Kommissionen uddelegere offentlige forvaltnings opgaver, bl.a. vedrørende budgetgennemførelsen, til gennemførelses organer henhørende under fællesskabsret eller international ret (i det følgende benævnt "gennemførelsesorganet") eller til andre eksterne organer henhørende under national ret, som er offentligretlige eller har fået tildelt en offentlig forvaltnings opgave under statens ansvar.

Artikel 52

Gennemførelsesorganerne kan få beføjelse til helt eller delvis at gennem føre et fællesskabs program eller -projekt for Kommissionens regning og på dennes ansvar.

Vilkår og regler for oprettelse og drift af sådanne organer udformes på en sådan måde, at Kommissionen bevarer den overordnede kontrol med gennemførelsen og kan overvåge orga nernes drift.

Artikel 53

1. Beslutninger om uddelegering af beføjelser til gennemførelsesorganer eller til andre eksterne organer henhørende under national ret, som er offentligretlige eller har fået tildelt en offentlig forvaltningsopgave under statens ansvar, skal indeholde bestemmelser, der sikrer klarhed og åbenhed omkring de gennemførte transaktioner; de skal i det mindste inde holde:

a) procedurer for indgåelse af aftaler, der er klare og ikke-diskriminerende, og som forhindrer enhver interessekonflikt

b) et system til effektiv intern kontrol af forvaltningstransaktionerne

c) et særskilt regnskab med transaktionerne og særskilte procedurer for regnskabsaflæggelse, som gør det muligt at redegøre for anvendelsen af fællesskabsmidlerne

d) en uafhængig ekstern revision.

4. Kommissionen kan beslutte, at de systemer til kontrol og opstilling af regnskaber og de procedurer for indgåelse af aftaler, der anvendes af organer, der har fået uddelegeret beføjelser, sidestilles med dens egne systemer og procedurer, under hensyntagen til de internationalt anerkendte standarder.

Kommissionen skal endvidere sikre regelmæssig overvågning, vurdering og kontrol med gennemførelsen af de uddelegerede opgaver. Den tager hensyn til kontrolsystemernes sidestilling, når den foretager sin kontrol.

2. I tilfælde, hvor Kommissionen har udbetalt offentligretlige organer beløb, der giver anledning til renter, skal der mindst hvert halve år udstedes indtægtsordre for rente beløbet, og dette skal konteres i oversigten over indtægter.

Artikel 54

Kommissionen kan ikke tildele opgaver vedrørende gennemførelse af budgettet, dvs. indgåelse af forpligtelse, fastsættelse, anvisning til betaling og inkassering til eksterne, privatretlige organer eller lignende med undtagelse af sådanne, som er tildelt en offentlig opgave under statens garanti.

De opgaver, der på kontraktbasis kan tildeles eksterne, privatretlige organer eller lignende, bortset fra sådanne, som er er tildelt en offentlig opgave under statens garanti, er opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art, der ikke indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser.

Kapitel 3

Finansielle aktører

Sektion 1

Princippet om adskillelse af funktioner

Artikel 55

Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører udføres af forskellige personer.

Sektion 2

Den anvisningsberettigede

Artikel 56

1. Hver institution fastsætter i sin forretningsorden det niveau i organisationen, hvortil den uddelegerer den anvisningsberettigedes funktioner, omfanget af de uddelegerede beføjelser og de befuldmægtigedes mulighed for at subdelegere dem.

2. Den anvisningsberettigedes funktioner delegeres eller subdelegeres kun til ansatte, der er omfattet af vedtægten.

3. De ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede kan kun handle inden for de grænser, der er fastsat i fuldmagtsdokumentet.

Artikel 57

1. Den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede skal i hver institution sørge for, at indtægter og bevillinger anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning.

2. Ved anvendelsen af bevillinger indgår den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede forpligtelser samt fastsætter og anviser udgifter til betaling. Anvendelsen af bevillinger omfatter også planlægning af deres anvendelse og gennemførelse af foranstaltninger, der er nødvendige, for at midlerne kan stilles til rådighed for de tredjeparter, som de er beregnet på.

3. Forvaltning af indtægter omfatter udfærdigelse af overslag over fordringer, fast sættelse af udestående fordringer og udstedelse af indtægtsordrer. Den omfatter eventuelt også, at der gives afkald på fastsatte fordringer.

4. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede skaber i overensstemmelse med de minimumsstandarder, der fastsættes af hver institution, og under hensyntagen til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og med de finansierede aktioners art, den organisatoriske struktur og de systemer og procedurer for overvågning og intern kontrol, der kræves for udførelsen af hans opgaver.

5. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede redegør over for institutionen for sin indsats og resultaterne heraf set i forhold til de opstillede mål, for risiciene i forbindelse med disse transaktioner og for udnyttelsen af de ressourcer, der er stillet til hans rådighed. Med henblik herpå forelægger den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede institutionen, den interne revisor og regnskabsføreren en årsberetning om sin virksomhed, ledsaget af regnskaberne.

Sektion 3

Regnskabsføreren

Artikel 58

1. Hver institution udnævner en regnskabsfører, der i sin institution har ansvaret for:

a) udarbejdelse og forelæggelse af de finansielle oversigter, der omhandles i afsnit VI

b) fastsættelse af minimumskrav til regnskabsføringen og udformning og godken delse af de regnskabssystemer, der anvendes af de anvisningsberettigede

c) korrekt gennemførelse af betalinger, likviditetsstyring, inkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer.

Regnskabsføreren modtager fra de anvisningsberettigede alle oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med litra a).

2. Regnskabsføreren er den eneste, der har beføjelse til at forvalte midler og værdier, medmindre andet er fastsat i denne forordning eller enhver sektorspecifik forordning.

Sektion 4

Forskudsbestyreren

Artikel 59

Til betaling af mindre udgifter kan der oprettes forskudskonti, hvortil institutionens regn skabsfører overfører de nødvendige midler, og for hvilke de forskudsbestyrere, som institutionens regnskabsfører har udpeget, er ansvarlige.

Kapitel 4

De finansielle aktørers ansvar

Sektion 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 60

Anvisningsberettigede bemyndiget ved delegation eller subdelegation, regn skabsførerne og forskudsbestyrerne kan suspenderes fra tjenesten af den myndighed, der har udnævnt dem, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

Artikel 61

Bestemmelserne i dette kapitel indskrænker ikke det strafferetlige ansvar, som de i artikel 60 nævnte ansatte kan pådrage sig efter gældende national ret og efter gældende bestemmelser om beskyt telse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fælles skaber eller i medlemsstaterne.

Artikel 62

1. Der kan over for anvisningsberettigede, regnskabsførere og forskudsbestyrere træffes disciplinære foranstaltninger og rejses erstatningskrav efter bestemmel serne i vedtægten for tjenestemænd og vilkårene for de øvrige ansatte, jf. dog bestemmelserne i artikel 63 og 64.

2. Hvis en ved delegation eller subdelegation bemyndiget anvisningsberettiget finder, at en beslutning, som han får pålagt at gennemføre, er i strid med gældende regler eller med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, skal han give sin overordnede skriftlig meddelelse herom. Hvis instruksen bekræftes skriftligt, er den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede fritaget for ansvar.

3. I tilfælde af subdelegation forbliver den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvarlig for de oprettede kontrolsystemers effektivitet og for valget af den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

Sektion 2

Bestemmelser for regnskabsførere og forskudsbestyrere

Artikel 63

Bl.a. nedenstående ansvarspådragende handlinger vil kunne medføre, at der over for en regnskabsfører kan træffes disciplinære foranstaltninger og rejses erstatningskrav:

a) tab eller beskadigelse af midler, værdier og dokumenter, som han har ansvaret for

b) ændring af b0ank- eller postgirokonti

c) inkasseringer eller betalinger, der ikke er i overensstemmelse med de tilsvarende indtægts- eller betalingsordrer.

Artikel 64

1. Bl.a. nedenstående ansvarspådragende handlinger vil kunne medføre, at der over for en forskudsbestyrer kan træffes disciplinære foranstaltninger og rejses erstatningskrav:

a) tab eller beskadigelse af midler, værdier og dokumenter, som han har ansvaret for

b) der kan ikke forelægges behørig dokumentation for de betalinger, han har foretaget

c) der betales til andre end de berettigede.

Kapitel 5

Forvaltning af indtægter

Sektion 1

Overdragelse af egne indtægter

Artikel 65

De indtægter, der udgøres af egne indtægter som omhandlet i Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, opføres på budgettet i form af et overslag udtrykt i euro. De overdrages i overensstemmelse med Rådets forordning til gennemførelse af nævnte afgørelse.

Sektion 2

Overslag over fordringer

Artikel 66

1. I forbindelse med enhver foranstaltning eller situation, der kan medføre eller ændre en fordring for Fællesskaberne, udfærdiger den anvisningsberettigede forud et overslag over fordringen.

2. Uanset stk. 1 udfærdiges der ikke et sådant overslag over de egne indtægter, omhandlet i Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som medlemsstaterne direkte overdrager til Kommissionen på bestemte tidspunkter. For sådanne beløb udsteder den anvisningsberettigede en indtægtsordre.

Sektion 3

Indtægtsordre

Artikel 67

Den anvisningsberettigede fastlægger gennem udstedelse af en indtægtsordre enhver fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling. Betingelserne for, hvornår der skal betales morarenter til budgettet, fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne.

Sektion 4

Inkassering

Artikel 68

1. Regnskabsføreren har ansvaret for de indtægtsordrer vedrørende fordringer, som den anvisningsberettigede behørigt har udstedt. Han skal sikre, at Fællesskabernes indtægter bliver indbetalt, og sørge for, at deres krav bevares.

Regnskabsføreren underretter den anvisningsberettigede om indtægtsbeløb, der ikke er modtaget inden for den fastsatte frist. Han skrider eventuelt til tvangsinddrivelse.

Regnskabsføreren kan inddrive Fællesskabernes fordringer ved modregning i de tilfælde, hvor debitor selv i forhold til Fællesskaberne har en fordring, der er sikker, fastsat og forfalden til betaling.

2. Når den anvisningsberettigede afstår fra at inkassere en fastlagt fordring, skal han sikre sig, at afkaldet formelt er i orden og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning. Han underretter regnskabsføreren om afkaldet med henblik på, at det registreres. Beslutningen om afkald skal være begrundet og vedtaget af den anvisningsberettigede bemyndiget ved delegation. Denne forelægger sine overordnede de tilfælde, som forekommer ham at være tvivlsomme, til beslutning.

Artikel 69

Indtægter i form af bøder, tvangsbøder og sanktioner samt påløbne renter bogføres ikke endeligt som budgetindtægter, så længe beslutningerne herom kan annulleres af Domstolen.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på beslutninger om regnskabsafslutning og om finansielle korrektioner.

Kapitel 6

Forvaltning af udgifter

Sektion 1

Indgåelse af udgiftsforpligtelser

Artikel 70

1. En forpligtelse kan opdeles i en budgetmæssig og en retlig forpligtelse.

Den budgetmæssige forpligtelse består i at afsætte de bevillinger, der er nødvendige til dækning af den forpligtelse, som skal finansieres over budgettet.

Den retlige forpligtelse er det dokument, hvorved den anvisningsberettigede indgår en forpligtelse over for tredjemand, der medfører en udgift, som skal finansieres over budgettet.

Den retlige og den budgetmæssige forpligtelse indgås normalt af samme person.

2. Der er tale om en samlet budgetmæssig forpligtelse, enten hvis den endelige modtager ikke er individuelt bestemt, eller hvis forpligtelsen samtidig vedrører flere forskellige enkeltforpligtelser. Forpligtelsen er foreløbig, hvis den har til formål at dække løbende administrative udgifter, og hvis beløbet ikke er endeligt fastsat. Der er tale om en budgetmæssig enkeltforpligtelse, hvis den endelige modtager er individuelt bestemt.

3. De budgetmæssige forpligtelser for aktioner, hvis gennemførelse strækker sig over mere end ét regnskabsår, kan opdeles i trancher, hvis den grundlæggende retsakt åbner mulighed for det. Hvis den budgetmæssige forpligtelse er opdelt i trancher fordelt på flere regnskabsår, nævnes dette i den retlige forpligtelse.

Artikel 71

1. I forbindelse med enhver foranstaltning, som kan have udgiftsvirkning for budgettet, skal den anvisningsberettigede indgå en budgetmæssig forpligtelse, før han indgår en retlig enkeltforpligtelse over for tredjemand.

2. Samlede budgetmæssige forpligtelser dækker alle omkostninger, som følger af de tilsvarende retlige enkeltforpligtelser frem til den 31. december i år N+1, jf. dog de særlige bestemmelser i afsnit IV i del II.

I den periode, der nævnes i første afsnit, registrerer den anvisningsberettigede i budgetregnskabet indgåelsen af hver retlig enkeltforpligtelse, og disse afskrives på den samlede forpligtelse.

Ved udløbet af nævnte periode frigør den anvisningsberettigede den uudnyttede del af den samlede budgetmæssige forpligtelse.

3. Ved retlige forpligtelser og de tilsvarende budgetmæssige forpligtelser indgået i forbindelse med aktioner, der strækker sig over mere end ét regnskabsår, fastsættes der en tidsfrist for indfrielse af forpligtelserne.

Artikel 72

Ved udfærdigelsen af dokumenter om indgåelse af budgetmæssige forpligtelser sikrer den anvisningsberettigede sig:

a) at konteringen sker under den rigtige budgetpost

b) at bevillingerne er til stede

c) at udgifterne er formelt korrekte og i overensstemmelse med gældende bestem melser, navnlig i budgettet og forordninger, og i alle retsakter vedtaget til gennem førelse af traktater og forordninger

d) at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt.

Sektion 2

Fastsættelse af udgifter

Artikel 73

Fastsættelse af en udgift er den handling, hvorved den anvisningsberettigede:

a) kontrollerer kreditors adkomst

b) fastslår eller kontrollerer fordringens tilstedeværelse og størrelse

c) kontrollerer fordringens forfaldsvilkår.

Sektion 3

Anvisning af udgifter til betaling

Artikel 74

Anvisning er den handling, hvorved den anvisningsberettigede ved udstedelse af en betalings ordre giver regnskabsføreren instruks om at betale en udgift, som han har fastsat.

Artikel 75

1. En betalingsordre kan dække en af følgende transaktioner, afhængigt af den grundlæggende retsakt eller af kontrakten:

a) indfrielse af den budgetmæssige forpligtelse gennem betaling af hele det skyldige beløb

b) forfinansiering

c) mellemliggende betaling til godtgørelse af berettigede udgifter

d) betaling af det beløb, der mangler for at indfri forpligtelsen; betalingen finder sted på grundlag af relevante bilag og inden for den frist, der er anført i artikel 71, stk. 3.

I regnskabet sondres der mellem disse forskellige former for betaling.

2. Kun forfinansierede beløb er rentebærende, og kun indtil de overføres endeligt til de endelige modtagere; beløb, der stilles til rådighed for offentlige myndigheder i medlemsstaterne, er dog ikke rentebærende.

Sektion 4

Betaling af udgifter

Artikel 76

Betaling af udgifterne er den afsluttende handling, der frigør institutionen fra dens forpligtelser over for kreditorerne.

Betaling af udgifterne foretages af regnskabsføreren inden for rammerne af de disponible midler.

Sektion 5

Tidsfrister i forbindelse med forvaltning af udgifter

Artikel 77

Udgifter skal fastsættes, anvises til betaling og betales inden for de tidsfrister, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, som ligeledes fastslår, under hvilke betingelser for sent betalte kreditorer kan modtage morarenter, som afholdes over budgetposten for selve udgiften.

Kapitel 7

Information om budgetgennemførelsen

Artikel 78

1. Kommissionen sender en gang om måneden Europa-Parlamentet og Rådet talmæssige oplys ninger, sammenfattet på kapitelniveau, om gennemførelsen af budgettet; tallene skal dække både indtægter og udgifter svarende til samtlige bevillinger. Oplysningerne skal også vise, hvorledes de fremførte bevillinger er blevet udnyttet.

De talmæssige oplysninger fremsendes senest 10 arbejdsdage efter udgangen af hver måned.

2. Tre gange om året - senest 30 arbejdsdage efter udgangen af maj, august og december - forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om gennemførelsen af budgettet, både med hensyn til indtægter og udgifter; oplysnin gerne specificeres på kapitler, artikler og konti. Beretningen indeholder tillige oplys ninger om anvendelsen af de bevillinger, som er fremført fra tidligere regnskabsår.

3. De talmæssige oplysninger og beretningen sendes samtidig til Revisionsretten.

Kapitel 8

Edb-systemer

Artikel 79

Hvis indtægter og udgifter forvaltes ved hjælp af edb-systemer, finder bestemmel serne i dette afsnit og i kapitel 2 og 3 i afsnit VI i del I anvendelse under hensyn til, om det er muligt og nødvendigt at anvende edb. I så fald gælder følgende:

a) edb-systemerne skal henvise til relevante bilag svarende til de registre rede data

b) underskrifter kan foretages elektronisk.

Kapitel 9

Den interne revisor

Artikel 80

Hver institution udnævner en intern revisor, der i overensstemmelse med de relevante internationale standarder skal give institutionen sikkerhed for, at systemerne og procedurerne til gennemførelse af budgettet fungerer tilfredsstillende. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører.

Artikel 81

1. Den interne revisor bistår sin institution med at forebygge risici ved at afgive uafhængige udtalelser om kvaliteten af forvaltnings- og kontrolsystemer og ved at fremsætte henstillinger med henblik på at forbedre betingelserne for gennemførelsen af transaktionerne og at fremme en økonomisk hensigtsmæssig udnyttelse af institutionens ressourcer.

5. Han har til opgave:

a) at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigts mæssigt udformet og fungerer effektivt, og vurdere tjeneste grenenes evne til at gennemføre politikker, programmer og foranstaltninger set i forhold til de dermed forbundne risici, og

b) at vurdere, om de interne kontrolsystemer, der anvendes på alle transaktioner i forbindelse med budgetgennemførelsen, er hensigtsmæssigt udformet og fungerer effektivt.

2. Den interne revisors hverv dækker hele institutionens virksomhed og alle dens tjenestegrene. Han har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle dokumenter vedrø rende indtægter og udgifter, om nødvendigt på stedet, også i medlemsstaterne og i tredjelande.

3. Den interne revisor aflægger rapport til institutionen om resultatet af sine under søgelser og anfører heri eventuelle henstillinger på baggrund af revisionsarbejdet. Institutionen sørger for, at henstillingerne føres ud i livet.

Artikel 82

Særlige regler, institutionen fastsætter for den interne revisor, udformes på en sådan måde, at han sikres uafhængighed under udøvelsen af sit hverv. Der kan over for den interne revisor, i forbindelse med udøvelsen af hans funktioner, træffes disciplinære foranstaltninger og rejses erstatningskrav efter bestemmel serne i vedtægten.

AFSNIT 4

INDGÅELSE AF OFFENTLIGE AFTALER

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Sektion 1

Anvendelsesområde

Artikel 83

1. Offentlige aftaler er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt af en ordre givende myndighed som omhandlet i artikel 97 og 153 med henblik på, mod betaling af et beløb, der helt eller delvis afholdes over budgettet, at få stillet varer eller fast ejendom til rådighed, få udført bygge- og anlægsarbejder eller få leveret tjene steydelser.

Aftalerne kan vedrøre:

a) fast ejendom

b) varer

c) bygge- og anlægsarbejder

d) tjenesteydelser.

2. Tilskud er ikke omfattet af dette afsnit.

Artikel 84

1. Aftaler, der helt eller delvis finansieres over budgettet, skal overholde principperne om klarhed og åbenhed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

2. Aftaler skal indgås på grundlag af den bredest mulige konkurrence undtagen i de tilfælde, som er udtømmende opregnet i gennemførelsesbestemmelserne.

3. Fællesskabsinstitutionerne forbeholder sig ret til når som helst at afvise eller suspen dere sin finansiering eller inddrive allerede udbetalte beløb, hvis den finder, at indgå elsen af den pågældende aftale er behæftet med fejl, uregelmæssighed eller svig.

Sektion 2

Offentliggørelse

Artikel 85

1. Aftaler, hvis værdi ligger over de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 98 eller 153, skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Der skal offentliggøres en forhåndsmeddelelse, en udbudsbekendtgørelse og en bekendtgørelse om tildeling af kontrakten.

Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen kan kun undlades i de tilfælde, der er nævnt i artikel 87.

Offentliggørelse af bekendtgørelsen om tildeling af kontrakten kan undlades i de tilfælde, hvor en sådan offentliggørelse ville være til hinder for anvendelse af lovgivningen, være i modstrid med offentlighedens interesse eller være til skade for offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller kunne hindre en loyal konkurrence mellem tjenesteyderne.

3. Aftaler, hvis værdi ligger under de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 98 eller 153, skal offentliggøres på passende måde.

4. Det skal af udbudsdokumenterne, herunder udbudsbetingelserne, klart fremgå, hvad aftalen drejer sig om.

Sektion 3

Procedurer for indgåelse af aftaler

Artikel 86

1. Udbudsproceduren i forbindelse med indgåelse af aftaler antager en af følgende former:

a) offentligt udbud

b) begrænset udbud

c) projektkonkurrence

d) procedure med forhandling.

2. Hvis en aftales værdi ligger over de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 98 eller 153, anvendes en af de procedurer, der er nævnt i stk. 1, punkt a), b) og c), jf. dog bestemmelserne i artikel 87.

3. Hvis en aftales værdi ligger under de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 98 eller 153, kan den ordregivende myndighed foruden de procedurer, der er nævnt i stk. 1, anvende forenklede udbudsprocedurer, hvor der ved udvælgelsen af de ansøgere, der opfor dres til at afgive bud, anvendes objektive kriterier, som sikrer reel konkurrence.

Artikel 87

1. Anvendelse af kontrakttildeling efter forhandling, uden forudgående offentliggørelse af udbuds bekendtgørelse, er kun mulig i de tilfælde, der er angivet i gennemførelses bestemmelserne.

2. Efter offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse og udvælgelse af ansøgere efter de angivne kriterier er kontrakttildeling efter forhandling kun mulig i de tilfælde, der er angivet i gennemførelsesbestemmelserne.

Sektion 4

Udelukkelse fra at deltage i aftaler

Artikel 88

1. Fra tildelingen af kontrakter udelukkes enhver ansøger eller bydende:

a) hvis bo er under konkursbehandling, som er erklæret konkurs, som befinder sig i en lignende situation i henhold til nationale love eller andre bestemmelser, eller som har indstillet sin erhvervsvirksomhed

b) som ved retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der anfægter hans faglige hæderlighed

c) som under udøvelsen af sit erhverv har begået en ansvarspådragende handling, som de ordregivende myndigheder kan bevise

d) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller skat i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, hvor den ordregivende myndighed hører hjemme, eller hvor kontrakten skal effektueres.

2. Ansøgere og bydende skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 89

1. Fra tildelingen af kontrakter udelukkes ansøgere eller bydende, der i forbindelse med indgåelsen af den pågældende aftale:

a) befinder sig i en interessekonflikt

b) har afgivet urigtige erklæringer i forbindelse med forelæggelsen af oplysninger, som den ordregivende myndighed har krævet med henblik på deres deltagelse i den pågældende aftale

c) har forsøgt at skaffe sig fortrolige oplysninger, at indgå ulovlige aftaler med konkurrenter eller på en eller anden måde at påvirke eller bestikke den ordre givende myndighed.

2. Fra tildelingen af kontrakter udelukkes ud over de ansøgere eller bydende, der er omhandlet i stk. 1, ansøgere eller bydende, der i forbindelse med indgåelsen af en anden aftale eller tildeling af tilskud finansieret over fællesskabsbudgettet er erklæret skyldig i grov misligholdelse, idet de ikke har overholdt deres kontraktmæssige forpligtelser.

Artikel 90

Ansøgere eller bydende, der udelukkes efter artikel 88 og 89, kan blive pålagt administrative eller økonomiske sanktioner, efter at de har fået lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger. Sanktionerne kan bestå i, at finansieringen af igangværende aftaler suspenderes eller annulleres, eller at ansøgeren eller den bydende i en periode på op til 5 år udelukkes fra at deltage i aftaler, der finansieres over fællesskabsbudgettet.

Sektion 5

Kontrakttildeling

Artikel 91

1. Enhver kontrakt skal tildeles efter udvælgelseskriterier, der muliggør en vurdering af ansøgeres og bydendes kapacitet, og tildelingskriterier, der muliggør en vurdering af buddenes indhold; disse kriterier skal være fastlagt på forhånd og angivet i udbuds dokumenterne.

2. En kontrakt kan tildeles på en af følgende to måder:

a) kontrakten tildeles den, der tilbyder den laveste pris, forudsat at buddet opfylder udbudsbetingelserne og de formelle krav

b) kontrakten tildeles den, der gennem den bedste kombination af kvalitet og pris afgiver det økonomisk mest fordelagtige bud.

Sektion 6

Afgivelse, åbning og vurdering af bud

Artikel 92

1. Reglerne for afgivelse af bud sikrer, at deres indhold hemmeligholdes, indtil de alle åbnes samtidig.

2. Uanset hvilken udbudsprocedure der anvendes, skal ansøgninger eller bud åbnes af et udvalg, der udpeges til dette formål. Alle bud og ansøgninger, som udvalget erklærer ikke-forskriftsmæssige, afvises.

3. Alle ansøgninger eller bud, som udvalget erklærer forskriftsmæssige, vurderes på grundlag af udvælgelses- og tildelingskriterierne af et udvalg, der udpeges til dette formål.

Artikel 93

Under hele udbudsproceduren skal eventuelle kontakter mellem den ordregivende myndighed og ansøgerne eller de bydende foregå på en måde, der sikrer klarhed, åbenhed og ligebehandling. Sådanne kontakter kan ikke medføre ændring af aftalebetingelserne eller indholdet af det oprindelige bud.

Artikel 94

Den ordregivende myndighed skal oplyse alle ansøgere og bydende, hvis ansøgning eller bud er blevet afvist, om årsagen hertil, og den skal oplyse alle bydende, der har fremsat et forskriftsmæssigt bud, om de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, samt opgive navnet på kontraktmodtageren.

Artikel 95

1. Den ordregivende myndighed kan, så længe kontrakten ikke er underskrevet, annul lere den pågældende udbudsprocedure eller undlade at indgå kontrakten, uden at ansøgere eller bydende kan gøre krav på nogen form for godtgørelse.

2. En eventuel beslutning herom skal begrundes og meddeles ansøgerne eller de bydende.

Sektion 7

Sikkerhedsstillelse

Artikel 96

Til sikring af aftalens gennemførelse kan den ordregivende myndighed kræve, at kontrahenterne på forhånd stiller sikkerhed.

Kapitel 2

Bestemmelser vedrørende aftaler indgået af fællesskabsinstitutionerne for egen regning

Artikel 97

Fællesskabsinstitutionerne betragtes som ordregivende myndighed i forbindelse med de aftaler, de indgår for egen regning.

Artikel 98

De beløbsgrænser og tidsfrister, der skal anvendes, fastsættes ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om samordning af fremgangs måderne ved indgåelse af offentlige aftaler om varer, tjeneste ydelser og bygge- og anlægsarbejder jf. dog bestemmelserne i afsnit III i del II.

Artikel 99

Deltagelse i konkurrencen om kontrakter er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer, som er omfattet af traktaterne, og for alle fysiske og juridiske personer i tredjelande, der har ratificeret en særlig aftale, der knytter det pågældende land til De Europæiske Fælles skaber for så vidt angår offentlige aftaler, idet deres deltagelse sker på de i den særlige aftale fastsatte betingelser.

Artikel 100

Hvis den multilaterale aftale om offentlige aftaler indgået i Verdenshandelsorganisationens regi finder anvendelse, kan også statsborgere i de lande, der har ratificeret denne aftale, deltage på de i aftalen fastsatte betingelser.

AFSNIT 5

TILSKUD

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 101

1. Tilskud er direkte finansielle bidrag uden krav om tilbagebetaling, der over budgettet ydes til finansiering af:

a) drifts- og administrationsomkostninger for organer, der arbejder for virkelig gørelsen af et mål af generel europæisk interesse, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker, eller

b) aktioner, der tager sigte på at fremme virkeliggørelsen af et mål, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker.

De ydes på grundlag af en skriftlig aftale.

2. Institutionernes personaleudgifter, lån og kapitalandele, skadeserstatninger og renter samt offentlige aftaler betragtes ikke som tilskud.

Kapitel 2

Tildelingsprincipper

Artikel 102

1. Tilskud ydes under overholdelse af principperne om klarhed og åbenhed, lige behandling og samfinansiering, og tilskud kan ikke kumuleres eller ydes med tilbagevirkende kraft.

2. Et tilskud må ikke have til formål eller bevirke, at modtageren opnår en gevinst.

Artikel 103

1. Tilskuddene programmeres på årsbasis med angivelse af deres retsgrundlag, mål og forventede resultater.

Programmerne offentliggøres en gang om året og gennemføres ved indkaldelse af forslag, undtagen hvis denne fremgangsmåde er uhensigtsmæssig under hensyn til uopsættelighed, aktionen eller modtageren.

2. Alle tilskud, som bevilges i løbet af et regnskabsår, offentliggøres i en årlig meddelelse.

Artikel 104

1. Hver modtager kan kun få ét tilskud i forbindelse med én og samme aktion.

2. En modtager kan kun få ét driftstilskud pr. regnskabsår.

Artikel 105

1. Der kan kun ydes tilskud til allerede påbegyndte aktioner i tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere, at det var nødvendigt at igangsætte aktionen, inden beslutningen om tildeling var truffet.

I disse tilfælde er udgifter fra perioden før indgivelsen af ansøgningen om tilskud dog ikke tilskudsberettigede.

2. Der kan ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft til allerede afsluttede aktioner.

Artikel 106

1. Et tilskud må ikke finansiere modtagerorganisationens samlede driftsudgifter eller aktionen i sin helhed, jf. dog bestemmelserne i afsnit IV i del II.

Hvis driftstilskud fornys, skal de gradvis nedtrappes.

2. Drejer det sig om tilskud til organer, der forfølger et mål af almen europæisk inte resse, kan der afviges fra bestemmelserne i stk. 1 enten i retsgrundlaget eller i budget anmærkningerne. På samme betingelser kan de afviges fra bestemmelserne i stk. 1 til fordel for internationale organisationer.

Kapitel 3

Tildelingsprocedure

Artikel 107

I en indkaldelse af forslag skal anføres de udvælgelseskriterier, der anvendes til vurdering af ansøgernes finansielle og operationelle kapacitet til at fuldføre den foreslåede aktion, og de tildelingskriterier, der anvendes til at udvælge de ansøgere, der i sidste ende modtager tilskud.

Artikel 108

1. For at komme i betragtning skal ansøgninger om tilskud være indgivet skriftligt af juridiske personer, der arbejder uden gevinst for øje. Som undtagelse herfra kan der i visse tilfælde ydes tilskud til fysiske personer og kommercielle foretagender, afhængigt af aktionens art og ansøgerens målsætning.

2. Der kan ikke ydes tilskud til ansøgere, der i forbindelse med ydelse af tilskud eller tildeling af en kontrakt finansieret over budgettet befinder eller har befundet sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 88 og 89.

Ansøgerne skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 88.

Der kan anvendes administrative og økonomiske sanktioner over for ansøgere, der er udelukket efter artikel 88 og 89, på de i artikel 90 fastsatte betingelser.

Artikel 109

1. Ansøgningerne bedømmes, på grundlag af forud bekendtgjorte udvælgelses- og tildelingskriterier, af et udvalg, der er nedsat til dette formål.

2. Institutionen underretter skriftligt ansøgeren om, hvilken beslutning der er truffet. I tilfælde af, at ansøgningen helt eller delvis afvises, begrunder institutionen sit afslag.

Kapitel 4

Udbetaling

Artikel 110

1. Tilskuddet udbetales i euro.

2. Betalingstempoet er betinget af de finansielle risici, aktionens varighed og gennemførelsesgrad eller de udgifter, modtageren faktisk har afholdt.

Artikel 111

For at sikre at modtageren opfylder sine forpligtelser, kan tilskuddet gøres betinget af, at denne på forhånd stiller sikkerhed.

Artikel 112

1. Tilskudsbeløbet bliver først endeligt, når aktionen er afsluttet, eller driftsudgifterne forelagt, og når institutionen har godkendt de endelige regnskaber, uden at dette begrænser institutionens mulighed for senere at gennemføre kontrol.

2. Tilskuddet skal i passende omfang tilbagebetales af modtageren, hvis aktionen ikke eller kun delvis gennemføres eller gennemføres med forsinkelse, hvis der er udbetalt beløb, som er højere end de i aftalen fastsatte maksimumsbeløb, eller hvis aktionen er gennemført med mindre omkostninger.

3. Hvis modtageren ikke overholder de regler og principper, der er fastsat i dette afsnit, skal det ydede tilskud tilbagebetales.

Kapitel 5

Gennemførelse

Artikel 113

Hvis aktionens gennemførelse nødvendiggør indgåelse af aftaler, er disse undergivet bestemmelserne i afsnit IV i denne del eller kapitel 3 i afsnit IV i del II.

Artikel 114

Hvert tilskudsprogram evalueres for at vurdere overensstemmelsen mellem resultater og opstillede mål.

AFSNIT 6

OPSTILLING OG AFLÆGGELSE AF REGNSKABER

Kapitel 1

Aflæggelse af regnskaber

Artikel 115

1. De finansielle oversigter består af balancen, forvaltningsregnskabet og et bilag, der tilsammen udgør en helhed. De opstilles i euro.

2. Balancen viser formuestillingen pr. 31. december i det foregående regnskabsår.

Balancen opstilles efter det skema, der er fastsat i Rådets direktiv om årsregnska berne for visse selskabsformer, idet der dog tages hensyn til de særlige træk, der kendetegner Fællesskaberne.

3. Forvaltningsregnskabet sammenfatter alle budgettransaktioner i regnskabsåret både vedrørende indtægter og udgifter.

4. Bilaget supplerer og kommenterer den information, der er indeholdt i balancen og forvaltningsregnskabet, idet det redegør for de metoder, der er anvendt ved udarbej delsen af dem, og kommenterer de deri indeholdte oplysninger.

5. Fællesskabernes konsoliderede finansielle oversigter sammenfatter de finansielle oplysninger, der er anført i de enkelte institutioners finansielle oversigter.

6. Foruden de finansielle oversigter udarbejder hver institution en beretning om gennemførelsen af budgettet og en analyse af den økonomiske forvaltning.

Artikel 116

1. De finansielle oversigter skal være formelt korrekte, oprigtige og fuldstændige og give et pålideligt billede af formuestillingen, den økonomiske stilling og regnskabs årets resultat.

2. De finansielle oversigter opstilles i overensstemmelse med følgende almindeligt anerkendte regnskabsprincipper:

a) princippet om going concern

b) forsigtighedsprincippet

c) princippet om konsekvens med hensyn til anvendte regnskabsmetoder

d) princippet om relativ betydning

e) ikke-modregningsprincippet

f) princippet om indhold frem for formalia

g) princippet om regnskabsårs indbyrdes uafhængighed.

Artikel 117

1. Regnskabsførerne for de øvrige institutioner sender senest den 1. marts efter regn skabsårets udløb deres foreløbige finansielle oversigter til Kommissionens regn skabsfører.

De sender ham også en beretning om budgetgennemførelsen og en analyse af den økonomiske forvaltning.

2. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige finansielle oversigter og sender senest den 1. maj Revisionsretten de enkelte institutioners foreløbige over sigter og de foreløbige, konsoliderede finansielle oversigter for Fællesskaberne. Inden for samme frist sender han også de enkelte institutioners analyse af den økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

Artikel 118

1. Revisionsretten fremsætter senest den 15. juli sine bemærkninger vedrørende de foreløbige finansielle oversigter for hver enkelt institu tion, så hver af dem i deres endelige finansielle oversigter kan indføje de korrek tioner, som Revisionsretten finder nødvendige.

2. Hver institution opstiller sine endelige finansielle oversigter og sender dem senest den 5. september til Kommissionens regnskabsfører med henblik på opstilling af de endelige, konsoliderede finansielle oversigter.

3. Kommissionen godkender de endelige, konsoliderede finansielle oversigter og sender dem senest den 30. september til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

4. De endelige, konsoliderede finansielle oversigter offentliggøres senest den 30. november efter det afsluttede regnskabsår i De Europæiske Fællesskabers Tidende sammen med den revisions erklæring, som Revisionsretten afgiver i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 248, EKSF-traktatens artikel 45 C og Euratom-traktatens artikel 160 C.

Artikel 119

Kommissionen skal to gange om året forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en situations rapport om budgetgarantier og de tilsvarende risici.

Oplysningerne sendes samtidig til Revisionsretten.

Kapitel 2

Opstilling af regnskaber

Artikel 120

1. Regnskabet består af et almindeligt regnskab og et budgetregnskab. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

2. Regnskabsmetoderne og den regnskabskontoplan, som institutionerne anvender, harmoniseres og vedtages af Kommissionens regnskabsfører.

3. I det almindelige regnskab registreres alle regnskabsårets indtægter og udgifter efter dobbelt bogholderimetoden med henblik på udarbejdelse af institutionens formue stilling.

4. Budgetregnskabet muliggør detaljeret overvågning af budgetgennemførelsen.

5. Alle regnskabsposteringer skal være baseret på bilag, hvortil der henvises.

Artikel 121

1. Oplysningerne i det almindelige regnskab og budgetregnskabet fastfryses ved regn skabsårets udløb med henblik på opstilling af de finansielle oversigter for Fælles skaberne, der omhandles i kapitel I.

2. Hvis det kræves for at opnå et fuldstændigt, pålideligt og oprigtigt billede af de finansielle oversigter, kan regnskabsføreren foretage korrektioner efter regnskabs årets udløb og frem til regnskabsafslutningen, forudsat at korrektionerne ikke medfører udbetalinger med udgiftsvirkning for det pågældende regnskabsår.

Kapitel 3

Formuefortegnelse

Artikel 122

Hver institution skal føre fortegnelser, der viser mængden og værdien af Fællesskabernes materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver, efter en model vedtaget af Kommis sionens regnskabsfører.

Hver institution lader sine egne tjenestegrene kontrollere, at oplysningerne i disse fortegnelser stemmer overens med de virkelige forhold.

Salg af løsøre skal annonceres på passende måde.

Hvis ejendele opført i fortegnelserne sælges, gives væk, kasseres, udlejes eller forsvinder som følge af tab, tyveri eller en hvilken som helst anden årsag, udfærdiger den anvisnings berettigede en erklæring eller rapport.

AFSNIT 7

EKSTERN KONTROL OG DECHARGE

Kapitel 1

Ekstern kontrol

Artikel 123

Revisionsretten foretager den revision af regnskaberne, der omhandles i EF-traktatens artikel 248, EKSF-traktatens artikel 45 og Euratom-traktatens artikel 180.

Artikel 124

1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal så snart som muligt underrette Revisionsretten om alle beslutninger og foranstaltninger, som de træffer i henhold til artikel 8, artikel 12, artikel 17, stk. 2, samt artikel 20, 21, 24 og 33.

2. Institutionerne sender Revisionsretten alle interne bestemmelser, som de vedtager på det finansielle område.

3. Revisionsretten underrettes om udnævnelser af anvisningsberettigede, interne revi sorer, regnskabsførere og forskudsbestyrere samt om uddelegering af finansielle beføjelser, der sker i overensstemmelse med artikel 48, 56, 58, 59 og 80.

Artikel 125

1. Revisionsretten foretager sin revision på grundlag af bilag og om fornødent på stedet. Revisionen har til formål at fastslå, at alle indtægter er oppebåret og alle udgifter afholdt på lovlig og korrekt måde i forhold til bestemmelserne i traktaterne, budgettet, denne forordning og alle retsakter vedtaget til gennemførelse af trakta terne. Den har også til formål at kontrollere, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.

2. Under udførelsen af sit hverv har Revisionsretten på de betingelser, der er fastsat i artikel 127, adgang til alle dokumenter og oplysninger, der angår den økonomiske forvaltning i de tjenestegrene og organer, som er undergivet dens kontrol. Den har beføjelse til at udspørge enhver ansat, der har ansvaret for en indtægts- eller udgiftstransaktion, og til at benytte de samme kontrolmuligheder, som nævnte tjene stegrene eller organer råder over.

For at opnå alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af det hverv, som Revisions retten har fået pålagt ved traktaterne eller retsakter udstedt i henhold til disse, kan den efter egen anmodning være til stede ved den kontrol, som Kommissionen gennemfører i henhold til de regler, der gælder for EUGFL, Garantisektionen, og for egne indtægter. Denne bestem melse gælder ligeledes for kontrollen med alle fonde, som Fællesskaberne har oprettet.

På Revisionsrettens anmodning skal hver institution bemyndige pengeinstitutter, i hvilke Fællesskabet har tilgodehavender, til at give Revisionsretten mulighed for at forvisse sig om, at regnskabet stemmer overens med oplysninger indhentet uden for institutionen.

3. Revisionsretten og dens medlemmer kan under udførelsen af deres arbejde bistås af institutionens ansatte. Revisionsretten eller et af dens medlemmer skal give de myndigheder, hvor en sådan ansat skal udføre revision, meddelelse om de opgaver, der er pålagt ham.

Artikel 126

Revisionsretten sørger for, at alle værdipapirer og midler, der er deponeret eller findes i kassen, kontrolleres på grundlag af attester underskrevet af depositarerne eller officielle erklæringer vedrørende kasse- eller værdipapirbeholdninger. Den kan selv foretage en sådan kontrol.

Artikel 127

1. Kommissionen, de øvrige institutioner, de organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabernes vegne, og de nationale kontrolinstitutioner eller, hvis disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder samt de endelige modtagere af betalinger over budgettet, yder Revisionsretten al den bistand og giver den alle de oplysninger, som denne mener at have brug for til udførelsen af sit hverv. De giver Revisionsretten adgang til alle bilag vedrørende indgåelse og gennemførelse af aftaler, der finansieres over fælles skabsbudgettet, alle regnskaber over penge og materialer, alle bilag, herunder regn skabsbilag, såvel som dertil hørende administrative dokumenter, enhver form for dokumentation vedrørende Fællesskabernes indtægter og udgifter, alle fortegnelser, alle organisationsplaner, som Revisionsretten måtte finde nødvendige i forbindelse med revision af forvaltningsregnskabet på grundlag af bilag eller på stedet, og endvi dere, i samme øjemed, alle dokumenter og oplysninger, der opbevares på et magne tisk medium. Dette stykke finder også anvendelse på fysiske og juridiske personer, der får udbetalt midler over fællesskabsbudgettet.

2. Ansatte, hvis arbejde kontrolleres af Revisionsretten, skal:

a) åbne deres kasse og fremvise penge, værdipapirer og materialer af enhver art, som er i deres varetægt, og bilag vedrørende forvaltningen heraf samt alle bøger, registre og andre dokumenter i tilknytning hertil

b) fremvise korrespondance og alle andre dokumenter, der er nødvendige til fuld stændig udførelse af den revision, der er omhandlet i artikel 125, stk. 1.

Kun Revisionsretten kan anmode om at få meddelt de oplysninger, der omhandles i første afsnit.

3. Revisionsretten har beføjelse til at revidere dokumenter vedrørende Fællesskabernes indtægter og udgifter, som opbevares af institutionernes tjenestegrene, især de tjene stegrene, der har ansvaret for beslutninger vedrørende indtægter og udgifter, af organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabernes vegne, eller af fysiske eller juridiske personer, der får udbetalt midler over fællesskabsbudgettet.

De nationale kontrolinstitutioner, eller hvis disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder, giver Revisionsretten adgang til alle oplys ninger, som de råder over vedrørende transaktioner, der helt eller delvis finansieres af Fællesskaberne, og vedrørende forvaltning og kontrol af sådanne transaktioner.

4. Arbejdet med at kontrollere, at indtægter er oppebåret og udgifter afholdt på lovlig og korrekt måde, og at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, omfatter også anvendelsen af fællesskabsmidler, som organer uden for institutionerne har modtaget som tilskud.

5. Enhver uden for institutionerne, som modtager tilskud fra Fællesskaberne, skal skriftligt acceptere at lade Revisionsretten kontrollere anvendelsen af tilskuds beløbene.

6. Kommissionen skal, hvis Revisionsretten anmoder om det, give den alle oplysninger om Fællesskabernes lånoptagelses- og långivningsvirksomhed.

7. Anvendelsen af integrerede edb-systemer må ikke begrænse Revisionsrettens adgang til bilag.

Artikel 128

1. For Revisionsrettens årsberetning, der omhandles i EF-traktatens artikel 248, EKSF-traktatens artikel 45 C og Euratom-traktatens artikel 160 C, gælder bestemmelserne i stk. 2-7 i denne artikel.

2. Revisionsretten meddeler senest den 15. juli Kommissionen og de berørte institu tioner de bemærkninger, som den mener bør medtages i årsberetningen. Bemærknin gerne behandles fortroligt. Alle institutioner sender senest den 31. oktober Revisions retten deres svar på bemærkningerne. Alle andre institutioner end Kommissionen sender samtidig deres svar til Kommissionen.

3. Kommissionen meddeler medlemsstaterne Revisionsrettens bemærkninger om forvaltningen af fællesskabsmidler, som de har ansvaret for i henhold til gældende bestemmelser, men dog kun hvis de pågældende medlemsstater udtrykkeligt nævnes i Revisionsrettens bemærkninger.

4. Medlemsstaterne sender deres svar til Kommissionen senest den 30. september. Kommissionen videresender svarene til Revisionsretten senest den 31. oktober, ledsaget af dens bemærkninger.

5. Årsberetningen indeholder en vurdering af, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.

6. Årsberetningen indeholder et afsnit for hver institution. Revisionsretten kan tilføje enhver form for resumé eller sammenfatning samt generelle bemærkninger, som den finder relevante.

Revisionsretten sørger for, at institutionernes svar offentliggøres sammen med de tilsvarende bemærkninger.

7. Revisionsretten sender senest den 30. november de myndigheder, der er ansvarlige for meddelelse af decharge, og de øvrige institutioner sin årsberetning med tilhø rende svar og sørger for offentliggørelse heraf i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 129

Samtidig med den årsberetning, der omhandles i artikel 128, afgiver Revisionsretten over for Europa-Parlamentet og Rådet en erklæring om regnskabernes pålidelighed og om de under liggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Artikel 130

1. Foruden årsberetningen kan Revisionsretten når som helst, i form af særberetninger, fremsætte sine bemærkninger om særlige spørgsmål og desuden afgive udtalelse på begæring af en af fællesskabsinstitutionerne.

2. Særberetninger sendes til den berørte institution.

Denne har en frist på to en halv måned til at meddele Revisionsretten sine eventuelle bemærkninger til de pågældende særberetninger.

Hvis Revisionsretten beslutter at offentliggøre sådanne beretninger i De Europæiske Fællesskabers Tidende, skal de ledsages af eventuelle svar fra de pågældende insti tutioner. Hvis særberetningen vedrører forvaltningen af fællesskabsmidler, i forbindelse med hvilke medlemsstaterne har kompetence i kraft af den gældende lovgivning, sender Kommissionen særberetningen til de medlemsstater, der udtrykkeligt nævnes i Rettens bemærkninger.

Medlemsstaterne sender deres svar til Kommissionen inden for en frist af halvanden måned fra vedtagelsen af særberetningen. Kommissionen sender svaret og sine bemærkninger hertil til Revisionsretten.

Særberetningerne sendes til Europa-Parlamentet og Rådet, der hver især, eventuelt i samråd med Kommissionen, afgør, hvad der skal gøres til opfølgning heraf.

3. Hvis de udtalelser, der er omhandlet i stk. 1, ikke vedrører udkast eller forslag til retsakter, som den har fået forelagt til høring som led i lovgivningsproceduren, kan Revisionsretten offentliggøre dem i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Revisionsretten træffer beslutning om offentliggørelsen efter høring af den institu tion, der har anmodet om udtalelsen, eller som berøres af den. Offentliggjorte udtalelser skal ledsages af eventuelle svar fra den eller de pågældende institutioner.

Kapitel 2

Decharge

Artikel 131

1. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.

2. Hvis den frist, der nævnes i stk. 1, ikke kan overholdes, oplyser Europa-Parlamentet eller Rådet Kommissionen om årsagerne til, at afgørelsen har måttet udsættes.

3. Hvis Europa-Parlamentet udsætter afgørelsen om decharge, skal Kommissionen hurtigst muligt træffe foranstaltninger, der gør det lettere at fjerne hindringerne for denne afgørelse.

Artikel 132

1. Dechargeafgørelsen omfatter regnskaberne for alle Fællesskabernes indtægter og udgifter, den heraf følgende saldo og Fællesskabernes aktiver og passiver som opført på balancen. Afgørelsen indeholder en vurdering af, om Kommissionen under gennem førelsen af budgettet for det pågældende regnskabsår har optrådt ansvarligt.

2. Med henblik på at meddele decharge gennemgår Europa-Parlamentet efter Rådet regnskaberne og balancen, som omhandles i EF-traktatens artikel 275, EKSF-traktatens artikel 78 d og Euratom-traktatens artikel 179 a. Parlamentet gennemgår også Revisionsrettens årsberetning, ledsaget af svarene fra de kontrollerede institutioner, de af Revisionsrettens særberetninger, der er relevante for det pågældende regn skabsår, og Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de under liggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

3. Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger Kommissionen det alle oplysninger, der er nødvendige for at kunne kontrollere gennemførelsen af budgettet for det pågældende regnskabsår. Adgangen til og behandlingen af fortrolige oplysninger skal ske under hensyntagen til individets grundlæggende rettigheder, beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger, bestemmelserne om retlige og disciplinære procedurer og Unionens interesser.

Artikel 133

1. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 276, EKSF-traktatens artikel 78 g og Euratom-traktatens artikel 180 b gør Kommissionen og de øvrige institutioner alt for at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge og de kommentarer, der ledsager Rådets henstillinger om decharge.

2. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder om det, skal institutionerne aflægge rapport om de foranstaltninger, de har truffet som svar på disse bemærkninger og kommentarer, bl.a. de instrukser, som institutionerne har givet tjenestegrene, der medvirker ved budgettets gennemførelse. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen ved at oplyse, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme disse bemærkninger, så Kommissionen kan tage hensyn hertil i sin egen rapport. Institutionernes rapporter sendes også til Revisionsretten.

DEL II

SÆRLIGE BESTEMMELSER

AFSNIT 1

DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGS- OG GARANTIFOND FOR LANDBRUGET, GARANTISEKTIONEN

Artikel 134

1. Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på de udgifter, der afholdes af de administrative organer, der er omhandlet i lovgivningen for EUGFL, Garantisektionen, samt på indtægterne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2. De foranstaltninger, som forvaltes direkte af Kommissionen, gennemføres efter bestemmelserne i del I og III.

Artikel 135

1. For hvert regnskabsår omfatter budgettet for EUGFL, Garantisektionen, forpligtel sesbevillinger og betalingsbevillinger af samme størrelsesorden.

2. Betalingsbevillinger, der ikke er anvendt, fremføres automatisk til det følgende regn skabsår til dækning af tidligere forpligtelser.

3. Fremførte betalingsbevillinger, der ikke er udnyttet ved regnskabsårets slutning, annulleres.

Artikel 136

1. Kommissionen refunderer medlemsstaternes udgifter.

2. Kommissionens beslutninger om fastsættelse af disse refusionsbeløb gælder som samlede foreløbige forpligtelser inden for rammerne af de samlede bevillinger, der er opført under EUGFL, Garantisektionen, med fradrag af de øremærkede indtægter.

3. For udgifterne til løbende forvaltning af EUGFL, Garantisektionen, kan der fra 15. november indgås forudgående forpligtelser, der indfris over det følgende regn skabsårs bevillinger. Disse forpligtelser kan dog ikke overstige halvdelen af det løbende regnskabsårs tilsvarende samlede bevillinger. De kan kun vedrøre udgifter, som i princippet er baseret på et eksisterende retsgrundlag.

Artikel 137

1. For de udgifter, som er afholdt af de administrative organer, der er omhandlet i lovgivningen for EUGFL, Garantisektionen, indgås der inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af de af medlems staterne fremsendte opgørelser en forpligtelse pr. kapitel, artikel og konto. Undtagen hvis medlemsstaternes betaling endnu ikke er foretaget, eller hvis udgifternes berettigelse er usikker, foretages der en betalingskontering inden for samme frist.

Denne budgetmæssige forpligtelse fratrækkes den samlede foreløbige forpligtelse, der er omhandlet i artikel 136.

2. De samlede foreløbige forpligtelser, som er indgået for et regnskabsår, men for hvilke der ikke inden den 1. februar i det følgende regnskabsår er indgået endelige forpligtelser, specificeret efter kontoplanen, frigøres for så vidt angår det oprindelige regnskabsår.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af regnskabsafslutningen.

Artikel 138

Udgifterne konteres et regnskabsår på grundlag af de beløb, som Kommissionen har refunderet medlemsstaterne frem til og med den 31. december i det pågældende regnskabsår, forudsat at betalingsordren er kommet regnskabsføreren i hænde senest den 31. januar i det efterfølgende regnskabsår.

Artikel 139

1. Når Kommissionen i henhold til artikel 21 kan foretage bevillingsoverførsler, træffer den beslutning senest den 31. januar i det følgende regnskabsår og underretter budgetmyndigheden herom.

2. I andre tilfælde end dem, der omhandles i stk. 1, forelægger Kommissionen budgetmyndigheden forslag om over førsler senest den 10. januar i det følgende regnskabsår.

Budgetmyndigheden træffer afgørelse om overførslerne efter proceduren i artikel 22, men inden for en frist af tre uger.

Artikel 140

Øremærkede indtægter under dette afsnit anvendes samlet enten til bevillinger til EUGFL, Garanti sektionen, som har til formål at finansiere udgifterne til den fælles landbrugspolitik, eller til bevillinger til EUGFL, Garantisektionen, som har til formål at finansiere foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og ledsageforanstaltninger.

AFSNIT 2

STRUKTURFONDENE

Artikel 141

1. Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på de udgifter, der afholdes af de administra tive organer, der er omhandlet i lovgivningen om strukturfondene, Samhørighedsfonden og førtiltrædelsesforanstaltningerne på struktur- og landbrugsområdet, samt på indtægterne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2. De aktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen, gennemføres ligeledes i overensstemmelse med reglerne i denne forordnings del I og III.

3. Førtiltrædelsesforanstaltningerne på struktur- og landbrugsområdet kan forvaltes decentralt på de betingelser, der er fastsat i artikel 150.

Artikel 142

1. Kommissionens udbetaling af bidrag fra fondene foretages i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 141.

Det kan ske i form af forfinansiering, mellemliggende betaling eller betaling af saldo.

2. Fristen for, hvornår Kommissionen skal foretage de mellemliggende betalinger, fast sættes i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 141.

3. Behandlingen af medlemsstaternes tilbagebetalinger af forfinansierede beløb og betydningen heraf for størrelsen af bidragene fra fondene reguleres ved den lovgivning, der er omhandlet i artikel 141.

4. Betalingerne sker med forbehold af de finansielle korrektioner, som Kommissionen eller medlemsstaterne anser det for nødvendigt at foretage i medfør af den lovgivning, der er omhandlet i artikel 141.

Artikel 143

På de betingelser, der er fastsat i den i artikel 141 omhandlede lovgivning, frigør Kommissionen automatisk de bevillinger, der er disponeret over.

De således frigjorte bevillinger kan genopføres i tilfælde af en åbenlys fejl, der udelukkende kan tilskrives Kommissionen, og i tilfælde af en betydelig natur katastrofe, der har alvorlige følger for gennemførelsen af de foranstaltninger, der støttes gennem strukturfondene.

Med henblik herpå undersøger Kommissionen de frigørelser, der er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår, og træffer inden den 15. februar i det løbende regn skabsår, på grundlag af behovet, beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at genop føre de tilsvarende bevillinger.

Artikel 144

For så vidt angår de aktionsbevillinger, der er omhandlet i dette afsnit, kan Kommissionen foretage overførsler fra afsnit til afsnit, forudsat der er tale om bevillinger med samme formål, som anført i den lovgivning, der er omhandlet i artikel 141.

Artikel 145

Aspekterne vedrørende projektforvaltning og -udvælgelse samt kontrol er undergivet bestemmelserne i den lovgivning, der er omhandlet i artikel 141.

AFSNIT 3

FORSKNING

Artikel 146

1. Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Disse bevillinger opføres enten under et budgetafsnit vedrørende forskningspolitik eller i et kapitel vedrørende forskningsaktiviteter under et andet afsnit. De anvendes ved gennemførelse af de aktioner, der er detaljeret beskrevet i gennemførelses bestemmelserne.

2. Inden for budgetafsnittet vedrørende forskningspolitik kan Kommissionen, som en undtagelse fra artikel 21, foretage overførsler mellem kapitler inden for en grænse af 15% af bevillingerne under den post, hvorfra overførslen finder sted.

3. Eksperter, der aflønnes over bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling, ansættes efter procedurer, der fastsættes af Rådet i forbindelse med vedtagelsen af hvert enkelt forskningsrammeprogram.

Artikel 147

1. Det Fælles Forskningscenter kan modtage finansieringsbeløb, der konteres bevillinger opført uden for det afsnit og de kapitler, der er omhandlet i artikel 46, stk. 1, som led i dets deltagelse på et konkurrencemæssigt grundlag eller efter forhandling i fællesskabsaktioner, der helt eller delvis finansieres over det almindelige budget.

2. Bevillinger til aktioner, som Det Fælles Forskningscenter deltager i på et konkurrencemæssigt grundlag, sidestilles med øremærkede indtægter, i den i artikel 17 omhandlede forstand. De forpligtelsesbevillinger, som disse indtægter medfører, stilles til rådighed, så snart fordringen er anslået.

Anvendelsen af disse bevillinger angives i et analytisk regnskab i forvaltnings regnskabet for hver enkelt aktionskategori; den er adskilt fra indtægter fra finansielle midler fra tredjemand (offentlig eller privat) og fra indtægter fra andre ydelser, som Kommissionen udfører for tredjemand.

3. Reglerne for indgåelse af aftaler i afsnit IV i del I finder ikke anvendelse på Det Fælles Forskningscenters aktiviteter for tredjemands regning.

AFSNIT 4

FORANSTALTNINGER UDADTIL

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 148

1. Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på foranstaltninger udadtil, som finansieres over budgettet, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2. Bevillingerne til de i stk. 1 omhandlede aktioner anvendes af Kommissionen:

a) enten ved autonom beslutning

b) eller inden for rammerne af aftaler indgået med ét eller flere eksterne modtagerlande

c) eller inden for rammerne af aftaler med internationale organisationer.

Kapitel 2

Aktionernes gennemførelse

Artikel 149

De i dette afsnit omhandlede aktioner kan enten gennemføres fra centralt hold af Kommissionen eller helt eller delvis decentraliseret af de(t) pågældende modtagerland(e) eller sammen med internationale organisationer.

Artikel 150

1. Kommissionen kan beslutte at overdrage forvaltningen af visse aktioner til myndighederne i de eksterne modtagerlande efter at have konstateret, at de(t) pågældende modtagerland(e) er i stand til mindst at anvende følgende minimumskriterier ved forvaltningen af fællesskabsmidler:

a) funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører skal være faktisk adskilte

b) der skal være et effektivt system for kontrol af forvaltningstransaktioner

c) der skal være særskilte procedurer for regnskabsaflæggelse, som gør det muligt at redegøre for anvendelsen af fællesskabsmidler

d) der skal være et uafhængigt system for ekstern kontrol

e) procedurerne for indgåelse af aftaler skal være klare og ikke-diskriminerende og forhindre enhver interessekonflikt.

2. Modtagerlandet skal acceptere at bære det fulde ansvar for de fællesskabsmidler, det har fået udbetalt. Det forpligter sig desuden til regelmæssigt at kontrollere, at aktioner finansieret over fællesskabsbudgettet er gennemført korrekt, til at forebygge og forfølge uregelmæssigheder og svig og til at erstatte midler, der er gået tabt, som er uberettiget udbetalt eller ukorrekt anvendt.

Artikel 151

Kommissionen kontrollerer, hvorledes de eksterne modtagerlande eller de internationale organisationer gennemfører aktionerne. Kontrollen sker enten ved forudgående godkendelse, efterfølgende kontrol eller anvendelse af en blandet procedure.

Artikel 152

1. Aktioner, der gennemføres autonomt eller som led i aftaler med eksterne modtagerlande eller internationale organisationer, giver anledning til:

a) at der indgås en finansieringsaftale mellem Kommissionen, der handler på Fælles skabernes vegne, og de(t) pågældende modtagerland(e) eller de organer, disse har udpeget, i det følgende benævnt "modtageren"

b) eller at der indgås en kontrakt eller aftale om tilskud med de nationale eller internationale offentligretlige organer eller de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for aktionernes gennemførelse.

I sådanne kontrakter og aftaler fastsættes regler for kontrahentens forvaltning af den eksterne bistand.

2. Finansieringsaftaler med eksterne modtagerlande sidestilles med retlige enkeltforpligtelser, der indgås inden for de i artikel 71, stk. 2, omhandlede frister. De individuelle kontrakter og aftaler til gennemførelse af finansieringsaftalerne skal være indgået senest den 31. december i år N+3, idet år N er det år, hvor den budgetmæssige forpligtelse vedtages. Individuelle kontrakter og aftaler vedrørende revision og evaluering kan indgås senere.

Kapitel 3

Indgåelse af aftaler

Artikel 153

1. Bestemmelserne i artikel 53 og i kapitel 1 i afsnit IV i del I om de almindelige bestemmelser for indgåelse af aftaler finder anvendelse på de aftaler, der er omfattet af nærværende afsnit, jf. dog de særlige bestemmelser om beløbsgrænser og betingelser for indgåelse af aftaler med tredjelande, som er omhandlet i gennemførelsesbestemmelserne. Aftalerne indgås enten:

a) af Kommissionen på vegne af et eller flere modtagerlande og for dets eller deres regning

b) af de(n) pågældende modtager(e)

c) eller af et organ under national eller international ret eller af juridiske eller fysiske personer, der har indgået en kontrakt eller en aftale om finansiering eller tilskud med Kommissionen med henblik på gennemførelsen af en ekstern foranstaltning.

2. De procedurer, der skal følges ved indgåelse af aftaler, fastlægges i finansierings aftalerne eller i de kontrakter eller aftaler om tilskud, der er nævnt i artikel 152.

Artikel 154

1. Alle fysiske eller juridiske personer, der henhører under traktaternes anvendelses område, kan på lige vilkår deltage i udbuddet, og, i overensstemmelse med de særlige bestemmelser i de grundlæggende retsakter vedrørende det pågældende samarbejdsområde, endvidere alle statsborgere, både fysiske og juridiske personer, i de eksterne modtagerlande eller i ethvert andet tredjeland, der udtrykkelig er anført i disse retsakter.

2. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde kan statsborgere fra andre tredjelande end dem, der er omhandlet i stk. 1, få adgang til at deltage i udbuddene i henhold til de særlige bestemmelser, der er indeholdt i de grundlæggende retsakter om samarbejde med tredjelande.

Kapitel 4

Ydelse af tilskud

Artikel 155

En aktion kan finansieres i sin helhed over budgettet, hvis dette er nødvendigt for dens gennemførelse.

Kapitel 5

Kontrol af regnskaberne

Artikel 156

Enhver finansieringsaftale eller kontrakt eller aftale om tilskud skal udtrykkeligt give Kommissionen og Revisionsretten beføjelse til at udøve kontrol af bilag og på stedet, frem til og inklusive den endelige modtager, jf. dog de undtagelser, der omhandles i artikel 53.

AFSNIT 5

KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER

Artikel 157

Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, i det følgende benævnt: "Publikationskontoret", jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Artikel 158

1. Bevillingerne til Publikationskontoret, som opføres samlet under en særlig budget post i budgetsektionen vedrørende Kommissionen, udspecificeres i et bilag til den pågældende sektion.

Bilaget udformes som en oversigt over indtægter og udgifter, opdelt på samme måde som budgettets forskellige sektioner.

De bevillinger, der opføres i bilaget, dækker Publikationskontorets samlede finan sielle behov i forbindelse med de opgaver, som kontoret udfører for Fællesskabets institutioner.

2. Publikationskontorets Styrelsesudvalg træffer beslutning om overførsler inden for det i stk. 1 omhandlede bilag. Kommissionen underretter budget myndigheden om de pågældende overførsler.

Artikel 159

Kommissionen uddelegerer - for de bevillinger, der er opført i bilaget vedrørende Publikationskontoret - beføjelserne som anvisningsberettiget til kontorets direktør og fastsætter grænser og betingelser for de uddelegerede beføjelser.

Artikel 160

1. Publikationskontoret opstiller et analytisk regnskab over sine udgifter, som gør det muligt at fastslå hver institutions andel af de leverede ydelser. Styrelsesudvalget fast sætter regler for, hvorledes dette regnskab skal føres.

2. Anmærkningerne vedrørende den særlige budgetpost, hvorunder de samlede bevil linger til Publikationskontoret er opført, skal vise et overslag over omkostningerne i forbindelse med de tjenester, som Publikationskontoret yder hver af institutionerne, udarbejdet på grundlag af overslagene i det analytiske regnskab, der omhandles i stk. 1.

3. Publikationskontoret meddeler de berørte institutioner resultaterne af dette analytiske regnskab.

4. Publikationskontorets forvaltningsregnskab og balance udgør en integrerende del af Fællesskabernes forvaltningsregnskab og balance, som omhandles i artikel 115.

Artikel 161

Publikationskontorets Styrelsesudvalg fastlægger de nærmere regler for gennemførelsen af dette afsnit og de særlige regler for salg af publikationer og bogføringen heraf.

Hver institution forbliver anvisningsberettiget for alle udgifter vedrørende arbejdsopgaver, som Publikationskontoret overlader til eksterne organer, idet sådanne udgifter konteres den pågældende institutions publikationsbevillinger. I overensstemmelse med artikel 17 anvendes nettoprovenuet fra salg af publikationer som øremærkede indtægter af den institution, der har udarbejdet publikationerne.

AFSNIT 6

DET EUROPÆISKE KONTOR FOR BEKÆMPELSE AF SVIG

Artikel 162

Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, i det følgende benævnt: "OLAF"), jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Artikel 163

1. Bevillinger til dækning af OLAF's samlede driftsudgifter i forbindelse med udførelsen af dets opgaver opføres under en særlig budgetpost i budgetsektionen vedrørende Kommissionen. Bevillingerne udspecificeres i et bilag udformet som en oversigt over indtægter og udgifter og opdelt på samme måde som budgettets forskellige sektioner.

2. Kommissionen foretager, efter anmodning fra OLAF's direktør, overførsler inden for det i stk. 1 omhandlede bilag. Kommissionen underretter budgetmyndigheden om de pågældende overførsler.

Artikel 164

Kommissionen uddelegerer, for så vidt angår bevillingerne i det bilag vedrørende OLAF, der er knyttet til Kommissionens budgetsektion, beføjelserne som anvisningsberettiget til OLAF's direktør og fastsætter grænser og betingelser for de uddelegerede beføjelser. OLAF's direktør kan videredelegere disse beføjelser til ansatte, der er omfattet af vedtægten.

Artikel 165

OLAF's forvaltningsregnskab og balance udgør en integrerende del af Fællesskabernes forvaltningsregnskab og balance, som omhandles i artikel 115.

AFSNIT 7

DRIFTSBEVILLINGER

Artikel 166

Bestemmelserne i del I og III finder anvendelse på driftsbevillingerne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Artikel 167

1. For løbende forvaltningsudgifter kan der fra den 15. november hvert år indgås forud gående forpligtelser, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår. Sådanne forpligtelser kan dog ikke overstige en fjerdedel af de tilsvarende samlede bevillinger for det løbende regnskabsår. De kan ikke vedrøre nye udgifter, som ikke er principielt godkendt i det sidste behørigt vedtagne budget.

2. Udgifter, der skal betales forud, som f.eks. lejeudgifter, kan fra den 1. december give anledning til betaling, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår.

Artikel 168

1. For hvert regnskabsår omfatter budgettet forpligtelsesbevillinger svarende til betalingsbevillingerne.

2. Driftsudgifter i medfør af kontrakter, der dækker perioder på mere end et regnskabsår, enten i overensstemmelse med lokal sædvane eller fordi der er tale om levering af udstyr, konteres budgettet for det regnskabsår, hvori de afholdes.

DEL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

AFSNIT 1

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 169

I budgetsektionen vedrørende Kommissionen vil der foreløbig, under bevillingerne til EUGFL, Garanti sektionen, være opført en monetær reserve, hvis opførelse, udnyttelse og finansiering reguleres ved henholdsvis Rådets beslutning om budgetdisciplin og Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter samt ved bestemmelser vedtaget til gennemførelse heraf.

Artikel 170

For bevillinger til EUGFL, Garantisektionen, vedrørende udvikling af landdistrikterne og ledsageforanstaltninger gælder bestemmel serne i artikel 135 indtil udløbet af den periode, der dækkes af de finansielle overslag, dvs. indtil den 31. december 2006. Efter den dato vil der blive vedtaget passende bestemmelser.

AFSNIT 2

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 171

Europa-Parlamentet og Rådet har beføjelse til at anmode om alle relevante oplysninger og forklaringer vedrø rende budgetspørgsmål henhørende under deres kompetenceområde.

Artikel 172

Kommissionen fastlægger, i samråd med Europa-Parlamentet og Rådet og efter at have indhentet udtalelse fra de øvrige institutioner, gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning.

Artikel 173

Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår hvert tredje år denne finansforordning på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Enhver forordning om ændring af finansforordningen vedtages af Rådet, under anvendelse af samrådsproceduren, hvis Europa-Parlamentet anmoder om det.

Samrådet finder sted i et samrådsudvalg bestående af Rådet og repræsentanter for Europa-Parlamentet. Kommissionen deltager i samrådsudvalgets arbejde.

Formålet med samrådsproceduren er at opnå enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Samrådsproceduren kan normalt strække sig over en periode på indtil tre måneder, men Rådet kan dog fastsætte en kortere frist, hvis den pågældende retsakt skal vedtages inden en bestemt dato, eller hvis sagen haster.

Hvis de to institutioners holdninger ligger tilstrækkelig tæt på hinanden, kan Europa-Parlamentet afgive en ny udtalelse, hvorefter Rådet træffer den endelige afgørelse.

Artikel 174

De finansielle bestemmelser for fællesskabsorganer, der har status som juridiske personer og modtager tilskud over budgettet, skal udformes på samme måde som denne finansforordning. De kan afvige herfra, hvis de pågældende organers måde at fungere på stiller særlige krav til udformningen.

Artikel 175

Finansforordningen af 21. december 1977 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med den i bilaget anførte sammenligningstabel.

Artikel 176

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

Sammenligningstabel

(artikel 175)

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

NØGLEORDSFORTEGNELSE (med artikel henvisning)

A

Activity Based Budgeting (ABB) 38, 146

administrative sanktioner (aftaler og tilskud) 90, 108

adskillelse af funktioner 55, 80, 150

afkald på inddrivelse af fordringer

afsluttende bestemmelser 171, 172, 173, 174

aktioner på konkurrencemæssigt grundlag, forskning 147

aktivitetsbaseret budgetlægning, se ABB

almindelig oversigt over indtægter 30, 37, 43

almindeligt regnskab 120, 121

analyse af den økonomiske forvaltning 115

analytisk regnskab 147, 160

anlægsaktiver 122

ansvar (erstatningskrav og disciplinære foranstaltninger) 60, 62, 63, 64, 82

ansvar, Kommissionens - 45, 132

ansvar, strafferetligt -

anvisning til betaling af udgifter

anvisningsberettiget 55, 56, 57, 60, 61, 62, 159, 161, 164

B

balance 3, 27, 28, 30, 115, 160, 165

begrænset udbud

beretning, - om budgetgennemførelsen 78, 115

beretning, Revisionsrettens - 128, 130

bestikkelse 61, 89, 108

betaling 7, 12, 75, 76, 110

betalinger, typer af - 75, 142

betalingsbevillinger 6, 8, 135, 168, 170

betalingsordre

bevillinger, regnskabsårets -

bilag til de finansielle oversigter 115

bilag 79, 120, 126, 127, 156

bøder

bortfald af bevillinger 8, 10, 135

bortfald af bevillinger, automatisk - 10, 71, 137, 143

bruttoprincippet 16, 39

budget, definition

budget, endelig vedtagelse

budget, ikke endelig vedtaget

budgetbilag 43, 158, 163

budgetforslag 31, 32, 36

budgetgarantier 3, 43, 119

budgetkontoplan

budgetmæssige forpligtelser 12, 70, 71, 72, 135, 167

budgetmyndigheden 8, 20, 21, 22, 131, 139, 158, 163

budgetregnskab 120, 121

D

decharge 131, 132, 133

donationer

driftsbevillinger 166, 167, 168

driftstilskud 101, 104, 106

E

edb-systemer 79, 127

egne indtægter 7, 33, 39, 65, 66

enhedsprincippet

étårighed

EUGFL, Garantisektionen 7, 134 à 140, 169, 170

euro 15, 65, 110, 115, 120

evaluering 25, 53, 91, 107, 109, 114, 152

F

Fælles Forskningscenter, Det - (FFC), 147

fællesskabsorganer, der er juridiske personer. Se også gennemførelsesorganer

fastsættelse af udgifter

finansforordningen fra 1977, ophævelse af - 175

finansforordningen, ændring 173

finansforordningen, definition

finansforordningen, ikrafttrædelse 176

finansielle korrektioner 50, 69, 142

finansielle oversigter 115, 116, 117, 118, 121

finansieringsaftale 152, 153, 156

finansieringsoversigter

foranstaltninger udadtil 148 à 155

fordringer, der endnu ikke kan fastlægges

fordringer, der kan fastlægges

foreløbige bevillinger

foreløbige tolvtedele

foreløbigt budgetforslag 30, 31, 32, 36

foreløbigt forslag til ændringsbudget

forpligtelser, tidspunkt for indgåelse af -

forpligtelsesbevillinger 6, 8, 168, 170

forskning 146, 147

forskudsbestyrer 59, 60, 61, 62, 64

forsvarlig økonomisk forvaltning 25, 45, 57, 72, 81, 125, 127, 128

forudgående forpligtelser 136, 167

forvaltning, - fra centralt hold 50, 149

forvaltning, - sammen med modtagerlande 149

forvaltning, decentraliseret - 50, 141, 149, 150

forvaltning, delt -

forvaltningsregnskab 3, 27, 28, 115, 147, 160, 165

fremførsel af bevillinger 8, 135

G

garantifond for aktioner i forhold til tredjeland 3, 28

gennemførelse af budgettet 45, 47, 48, 53, 54, 78

gennemførelsesbeføjelser

gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen 172

gennemførelsesorganer 43, 50, 51, 52, 174

gennemsigtighed (åbenhed og klarhed) 27, 53, 84, 92, 93, 94, 95, 102, 103, 107, 109, 132, 171

genopførelse af bevillinger 143

grundlæggende retsakt 8, 40, 43, 46, 70, 72, 75, 103, 106, 136, 154

I

ikke-obligatoriske udgifter 12, 22

inddrivelse 10, 53, 68, 84, 112

indtægter 3, 7, 65 indtægter, øremærkede - 9, 17, 140, 147, 161

indtægtsordre 66, 67

interessekonflikt 49, 53, 89, 108, 150

intern revisor 80 à 82

internationale organisationer 50, 51, 53, 106, 148, 149, 151, 152, 153

interne bestemmelser 48, 56, 123, 124

K

konkurrence, den bredest mulige konkurrence 84, 85, 86, 87, 91, 92, 99, 154

konkurrence, offentlige aftaler

konsolidering 115, 117

kontering på budgettet 4, 6, 12, 14, 72, 158, 163, 168

Kontoret for Bekæmpelse af Svig 162-165

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer 157-161

kontrol 53, 57, 62, 145, 150, 151, 156

L

lån til finansiering af budgettet

lånoptagelse og långivning 3, 28, 43, 127

ligevægt

M

medlemsstaterne 45, 50, 75, 81, 127, 128, 130, 133, 138, 142, 176

modregning, inkassering

morarenter 53, 67, 69, 75

N

nationale kontrolinstitutioner 127

negative indtægter

negative udgifter

O

obligatoriske udgifter/ikke-obligatoriske udgifter 12, 22

offentlige aftaler 53, 83 à 101, 113, 127, 147, 150, 152, 153, 154, 156

offentliggørelse 27, 85, 87, 103, 118, 122, 128, 130

offentligt udbud

opdelte bevillinger

ordregivende myndighed 83, 97, 153

overførsler 20 à 24, 40, 41, 139, 144, 146, 158, 163

overførsler, fleksible muligheder for - 21, 146

overslag over fordringer

overslag over indtægter

overslag 29, 30, 36

P

principper for offentlige aftaler

principper for tilskud 102

principper på budgetområdet

principper på regnskabsområdet 116

procedure med forhandling 86, 87

R

rapport, - fra den anvisningsberettigede

rapport, - fra den interne revisor

rapport, - om budgetgarantier 119

rapport, - om opfølgning af decharge 133

regningsenhed

regnskabsaflæggelse 27, 115

regnskabsafslutning 50, 69, 137

regnskabsåret 5, 7, 12, 14, 43, 115, 117, 118, 121, 168

regnskabsfører 55, 58, 60, 61, 62, 63, 68, 117, 118, 138

regnskabskontoplan 120

renter, der skal betales til modtageren

reserve 8, 24, 42

reserve, den monetære - 169

reserve, den negative -

resultater 25, 81, 103, 114

retlig forpligtelse 70, 71, 152

retlige forpligtelser, generelt

retsgrundlag, se grundlæggende retsakt revisionserklæring 118, 129

Revisionsretten 118, 123 à 130, 156

risici 57, 81, 110

S

saldo 14, 132

samlet forpligtelse 70, 71, 136

samråd 173

sikkerhedsstillelse 96, 111

specificering

stillingsfortegnelse 43, 44

stillingsfortegnelse, ændring af -

strukturfondene 141 à 145

suspension fra tjenesten

svig 84, 89, 108, 150

T

tekniske og administrative opgaver

tidsfrist for indgåelse af retlige enkeltforpligtelser 71, 152

tidsfrist for udnyttelse af bevillinger

tidsfrister for betalinger 77, 142

tidsplan for opstilling af budgettet 29 à 33, 34, 35, 36

tilskud 83, 101 à 114, 127, 152, 153, 155, 156, 174

trancher, årlige - 6, 70

tvangsbøder

U

uddelegering af gennemførelsesbeføjelser 51, 53

uddelegering af offentlige forvaltningsopgaver

uddelegering inden for institutionen 48, 56, 57, 62, 159, 164

udgifter

udgifter, der betales forud 167

udvikling af landdistrikterne 140, 170

V

vanskeligheder med budgetgennemførelsen

Verdenshandelsorganisationen 100

Æ

ændringsbudget 14, 34, 35

ændringsskrivelse 14, 31

øremærkede indtægter 9, 17, 140, 147, 161