Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om livsforsikring - (omarbejdet udgave)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I. Indledning

1. Som led i et Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle og præcisere fællesskabslovgivningen, så den bliver klarere og tydeligere og mere tilgængelig for den almindelige borger og derved giver ham nye muligheder og en chance for at udøve de særlige rettigheder, den tildeler ham.

Dette mål kan ikke opfyldes, så længe mange lovbestemmelser, der er blevet ændret adskillige gange og ofte ganske omfattende, er spredt, så man enten skal søge efter dem i den oprindelige retsakt eller i senere ændringsretsakter. Det er derfor nødvendigt at gøre et stort efterforskningsarbejde og sammenligne mange forskellige retsakter, hvis man skal finde frem til de gældende regler.

Dette er baggrunden for, at kodifikation af regler, som hyppigt er blevet ændret, er afgørende, hvis fællesskabslovgivningen skal være klar og tydelig og gennem-sigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen derfor at give sine medarbejdere instruks om, at alle lovforanstaltninger skulle kodificeres efter højst ti ændringer, og understregede, at der var tale om et minimumskrav, og at afdelingerne skulle bestræbe sig på at kodificere de retsakter, de har ansvaret for, med endnu kortere intervaller, så det sikres, at fællesskabsreglerne er klare og tydelige og umiddel-bart forståelige.

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992) bekræftede dette og fremhævede vigtigheden af officiel kodifikation, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilken lovgivning der gælder for et givet anliggende på et givet tidspunkt.

3. Som følge heraf inkluderede Kommissionen i sit lovgivningsprogram for 1994 en officiel kodifikation af Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed, Rådets direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF og Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv).

4. Det har imidlertid vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte forslag til officiel kodifikation, at det for at gøre den nye tekst så gennemsigtig og korrekt som muligt er nødvendigt at foreslå nogle ændringer i de eksisterende direktiver, som indholdsmæssigt går videre, end hvad der er acceptabelt som led i en ren kodikation, hvis man henholder sig til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtigere arbejdsgang ved officiel kodifikation af lovtekster. Alle de ændringer, der foreslås nedenfor, drejer sig derfor kun om undladelser i de gældende retsakter, præcisering af visse retssituationer og sletninger af navne på virksomheder, som har indstillet aktiviteterne og ikke længere behøver at blive nævnt.

Kommissionen har derfor besluttet at fremlægge et forslag til omarbejdelse af ovennævnte direktiver i stedet for et forslag til en officiel kodifikation.

Grunden til, at de nye bestemmelser repræsenterer indholdsmæssige ændringer af gældende lovgivning, er beskrevet nedenfor. Ændringerne er klart og tydeligt markeret som sådanne i teksten i kursiv med ordet "nyt" angivet i højre margen ud for bestemmelserne.

Alle de øvrige gældende bestemmelser, som Kommissionen ikke agter at foreslå ændret i denne omgang, udgør den "officielle kodifikation" af vedlagte forslag. Denne "officielle kodifikation" er udarbejdet på basis af ordlyden af retsakterne som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende på alle de officielle sprog. Indholdet er bibeholdt fuldt ud, og de er sammensat med kun de formelle ændringer, der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen i den eksisterende tekst har indarbejdet de ændringer af komitéprocedurerne ("komitologi"), der er fastlagt ved afgørelse 1999/468/EF, samtidig med at den har bevaret den proceduretype, der er anført i de direktiver, der er genstand for den foreslåede nyaffattelse. Selv om artiklerne er blevet omnummereret, er den gamle nummerering blevet bibeholdt i margenen som reference; sammenhængen mellem de gamle og de nye numre er vist i en tabel i bilag V.

Den formelle opstilling af den "officielle kodifikation" følger den opstilling, der normalt benyttes for forslag, der blot kodificerer retsakter.

Ved at indsætte en række indholdsmæssige ændringer i én enkelt retsakt, som også kodificerer gældende lovgivning, får Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for at vurdere ændringerne i deres rette sammenhæng, og alle interesserede parter får én klar og tydelig og sammenhængende retsakt i stedet for en række nye og isolerede ændringer eller en simpel kodifikation, hvor nogle bestemmelser ville være uklare eller ude af sammenhæng med andre retsakter.

II. Bemærkninger om de foreslåede ændringer

1. Artikel 1, litra m). Definition af "reguleret marked".

Definitionen af et reguleret marked, som den fremgår af tredje livsforsikringsdirektiv, skulle have været midlertidig, indtil der var blevet vedtaget en definition i et direktiv om investeringsservice. Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer trådte i kraft den 31. december 1995, men artikel 2 i dette direktiv undtager livsforsikringsselskaber fra dets anvendelsesområde. Dette er grunden til, at indsættelsen af en definition af et reguleret marked i livsforsikringsdirektivet kun kan ske i form af en ændring.

Den foreslåede nye definition henviser til definitionen af et reguleret marked i investeringsservicedirektivet, når der er tale om markeder i en medlemsstat. Når der er tale om markeder i tredjelande, foreslås det at overlade det til medlemsstaterne at afgøre for deres egne forsikringsselskabers vedkommende, hvornår sådanne markeder kan anerkendes som opfyldende krav, der svarer til dem, der kræves opfyldt af EU's regulerede markeder.

2. Artikel 18, stk. 3. Datoer for udøvelse af blandet virksomhed.

Med vedtagelsen af første livsforsikringsdirektiv blev retten for selskaber til at få tilladelse til at udøve blandet virksomhed (både livs- og skadesforsikrings-virksomhed i ét og samme selskab) afskaffet fra datoen for offentliggørelsen af direktivet (15. marts 1979). Bestående selskaber, som havde fået tilladelse til at udøve blandet virksomhed, fik tilladelse til at fortsætte hermed. Efter denne dato er seks lande blevet medlemmer af EU, men i ingen af tiltrædelsesakterne for de seks lande er der givet en undtagelse fra ovennævnte dato, fordi det blev antaget, at bestemmelsen om blandet virksomhed skulle gælde fra tiltrædelsesdatoen for Grækenlands, Portugals og Spaniens vedkommende og fra den i EØS-aftalen aftalte dato for Østrigs, Finlands og Sveriges vedkommende.

En juridisk analyse af situationen har ført til den konklusion, at uden en specifik undtagelse i tiltrædelseakterne skal medlemsstaterne overholde de almindelige bestemmelser. Hvad angår afskaffelsen af retten til at få tilladelse til at udøve blandet virksomhed, har opfattelsen altid været den, at de seks nyeste medlemsstater skulle anvende bestemmelsen fra tiltrædelsesdatoen for Grækenlands, Portugals og Spaniens vedkommende og den i EØS-aftalen aftalte dato for Østrigs, Finlands og Sveriges vedkommende. For at tydeliggøre situationen foreslås det derfor at ændre bestemmelsen således, at den afspejler den situation, der hele tiden har været anset for at være gældende ret.

3. Artikel 27, nr. 3), litra a). Beregning af "fremtidige overskud".

Med vedtagelsen af tredje livsforsikringsdirektiv blev princippet om hjemlandstilsyn indført. Imidlertid giver ordlyden af bestemmelsen om beregning af multipliceringsfaktoren fortsat værtsmyndigheden en vis indflydelse i denne henseende, og det anses for at være en undladelse, at dette punkt ikke blev ændret ved tredje livsforsikringsdirektiv. Formålet med den foreslåede ændring er derfor at rette denne undladelse ved at overlade beslutningen til hjemmemedlemsstaten i overensstemmelse med princippet om hjemlandstilsyn.

4. Artikel 49, stk. 2, litra g), stk. 3 og stk. 4. Driftsplan.

Med vedtagelsen af tredje livsforsikringsdirektiv blev princippet om én enkelt tilladelse for EU-området indført. Dette betød, at forsikringsselskaber, der har fået tildelt tilladelse i én medlemsstat, kunne oprette fillialer i andre medlemsstater uden yderligere tilladelse. Der var ikke længere noget behov for at have bestemmelser, der fastsætter, hvilke oplysninger der skal afgives i en driftsplan til værtsmedlemsstaten, inden der kan oprettes en filial i det pågældende værtsland. Derfor blev artikel 11 i første livsforsikringsdirektiv, der fastsatte indholdet af en driftsplan, ophævet ved artikel 33 i tredje livsforsikringsdirektiv. Kravet om frem læggelse af en driftsplan gælder også, når der oprettes tredjelandsfilialer i EU. Desværre blev indholdet af driftsplanen for tredjelandsfilialer, der oprettes i EU, ophævet, da artikel 11 blev ophævet for EU-filialers vedkommende. Formålet med den foreslåede ændring er at genindføre ordlyden fra den ophævede artikel om indholdet af den driftsplan, der skal fremlægges af tredjelandsfilialer.

5. Artikel 59, stk. 2. Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger.

Da første livsforsikringsdirektiv blev vedtaget, fik et belgisk selskab, "Caisse générale d'épargne et de retraite (CGER)"/"Algemene Spaaren Lijf-rentekas (ASLK)", de selskaber, der er registreret under "Friendly Societies Acts" i Det Forenede Kongerige, og et italiensk selskab, "Banca nazionale delle communicazioni", undtagelsesvis tilladelse til at fortsætte den virksomhed, de udøvede, da direktivet blev offentliggjort. I mellemtiden er både det belgiske og det italienske selskabs særlige struktur blevet ophævet, og de to selskaber vil aldrig igen få behov for den særlige undtagelse. Det foreslås derfor at ændre stykket ved at slette navnene på det belgiske og det italienske selskab. Henvisningen til foretagender, der er registreret under "Friendly Societies Acts" i Det Forenede Kongerige, er stadig gyldig, hvorfor den bibeholdes i dette forslag.

6. Artikel 67, stk. 1. Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer.

Den nuværende ordlyd af dette stykke taler om "filialer, der har påbegyndt deres virksomhed efter de i værtslandet gældende bestemmelser ...". Definitionen af etableret forretningssted i artikel 1 fastslår, at den omfatter det vedtægtsmæssige hjemsted, agenturer eller filialer. Det fremgår derfor ikke klart af teksten, om de omtalte bestemmelser er hjemmemedlemsstatens eller filialmedlemsstatens bestemmelser. Ordlyden var oprindelig taget fra andet bankdirektiv, hvor ordlyden er "... i værtslandet ...". Forsikringsdirektivet har ikke nogen definition af værtsmedlemsstat, men en definition af "filialmedlemsstat". For at tydeliggøre ordlyden foreslås det at erstatte "værtslandet" med "filialmedlemsstaten".

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af om livsforsikring

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Euro-pæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og artikel 55

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Ud valg [1],

[1]

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 [2], og

[2]

ud fra følgende betragtninger: //

1) Rådets første direktiv 79/267/EØF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed [3], Rådets direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF [4] og Rådets direk-tiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsfor-sikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv) [5] er blevet ændret væsentligt og ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktiverne af hensyn til klarheden samles i en enkelt retsakt //

[3] EFT L 63 af 13.3.1979, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF (EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7).

[4] EFT L 330 af 29.11.1990, s. 50. Direktivet er ændret ved direktiv 92/96/EØF (EFT L 360 af 9.12.1992, s. 1).

[5] EFT L 360 af 9.12.1992, s. 1. Direktivet er ændret ved direktiv 95/26/EF (EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7).

2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former forlivsforsikringsvirksomhed er det vigtigt at fjerne visse forskelle i de nationale tilsynslovgivninger. For at nå dette mål, samtidig med at der garanteres forsikringstagerne og de begunstigede i alle medlemsstaterne en tilstrækkelig beskyttelse, bør navnlig sådanne bestemmelser samordnes, som vedrører de finansielle garantier, der kræves af livsforsikringsforetagender. // 79/267/EØF

Nr.°1

3) Det er nødvendigt at gennemføre det indre marked for direkte livsforsikringsvirksomhed på grundlag af både reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i medlemsstaterne for at gøre det lettere for forsikringsselskaber med hjemsted i Fællesskabet at påtage sig forpligtelser inden for hele Fællesskabet og hermed gøre det muligt for forsik-ringstagerne at rette henvendelse, ikke blot til forsik-ringsselskaber, der er etableret i deres eget hjemland, men også til forsikringsselskaber, der har deres hjemsted i Fællesskabet, og som er etableret i andre medlemsstater. // 92/96/EØF

Nr.°1

(tilpasset)

90/619/EØF

Nr.°1

(tilpasset)

4) I henhold til traktaten er enhver forskelsbehandling i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser, som skyldes, at et selskab ikke er etableret i den medlemsstat, hvor ydelsen præsteres, forbudt. Dette forbud finder anvendelse på de tjenesteydelser, der præsteres af en hvilken som helst virksomhed inden for Fællesskabet, hvad enten der er tale om et selskabs hjemsted, et agentur eller en filial. // 90/619/EØF

Nr.°2

(tilpasset)

5) Dette direktiv udgør derfor et vigtigt skridt hen imod en indbyrdes tilnærmelse af de nationale markeder inden for et enkelt integreret marked ------, med det formål at give alle forsikringstagere ------ mulighed for at benytte ethvert forsikringsselskab med hjemsted i Fællesskabet, som udøver sin virksomhed dér i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, samtidig med at der sikres dem en tilstrækkelig beskyttelse. // 92/96/EØF

Nr.°3

(tilpasset)

6) Nærværende direktiv indgår i hele komplekset af ----- fællesskabslovgivning på livsforsikringsområdet, herunder navnlig ----- Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber [6]. // 92/96/EØF

[6] EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7.

Nr.°4

(tilpasset)

7) Den valgte fremgangsmåde består i at gennemføre en harmonisering på de vigtigste punkter og i det omfang, det er nødvendigt og tilstrækkeligt for at nå frem til en gensidig anerkendelse af tilladelser og forsigtighedstilsynsordninger, som vil gøre det muligt at udstede en enkelt tilladelse, som dækker hele Fællesskabet, og at anvende princippet om hjemlandstilsyn. // 92/96/EØF

Nr.°5

8) Derfor er adgang til og udøvelse af forsikringsvirksomhed ----- betinget af en enkelt administrativ tilladelse udstedt af myndighederne i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har sit hjemsted. Med denne tilladelse kan selskabet påbegynde sin virksomhed overalt i Fællesskabet i henhold til enten reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, kan ikke ------- afkræve forsikringsselskaber, der ønsker at udøve forsikrings-virksomhed dér, og som allerede har fået en tilladelse i hjemlandet, en ny tilladelse. // 92/96/EØF

Nr.°6

(tilpasset)

9) Myndighederne bør ikke meddele et forsikringsselskab tilladel se eller opretholde denne tilladelse, hvis de snævre forbindel ser, virksomheden har til andre fysiske eller juridiske perso ner, kan hæmme myndighedernes mulighed for at varetage deres tilsyn sopgaver. Allerede god kendte forsikrings-selskaber skal ligeledes tilfredsstille myndighederne i så henseende. // 95/26/EF

Nr.°3

(tilpasset)

10) Den definition af "snævre forbindelser", som dette direk tiv opstiller, bygger på minimumskriterier og er ikke til hinder for, at medlemsstaterne også anvender den på andre situa tioner end dem, som definitionen omhandler. // 95/26/EF

Nr.°4

11) Erhvervelse af en betydelig andel af kapitalen i et sel skab bevirker ikke i sig selv, at der opstår kapitalinteresser i dette direktivs forstand, hvis den pågældende erhvervelse kun er en mid lertidig investering, der ikke gør det muligt at øve indflydelse på virksomhedens struktur eller finansielle politik. // 95/26/EF

Nr.°5

12) Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forud sætter, at de kompetente myndigheder i hver medlems stat und lader at meddele tilladelse eller inddrager denne I de til fælde, hvor det af sådanne forhold som driftspla nen, den geo grafiske pla ce ring eller de fakti ske trans aktioner klart frem går, at forsikringsselskabet udeluk kende har valgt den pågældende med lemsstats rets system for at und drage sig de strengere be stemmel ser, der gælder i den medlems stat, hvor det agter at drive eller allerede driver størstedelen af sin virk somhed. Et forsikringsselskab, som er en juridisk person, skal meddeles tilladelse i den med lemsstat, hvor dens vedtægts mæssi ge hjemsted ligger. Et forsikringsselskab, som ikke er en juridisk person, skal have hovedkontor i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse. Medlemsstaterne skal i øvrigt altid kræve, at et forsikringsselskabs hovedkontor ligger i den medlemsstat, som er virk somhedens hjemland, og at den rent faktisk driver forretning i det pågældende land. // 95/26/EF

Nr.°7

(tilpasset)

13) Af praktiske grunde bør den frie udveksling af tjenesteydelser fastlægges under hensyn dels til forsikringsselskabets etablerede forretningssted, dels til stedet, hvor forpligtelsen består. Der bør derfor ligeledes fastsættes en definition af forpligtelsens lokalisering. Endvidere må der skelnes mellem virksomhed udøvet gennem et etableret forretningssted og virksomhed udøvet som led i den frie udveksling af tjeneste-ydelser. // 90/619/EØF

Nr.°3

14) Det er nødvendigt at foretage en inddeling efter forsikrings-klasse navnlig for at bestemme, hvilke former for virksomhed der er genstand for en obligatorisk tilladelse. // 79/267/EØF

Nr.°2

15) Visse gensidige forsikringsselskaber bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, da de på grund af deres juridiske status opfylder særlige sikkerhedsbetingelser og frembyder særlige finansielle garantier. Desuden bør visse organer, hvis virksomhed kun omfatter en meget begrænset sektor, og som er begrænset af vedtægtmæssige bestemmelser, udelukkes. // 79/267/EØF

Nr.°3

16) I hver medlemsstat er livsforsikringsvirksomhed betinget af en administrativ tilladelse og undergivet tilsyn. Betingelserne for meddelelse og tilbagekaldelse af en sådan tilladelse bør fastsættes nærmere. ----- // 79/267/EØF

Nr.°5

FØRSTE DEL

(tilpasset)

17) Bestemmelserne ---- bør ---- præcisere de kompetente myndig-heders beføjelser og tilsynsmidler. Endvidere bør der fastsættes særlige bestemmelser for adgang til udøvelse af og kontrol med virksomhed, der udøves i henhold til reglerne for fri udveksling af tjenesteydelser. // 90/619/EØF

Nr.°4

(tilpasset)

18) Det bør påhvile ----- de kompetente myndigheder i hjemlandet at føre tilsyn med forsikringsselskabets økonomiske soliditet, navnlig med dets solvens og oprettelsen af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, og med, at disse dækkes af kongruente aktiver. // 92/96/EØF

Nr.°7

(tilpasset)

19) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem de kompeten te myndigheder og de myndigheder eller organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke det finansielle systems stabilitet. For at bevare oplysningernes fortrolige karakter skal antallet af modtagere være meget begrænset. // 95/26/EF

Nr.°8

20) Visse handlinger, såsom svig og insider-handel, vil, selv når de vedrører andre virksomheder end finansielle virksomheder, kunne indvirke på det finansielle systems stabilitet og integ ri tet.

21) Det er nødvendigt at fastsætte på hvilke betingelser, ovennævnte udveks ling af oplysninger kan tillades. // 95/26/EF

Nr.°9

95/26/EF

Nr.°10

(tilpasset)

22) Når det er fastsat, at oplysninger kun kan videregives med de kompetente myn dig heders udtrykkelige tilladelse, kan disse myndigheder i givet fald betinge deres samtykke af, at visse strenge krav overholdes. // 95/26/EF

Nr.°11

23) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikringsselskaber og beskytte disse virksomheders kunder bør det fastsættes, at en revisor i de i direktivet omhandlede tilfælde har pligt til hurtigt at under rette myndighederne, hvis han under udførel sen af sit hverv får kendskab til forhold, som alvorligt vil kunne skade den finan sielle situation eller den admini strative og regnskabs mæssige organisation i et forsikringsselskab. // 95/26/EF

Nr.°15

(tilpasset)

24) I betragtning af det tilstræbte mål bør med lemssta terne fast sætte, at denne pligt gælder i alle tilfælde, hvor en revisor under ud førelsen af sit hverv i en virksomhed, som har snævre forbindel ser med et forsikringsselskab, konstaterer sådanne forhold. // 95/26/EF

Nr.°16

(tilpasset)

25) Revisorernes pligt til under visse omstændigheder at meddele myndighederne oplysninger om visse forhold og beslutninger i et forsikringsselskab, som de har fået kendskab til under ud førelsen af deres hverv i en ikke-finansiel virksomhed, ændrer i sig selv hverken arten af deres hverv i den pågældende virksom hed eller den måde, hvorpå de skal udøve deres hverv i virk som heden. // 95/26/EF

Nr.°17

(tilpasset)

26) Gennemførelsen af forvaltning af kollektive pensionsmidler , må under ingen omstændigheder indebære, at der røres ved de forskellige myndigheders beføjelser over for de enheder, der ejer aktiverne. // 92/96/EØF

Nr.°8

(tilpasset)

27) Visse bestemmelser i nærværende direktiv fastsætter minimumsnormer. Hjemlandet kan foreskrive strengere regler for de forsikringsselskaber, der er tilladt af dets egne kompe-tente myndigheder. // 92/96/EØF

Nr.°9

28) Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal have de nødvendige kontrolbeføjelser til at sikre, at forsikrings-selskabet udøver sin virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet, hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. De skal i særdeleshed kunne vedtage egnede beskyttelsesforanstaltninger eller pålægge sanktioner med det formål at forhindre uregelmæssigheder og eventuelle over-trædelser af bestemmelserne vedrørende forsikringstilsyn. // 92/96/EØF

Nr.°10

29) Bestemmelserne om overførsel af forsikringsbestand bør indeholde bestemmelser, der specielt vedrører det tilfælde, hvor bestanden af forsikringsaftaler, indgået i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overføres til en anden virksomhed. // 90/619/EØF

Nr.°8

(tilpasset)

30) Bestemmelserne om overdragelse af forsikringsbestanden bør være i overensstemmelse med den retlige ordning med én enkelt tilladelse, som er fastlagt ved dette direktiv. // 92/96/EØF

Nr.°11

(tilpasset)

31) ------ Det bør ikke tillades selskaber, som nedsætter sig efter de i artikel 18, stk. 3, omhandlede datoer, samtidigt at udøve livsforsikring og skadesforsikring. ----- For så vidt angår selskaber, som på de i artikel 18, stk. 3, omhandlede datoer udøvede en sådan samtidig forsikringsvirksomhed, bør medlemsstaterne have mulighed for at tillade videreførelse af en sådan praksis på betingelse af, at der etableres en særskilt forvaltning for hver af de pågældende forsikringsformer, for at de livsforsikredes og de skadesforsikredes respektive interesser kan varetages, og for at de finansielle mindsteforpligtelser, der påhviler en af disse former for virksomhed, ikke bæres af den anden form for virksomhed. ------ For så vidt angår bestående selskaber, som udøver samtidig virksomhed, bør medlemsstaterne ligeledes have mulighed for at kræve, at de selskaber, der er etableret på deres område, ophører med denne samtidige virksomhed. I øvrigt bør specialiserede selskaber underkastes et særligt tilsyn, såfremt et skadesforsikrings-selskab henhører under samme finansielle koncern som et livsforsikringsselskab. // 79/267/EØF

Nr.°4

(tilpasset)

32) I det foreliggende direktiv er der ingen bestemmelser til hinder for, at selskaber, der både driver livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, deles op i to selskaber, hvoraf den ene driver livsforsikringsvirksomhed og den anden skadesforsikringsvirksomhed. For at adskillelsen kan gennemføres på de bedst mulige betingelser, bør medlems-staterne have mulighed for under overholdelse af fællesskab-srettens konkurrencebestemmelser at indføre passende fiskale bestemmelser, navnlig for så vidt angår den merværdi, som adskillelsen måtte føre med sig. // 90/619/EØF

Nr.°13

(tilpasset)

33) ----- De medlemsstater, der ønsker det, bør have mulighed for at give tilladelser til samme selskab for de klasser, der er nævnt i bilag I og de forsikringstyper, der henhører under forsikringsklasse 1 og 2 i bilaget til Rådets direktiv 73/239/EF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring [7]. Denne mulighed kan dog underlægges visse betingelser vedrørende overholdelse af regnskabs- og likvidationsreglerne. // 92/96/EØF

[7] EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/26/EF.

Nr.°12

(tilpasset)

34) Af hensyn til beskyttelsen af forsikringstagerne skal alle forsikringsselskaber oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Beregningen af disse hensættelser sker i det væsentlige efter aktuarmæssige principper. Det er nødvendigt at samordne disse principper for at lette den gensidige aner-kendelse af forsigtighedsreglerne i de forskellige medlems-stater. // 92/96/EØF

Nr.°13

35) Det er af forsigtighedshensyn ønskeligt, at der foretages en minimumssamordning af reglerne om begrænsning af den rentesats, der anvendes ved beregning af de forsikringsmæssige hensættelser. Da de nuværende metoder alle er lige korrekte, forsigtige samt ækvivalente, vil det med henblik på denne begrænsning være hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for frit at vælge den metode, der skal anvendes. // 92/96/EØF

Nr.°14

36) Der bør foretages en samordning af reglerne vedrørende beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, spredningen, lokaliseringen og kongruensen af de aktiver, der kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, med henblik på at fremme den gensidige anerkendelse af medlemsstaternes bestemmelser. Denne samordning skal tage hensyn dels til den liberalisering af kapitalbevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56, dels til Fællesskabets udvikling hen imod Den Økonomiske og Monetære Union. // 92/96/EØF

Nr.°15

(tilpasset)

37) Hjemlandet kan ---- ikke kræve, at forsikringsselskaberne investerer de aktiver, der medgår til dækning af deres forsikringsmæssige hensættelser, i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav er uforeneligt med ---- den liberalisering af kapitalbevægelser, der er fastsat i ------- traktatens artikel 56. // 92/96/EØF

Nr.°16

(tilpasset)

38) Det er nødvendigt, at forsikringsselskaberne ud over de tekniske reserver, herunder præmiereserven, som skal være tilstrækkelig til at opfylde indgåede forpligtelser, råder over en supplerende reserve, en såkaldt solvensmargen, i form af frie midler og, efter aftale med den kompetente myndighed, af andre implicitte formuebestandele, for at kunne imødegå de med virksomhedsudøvelsen forbundne risici. For i denne forbindelse at sikre at de påbudte forpligtelser fastsættes på grundlag af objektive kriterier, der giver selskaber af samme størrelse ensartede konkurrencevilkår, bør det bestemmes, at denne margen skal stå i forhold til selskabets samlede forpligtelser samt til risikoens art og størrelse inden for de forskellige former for udøvelse af forsikringsvirksomhed, som falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. Denne margen bør være forskellig, alt efter om det drejer sig om investeringsrisiko, dødelighedsrisiko, eller udelukkende om driftsrisiko. Følgelig skal denne margen fastsættes på grundlag snart af præmiereserven og den risikosum, som foretagendet har påtaget sig ansvaret for, snart af indbetalte præmier eller kontingenter, snart udelukkende på grundlag af de forsikringsmæssige hensættelser eller endelig på grundlag af tontinernes formue. // 79/267/EØF

Nr.°7

(tilpasset)

39) I afventning af et direktiv om investeringsydelser på værdipapirområdet, der harmoniserer begrebet "reguleret marked" på fællesskabsniveau, er der ved direk-tiv 92/96/EØF fastlagt en midlertidig definition af dette begreb. I Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer [8] defineres begrebet "reguleret marked", men livsforsikringer er udelukket fra direktivets anvendelsesområde. Det er derfor hensigts-mæssigt også at anvende begrebet "reguleret marked" på livsforsikringsvirksomhed. // NY

[8] EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/9/EF (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).

40) Det er nødvendigt at listen over elementer, der kan anvendes til dækning af den i henhold til dette direktiv påbudte solvensmargen, tager hensyn til de nye finansielle instrumenter og faciliteter, som andre finansielle institutioner kan henregne til deres egenkapital. // 92/96/EØF

Nr.°18

(tilpasset)

41) Det er nødvendigt at kræve en garantifond, hvis størrelse og sammensætning skal kunne sikre, at foretagenderne allerede ved deres stiftelse råder over tilstrækkelige midler, og at solvensmargenen I intet tilfælde under udøvelse af virksomheden falder under et sikkerhedsminimum. Denne garantifond skal helt eller delvis bestå af eksplicitte formuebestanddele.

// 79/267/EØF

Nr.°8

42) Medlemsstaternes bestemmelser vedrørende tegningen af de i ----- dette direktiv omhandlede former for forsikring er forskellige. Det er ikke en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af det indre marked for forsikringer, at der er sket en samordning af forsikringsaftaleretten; medlems-staternes mulighed for at gennemtvinge anvendelse af deres lovgivning på forsikringsaftaler vedrørende forpligtelser, som befinder sig på deres område, udgør derfor en tilstrækkelig garanti for forsikringstagerne. Friheden til som lovgivning, der skal anvendes på forsikringsaftalen, at vælge en anden lovgivning end lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, kan indrømmes i visse tilfælde efter regler, som tager hensyn til de særlige omstændigheder. // 90/619/EØF

Nr.°7

(tilpasset)

92/96/EØF

Nr.°19

90/619/EØF

Nr.°7

43) For livsforsikringsaftaler ----- bør forsikringstageren have mulighed for at opsige aftalen inden for en periode på mellem 14 og 30 dage. // 90/619/EØF

Nr.°11

(tilpasset)

44) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det størst mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet, således at han kan vælge den forsikring, der passer bedst til hans behov. Det påhviler den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, at påse, at der ikke findes nogen hindring for, at de forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet, kan afsættes på dens område, forudsat at de ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, og såfremt disse hensyn ikke er beskyttet af hjemlandets retsregler, forudsat at disse retsregler anvendes ikke-diskriminerende på ethvert selskab, der udøver virksomhed i denne medlemsstat, er objektivt begrundet og står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål. // 92/96/EØF

Nr.°20

45) Medlemsstaterne skal kunne sikre, at forsikringsprodukterne og de aftaledokumenter, der anvendes ved dækning af forpligtelser, der er indgået på deres område, hvad enten der er tale om virksomhed udøvet i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overholder gældende specifikke retsregler begrundet i almene hensyn. De tilsynsordninger, der skal anvendes, bør tilpasses kravene i det indre marked uden at være en forudsætning for udøvelsen af forsikringsvirksomhed. Det forekommer ikke rimeligt at opretholde ordninger med forudgående godkendelse af forsikringsbetingelserne. Der bør derfor indføres andre ordninger, som passer bedre til kravene i det indre marked, og som gør det muligt for samtlige medlemsstater at sikre forsikringstagerne den fornødne beskyttelse. // 92/96/EØF

Nr.°21

46) ------ Det er vigtigt at etablere et ---- samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen // 90/619/EØF

Nr.°14

(tilpasset)

47) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den medlemsstat, hvor forpligtelsen er indgået, ikke overholder de gældende bestemmelser begrundet i almene hensyn, der gælder for det. // 92/96/EØF

Nr.°26

48) Det er nødvendigt at fastsætte foranstaltninger for det tilfælde, at selskabets finansielle situation skulle udvikle sig således, at det bliver vanskeligt for det at opfylde sine forpligtelser. // 79/267/EØF

Nr.°9

(tilpasset)

49) ------ Hjemlandet kan med henblik på gennemførelsen af aktuarmæssige principper, der er i overensstemmelse med dette direktiv, ----- kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tarifferne i aftalerne og af de forsikringsmæssige hensættelser, idet denne anmeldelse af det tekniske grundlag ikke omfatter meddelelse af de almindelige og specielle betingelser i aftalerne samt af selskabets forretningsmæssige tariffer. // 92/96/EØF

Nr.°22

(tilpasset)

50) Inden for rammerne af et indre forsikringsmarked vil forbrugeren have et større og mere varieret udvalg af forsikringer end tidligere. For i fuldt omfang at kunne drage nytte af dette udvalg og den øgede konkurrence skal forbrugeren have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vælge den forsikring, der bedst dækker hans behov. Dette behov for oplysninger er så meget desto større, som forpligtelserne kan være af meget lang varighed. Derfor må der gennemføres en samordning af de minimums-bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at forbrugeren modtager klare og præcise oplysninger om de væsentligste træk ved de produkter, der tilbydes ham, og om de organer, der er bemyndiget til at behandle klager fra forsikringstagerne, de forsikrede eller de af forsikringen begunstigede. // 92/96/EØF

Nr.°23

(tilpasset)

51) For faktisk at kunne udøve forsikringsvirksomhed i hele Fællesskabet er det vigtigt at tillade forsikringsselskaberne at reklamere for deres produkter. De skal derfor have mulighed for at benytte alle sædvanlige reklamemedier i filialmed-lemsstaten eller i den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser. Medlemsstaterne kan dog forlange, at forsikringsselskaberne overholder de nationale regler om sådanne reklamers form og indhold, der enten måtte følge af fællesskabsretsakter på reklameområdet eller af medlems-staternes bestemmelser til beskyttelse af almene hensyn. // 92/96/EØF

Nr.°24

52) Inden for rammerne af det indre marked kan en medlemsstat ikke længere forbyde samtidig udøvelse af forsikrings-virksomhed på sit område i henhold til reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. _____ // 92/96/EØF

Nr.°25

(tilpasset)

53) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, hvorimod flertallet af medlemsstaterne anvender særlige skatter og andre former for bidrag. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer I konkurrence-fordrejning mellem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere samordning kan anvendelse af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen er indgået, afhjælpe en sådan ulempe. Det tilkommer medlemsstaterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag. // 92/96/EØF

Nr.°27

54) Det er vigtigt, at der sker en samordning på fællesskabsplan vedrørende forsikringsselskabers likvidation. Allerede nu er det, i tilfælde af at et forsikringsselskab træder i likvidation, vigtigt at fastsætte, at de garantiordninger, der er indført i hver medlemsstat, sikrer en ensartet behandling af samtlige forsikringskreditorer, uanset disse kreditorers nationalitet, og uanset hvordan forpligtelsen er indgået. // 92/96/EØF

Nr.°28

55) De samordnede regler for udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed i Fællesskabet skal principielt finde anvendelse på alle selskaber, der optræder på markedet, således også på agenturer for og filialer af foretagender, hvis vedtægtsmæssige hjemsted ligger uden for Fællesskabet. Dette direktiv fastlægger særlige regler for tilsyn med sådanne agenturer og filialer, da de selskaber, hvorunder de hører, har deres formue anbragt uden for Fællesskabet. // 79/267/EØF

Nr.°10

(tilpasset)

56) Gensidige aftaler med et eller flere tredjelande bør kunne indgås for at åbne mulighed for en lempelse af sådanne særlige betingelser uden dog at fravige det princip, at disse selskabers agenturer og filialer ikke må behandles gunstigere end Fællesskabets selskaber. // 79/267/EØF

Nr.°11

(tilpasset)

57) Der skal fastsættes en smidig procedure, der gør det muligt at vurdere gensidighed over for tredjelande på et fællesskabs-grundlag. Formålet med en sådan procedure er ikke at lukke Fællesskabets finansielle markeder, men, eftersom Fælles-skabet ønsker at holde de finansielle markeder åbne for resten af verden, at forøge liberaliseringen af alle finansielle markeder i tredjelande. Med henblik herpå bør der fastlægges procedurer for forhandling med tredjelande. Som en sidste udvej bør der være mulighed for at træffe foranstaltninger, der består i at suspendere nye ansøgninger om tilladelse eller begrænse antallet af nye tilladelser under anvendelse af forskrifts-proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF [9]. // 90/619/EØF

[9] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

Nr.°18

(tilpasset)

58) ----- Dette direktiv bør indeholde bestemmelser vedrørende bevis for hæderlighed og for, at der aldrig har foreligget konkurs. // 79/267/EØF

Nr.°13

(tilpasset)

59) Visse bestemmelser i direktiv 79/267/EØF, 90/619/EØF og 92/96/EØF bør tilpasses for at tydeliggøre, hvilken retsordning der finder anvendelse på livforsikringsvirksomhed, der er omfattet af nærværende direktiv. Visse bestemmelser om fastlæggelse af solvensmargen og rettigheder erhvervet af filialer til forsikringsselskaber, som er oprettet før den 1. juli 1994 bør derfor ændres. Indholdet af driftsplanen for filialer af selskaber i tredjelande, der ønsker at etablere sig indenfor Fællesskabet bør også fastlægges. // NY

60) Det kan være nødvendigt med jævne mellemrum at foretage tekniske tilpasninger af de detaljerede regler i nærværende direktiv for at tage hensyn til udviklingen inden for forsikringsbranchen. Kommissionen vil, inden for rammerne af de gennemførelsesbeføjelser, der er tillagt den ved traktatens bestemmelser, foretage sådanne tilpasninger, for så vidt de er nødvendige, efter høring af den ved Rådets direktiv 91/675/EØF [10] nedsatte forsikringskomité. Da disse foranstaltninger er generelle foranstaltninger efter artikel 2 i afgørelse 1999/468/EF, bør de vedtages efter forskrifts-proceduren i artikel 5 i nævnte afgørelse. // 92/96/EØF

[10] 0 EFT L 374 af 31.12.1991, s. 32.

Nr.°29

(tilpasset)

61) Det er nødvendigt at indføre adgang til domstolsprøvelse af beslutninger om afslag eller tilbagekaldelse af en tilladelse.

// 79/267/EØF

Nr.°5

ANDEN DEL

(tilpasset)

62) I henhold til traktatens artikel 15 skal der tages hensyn til omfanget af den indsats, der må gøres af økonomier på forskellige udviklingstrin. Der må derfor indrømmes visse medlemsstater en overgangsordning, der muliggør en gradvis gennemførelse af dette direktiv. // 92/96/EØF

Nr.°31

63) Direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF gav en særlig dispensation til visse selskaber, der allerede eksisterede, da disse direktiver blev vedtaget. Disse selskaber har siden ændret struktur. De behøver derfor ikke længere denne særlige dispensation. // NY

64) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse og anvendelse af de direktiver, der er nævnt i Bilag IV, Del B - //

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE 23

Artikel 1 Definitioner 23

Artikel 2 Anvendelsesområde 26

Artikel 3 Virksomhed og organer, som ikke er omfattet 27

AFSNIT II ADGANG TIL UDØVELSE AF LIVSFORSIKRINGS-

VIRKSOMHED 29

Artikel 4 Tilladelse 29

Artikel 5 Omfanget af tilladelsen 30

Artikel 6 Betingelser for at opnå tilladelse 30

Artikel 7 Driftsplan 33

Artikel 8 Aktionærers og selskabsdeltageres egnethed 34

Artikel 9 Afslag på ansøgning om tilladelse 34

AFSNIT III BETINGELSER FOR UDØVELSE AF FORSIKRINGS-

VIRKSOMHED 35

Kapitel 1 Principper og metoder for det finansielle tilsyn 35

Artikel 10 Kompetente myndigheder og målgrupper for tilsynet 35

Artikel 11 Tilsyn med filialer i andre medlemsstater 35

Artikel 12 Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer 36

Artikel 13 Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale: Tilsynsbeføjelser 36

Artikel 14 Overdragelse af forsikringsbestand 37

Artikel 15 Kvalificeret deltagelse 39

Artikel 16 Tavshedspligt 41

Artikel 17 Revisorernes rolle 46

Artikel 18 Udøvelse af livs- og skadesforsikringsvirksomhed 47

Artikel 19 Særskilt forvaltning af livs- og skadesforsikringsvirksomhed 48

Kapitel 2 Bestemmelser angående forsikringsmæssige hensættelser 50

Artikel 20 Afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser 50

Artikel 21 Præmier for nye forretninger 54

Artikel 22 Aktiver der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser 54

Artikel 23 Kategorier af tilladte aktiver 55

Artikel 24 Bestemmelser for spredning af investeringer 59

Artikel 25 Forsikringsaftaler knyttet til investeringsinstitutter eller aktieindeks 63

Artikel 26 Kongruensregler 63

Kapitel 3 Bestemmelser vedrørende solvensmargen og garantifond 64

Artikel 27 Solvensmargen 64

Artikel 28 Minimumssolvensmargen 69

Artikel 29 Garantifond 71

Artikel 30 Aktiver der ikke medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser 72

Kapitel 4 Aftaleloven og forsikringsbetingelser 73

Artikel 31 Gældende lovgivning 73

Artikel 32 Almene hensyn 74

Artikel 33 Bestemmelser om aftalemæssige betingelser og beregning af tariffer 74

Artikel 34 Opsigelsesperiode 75

Artikel 35 Oplysninger til forsikringstageren 75

Kapitel 5 Forsikringsselskaber i vanskeligheder eller med ulovlige forhold 76

Artikel 36 Forsikringsselskaber i vanskeligheder 76

Artikel 37 Tilbagekaldelse af tilladelse 77

AFSNIT IV BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRI ETABLERINGSRET

OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER 79

Artikel 38 Betingelser for etablering af filial 79

Artikel 39 Fri udveksling af tjenesteydelser: Forudgående meddelelse til

hjemlandet 80

Artikel 40 Fri udveksling af tjenesteydelser: Meddelelse fra hjemlandet 81

Artikel 41 Fri udveksling af tjenesteydelser: Ændring i forpligtelsen 81

Artikel 42 Sprog 82

Artikel 43 Bestemmelser om aftalemæssige betingelser og beregning af tariffer 82

Artikel 44 Forsikringsselskaber der overtræder retsregler 83

Artikel 45 Reklame 85

Artikel 46 Likvidation 85

Artikel 47 Statistiske oplysninger om virksomhed, der udøves henover grænserne 85

Artikel 48 Skatter på præmier 86

AFSNIT V REGLER FOR AGENTURER ELLER FILIALER, DER ER

ETABLERET INDEN FOR FÆLLESSKABET, OG SOM HØRER

UNDER SELSKABER MED HJEMSTED UDEN FOR FÆLLESSKABET 87

Artikel 49 Principper og betingelser for at opnå tilladelse 87

Artikel 50 Betingelser for tredjelandes filialer 89

Artikel 51 Overdragelse af forsikringsbestand 91

Artikel 52 Forsikringsmæssige hensættelser 92

Artikel 53 Solvensmargen og garantifond 93

Artikel 54 Fordele for selskaber, der har opnået tilladelse fra flere

medlemsstater 94

Artikel 55 Aftaler med tredjelande 95

AFSNIT VI REGLER FOR DATTERSELSKABER AF ET MODERSELSKAB, DER HENHØRER UNDER ET TREDJELANDS LOVGIVNING, OG FOR ET SÅDANT MODERSELSKABS ERHVERVELSE AF KAPITALINTERESSER 95

Artikel 56 Medlemsstaternes underretning af Kommissionen 95

Artikel 57 Tredjelandes behandling af forsikringsselskaber i Fællesskabet 95

Artikel 58 Udvalgsprocedure 97

AFSNIT VII OVERGANGSBESTEMMELSER OG ANDRE BESTEMMELSER 98

Artikel 59 Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger 98

Artikel 60 Bevis for hæderlighed 99

Artikel 61 Overgangsbestemmelser for investeringer i grunde og bygninger 100

Artikel 62 Overgangsbestemmelser for Sverige 100

AFSNIT VIII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 101

Artikel 63 Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen 101

Artikel 64 Rapport om udviklingen af markedet for fri udveksling af tjenesteydelser 101

Artikel 65 Tekniske tilpasninger 101

Artikel 66 Udvalgsprocedure 102

Artikel 67 Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber 103

Artikel 68 Ret til domstolsprøvelse 103

Artikel 69 Revision af beløb udtrykt i euro 103

Artikel 70 Gennemførelse af nye bestemmelser 103

Artikel 71 Meddelse til Kommissionen 104

Artikel 72 Ophævede direktiver og deres sammenlignelighed med nær-værende direktiv 104

Artikel 73 Ikrafttrædelse 104

Artikel 74 Adressater 104

Bilag I Forsikringsklasser 105

Bilag II Kongruensregler 106

Bilag III Oplysninger til forsikringstageren 107

Bilag IV Ophævede direktiver og frister for gennemførelse i national lovgivning 111

Bilag V Sammenligningstabel 113

AFSNIT I

DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE //

Artikel 1

Definitioner //

1. I dette direktiv forstås ved:

a) forsikringsselskab: ethvert selskab, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 4 ---; // 92/96/EØF

Artikel 1, litra a)

b) filial: et forsikringsselskabs agenturer eller filialer -----;

----- Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med et agentur eller en filial, også selv om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial eller et agentur, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i lighed med et agentur; // 92/96/EØF

Artikel 1, litra b)

(tilpasset)

90/619/EØF

Artikel 3

(tilpasset)

c) etableret forretningssted: et selskabs hjemsted, agentur eller filial; // 90/619/EØF

Artikel 2, litra c)

(tilpasset)

d) forpligtelse: en forpligtelse udtrykt i en af de former for forsikring eller virksomhed, der er omhandlet i artikel 2 ----; // 92/96/EØF

Artikel 1, litra c)

e) hjemland: den medlemsstat, hvor hjemstedet for det forsikringsselskab, der påtager sig en forpligtelse, er beliggende; // 92/96/EØF

Artikel 1, litra d)

f) filialmedlemsstat: den medlemsstat, hvor den filial, der påtager sig forpligtelsen, er beliggende; // 92/96/EØF

Artikel 1, litra e)

g) den medlemsstat, hvor forpligtelsen består: den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl, eller, hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor denne juridiske persons virksomhed, som forsikringsaftalen vedrører, er beliggende; // 90/619/EØF

Artikel 2, litra e)

h) den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser: den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, ------ når et forsikrings-selskab eller en filial, der er beliggende i en anden medlems-stat, har påtaget sig forpligtelsen; // 92/96/EØF

Artikel 1, litra f)

(tilpasset)

i) kontrol: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i Rådets direktiv 83/349/EØF [11], eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab; // 92/96/EØF

[11] EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Direktivet er senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

Artikel 1, litra g)

j) kvalificeret deltagelse: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10% af kapitalen eller stemmerettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det selskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse;

Ved anvendelse af denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, medregnes de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 7 i Rådets direktiv 88/627/EØF [12]; // 92/96/EØF

[12] EFT L 348 af 17.12.1988, s. 62.

Artikel 1, litra h)

k) moderselskab: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF; // 92/96/EØF

Artikel 1, litra i)

l) datterselskab: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF; ethvert datterselskab af et datterselskab anses også for at være et datterselskab af det moderselskab, der står I spidsen for disse foretagender; // 92/96/EØF

Artikel 1, litra j)

m) reguleret marked:

( i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat; et reguleret marked som defineret i artikel 1, nr. 13), og i direktiv 93/22/EØF

( i tilfælde af et marked der ligger i et tredjeland: et finansielt marked, der er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland, og som opfylder tilsvarende krav; de finansielle instrumenter, der omsættes dér, skal være af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de instrumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i den pågældende medlemsstat; // NY

n) kompetente myndigheder: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber; // 92/96/EØF

Artikel 1, litra l)

o) kongruens: dækning af forpligtelser, der kan kræves opfyldt i en bestemt valuta, ved aktiver, der lyder på, eller som kan realiseres i denne samme valuta; // 79/267/EØF

Artikel 5, litra b)

p) aktivernes lokalisering: tilstedeværelse i en medlemsstat af aktiver i fast ejendom eller andet end fast ejendom uden at der stilles krav om, at aktiver i andet end fast ejendom deponeres, eller om, at aktiver i fast ejendom undergives sådanne rådighedsbegrænsende foranstaltninger som tinglysning; aktiver, der består i fordringer, anses som lokaliseret i den medlemsstat, hvor de kan indfries; // 79/267/EØF

Artikel 5, litra c)

q) risikosummen: det beløb, der skal udbetales ved dødsfald, minus præmiereserven for hovedrisikoen; // 79/267/EØF

Artikel 5, litra d)

r) snævre forbindelser: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem:

i) kapitalinteresser: herved forstås besiddelse af mindst 20% af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol, eller

ii) kontrol: ethvert datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for disse virksomheder;

en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol, betragtes ligeledes som en snæver forbindelse. // 95/26/EF

Artikel 2, stk. 1

(tilpasset)

2. Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den tilsvarende værdi i national valuta, som skal anvendes fra den 31. december hvert år, lig med værdien på den sidste dag i den forudgående oktober måned, på hvilken euroens modværdier i alle Fællesskabets valutaer foreligger. // 79/267/EØF

Artikel 5, litra a)

(tilpasset)

Forordning 1103/97

Artikel 2

Artikel 2

Anvendelsesområde //

Dette direktiv vedrører adgang til selvstændig direkte forsikringsvirksomhed udøvet gennem selskaber, der er etableret i en medlemsstat, eller som ønsker at etablere sig i en medlemsstat, og udøvelse af de nedenfor anførte former for virksomhed:

1) Følgende former for forsikring, såfremt den er baseret på kontrakt:

a) livsforsikring, dvs. navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel;

b) renteforsikring;

c) livsforsikringsselskabernes accessoriske forsikringer, dvs. navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom, såfremt disse forskellige forsikringer tegnes i tilknytning til livsforsikring;

d) den forsikringsform, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen "permanent health insurance" (sygeforsikring, som indgås for en lang periode og er uopsigelig). // 79/267/EØF

Artikel 1

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 2,

stk. 2)

(tilpasset)

2) Følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en kontrakt, og er undergivet tilsyn fra de administrative myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:

a) tontine-virksomhed, der indebærer oprettelse af medlems-sammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede;

b) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuar-beregninger og som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et éngangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger;

c) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, dvs. virksomhed, der for det pågældende selskab består i at anbringe midlerne, og især de aktiver, der dækker reserverne i de organer, som betaler ydelserne ved dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhversevnen;

d) virksomhed som omhandlet i litra c), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på enten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente;

e) virksomhed, som udøves af den slags forsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske "Code des assurances", bog IV, afsnit 4, kapitel 1.

3) Virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af forsikringsselskaber for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning. // 79/267/EØF

Artikel 1

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 2,

stk. 2)

(tilpasset)

Artikel 3

Virksomhed og organer som ikke er omfattet //

Dette direktiv vedrører ikke:

1) med forbehold af artikel 2, nr. 1, litra c), de forsikringsklasser, der er fastlagt i bilaget til direktiv 73/239/EF;

2) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb; // 79/267/EØF

Artikel 2

[73/239/EØF]

(tilpasset)

3) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et selskab eller en gruppe af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser, der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven;

4) med forbehold af artikel 2, nr. 3, forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sikringsordning; // 79/267/EØF

Artikel 2

(tilpasset)

5) organer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af naturalydelser;

6) gensidige forsikringsselskaber, der samtidig opfylder følgende betingelser:

( vedtægterne skal give mulighed enten for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne, eller indkaldelse af bidrag fra andre personer, der har påtaget sig en forpligtelse hertil;

( den årlige præmieindtægt, der opkræves i forbindelse med virksomhed, som omfattes af dette direktiv, må ikke overstige 500 000 EUR i tre på hinanden følgende år; hvis dette beløb er oversteget i tre på hinanden følgende år, finder direktivet anvendelse fra det fjerde år. // 79/267/EØF

Artikel 3

Forordning 1103/97,

Artikel 2

7) "Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen" i Tyskland og "Caisse d'épargne de l'Etat" i Luxembourg, med mindre disses vedtægtsmæssige kompetence ændres; // 79/267/EØF

Artikel 4

8) pensionsforsikringsselskaber som omhandlet i den finske lov om ansattes pension (TEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:

a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvaltning for deres pensionsvirksomhed, fra tiltrædelsestidspunktet opretter separate juridiske enheder til at udøve disse aktiviteter. // Akten vedrørende

Østrigs, Finlands og

Sveriges tiltrædelse

som tilpasset ved

beslutning 95/1/EF,

Euratom, EKSF

b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemsstaterne i henhold til finsk lovgining at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne:

( eje eller deltage i et/en eksisterende forsikringsselskab eller koncern;

( oprette eller deltage i nye forsikringsselskaber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber;

c) de finske myndigheder inden for tre måneder efter tiltrædelsen forelægger Kommissionen en rapport til godkendelse, hvori der redegøres for hvilke foranstaltninger, der er truffet for at udskille TEL-virksomhed fra normal forsikringsvirksomhed, som udøves af finske forsikringsseskaber, for at efterkomme alle betingelserne i dette direktiv. // Akten vedrørende

Østrigs, Finlands og

Sveriges tiltrædelse

som tilpasset ved

beslutning 95/1/EF,

Euratom, EKSF

(tilpasset)

AFSNIT II

Adgang til UDØVELSE AF LIVSFORSIKRINGSVIRKSOMHED //

Artikel 4

Tilladelse //

Adgang til udøvelse af den i dette direktiv omhandlede virksomhed er betinget af en forudgående administrativ tilladelse.

Ansøgning om denne tilladelse skal indgives til hjemlandets myndigheder af:

a) selskaber, der etablerer hjemsted på denne medlemsstats område

b) selskaber, der efter at have modtaget den i første afsnit omhandlede tilladelse udvider deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller til andre forsikringsklasser. // 79/267/EØF

Artikel 6

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 3)

Artikel 5

Omfanget af tilladelsen //

1. Tilladelsen gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikringsselskabet ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

2. Tilladelsen gives særskilt for hver forsikringsklasse som defineret i bilag I. Den omfatter hele den pågældende klasse, medmindre ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne klasse.

De kompetente myndigheder kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse klasser, til de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 7 nævnte driftsplan.

En medlemsstat kan give tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt den nationale lovgivning tillader, at disse forsikrings-klasser udøves samtidigt. // 79/267/EØF

Artikel 7

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 4)

(tilpasset)

Artikel 6

Betingelser for at opnå tilladelse //

1. Hjemlandet kræver, at forsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse:

a) antager en af følgende former:

( for Kongeriget Belgien: "société anonyme"/"naamloze vennootschap", "société en commandite par actions"/"commanditaire vennootschap op aandelen", "association d'assurance mutuelle"/"onderlinge verzekeringsvereniging", "société coopérative"/"cooperatieve vennootschap";

( for Kongeriget Danmark: "aktieselskaber", "gensidige selskaber", "pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)";

( for Forbundsrepublikken Tyskland: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit", "öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen"; // 79/267/EØF

Artikel 8, stk. 1

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 5)

( for Den Franske Republik: "société anonyme", "société d'assurance mutuelle", "institution de prévoyance régie par le code de la sécurité sociale", "institution de prévoyance régie par le code rural", "mutuelles regies par le code de la mutualité";

( for Irland: "incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited", "societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts", "societies registered under the Friendly Societies Acts";

( for Den Italienske Republik: "societá per azioni", "societá cooperativa", "mutua di assicurazione";

( for Storhertugdømmet Luxembourg: "société anonyme", "société en commandite par actions", "association d'assurances mutuelles", "société coopérative";

( for Kongeriget Nederlandene: "naamloze vennootschap", "onderlinge waarborgmaatschappij";

( for Det Forenede Kongerige: "incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited", "societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts", "societies registered or incorporated under the Friendly Societies Acts", "the association of underwriters known as Lloyd's";

( for Den Hellenske Republik: "******* *******";

( for Kongeriget Spanien: "sociedad anónima", "sociedad mutua", "sociedad cooperativa";

( for Den Portugisiske Republik: "sociedade anónima", "mútua de seguros"; // 79/267/EØF

Artikel 8, stk. 1

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 5)

( for Republikken Østrig: "Aktiengesellshaft, Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit";

( for Republikken Finland: "keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag" "vakuutusosakeyhtiö/försäkringsaktiebolag, vakuutusyhdistys/försäkringsförening";

( for Kongeriget Sverige: "försäkringsaktiebolag", "ömsesidigt försäkringsbolag", "understödsföreningar". // 79/267/EØF

Artikel 8, stk. 1, litra a)

(som ændret

ved akten

vedrørende Østrigs,

Finlands og Sveriges

tiltrædelse som

tilpasset ved

beslutning 95/1/EF,

Euratom, EKSF)

Et forsikringsselskab kan ligeledes tage form af et europæisk selskab, når dette bliver indført.

Endvidere kan medlemsstaterne i givet fald oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er udøvelse af forsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privatretlige selskaber

b) begrænser deres formål til de former for virksomhed, der er fastsat i dette direktiv, og dermed direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed

c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 7

d) råder over den i artikel 29, stk. 2, fastsatte minimumsgarantifond

e) faktisk ledes af personer, der opfylder de foreskrevne krav til hæderlighed og til kvalifikationer eller erhvervserfaring. // 79/267/EØF

Artikel 8, stk. 1

(som ændret ved

92/96/EØF, Artikel 5)

Foreligger der snævre forbindelser mellem et forsikringsselskab og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente myn digheder kun deres tilladelse, hvis disse forbindelser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.

De kompetente myndigheder afslår ligeledes at meddele til ladel se, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres tilsynsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredje land, der gælder for en eller flere fysiske eller juri diske personer, som virksom heden har snævre forbindelser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen heraf.

De kompetente myndig heder kræver, at forsikringsselskaberne meddeler dem de oplysninger, de har behov for, for at myndig hederne til enhver tid kan sikre sig, at de i dette stykke omhand lede be tingelser stadig er op fyldt. // 79/267/EØF

Artikel 8, stk. 1

(som ændret

ved 95/26/EF

artikel 2, stk. 2)

(tilpasset)

(tilpasset)

2. Medlemsstaterne kræver, at forsikringsselskaber har hoved kontor og vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat. // 79/267/EØF

Artikel 8, stk. 1a

(som ændret ved

95/26/EF artikel 3, stk. 1)

3. Et forsikringsselskab, der ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklasser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun omfatter en del af de risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 7.

Det skal endvidere godtgøre, at det råder over den i artikel 28 fastsatte solvensmargen og er i besiddelse af den i artikel 29, stk. 1 og 2, omhandlede garantifond. // 79/267/EØF

Artikel 8, stk. 2

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 5)

(tilpasset)

4. Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelser eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Uanset stk. 1 kan hjemlandet med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.

Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører love eller administrative bestemmelser, der foreskriver godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennemførelse af tilsynet.

Senest 1. juli 1999 ------, forelægger Kommissionen Rådet en rapport om anvendelsen af dette stykke.

5. Stk. 1-4 kan ikke foreskrive, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til markedets økonomiske behov. // 79/267/EØF

Artikel 8, stk. 3 og 4

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 5)

(tilpasset)

(tilpasset)

Artikel 7

Driftsplan //

Den i artikel 6, stk. 1, litra c), og stk. 3, nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:

a) arten af de forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at påtage sig // 79/267/EØF

Artikel 9

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 6)

(tilpasset)

b) grundprincipperne for genforsikring

c) sammensætningen af minimumsgarantifonden

d) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet samt de dertil bestemte finansielle midler

endvidere for de første tre regnskabsår:

e) en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter hidrørende fra direkte forsikringsvirksomhed og fra overtagelse af genforsikring samt afgivelse i genforsikring

f) den sandsynlige økonomiske stilling

g) de anslåede finansielle midler til dækning af forpligtelser og solvensmargen. //

Artikel 8

Aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificeret deltagelse //

Hjemlandets kompetente myndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret deltagelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.

Samme myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af forsikringsselskabet ikke er overbevist om aktionærernes eller selskabsdeltagerens egnethed. // 92/96/EØF

Artikel 7

Artikel 9

Afslag på ansøgning om tilladelse //

Enhver beslutning om afslag skal klart begrundes og meddeles det pågældende foretagende.

Hver medlemsstat indfører adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag.

Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at de kompetente myndigheder endnu ikke har afgivet svar på ansøgningen om tilladelse inden udløbet af en frist på seks måneder fra modtagelsesdatoen. // 79/267/EØF

Artikel 12

AFSNIT III

BETINGELSER FOR UDØVELSE AF FORSIKRINGSVIRKSOMHED //

Kapitel 1

Principper og metoder for det finansielle tilsyn //

Artikel 10

Kompetente myndigheder og målgruppen for tilsynet //

1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem filialer og som led i præstation af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence. Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, har en begrundet formodning om, at et forsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade selskabets finansielle soliditet, underretter de de kompetente myndigheder i forsikringsselskabets hjemland herom. Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsigtighedsprincipper. // 79/267/EØF

Artikel 15,

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 8)

2. Det finansielle tilsyn dækker forsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og oprettelsen af forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, og med de aktiver, der medgår til dækning heraf i overensstemmelse med de regler eller den praksis, der gælder I hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsniveau.

3. Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrol-procedurer. //

Artikel 11

Tilsyn med filialer i andre medlemsstater //

Når et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i en medlemsstat, udøver sin virksomhed gennem en filial i en anden medlemsstat, skal filialmedlemsstaten sørge for, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgående meddelelse herom til filial-medlemsstatens kompetente myndigheder, selv eller ved personer, de bemyndiger hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet. Filial-medlemsstatens kompetente myndigheder kan deltage i denne kontrol. // 79/267/EØF

Artikel 16,

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 9)

Artikel 12

Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer //

Medlemsstaterne kan ikke pålægge forsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede forsikringer vedrørende de i artikel 2 omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er fastsat ved de nationale bestemmelser. // 79/267/EØF

Artikel 22, stk. 1

(tilpasset)

Artikel 13

Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale: Tilsynsbeføjelser //

1. Hver medlemsstat pålægger de forsikringsselskaber, der har deres hjemsted på dens område, hvert år at aflægge beretning om deres samlede virksomhed, deres situation og deres solvens. // 79/267/EØF

Artikel 23

(som ændret

ved 92/96/EØF,

artikel 10)

(tilpasset)

2. Medlemsstaterne kræver af de forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, at de regelmæssigt fremlægger materiale, der er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet, samt statistisk materiale. De kompetente myndigheder sender hinanden det materiale og de oplysninger, der har relevans for udøvelsen af tilsynet.

3. Hver medlemsstat træffer alle passende foranstaltninger med henblik på, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og midler til at føre tilsyn med virksomheden i forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, herunder virksomhed, der udøves uden for dette område, i overensstemmelse med Rådets direktiver vedrørende denne virksomhed, samt med henblik på disses gennemførelse.

Disse beføjelser og midler skal bl.a. give de kompetente myndigheder mulighed for:

a) at skaffe sig indgående viden om forsikringsselskabets situation og samlede virksomhed, navnlig:

( ved indhentning af oplysninger eller rekvirering af dokumen-tation vedrørende forsikringsvirksomheden

( eller ved kontrol på stedet i det pågældende forsikringsselskabs forretningslokaler //

(tilpasset)

b) at træffe tilstrækkelige og nødvendige foranstaltninger over for forsikringsselskabet, dets ledelse eller de personer, som kontrollerer selskabet, for at sikre, at selskabets virksomhed er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, som selskabet skal overholde i de forskellige medlemsstater, og især i overensstemmelse med driftsplanen, dersom denne er obligatorisk, samt for at undgå eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare

c) at sikre gennemførelsen af disse foranstaltninger, om nødvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjælp.

Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indhente alle oplysninger vedrørende forsikringsaftaler, som mæglerne er i besiddelse af. // 79/267/EØF

Artikel 23

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 10)

(tilpasset)

Artikel 14

Overdragelse af forsikringsbestand //

1. Hver medlemsstat tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsselskaber, der har hjemsted på dens område, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand, hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fællesskabet, hvis de kompetente myndigheder i det overtagende selskabs hjemland godtgør, at selskabet, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen.

2. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin forsikringsbestand, hvad enten aftalerne er indgået I henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal filialmedlemsstaten høres.

3. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde meddeler myndighederne i det afgivende forsikringsselskabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forpligtelsen består.

4. De kompetente myndigheder i de hørte medlemsstater meddeler de kompetente myndigheder i det afgivende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen; har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke. // 92/96/EØF

Artikel 11, stk. 2 til 6

(tilpasset)

5. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikel, skal i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning. Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de sikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

Denne bestemmelse berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet. // 92/96/EØF

Artikel 11, stk. 2 til 6

Artikel 15

Kvalificeret deltagelse //

1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skal underrette de kompetente myndigheder i hjemlandet herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette hjemlandets kompetente myndigheder, hvis vedkommende påtænker at forøge sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger en tærskel på 20%, 33% eller 50%, eller at forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab.

Hjemlandets kompetente myndigheder skal inden for en frist på højst tre måneder fra datoen for den i første afsnit nævnte underretning gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af forsikringsselskabet ikke er overbevist om den i første afsnit nævnte fysiske eller juridiske persons egnethed. Hvis myndighederne ikke gør indsigelse, kan de fastsætte en frist for gennemførelsen af den pågældende erhvervelse eller forøgelse.

2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skal underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20%, 33% eller 50%, eller at forsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datterselskab.

3. Så snart forsikringsselskaberne har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets kompetente myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at deltagelsen stiger over eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i stk. 1 og 2. // 92/96/EØF

Artikel 14

Endvidere meddeler de mindst en gang om året navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt størrelsen af denne andel, således som den bl.a. fremgår af de registrerede data på den årlige generalforsamling eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for børsnoterede selskaber.

4. Medlemsstaterne fastsætter, at hjemlandets kompetente myndigheder i tilfælde af, at de i stk. 1 omhandlede personers indflydelse vil kunne være til skade for en forsigtig og sund forvaltning af forsikringsselskabet, skal kunne træffe de fornødne foranstaltninger for at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. bestå i påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.

Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder den i stk. 1 foreskrevne pligt til forudgående underretning. Hvis en kapitalandel erhverves på trods af indsigelse fra de kompetente myndigheder, skal medlemsstaterne, uafhængigt af andre sanktioner, suspendere de tilsvarende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem. // 92/96/EØF

Artikel 14

Artikel 16

Tavshedspligt //

1. Medlemsstaterne foreskriver, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente myndigheders vegne, har tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebærer, at de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, ikke må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattende form, således at de enkelte forsikringsselskaber ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen.

Når et forsikringsselskab er erklæret konkurs eller er trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde forsikringsselskabet, dog videregives under en civil retssag.

2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til de direktiver, der gælder for forsikringsselskaber. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

3. Medlemsstaterne kan kun indgå samarbejdsaftaler, der indebærer udveksling af oplysninger, med de kompetente myndigheder i tredjelande, hvis de oplysninger, der således meddeles, er beskyttet af en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er fastsat i denne artikel. // 92/96/EØF

Artikel 15, stk. 1 til 5

4. De kompetente myndigheder, der i henhold til stk. 1 eller 2 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelse af deres hverv:

( til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikringsvirksomhed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til forsikringsmæssige hensættelser, solvensmargen, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol, eller

( til pålæggelse af sanktioner, eller

( hvis den kompetente myndigheds afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed, eller

( i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til artikel 68 eller særbestemmelser i dette direktiv og andre direktiver, der er vedtaget vedrørende forsikringsselskaber.

5. Stk. 1 og 4 er ikke til hinder for udveksling af oplysninger inden for samme medlemsstat, hvis der findes flere kompetente myndigheder, eller, medlemsstaterne imellem, mellem de kompetente myndigheder og:

( de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med kreditinstitutter, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne

( de organer, der medvirker ved likvidation og konkurs-behandling af forsikringsselskaber og lignende procedurer, og

( personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber

med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, eller til hinder for, at der gives de organer, der forvalter (obligatoriske) likvidationsprocedurer eller garantifonde, oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde. De oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. // 92/96/EØF

Artikel 15, stk. 1 til 5

(tilpasset)

6. Uanset stk. 1-4 kan medlemsstaterne til lade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og:

( de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber og lignende procedurer, eller

( de myndigheder, der fører tilsyn med de personer, der er ansvar lige for den lovpligtige revision af forsikrings sel skabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finan sieringsinstitutters regnskaber, eller

( de uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsik ringsselskaber, samt de organer, der fører til syn med disse aktuarer.

De medlemsstater, som anvender første afsnit, kræver mindst følgen de betingelser opfyldt:

( oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit;

( de oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er under lagt den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt;

( stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke vi deregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompe tente myndig heder, som har afgivet dem, og i givet fald udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige med lems sta ter, hvilke myndigheder, organer eller personer der kan modtage oplys ninger i hen hold til dette stykke. //

92/96/EØF

Artikel 15, stk. 5a

(som ændret ved

95/26/EF

Artikel 4, stk. 1)

(tilpasset)

7. Uanset stk. 1-4 kan medlemsstaterne med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og inte gritet til lade udveks ling af oplys nin ger mellem de kompetente myndig heder og de myndigheder eller organer, der ifølge loven er ansvarlige for at opdage og efterforsk e overtrædelser af sel skabsretten.

De medlemsstater, som anvender første afsnit, kræver mindst følgen de betingelser opfyldt:

( oplysningerne skal bruges til udførelse af de op gaver, som er be skrevet i første afsnit;

( de oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt;

( stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke vi deregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompe tente myndig heder, som har afgivet dem, og i givet fald udelukkende til det for mål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse. // 92/96/EØF

Artikel 15, stk. 5b

(som indsat ved

95/26/EF

Artikel 4, stk. 3)

Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en med lems stat deres opdagelses- eller efterforskningsop gaver med bistand fra dertil bemyndi gede, ikke offentligt ansatte personer, som er i besiddelse af særlig sagkund skab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveks ling af oplysninger udvides til også at gælde disse perso ner på de i andet afsnit fastsatte særlige be tingel ser.

Ved anvendelsen af tredje led i andet afsnit meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer de kompetente myndig heder, som har afgivet oplysningerne, hvilke personer oplys ningerne vil blive videregivet til, med nøjagtig angivelse af disse perso ners beføjel ser.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige med lems stater, hvilke myndigheder eller organer der kan modtage oplys ninger i hen hold til dette stykke.

Inden den 31. december 2000 aflægger Kommissionen beretning om anvendel sen af dette stykke. //

8. Medlemsstaterne kan tillade de kompetente myndigheder at give:

( centralbankerne og andre organer med tilsvarende opga ver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder

( eventuelt andre offentlige myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med beta lingssystemerne

oplysninger med hen blik på udøvelsen af deres opgaver og kan til lade disse myndigheder eller organer at give de kompeten te myndig heder de oplysninger, som er nødven dige for dem i henhold til stk. 4. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er under lagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt. // 92/96/EØF

Artikel 15, stk. 5c

(som ændret ved

95/26/EF

Artikel 4 stk. 5)

9. Endvidere kan medlemsstaterne uanset bestemmelserne i stk. 1 og 4, i henhold til lovbestemmelser give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres central-administration, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investerings-service og forsikringsselskaber, samt inspektører, som handler efter fuldmagt fra de pågældende afdelinger.

Oplysningerne må imidlertid kun gives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet.

Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages efter stk. 2 og 5, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, som omhandlet i artikel 11, aldrig må videregives som nævnt i nærværende stykke, medmindre den kompetente myndighed, der har givet oplysningerne, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke. // 92/96/EØF

Artikel 15, stk. 6

Artikel 17

Revisorernes rolle //

1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at:

a) enhver person, der er autoriseret i henhold til direk tiv 84/253/EØF [13], og som i et forsikringsselskab udfører det hverv, der er beskre vet i artikel 51 i direktiv 78/660/EØF [14], artikel 37 i direk tiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF [15], eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende denne virk somhed, som vedkommende har fået kendskab til under udførel sen af sit hverv, og som kan:

[13] EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.

[14] EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Direktivet er senest ændret ved direktiv 99/60/EF (EFT L 162 af 26.6.1999, s. 65).

[15] EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3. Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/26/EØF.

( udgøre en materiel overtrædelse af de love eller admini stra tive be stem mel ser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladel se, eller som specielt omhandler udøvelsen af forsikringsselskabers aktiviteter, eller

( skade forsikringsselskabets fortsatte drift, eller

( medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold;

b) samme pligt gælder for en sådan person, for så vidt angår for hold eller beslutninger, som vedkommende måtte få kendskab til som led i et hverv som beskrevet i litra a), der udføres i en virk somhed, som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikringsselskab, i hvilken vedkommende udfører ovennævnte hverv.

2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver oplysninger til de kompetente myndigheder om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar. // 92/96/EØF

artikel 15a

(som indsat ved

95/26/EF, artikel 5)

(tilpasset)

(tilpasset)

(tilpasset)

(tilpasset)

Artikel 18

Udøvelse af livs- og skadesforsikringsvirksomhed //

1. Med forbehold af stk. 3 og stk. 7 kan intet selskab få tilladelse i henhold til både nærværende direktiv og direktiv 73/239/EØF.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte:

( at selskaber, der har fået tilladelse i henhold til nærværende direktiv, ligeledes kan få en tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 i bilaget til samme direktiv

( at selskaber, der har fået tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, udelukkende for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 i bilaget til samme direktiv, kan få en tilladelse i henhold til nærværende direktiv. // 79/267/EØF

artikel 13

(tilpasset)

3. Med forbehold af stk. 6 kan de i stk. 2 omhandlede selskaber og selskaber, som den:

( 1. januar 1981, for selskaber godkendt i Grækenland,

( 1. januar 1986, for selskaber godkendt i Spanien og Portugal,

( 2. maj 1992, for selskaber godkendt i Østrig, Finland og Sverige og

( 15. marts 1979, for alle andre selskaber

udøvede de i dette direktiv og i direktiv 73/239/EØF omhandlede to former for virksomhed samtidig, fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 19 i nærværende direktiv. // NY

4. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der gælder for forsikringsselskaber med tilladelse i medfør af dette direktiv, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at for så vidt angår reglerne for likvidation skal den virksomhed, der vedrører risici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 i bilaget til direktiv 73/239/EØF, og som udøves af de i stk. 2 nævnte selskaber, ligeledes være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.

5. Når et selskab, der udøver de i bilaget til direktiv 73/239/EØF nævnte former for virksomhed, har økonomisk, handelsmæssig eller administrativ tilknytning til et forsikringsselskab, der udøver de i nærværende direktiv omhandlede former for virksomhed, skal de kompetente myndigheder i de medlemsstater, på hvis område de nævnte selskaber har deres hjemsted, påse, at de pågældende selskabers regnskaber ikke fordrejes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influere på fordelingen af udgifter og indtægter. // 79/267/EØF

Artikel 13, stk. 4 og 5 (som ændret ved 92/96/EØF, artikel 16)

(tilpasset)

(tilpasset)

6. En medlemsstat kan kræve af forsikringsselskaber, hvis hjemsted befinder sig på dens område, at de inden for en af medlemsstaten fastsat frist ophører med samtidig udøvelse af disse former for virksomhed, som de udøvede på de i stk. 3 nævnte datoer.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal tages op til fornyet behandling på grundlag af en rapport fra Kommissionen til Rådet i lyset af den fremtidige harmonisering af likvidationsreglerne og under alle omstændigheder senest den 31. december 1999. // 79/267/EØF

Artikel 13

(som ændret

ved 92/96/EØF,

artikel 16)

(tilpasset)

Artikel 19

Særskilt forvaltning af livs- og skadesforsikringsvirksomhed //

1. Den i artikel 18, stk. 3, nævnte særskilte forvaltning skal gennemføres således, at der sker en adskillelse af den virksomhed, der dækkes af dette direktiv, og den virksomhed, der dækkes af direktiv 73/239/EØF for at: // 79/267/EØF

Artikel 14

(tilpasset)

( der ikke sker tilsidesættelse af de livs - og skadesforsikredes respektive interesser, og navnlig for at overskuddet hidrørende fra livsforsikring kommer de livsforsikrede til gode, på samme måde som hvis forsikringsselskabet kun udøvede livs-forsikringsvirksomhed; //

(tilpasset)

( de finansielle minimumsforpligtelser, navnlig den solvens-margen, der påhviler en af virksomhedsformerne i henhold enten til dette direktiv eller til direktiv 73/239/EØF, ikke bæres af den anden form for virksomhed. //

Når de finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt på de i første afsnit, andet led, fastsatte betingelser, og forudsat at den kompetente myndighed underrettes herom, kan selskabet dog anvende de eksplicitte, endnu disponible bestanddele af solvens-margenen til den ene eller anden form for virksomhed. // (tilpasset)

De kompetente myndigheder skal ved gennemgang af de to virksomhedsformers resultater påse, at bestemmelserne i dette stykke overholdes. //

2. a) Regnskabet skal føres således, at det fremgår, hvorledes resultatet for hver af de to former for virksomhed, livsforsikring og skadesforsikring, er opnået. Med henblik herpå opdeles samtlige indtægter (bl.a. præmier, indbetalinger fra reassurandører, finansielt udbytte) og udgifter (bl.a. forsikringsydelser, hensættelser til tekniske reserver, reassurancepræmier, driftsudgifter til forsikringsvirksomheden) på forskellige konti alt efter deres oprindelse. Poster, der er fælles for de to virksomhedsformer, opføres efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes af den kompetente tilsynsmyndighed. // (tilpasset)

b) Forsikringsselskaberne skal på grundlag af regnskabet udarbejde et dokument, hvoraf det klart fremgår, hvilke bestanddele hver af solvensmargenerne består af i overensstemmelse med artikel 27 i nærværende direktiv og med artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF. // 79/267/EØF,

artikel 14

(tilpasset)

3. Såfremt solvensmargenen for den ene af virksomhedsformerne ikke er tilstrækkelig, skal de kompetente myndigheder over for denne virksomhedsform træffe de foranstaltninger, som er fastlagt i det for denne gældende direktiv, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform. Som en undtagelse fra stk. 1, første afsnit, andet led, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel fra den ene virksomhedsform til den anden. // (tilpasset)

Kapitel 2

Bestemmelser angående forsikringsmæssige hensættelser //

Artikel 20

Afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser //

1. Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, i forhold til dets samlede virksomhed.

Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter følgende principper:

A. i) livsforsikringshensættelserne beregnes efter en tilstræk-kelig forsigtig prospektiv aktuarmæssig metode under hensyn til alle fremtidige forpligtelser i henhold til de betingelser, der er fastsat for hver enkelt løbende forsikringsaftale, herunder navnlig:

( alle garanterede ydelser, herunder garanterede tilbagekøbsværdier

( den bonustildeling, som de sikrede kollektivt eller individuelt har ret til, uanset hvordan de pågældende former for bonus benævnes

( alle optioner, som den sikrede har ret til i henhold til forsikringsaftalen // 79/267/EØF

Artikel 17

(som ændret ved

92/96/EØF,

artikel 18)

( selskabets udgifter, herunder provisioner

under hensyntagen til fremtidige præmieindtægter

ii) en retrospektiv metode kan anvendes, hvis det kan godtgøres, at de forsikringsmæssige hensættelser, som bliver resultatet af denne beregningsmetode, ikke bliver lavere end de hensættelser, som fremkommer ved en tilstrækkelig forsigtig prospektiv metode, eller hvis anvendelsen af den prospektive metode ikke er mulig for den pågældende forsikringstype

iii) en forsigtig beregning er ikke ensbetydende med en beregning, der foretages på grundlag af de mest sandsynlige hypoteser, idet der i rimeligt omfang skal tages højde for negative afvigelser i de forskellige faktorer // 79/267/EØF

Artikel 17

(som ændret ved

92/96/EØF,

artikel 18)

iv) den metode, der anvendes ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, skal være forsigtig ikke blot i sig selv, men også når man betragter den metode, der anvendes ved værdiansættelsen af de aktiver, som medgår til dækning af hensættelserne //

v) de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes særskilt for hver forsikringsaftale. Approksimative eller gennemsnitsbaserede beregninger er dog tilladt, når der er grund til at formode, at resultatet vil blive tilnærmelsesvis det samme som ved individuelle beregninger. Princippet om individuel beregning er ikke til hinder for, at der foretages supplerende hensættelser til dækning af generelle risici, der ikke er individualiserede //

vi) når en forsikringsaftales tilbagekøbsværdi er garanteret, skal der for en sådan aftale foretages livsforsikrings-hensættelser, hvis størrelse til enhver tid mindst svarer til denne garanterede tilbagekøbsværdi på samme tidspunkt. //

B. Den rentesats, der lægges til grund, skal vælges med forsigtighed. Den fastsættes i henhold til de bestemmelser, som den kompetente myndighed i hjemlandet har fastsat, under anvendelse af følgende principper: //

a) for alle aftaler fastsætter den kompetente myndighed i forsikringsselskabets hjemland en eller flere maksimums-rentesatser specielt efter følgende regler: // (tilpasset)

i) Når aftalerne indeholder en rentegaranti, fastsætter den kompetente myndighed i selskabets hjemland en fælles maksimumsrentesats. Denne sats kan variere efter, hvilken valuta forsikringsaftalen er fastsat i, forudsat at den ikke overstiger 60% af rentesatsen for statsobligationslån i den valuta, forsikringsaftalen er fastsat i. Hvis der er tale om en aftale i euro, fastsættes denne grænse i forhold til de lån, udtrykt i euro, EF-institutionerne har optaget. //

Forordning 1103/97,

Artikel 2

Hvis medlemsstaten i medfør af andet punktum i første afsnit beslutter at fastsætte en maksimumsrentesats for aftaler, der er fastsat i en bestemt medlemsstats valuta, rådfører den sig forinden med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis valuta aftalen er fastsat i:

ii) når forsikringsselskabets aktiver ikke er værdiansat til deres anskaffelsesværdi, kan en medlemsstat fastsætte, at der kan beregnes en eller flere maksimumsrentesatser under hensyntagen til afkastet af de tilsvarende aktiver, der indgår i forsikringsselskabets beholdning med fradrag af en forsigtighedsmargen og, specielt for aftaler med løbende præmiebetaling, desuden under hensyntagen til det forventede afkast af de fremtidige aktiver. Forsigtig-hedsmargenen og den eller de maksimumsrentesatser, der anvendes på det forventede afkast af de fremtidige aktiver, fastsættes af den kompetente myndighed i hjemlandet // 79/267/EØF

Artikel 17

(som ændret ved

92/96/EØF,

artikel 18)

(tilpasset)

b) fastlæggelse af en maksimumsrentesats betyder ikke, at forsikringsselskabet skal anvende en rentesats

c) hjemlandet kan beslutte, at litra a) ikke skal anvendes på følgende aftaletyper: // (tilpasset)

( aftaler tilknyttet investeringsfonde

( aftaler med engangspræmie med en løbetid på indtil otte år

( aftaler uden ret til bonus og livrenteaftaler uden tilbagekøbsværdi. //

I de tilfælde, der er nævnt i andet og tredje led i første afsnit, kan der, når der vælges en forsigtig rentesats, tages hensyn til den valuta, som forsikringsaftalen er fastsat i, og til de tilsvarende aktiver, der indgår i beholdningen, samt til det forventede afkast af de fremtidige aktiver, når selskabets aktiver værdiansættes til deres markedsværdi.

Den rentesats, der lægges til grund, må under ingen omstændigheder være højere end afkastet af aktiverne, beregnet i henhold til hjemlandets regnskabsregler efter fradrag af et passende beløb // (tilpasset)

d) medlemsstaten kræver, at forsikringsselskabet foretager en regnskabsmæssig hensættelse med det formål at sikre de rentemæssige forpligtelser, det har indgået over for de forsikrede, dersom det nuværende eller forventede afkast af selskabets aktiver ikke er tilstrækkeligt til at opfylde disse forpligtelser // (tilpasset)

e) de maksimumsrentesatser, som fastsættes i henhold til litra a), meddeles Kommissionen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der anmoder om det.

C. De statistiske beregningselementer samt omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed under hensyntagen til, i hvilken medlemsstat forpligtelsen består, hvilken forsikringstype der er tale om, samt til de administrative omkostninger og forudsatte provisioner.

D. Hvad angår forsikringsaftaler med ret til bonus, kan der i den metode, der lægges til grund for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, implicit eller eksplicit og i overensstemmelse med de øvrige antagelser om den fremtidige udvikling og den nuværende metode for beregning af bonus, tages hensyn til fremtidige bonusbeløb af enhver art.

E. Hensættelser til dækning af fremtidige omkostninger kan være implicitte ved f.eks. kun at tage højde for de fremtidig nettopræmier, dvs. Uden administrationstillæg. De samlede hensættelser, implicitte eller eksplicitte, må dog ikke være lavere end det beløb, som en forsigtig beregning ville resultere i. //

(tilpasset)

F. Metoden for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser må ikke forandres fra år til år som følge af vilkårlige ændringer i metoden eller beregningsgrundlaget og skal være udformet således, at bonusbeløbene frigives på rimelig vis under forsikringsaftalens løbetid. //

2. Forsikringsselskaber skal fremlægge for offentligheden, på hvilket beregningsgrundlag og efter hvilke metoder de forsikringsmæssige hensættelser, herunder hensættelser til bonus, beregnes.

3. Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmæssige hensættelser vedrørende den samlede virksomhed er dækket af kongruente aktiver i overensstemmelser med artikel 26. For så vidt angår virksomhed, der udøves i Fællesskabet, skal disse aktiver befinde sig dér. Medlemsstaterne kræver ikke af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal befinde sig i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog lempe reglerne for aktivernes lokalisering.

4. Hvis hjemlandet tillader, at de forsikringsmæssige hensættelser dækkes af tilgodehavender hos genforsikrere, fastsætter det den tilladte procentdel. Det kan i så fald ikke stille krav om, hvor disse tilgodehavender skal befinde sig. // 79/267/EØF

Artikel 17

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 18)

(tilpasset)

Artikel 21

Præmier for nye forretninger //

Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.

I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af forsikringsselskabets økonomiske situation, idet det dog skal undgås, at tilførslen af midler udefra til præmier og deres afkast bliver systematisk og permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe selskabets solvens i fare. // 92/96/EØF

Artikel 19

Artikel 22

Aktiver der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser //

Ved valget af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal der tages hensyn til arten af de forretninger, som forsikringsselskabet udfører, for at sikre sikkerheden, afkastet og likviditeten af forsikringsselskabets investeringer, idet selskabet skal sørge for en passende diversificering og spredning af sine anbringelser. // 92/96/EØF

Artikel 20

(tilpasset)

Artikel 23

Kategorier af tilladte aktiver //

1. Hjemlandet kan kun tillade, at forsikringsselskaber tilvejebringer dækning for deres forsikringsmæssige hensættelser ved hjælp af følgende kategorier af aktiver:

A. Investeringsaktiver

a) obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter

b) udlån

c) aktier og andre kapitalandele med variabelt afkast

d) andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer og andre investeringsfonde

e) grunde og bygninger samt tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom // 92/96/EØF

Artikel 21

B. Tilgodehavender

f) tilgodehavender hos genforsikrere, herunder genforsikrernes andel i de forsikringsmæssige hensættelser

g) genforsikringsdepoter og tilgodehavender hos afgivende forsikringsselskaber

h) tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikrings-forretninger

i) policelån

j) krav på skattetilbagebetalinger

k) tilgodehavender hos garantifonde

C. Andre aktiver

l) materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger, værdiansat på grundlag af en forsigtig afskrivning // 92/96/EØF

Artikel 21

(tilpasset)

m) anfordringstilgodehavender i banker og kassebeholdning; indlån i kreditinstitutter og alle andre virksomheder, der er beføjet til at modtage indlån

n) forudbetalte erhvervelsesomkostninger

o) påløbne renter og optjent leje samt andre periode-afgrænsningsposter

p) tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom ("reversionary interests").

2. For sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's omfatter kategorierne af aktiver ligeledes garantier og remburser, der er udstedt af kreditinstitutter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ../.../EF [16] eller af forsikringsselskaber, samt verificerbare beløb, der stammer fra livsforsikringspolicer, når de repræsenterer midler, der ejes af medlemmerne.

[16] EFT L

3. Det forhold, at et aktiv eller en kategori af aktiver er medtaget i listen i stk. 1, medfører ikke, at alle sådanne aktiver automatisk tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere detaljerede regler for, hvorledes tilladte aktiver må anvendes; med henblik herpå kan det kræve tinglig sikkerhed eller garantistillelse, navnlig for tilgodehavender hos genforsikrere. //

[77/780/EØF]

Ved fastlæggelse og anvendelse af reglerne, skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes:

i) aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, værdiansættes eksklusive gæld, der er stiftet med henblik på erhvervelse af disse aktiver

ii) samtlige aktiver værdiansættes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikøn for, at de ikke kan realiseres. Især tillades materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de værdiansættes på grundlag af en forsigtig afskrivning

iii) udlån, uanset om de ydes til virksomheder, en stat, en international institution, en lokal eller regional myndighed eller fysiske personer, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, hvis de frembyder tilstræk-kelige garantier med hensyn til deres sikkerhed, uanset om disse garantier bygger på låntagers betalingsevne, på pantebreve, bankgarantier, garantier fra forsikringsselskaber eller andre former for sikkerhed // 92/96/EØF

Artikel 21

iv) afledte instrumenter såsom optioner, futures og swaps i forbindelse med aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, kan anvendes, når de bidrager til at mindske investeringsrisikoen eller muliggør en effektiv porte-føljepleje. Sådanne instrumenter værdiansættes på et forsigtigt grundlag og kan tages i betragtning ved værdiansættelsen af de underliggende aktiver

v) værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de kan realiseres på kort sigt, eller hvis der er tale om kapitalandele i kreditinstitutter, i forsikringsselskaber, i det omfang det er tilladt i henhold til artikel 6, og i investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat

vi) tilgodehavender hos tredjemand tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, efter at de tilsvarende gældsposter over for samme tredjemand er trukket fra

vii) værdien af de tilgodehavender, der tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, skal beregnes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger kun, såfremt det ikke er mere end tre måneder siden, de forfaldt til betaling //

viii) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af forsikringsselskabets investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelse af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde

ix) forudbetalte erhvervelsesomkostninger tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt dette er foreneligt med metoderne for beregning af livsforsikrings-hensættelserne.

4. Uanset stk. 1, 2 og 3 kan hjemlandet undtagelsesvis og på anmodning af forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at andre kategorier af aktiver kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog artikel 22. //

92/96/EØF

Artikel 21

(tilpasset)

Artikel 24

Bestemmelser for spredning af investeringer //

1. For så vidt angår de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, stiller hjemlandet krav om, at hvert forsikringsselskab ikke investerer mere end:

a) 10% af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i en grund eller en bygning eller i flere grunde eller bygninger, der ligger så tæt sammen, at de reelt kan betragtes som en enkelt investering

b) 5% af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, i obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter fra samme selskab eller i lån til samme låntager, taget under ét, idet der ses bort fra lån til en statslig, regional eller lokal myndighed eller en international organisation, hvoraf en eller flere medlemsstater er medlem. Denne grænse kan forhøjes til 10%, hvis selskabet ikke investerer mere end 40% af sine forsikringsmæssige bruttohensættelser i lån til låntagere eller i tilsvarende værdipapirer hos udstedere, hos hvilke selskabet investerer mere end 5% af sine aktiver

c) 5% af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i ikke-sikrede lån, hvoraf 1% i et enkelt ikke-sikret lån, bortset fra lån til kreditinstitutter, til forsikringsselskaber, i det omfang det er tilladt i henhold til artikel 6, og til investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat. Disse grænser kan forhøjes til henholdsvis 8% og 2% efter afgørelse truffet i hvert enkelt tilfælde af hjemlandets kompetente myndighed // 92/96/EØF

Artikel 22

d) 3% af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i kontanter

e) 10% af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier, andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer, der ikke omsættes på et reguleret marked.

2. Det forhold, at stk. 1 ikke fastlægger begrænsninger for investering i en bestemt kategori af aktiver, er ikke ensbetydende med, at aktiverne inden for denne kategori uden begrænsning bør tillades til dækning for de forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere detaljerede regler for anvendelsen af de aktiver, der kan tillades. Ved fastlæggelsen og anvendelsen af disse regler skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes: // 92/96/EØF

Artikel 22

i) de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, skal være så diversificerede og skal være investeret på spredt, at det sikres, at der ikke foreligger nogen uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et specielt investeringsmarked eller en speciel investering

ii) investeringer i aktiver, der som følge af enten deres art eller udstederens soliditet indebærer et højt risikoniveau, skal begrænses til et forsigtigt omfang

iii) ved begrænsningerne for særlige kategorier af aktiver tages der hensyn til, hvorledes genforsikringsandelen er behandlet ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser

iv) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde

v) den procentvise andel af de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, som udgøres af ikke likvide investeringer, skal begrænses til et forsigtigt niveau

vi) når aktiviteterne omfatter lån til visse kreditinstitutter eller obligationer udstedt af sådanne institutter, kan hjemlandet ved anvendelsen af reglerne og principperne i denne artikel tage hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af disse kreditinstitutter. Der må kun forholdes således, hvis kreditinstituttet har sit hjemsted i en medlemsstat, udelukkende tilhører denne medlemsstat og/eller dennes lokale myndigheder, og dets virksomhed i henhold til vedtægterne består i at formidle lån til staten eller lokale myndigheder eller lån, som sikres af disse, eller lån til organer, der har en tæt tilknytning til staten eller de lokale myndigheder. //

3. Med hensyn til de detaljerede regler for, hvorledes de tilladte aktiver må anvendes, behandler medlemsstaten:

( lån, der ikke er sikret af banker, forsikringsselskaber, ved pant eller på anden måde, mere restriktivt end lån, der er sikret således

( investeringsinstitutter, der ikke er samordnet i henhold til direktiv 85/611/EØF, og øvrige investeringsfonde mere restriktivt end de investeringsinstitutter, der er samordnet i henhold til samme direktiv

( værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, mere restriktivt end dem, der omsættes på et sådant marked // 92/96/EØF

Artikel 22

(tilpasset)

( værdipapirer, obligationer og andre penge- og kapitalmarkeds-instrumenter, der ikke er udstedt af stater, af en af disses lokale eller regionale myndigheder eller af selskaber, der henhører under zone A, som omhandlet i direktiv ../.../EF, eller som er udstedt af internationale organisationer, som ingen af Fællesskabets medlemsstater er medlem af, mere restriktivt end samme finansielle instrumenter, som er udstedt af ovennævnte.

4. Medlemsstaterne kan forhøje den i stk. 1, litra b), nævnte grænse til 40% for visse obligationer, når de er udstedt af et kreditinstitut, der har sit hjemsted i en medlemsstat, og som i henhold til lovgivningen er underkastet et særligt offentligt tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af disse obligationer. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i henhold til loven investeres i aktiver, der i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede løbetid dækker de forpligtelser, der følger heraf, og som ifølge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af de påløbne renter i tilfælde af misligholdelse fra emittentens side.

5. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver.

6. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og efter anmodning fra forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at de regler, der er fastsat i stk. 1, litra a) til e), kan fraviges, jf. dog artikel 22. //

[89/647/EØF]

Artikel 25

Forsikringsaftaler knyttet til investeringsinstitutter eller aktieindeks //

1. Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale direkte er knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut eller til værdien af aktiver, der indgår i intern kapital, der indehaves af forsikringsselskabet, og som sædvanligvis repræsenteres af andele, skal de forsikrings-mæssige hensættelser vedrørende disse ydelser dækkes så snævert som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af disse aktiver.

2. Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale direkte er knyttet til et aktieindeks eller en anden referenceværdi end de i stk. 1 nævnte, skal de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser dækkes så snævert som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så snævert som muligt svarer til de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.

3. Artikel 22 og 24 finder ikke anvendelse på aktiver til dækning af forpligtelser, som er direkte knyttet til de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser. Henvisninger til de forsikringsmæssige hensættelser i artikel 24 skal forstås som henvisninger til de forsikringsmæssige hensættelser med undtagelse af dem, der vedrører sådanne forpligtelser.

4. Når de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser omfatter en garanti for investeringsudbytte eller et andet garanteret udbytte, er de tilsvarende yderligere forsikringsmæssige hensættelser omfattet af bestemmelserne i artikel 22, 23 og 24. // 92/96/EØF

Artikel 23

Artikel 26

Kongruensregler //

1. Ved anvendelsen af artikel 20, stk. 3, og artikel 52, overholder medlemsstaterne bestemmelserne i bilag II for så vidt angår kongruensreglerne.

2. Denne artikel gælder ikke for de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 25 ----. // 92/96/EØF

Artikel 24

(tilpasset)

Kapitel 3

Bestemmelser vedrørende solvensmargen og garantifond //

Artikel 27

Solvensmargen //

Hver medlemsstat pålægger hvert forsikringsselskab, hvis hjemsted er beliggende på dens område, at råde over en i forhold til dets samlede virksomhed tilstrækkelig solvensmargen.

Solvensmargenen udgøres af:

1) forsikringselskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier. Denne formue omfatter navnlig:

( den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikrings-selskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle følgende kriterier:

a) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis solvensmargenen ikke herved falder under det krævede niveau, eller efter selskabets opløsning, hvis hele selskabets øvrige gæld er afviklet

b) vedtægterne fastsætter, for så vidt angår betalinger af andre årsager end individuelle medlemsophør, at de ansvarlige myndigheder underrettes herom mindst én måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen

c) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i litra a) og b): // 79/267/EØF

Artikel 18, stk. 2, nr. 1)

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 25)

(tilpasset)

(tilpasset)

( halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25% af denne kapital eller fond

( lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelserne

( overført overskud

( kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital kan medtages, men i så fald højst med et beløb svarende til 50% af margenen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25%, forudsat at mindst følgende betingelser er opfyldt:

a) i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs eller likvidation findes der bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.

For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:

b) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning

c) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbage-betalingsdatoen forelægger forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes solvensmargenen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af solvens-margenen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af det emitterende forsikringsselskab, og dets solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau //

79/267/EØF

Artikel 18

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 25)

d) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som en komponent af solvensmargenen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske og den krævede solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til tilbage-betalingen, hvis der ikke er risiko for, at forsikringsselskabets solvensmargen falder under det kærvede niveau //

e) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden den aftalte forfaldsdato //

f) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen

( værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter ( herunder andre kumulative præferenceaktier end de i femte led omhandlede ( der opfylder følgende betingelser, op til 50% af margenen for de i femte led nævnte værdipapirer og ansvarlig indskudskapital:

a) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse

b) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikrings-selskabet mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden

c) långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld

d) de for udstedelsen af værdipapirer gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin virksomhed

e) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.

2) i det omfang den nationale lovgivning tilladet det: de bonus-reserver, der er opført på status, for så vidt de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er udloddet til de enkelte forsikrede.

3) efter ansøgning og begrundelse fra selskabet rettet til den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område dets hjemsted er beliggende, og med denne myndigheds indforståelse:

a) et beløb, der svarer til 50% af foretagendets fremtidige overskud; størrelsen af det fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige overskud med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige restvarighed; denne faktor kan ikke overstige 10; det skønnede årlige overskud sættes til det aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede overskud inden for de i artikel 2 opregnede former for virksomhed. // 79/267/EØF

Artikel 18

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 25)

(tilpasset)

79/267/EØF

Artikel 18, stk. 2 og 3

(tilpasset)

Beregningsgrundlaget for multiplikationsfaktoren for det skønnede årlige overskud samt de elementer, der indgår i beregningen af det opnåede overskud, fastsættes efter fælles aftale af medlemsstaternes kompetente myndigheder i samarbejde med Kommissionen. Indtil denne aftale er kommet i stand, fastlægges disse elementer i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet.

Efter at de kompetente myndigheder har defineret begrebet "det opnåede overskud", skal Kommissionen fremsætte forslag til harmonisering af dette begreb inden for rammerne af et direktiv om harmonisering af forsikringsselskabers årsregnskaber og om gennemførelse af den samordning, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i direktiv 78/660/EØF.

b) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiereserve, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en præmiereserve, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien; dette beløb må dog ikke overstige 3,5% af summen af forskellen mellem livsforsikringskapitalerne og præmiereserverne for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig; denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til de ikke afskrevne akkvisitions-omkostninger, der er opført som et aktiv;

c) såfremt der gives godkendelse fra de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater, hvor forsikringsselskabet udøver sin virksomhed: de skjulte reserver, der er opstået som følge af en for lav ansættelse af aktiver og en for høj ansættelse af passiverne bortset fra præmiereserverne, i det omfang sådanne skjulte reserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde. // 79/267/EØF

Artikel 18

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 25)

(tilpasset)

NY: "hjemlandet"

(tilpasset)

(tilpasset)

Artikel 28

Minimumssolvensmargen

Med forbehold af artikel 29 skal solvensmargenens minimum fastsættes som anført nedenfor, alt efter hvilke forsikringsklasser der udøves:

a) For den forsikringsvirksomhed, som omhandles i artikel 2, nr. 1), litra a) og b), bortset fra forsikringsvirksomhed knyttet til investeringsfonds, og den i artikel 2, nr. 3), omhandlede virksomhed skal dette minimum være summen af følgende to resultater:

( første resultat:

Det tal, der svarer til 4% af præmiereserven, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed uden fradrag af afgivelse i genforsikring og vedrørende overtagelser af genforsikring, skal multipliceres med det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem præmie-reservernes beløb, med fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiereservernes bruttobeløb som nævnt ovenfor; dette forhold må under ingen omstændigheder være mindre end 85%;

( andet resultat:

For de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipli-ceres det tal, der udgør 0,3% af risikosummen, som foretagendet har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken forsikringsselskabet forbliver ansvarligt efter afgivelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i genforsikring; dette forhold må under ingen omstændigheder være under 50%;

For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør ovennævnte procentsats 0,1%; for dødsfaldsforsikringer med en løbetid på over 3 år men ikke over 5 år udgør procentsatsen 0,15%.

b) For accessoriske forsikringer, der omhandles i artikel 2, nr. 1), litra c), skal solvensmargenen være lig resultatet af følgende beregning:

( de tilgodehavende præmier eller bidrag i direkte forsikringsforretninger af enhver art i løbet af det seneste regnskabsår, inklusive accessoriske, lægges sammen;

( hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget i genforsikring i løbet af det seneste regnskabsår; //

79/267/EØF

Artikel 19

( herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det seneste regnskabsår annullerede præmier eller bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter på de præmier og bidrag, der indgår i den samlede indtægt.

Efter at have delt det således fremkomne beløb i to rater, af hvilke den første går op til 10 millioner EUR, og den anden omfatter det resterende beløb, beregnes brøkdele på henholdsvis 18% og 16% af disse rater og lægges sammen.

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem størrelsen af forsikrings-selskabets forsikringsydelser efter afgivelse og retrocession i genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb; dette forhold må under ingen omstændigheder være under 50%.

For så vidt angår sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's, sker beregningen af solvensmargenen på grundlag af nettopræmierne; disse multipliceres med en fast procentsats, der fastsættes årligt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende. Denne faste procentsats skal beregnes på grundlag af de seneste statistiske oplysninger, særlig vedrørende de udbetalte provisioner. Disse oplysninger samt de foretagne beregninger meddeles de kompetente myndigheder i de lande, på hvis område Lloyd's er etableret.

c) For de i artikel 2, nr. 1) litra d), omhandlede sygeforsikringer, som indgås for en lang periode og er uopsigelige, og for den i artikel 2, nr. 2), litra b), omhandlede kapitaliseringsvirksomhed skal solvensmargenen være lig 4% af præmiereserven, beregnet som angivet i denne artikel under litra a), første resultat.

d) For tontine-virksomhed, som omhandlet i artikel 2, nr. 2) litra a), skal solvensmargenen være lig 1% af sammenslutningernes formue.

e) For forsikringsvirksomhed, som omhandlet i artikel 2, nr. 1) litra a) og b), og som er knyttet til investeringsfonds, samt for den i artikel 2, nr. 2) litra c), d) og e), nævnte virksomhed, skal solvensmargenen være lig med:

( 4% af præmiereserven, beregnet som angivet i denne artikel under litra a), første resultat, i det omfang forsikringsselskabet påtager sig en investeringsrisiko, og 1% af hensættelsen beregnet på samme måde, i det omfang foretagendet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko, under forudsætning af, at kontraktens løbetid overstiger fem år, og det beløb, der skal dække de i kontrakten fastsatte driftsomkostninger, fastsættes for en periode på over fem år,

// Forordning 1103/97,

Artikel 2

(tilpasset)

79/267/EØF

Artikel 19

(tilpasset)

(tilpasset)

plus

( 0,3% af risikosummen, beregnet som angivet i denne artikel under litra a), andet resultat, første afsnit, i det omfang forsikringsselskabet påtager sig en dødsrisiko. // (tilpasset)

Artikel 29

Garantifond //

1. En tredjedel af solvensmargenens minimum, således som fastsat i artikel 28, udgør garantifonden. Den består med forbehold af stk. 2 for op til mindst 50%'s vedkommende af de bestanddele, der er nævnt I artikel 27, nr. 1) og 2). // 79/267/EØF

Artikel 20

2. a) Garantifonden skal dog være mindst 800 000 EUR.

b) Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at minimumsgarantifonden nedsættes til 600 000 EUR for gensidige selskaber og tontine-selskaber.

c) For tontine-selskaber, samt for de i artikel 3, nr. 6, andet led, andet punktum, nævnte gensidige forsikringsselskaber, kan hver medlemsstat, så snart disse falder ind under direktivets anvendelsesområde, tillade, at der oprettes en minimums-garantifond på 100 000 EUR, som efterhånden bringes op på det i litra b) fastsatte beløb ved indbetalinger af på hinanden følgende rater på 100 000 EUR hver gang præmieindtægten stiger med 500 000 EUR.

d) Den i litra a), b) og c) omhandlede minimumsgarantifond skal være sammensat af de bestanddele, der er nævnt i artikel 27, nr. 1) og 2).

3. Gensidige forsikringsselskaber, der ønsker at udvide deres virksomhed i henhold til artikel 6, nr. 3), eller artikel 38, kan kun gøre dette, såfremt de omgående efterkommer reglerne i stk. 2, litra a) og b), i nærværende artikel. // 79/267/EØF

Artikel 20

Forordning 1103/97,

Artikel 2

Artikel 30

Aktiver der ikke medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser //

1. Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser i henhold til artikel 20.

2. Med forbehold af artikel 20, stk. 3, artikel 36, stk. 1, 2, 3 og 5, og artikel 37, stk. 1, andet afsnit, afstår medlemsstaterne fra at begrænse den frie rådighed over rørlige og faste aktiver, der indgår i de tilladte forsikringsselskabers formue. // 79/267/EØF

Artikel 21

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 27)

(tilpasset)

3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for de foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe i deres egenskab af ejere eller deltagere i de pågældende forsikringsselskaber, under beskyttelse af de sikredes interesser. //

Kapitel 4

Aftaleloven og forsikringsbetingelser //

Artikel 31

Gældende lovgivning //

1. Aftaler om tegning af forsikringer af den i dette direktiv omhandlede art underkastes lovgivningen I den medlemsstat, hvor forpligtelsen består. Parterne kan dog, dersom denne stats retsregler giver mulighed herfor, vælge et andet lands lovgivning.

2. Dersom forsikringstageren er en fysisk person, og han har sin sædvanlige bopæl i en anden medlemsstat end den, hvori han er statsborger, kan parterne vælge lovgivningen i den medlemsstat, hvori han er statsborger.

3. Når en stat består af flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser, betragtes hver enhed som et land med henblik på at fastlægge den lovgivning, der skal gælde i henhold til dette direktiv.

En medlemsstat, hvor forskellige territoriale enheder har deres egne retsregler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser, er ikke forpligtet til at lade bestemmelserne i dette direktiv gælde for konflikter, som måtte opstå mellem disse enheders retsregler.

4. Denne artikel berører ikke anvendelsen af de ufravigelige regler i lovgivningen i domstolslandet, der gælder for forholdet, uanset hvilken lovgivning der gælder for aftalen.

Hvis en medlemsstats nationale lovgivning tillader det, kan de ufravigelige regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, anvendes, såfremt og i det omfang disse regler ifølge dette lands ret skal anvendes uden hensyn til, hvilken stats lovgivning der i øvrigt gælder for aftalen.

5. Med forbehold af stk. 1 til 4 finder medlemsstaternes almindelige internationale privatretlige regler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser anvendelse på de af dette direktiv omfattede forsikringsaftaler. // 90/619/EØF

Artikel 4

(tilpasset)

Artikel 32

Almene hensyn //

Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, kan ikke forhindre forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel 4, når aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består. // 92/96/EØF

Artikel 28

Artikel 33

Bestemmelser om aftalemæssige betingelser og beregning af tariffer //

Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelser eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Uanset stk. 1 kan hjemlandet med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.

Senest den 1. juli 1999 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om anvendelsen af disse bestemmelser. // 92/96/EØF

Artikel 29

(tilpasset)

(tilpasset)

Artikel 34

Opsigelsesperiode //

1. Hver medlemsstat bestemmer, at en forsikringstager, der tegner en individuel livsforsikring, har en frist på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor han fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til at opsige aftalen.

Forsikringstagerens meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at han fremover frigøres for alle forpligtelser i henhold til den pågældende aftale.

Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkinger bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på forsikringsaftalen, jf. artikel 31, navnlig hvad angår retnings-linjerne for, hvorledes forsikringstageren underrrettes om, at forsikringsaftalen er indgået. // 90/619/EØF

Artikel 15

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 30)

2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 på aftaler, der indgås for seks måneder eller derunder, og på tilfælde, hvor forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er indgået, ikke har brug for denne særlige beskyttelse. Medlemsstaterne angiver i deres regler, hvornår stk. 1 ikke finder anvendelse. // 90/619/EØF

Artikel 15

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 30)

Artikel 35

Oplysninger til forsikringstageren //

1. Inden en forsikringsaftale indgås, skal der mindst forelægges forsikringstageren de i bilag III, punkt A, nævnte oplysninger.

2. Forsikringstageren skal under hele forsikringsaftalens løbetid informeres om enhver ændring af de i bilag III, punkt B, nævnte oplysninger.

3. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, kan ikke af forsikringsselskaberne kræve, at de giver yderligere oplysninger ud over dem, der er anført i bilag III, medmindre sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i den af ham tegnede forsikring.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og til bilag III fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består. // 92/96/EØF

Artikel 31

Kapitel 5

Forsikringsselskaber i vanskeligheder eller med ulovlige forhold //

Artikel 36

Forsikringsselskaber i vanskeligheder //

1. Hvis et forsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i artikel 20, kan den kompetente myndighed i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have underrettet de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forpligtelsen består.

2. Med henblik på genoprettelse af den finansielle situation i et forsikringsselskab, hvis solvensmargen ikke længere udgør det minimum, der er foreskrevet i artikel 28, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet en genoprettelsesplan, der skal forelægges den til godkendelse.

Den kompetente myndighed kan undtagelsesvis, hvis den er af den opfattelse, at forsikringsselskabets finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsikringsselskabets aktiver. Den underretter da myndighederne i de andre medlemsstater, på hvis område forsikringsselskabet udøver sin virksomhed, om alle trufne foranstaltninger, og disse myndigheder træffer på den første myndigheds anmodning de samme foranstaltninger som denne. // 79/267/EØF

Artikel 24

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 12)

(tilpasset)

3. Hvis solvensmargenen ikke længere når den i artikel 29 definerede garantifond, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet af forsikringsselskabet en kortfristet finansieringsplan, der skal forelægges den til godkendelse.

Den kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsikringsselskabets aktiver. Den underretter myndighederne i de medlemsstater, på hvis område forsikringsselskabet udøver virksomhed, herom, og disse træffer på dens anmodning de samme foranstaltninger.

4. I de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede tilfælde kan de kompetente myndigheder desuden træffe alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser.

5. Hver medlemsstat vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for, at den i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstemmelse med sin nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på dens område; hjemlandet skal angive, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger. // 79/267/EØF

Artikel 24

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 12)

(tilpasset)

Artikel 37

Tilbagekaldelse af tilladelse //

1. En tilladelse, der er meddelt forsikringsselskabet af den kompetente myndighed i hjemlandet, kan tilbagekaldes af denne myndighed, hvis selskabet:

a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på tolv måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder

b) ikke længere opfylder adgangsbetingelserne

c) ikke inden for de indrømmede frister har kunnet gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i en krævet genoprettelsesplan eller finansieringsplan som omhandlet i artikel 36

d) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det. // 79/267/EØF

Artikel 26

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 13)

I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter den kompetente myndighed i hjemlandet de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater herom, og disse skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre det pågældende forsikringsselskab i at påbegynde nye forretninger på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Herudover træffer førstnævnte myndighed sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsikringsselskabets aktiver i medfør af artikel 36, stk. 1, stk. 2, andet afsnit, og stk. 3, andet afsnit.

2. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal udførligt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab. // 79/267/EØF

Artikel 26

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 13)

(tilpasset)

(tilpasset)

AFSNIT IV

BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRI ETABLERINGSRET OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

Artikel 38

Betingelser for etablering af filial

1. Et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler den kompetente myndighed i hjemlandet dette.

2. Medlemsstaterne kræver, at det forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:

a) i hvilken medlemsstat det har til hensigt at etablere en filial

b) en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske struktur

c) en adresse i filialmedlemsstaten, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, idet den pågældende adresse er den samme adresse som den, hvortil alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede sendes

d) navn på filialens generalbefuldmægtigede, som skal have tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for tredjemand samt til at repræsentere det over for filialmedlemsstatens myndigheder og domstole. Med hensyn til Lloyd's må dette, i tilfælde af eventuelle tvister i filial-medlemsstaten, der hidrører fra indgående forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af sædvanlig type. Med henblik herpå skal den generalbefuldmægtiges kompetence især omfatte beføjelse til i denne egenskab at give møde i retten som sagsøgt med beføjelse til at forpligte de pågældende forsikringsgivere i Lloyd's.

3. Medmindre den komptente myndighed i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at nære mistillid til den administrative strukturs egnethed, forsikringsselskabets finansielle situation eller de ansvarlige lederes og den generalbefuld-mægtigedes hæderlighed og kvalifikationer eller erhvervserfaring, videresender den senest tre måneder efter modtagelsen af alle de i stk. 2 nævnte oplysninger disse til den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten og underretter det berørte forsikringsselskab herom.

//

79/267/EØF

Artikel 10

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 32)

79/267/EØF

Artikel 10

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 32)

(tilpasset)

Hjemlandets kompetente myndighed attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet råder over minimumssolvensmargenen, beregnet i overensstemmelse med artikel 28 og 29.

Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger. Et sådant afslag eller manglende svar kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.

4. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 3 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjemlandets kompetente myndighed de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne virksomhed i filialmedlemsstaten.

5. Så snart der foreligger en meddelelse fra den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten eller, hvis denne ikke sender nogen meddelelse, så snart den i stk. 4 nævnte frist er udløbet, kan filialen etableres, og den kan påbegynde sin virksomhed.

6. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), skal forsikringsselskabet skriftligt meddele de kompetente myndigheder i hjemlandet og i filial-medlemsstaten den pågældende ændring, mindst en måned før ændringen foretages, således at den kompetente myndighed i hjemlandet og i filialmedlemsstaten kan handle i henhold til henholdsvis stk. 3 og stk. 4. //

(tilpasset)

Artikel 39

Fri udveksling af tjenesteydelser: Forudgående meddelelse til hjemlandet //

Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de forpligtelser, det har til hensigt at dække. // 90/619/EØF

Artikel 11

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 34)

(tilpasset)

Artikel 40

Fri udveksling af tjenesteydelser: Meddelelse fra hjemlandet //

1. De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 39 nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område forsikringsselskabet agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:

a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet råder over minimumssolvensmargenen beregnet i overensstemmelse med artikel 28 og 29---.

b) de klasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke

c) arten af de forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser.

Samtidig underetter de det berørte forsikringsselskab herom.

2. Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil. Afslaget kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.

3. Forsikringsselskabet kan begynde sin virksomhed på den attesterede dato, hvor det er blevet underrettet om den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse. // 90/619/EØF

Artikel 14

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 35)

(tilpasset)

Artikel 41

Fri udveksling af tjenesteydelser: Ændring i forpligtelsen //

Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 39 omhandlede oplysninger, underkastes fremgangsmåden i artikel 39 og 40. // 90/619/EØF

Artikel 17

(som ændret ved

92/96/EØF, artikel 36)

(tilpasset)

Artikel 42

Sprog //

De kompetente myndigheder i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, kan kræve, at de oplysninger, som de i henhold til dette direktiv har lov til at anmode om vedrørende de forsikringsselskabers virksomhed, som opererer på deres område, gives på den pågældende medlemsstats officielle sprog. // 92/96/EØF

Artikel 38

Artikel 43

Bestemmelser om aftalemæssige betingelser og beregning af tariffer //

Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som forsikringsselskabet agter at anvende over for forsikringstagerne. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan de alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre trykte dokumenter, som det agter at anvende, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virksomhed. // 92/96/EØF

Artikel 39

(tilpasset)

Artikel 44

Forsikringsselskaber der overtræder retsregler //

1. Ethvert forsikringsselskab, der udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forelægge de kompetente myndigheder i filial-medlemsstaten og/eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelser præsteres, alle de dokumenter, der forlanges af det med henblik på gennemførelsen af denne artikel, for så vidt som forsikrings-selskaber, der har hjemsted i disse medlemsstater, også er forpligtet dertil.

2. Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat konstaterer, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats område har en filial eller driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overtræder de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, anmoder de det pågældende forsikringsselskab om at bringe disse ulovlige forhold til ophør. // 92/96/EØF

Artikel 40

(tilpasset)

3. Foretager vedkommende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom. Disse træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik på, at det pågældende forsikrings-selskab bringer de ulovlige forhold til ophør. De kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat underrettes om arten af disse foranstaltninger.

4. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, eller den pågældende medlemsstat ikke træffer nogen foranstaltninger, fortsat overtræder de retsregler, der gælder i den pågældende medlemsstat, kan denne, efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå flere forsikringsaftaler på dens område. Medlemsstaterne drager omsorg for, at det på deres område er muligt at give forsikringsselskaberne de nødvendige meddelelser.

5. Stk. 2, 3 og 4 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede forholdsregler for at forhindre lovovertrædelser på deres område. Dette indebærer også mulighed for at forhindre et forsikringsselskab i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.

6. Stk. 2, 3 og 4 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres område.

7. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig I overtrædelsen, har et etableret forretningssted eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan dennes kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte administrative sanktioner over for dette etablerede forretningssted eller denne ejendom.

8. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 3 til 7, og som omfatter sanktioner eller begrænsninger i udøvelsen af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.

9. Kommissionen forelægger hvert andet år Forsikringskomitéen en rapport, der viser antallet og arten af tilfælde, hvor der i den enkelte medlemsstat er givet afslag som omhandlet i artikel 38 eller i artikel 40, eller truffet foranstaltninger i henhold til stk. 4 I nærværende artikel. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen ved at give den de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten. // 92/96/EØF

Artikel 40

(tilpasset)

(tilpasset)

Artikel 45

Reklame //

Dette direktiv er ikke til hinder for, at forsikringsselskaber med hjemsted i en medlemsstat ved anvendelse af ethvert foreliggende kommunikationsmiddel kan reklamere for deres ydelser i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, så længe de ikke tilsidesætter eventuelle regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn. // 92/96/EØF

Artikel 41

Artikel 46

Likvidation //

Såfremt et forsikringsselskab træder i likvidation, opfyldes forpligtelserne i forbindelse med forsikringsaftaler, der er indgået gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på samme måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller begun-stigedes nationalitet. // 92/96/EØF

Artikel 42

Artikel 47

Statistiske oplysninger om virksomhed, der udøves henover grænserne //

Forsikringsselskaber skal særskilt for forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri etableringsret, og for forsikrings-virksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, meddele den kompetente myndighed i hjemlandet beløbet for præmier, uden fradrag af genforsikringsandelen, for hver medlemsstat og for hver af forsikringsklasserne I til IX, som defineret i bilag I.

Hjemlandets kompetente myndigheder videregiver inden for en rimelig frist og i samlet form de pågældende oplysninger til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, der anmoder derom. // 92/96/EØF

Artikel 43

Artikel 48

Skatter på præmier //

1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indirekte skatter og parafiskale afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, samt for Spaniens vedkommende de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det spanske "Consorcio de Compensación de Seguros" til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godtgørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat. // 92/96/EØF

Artikel 44

2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 31, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.

3. Med forbehold af senere harmonisering anvender hver medlemsstat på de forsikringsselskaber, som indgår forpligtelse på dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de indirekte skatter og parafiskale afgifter i henhold til stk. 1. //

(tilpasset)

AFSNIT V

REGLER FOR AGENTURER ELLER FILIALER, DER ER ETABLERET INDEN FOR FÆLLESSKABET, OG SOM HØRER UNDER SELSKABER MED HJEMSTED UDEN FOR FÆLLESSKABET //

Artikel 49

Principper og betingelser for at opnå tilladelse //

1. Hver medlemsstat gør adgangen til den i artikel 2 omhandlede form for virksomhed på dens område betinget af en administrativ tilladelse for alle selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Fællesskabet.

2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:

a) er beføjet til at udøve den i artikel 2 omhandlede virksomhed i medfør af den nationale lovgivning, som det er undergivet;

b) opretter et agentur eller en filial på denne medlemsstats område;

c) forpligter sig til på agenturets eller filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds;

d) udpeger en generalagent, som skal godkendes af den kompetente myndighed; // 79/267/EØF

Artikel 27

(tilpasset)

e) i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves, råder over aktiver af en størrelse, der mindst er lig med halvdelen af det i artikel 29, stk. 2, litra a), foreskrevne minimum for garantifonden og deponerer en fjerdedel af dette minimum som sikkerhed;

f) forpligter sig til at være i besiddelse af en solvensmargen i overensstemmelse med artikel 53; // 79/267/EØF

Artikel 27

(tilpasset)

g) fremlægger en driftsplan i henhold til bestemmelserne i stk. 3 og 4.

3. Den i stk. 2, litra g), nævnte driftsplan for agenturet eller filialen skal indeholde følgende angivelser eller dokumentation:

a) arten af de forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig i værtslandet; de almindelige og særlige betingelser i de kontrakter, det har til hensigt at benytte;

b) det tekniske grundlag, som foretagendet har til hensigt at anvende for hver form for virksomhed, bl.a. de nødvendige elementer til beregning af tariffer og de i artikel 20 omhandlede forsikringsmæssige hensættelser;

c) grundprincipperne for genforsikring;

d) oversigt over foretagendets solvensmargen og garantifond som omhandlet i artikel 27, 28 og 29;

e) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet samt de dertil bestemte finansielle midler;

og skal endvidere for de tre første regnskabsår angive:

f) agenturets eller filialens sandsynlige status;

g) en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikrings-virksomhed og overtagelse af genforsikring såvel som afgivelse i genforsikring.

4. Med planen skal følge status og driftsregnskab for hvert af selskabets seneste tre regnskabsår. Såfremt selskabet har drevet virksomhed i mindre end tre regnskabsår, skal det dog kun fremlægge regnskaberne for de afsluttede regnskabsår. // NY

Artikel 50

Betingelser for tredjelandes filialer //

1) a) Med forbehold af litra b) kan de i dette afsnit omhandlede agenturer og filialer ikke på en medlemsstats område samtidig drive virksomhed som omhandlet i bilaget til direktiv 73/239/EØF og virksomhed omfattet af dette direktiv.

b) Med forbehold af litra c) kan medlemsstaterne fastsætte, at de i dette afsnit omhandlede agenturer og filialer, som på de i artikel 18, stk. 3, nævnte datoer udøvede de to former for virksomhed på en medlemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med artikel 19 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.

c) Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 18, stk. 6, har krævet af de selskaber, der er etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøvede på den i artikel 18, stk. 3 nævnte dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes finder anvendelse på de i dette afsnit omhandlede agenturer og filialer, som er etableret på dens område, og som dér udøver begge former for virksomhed samtidig.

d) Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i dette afsnit omhandlede agenturer og filialer, hvis hovedsæde udøver begge former for virksomhed, og som på de i artikel 18, stk. 3, nævnte datoer på en medlemsstats område udelukkende udøvede de af dette direktiv omfattede former for virksomhed, kan fortsætte deres virksomhed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve de i direktiv 73/239/EØF nævnte former for virksomhed på dette område, kan det kun udøve de i dette direktiv omhandlede former for virksomhed gennem et datterselskab. // 79/267/EØF

Artikel 31

(tilpasset)

(tilpasset)

(tilpasset)

2) Artikel 13 og 36 finder tilsvarende anvendelse på de i dette afsnit omhandlede agenturer og filialer.

Ved anvendelsen af artikel 36 ligestilles den kompetente myndighed, der gennemfører efterprøvningen af disse agenturers eller filialers samlede solvens, med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende.

3) Såfremt den i artikel 54, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den kompetente myndighed i de øvrige medlemsstater, hvor foretagendet udøver sin virsomhed, herom, og disse træffer hensigtsmæssige foranstaltninger. Såfremt beslut-ningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig solvensmargen, beregnet i overensstemmelse med artikel 54, stk. 1, litra a), tilbagekalder de kompetente myndigheder i de øvrige berørte medlemsstater ligeledes deres tilladelse. //

(tilpasset)

(tilpasset)

Artikel 51

Overdragelse af forsikringsbestand //

1. Hver medlemsstat tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens område og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i denne medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 54 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen.

2. Hver medlemsstat tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens område og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et forsikringsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i denne medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen.

3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at agenturer og filialer, der er etableret på dens område og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette afsnit og etableret på en anden medlemsstats område, skal den sikre sig, at de kompetente myndigheder i det overtagende selskabs hjemland eller i givet fald i den i artikel 54 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne solvensmargen, samt at en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og at sidstnævnte er indforstået med overdragelsen. // 79/267/EØF

Artikel 31a

(som indsat ved

92/96/EØF, artikel 49)

4. Den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfælde tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende.

5. De kompetente myndigheder i de hørte medlemsstater meddeler de kompetente myndigheder i det overdragende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse; har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke.

6. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikel, skal i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning. Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de sikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

Denne bestemmelse berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet. //

Artikel 52

Forsikringsmæssige hensættelser //

Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette de i artikel 20 omhandlede hensættelser, der svarer til de på deres område indgåede forpligtelser. De sørger for, at agenturet eller filialen dækker disse hensættelser ved hjælp af ækvivalente og ------ kongruente aktiver i overensstemmelse med bilag II.

Medlemsstaternes lovgivning finder anvendelse ved beregningen af disse hensættelser, ved fastsættelsen af de måder, hvorpå midlerne kan anbringes, ved vurderingen af aktiverne, og i givet fald ved bestemmelsen af, i hvilket omfang det kan tillades, at aktiverne dækker disse hensættelser.

Den pågældende medlemsstat kræver, at de aktiver, der dækker disse hensættelser, er lokaliseret på dens område. Dog finder artikel 20, stk. 4, anvendelse. // 79/267/EØF

Artikel 28

(tilpasset)

Artikel 53

Solvensmargen og garantifond //

1. Hver medlemsstat pålægger de agenturer eller filialer, der er oprettet på dens område, at råde over en solvensmargen, der er sammensat som beskrevet i artikel 27. Margenens minimum beregnes i overensstemmelse med artikel 28. Ved denne beregning tages kun de af agenturet eller filialen foretagne forretninger i betragtning.

2. En tredjedel af solvensmargenens minimum udgør garantifonden.

Denne garantifond kan dog ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 29, stk. 2, litra a), fastsatte minimum. Initialdepotet, som er stillet i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2, litra e), er medregnet heri.

Garantifonden og denne fonds minimum sammensættes i overensstemmelse med artikel 29.

3. De aktiver, der dækker solvensmargenens minimum, skal op til et beløb på størrelse med garantifonden være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves, og for så vidt angår det resterende beløb, inden for Fællesskabet. // 79/267/EØF

Artikel 29

Artikel 54

Fordele for selskaber, der har opnået tilladelse fra flere medlemsstater //

1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgende fordele, som kun kan ydes samlet:

a) den i artikel 53 omhandlede solvensmargen beregnes på grundlag af den samlede virksomhed, som de udøver inden for Fællesskabet; i så fald tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige agenturer eller filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning;

b) den i artikel 49, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed skal kun stilles i én af disse stater;

c) de aktiver, der dækker garantifonden, kan lokaliseres i hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.

2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsendes til de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater. I anmodningen opgives den myndighed, der fremtidig skal føre tilsyn med de i Fællesskabet etablerede filialers eller agenturers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af myndighed skal begrundes. Sikkerhedsstillelsen skal deponeres i den pågældende medlemsstat.

3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes, såfremt de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, som anmodningen er fremsendt til, samtykker. De får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte kompetente myndighed over for de øvrige kompetente myndigheder har erklæret sig rede til at varetage tilsynet med de i Fællesskabet établerede filialers eller agenturers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed.

Den valgte kompetente myndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med den samlede solvens for agenturer og filialer, der er etableret på deres område.

4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af denne artikel ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater. // 79/267/EØF

Artikel 30

(tilpasset)

(tilpasset)

(tilpasset)

Artikel 55

Aftaler med tredjelande //

Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande, vedtage anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i dette afsnit fastsatte, for på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af de forsikrede i medlemsstaterne. // 79/267/EØF

Artikel 32

(tilpasset)

AFSNIT VI

REGLER FOR DATTERSELSKABER AF ET MODERSELSKAB, DER HENHØRER UNDER ET TREDJELANDS RET, OG FOR ET SÅDANT MODERSELSKABS ERHVERVELSE AF KAPITALINTERESSER //

Artikel 56

Medlemsstaternes underretning af Kommissionen //

Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommis-sionen om:

a) enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under et tredjelands ret. Kommissionen giver det i artikel 58, stk. 2, omhandlede udvalg underretning herom

b) et sådant moderselskabs erhvervelse af kapitalinteresser i et forsikringsselsskab i Fællesskabet, som bevirker, at dette bliver dets datterselskab. Kommissionen giver det i artikel 58, stk. 2, omhandlede udvalg underretning herom.

Når der er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab under et eller flere moderselskaber, som hører under et tredjelands ret, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen. // 79/267/EØF

Artikel 32a

(som indsat ved

90/619/EØF

Artikel 9)

(tilpasset)

Artikel 57

Tredjelandes behandling af forsikringsselskaber i Fællesskabet //

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres forsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af forsikringsvirksomhed i et tredjeland. // 79/267/EØF

Artikel 32b,

(som indsat ved

90/619/EØF

Artikel 9)

2. ------ Med jævne mellemrum udarbejder Kommissionen en rapport, hvori den ud fra de i stk. 3 og 4 omhandlede kriterier gennemgår behandlingen af EF-forsikringsselskaber i tredjelande med hensyn til disses adgang til etablering og udøvelse af forsikringsvirksomhed samt erhvervelse af kapitalinteresser i forsikringsselskaber i tredjelande. Kommissionen forelægger Rådet disse rappporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag.

3. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indrømmer EF-forsikringsselskaber en faktisk adgang til markedet svarende til den, Fællesskabet indrømmer forsikringsselskaber fra dette tredjeland, kan Kommissionen forelægge Rådet forslag til et passende forhandlingsmandat med henblik på at opnå tilsvarende konkurrencevilkår for EF-forsikringsselskaber. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

4. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-forsikringsselskaber i et tredjeland ikke bliver behandlet på lige fod med de indenlandske forsikringsselskaber og derfor ikke får samme konkurrencevilkår som disse, og at betingelserne for faktisk adgang til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik på at rette op på situationen.

Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan det også på et hvilket som helst tidspunkt, samtidig med at der indledes forhandlinger, efter proceduren i artikel 58, stk. 2, bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal indskrænke eller suspendere deres afgørelse:

( om ansøgninger om tilladelse, som er indgivet på tidspunktet for afgørelsen eller senere, og

( om hvorvidt moderselskaber, som hører under det pågældende tredjelands ret, direkte eller indirekte kan erhverve kapitalinteresser.

Inden udløbet af denne frist på tre måneder kan Rådet på baggrund af forhandlingsresultaterne med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutte, af de trufne foranstaltninger skal opretholdes. // 79/267/EØF

Artikel 32b

(som indsat ved

90/619/EØF, Artikel 9)

(tilpasset)

En sådan indskrænkning eller suspension kan ikke finde anvendelse, når forsikringsselskaber eller datterselskaber, som behørigt er meddelt tilladelse i Fællesskabet, opretter datterselskaber, eller når sådanne selskaber eller datterselskaber erhverver kapitalinteresser i et forsikringsselskab i Fællesskabet.

5. Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk. 3 og 4 nævnte forhold, skal medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen underrette den om:

a) enhver ansøgning om meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under det pågældende tredjelands ret

b) enhver plan om et sådant selskabs erhvervelse af kapital-interesser i et EF-forsikringsselskab, som bevirker, at dette bliver et datterselskab af førstnævnte selskab.

Disse oplysninger vil ikke længere blive meddelt, når der indgås en aftale med det tredjeland, der er nævnt i stk. 3 eller 4, når de i stk. 4, andet og tredje afsnit, nævnte foranstaltninger ikke længere gælder. //

79/267/EØF

Artikel 32b,

(som indsat ved

90/619/EØF

Artikel 9)

6. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale- såvel bilaterale som multilaterale- aftaler om adgang til at optage og udøve forsikringsvirksomhed. // 79/267/EØF

Artikel 32b,

(som indsat ved

90/619/EØF

Artikel 9)

Artikel 58

Udvalgsprocedure //

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, finder den i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3, og artikel 8.

3. Den i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede frist fastsættes til tre måneder. // 79/267/EØF

Artikel 32b,

(som indsat ved

90/619/EØF

Artikel 9)

AFSNIT VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG ANDRE BESTEMMELSER //

Artikel 59

Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger //

1. Selskaber, der er oprettet i Det forenede Kongerige "by Royal Charter" eller "by private Act" eller "by special Public Act", kan fortsætte deres virksomhed i den form, hvori de blev oprettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.

Det Forenede Kongerige ----- opstiller en liste over disse selskaber og meddeler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen. // 79/267/EØF

Artikel 33, stk. 4

(tilpasset)

2. Selskaber, der er "registered under the Friendly Societies Acts" i Det forende Kongerige, kan fortsætte den form for virksomhed, som de udøvede den den 15. marts 1979. // NY

Artikel 60

Bevis for hæderlighed //

1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed og bevis for, at de ikke tidligere har været erklæret konkurs, eller blot et af disse to beviser, skal denne stat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retlig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.

2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, kan det erstattes af en erklæring under ed ( eller i stater, hvor en sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en højtidelig erklæring ( der afgives af den pågældende for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en notar i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, og som afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller højtidelige erklæring. Erklæringen om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes afgives for en kompetent erhvervsorganisation i samme land.

3. De i henhold til stk. 1 og 2 udstedte dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end 3 måneder.

4. Medlemsstaterne udpeger ------- de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Ligeledes underretter hver medlemsstat ------ de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder og organer, for hvilke de i denne artikel nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed. // 79/267/EØF

Artikel 37

(tilpasset)

Artikel 61

Overgangsbestemmelser for investeringer i grunde og bygninger //

Medlemsstaterne kan indrømme de forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, og for hvilke værdien af de grunde og bygninger, som medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, den 27. november 1992 overstige den i artikel 24, stk. 1, litra a), fastsatte procentsats, en frist til at efterkomme ovennævnte bestemmelse, der udløber senest den 31. December 1998. // 92/96/EØF

Artikel 45

(tilpasset)

Artikel 62

Overgangsbestemmelser for Sverige //

1. Kongeriget Sverige kan anvende en overgangsordning indtil den 1. januar 2000 for at overholde artikel 24, stk. 1, litra b), idet de svenske myndigheder inden den 1. juli 1994 med henblik på Kommissionens godkendelse skal have forelagt en plan over de foranstaltninger, der skal træffes for at bringe engagementer, der overskrider grænserne i artikel 24, stk. 1, litra b), inden for dette direktivs grænser.

2. Senest ved tiltrædelsen og derefter den 31. december 1997 skal de svenske myndigheder forelægge Kommissionen en rapport om de foranstaltninger, der er truffet for at overholde dette direktiv. Kommissionen skal gennemgå disse foranstaltninger på grundlag af rapporterne. I lyset af udviklingen skal disse foranstaltninger om nødvendigt tilpasses for at fremskynde nedbringelsen af engagementernes størrelse. De svenske myndigheder skal pålægge de berørte livsforsikringsselskaber straks at indlede nedbringelsen af de relevante engagementer. De pågældende forsikringsselskaber må på intet tidspunkt øge disse engagementer medmindre de allerede er inden for dette direktivs grænser, og forhøjelsen ikke fører til en overskridelse heraf. De svenske myndigheder skal ved overgangsperiodens udløb forelægge en endelig rapport om resultatet af ovennævnte foranstaltninger. // Akten vedrørende

Østrigs, Finlands

og Sveriges

tiltrædelse som

tilpasset ved

beslutning 95/1/EF,

Euratom, EKSF

(tilpasset)

(tilpasset)

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER //

Artikel 63

Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen //

Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at lette tilsynet med de af dette direktiv omfattede former for forsikring og virksomhed i Fællesskabet . // 79/267/EØF

Artikel 38

(tilpasset)

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, især de problemer, der opstår, dersom en medlemsstat konstaterer en usædvanlig overførsel af de af dette direktiv omfattede forsikrings-aktiviteter fra selskaber, der er etableret på dens område, til filialer og agenturer, der er beliggende lige på den anden side af dens grænser.

Kommissionen og de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.

I givet fald forelægger Kommissionen Rådet passende forslag. // 90/619/EØF

Artikel 28

(tilpasset)

Artikel 64

Rapport om udviklingen af markedet for fri udveksling af tjenesteydelser //

Kommissionen forelægger med regelmæssige mellemrum og første gang den 20. november 1995 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om udviklingen på markedet for forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. // 90/619/EØF

Artikel 29

Artikel 65

Tekniske tilpasninger //

Følgende tekniske tilpasninger, der skal foretages -------- i dette direktiv, vedtages efter proceduren i artikel 66, stk. 2: // 92/96/EØF

Artikel 47

(tilpasset)

( udvidelse af artikel 6, stk. 1, litra a), til også at omfatte andre retlige former

( ændringer af listen i bilag I; tilpasning af listens terminologi for derved at tage hensyn til udviklingen på forsikringsmarkederne

( præcisering af de i artikel 27 opregnede komponenter, der indgår i solvensmargenen, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

( ændring af størrelsen af den i artikel 29, stk. 2, omhandlede minimumsgarantifond for derved at tage hensyn til den økonomiske og finansielle udvikling

( ændring af den liste over aktiver, der kan medgå til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, som er fastlagt i artikel 23, og af de regler for risikospredning, som er fastsat i artikel 24, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

( ændring af lempelserne i kongruensreglerne i bilag II for derved at tage hensyn til udviklingen af nye instrumenter til dækning af valutakursrisici eller til fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union

( præcisering af definitionerne med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af ----- nærværende direktiv i hele Fællesskabet

( de nødvendige tekniske tilpasninger af reglerne for fastsættelse af maksimumsrentesatserne i henhold til artikel 20, navnlig for derved at tage hensyn til fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union. // 92/96/EØF

Artikel 47

Artikel 66

Udvalgsprocedure //

1. Kommissionen bistås af den ved direktiv 91/675/EØF nedsatte forsikringskomité.

2. Når der henvises til dette stykke, finder den i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3, og artikel 8.

3. Den i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede frist fastsættes til tre måneder. // 92/96/EØF

Artikel 47

(tilpasset)

Artikel 67

Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber //

1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 38, stk. 1 til 5.

Fra denne dato er de omfattet af artikel 13, 20, 36, 37 og 44.

2. Artikel 39 og 40 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab, der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. // 92/96/EØF

Artikel 48

Ny: "filialmed- lemsstaten"

(tilpasset)

(tilpasset)

Artikel 68

Ret til domstolsprøvelse //

Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikringsselskab i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til nærværende direktiv, kan gøres til genstand for domstolsprøvelse. // 92/96/EØF

Artikel 50

Artikel 69

Revision af beløb udtrykt i euro //

1. Inden den 15. marts 1985 forelægger Kommissionen Rådet en beretning omhandlede den indflydelse, som de i dette direktiv fastsatte finansielle krav har haft på situationen på forsikringsmarkedet i medlemsstaterne.------- // 79/267/EØF

Artikel 39, stk. 1

(tilpasset)

2. Rådet foretager på forslag fra Kommissionen hvert andet år en gennemgang og i givet fald en revision af de beløb, der i dette direktiv er anført i euro, idet det tager hensyn til udviklingen i den økonomiske og monetære situation inden for Fællesskabet. // 79/267/EØF

Artikel 39, stk. 3

(tilpasset)

Forordning 1103/97 Artikel 2

Artikel 70 Gennemførelse af nye bestemmelser //

Medlemsstaterne vedtager senest den 31. december 2001 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme artikel 1, litra m); artikel 18, stk. 3; artikel 27, nr. 3), litra a), andet afsnit, andet punktum; artikel 49, stk. 2, litra g) samt stk. 3 og 4; artikel 59, stk. 2, og artikel 67, stk. 1. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2002. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemssaterne. // NY

Artikel 71

Meddelelse til Kommissionen //

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. // 79/267/EØF

artikel 41

90/619/EØF

artikel 31

92/96/EØF

artikel 51, stk. 2

95/26/EF

artikel 6, stk. 2

Artikel 72

Ophævede direktiver og deres sammenlignelighed med nærværende direktiv //

1. De i bilag IV, del A, anførte direktiver ophæves, dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag IV, del B, anførte frister for gennemførelse og anvendelse berøres heraf.

2. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i overensstemmelse med den i bilag V anførte sammenligningstabel. //

Artikel 73

Ikrafttrædelse //

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. //

Artikel 74

Adressater //

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. //

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

forsikringsklasser //

I. Forsikringsformer omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), b) og c), undtagen de i punkt II og III omhandlede

II. Forsikring som kommer til udbetaling ved ægteskab; forsikring, som kommer til udbetaling ved fødsel

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) og b)

IV. "Permanent health insurance" omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra d)

V. Tontine-virksomhed omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)

VI. Kapitaliseringsvirksomhed omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b)

VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c) og d)

VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra e)

IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3. //

79/267/EØF

Bilag

BILAG II

Kongruensregler //

Det fastlægges efter følgende regler, i hvilken valuta forsikringsselskabet skal indfri sine forpligtelser:

1. Når garantierne ifølge en forsikringsaftale er udtrykt i en bestemt valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta.

2. Medlemsstaterne kan tillade, at forsikringsselskabers forsikrings-mæssige hensættelser, herunder navnlig livsforsikringshensættelser, ikke dækkes af kongruente aktiver, hvis det følger af anvendelsen af ovenstående bestemmelser, at selskabet for at opfylde princippet om kongruens skulle være i besiddelse af aktiver i en bestemt valuta for et beløb, der ikke overstiger 7% af aktiverne i andre valutaer.

3. Medlemsstaterne kan fritage forsikringsselskaber for at anvende kongruensprincippet, når forpligtelserne skal indfris i et tredjelands valuta, hvis investeringer i denne valuta er undergivet regulering, hvis valutaen er underkastet overførselsrestriktioner, eller hvis den af lignende grunde er uhensigtsmæssig til dækning af forsikrings-mæssige hensættelser.

4. Forsikringsselskaber kan undlade at tilvejebringe dækning ved kongruente aktiver for et beløb, der ikke må overstige 20% af deres forpligtelser i en bestemt valuta.

Samtlige aktiver ( uanset valuta ( skal dog mindst modsvare samtlige forpligtelser, uanset i hvilken valuta disse er angivet.

5. Medlemsstaterne kan fastsætte, at når forpligtelser i henhold til ovenstående bestemmelser skal være dækket af aktiver i en medlemsstats valuta, anses dette krav ligeledes for opfyldt, når aktiverne er udtrykt i euro. //

92/96/EØF

Bilag I

(tilpasset)

Forordning 1103/97

Artikel 2

BILAG III

Oplysninger til forsikringstageren //

Inden der indgås en forsikringsaftale (A) eller under aftalens løbetid (B), skal der forelægges forsikringstageren følgende skriftlige oplysninger, som skal være klart og præcist formuleret og affattet på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er tilladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lov der skal anvendes.

A. Inden forsikringsaftalen indgås //

92/96/EØF

Bilag II

Oplysninger om forsikringsselskabet // Oplysninger om forsikringsforpligtelsen

a.1 Selskabets navn og juridiske form

a.2 Angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hjemsted er beliggende, og i givet fald i hvilken medlemsstat det agentur eller den filial, med hvilket eller hvilken aftalen indgås, er beliggende

a.3 Hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på det agentur eller den filial, som aftalen indgås med // a.4 Definition af de enkelte garantier og optioner

a.5 Forsikringsaftalens løbetid

a.6 Betingelser for opsigelse af forsikringsaftalen

a.7 Betingelser for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække

a.8 Nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus

a.9 Angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier

a.10 Oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende garantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige

a.11 Angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde

>TABELPOSITION>

Oplysninger om forsikringsselskabet // Oplysninger om forsikringsforpligtelsen

b.1 Enhver ændring af selskabets navn eller betegnelse, juridiske form eller af hovedsædets adresse og i givet fald af adressen på det agentur eller den filial, som aftalen er indgået med // b.2 Alle oplysninger vedrørende punkt a.4 til a.12 i A i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af den lovgivning, der finder anvendelse på den

b.3 Hvert år oplysninger om bonussituationen

BILAG IV

Ophævede direktiver og frister for GENNEMførelse i national lovgivning

Del A

Ophævede direktiver

(jf. artikel 72)

1. Rådets direktiv 79/267/EØF

Som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/26/EF.

2. Rådets direktiv 90/619/EØF.

3. Rådets direktiv 92/96/EØF

Som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/26/EF.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>