Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I Indledning

1. I 1996 offentliggjorde Kommissionen grønbogen "Offentlige indkøb i EU - Overvejelser for fremtiden" [1], som har fremkaldt næsten 300 reaktioner fra erhvervsliv, medlemsstater og institutioner.

[1] KOM(96) 583 endelig udg. af 27. november 1996.

Efter at have analyseret disse bidrag skitserede Kommissionen sine fremtidige handlingsmuligheder i meddelelsen "Offentlige indkøb i Den Europæiske Union" [2]. Det vigtigste tema i den debat, der fulgte på grønbogen, var nødvendigheden af at forenkle de eksisterende juridiske rammer [3] og at tilpasse sig den elektroniske tidsalder på en måde, der ikke bragte ubalance i de eksisterende systemer. Kommissionen erkendte nødvendigheden af at forenkle de eksisterende juridiske rammer gennem en klarere udformning af uklare og komplekse bestemmelser og gennem lovgivningsmæssige ændringer, hvor problemerne ikke kunne løses gennem fortolkning [4]. Denne indsats er det seneste udtryk for den bekymring vedrørende manglende klarhed, som Kommissionen tidligere har udtalt i sin meddelelse om koncessioner i fællesskabsbestemmelserne [5], og som ikke udelukker et særligt lovforslag vedrørende koncessioner. Med hensyn til direktiv 93/38/EØF forpligtede Kommissionen sig endvidere til at undersøge, hvorledes direktivet er blevet anvendt, med henblik på at få klarlagt, om direktivet i lyset af den liberalisering, der gradvist indføres i disse sektorer, stadig er velegnet som retsgrundlag.

[2] KOM(1998) 143 endelig udg. af 11. marts 1998.

[3] Direktiverne 93/36/EØF, 93/37/EØF og 92/50/EØF om aftaler vedrørende henholdsvis offentlige indkøb, offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige tjenesteydelsesaftaler (de såkaldte "klassiske" direktiver) som ændret ved direktiv 97/52/EF; direktiv 93/38/EØF om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation ("forsyningsvirksomhedsdirektivet") som ændret senest ved direktiv 98/4/EF; direktiverne 89/665/EØF og 92/13/EØF vedrørende anvendelse af klageprocedurerne ("klagedirektiverne").

[4] Punkt 2.1.1

[5] Kommissionens fortolkningsmeddelelse om koncessioner i fællesskabsbestemmelserne om offentlige kontrakter, EFT C 121, s. 2.

2. Nærværende forslag tjener denne målsætning.

Forslaget er bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2000 [6]. Forslaget, der henhører under et område, hvor Fællesskabet er enekompetent, vedrører omarbejdelse af den lovgivning, der tilsigter gennemførelsen af det indre marked på grundlag af EF-traktatens artikel 95 [7]. Desuden er det i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon, hvor der blev efterlyst økonomiske reformer til forbedring af det indre marked.

[6] KOM(2000) 155 af 9.2.2000.

[7] Tidligere artikel 100a.

3. For at lette overskueligheden af præsentationen af forslaget er de foreslåede ændringer opdelt i to dele:

-forenkling af direktivet

-ændring af de juridiske rammer.

Begrundelsen efterfølges af gennemgangen af betragtningerne og artiklerne.

II Forenkling - et omstruktureret og klarere direktiv

1. Omstrukturere direktivet og gøre det klarere uden at foretage ændringer af indholdet.

1.1. De ændringer, der er beskrevet i denne del vedrører ikke indholdsmæssige ændringer af direktiv 93/38/EØF [8], som senest er ændret ved artikel 12 i direktiv 94/22/EF [9] og ved direktiv 98/4/EF [10]. Henvisninger til "direktivet", "forsyningsvirksomheds direktivet", "direktiv 93/38/EØF" eller "det nuværende direktiv" skal opfattes som henvisninger til direktiv 93/38/EØF som ændret. Ligeledes skal henvisninger til "den nuværende artikel" (eller "det nuværende stykke" eller "den nuværende bestemmelse") opfattes som henvisninger til den pågældende artikel, det pågældende stykke eller den pågældende bestemmelse i direktiv 93/38/EØF som ændret.

[8] EFT L 199 af 9.8.1993 s. 84.

[9] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3. Ved artikel 12 indsættes der et stk. 5 i artikel 3 i direktiv 93/38/EØF.

[10] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/4/EF af 16. februar 1998 om ændring af direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation. EFT L 101 af 1.4 1998, s. 1.

1.2. Med henblik på at gøre direktivet mere overskueligt og let tilgængeligt er dets bestemmelser blevet omstruktureret i fire dele: almindelige bestemmelser for kontrakter og projektkonkurrencer, særlige bestemmelser for kontrakter, særlige bestemmelser for projektkonkurrencer og afsluttende bestemmelser. Bestemmelserne er, især hvad angår anden del om de særlige bestemmelser for kontrakter, struktureret på en måde, der følger den normale udvikling i en udbudsprocedure, dvs. begyndende med definitioner, ordregivere, aktiviteter, principper og anvendelses område. For at lette læsningen er teksten blevet opdelt i afsnit og kapitler. Desuden er alle afsnit, kapitler og artikler forsynet med titler, der gør det nemmere at finde hurtigt frem til de bestemmelser, der søges efter.

1.3. I forbindelse med omstruktureringen konstateredes det, at anvendelsen af "indledende" artikler i begyndelsen af hvert afsnit kunne lette forståelsen yderligere. Disse "indledende" bestemmelser indebærer ikke nye forpligtelser, men har blot til formål at forklare, hvorledes kapitlerne og artiklerne hænger sammen. Eksempelvis er der til støtte for læsningen indsat en ny artikel 14, hvori det forklares, at direktivet finder anvendelse, når ordregiverne vil indgå kontrakter, hvis værdi overstiger tærskelværdierne, for så vidt at disse kontrakter ikke er undtaget fra direktivets anvendelsesområde i medfør af de artikler, der er anført i bestemmelsen. Alle disse regler var allerede gældende, men der var ingen bestemmelse, der forklarede deres sammenhæng.

1.4. Et andet forenklende element i direktivet består i, at de særlige bestemmelser vedrørende en bestemt aktivitet nu er anført i én og samme artikel. Således er bestemmelserne vedrørende vandforsyning flyttet til den nye artikel 4 (jf. punkt IV.4 nedenfor), mens de i det nuværende direktiv optræder i artikel 2, stk. 2, litra a) og i), artikel 6, stk. 2, og artikel 2, stk. 5, litra a).

Endnu et eksempel på denne fremgangsmåde er bestemmelserne vedrørende de forskellige typer bekendtgørelser, der for f.eks. periodiske vejledende bekendt gørelsers vedkommende er omstruktureret alt efter, om den pågældende bekendtgørelse tjener til iværksættelse af udbud eller ikke. (Jf. punkt IV.40 og IV.41 nedenfor.).

2. Forenkle direktivet - gøre direktivet klarere, hvilket samtidig indebærer visse ændringer af indholdet.

2.1. I nærværende forslag er der kun i tre tilfælde foretaget ændringer af denne type. Det første tilfælde vedrører bestemmelserne i artikel 44, stk. 1 og 2, i forslaget. Disse bestemmelser om orientering af deltagerne i en udbudsprocedure om resultatet af denne er flyttet, således at de nu optræder sammen med bestemmelserne om orientering af deltagere i kvalifikationsordninger etableret i henhold til direktivet. Der er således tale om en forenkling af strukturen. En indholdsmæssig ændring gør sig dog også gældende, idet forslaget udvider oplysningspligten vedrørende resultatet af en udbudsprocedure til at omfatte alle ordregivere, mens de tilsvarende bestemmelser i det nuværende direktiv kun skal anvendes på ordregiverne inden for de sektorer (vand- og elektricitetsforsyning, bytransport, havne og lufthavne), der er omfattet af den aftale om offentlige indkøb, der blev indgået i forbindelse med de multilaterale forhandlinger under Uruguay-runden [11]. Jf. punkt IV.48.2 nedenfor med hensyn til yderligere detaljer.

[11] Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1).

2.2. Det andet tilfælde vedrører forslagets artikel 51. Denne artikels stk. 1, som svarer det nuværende direktivs artikel 30, stk. 5, er blevet udvidet til at omfatte udvælgelsen af deltagere ved begrænset udbud og udbud med forhandling, fordi der her er formuleret nogle generelle principper - gensidig anerkendelse og ikke-forskelsbehandling - hvis anvendelse ikke kan begrænses til de enkeltstående tilfælde, hvor ordregiverne anvender en kvalifikationsordning. I andre henseender er bestemmelsen ikke ændret.

Ud fra samme logik og ud fra erkendelsen af, at kvalitetssikringssystemer kan anvendes lige så godt på bygge- og anlægskontrakter og indkøbskontrakter, som de kan anvendes på tjenesteydelseskontrakter, er forpligtelsen til at henvise til europæiske standarder (EN 29000-serien og EN 45000-serien) i forbindelse kvalitetssikring eller certificering og til at anerkende andre prøvningsmetoder blevet udvidet til også at omfatte entreprenører og leverandører. I andre henseender er bestemmelsen ikke ændret.

2.3. Det sidste eksempel på denne fremgangsmåde er forslagets artikel 56, stk. 3. Teksten til den nuværende artikel 12 , stk. 1 [12], er tvetydig, idet den specificerer, at direktivet ikke gælder "kontrakter" - et begreb, der ikke omfatter projektkonkurrencer - samtidig med, at det i artiklen udtrykkeligt nævnes, at de pågældende internationale aftaler kan angå "... projektkonkurrencer med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse ...". Det forekommer derfor hensigtsmæssigt udtrykkeligt at foreskrive, at denne undtagelse også gælder projektkonkurrencer. Samtidig er det Kommissionens vurdering, at begrundelsen for en fjernelse fra direktivets anvendelsesområde af kontrakter, for hvilke der gælder andre procedureregler i henhold til en aftale, der er indgået i forbindelse med en udstationering af tropper eller i overensstemmelse med de særregler, der gælder for en international organisation, også er gyldig for projektkonkurrencer organiseret under disse omstændigheder. Jf. ligeledes punkt IV.60.3 nedenfor.

[12] "Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, for hvilke der gælder andre procedureregler, og som indgås: i henhold til en i overensstemmelse med traktaten indgået international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer, bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller projektkonkurrencer med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt ...".

III Indholdsmæssige ændringer

1. Indledning

1.1. Udviklingen af informationssamfundet, medlemsstaternes gradvise liberalisering af visse økonomiske aktiviteter samt en stadig strammere budgetdisciplin har fået Kommissionen til at foreslå nogle ændringer af de nuværende juridiske rammer. Disse skal bidrage til opfyldelsen af tre mål, nemlig modernisering, forenkling og fleksibilitet. Modernisering for at tage hensyn til udviklingen af ny teknologi og ændringer i det økonomiske landskab, forenklinger for at gøre det lettere at forstå de til tider alt for detaljerede og komplicerede regler og fleksibilitet for at imødekomme den kritik, der er fremført med hensyn til alt for stive procedurer, der ikke opfyldte de offentlige indkøberes behov.

1.2. Kommissionen har identificeret seks områder, hvor denne tredelte målsætning giver anledning til at foreslå ændringer til direktiv 93/38/EØF.

Det drejer sig om:

-anvendelsesområdet for direktiv 93/38/EØF om kontrakter, der indgås inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, som bør revideres i lyset af den liberalisering, der gradvist indføres i disse sektorer

-indførelse af elektroniske indkøbsmekanismer og de konsekvenser, som dette vil medføre med hensyn til reduktion af fristerne i en udbudsprocedure

-en tydeliggørelse af bestemmelserne vedrørende tekniske specifikationer, der gør det muligt at sikre en reel konkurrence gennem deltagelse af flest mulige tilbudsgivere og, ikke mindst, innovative virksomheder

-en styrkelse af bestemmelserne vedrørende tildelingskriterier og

-en forenkling af tærskelværdierne, hvis antal er blevet reduceret i betragtning af de indbyrdes ringe forskelle

-indførelse af et fælles glossar for offentlige kontrakter.

2. Anvendelsesområdet for direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

2.1. Indledning

I ovennævnte meddelelse fra Kommissionen (se fodnote 2) erklærede Kommissionen: "Efter liberaliseringen af visse sektorer omfattet af direktiv 93/38/EØF (vandforsyning, energiforsyning, transport og telekommunikation) henstår det at få undersøgt, hvor åbne de liberaliserede sektorer er over for konkurrencen for dermed at få fastslået, om de restriktioner, der heri pålægges ordregiverne, stadig er hensigtsmæssige. Restriktionerne er begrundet i den mangel på konkurrence, der opstår, når en leverandør ved statslig intervention tildeles et monopol. Sådanne statsgaranterede privilegier modvirkes ved krav om offentliggørelse og overholdelse af procedurerne forud for kontraktindgåelse. Når det er fastslået, at konkurrencen inden for en sektor fungerer effektivt, kan de restriktioner, direktivet pålægger ordregiverne, ophæves."

Kommissionen konkluderede på dette grundlag, at den ville fremlægge forslag om fritagelse fra anvendelsesområdet for direktiv 93/38/EØF af de sektorer omfattet af direktivet (vandforsyning, energiforsyning, transport og telekommunikation), som i en given medlemsstat opererer på reelle konkurrencevilkår.

På baggrund af forskellen mellem på den ene side den gennemførte og forventede liberalisering af telekommunikationssektoren og på den anden side situationen i de andre sektorer omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 93/38/EØF, opererer nærværende forslag med forskellige løsningsmodeller for disse sektorer.

Endvidere bør det i tilfælde, hvor liberaliseringen inden for en given sektor gør det muligt at fritage ordregivere i denne sektor fra direktivets anvendelsesområde, være en naturlig konsekvens, at andre virksomheders indkøb af varer eller tjenesteydelser hos de "liberaliserede" ordregivere indgår i anvendelsesområdet for direktiv 93/38/EØF. I tilfælde, hvor det er nødvendigt, er sådanne ændringer foreslået.

Det har dog vist sig, at de grunde, der har fået EF-lovgivningsmyndigheden til i den nuværende artikel 9 at udelukke de kontrakter, ordregivere inden for vandforsyning indgår om indkøb af vand, fortsat er gyldige, og at der derfor ikke er grund til at ændre teksten i denne henseende.

2.2. Telekommunikationssektoren

2.2.1. Retsgrundlaget for liberalisering af telekommunikation udgøres af EF-traktatens artikel 86, stk. 3 [13] (liberaliseringsdirektiverne [14]), og EF-traktatens artikel 95 [15] (harmoniseringsdirektiverne [16]). Desuden er det i henhold til bestemmelserne i EF-traktatens artikel 81, 82 og 86 [17] forbudt enhver virksomhed, der leverer tjenesteydelser inden for telekommunikation, at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet.

[13] Tidligere artikel 90, stk. 3.

[14] De gældende liberaliseringsdirektiver er Kommissionens direktiv 90/388/EØF af 28. juni 1990 om liberalisering af markedet for teletjenester, EFT L 192 af 24.7.1990, s. 10; Kommissionens direktiv 94/46/EF af 13. oktober 1994 om ændring af direktiv 88/301/EØF og 90/388/EØF for så vidt angår satellitkommunikation, EFT L 268 af 19.10.1994, s. 15; Kommissionens direktiv 95/51/EF af 18. oktober 1995 om ændring af direktiv 90/388/EØF med hensyn til afskaffelse af begrænsninger i brugen af kabel-tv-net til levering af allerede liberaliserede teletjenester, EFT L 256 af 26.10.1995, s. 49; Kommissionens direktiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår mobil- og personkommunikation, EFT L 20 af 26.1.1996, s. 59, og Kommissionens direktiv 96/19/EF af 13. marts 1996 om ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår gennemførelse af liberaliseringen af markederne for teletjenester, EFT L 74 af 22.3.1996, s. 13.

[15] Tidligere artikel 100a.

[16] De gældende harmoniseringsdirektiver er Rådets direktiv af 25. juni 1987 om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet, EFT L 196 af 17.7.1987, s. 85; Rådets direktiv 90/387/EØF af 28. juni 1990 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemførelse af tilrådighedsstillelse af åbne net ONP (Open Network Provision - tilrådighedsstillelse af åbne net), EFT L 192 af 24.7.1990, s. 1; Rådets direktiv 90/544/EØF af 9. oktober 1990 om de frekvensbånd, der skal anvendes til samordnet indførelse af fælleseuropæisk landbaseret offentlig personsøgning i Fællesskabet, EFT L 310 af 9.11.1990, s. 28; Rådets direktiv 91/287/EØF af 3. juni 1991 om det frekvensbånd, der skal allokeres i forbindelse med den samordnede indførelse af digital europæisk trådløs telekommunikation (DECT) i Fællesskabet, EFT L 144 af 8.6.1991, s. 45; Rådets direktiv 92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb, EFT L 165 af 19.6.1992, s. 27; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester, EFT L 117 af 7.5.1997, s. 15; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33/EF af 30. juni 1997 om samtrafik på teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne, EFT L 199 af 26.7.1997, s. 32; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF af 6. oktober 1997 om ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet, EFT L 295 af 29.10.1997, s. 23; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren, EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, EFT L 101 af 1.4.1998, s. 24; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/13/EF af 12. februar 1998 om teleterminaludstyr, satellitjordstationsudstyr og gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse, EFT L 74 af 12.3.1998, s. 1; og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/61/EF af 24. september 1998 om ændring af direktiv 97/33/EF for så vidt angår nummerportabilitet mellem operatører samt fast operatørvalg, EFT L 268 af 3.10.1998, s. 37.

[17] Tidligere artiklerne 85, 86 et 90.

2.2.2. I henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 90/388/EØF som ændret ved direktiv 96/19/EF skal medlemsstaterne senest den 1. januar 1998 træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre, at enhver virksomhed har ret til tilrådighedsstillelse af teletjenester eller oprettelse eller tilrådighedsstillelse af de telenet, der er nødvendige for leveringen af sådanne tjenesteydelser. Efter anmodning blev de medlemsstater, der har de mindst udviklede telenet, bevilget en forlængelse af gennemførelsesfristen på højst fem år, mens medlemsstater med små telenet blev bevilget en forlængelse på to år.

Der er bevilget forlængelse af gennemførelsesfristerne til fem medlemsstater. Det drejer sig om Luxembourg [18] (1. juli 1998), Spanien [19] (1. december 1998), Irland [20] og Portugal [21] (1. januar 2000) samt Grækenland [22] (31. december 2000).

[18] Kommissionens beslutning 97/568/EF, EFT L 234 af 26.8.1997, s. 7.

[19] Kommissionens beslutning 97/603/EF, EFT L 243 af 5.9.1997, s. 48.

[20] Kommissionens beslutning 97/114/EF, EFT L 41 af 12.2.1997, s. 8.

[21] Kommissionens beslutning 97/310/EF, EFT L 133 af 24.5.1997, s. 19.

[22] Kommissionens beslutning 97/607/EF, EFT L 245 af 9.9.1997, s. 6.

Ifølge Kommissionens fjerde rapport af 25. november 1998 [23] om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren, er det Kommissionens generelle indtryk, at størstedelen af foranstaltningerne i lovpakken er gennemført i national ret, og at de nationale tiltag til opfølgning af de vigtigste lovgivningsmæssige temaer til støtte for pakken (nationale tilsynsmyndigheder, tilladelser, samtrafik, forsyningspligtsydelser, tariffer, nummereringssystemer, frekvenser) er gennemført. Yderligere fremskridt er beskrevet i den femte rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren af 10. november 1999 [24].

[23] KOM(1998) 594 endelig udg.

[24] KOM(1999) 537 endelig udg.

2.2.3. Kommissionen har offentliggjort en bekendtgørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende [25], hvori ordregivere inden for telekommunikationssektoren opfordres til at angive de tjenesteydelser, de mener bør undtages fra anvendelsesområdet for direktiv 93/38/EØF i henhold til bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, i dette direktiv. På baggrund af de indkomne svar konkluderede Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 2, i dette direktiv, at de fleste offentlige kontrakter i forbindelse med teletjenester i medlemsstaterne allerede betragtes som undtaget fra anvendelsesområdet for dette direktiv.

[25] EFT C 273 af 2.9.1998, s. 12.

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, og som bekræftet af Domstolen [26], er listen over teletjenester, som Kommissionen mener opfylder kriterierne i artikel 8, stk. 1, kun offentliggjort til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende [27]. Mange aktører har ikke desto mindre krævet en højere grad af retlig sikkerhed end den, der er forbundet med en sådan liste, som ikke har retsvirkning, og som alene offentliggøres til orientering.

[26] Sag C-392/93, The Queen mod H. M. Treasury, ex parte British Telecommunications plc., dom af 26. marts 1996, Samling af Afgørelser 1996, I-1631.

[27] EFT C 156 af 3.6.1999, s. 3.

2.2.4. I nærværende forslag undtages således telekommunikationssektoren fra anvendelses området for direktiv 93/38/EØF. Det foreslås, at ændringerne træder i kraft samtidig i alle medlemsstater, idet Kommissionen er sikker på, at virkningerne af den hastigt fremadskridende liberalisering vil gøre sig gældende, før dette forslag kan træde i kraft. Denne opfattelse bekræftes i en vis udstrækning af udviklingen i Irland, Grækenland og Portugal, hvor der er indført reel konkurrence for visse teletjenester ét til to år forud for udløbet af de gældende tidsfrister.

2.2.5. For tiden regulerer direktiverne om offentlige kontrakter to forskellige aspekter af telekommunikationssektoren som helhed.

Indkøb foretaget af virksomheder, som selv driver et telekommunikationsnet eller tilbyder teletjenester, er underlagt bestemmelserne i direktiv 93/38/EØF.

Når offentlige myndigheder eller virksomheder, der opererer i en anden sektor omfattet af direktiv 93/38/EØF, foretager indkøb af teletjenester, er disse a priori underlagt bestemmelserne i direktiverne 92/50/EØF [28] og 93/38/EØF. Anvendelses området for disse direktiver omfatter imidlertid på nuværende tidspunkt ikke erhvervelse af taletelefoni-, telex-, mobiltelefoni-, personsøgnings- og satellit tjenester. Ved vedtagelsen af direktiverne var formålet med disse undtagelser at tage hensyn til det forhold, at de pågældende tjenesteydelser ofte kun kunne udføres af en enkelt tjenesteyder i et bestemt geografisk område på grund af manglende reel konkurrence og eksisterende særlige eller eksklusive rettigheder.

[28] Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1, senest ændret ved direktiv 97/52/EF, EFT L 328 af 28.11.1997, s. 1.

Med indførelsen af reel konkurrence i denne sektor er undtagelserne ikke længere berettigede. Det foreslås derfor, at disse undtagelser fjernes, og at erhvervelse af taletelefoni-, telex-, mobiltelefoni-, personsøgnings- og satellittjenester dermed skal ske i henhold til de regler, der normalt gælder for tjenesteydelseskontrakter, hvilket allerede er tilfældet for andre teletjenester.

2.2.6. I den nuværende situation er offentlige myndigheder [29] med aktiviteter i telekommunikationssektoren underlagt bestemmelserne i direktiv 93/38/EØF, og deres erhvervelser i forbindelse med disse aktiviteter er undtaget fra anvendelses området for de "klassiske" direktiver (92/50/EØF om offentlige tjenesteydelses aftaler, 93/36/EØF [30] om offentlige indkøb og 93/37/EØF [31] om offentlige bygge- og anlægskontrakter). Hvis de "klassiske" direktiver ikke blev ændret, ville de ændringer, der er foreslået til direktiv 93/38/EØF kunne medføre, at de offentlige myndigheder på ny ville blive underlagt de "klassiske" direktiver, for så vidt angår deres indkøb i forbindelse med aktiviteter inden for telekommunikationsområdet. Det ville imidlertid stride mod de nuværende udbudsdirektivers logik, hvis de offentlige myndigheder, som - også selv om der ikke havde været reel konkurrence inden for telekommunikationssektoren - er underlagt de mere fleksible bestemmelser i direktiv 93/38/EØF, skulle underlægges de strengere regler i de "klassiske" direktiver, fordi der er blevet indført reel konkurrence i denne sektor. Forslaget til direktivet, der skal erstatte de nuværende "klassiske" direktiver - som forelægges samtidig med nærværende forslag - vil indeholde bestemmelser, der sikrer, at offentlige myndig heder fortsat er undtaget fra disse direktivers anvendelsesområde, for så vidt angår deres indkøb i forbindelse med deres aktiviteter inden for telekommunika tionssektoren.

[29] Dvs. staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer eller sammenslutninger bestående af en eller flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer. Jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 93/38/EØF og - uændret - artikel 2, stk. 1, litra a), i nærværende forslag.

[30] Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, EFT L 199 af 9.8.1993, s. 1, senest ændret ved direktiv 97/52/EF, EFT L 328 af 28.11.1997, s. 1.

[31] Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, EFT L 199 af 9.8.1993, s. 54, senest ændret ved direktiv 97/52/EF, EFT L 328 af 28.11.1997, s. 1.

2.2.7. Desuden gengiver nærværende forslag ikke (og ophæver dermed) alle nuværende bestemmelser, der specifikt er rettet mod telekommunikationssektoren, såsom artikel 2, stk. 2, litra d), hvori det fastlægges, at denne aktivitet falder ind under direktiv 93/38/EØF, de særlige tærskelværdier, der gælder for indkøb foretaget af ordregivere inden for denne sektor, samt dispositionerne vedrørende Det Rådgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

2.3. Andre sektorer

2.3.1. Direktiv 93/38/EØF indeholder i sin nuværende udformning ikke generelle bestemmelser, der - for alle de sektorer, der falder ind under direktivets anvendelses område - gør det muligt at tage hensyn til liberaliseringen i en given sektor.

Faktisk gælder ovennævnte artikel 8 udelukkende for telekommunikationssektoren. Direktivet indeholder andre særlige bestemmelser. Fra dets anvendelsesområde er således undtaget virksomheder, der betjener offentligheden med bustransport, hvor andre foretagender frit kan udføre samme tjeneste, enten generelt eller i et bestemt geografisk område, på samme vilkår som ordregiverne [32]. Desuden indeholder det en særordning for virksomheder, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel. Denne ordning, som er fastsat i artikel 3 i det nuværende direktiv, gør det muligt for Kommissionen under visse betingelser i forbindelse med udstedelse af driftlicens at sikre, at ordregivere i medlemsstaterne, der har ansøgt herom, ikke underlægges de detaljerede bestemmelser i direktivet, men blot skal overholde princippet om ikke-forskelsbehandling og visse forpligtelser i forbindelse med udbud af kontrakter foruden visse statistiske forpligtelser.

[32] Artikel 2, stk. 4, i det nuværende direktiv.

2.3.2. På fællesskabsplan er liberaliseringen inden for andre sektorer end tele kommunikation påbegyndt, det gælder især for energisektoren. Da liberaliseringen inden for disse sektorer imidlertid ikke er så fremskreden, som det er tilfældet for telekommunikationssektoren, er der vedtaget en anden løsningsmodel for disse sektorer. I stedet for at udelukke disse sektorer fuldstændigt fra direktivets anvendelsesområde - hvilket forudsætter, at der allerede nu skulle eksistere reel konkurrence på disse områder i alle medlemsstater - har det forekommet mere hensigtsmæssigt at indføre en generel mekanisme, der gør det muligt at fritage indkøb inden for disse sektorer, efterhånden som det konstateres, at disse er direkte underkastet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Hvis der indtræder reelle konkurrencevilkår i en given sektor, forbeholder Kommissionen sig naturligvis ret til at stille forslag om ændring med henblik på at undtage denne sektor fra direktivets anvendelsesområde. Hvis dette ikke skulle vise sig muligt før vedtagelsen af forslaget, forbeholder Kommissionen sig ligeledes ret til på eget initiativ at træffe afgørelse om fritagelse i henhold til forslagets artikel 29.

2.3.3. Med henblik på at undgå overlapning mellem flere bestemmelser, der tillader fritagelse eller udelukkelse fra direktivets anvendelsesområde på grundlag af forskellige krav vedrørende en bestemt sektors åbenhed over for konkurrencen eller vedrørende adgangen til udøvelsen af en bestemt form for virksomhed, foreslås det, at den nuværende artikel 2, stk. 4, og artikel 3 ændres. I overensstemmelse hermed vil virksomheder, der betjener offentligheden med bustransport, eller beskæftiger sig med efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kunne fritages fra direktivets anvendelsesområde på samme betingelser som de, der gælder for enhver anden sektor omfattet af direktivet.

Imidlertid er det ikke hensigten, at direktivet på ny skal gælde for ordregivere, der i den nuværende situation i henhold til artikel 2, stk. 4, er undtaget fra dets anvendelsesområde. Ligeledes berører ændringen af den nuværende artikel 3 ikke beslutningerne 93/676/EØF [33] og 97/367/EF [34]. Dette indebærer, at ordregivere, der opererer offshore i Nederlandene eller Det Forenede Kongerige, fortsat falder under den nugældende særordning i henhold til artikel 3, stk. 2, medmindre de undtages fra direktivets anvendelsesområde ved en beslutning, der er i overensstemmelse med den foreslåede generelle mekanisme. Ordregivere, der ved datoen for ikrafttrædelse af dette direktiv er undtaget fra anvendelsesområdet for direktiv 93/38/EØF, vil i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, forblive undtaget.

[33] Kommissionens beslutning af 10. december 1993 om konstatering af, at udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas i Nederlandene ikke udgør virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets direktiv 90/531/EØF, og at de foretagender, der driver denne virksomhed, ikke i Nederlandene anses for at have særlige eller eksklusive rettigheder i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), i dette direktiv, EFT L 316 af 17.12.1993, s. 41.

[34] Kommissionens beslutning af 30. maj 1997 om konstatering af, at udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas ikke i Det Forenede Kongerige betragtes som virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets direktiv 93/38/EØF, og at foretagender, der udøver denne virksomhed, ikke i Det Forenede Kongerige anses for at have særlige eller eksklusive rettigheder i medfør af direktivets artikel 2, stk. 3, litra b), EFT L 156 af 13.6.1997, s. 55.

2.4. Særlige eller eksklusive rettigheder

2.4.1. I henhold til direktiv 93/38/EØF, artikel 2, stk. 3, forstås ved "særlige eller eksklusive rettigheder" rettigheder, som følger af en tilladelse, der er meddelt af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til en lov eller administrativ bestemmelse, og som tager sigte på at forbeholde et eller flere foretagender at udøve en virksomhed. En ordregiver anses navnlig for at have "særlige eller eksklusive rettigheder:

a) når den til opbygningen af de net eller faciliteter, der er omhandlet i stk. 2, kan benytte ekspropriation eller brugsret eller placere netudstyr på, under eller over offentlig vej

b) når den i forbindelse med stk. 2, litra a), leverer drikkevand, elektricitet, gas eller varme til et net, der drives af et foretagende, der har særlige eller eksklusive rettigheder, der er meddelt af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat."

2.4.2. I sin dom af 12. december har Domstolen [35] fastslået, at det af artikel 2 i direktiv 94/46/EF [36], som ændrer de definitioner, der er givet i direktiv 90/388/EØF [37] og gengivet i artikel 2, stk. 1 og 2 af direktiv 90/387/EØF [38], samt af baggrunden for vedtagelse af direktiverne 90/387/EØF, 90/388/EØF og 92/44/EØF [39] og af disses målsætninger fremgår "at der ved de eksklusive eller særlige rettigheder, der henvises til, generelt skal forstås rettigheder, som en medlemsstats myndigheder har givet en virksomhed eller et begrænset antal virksomheder efter andre kriterier end objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier, og som på afgørende vis påvirker andre virksomheders mulighed for at etablere eller drive telenet eller levere teletjenester inden for samme område i alt væsentligt på tilsvarende vilkår".

[35] The Queen mod Secretary of State for Trade and Industry, ex parte British Telecommunications plc., sag C-302/94, Samling af Afgørelser 1996, I-6417.

[36] Kommissionens direktiv 94/46/EF af 13. oktober 1994 om ændring af direktiv 88/301/EØF og 90/388/EØF for så vidt angår satellitkommunikation, EFT L 268 af 19.10.1994, s. 15.

[37] Kommissionens direktiv 90/388/EØF af 28. juni 1990 om liberalisering af markedet for teletjenester, EFT L 192 af 24.7.1990, s. 10.

[38] Rådets direktiv 90/387/EØF af 28. juni 1990 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemførelse af tilrådighedsstillelse af åbne net ONP (Open Network Provision - tilrådighedsstillelse af åbne net), EFT L 192 af 24.7.1990, s. 1.

[39] Rådets direktiv 92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb, EFT L 165 af 19.6.1992, s. 27.

Domstolen tilføjer, at særlige eller eksklusive rettigheder vedrørende etablering af offentlige telekommunikationsnet og i givet fald levering af offentlige teletjenester i den i artikel 2 af direktiv 90/387/EØF anførte betydning ikke kan kendetegnes som telekommunikationsorganisationers brug af fortrinsrettigheder, herunder bemyndi-gelsen til at erhverve jordarealer ved ekspropriation, muligheden for at kræve adgang til jordarealer med henblik på at foretage undersøgelser og muligheden for at erhverve jord ved aftaler eller placere netudstyr på, over eller under offentlig vej og placere anlæg på privat grund med rettighedsindehavernes samtykke, idet domstolene kan dispensere fra dette krav, i det omfang disse fortrinsrettigheder, "som blot skal gøre det lettere for de pågældende operatører at etablere net, og som er tildelt eller kan tildeles samtlige operatører, ikke giver rettighedsindehaverne nogen væsentlig fordel i forhold til deres potentielle konkurrenter."

Ganske vist fortolker dommen alene begrebet "særlige eller eksklusive rettigheder" med hensyn til de pågældende telekommunikationsdirektiver, og denne fortolkning kan ikke anvendes til definering af sådanne rettigheder i andre direktiver, hvis det af disses tekst klart fremgår, at EF-lovgivningsmyndigheden har tiltænkt begrebet et andet anvendelsesområde, eller hvis den lovgivningsmæssige kontekst, hvori definitionen forekommer, er anderledes. Dette er tilfældet med direktiv 93/38/EØF. For det første fremgår det klart af den nuværende artikel 2, stk. 3, litra a) og b), at definitionen dækker situationer, hvor der i henhold til telekommunika tionsdirektiverne som fortolket af Domstolen, ikke foreligger særlige eller eksklusive rettigheder. Desuden er den generelle definition i direktiv 93/38/EØF ledsaget af en række særlige bestemmelser [40], som skal rette op på visse situationer, hvor definitionens rækkevidde ellers ville føre til utilfredsstillende resultater.

[40] Jf. især artikel 2, stk. 5, artikel 6, stk. 1, samt i et vist omfang artikel 2, stk. 4, og artikel 7 og 8.

2.4.3. Det er imidlertid uheldigt, at et og samme begreb generelt har to forskellige definitioner i fællesskabslovgivningen om det indre marked. Det er derfor hensigtsmæssigt at afklare definitionen af særlige og eksklusive rettigheder i direktiv 93/38/EØF.

Det foreslås således, at definitionen af særlige eller eksklusive rettigheder ændres til fordel for den af Domstolen givne definition i forbindelse med især ovennævnte sag C-302/94, som er beskrevet i afsnit III.2.4.2. ovenfor. Dette medfører, at ordregivere, der er omfattet af anvendelsesområdet for det nuværende direktiv, udelukkende fordi de i henhold til artikel 2, stk. 3, litra a) eller b) [41], betragtes som havende særlige eller eksklusive rettigheder, ikke længere er underlagt direktivet.

[41] Jf. afsnit III.2.4.2. og forslagets 11. betragtning og 14. betragtning i nærværende forslag.

3. Indførelse af elektroniske indkøbsmekanismer

3.1. Indførelsen af ny informations- og kommunikationsteknologi byder på lovende muligheder med hensyn til effektivitet, gennemsigtighed og åbenhed i forbindelse med offentlige kontrakter. I sin meddelelse om offentlige indkøb i EU af 11. marts 1998 har Kommissionen fastsat et særdeles ambitiøst mål: 25% af alle kontrakter skal indgås elektronisk i år 2003. Med henblik herpå har den opfordret alle de berørte parter til at udvikle et system til dette formål.

Dette synspunkt deles i mange af reaktionerne og bidragene, bl.a. fra Europa-Parlamentet og Regionsudvalget.

Det støttes endvidere i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvori Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne opfordres til "at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Fællesskabets og medlemsstaternes indkøb kan finde sted online senest i 2003" [42].

[42] Se konklusionernes punkt 17, fjerde led.

Inden for rammerne af den nuværende lovgivning om offentlige kontrakter er det muligt under visse betingelser at anvende elektroniske midler ved afgivelse af tilbud. Der findes dog procedurer, hvor anvendelse af elektroniske midler ikke er nævnt (f.eks. fremsendelse af bekendtgørelser) eller ikke er tilladt (f.eks. hasteproceduren i de "klassiske" direktiver).

Anvendelsen af denne mulighed er desuden i øjeblikket overladt til medlemsstaterne, som har mulighed for at tillade andre fremsendelsesmidler end direkte fremsendelse eller fremsendelse pr. post. I henhold til forslaget kan enhver myndighed bestemme, at der skal anvendes elektroniske midler, og at andre midler udelukkes.

3.2. Hvis der er nogle, der frygter, at nogle virksomheder derved afskæres fra offentlige kontrakter, der indgås elektronisk, fordi der ikke råder over de nødvendige elektroniske midler, kan det anføres, at dette er et område, hvor der sker en meget hurtig udvikling. Det forekommer derfor ikke at være nødvendigt med en overgangsperiode med pligt til samtidigt at anvende traditionelle midler, især fordi virksomhederne rent faktisk får en overgangsperiode som følge af den tid, der medgår til vedtagelse af nærværende forslag og dets indførelse i national lovgivning.

At tillade anvendelsen af elektroniske midler inden for offentlige kontrakter kræver bl.a., at deres anvendelse til kommunikation og udveksling af information placeres på lige fod med de mere traditionelle midler for derved at fremme anvendelse af elektroniske midler i fremtiden.

3.3. Endelig skulle anvendelse af elektroniske midler ved indgåelse af kontrakter medføre, at en procedure kan gennemføres betydeligt hurtigere. Elektronisk fremsendelse vil gøre det muligt at reducere den frist på 12 dage, der i øjeblikket er nødvendig for fremsendelse til Publikationskontoret og offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Fristen for offentliggørelse vil således kunne nedsættes fra 12 til 5 dage i forbindelse med udbudsbekendtgørelser, der fremsendes elektronisk i henhold til visse tekniske specifikationer for offentliggørelse, som findes i et nyt bilag (bilag XIX).

3.4. Indførelsen af elektroniske midler har også været med til at fremhæve de vanskeligheder, som kan fremkomme ved at lovgivningsbestemmelser fastsætter anvendelsen af bestemte tekniske midler, som f.eks. databasen TED.

Som følge af den hurtige udvikling af den teknologi, der anvendes, er det påkrævet, at udtrykkelige henvisninger i lovgivningen ajourføres regelmæssigt. For at afbøde disse vanskeligheder med tilpasning af lovgivningen henviser nærværende forslag ikke længere til bestemte offentliggørelsesmidler i direktivets dispositive del. Bestemmelserne med mere detaljerede tekniske specifikationer om offentliggørelse samles i et nyt bilag (bilag XIX).

3.5. For hurtigere at kunne tilpasse disse bestemmelser til den teknologiske udvikling foreslås det, at kompetencen til at tilpasse dette bilag til den teknologiske udvikling gives til Kommissionen, der bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 65.

4. Tekniske specifikationer

4.1. De nuværende bestemmelser med hensyn til tekniske specifikationer [43] har til formål at forpligte (offentlige) indkøbere til at henvise til bestemte instrumenter, som er udtømmende nævnt ved fastsættelsen af de tekniske specifikationer for derved at undgå at en bestemt tilbudsgiver eller den nationale produktion favoriseres. Disse instrumenter er karakteriseret ved dels at være kendte, gennemsigtige og tilgængelige for alle, dels ved i videst mulige omfang ved at være specifikationer, der er harmoniseret på europæisk eller internationalt plan. I forreste række blandt disse dokumenter er internationale (helst europæiske) standarder og, hvor sådanne ikke eksisterer, nationale standarder. Andre instrumenter, der er mere specifikke for en bestemt sektor (europæisk teknisk godkendelse for byggevarer i henhold til direktiv 89/106/EØF), kan også anvendes som henvisninger.

[43] Direktiverne om indkøb (93/36/EØF), bygge- og anlægsarbejder (93/37/EØF) og tjenesteydelser (92/50/EØF) indeholder analoge bestemmelser om fælles tekniske regler. "Forsynings virksomhedsdirektivet" (93/38/EØF) indeholder stort set tilsvarende bestemmelser.

Anvendelsen af disse bestemmelser i direktiverne har i nogle tilfælde ført til en situation, hvor standarden er blevet betragtet som et de facto obligatorisk instrument. Disse bestemmelser kan opfattes, som om de begrænser indkøberens valg til de produkter, der opfylder den pågældende standard.

En sådan fortolkning er ikke i overensstemmelse med begrebet "henvisning", i henhold til hvilken andre løsninger kan sammenlignes med den løsning, som standarden giver. Desuden favoriserer den standardiserede tekniske løsninger på bekostning af andre løsninger og ny teknologi. Den hurtige tekniske forældelse i nogle sektorer er, sammen med fortolkningen af standarderne som de facto obligatoriske, især uheldig, fordi standarder normalt halter bagefter den tekniske udvikling (f.eks. indenfor informationsteknologi).

4.2. På denne baggrund forekommer det nødvendigt at forenkle disse bestemmelser, som er med til at gøre de nuværende bestemmelser komplekse, dels ved at afklare omfanget af forpligtelsen til at give "henvisninger", og dels ved at begrænse henvisningen til specifikke bestemmelser til visse sektorer som f.eks. tele kommunikation og byggeri. Sådanne ændringer er også med til at fremme en fremgangsmåde, der gør det muligt at sikre en reel konkurrence gennem deltagelse af flest mulige tilbudsgivere og, ikke mindst, innovative virksomheder.

De påtænkte ændringer gælder for alle de indkøb af varer, bygge- og anlægsarbejder samt tjenesteydelser, der er underlagt de såkaldte "klassiske" direktiver, samt indkøb der er underlagt forsyningsvirksomhedsdirektivet. På denne måde gøres retsakterne også ens, hvilket bidrager til en forenkling. Ændringerne gør det muligt for de ordregivende myndigheder og andre ordregivere at fastsætte deres krav i form af funktionsdygtighed, samtidig med at man bevarer de resultater, der er opnået inden for europæisk standardisering, idet det stadig er muligt at henvise til standarder.

5. Styrkelse af bestemmelserne vedrørende tildelingskriterier

5.1. I henhold til de nuværende bestemmelser med hensyn til tildelingskriterier (artikel 34, stk. 2) skal disse kriterier i bekendtgørelser, der har til formål at iværksætte udbud, eller i udbudsbetingelser "så vidt muligt" anføres ordnet efter den betydning, de tillægges, med de vigtigste først.

Denne bestemmelse er lidet forpligtende med hensyn til opstilling i prioriteret rækkefølge. En afklaring af forpligtelsens omfang forekommer derfor nødvendig.

5.2. Kommissionens tjenestegrene har desuden i forbindelse med undersøgelse af klager kunnet konstatere, at selv når kriterierne opstilles i prioriteret rækkefølge, har ordregiverne stadig en betydelig margen med hensyn til at vælge, hvem kontrakten skal tildeles. Ved kun at opstille en prioriteret rækkefølge bevarer ordregiveren muligheden for ved evalueringen at tildele en bestemt vægt og derved en relativ værdi, som ikke er kendt af tilbudsgiverne. Manglen på gennemsigtighed kan derfor bevirke, at nogle ordregivere tillægger et eller flere kriterier en uventet eller uforudsigelig vægt, selv efter åbning af tilbuddene, og derved favoriserer et af disse. Hvis der f.eks. er 2 kriterier opstillet i prioriteret rækkefølge, kan man således tildele det første kriterium lige fra 51% til 90% af den relative værdi. Derfor betyder manglen af en generel bestemmelse, om at der så tidligt som muligt i løbet af udbudsproceduren skal angives en relativ vægtning, at det er svært at kontrollere korrektheden af ordregiverens endelige valg. Det må derfor erkendes, at en sådan mangel på et afgørende tidspunkt i tildelingsproceduren ophæver de positive virkning af de regler, der gælder for de tidligere stadier af tildelingsproceduren. Alle disse regler har samme mål, nemlig at sikre tilbudsgivernes rettigheder og især principperne om ligebehandling og gennemsigtighed.

Det vil således være hensigtsmæssigt at forpligte ordregiveren til så tidligt som muligt i løbet af udbudsproceduren og under hensyntagen til de særlige forhold i forbindelse med de forskellige udbudsformer at angive den relative vægtning for hvert kriterie. Dette kan ske på forskellige måder, bl.a. i procenter eller i form af en relativ andel i forhold til et andet kriterium.

Uanset hvilken udbudsform der vælges, skal det sikres, at vægtningen er kendt af alle tilbudsgivere på det tidspunkt, hvor de udarbejder deres tilbud.

6. Forenkling af tærskelværdierne

6.1. Det nuværende direktiv indeholder et stort antal tærskelværdier, såsom tærskelværdien på 5 mio. EUR [44] for bygge- og anlægskontrakter tildelt af ordre givere, der opererer inden for sektorer, der ikke er omfattet af GPA-aftalen (levering af gas, opvarmning, udvinding af olie eller gas, udvinding af fast brændsel, jernbanetransport - med undtagelse af indenbys transport med tog - og tele kommunikation). Derimod er den gældende tærskelværdi for bygge- og anlægs kontrakter tildelt af ordregivere, der operer inden for sektorer, der er omfattet af GPA-aftalen (vand- og elektricitetsforsyning, bytransport, havne og lufthavne) fastsat til modværdien i euro af 5 mio. særlige trækningsrettigheder (SDR) [45], hvilket i perioden fra 1.1.2000 til 31.12.2001 svarer til 5 358 153 EUR.

[44] I direktivet, som blev vedtaget før euroens indførelse, er tærskelværdierne udtryk i ECU. 1 ECU = 1 EUR.

[45] SDR er en referencevaluta, der er fastsat af Den Internationale Valutafond, og som anvendes i GPA.

Med hensyn til offentlige indkøbskontrakter gælder for tiden en tærskelværdi på 600 000 EUR for virksomheder, der opererer inden for telekommunikationssektoren, en tærskelværdi på 400 000 EUR for virksomheder, der opererer inden for sektorer, der ikke er omfattet af GPA-aftalen, og en tærskelværdi på modværdien i euro af 400 000 SDR for virksomheder i sektorer, der er omfattet af GPA-aftalen [46].

[46] 400 000 SDR svarer til 428 653 EUR i perioden fra 1.1.2000 til 31.12.2001.

Hvad angår tjenesteydelseskontrakter, er den nuværende situation endnu mere kompleks. Der gælder en tærskelværdi på 600 000 EUR for ordregivere, der opererer inden for telekommunikationssektoren, og en tærskelværdi på 400 000 EUR for ordregivere, der opererer inden for sektorer, der ikke er omfattet af GPA-aftalen. I forbindelse med tjenesteydelseskontrakter tildelt af ordregivere inden for sektorer, der er omfattet af GPA-aftalen, gælder tærskelværdien 400 000 EUR for tjenesteydelseskontrakter opført i bilag XVI B, for tjenesteydelseskontrakter vedrørende forskning og udvikling opført under kategori 8 i bilag XVI A og for telekommunikationstjenester opført under kategori 5 i bilag XVI A, hvis CPV-position svarer til CPC-referencenumrene 7524, 7525 og 7526. For resten af de i bilag XVI A opførte tjenesteydelseskategorier gælder der en tærskelværdi på modværdien af 400 000 SDR [47], når kontrakterne tildeles af ordregivere med aktiviteter inden for sektorer omfattet af GPA-aftalen.

[47] Svarer til 428 653 EUR i perioden fra 1.1.2000 til 31.12.2001.

6.2. Det er tydeligt, at de nuværende tærskelværdier ikke er enkle og lette at arbejde med. Et andet forhold, der gør de nuværende bestemmelser vanskelige at forstå og anvende, er at de pågældende tærskelbeløb er udtrykt i "modværdien i euro" af x SDR, og at beregningen af disse modværdier kun sjældent giver et "rundt" beløb. Der er et presserende behov for at forenkle disse tærskelværdier på en måde, der er i overensstemmelse med Fællesskabets internationale forpligtelser.

6.3. Det foreslås derfor, at tærskelværdierne forenkles, og der i denne forbindelse også tages hensyn til forslaget om at undtage virksomheder inden for telekommunikation fra direktivets anvendelsesområde. Forenklingen vil gøre sig gældende på to måder. Dels vil tærskelværdierne være de samme for kontrakter, der ikke er omfattet af GPA-aftalen, som for kontrakter, der er omfattet af aftalen. Dels vil alle tærskelværdier være udtrykt i euro og afrundet til nærmeste 100 000 EUR lavere end den pågældende tærskeværdi i henhold til GPA. Denne forenkling gør det muligt at begrænse antallet af tærskelværdier til to:

-5 300 000 EUR, der gælder for bygge- og anlægskontrakter, uanset hvilken sektor ordregiveren opererer inden for

-400 000 EUR, der gælder for indkøbskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og projektkonkurrencer, uanset hvilken sektor ordregiveren opererer inden for, og hvilke tjenesteydelser der er tale om.

6.4. For ordregivere, der beskæftiger sig med levering af gas, opvarmning, udvinding af olie eller gas, udvinding af fast brændsel og jernbanetransport (med undtagelse af indenbys transport med tog), dvs. sektorer, der ikke er omfattet af GPA-aftalen, vil forslaget have følgende konsekvenser i forhold til den nuværende situation:

-en forhøjelse på 300 000 EUR for bygge- og anlægskontrakter. I forbindelse med indkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter samt projekt konkurrencer udbudt af ordregivere, der opererer inden for de selv samme sektorer ændres tærskelværdierne ikke.

6.5. For ordregivere, der opererer inden for sektorerne for vand- og elektricitetsforsyning, bytransport, havne og lufthavne (omfattet af GPA) vil konsekvenserne være:

-en sænkning af tærskelværdien med 58 153 EUR [48], hvad angår bygge- og anlægskontrakter tildelt af disse ordregivere,

[48] Ved anvendelse af den vekselkurs mellem euro og SDR, der anvendes til at fastlægge tærskelværdierne for perioden fra 1.1.2000 til 31.12.2001.

-en sænkning af tærskelværdien med 28 653 EUR, hvad angår kontrakter om tjenesteydelser, der er opført i bilag XVI A, med undtagelse af F&U-tjenesteydelserne opført under kategori 8 i bilag XVI A samt kontrakter om teletjenester opført under kategori 5 i bilag XVI A, hvis CPV-position svarer til CPC-referencenumrene 7524, 7525 og 7526. De samme virkninger gør sig gældende, når disse ordregivere organiserer projektkonkurrencer i forbindelse med disse tjenesteydelser.

-Hvad angår offentlige indkøbskontrakter og kontrakter om tjenesteydelser, der er opført i bilag XVI B, og F&U-tjenesteydelser opført under kategori 8 i bilag XVI A samt kontrakter om teletjenester opført under kategori 5 i bilag XVI A, hvis CPV-position svarer til CPC-referencenumrene 7524, 7525 og 7526, forbliver tærskelværdierne uændrede. De samme virkninger gør sig gældende, når disse ordregivere organiserer projektkonkurrencer i forbindelse med disse tjenesteydelser.

7. Fælles glossar for offentlige kontrakter

Anvendelse af CPV-glossaret (Common Procurement Vocabulary) indgår i en henstilling fra Kommissionen fra 1996 [49]. Dette glossar udgør en udvikling og en forbedring af nomenklaturerne CPA og NACE, idet det er bedre tilpasset til de særlige karakteristika, der gælder for sektoren for offentlige kontrakter. Siden 1996 er CPV i henhold til gældende bestemmelser blevet anvendt systematisk i alle udbudsbekendtgørelser offentliggjort i tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende til beskrivelse af kontraktgenstanden samt til oversættelse til de 11 officielle sprog. Den er også blevet et uundværligt søgekriterium ved udvælgelse og identificering af markedsmuligheder. CPV blev revideret i slutningen af 1998 på baggrund af den praktiske anvendelse og kommentarer fra brugerne (ordregivende myndigheder og potentielle leverandører). Der bør derfor nu i fuldt omfang tages hensyn til, at der findes en særlig nomenklatur for offentlige kontrakter, og direktivernes bestemmelser vedrørende anvendelsen af forskellige nomenklaturer (CPC, NACE og den kombinerede nomenklatur) bør ændres og erstattes med anvendelsen af CPV, idet det dog skal sikres, at direktivernes anvendelsesområde ikke berøres (kategorier af tjenesteydelser i bilag XVIA og XVIB i direktiv 93/38/EØF). Anvendelsen af CPV som eneste nomenklatur fremmer spredning af information og adgangen til information og bidrager således til større gennemsigtighed og en større åbning med hensyn til offentlige kontrakter i Europa. Parallelt med den igangværende revision af direktiverne vil CPV blive gjort til genstand for et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, der formelt gør CPV til den fællesskabsnomenklatur, der er gældende for offentlige kontrakter, og som indeholder bestemmelser om dens vedligeholdelse (revision).

[49] Kommissionens henstilling 96/527/EF af 30. juli 1996 om anvendelse af CPV-glossaret ("Common Procurement Vocabulary") til beskrivelse af kontraktgenstanden i aftaler om offentlige indkøb (EFT L 222 af 3.9.1996, s. 10).

IV Gennemgang af betragtninger og artikler

Hvis ændringer vedrører en ny nummerering eller en ny nummerering af en artikel, som der henvises til, anses bestemmelserne for i alt væsentligt at være uændrede. Det samme gælder ved formuleringsændringer, hvis disse ingen virkning har for en bestemmelses virkninger og rækkevidde. Når der er foretaget ændringer af denne art, anføres det derfor, at bestemmelsen er uændret. For så vidt angår opbygningen omfatter nærværende forslag også en indholdsfortegnelse, der giver et overblik over de omarbejdede retsakter.

1. Artikel 1 - Definitioner

1.1. Indledningen er blevet erstattet af stk. 1. Formuleringen af stk. 2 og stk. 7 er præciseret med henblik på at afklare, at én eller flere tjenesteydere, leverandører eller entreprenører kan indgå en og samme kontrakt eller rammeaftale. Hensigten er ikke at ændre den gældende retstilstand, hvor én eller flere ordregivere kan indgå en kontrakt eller rammeaftale. Disse bestemmelser svarer til den nuværende artikel 1, stk. 4 og 5.

1.2. Stk. 3, 4 og 5 indeholder bestemmelser, der gør det muligt at identificere blandede kontrakter, dvs. kontrakter, der omfatter både varer og arbejder, varer og tjenesteydelser eller tjenesteydelser og arbejder.

I stk. 3 svarer første afsnit til andet afsnit i den nuværende artikel 1, stk. 4, mens andet afsnit ikke har noget modstykke i det nuværende direktiv. Dog modsvarer det artikel 1 i direktiv 93/36/EØF.

Stk. 4 er nyt. Det første afsnit er dog udelukkende en konkludering på indholdet af artikel 1, litra a) i direktiv 93/36/EØF. Det andet afsnit omfatter "tiloversblevne" elementer i direktivets definition af tjenesteydelseskontrakter og tager hensyn til bestemmelserne i den nuværende artikel 14, stk. 11 og 12.

Stk. 5 er nyt men baseret på anden betragtning i direktiv 92/50/EØF og på Domstolens retspraksis, herunder især Domstolens dom af 19. april 1994 i sagen "Gestión Hotelera" [50].

[50] Sag C-331/92, Samling af Afgørelser 1994, s. I-1329.

Stk. 6, første afsnit, er baseret på den nuværende artikel 1, stk. 6 in fine, men er udvidet til at omfatte entreprenører og leverandører med henblik på at præcisere, at disse grupper også er omfattet. Et nyt begreb er indført: økonomisk aktør. Dette medfører ikke nogen indholdsmæssige ændringer, men gør det muligt at forenkle formuleringen af adskillige andre bestemmelser i forslaget ved udskiftning af "leverandører, entreprenører og tjenesteydere" med "økonomiske aktører".

1.3. Tredje afsnit svarer til stk. 6 og er uændret.

1.4. Stk. 8 og 9 forbliver uændrede.

1.5. I den nye bestemmelse i stk. 10 indføjes en definition af "elektronisk middel". Det drejer sig om en tilpasning af definitionen i Kommissionens forslag vedrørende elektronisk handel. Desuden præciseres i det nye stk. 11 udtrykket "skriftligt", som optræder flere steder i direktivet, således at det også dækker elektroniske meddelelser. Endelig defineres CPV i det nye stk. 12.

2. Artikel 2 - definition af de omhandlede ordregivere

2.1. Stk. 1, der svarer til artikel 1, stk. 1 og 2, i det nuværende direktiv, og stk. 2, der svarer til artikel 2, stk. 1, forbliver uændrede.

2.2. Stk. 3 er nyt. Det indeholder den nye definition af begrebet særlige eller eksklusive rettigheder. Baggrunden for denne ændring er beskrevet i punkt III.2.4.1 til III.2.4.3 ovenfor.

3. Artikel 3 - Bestemmelser vedrørende gas, varme og elektricitet

Artiklen forbliver uændret. Stk. 1 svarer til den nuværende artikel 2, stk. 2, litra a), nummer iii, og stk. 2 svarer til den nuværende artikel 2, stk. 5, litra b. Stk. 3 svarer til den nuværende artikel 2, stk. 2, litra a), nummer ii, og stk. 4 svarer til artikel 2, stk. 5, litra a).

4. Artikel 4 - Bestemmelser vedrørende vandforsyning

Artiklen forbliver uændret. Stk. 1 svarer til den nuværende artikel 2, stk. 2, litra a), nummer i; stk. 2 svarer til den nuværende artikel 6, stk. 2, og stk. 3 svarer til den nuværende artikel 2, stk. 5, litra a). Se ligeledes punkt II.1.3.

5. Artikel 5 - Bestemmelser vedrørende transporttjenester

5.1. Stk. 1 forbliver uændret og svarer til den nuværende artikel 2, stk. 2, litra c).

5.2. Stk. 2 er nyt, og der er redegjort herfor i punkt III.2.3.3 ovenfor.

6. Artikel 6 - Bestemmelser om efterforskning efter og udvinding af olie, gas, kul og andet fast brændsel samt om havne og lufthavne

Artiklen, som forbliver uændret, svarer til den nuværende artikel 2, stk. 2, litra b).

7. Artikel 7 - Liste over ordregivere

Bortset fra udeladelsen af henvisningen til det nuværende bilag X vedrørende ordregivere, der opererer inden telekommunikationssektoren (se punkt III.2.2), forbliver bestemmelsen uændret i forhold til den nuværende artikel 2, stk. 6. Listerne er ikke-udtømmende.

8. Artikel 8 - Kontrakter om flere aktiviteter

8.1. Artikel 8 omhandler tilfælde, hvor en kontrakt kan omfatte flere aktiviteter - f.eks. anskaffelsen af flere fotokopieringsmaskiner til en virksomhed, der anvendes i en bygning, der huser en enhed, der distribuerer gas og elektricitet. Hvis det i så fald er muligt at opdele kontrakten i henholdsvis "gas" og "elektricitet", bevirker stk. 1 kun, at artiklen kan anvendes på reglerne for henholdsvis gas og elektricitet.

8.2. Hvis man betragter et eksempel på en telefoncentral for den samme enhed, og kan det påvises, at de fleste telefonsamtaler omhandler el og ikke gas, angår kontrakten reglerne om elektricitet. Antager vi nu, at el-distributionen sker under sådanne vilkår, at dette udelukkes efter den nye artikel 29 (se IV.29) mens gas-distributionen er omfattet af direktivet, og antages det ligeledes, at det ikke er objektivt muligt at fastslå, at centralen er bestemt for den ene eller anden aktivitet, skal ifølge stk. 2 kontrakten omfattes af direktivet. Denne bestemmelse samt stk. 3 er baseret på en analogi med EF-Domstolens dom af 5. december 1989, Kommissionen mod Italien, "informatique", sag C 3/88 [51].

[51] Sml. 1989, s. 4035.

8.3. Stk. 3 kunne f.eks. omhandle en kommunal myndighed, som ud over sine "normale" opgaver med eget personale driver en busrute.

9. Artikel 9 - Ligebehandling, forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighed

Forbuddet mod forskelsbehandling i den nuværende artikel 4, stk. 2, forbliver uændret. Overholdelsen af princippet om ligebehandling og princippet om gennemsigtighed tilføjes. I henhold til Domstolens etablerede retspraksis er det generelle princip om ligebehandling, hvor forbuddet mod forskelsbehandling blot er ét element, et af de grundlæggende principper i fællesskabsretten. Dette princip indebærer, at man ikke må forskelsbehandle i analoge situationer, medmindre en forskelsbehandling kan begrundes i objektive hensyn. Det forhold, at denne bestemmelse er anbragt i afsnit 1, understreger kun at dette grundlæggende princip i retsgrundlaget for offentlige kontrakter gælder for såvel kontrakter som projektkonkurrencer.

10. Artikel 10 - Sammenslutninger af økonomiske aktører

Artiklen er uændret i forhold til den nuværende artikel 33.

11. Artikel 11 - Vilkår, der indgår i aftaler vedtaget af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Artiklen, som svarer til den nuværende artikel 42a, forbliver uændret.

12. Artikel 12 - Fortrolighed

Denne bestemmelse forbliver uændret i forhold til den nuværende artikel 4, stk. 3 og 4.

13. Artikel 13 - Rammeaftaler

Den nye artikel, som svarer til den nuværende artikel 5, forbliver uændret.

14. Artikel 14 - Anvendelsesområdet

Som anført i punkt II.1.2 ovenfor er der indsat "indledende" artikler, som i dette tilfælde beskriver anvendelsesområdet. Den nye artikel ændrer ikke omfanget af de juridiske forpligtelser.

15. Artikel 15 - Tærskelværdier

15.1. Stk. 1 indeholder de nye tærskelværdier, der skal tjene til forenkling af direktivet, og som er beskrevet i punkt III.6 ovenfor. Det svarer til den nuværende artikel 14, stk. 1.

16. Artikel 16 - Metoder til beregning af værdien af rammeaftaler og kontrakter

16.1. Stk. 1 svarer til den nuværende artikel 14, stk. 13. Bestemmelsen er uændret, da det drejer sig om et grundlæggende princip, der gælder for alle kontrakter, dvs. såvel bygge- og anlægskontrakter som indkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter.

16.2. Stk. 2, der svarer til den nuværende artikel 14, stk. 9, forbliver uændret og placeres her, da det gælder for rammeaftaler vedrørende såvel bygge- og anlægsarbejder som indkøb og tjenesteydelser.

16.3. Med henblik på forenkling og brugervenlighed er de forskellige regler vedrørende beregning af kontrakternes værdi omstruktureret, således at de specifikke regler for bygge- og anlægskontrakter findes i artikel 17, reglerne for indkøbskontrakter i artikel 18 og reglerne for tjenesteydelseskontrakter i artikel 19. Som angivet i punkt IV.16.1. er artikel 15 i øvrigt gældende.

17. Artikel 17 - Beregning af værdien af bygge- og anlægskontrakter

Stk. 1 svarer til den nuværende artikel 14, stk. 11; stk. 2 svarer til den nuværende bestemmelse i artikel 14, stk. 12; Stk. 3 svarer til første afsnit af den nuværende artikel 14, stk. 10, mens stk. 4 svarer til de nuværende bestemmelser i andet afsnit af samme artikel 14, stk. 10. Artikel 17 forbliver uændret.

18. Artikel 18 - Beregning af indkøbskontrakters værdi

Stk. 1 svarer til de nuværende bestemmelser i artikel 14, stk. 10, tredje og fjerde punktum, i andet led, og stk. 2 svarer til den nuværende artikel 14, stk. 6. Stk. 3 svarer til den nuværende artikel 14, stk. 7, stk. 4 svarer til den nuværende artikel 14, stk. 4, og stk. 5 svarer til den nuværende artikel 14, stk. 8. Disse bestemmelser forbliver uændrede.

19. Artikel 19 - Beregning af tjenesteydelseskontraktens værdi

19.1. Stk. 1 svarer til den nuværende artikel 14, stk. 2. Det forhold, at der kun henvises til stk. 2-7 og ikke til stk. 1 og 2 i artikel 16, indebærer ikke en ændring af gældende ret. En udtrykkelig henvisning til artikel 16 alene i forbindelse med tjenesteydelses kontrakter ville kunne tolkes, som om artiklen ikke gælder for bygge- og anlægskontrakter eller indkøbskontrakter, til trods for at der som nævnt i punkt IV.16.1 og IV.16.2 er tale om generelle bestemmelser, der gælder for alle kontrakttyper og alle former for rammeaftaler, hvad enten det drejer sig om tjenesteydelser, bygge- og anlægsarbejder eller indkøb.

19.2. Stk. 2 svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 14, stk. 10, tredje og fjerde punktum i andet afsnit, og stk. 3 svarer til den nuværende artikel 14, stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 14, stk. 7, mens bestemmelserne i stk. 5 svarer til den nuværende artikel 14, stk. 8. Bestemmelserne i stk. 6 svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 14, stk. 3, og bestemmelserne i stk. 7 svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 14, stk. 5. Artikel 19 forbliver uændret.

20. Artikel 20 - Kontrakter indgået med henblik på videresalg eller leje til tredjemand

Denne artikel, der svarer til den nuværende artikel 7, forbliver uændret. Dens placering i den nye opbygning tydeliggør, at den gælder for alle ordregivere, uanset juridisk status og uanset, hvilke aktiviteter de udfører, og for alle typer af kontrakter (bygge- og anlægskontrakter, indkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter).

21. Artikel 21 - Kontrakter, der indgås i andet øjemed end udøvelse af en af de omhandlede former for virksomhed eller med henblik på udøvelse af en sådan virksomhed i et tredjeland.

Denne artikel, der svarer til den nuværende artikel 6, stk. 1 og 3, forbliver uændret. Dens placering i den nye opbygning tydeliggør, at den gælder for alle ordregivere, uanset juridisk status og uanset, hvilke aktiviteter de udfører, og for alle typer af kontrakter (bygge- og anlægskontrakter, indkøbskontrakter og tjeneste ydelses-kontrakter).

22. Artikel 22 - Fortrolige kontrakter og kontrakter, der kræver særlige sikkerheds foranstaltninger

Denne artikel, der svarer til den nuværende artikel 10, forbliver uændret. Dens placering i den nye opbygning tydeliggør, at den gælder for alle ordregivere, uanset juridisk status og uanset, hvilke aktiviteter de udfører, og for alle typer af kontrakter (bygge- og anlægskontrakter, indkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter).

23. Artikel 23 - Kontrakter, der indgås i henhold til internationale regler

I bestemmelsen i litra a) er henvisningen til kontakter, der indgås af ordregivere på teleområdet, og henvisningen til Det Rådgivende Udvalg for Telekommunikations kontrakter blevet slettet af de årsager, som er anført i punkt III.2.2 ovenfor. Artiklen, som svarer til den nuværende artikel 12, er i øvrigt uændret. Se ligeledes punkt IV.60 nedenfor.

24. Artikel 24 - Kontrakter om visse tjenesteydelser, der er udelukket fra anvendelses området. Bilag XVI A.

Bestemmelsen i den nuværende artikel 1, stk. 4, litra c), ii, som undtager tjenesteydelseskontrakter om taletelefoni-, telex-, personsøgnings- og satellit tjenester, er ikke taget med i det nye direktiv. Virkningen af denne ændring er, i sammenhæng med fjernelsen af fodnote 2 i bilag XVI A, at de ordregivere, der er omfattet af direktiv 93/38/EØF, nu skal anvende de normale bestemmelser for tjenesteydelseskontrakter ved f.eks. køb af (faste) taletelefonitjenester. Sådanne tjenester skal således indkøbes på grundlag af et udbud, medmindre det i henhold til de undtagelser, der er udtømmende nævnt i artikel 35, stk. 3, i dette forslag, er tilladt at anvende en procedure uden udbud. Se ligeledes punkt II.2.2.4 ovenfor.

Denne artikel, som svarer til den nuværende artikel 1, stk. 4, litra c), i) og iii) til vi), samt bilaget, forbliver i øvrigt uændret.

25. Artikel 25 - Tjenesteydelseskontrakter tildelt på grundlag af en eksklusiv rettighed

Artiklen, som svarer til den nuværende artikel 11, forbliver uændret. Henvisningen i den nuværende artikel 11 til "ordregivende myndighed i den i artikel 1, litra b) i .......... direktiv 92/50/EØF ...... fastsatte betydning" er i dette forslag ændret til "en offentlig myndighed som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)" for at gøre denne bestemmelse mere læservenlig. Dette ændrer ikke indholdet, da definitionen af disse to begreber er den samme.

26. Artikel 26 - Tjenesteydelseskontrakter, der tildeles en tilknyttet virksomhed eller en ordregiver, der deltager i et joint venture

Denne artikel forbliver uændret. Stk. 1 og 3 svarer til den nuværende artikel 13. Definitionen af tilknyttet virksomhed, som findes i artikel 1, stk. 3, i det nuværende direktiv, er blevet indarbejdet i denne nye artikel, for at gøre det lettere at læse direktivet, idet dette begreb kun har relevans for artikel 26 i det nye forslag. Denne undtagelses placering i den nye opbygning tydeliggør, at den gælder for alle ordregivere, uanset juridisk status og uanset, hvilke aktiviteter de udfører (men udelukkende for tjenesteydelseskontrakter).

27. Artikel 27 - Kontrakter, der indgås af visse ordregivere, om indkøb af vand

27.1. Stk. 1, der svarer til den nuværende artikel 9, stk. 1, litra a), er kun blevet ændret for at præcisere, at henvisningen til bilagene ikke vedrører de enheder, der er nævnt i disse bilag, men kun de former for virksomhed, som bilagene omhandler. Denne bestemmelses placering i den nye opbygning gør det klart, at den kun gælder for ordregivere, der er udtrykkeligt nævnt i selve artikelen.

27.2. Den nye bestemmelse omfatter ikke den undtagelse, der findes i den nuværende artikel 9, stk. 1, litra b). Artikel 9, stk. 1, litra b), udelukker i øjeblikket kontrakter om køb af energi (eller brændsel til energiproduktion), der indgås af ordregivere inden for energisektoren i bredeste forstand. Som det er nævnt i betragtning 17 i direktiv 93/38/EØF, blev denne undtagelse indført for at tage hensyn til den manglende liberalisering, især inden for el-sektoren.

I betragtning af at energimarkedet nu er liberaliseret, fjernes denne undtagelse. Denne ændring betyder, at ordregivere inden for sektoren for energiproduktion skal efterkomme direktivets bestemmelser (dvs. at de, bortset fra særlige undtagelses tilfælde skal offentliggøre en udbudsbekendtgørelse), når de udbyder en kontrakt om levering af energi (eller brændsel til energiproduktion), som er nødvendig for deres energiproduktion. Det skal dog understreges, at hvis "produktet", der skal leveres, prisnoteres og købes på et råvaremarked - kontantmarked - falder køberen ind under den undtagelse, der tillader at sådanne indkøb foretages uden forudgående udbudsprocedure.

Denne ændring gør det også muligt at undgå situationer, hvor det i henhold til den nye artikel 29 godtgøres, at der i en given sektor er tilstrækkelig fri konkurrence til at tillade, at ordregiverne i denne sektor undtages fra direktivets regler, samtidig med at der opretholdes en undtagelse, der er baseret på manglende konkurrence for de varer, der produceres af disse ordregivere.

27.3. Stk. 2, der svarer til den nuværende artikel 9, stk. 2, forbliver uændret.

28. Artikel 28 - Kontrakter, der er underlagt en særlig ordning

Under visse betingelser vedrørende tildeling af licenser til udøvelse af bestemte former for virksomhed kan Kommissionen i henhold til den nuværende artikel 3 og på medlemsstaternes anmodning bestemme, at ordregiverne i den pågældende sektor undtages fra direktivets detaljerede procedureregler, og at de blot skal overholde princippet om ikke-forskelsbehandling og opfylde visse forpligtelser vedrørende udbydelse ved tildeling af kontrakter samt visse statistiske indberetningsforpligtelser.

Af de grunde, som der er redegjort for i punkt III.2.3.3 ovenfor, sikrer den nye bestemmelse i artikel 28, at ordregivere i offshore-sektoren [52] i Det Forenede Kongerige og Nederlandene fortsat falder ind under den særordning, der er omhandlet i beslutning 93/676/EØF [53] og 97/367/EF [54]. De skal således fortsat følge denne særordning, medmindre de undtages fra direktivets anvendelsesområde ved en beslutning, der er i overensstemmelse med den i artikel 29 i nærværende forslag foreslåede generelle mekanisme, der gælder for alle de omhandlede former for virksomhed. Se punkt IV.29 nedenfor med hensyn til yderligere detaljer vedrørende den generelle mekanisme.

[52] Nærmere bestemt udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas.

[53] Kommissionens beslutning af 10. december 1993 om konstatering af, at udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas i Nederlandene ikke udgør virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets direktiv 90/531/EØF, og at de foretagender, der driver denne virksomhed, ikke i Nederlandene anses for at have særlige eller eksklusive rettigheder i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), i dette direktiv, EFT L 316 af 17.12.1993, s. 41.

[54] Kommissionens beslutning af 30. maj 1997 om konstatering af, at udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas ikke i Det Forenede Kongerige betragtes som virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets direktiv 93/38/EØF, og at foretagender, der udøver denne virksomhed, ikke i Det Forenede Kongerige anses for at have særlige eller eksklusive rettigheder i medfør af direktivets artikel 2, stk. 3, litra b), EFT L 156 af 13.6.1997, s. 55.

29. Artikel 29 - Generel mekanisme for fritagelse af aktiviteter, der er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår

29.1. Det foreslås, at begrænse anvendelsen af denne nye artikel til ordregivere, der er offentlige virksomheder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og til private ordregivere, der driver virksomhed på grundlag af enerettigheder eller særlige rettigheder. Offentlige myndigheder, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), omfattes således ikke af denne fritagelsesmulighed. Denne begrænsning er ikke enestående for forslaget [55] eller for det nuværende direktiv, og den begrundes med det forhold, at offentlige myndigheder som følge af deres særlige karakteristika, kan handle ud fra andre hensyn end rent økonomiske hensyn, også selv om de opererer på en marked, hvor de er udsat for direkte konkurrence.

[55] Den findes også i artikel 3, stk. 2 og 4, i dette forslag (svarer til den nuværende artikel 2, stk. 5, litra b)) og i artikel 4, stk. 3 (svarer til den nuværende artikel 2, stk. 5, litra a).

29.2. Kriteriet for at undtage kontrakter indgået i forbindelse med udøvelse af liberaliseret virksomhed er, at denne virksomhed i den medlemsstat, hvor den udøves, "er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri" [56]. For at evaluere, om disse betingelser er til stede, kan man f.eks. se Domstolens afgørelse af 26. marts 1996 [57] i "BT-sagen", idet der dog skal tages hensyn til bestemmelserne i stk. 2 og 3.

[56] Jf. betragtning nr. 13 i direktiv 93/38/EØF.

[57] The Queen mod H. M. Treasury, ex parte British Telecommunications plc. Sag C-392/93. Samling af Afgørelser 1996 s. I-1631

29.3. I stk. 2 bestemmes det, at man for at afgøre, om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, skal anvende objektive kriterier. De kriterier, der er nævnt i bestemmelsen [58] er ikke udtømmende, og der skal tages hensyn til en given sektors [59] særlige karakteristika, fordi der er klart, at de særlige kriterier for vurdering af konkurrencesituationen i f.eks. lufthavnssektoren nødvendigvis må være forskellige fra de kriterier, der skal anvendes i forbindelse med f.eks. distribution af varme. Det skal især bemærkes, at det i stk. 2 udtrykkeligt anføres, at der kan tages hensyn til den potentielle konkurrence. Det forhold, at en tjenesteydelse eller en vare kun udbydes af en enhed i en given sektor, er ikke nødvendigvis et tegn på, at den pågældende aktivitet ikke er undergivet konkurrence. En sådan situation kan også være resultatet af, at de potentielle konkurrenter frit har vurderet, at det ikke er økonomisk interessant, at være tilstede på det pågældende marked (eller en del af dette).

[58] "de pågældende varers eller tjenesteydelsers særlige kendetegn, eventuelle alternative varer eller tjenesteydelser, prisvilkårene, og om der reelt eller potentielt vil kunne findes mere end en leverandør af de pågældende varer eller tjenesteydelser".

[59] Se også betragtning nr. 13 i nærværende direktiv.

Det skal også bemærkes, at resultaterne af en vurdering af betingelserne for adgang til den pågældende aktivitet kan have en direkte betydning for vurderingen af konkurrencesituationen i den pågældende sektor. Hvis anvendelsen af juridiske betingelser for adgang til en bestemt aktivitet ikke alene medfører, at der er fri adgang, mens også at udøvelsen af den pågældende aktivitet sker under betingelser, der fremmer reel konkurrence, skal der tages hensyn til dette ved en vurdering i henhold til stk. 2 og 3.

29.4. På samme måde som den nuværende artikel 3, stk. 5 [60], indfører stk. 3 en juridisk formodning, for at adgangen til et marked er fri, hvis den pågældende medlemsstat har gennemført og anvender den fællesskabslovgivning, der liberaliserer den pågældende sektor. Den relevante lovgivning er anført i bilag X til dette forslag [61]. For at sikre, at bilaget hurtigt og let kan ajourføres, bestemmes det i artikel 67, at dette kan ske efter proceduren med et rådgivende udvalg efter fremgangsmåden i artikel 65. Se også punkt IV.65 og IV.67 nedenfor.

[60] Den nuværende artikel 3, stk. 5, indfører en juridisk antagelse om at betingelserne i artikel 3, stk. 1, om tildeling af driftslicenser er opfyldt, hvis den pågældende medlemsstat har gennemført bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tideling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.

[61] Dette nye bilag erstatter det nuværende bilag X, der anfører de nuværende ordregivere i telekommunikationssektoren, og som derfor, som omhandlet i punkt II.2.2 ovenfor, ikke længere er nødvendigt.

Det skal dog bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt blot at underrette om vedtagelse af foranstaltninger til omsættelse af fællesskabslovgivningen om liberalisering af den pågældende sektor. Disse foranstaltninger skal kontrolleres, og det skal kontrolleres, at fællesskabslovgivningen anvendes korrekt. Desuden er det klart, at fritagelsen - selv hvor der som angivet er en juridisk formodning - først kan meddeles efter undersøgelse af betingelserne i stk. 2, dvs. betingelserne vedrørende reel konkurrence, som beskrevet i punkt IV.29.3 ovenfor.

29.5. Når fri adgang til et givent marked ikke er sikret gennem fællesskabslovgivningen - fordi denne ikke er vedtaget, eller fordi den pågældende medlemsstat ikke har gennemført den eller ikke anvender den - skal medlemsstaten påvise, at der retligt og faktisk er fri adgang til det pågældende marked, således som de udtrykkeligt er bestemt i stk. 5.

29.6. Analogt med den nuværende artikel 3 og under hensyntagen til de mange kommentarer fra telekommunikationssektoren, som har anmodet om en højere grad af juridisk sikkerhed end den, som sikres ved den nuværende artikel 8, stk. 2, fortolket af Domstolen i ovennævnte "BT-sag" [62], foreslås det, at en fritagelse under artikel 29 meddeles ved en formel Kommissionsafgørelse i henhold til proceduren med et rådgivende udvalg efter proceduren i artikel 65. Medlemsstaterne skal også spille en aktiv rolle i denne forbindelse: ikke alene kan proceduren i artikel 29 iværksættes på en medlemsstats anmodning, men medlemsstaterne skal også underrette Kommissionen om alle de relevante faktorer, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt. I denne forbindelse skal de nationale tilsynsmyndigheder [63], der er blevet oprettet for at følge udviklingen i en eller flere at de sektorer, der i øjeblikket er omfattet af direktivet, indrages i processen. Det foreslås, at hvis en sådan myndighed har taget stilling til spørgsmål med relevans for stk. 1. og 2 (dvs. både markedsadgang og direkte konkurrence), skal dens udtalelse fremsendes til Kommissionen.

[62] Se også punkt IV.25.2 ovenfor og betragtning nr. 15 i nærværende direktiv.

[63] Eller "uafhængig myndighed med kompetence inden for den pågældende aktivitet". Udtrykket "uafhængig myndighed med kompetence inden for den pågældende aktivitet" kan eventuelt omfatte konkurrencemyndighederne.

29.7. Under hensyntagen til frygten for, at en eventuel meddelelse af fritagelse i henhold til den nye artikel 29 vil tage lang tid, foreslås det, at der oprettes et system i lighed med systemer inden for konkurrenceretten som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med virksomhedssammenslutninger [64] og senere i Kommissionens forordning (EF) nr. 447/98 af 1. marts 1998 om anmeldelser, frister og udtalelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser [65].

[64] EFT L 257 af 21.9.1990 (som ændret), s. 13.

[65] EFT L 61 af 2.3.1998, s. 1.

Det foreslås derfor, at Kommissionen råder over en frist på 6 måneder til at træffe afgørelse, og at fritagelsen anses for at være gældende, hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse inden for denne frist. Fristen regnes fra den første arbejdsdag efter datoen for Kommissionens modtagelse af en fuldstændig anmodning fra den pågældende medlemsstat. I stk. 7 fastsættes det, at Kommissionen, hvis oplysningerne på et væsentligt punkt er ufuldstændige eller unøjagtige, straks underretter medlemsstaten herom og fastsætter en frist til supplering af oplysningerne. I så fald løber fristen på 6 måneder først fra datoen for modtagelse af fuldstændige og nøjagtige oplysninger. I henhold til stk. 8 skal væsentlige ændringer i de forhold, der er indberettet af medlemsstaten, og som denne burde have kendskab til, omgående meddeles Kommissionen. Hvis disse væsentlige ændringer kan påvirke Kommissionens vurdering, kan denne bestemme, at fristen på 6 måneder først begynder på den dato, hvor Kommissionen modtager (fuldstændige) oplysninger om disse væsentlige ændringer. Kommissionen underretter omgående medlemsstaten skriftligt.

29.8. De i denne artikel nævnte frister skal sammen med de øvrige frister i direktivet beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 [66], se betragtning nr. 37 i forslaget.

[66] EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

30. Artikel 30 - Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI A

Denne bestemmelse, som svarer til den nuværende artikel 15, forbliver uændret. Fjernelsen af henvisning til bygge- og anlægskontrakter og indkøbskontrakter, som skulle angive, at disse kontrakter også var underlagt direktivet ordning i sin helhed, opvejes af, at den nye opbygning [67] også tydeliggør, at bestemmelserne i artikel 30-32 kun finder anvendelse på tjenesteydelseskontrakter. Substansen ændres således ikke.

[67] Det forhold, at bestemmelsen findes i Afsnit III "Bestemmelser om tjenesteydelseskontrakter" og det forhold, at artiklen benævnes "Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI A"

31. Artikel 31 - Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI B

Denne artikel, der svarer til den nuværende artikel 16, forbliver også uændret.

32. Artikel 32 - Blandede tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI A og XVI B

Denne artikel forbliver uændret. Den svarer til bestemmelsen i den nuværende artikel 17.

33. Artikel 33 - Almindelige bestemmelser

Der er tale om en "indledende" artikel til bestemmelserne i artikel 34, 36, 37 og 38 (jf. punkt II.1.2), som beskriver reglerne vedrørende visse oplysninger, der skal indgå i de bekendtgørelser, der har til formål at iværksætte udbud, og/eller i udbudsmaterialet. Endelig kan ordregiverne I henhold til stk. 3 opstille særlige betingelser vedrørende kontraktens udførelse [68]. Disse betingelser skal være i overensstemmelse med gældende fællesskabsret. Den nye artikel ændrer således ikke den gældende ret og er blevet indføjet for at gøre det lettere at læse direktivet.

[68] Se Domstolens afgørelse af 20.9.1998, sag 31/87 ("Beentjes)", Samling af Afgørelser 1988, s. 4635.

34. Artikel 34 - Tekniske specifikationer

34.1. Den væsentlige ændring, der foreslås med denne nye artikel, er baseret på den fremgangsmåde, at indkøbsspecifikationerne kan defineres i form af funktionelle krav, som produktet eller tjenesteydelsen skal opfylde, når beskrivende tekniske krav og fremstillingskrav (som beskriver produktets fremstillingsmåde) ikke gør det muligt at opfylde ordregiverens behov, eller når standarden, der foreskriver tekniske løsninger, ikke giver mulighed for andre løsninger. Den kan således sikre, at flere ansøgere får mulighed for at deltage [69].

[69] Dette er i overenstemmelse med den nuværende bestemmelse i artikel 18, stk. 4, som for så vidt angår de supplerende specifikationer giver "fortrinsstilling til specifikationer, der vedrører funktionsdygtighed frem for design eller egenskabsbeskrivelse ...".

For at undgå at denne fremgangsmåde fremmer brugen af alt for vage "specifikationer", der giver mulighed for arbitrære afgørelser, eller som ikke sætter tilbudsgiverne i stand til på tilfredsstillende måde, at udarbejde deres tilbud, skal de funktionelle krav være så præcise, at det bliver muligt at foretage en sammenligning af tilbuddene og tildele kontrakten. De pågældende bestemmelser findes i stk. 3, andet led, i den nye artikel.

Det er stadigvæk muligt for ordregiverne at fastsætte detaljerede specifikationer. Køberen kan ligeledes stadig vælge at definere sine behov med henvisning til detaljerede specifikationer. Han kan dog kun henvise til nogle bestemte og udtrykkeligt nævnte specifikationer. På samme måde som i bestemmelserne i det nuværende direktiv [70], nævner den nye bestemmelse de detaljerede specifikationer, som der kan henvises til (europæisk standard, international standard, national standard osv.). Ligeledes nævnes muligheden for at henvise til dokumenter udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer (CEN-Workshop agreements), som uden at have samme stilling som standarder, giver mulighed for lettere at tage højde for den tekniske udvikling. Disse er i tilstrækkelig grad gennemsigtige og sikrer konsensus med hensyn til den måde, som de bliver vedtaget på. Den pågældende bestemmelse findes i forslagets stk. 3, første led.

[70] Den nuværende artikel 18.

Stk. 4 er indføjet for at tage hensyn til nogle særlige aspekter i bygge- og anlægskontrakter. Det svarer med de fornødne ændringer til artikel 10, stk. 3, litra b), i direktiv 93/37/EØF, men med den vigtige tilføjelse, at sådanne henvisninger til nationale tekniske specifikationer skal efterfølges af udtrykket "eller tilsvarende".

34.2. For at gøre det klart, at der stadig er mulighed for andre løsninger, præciseres det, at henvisninger til sådanne specifikationer ikke betyder, at ordregiveren kan afvise tilbud på varer eller tjenester, der ikke er i overensstemmelse med disse detaljerede specifikationer, hvis leverandøren eller tjenesteyderen kan påvise, at de løsninger, han tilbyder, opfylder kravene på samme måde som de specifikationer, der er henvist til. Dette kan påvises på enhver passende måde (overensstemmelseserklæring fra producenten eller certificering fra tredjepart). Hensigten med denne sidste bestemmelse er at sikre, at også løsninger, der ikke er "standardiserede", kan komme i betragtning. Den skal være med til at give ordregiverne flere valgmuligheder. Bevisbyrden hviler på tilbudsgiveren. De pågældende bestemmelser findes i stk. 5 i den nye artikel.

34.3. Det skal også sikres, at den nye fleksibilitet (dvs. specifikationer i form af funktionelle krav) ikke misbruges til at lukke udbuddene for konkurrence og ikke sætter spørgsmålstegn ved de resultater, der er opnået inden for standardiserings området. I stk. 6 anføres det også, at en ordregiver ikke kan afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med en europæisk eller international standard, med den begrundelse, at den pågældende standard ikke opfylder de funktionelle krav, undtagen hvis specifikationen er uhensigtsmæssig (f.eks. inkompatible materialer) eller ikke vedrører det samme krav. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis en standard dækker sikkerhedskrav, mens indkøberen har stillet et krav med hensyn til miljøvenlighed. Det påhviler tilbudsgiveren at påvise - f.eks. ved hjælp af teknisk dokumentation eller en afprøvningsrapport udarbejdet af en uafhængig part - at løsningen i henhold til normen gør det muligt at opfylde de funktionelle krav. De pågældende bestemmelser findes i stk. 6, i den nye artikel.

34.4. Endelig er bestemmelsen i den nuværende artikel 18, stk. 5, der vedrører forbuddet mod henvisning til bestemte mærker eller fabrikater ikke blevet ændret væsentligt. Det er blot dens karakter af undtagelse, der er blevet understreget. Den pågældende bestemmelse findes i stk. 7.

34.5. Definitionerne i den nuværende artikel 1, stk. 9 til 13, som opremser og definerer de tekniske specifikationer, er blevet flyttet til en nyt bilag - bilag XX. De er blevet tilpasset for at tage hensyn til udviklingen inden for definitionerne af begreber i fællesskabsretten efter ændringen af direktiv "98/34/EØF om tekniske standarder og forskrifter [71]", uden at dette medfører væsentlige ændringer i forhold til det nuværende direktiv. Det er kun begrebet teknisk referenceramme, der er nyt.

[71] Direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 - ophæver og erstatter direktiv 83/189 - EFT L 204 af 21.7.1998 s. 37.

35. Artikel 35 - Meddelelse af tekniske specifikationer

Denne bestemmelse, som svarer til den nuværende artikel 19, forbliver uændret.

36. Artikel 36 - Alternative tilbud

Bortset fra tilføjelsen af ordene "krav til funktionsdygtighed eller" - der er nødvendig for at sikre sammenhængen med den nye artikel 34 om tekniske specifikationer - er stk. 1, der svarer til artikel 34, stk. 3, uændret. Stk. 2. som fastsætter, at de bestemmelser, der er beskrevet i punkt IV.34 ovenfor vedrørende tekniske specifikationer, finder anvendelse på alternative tilbud, er ny. Den erstatter den nuværende artikel 34, stk. 4, og giver større sikkerhed for at tilbudsgivere, der indsender alternative tilbud, ikke afvises arbitrært som følge af deres valg af teknisk løsning.

Stk. 3 er også nyt. Det første afsnit svarer til artikel 16, stk. 2, i direktiv 93/36/EØF, mens det andet afsnit svarer til bestemmelserne i artikel 24, stk. 2, i direktiv 92/50/EØF. Denne bestemmelse er indføjet ex tuto, og tjener udelukkende til at tydeliggøre den juridiske situation. Et praktisk eksempel på de situationer, som bestemmelsen tager sigte på, kan være en ordregiver, som udskriver et udbud vedrørende en tjenesteydelseskontrakt på edb-området ud fra den antagelse, at det vil være nødvendigt at udvikle en ny software (dvs. udføre en tjenesteydelseskontrakt) for at opfylde behovene, mens en tilbudsgiver som alternativt tilbud foreslår at løse problemet med allerede eksisterende software (dvs. en vare). I dette tilfælde kan ordregiveren ikke afvise det alternative tilbud alene ud fra den begrundelse, at en accept vil medføre at kontrakten ændres til en indkøbskontrakt.

37. Artikel 37 - Underentreprise

Denne artikel, der svarer til den nuværende artikel 27, er, bortset fra muligheden for at anmode om oplysninger om udpegede underentreprenører, uændret.

38. Artikel 38 - Krav til beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt

Denne bestemmelse, som svarer til den nuværende artikel 29, forbliver uændret.

39. Artikel 39 - Anvendelse af offentlige udbud, begrænsede udbud og udbud med forhandling

Stk. 1, der svarer til den nuværende artikel 4, stk. 1, forbliver uændret. Dette er også tilfældet for stk. 2 og 3, der svarer til de nuværende bestemmelser i artikel 20.

40. Artikel 40 - Vejledende periodiske bekendtgørelser og bekendtgørelser om anvendelse af en kvalifikationsordning

I stk. 1 er litra b) blevet ændret for at bringe det i overensstemmelse med de nye bestemmelser vedrørende tærskelværdier. Forpligtelsen til at offentliggøre en vejledende periodisk bekendtgørelse gælder således for alle bygge- og anlægskontrakter fra den samme tærskelværdi, dvs. når den anslåede kontraktsum svarer til eller overstiger 5 300 000 EUR. I øvrigt forbliver stk. 1, der svarer til den nuværende artikel 22, stk. 1, uændret.

Det samme gælder stk. 3 og 4, som svarer til bestemmelserne i henholdsvis den nuværende artikel 22, stk. 4, og den nuværende artikel 30, stk. 9. Bortset fra sletningen af henvisningen til De Europæiske Fællesskabers Tidende i stk. 2, som svarer til den nuværende artikel 22, stk. 2, er denne bestemmelse også uændret. I denne artikel samles bestemmelserne vedrørende vejledende periodiske bekendtgørelser og bekendtgørelser om anvendelse af en kvalifikationsordning, når disse bekendtgørelser ikke anvendes som et middel til at iværksætte et udbud. De regler, der gælder for bekendtgørelser, der anvendes som et middel til at iværksætte udbud, er samlet i artikel 41.

41. Artikel 41 - Bekendtgørelser, der har til formål at iværksætte udbud

I denne artikel samles de særlige bestemmelser, der finder anvendelse på bekendtgørelser, der har til formål at iværksætte udbud. Bortset fra henvisningen til offentliggørelse i henhold til det nye bilag XIX i stk. 2, litra c), forbliver denne artikel uændret. Stk. 1 svarer til den nuværende artikel 21, stk. 2, og litra a) og b) i stk. 2 svarer til de nuværende bestemmelser i artikel 21 stk. 2, litra a) og b). Bestemmelsen i stk. 3, litra c) og sidste afsnit svarer til den nuværende artikel 22, stk. 3.

42. Artikel 42 - Bekendtgørelser om indgåede kontrakter

I denne artikel samles bestemmelserne vedrørende bekendtgørelser om indgåede kontrakter. I stk. 2 og 5 er der indføjet en henvisning til offentliggørelse i overensstemmelse med det nye bilag XIX, mens stk. 3 og 4, som svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 24, stk. 3, er blevet gjort klarere, uden at der er ændret ved selve indholdet (se også punkt II.1.4. ovenfor). Artiklen er i øvrigt uændret i forhold til den nuværende artikel 24.

43. Artikel 43 - Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser

Denne artikel er baseret på de nuværende bestemmelser i artikel 25. Den er især ændret med hensyn til de specifikationer, som gælder for fremsendelse af bekendtgørelser. Der er desuden indføjet henvisninger til standardformularer for bekendtgørelser.

Af årsager, som er omhandlet ovenfor (jf. punkt III.3.1.4), er bestemmelserne med mere detaljerede tekniske specifikationer samlet i et nyt bilag XIX. (Se også stk. 1).

De fælles regler for offentliggørelse er derfor blevet tilpasset, og en henvisning til det nye bilag er indføjet i alle de andre relevante artikler i direktivet.

Artikel 43 indeholder også bestemmelser, der er indført som følge af den generelle udbredelse af elektroniske midler (stk. 2). I disse fastsættes det, at offentliggørelsen i alle tilfælde - dvs. uanset typen af bekendtgørelse ("ad hoc", periodisk, om kvalifikationsordninger) - skal foretages inden for 5 dage, uden at ordregiveren behøver anmode herom. I andre tilfælde, dvs. den nuværende ordning, forbliver fristen uændret på 12 dage generelt og på 5 dage i visse tilfælde .

I stk. 3 svarer den anden sætning til den nuværende artikel 25, stk. 1, og den forbliver uændret.

Stk. 4, der svarer til den nuværende artikel 25, stk. 4, er uændret, mens stk. 7 er ny, selv om det med de fornødne ændringer svarer til de analoge bestemmelser i de "klassiske" direktiver [72]. Stk. 6 svarer til den nuværende artikel 25, stk. 1.

[72] Henholdsvis artikel 21, 13 og 17 i direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF.

44. Artikel 44 - Ansøgninger om deltagelse og modtagelse af tilbud

44.1. Stk. 1 omhandler det generelle princip, der gælder for alle frister, nemlig at de skal være tilstrækkeligt lange til, at de interesserede kan afgive tilbud, under hensyntagen til forskellige faktorer (kontraktens kompleksitet osv.) nævnt i bestemmelsen.

44.2. Stk. 2 er blevet forenklet og er i øvrigt uændret. Det svarer til den nuværende artikel 26, stk. 1, første punktum.

44.3. Stk. 3, der svarer til den nuværende artikel 26, stk. 2, forbliver uændret. Det er blevet gjort klart, at mindstefristen (i øjeblikket udtrykt som den frist, som Publikationskontoret har til offentliggørelse af bekendtgørelser plus 10 dage) er på 15 dage, når bekendtgørelsen er fremsendt elektronisk eller pr. telefax, og på 22 dage, når bekendtgørelsen er fremsendt på anden måde.

44.4. Bortset fra indføjelsen af henvisningen til bilag XIX om tekniske specifikationer for offentliggørelsen er bestemmelserne i stk. 4 uændrede.

44.5. De nye bestemmelser i stk. 5 indfører en generel regel om, at fristerne for modtagelse af ansøgninger om deltagelse ved begrænsede udbud og udbud med forhandling og for modtagelse af tilbud ved offentlige udbud kan forkortes med 7 dage, hvis bekendtgørelsen fremsendes elektronisk i overensstemmelse med bilag XIX. Det skal bemærkes, at fristerne for modtagelse af tilbud ved begrænsede udbud og udbud med forhandling ikke kan forkortes, idet der allerede er taget hensyn den fordel, der opnås ved hurtig offentliggørelse ved elektronisk fremsendelse, ved at tillade en forkortelse af fristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse.

Det bør også bemærkes, at en forkortelse af fristerne i henhold til dette stk. kan kumuleres med eventuelle forkortelser i henhold til både stk. 4 og stk. 6. Da den samlede effekt af de mulige forkortelser i nogle tilfælde ville føre til alt for korte frister, er der dog indføjet bestemmelser, der skal sikre, at frister under ingen omstændigheder bliver kortere end visse absolutte minimumsfrister. (Se kommentarerne til denne artikels stk. 7 og 8).

Endelig skal det nævnes, at muligheden for at forkorte fristen for modtagelse af tilbud med 7 dage ved offentlige udbud i henhold til dette stk. kan anvendes, også selv om udbudsbetingelserne ikke er til rådighed på internet, og selv om der ikke er offentliggjort en vejledende periodisk bekendtgørelse i henhold til betingelserne i stk. 4.

44.6. Med det nye stk. 6 indføres et generelt princip om, at fristerne for modtagelse af tilbud (og således ikke fristerne for modtagelse af ansøgninger om deltagelse) kan forkortes med 5 dage i alle udbudsprocedurerne, når ordregiverne giver direkte og gratis adgang til udbudsbetingelserne (og andet udbudsmateriale) på Internet. Det skal dog sikres, at denne adgang tilbydes fra den dato, hvor den bekendtgørelse, der iværksætter udbuddet fremsendes, således at tilbudsgiverne kan drage en fordel af denne adgang, der berettiger til en forkortelse af fristen.

Det skal bemærkes, at den mulighed for at forkorte fristerne under de forhold, som er beskrevet her, er uafhængig af en eventuel anden mulighed for at forkorte fristerne for samme kontrakt. Med andre ord er det fuldt ud muligt at forkorte fristen for modtagelse af tilbud med 5 dage ved et offentligt udbud, selv om bekendtgørelsen ikke er fremsendt elektronisk og ikke er omfattet af vejledende periodisk bekendtgørelse på de i stk. 4 fastsatte betingelser.

Det bør også bemærkes, at en forkortelse af fristerne i henhold til dette stk. kan kumuleres med eventuelle forkortelser i henhold til både stk. 4 og stk. 5. Da den samlede effekt af de mulige forkortelser i nogle tilfælde ville føre til alt for korte frister, er der dog indføjet bestemmelser, der skal sikre, at frister under ingen omstændigheder bliver korte end visse absolutte minimumsfrister. (Se kommen tarerne til denne artikels stk. 7 og 8).

Denne mulighed for forkortelse af fristerne for modtagelse af tilbud gælder selvfølgelig ikke, hvis fristen er fastsat ved fælles aftale mellem ordregiveren og de udvalgte ansøgere i henhold til stk. 3 litra b) i denne artikel.

44.7. Som anført i punkt IV.44.5 og IV.44.6 ovenfor kan de forskellige muligheder for forkortelse af de i stk. 4, 5 og 6 omhandlede frister i nogle tilfælde resultere i ekstremt korte frister. I forbindelse med offentlige udbud, som stk. 7 finder anvendelse på, er den mindste, ikke yderligere reducerbare frist, for modtagelse af tilbud 10 kalenderdage at regne fra datoen for offentliggørelsen af udbudsbekendt gørelsen. Denne frist svarer nemlig - med de fornødne ændringer - til den korteste mindstefrist for modtagelse af tilbud ved begrænsede udbud efter hasteproceduren.

Det fastsættes derfor i første afsnit, at fristen for modtagelse af tilbud ved offentlige udbud ikke kan reduceres til mindre end 15 dage at regne fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. Hvis bekendtgørelsen fremsendes elektronisk, eller i de undtagelsestilfælde, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, tredje afsnit [73], pr. telefax, sikrer denne bestemmelse alene, at tilbudsgiverne reelt råder over 10 dage fra offentliggørelsen af bekendtgørelsen, da denne i disse tilfælde offentliggøres inden for 5 dage.

[73] Dvs. når ordregiverne sender en "ad hoc"-bekendtgørelse som omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra c), pr. telefax og anmoder om at få den offentliggjort inden for 5 dage.

Dette er ikke tilfældet, når bekendtgørelsen ikke fremsendes elektronisk [74]. I så fald finder offentliggørelsen først sted efter en frist, der kan nå op på i alt 12 dage. Det fastsættes derfor i andet afsnit, at fristen i sådanne tilfælde aldrig kan være under 22 dage at regne fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen, hvilket betyder, at der i realiteten er mindst 10 dage tilbage efter offentliggørelsen, også når hele fristen på 12 dage er nødvendig til offentliggørelsen. Uden denne bestemmelse kunne man få en frist på 5 dage at regne fra datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen [75].

[74] Eller pr. telefax i de i fodnote 72 omhandlede tilfælde.

[75] Et konkret tilfælde er et offentligt udbud, i forbindelse med hvilket der er offentliggjort en periodisk bekendtgørelse, og udbudsbetingelserne er stillet til rådighed på Internet, mens bekendtgørelsen er sendt til offentliggørelse ad ikke-elektronisk vej.

44.8. Ved begrænsede udbud eller udbud med forhandling kan udbydelse ske ved en vejledende periodisk bekendtgørelse. I henhold til artikel 46, stk. 3, opfordrer ordregiverne i dette tilfælde samtlige ansøgere til at bekræfte deres interesse, og fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse løber fra datoen for afsendelsen af denne opfordring. Der er derfor ingen grund til at reducere fristerne for modtagelse af ansøgninger om deltagelse i disse tilfælde, selv når bekendtgørelsen er fremsendt elektronisk. Formålet med "sikkerhedsklausulen" i stk. 8, første afsnit, er at sikre, at de interesserede i disse tilfælde råder over en mindstefrist for modtagelse af ansøgningen om deltagelse [76], som forbliver på 15 dage. Uden denne klausul ville de "råde over" en frist på kun 3 kalenderdage, hvis den vejledende periodiske bekendtgørelse, som de allerede havde reageret på, var blevet fremsendt elektronisk.

[76] Eller rettere sagt, for modtagelse af bekræftelsen af, at de fortsat ønsker at deltage.

44.9. Ligeledes med henblik på at sørge for mindstefrister, som ikke yderligere kan reduceres, sikres det i første afsnit, at fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse i et begrænset udbud eller et udbud med forhandling som følge af en "ad hoc"-udbudsbekendtgørelse [77] aldrig bliver kortere end 15 dage at regne fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen (hvilket sikrer, at denne frist ikke bliver under 10 dage at regne fra offentliggørelsen, da denne finder sted inden for 5 dage i de pågældende tilfælde). Uden denne klausul ville fristen være reduceret til 3 kalenderdage fra offentliggørelsen af bekendtgørelsen.

[77] Dvs. i henhold til artikel 41, stk. 1, litra c), i dette forslag.

44.10. Andet afsnit vedrører fristen for modtagelse af tilbud ved begrænsede udbud eller udbud med forhandling. Det sikrer, at denne frist ikke bliver kortere end 10 dage, hvilket svarer til mindstefristen ved begrænsede udbud efter hasteproceduren i de "klassiske" direktiver. Uden denne klausul ville mindstefristen for modtagelse af tilbud kunne reduceres til 5 kalenderdage.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på tilfælde, hvor fristen er fastsat efter aftale mellem ordregiveren og de udvalgte ansøgere i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 3, litra b). (jf. også punkt IV.44.6 ovenfor).

44.11. Stk. 9 er baseret på den nuværende artikel 28, stk. 3, med den tilføjelse, at en forsinkelse i fremsendelsen af udbudsbetingelserne eller de supplerende dokumenter eller oplysninger, der kan tilskrives ordregiveren, gør en passende forlængelse af fristerne obligatorisk.

44.12. For at lette forståelsen af bestemmelserne i denne artikel, der ikke er letlæst, er der vedlagt direktivet en orienterende oversigtstabel (bilag XXI).

45. Artikel 45 - Udbudsbetingelser og supplerende oplysninger

Denne artikel indeholder bestemmelserne om frister i forbindelse med udbudsbetingelserne og de supplerende oplysninger. Stk. 1, der svarer til den nuværende artikel 28, stk. 1, er ændret i to henseender, dels ved at der er indsat en henvisning til dokumenter, der stilles til elektronisk rådighed, dels ved at ordet "normalt" er udgået. Det er nemlig ikke hensigtsmæssigt, at forpligtelsen til at fremsende de supplerende oplysninger inden for en frist på 6 dage er ubetinget, for så vidt anmodningerne herom er fremsat i tide, mens forpligtelsen til at fremsende selve udbudsbetingelserne inden for 6 dage kun gælder "normalt", og for så vidt anmodningerne herom er fremsat i tide.

Stk. 2 forbliver uændret i forhold til bestemmelsen i den nuværende artikel 28, stk. 2.

46. Artikel 46 - Fremsendelsesmetoder for ansøgninger om deltagelse og bestemmelser om opfordringer til at afgive tilbud

Denne artikel forbliver stort set uændret i forhold til bestemmelserne i den nuværende artikel 28. I tre henseender er den dog ændret. For det første er der indsat en henvisning til det nye bilag XIX, jf. punkt IV.43 ovenfor. For det andet henvises der ikke længere til kommunikationsmidler, som ikke mere er i almindelig brug (telex og telegram), og heller ikke til telefon, eftersom dette kommunikationsmiddel ikke yder de samme garantier som de øvrige fremsendelsesmetoder. For det tredje er stk. 2, litra e), ændret, og der er indsat et nyt nr. ix i stk. 3. Disse ændringer, der vedrører de oplysninger, der skal gives henholdsvis i opfordringen til at afgive tilbud og opfordringen til at bekræfte en interesse, er en direkte følge af de nye bestemmelser i artikel 54, stk. 2, om øget gennemsigtighed i forbindelse med tildelingskriterierne. Jf. punkt IV.54.2 nedenfor.

47. Artikel 47 - Kommunikationsmidler

Der er tale om en ny bestemmelse, som stiller de elektroniske midler på lige fod med andre kommunikationsmidler. Den er til dels inspireret af bestemmelserne i den nuværende artikel 28, stk. 6. Desuden nævnes forældede teknikker - f.eks. telex - ikke længere (stk. 1).

Stk. 2 giver de nødvendige garantier med hensyn til integritet og fortrolighed i forbindelse med tilbuddene, også ved anvendelse af elektroniske midler.

I stk. 3 tages der højde for, at visse dokumenter, attester og erklæringer, der skal bruges ved udvælgelsen af ansøgere, i modsætning til tilbuddet ikke kan fremsendes elektronisk. Det bestemmes derfor, at sådan dokumentation kan fremsendes på anden måde senest dagen før åbningen af tilbuddene.

Endelig indeholder stk. 4 en vigtig bestemmelse, der skal sikre, at de elektroniske midler ikke bruges til at favorisere bestemte tilbudsgivere: det præciseres, at uanset hvilket middel der anvendes, må det ikke have til formål eller medføre, at det indre marked ikke fungerer efter hensigten.

48. Artikel 48 - Oplysning af deltagere i kvalifikationsordninger, ansøgere og tilbuds givere

48.1. Denne artikel omfatter det nuværende direktivs bestemmelser om de oplysninger, som ordregiverne skal give deltagere i kvalifikationsordninger, ansøgere og tilbudsgivere med hensyn til resultatet af deres ansøgninger om kvalifikation, ansøgninger om deltagelse eller tilbud.

48.2. Som forklaret i punkt II.2.1 ovenfor er de i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser blevet udvidet til at omfatte alle ordregivere, uanset hvilken sektor de hører ind under. Denne ændring i forhold til den nuværende situation, hvor disse forpligtelser kun gælder for ordregivere inden for de sektorer, der er omfattet af GATT-aftalen om statslige indkøb (vand, elektricitet, bytransport, havne og lufthavne), foreslås for at tage hensyn til nyere retspraksis [78] og for at sikre, at de i direktiv 92/13/EØF fastsatte klageprocedurer ikke mister deres virkning på grund af ordregivernes manglende åbenhed. I andre henseender er disse to bestemmelser uændrede i forhold til den nuværende artikel 41, stk. 3 og 4.

[78] Navnlig dom afsagt af Retten i Første Instans den 17. december 1998 i sag T-203/96, Embassy Limousines & Services mod Europa-Parlamentet. Samling af Afgørelser 1998, s. II-4239.

48.3. Bestemmelserne i stk. 3, 4 og 5, der svarer til henholdsvis stk. 4, 6 og 8 i den nuværende artikel 30, forbliver uændrede.

49. Artikel 49 - Oplysninger, der skal opbevares angående de indgåede kontrakter

Bortset fra at det nuværende litra b) i stk. 1, der er blevet formålsløst efter ændringerne i bestemmelserne om tekniske specifikationer, udgår, forbliver denne artikel, der overtager bestemmelserne i den nuværende artikel 41, uændret.

50. Artikel 50 - Udbudsprocedurens afvikling

Der er her tale om en anden "indledende" bestemmelse (jf. punkt II.1.2 ovenfor), der beskriver afviklingen af tildelingsprocedurerne. Den medfører ingen ændringer i de nuværende regler og har udelukkende til formål at sørge for klarhed og enkelhed. Artiklen består af samme grund af to dele, der vedrører hhv. udbydelse ved en bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning og på anden måde.

51. Artikel 51 - Gensidig anerkendelse hvad angår administrative, tekniske eller finansielle betingelser samt attester, afprøvninger og dokumentation.

51.1. Stk. 1, der svarer til den nuværende artikel 30, stk. 5, er blevet udvidet til ikke kun at omfatte kvalifikationsordninger, men også udvælgelsen af deltagere ved begrænset udbud og udbud med forhandling, fordi der her er formuleret nogle generelle principper - gensidig anerkendelse og ikke-forskelsbehandling - hvis anvendelse ikke kan begrænses til de tilfælde, hvor ordregiverne anvender en kvalifikationsordning. Bestemmelsen forbliver uændret ned hensyn til substansen.

51.2. Ud fra samme tankegang og i betragtning af at kvalitetssikringssystemer kan anvendes på såvel tjenesteydelseskontrakter som på indkøbskontrakter og bygge- og anlægskontrakter, er forpligtelsen i stk. 2 til at henvise til europæiske standarder (EN 29000-serien og EN 45000-serien) i forbindelse kvalitetssikring eller certificering og til at anerkende andre former for dokumentation blevet udvidet til også at gælde for entreprenører og leverandører. I andre henseender er bestemmelsen uændret i forhold til den nuværende artikel 32.

52. Artikel 52 - Kvalifikationsordninger

Denne artikel indeholder særlige bestemmelser [79] om kvalifikationsordninger, uanset om disse anvendes til at iværksætte udbud eller ej. Bestemmelserne i stk. 1, 3 og 4, der svarer til henholdsvis stk. 1, 3 og 7 i den nuværende artikel 30, forbliver uændrede. Det gælder også stk. 5, der overtager bestemmelserne i den nuværende artikel 21, stk. 3. Stk. 2, der svarer til den nuværende artikel 30, stk. 2, er ændret, idet der er indsat en henvisning til bestemmelserne i artikel 31 om tekniske specifikationer, som træder i stedet for den nuværende forpligtelse til at henvise til europæiske standarder. I andre henseender er bestemmelsen uændret.

[79] Nogle bestemmelser, f.eks. artikel 51 i dette forslag, skal også tages i betragtning ved anvendelsen af en kvalifikationsordning. At stk. 1 f.eks. ikke er medtaget i forslagets artikel 52, skyldes, at dette stykke i forslaget gøres til en bestemmelse, der også finder anvendelse ved begrænsede udbud og udbud med forhandling, for hvilke udbydelsen ikke sker ved en bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning.

53. Artikel 53 - Kriterier for kvalitativ udvælgelse

53.1. Dette direktiv indeholder ingen udtrykkelig bestemmelse om udvælgelseskriterier, dvs. betingelser vedrørende økonomisk, finansiel og teknisk formåen samt eventuelt hæderlighed hos de økonomiske aktører, der deltager i et offentligt udbud. Der er derfor indsat en ny bestemmelse i stk. 1, der præciserer dels, at ordregiverne også kan fastsætte sådanne kriterier i forbindelse med offentlige udbud, dels at disse kriterier skal fastlægges efter objektive regler og kriterier, som stilles til rådighed for alle interesserede. Det tilføjes i stk. 4, der også finder anvendelse på begrænsede udbud og udbud med forhandling, at udvælgelseskriterierne kan omfatte de kriterier for udelukkelse, der er fastsat i forslaget, der skal erstatte de "klassiske" direktiver.

Stk. 1 er udformet på samme måde som bestemmelsen i den nuværende artikel 31, stk. 1 (der svarer til stk. 2 i denne artikel i nærværende forslag). Det skal bemærkes, at ordregiverne i forbindelse med offentlige udbud ikke har mulighed for at gøre kriterier om nødvendigheden af at begrænse antallet af deltagere gældende, således som det er fastsat i stk. 3 for begrænsede udbud og udbud med forhandling. Det betyder, at ordregiverne ved offentlige udbud ikke kan se bort fra tilbud udarbejdet af en tilbudsgiver, der opfylder de af ordregiveren i overensstemmelse med stk. 1 fastsatte udvælgelseskriterier, uanset hvor mange tilbud der således antages.

53.2. Stk. 2 og 3, der svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 31, stk. 1 og 3, forbliver uændrede. Det samme gælder stk. 4, der svarer til den nuværende artikel 31, stk. 2, bortset fra udvidelsen til også at omfatte offentlige udbud som beskrevet i punkt IV.53.1 ovenfor.

54. Artikel 54 - Kriterier for tildeling af kontrakter

54.1. Stk. 1 er uændret og svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 34, stk. 1.

Det er imidlertid oplyst, at der kan inkluderes miljømæssige kriterier.

54.2. Der indsættes et nyt stk. 2. I henhold til dette skal ordregiverne så tidligt som muligt i udbudsproceduren - i øvrigt under hensyntagen til de forskellige mulige former for udbydelse - angive vægtningen af de enkelte kriterier, der anvendes til at foretage tildelingen til det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Denne angivelse kan udtrykkes i procent, men må under ingen omstændigheder begrænses til blot at opstille kriterierne i prioriteret rækkefølge.

54.3. Når udbydelsen sker ved en udbudsbekendtgørelse (en "ad hoc"-bekendtgørelse for den pågældende kontrakt), skal vægtningen af de enkelte kriterier, der anvendes til at foretage tildelingen til det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som hovedregel anføres i bekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne, ved offentlige udbud, og i bekendtgørelsen, ved begrænsede udbud og udbud med forhandling.

I forbindelse med begrænsede udbud eller udbud med forhandling kan ordregiverne dog i visse undtagelsestilfælde, dvs. når kontrakten er af en sådan art, at vægtningen af de enkelte kriterier ikke kan foretages ved indledningen af udbudsproceduren, nøjes med at angive denne vægtning i udbudsbetingelserne eller i opfordringen til at afgive tilbud, dvs. under alle omstændigheder inden tilbuddene udarbejdes og indsendes.

54.4. Det nye stk. 4 vedrører kun de tilfælde, hvor udbydelsen sker ved en bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning, dvs. ved begrænsede udbud eller udbud med forhandling. I disse tilfælde er det muligt, at ordregiverne på datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen ikke har fastlagt vægtningen af de kriterier, der vil blive anvendt til at foretage tildelingen af bestemte kontrakter til de økonomisk mest fordelagtige tilbud, når udbydelsen af disse sker ved hjælp af bekendtgørelsen. Det fastsættes derfor, at ordregiverne - hvis de ikke har fastlagt vægtningen ved indledningen af udbudsproceduren - skal fastlægge denne på et senere tidspunkt, nemlig i udbudsbetingelserne eller i opfordringen til at afgive tilbud. Det sikres således, at tilbudsgiverne under alle omstændigheder får kendskab til vægtningen, inden de udarbejder deres tilbud.

54.5. Stk. 5 vedrører kun de tilfælde, hvor udbydelsen sker ved en vejledende periodisk bekendtgørelse, dvs. ved begrænsede udbud og udbud med forhandling. I disse tilfælde er det muligt, at ordregiverne på datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen ikke har fastlagt vægtningen af de kriterier, der vil blive anvendt til at foretage tildelingen af bestemte kontrakter til de økonomisk mest fordelagtige tilbud, når udbydelsen af disse sker ved hjælp af bekendtgørelsen. Det kan endog tænkes, at ordregiverne ikke har fastlagt vægtningen, når de i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, opfordrer ansøgerne til at bekræfte deres interesse. Det fastsættes derfor, at vægtningen skal anføres allerede i bekendtgørelsen, hvis den er fastlagt på dette tidspunkt, og hvis dette ikke er tilfældet, enten i opfordringen til at bekræfte en interesse eller under alle omstændigheder senest i udbudsbetingelserne eller i opfordringen til at afgive tilbud. Det sikres også i dette tilfælde, at tilbudsgiverne under alle omstændigheder får kendskab til vægtningen, inden de udarbejder deres tilbud.

54.6. Den nuværende artikel 35, der vedrører muligheden for at fastlægge andre kriterier end dem, der er omhandlet i artikel 34, udgår af følgende grunde:

54.6.1. Bestemmelserne i den nuværende artikel 35, stk. 2, er ikke medtaget, fordi de kun har historisk interesse - bestemmelserne holdt op med at være gældende fra 31.12.1992

54.6.2. Bortfaldet af den nuværende stk. 1 er begrundet i en række forhold. For det første fremgår det af begrundelsen til det forslag [80], der blev til direktiv 93/36/EØF, om de tilsvarende bestemmelser i direktiv 88/295/EØF [81], at "rapporter fra medlemsstaterne viser, at der ikke findes nogen ordninger, der kan falde ind under bestemmelsen i den tidligere artikel 25, stk. 4 [82] ...". Denne bestemmelse er derfor blevet udeladt i direktiv 93/36/EØF. Endvidere anføres det i begrundelsen til det ændrede forslag [83], der blev til direktiv 92/50/EØF, at forslaget (ligesom det vedtagne direktiv) ikke længere indeholder bestemmelser svarende til bestemmelserne i artikel 35 i direktiv 93/38/EØF. Det tilføjes, at "bortfaldet ... er i overensstemmelse med ... afgørelser af nyere dato fra EF-domstolen [84] og med Kommissionens holdning til præference ordningers forenelighed med traktatens artikel 28 [85]". Denne bestemmelse fremgår således heller ikke af direktiv 92/50/EØF. De nuværende bestemmelser i artikel 35, stk. 1, blev indført i fællesskabsretten ved direktiv 90/531/EØF [86], dvs. kort tid efter ovennævnte afgørelse i Domstolen og før Kommission fik bekræftet, at der ikke længere fandtes ordninger, der kunne falde ind under denne undtagelse. Domstolens afgørelse har derfor ikke kunnet få konsekvenser for dette direktiv. Der er derfor nu [87] anledning til at drage konsekvenserne og udelade denne bestemmelse for derved at bringe bestemmelserne i alle direktiverne [88] i overensstemmelse med hinanden.

[80] KOM(92) 346 endelig udg. af 7.9.1992.

[81] Rådets direktiv 88/295/EØF af 22. marts 1988 om ændring af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb samt om ophævelse af visse bestemmelser i direktiv 80/767/EØF, EFT L 127 af 20.5.1988, s. 1.

[82] Svarer til artikel 35, stk. 1, i det nuværende direktiv.

[83] KOM(91) 322 endelig udg. af 30.8.1991.

[84] Domstolens dom af 20. marts 1990, Du Pont de Nemours Italiana SPA mod Unità Sanitaria locale N. 2 di Carrara. Sag C-21/88, Samling af Afgørelser 1990 side I-0889.

[85] Tidligere artikel 30.

[86] Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, EFT L 297 af 29.10.1990, s. 1.

[87] Eftersom indholdet ikke har været taget op til fornyet overvejelse i forbindelse med vedtagelsen af direktiv 93/38/EØF og vedtagelsen af direktiv 98/4/EF.

[88] Endvidere er den tilsvarende artikel i direktiv 93/37/EØF bortfaldet i forbindelse med direktivforslaget om bygge- og anlægskontrakter, indkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter.

55. Artikel 55 - Unormalt lave tilbud

Denne artikel, der svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 34, stk. 5, forbliver stort set uændret. Andet og tredje afsnit er dog blevet ændret, især for styrke tilbudsgivernes rettigheder.

56. Artikel 56 - Tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande

Disse bestemmelser, der svarer til den nuværende artikel 36, forbliver uændrede. Dog er strukturen blevet forenklet ved at den nuværende artikel 36, stk. 3 og 4, er blevet til ét stykke (stk. 3).

57. Artikel 57 - Forbindelserne til tredjelande med hensyn til tjenesteydelseskontrakter

Denne artikel, der svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 37, forbliver uændret. Stk. 4 er blevet udbygget.

58. Artikel 58 - Generel bestemmelse

Stk. 1 der svarer til den nuværende artikel 23, stk. 3, forbliver uændret. Også stk. 2, der svarer til artikel 23, stk. 4, forbliver uændret.

59. Artikel 59 - Tærskelværdier.

I lighed med de foreslåede ændringer af tærskelværdierne for tjeneste ydelseskontrakter [89] og for at sikre en vis sammenhæng ændres denne artikel, der svarer til den nuværende artikel 23, stk. 1 og 2, så tærskelværdien for direktivets anvendelse på projektkonkurrencer er 400 000 EUR. Se punkt III.6 oven for for yderligere detaljer.

[89] Jf. punkt IV.15 ovenfor.

60. Artikel 60 - Projektkonkurrencer, der ikke er omfattet af dette direktiv

60.1. Stk. 1 og 2, der kun omhandler projektkonkurrencer, svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 6, stk. 1 og 2 og er uændrede. Se også punkt IV.21 ovenfor om de tilsvarende bestemmelser for kontrakter.

60.2. Teksten til den nuværende artikel 12, stk. 1 [90], er tvetydig, idet den specificerer, at direktivet ikke gælder "kontrakter" - et begreb, der ikke omfatter projekt konkurrencer - samtidig med, at det i artiklen udtrykkeligt nævnes, at de pågældende internationale aftaler kan angå "... projektkonkurrencer med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse ...". Man har derfor ønsket at gøre det klart, at også projektkonkurrencer i visse tilfælde ikke er omfattet af direktivet.

[90] "Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, for hvilke der gælder andre procedureregler, og som indgås: i henhold til en i overensstemmelse med traktaten indgået international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer, bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller projektkonkurrencer med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt ...".

Sammenlignet med den nuværende artikel 12, nr. 1, er stk. 3 endvidere ændret således, at der ikke længere refereres til Det Rådgivende Udvalg for Tele kommunikations kontrakter, da dette ikke længere er nødvendigt af grunde, der er anført i punkt II.2.2. ovenfor.

60.3. Samtidig er det Kommissionens vurdering, at begrundelsen for en udelukkelse fra direktivets anvendelsesområde af kontrakter, for hvilke der gælder andre procedureregler i henhold til en aftale, der er indgået i forbindelse med en udstationering af tropper eller i overensstemmelse med de særregler, der gælder for en international organisation, også er gyldig for projektkonkurrencer, der organiseres under disse omstændigheder. Disse bestemmelser svarer, hvis de også overføres til projektkonkurrencer, til bestemmelserne i den nuværende artikel 12, nr. 2) og 3).

60.4. Endelig specificerer den nye stk. 4, at direktivet ikke finder anvendelse på projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på udøvelsen af en aktivitet, der er undtaget i henhold til en beslutning i medfør af artikel 25, dvs. aktiviteter, der direkte er undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil der er fri adgang. Det præciseres endvidere, at direktivet heller ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor Kommissionen ikke inden for en frist på 6 måneder har truffet afgørelse i henhold til nævnte artikel 25. Se punkt IV.25 ovenfor for yderligere detaljer.

61. Artikel 61 - Bestemmelser om offentliggørelse og gennemsigtighed

61.1. Denne artikel svarer til artikel 39.

61.2. Stk. 1 gentager bestemmelserne i den nuværende artikel 21, stk. 4 og, med hensyn til hvilket sprog, der er autentisk, artikel 25, stk. 2.

61.3. Stk. 2, der svarer til bestemmelserne i den nuværende artikel 24, stk. 1, forbliver uændret. Det præciseres dog, at fristen på to måneder for afsendelse af bekendtgørelsen løber fra projektkonkurrencens afslutning. Ud over bortfaldet af henvisningen til offentliggørelse i EFT, svarer stk. 3, til den nuværende artikel 24, stk. 2.

62. Artikel 62 - Kommunikationsmidler

Denne artikel svarer med de fornødne ændringer til dette forslags artikel 47.

63. Artikel 63 - Regler for afholdelse af projektkonkurrencer, udvælgelse af deltagere og bedømmelseskomitéens sammensætning og afgørelser.

Denne artikel er uændret. Stk. 1 svarer til den nuværende artikel 4, stk. 1, og stk. 2 og 3 gentager bestemmelserne i den nuværende artikel 23, stk. 5 og 6.

64. Artikel 64 - Forpligtelser med hensyn til indberetning af statistiske oplysninger

Af grunde, der er forklaret i punkt II.2.2 ovenfor, er stk. 1 ændret ved bortfaldet af bilag X i det nuværende direktiv (listen over ordregivere inden for tele kommunikation). Bestemmelsen er i øvrigt uændret i forhold til de nuværende bestemmelser i artikel 42, stk. 1. Stk. 2 og 3 er ligeledes overtaget uden ændringer i forhold til bestemmelserne i den nuværende artikel 42, stk. 1 og 2.

65. Artikel 65 - Det Rådgivende Udvalg

Bestemmelsen forbliver uændret bortset fra bortfaldet af henvisninger til det nuværende bilag X og til Det Rådgivende Udvalg for Telekommunikations kontrakter, der, af grunde, der er anført i punkt II.2.2. ovenfor, ikke længere er nødvendige. Stk. 1 er uændret. Den svarer til den nuværende artikel 40, stk. 5. Stk. 2 indeholder de nye bestemmelser om udvalgsproceduren.

66. Artikel 66 - Justering af tærskelværdier

Stk. 14-16 i den nuværende artikel 14 er overført hertil, da der er tale om en justering efter proceduren for det rådgivende udvalg. Den er i det væsentlige uændret, bortset fra at Kommissionen kan afrunde beregningern nedad til nærmeste titusind EUR for at bevare "afrundede" tærskelværdier, samtidig med at overholde internationale forpligtelser.

67. Artikel 67 - Regler for ændringer

67.1. Med baggrund i ønsket om forenkling og om at gøre direktivet lettere at anvende er bestemmelserne om mulighederne for ændring af visse dele af direktivet blevet samlet i én artikel. Kommissionen bistås i forbindelse med disse justeringer og tilpasninger af Det Rådgivende Udvalg, jf. artikel 65.

67.1.1. Bortset fra bortfaldet af henvisninger til det nuværende bilag X, der ikke længere er nødvendig, da ordregivere inden for telekommunikation ikke længere er omfattet, forbliver bestemmelserne i stk. 1, litra a) uændrede i forhold til den nuværende artikel 40, stk. 1.

67.1.2. Litra b), der svarer den nuværende artikel 40, stk. 2, første del forbliver uændret.

67.1.3. Litra c), der svarer til den nuværende artikel 40, stk. 3, er kun blevet ændret med en præcisering om, at direktivets anvendelsesområde ikke må ændres. Det skal således i forbindelse med en eventuel ændring i nomenklaturen kontrolleres, at en sådan ændring ikke på nogen måde forandrer direktivets anvendelsesområde.

67.1.4. Bestemmelsen i litra d), der giver mulighed for at foretage justeringer i nomenklaturen i bilag XI (dvs. definitionen af de omfattede økonomiske aktiviteter) er ny, men svarer til bestemmelsen i artikel 35, stk. 2, i direktiv 93/37/EØF med den forskel, at dette direktivs bilag II henviser til NACE-nomenklaturen, hvor bilag XI i det nuværende forslag henviser til CPV-nomenklaturen. Betingelsen om, at en ændring i nomenklaturen ikke må påvirke direktivets anvendelsesområde, gælder naturligvis også her.

67.1.5. Litra f) er ny og giver mulighed for at justere de nye bilag X og XIX - dvs. listen over fællesskabslovgivning om liberalisering, de tekniske specifikationer for offentliggørelse - efter fremgangsmåden i artikel 62. Jf. punkt IV.62 ovenfor.

67.2. Stk. 2 forbliver uændret og svarer til den nuværende artikel 40, stk. 4.

68. Artikel 68 - Gennemførelse

69. Artikel 69 - Ophævelser

Bestemmelserne i denne artikel er standardformuleringer.

Fristen for medlemsstaternes overholdelse af direktiv 92/38/EØF og senere ændringer heraf fremgår af bilag XXII, og i bilag XXIII findes en sammenligningstabel mellem dette direktivforslag og det nuværende direktiv.

70. Bilag I til IX, XII til XV, XVII og XVIII.

Disse bilag (lister over ordregivere og bekendtgørelsesmodeller) forbliver uændret.

71. Bilag XI

Dette bilag omfatter økonomiske aktiviteter, der er opstillet i henhold til CPV-nomenklaturen og ikke længere efter NACE-nomenklaturen. Det ændrer ikke direktivets anvendelsesområde.

72. Bilag X, XVI A og XVI B, XIX, XX, XI, XXII og XXIII

Se kommentarer til disse bilag under henholdsvis punkt IV.29, IV.24, III.3.4 og IV.43, IV.34.5, IV.44.12 og, for bilag XXII og XXIII, punkt IV.69 ovenfor.

2000/0117 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [91],

[91] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [92],

[92] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [93],

[93] EFT C

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 [94], og

[94] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation [95] er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/4/EF [96]. Yderligere ændringer er nødvendige for at imødekomme de krav om forenkling og modernisering, der er fremsat af både de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører i forbindelse med deres reaktion på den grønbog, der blev vedtaget af Kommissionen den 27. november 1996 [97]. For klarhedens skyld bør der derfor foretages en omarbejdelse af direktivet.

[95] EFT L 199 af 9.8.1993, s. 84.

[96] EFT L 101 af 1.4.1998, s. 1.

[97] KOM(96) 583, endelig udg.

(2) Samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport kræver en samordning af EF-traktatens artikel 14, 28 og 49 og Euratom-traktatens artikel 97, nemlig princippet om ligebehandling, som princippet om ikke-forskelsbehandling blot er en speciel udformning af, princippet om gensidig anerkendelse, om proportionalitet og om gennemsigtighed, og på øget konkurrence ved tildelingen af kontrakter. Denne samordning skal, samtidig med at den sikrer anvendelsen af nævnte principper, danne grundlag for loyal handelspraksis og være så fleksibel som muligt.

(3) EF-lovgivningen, navnlig Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87 af 14. december 1987 om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren [98] og (EØF) nr. 3976/87 af 14. december 1987 om anvendelse af artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren [99] tilsigter øget konkurrence mellem ordregivere, der driver lufttransport til betjening af offentligheden. Derfor bør disse ordregivere ikke være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. I betragtning af konkurrencesituationen inden for søtransport i Fællesskabet ville det også være uhensigtsmæssigt, om kontrakterne i denne sektor skulle underlægges dette direktiv.

[98] EFT L 374 af 31.12.1987, s. 1. Forordning senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2410/92 (EFT L 240 af 24.8.1992, s. 18).

[99] EFT L 374 af 31.12.1987, s. 9. Forordning ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

(4) Direktiv 93/38/EØF dækker aktuelt visse kontrakter, der indgås af ordregivere i telekommunikationssektoren. Som omhandlet i fjerde rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren af 25. november 1998 [100] er der vedtaget et lovgrundlag med henblik på liberalisering af telekommunikationssektoren. Kommissionen har som information og i betragtning af denne situation offentliggjort en liste [101] over de telekommunikationstjenester, der allerede kan udelukkes fra nævnte direktivs anvendelsesområde ifølge dets artikel 8. I femte rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren af 10. november 1999 [102] bekræftes det, at der er gjort yderligere fremskridt. Det er derfor ikke længere nødvendigt at regulere indkøb, der foretages af ordregivere i denne sektor.

[100] KOM(98) 594 endelig udg.

[101] EFT L 156 af 3.6.1999, s. 3.

[102] KOM(1999) 537 endelig udg.

(5) Det er derfor ikke længere hensigtsmæssigt at opretholde et rådgivende udvalg for telekommunikationskontrakter, nedsat ved Rådets direktiv 90/531/EØF [103].

[103] EFT L 297 af 29.10.1990, s. 1.

(6) Udviklingen på telekommunikationsmarkedet bør dog fortsat overvåges, og forhold ene bør tages op til fornyet behandling, hvis det viser sig, at der ikke længere er reel konkurrence i sektoren.

(7) Erhvervelse af taletelefoni-, telex-, mobiltelefoni-, personsøgnings- og satellittjenester er ikke omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 93/38/EØF. Formålet med disse undtagelser var at tage hensyn til det forhold, at de pågældende tjenesteydelser ofte kun kunne udføres af en enkelt tjenesteyder i et bestemt geografisk område på grund af manglende reel konkurrence og særlige eller eksklusive rettigheder. Med indførelsen af reel konkurrence i telekommunikationssektoren er disse undtagelser ikke længere berettigede. Derfor skal erhvervelse af sådanne telekommunikationstjenester være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

(8) For at sikre reel åbning af markedet samt passende ligevægt i anvendelsen af udbudsreglerne inden for vand- og energiforsyning samt transport må de pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige form. Det skal derfor påses, at ligebehandlingen af ordregivere i den offentlige og den private sektor. Det skal desuden i overensstemmelse med traktatens artikel 295 sikres, at medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger ikke berøres.

(9) En væsentlig grund til at indføre bestemmelser om samordning af udbudsprocedurerne i disse sektorer er, at medlemsstaternes myndigheder på forskellig måde kan øve indflydelse på disse virksomheders adfærd, navnlig ved at have kapitalinteresser i dem eller være repræsenteret i deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer.

(10) En anden hovedgrund til, at en samordning af de udbudsprocedurer, som ordregivere i disse sektorer anvender, er nødvendig, er, at markederne er lukkede, fordi medlemsstaternes myndigheder meddeler særlige eller eksklusive rettigheder vedrørende levering, tilrådighedsstillelse eller drift af net til ydelse af den pågældende tjeneste.

(11) Der bør fastlægges en passende definition af begrebet særlige og eksklusive rettigheder. Af denne definition følger, at det ikke i sig selv udgør særlige eller eksklusive rettigheder i dette direktivs betydning, at en virksomhed til opbygningen af net eller havne- eller lufthavnsanlæg kan benytte ekspropriation eller en servitut eller placere netudstyr på, under eller over offentlig vej. At en virksomhed leverer drikkevand, elektricitet, gas eller varme til et net, der drives af et foretagende, der har særlige eller eksklusive rettigheder, som er meddelt af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat, udgør heller ikke i sig selv en særlig eller eksklusiv rettighed som omhandlet i dette direktiv.

(12) Dette direktiv skal ikke gælde for kontrakter, der har til formål at muliggøre udførelse af en af de i dette direktivs artikel 3 - 6 omhandlede tjenesteydelser, og ej heller for projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på udøvelse af en sådan aktivitet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Der bør derfor indføres en mekanisme, der kan anvendes på alle de i dette direktiv omhandlede sektorer, og som gør det muligt at tage hensyn til virkningerne af en nuværende eller fremtidig liberalisering. De berørte ordregivere bør gives retssikkerhed og tilbydes en passende beslutningsprocedure, især med hensyn til den tid, Kommissionen har til at træffe afgørelse om den pågældende sektors eventuelle fritagelse.

(13) Hvorvidt en sektor er underlagt almindelige konkurrencevilkår, skal bedømmes ud fra objektive kriterier, der tager hensyn til den pågældende sektors særlige kendetegn. Gennemførelse og anvendelse af relevant fællesskabslovgivning om liberalisering af en given sektor eller en del af denne vil blive betragtet som tilstrækkeligt grundlag for en formodning om fri adgang til det pågældende marked. Hvilken relevant lovgivning der er tale om, bør fremgå af et bilag, der kan ajourføres af Kommissionen. Når adgangen til et givet marked ikke er liberaliseret ved fællesskabslovgivning, skal medlemsstaterne påvise, at der retligt og faktisk er fri adgang til det.

(14) Når der er tale om en aktivitet, der udøves af en offentlig myndighed som omhandlet i dette direktiv er det konkurrencepres, der følger af, at den pågældende aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri, ikke nødvendigvis tilstrækkelig garanti for, at de afgørelser, der træffes i forbindelse med udbudsprocedurerne, udelukkende baseres på økonomiske hensyn. Kontrakter, der indgås af offentlige myndigheder under sådanne vilkår, bør derfor fortsat reguleres ved dette direktiv. Den generelle fritagelsesmekanisme skal derfor ikke gælde for aktiviteter, der udøves af offentlige myndigheder.

(15) For at undgå, at en lang række særlige ordninger kun gælder for bestemte sektorer, bør den særlige ordning, der gælder aktuelt, som det fremgår af artikel 3 i direktiv 93/38/EØF og af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF [104] for virksomheder, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, erstattes af den generelle mekanisme for fritagelse af sektorer, som er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår. Det skal dog sikres, at dette sker, uden at det berører Kommissionens beslutning 93/676/EØF af 10. december 1993 om konstatering af, at udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas i Nederlandene ikke udgør virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets direktiv 90/531/EØF, og at de foretagender, der driver denne virksomhed, ikke i Nederlandene anses for at have særlige eller eksklusive rettigheder i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), i dette direktiv [105], og Kommissionens beslutning 97/367/EF af 30. maj 1997 om konstatering af, at udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas ikke i Det Forenede Kongerige betragtes som virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets direktiv 93/38/EØF, og at foretagender, der udøver denne virksomhed, ikke i Det Forenede Kongerige anses for at have særlige eller eksklusive rettigheder i medfør af direktivets artikel 2, stk. 3, litra b) [106].

[104] EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.

[105] EFT L 316 af 17.12.1993, s. 41.

[106] EFT L 156 af 23.3.1997, s. 55.

(16) Visse foretagender der betjener offentligheden med bustransport, som allerede er udelukket fra direktiv 93/38/EØF, bør også udelukkes fra nærværende direktiv. For i øvrigt at undgå, at en lang række særlige ordninger kun gælder for bestemte sektorer, bør den generelle mekanisme for at tage hensyn til virkningerne af liberaliseringen også finde anvendelse på bustransport, når der er tale om tjenester, der udføres af virksomheder, som på ikrafttrædelsesdatoen for nærværende direktiv, stadig er underlagt direktiv 93/38/EØF.

(17) Det er hensigtsmæssigt, at ordregivere anvender fælles udbudsregler i forbindelse med deres aktiviteter inden for vandforsyning, og at disse regler også finder anvendelse, når offentlige myndigheder som omhandlet i dette direktiv indgår kontrakter for deres aktiviteter vedrørende vandbygningsprojekter, kunstvanding, dræning samt bort ledning og rensning af spildevand. Udbudsregler af den type, som foreslås for indkøbskontrakter, er imidlertid uegnede i forbindelse med køb af vand i betragtning af nødvendigheden af, at forsyning finder sted fra kilder nær anvendelsesstedet.

(18) Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994) [107], for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence, godkendte bl.a. aftalen om offentlige indkøb, i det følgende benævnt "aftalen", der har til formål at opstille et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. Med hensyn til Fællesskabets internationale rettigheder og forpligtelser som følge af godkendelsen af aftalen er ordningen for så vidt angår tilbudsgivere og varer fra tredjelande, der har undertegnet aftalen, den ordning, der er fastsat i aftalen. Denne aftale har ingen direkte virkning. De ordregivere, der er omfattet af aftalen, og som efterkommer nærværende direktiv og anvender de samme bestemmelser over for økonomiske aktører fra tredjelande, der har tiltrådt aftalen, bør således overholde denne aftale. Det skal dog også være således, at nærværende direktiv sikrer økonomiske aktører fra Fællesskabet betingelser for deltagelse i offentlige kontrakter, der er lige så gunstige som de betingelser, der er tilstedt økonomiske aktører fra de tredjelande, der har tiltrådt aftalen.

[107] EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.

(19) Uden herved at berøre Fællesskabets internationale forpligtelser, er det hensigts mæssigt at lette gennemførelsen af dette direktiv, særlig ved at forenkle tærskelværdierne og ved at lade bestemmelserne om oplysning af deltagerne vedrørende de afgørelser, der træffes i forbindelse med udbudsprocedurerne og resultaterne heraf, gælde for samtlige ordregivere, uanset hvilken sektor de hører ind under. Af hensyn til Den Monetære Union er det yderligere hensigtsmæssigt at fastsætte tærskelværdier i euro. Det bør ske på en sådan måde, at det bliver lettere at anvende disse bestemmelser, samtidig med at tærskelværdierne i aftalen, som er udtrykt i særlige trækningsrettigheder (SDR), overholdes. Set i denne sammenhæng vil det også være hensigtsmæssigt at foretage en regelmæssig justering af tærskelværdierne i euro for i nødvendigt omfang at tilpasse dem til eventuelle negative udsving i euroens værdi i forhold til de særlige trækningsrettigheder (SDR). De tærskelværdier, der gælder for projektkonkurrencer, bør desuden være de samme som dem, der gælder for tjenesteydelseskontrakter.

(20) Dette direktiv bør ikke gælde for kontrakter, der erklæres for hemmelige, eller som vil kunne skade statens væsentlige sikkerhedsinteresser, eller som indgås i overensstemmelse med andre bestemmelser fastsat i bestående internationale aftaler eller af internationale organisationer. Det skal heller ikke gælde for projekt konkurrencer, for hvilke der gælder andre udbudsregler fastsat i bestående internationale aftaler eller af internationale organisationer.

(21) Det er nødvendigt at undgå hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser. Tjenesteyderne kan derfor være såvel fysiske personer som juridiske personer. Dette direktiv berører ikke anvendelsen på nationalt plan af regler vedrørende betingelserne for udøvelse af en aktivitet eller et erhverv, hvis de er i overensstemmelse med fællesskabsretten.

(22) Tjenesteydelser er kun omfattet af dette direktiv, hvis de er baseret på udbud. Direktivet omfatter således ikke tjenesteydelser, der udføres på andet grundlag, f.eks. love eller administrative bestemmelser eller ansættelseskontrakter.

(23) I henhold til traktatens artikel 163 udgør fremme af forskning og udvikling et af midlerne til at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europæiske industri, og den frie adgang til offentlige kontrakter bidrager til at nå dette mål. Samfinansiering af forskningsprogrammer skal ikke være omfattet af dette direktiv. Derfor skal direktivet ikke gælde for tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling, bortset fra sådanne, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, forudsat at tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.

(24) Kontrakter om erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom er af en sådan karakter, at det er uhensigtsmæssigt at lade udbudsreglerne finde anvendelse på dem.

(25) Voldgifts- og mæglingstjenesteydelser udføres sædvanligvis af organer eller enkelt personer, der er udpeget eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges udbudsreglerne.

(26) De tjenesteydelseskontrakter, der er omhandlet i dette direktiv, bør ikke omfatte kontrakter vedrørende emission, køb, salg eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter.

(27) Tjenesteydelseskontrakter med en udpeget eneleverandør kan under visse betingelser være helt eller delvist undtaget fra bestemmelserne i dette direktiv.

(28) Det er nødvendigt at udelukke visse tjenesteydelseskontrakter, der er indgået med en tilknyttet virksomhed, hvis hovedaktivitet er at levere disse tjenesteydelser til den koncern, virksomheden er tilknyttet, og ikke at markedsføre dem.

(29) Der er eller vil blive truffet foranstaltninger til fjernelse af hindringer for den grænseoverskridende handel med elektricitet. Det samme gælder andre dele af energisektoren. Udbudsregler af den type, der anvendes for indkøbskontrakter, gør det muligt at overvinde de bestående hindringer for køb af energi og brændsel inden for energisektoren. Derfor bør sådanne indkøb ikke længere udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde.

(30) Med henblik på anvendelse af reglerne i dette direktiv samt på overvågning beskrives tjenesteydelsesområdet bedst ved at inddele tjenesteydelserne i kategorier, der svarer til bestemte positioner i en fælles nomenklatur, og samle dem i to bilag, XVI A og XVI B, alt efter hvilke regler der gælder for dem. For så vidt angår de tjenesteydelser, der er omfattet af bilag XVI B, berører de bestemmelser, der finder anvendelse i henhold til dette direktiv, ikke anvendelsen af specifikke fællesskabsregler på dette område.

(31) For så vidt angår tjenesteydelseskontrakter bør dette direktiv i en overgangsperiode kun finde fuld anvendelse på kontrakter, for hvilke dets bestemmelser vil gøre det muligt at udnytte alle muligheder for en øget samhandel ud over landegrænserne. Kontrakter om udførelse af andre tjenesteydelser bør overvåges i en overgangsperiode, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt dette direktiv skal finde fuld anvendelse på dem. Med henblik herpå bør der defineres en overvågningsmekanisme. Denne overvågningsmekanisme skal samtidig give alle interesserede kredse mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger.

(32) Betingelser for udførelse af en kontrakt er forenelige med direktivet, for så vidt de ikke er direkte eller indirekte diskriminerende over for tilbudsgivere fra andre medlemsstater, og under forudsætning af at de meddeles i bekendtgørelsen. De kan bl.a. have til formål at fremme dårligt stillede eller udstødte personers beskæftigelse eller at bekæmpe arbejdsløsheden.

(33) Ordregivere kan søge eller modtage rådgivning, der kan benyttes til at udarbejde specifikationer til en bestemt kontrakt, forudsat at sådan rådgivning ikke har til følge, at konkurrence forhindres.

(34) Tekniske specifikationer, der udarbejdes af det offentlige som indkøber, skal åbne for konkurrencen ved tildelingen af offentlige kontrakter. Derfor bør det være muligt at afgive tilbud, der giver udtryk for mange forskellige tekniske løsningsmuligheder. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal det dels være muligt at fastsætte de tekniske specifikationer i form af funktionsdygtighed og funktionelle krav, og dels skal andre tilsvarende løsningsmuligheder, hvis der refereres til en europæisk standard - eller, hvor en sådan ikke findes, til en national standard - accepteres. Tilbudsgiverne bør kunne benytte alle former for dokumentation og beviser for at godtgøre, at der er tale om en tilsvarende løsning. Henvisning til en bestemt oprindelse i specifikationerne bør kun forekomme undtagelsesvist.

(35) I betragtning af, hvordan de nye informations- og kommunikationsteknologier kan lette offentliggørelsen af udbud, rationalisere udbudsprocedurerne og gøre dem mere gennemsigtige, bør elektroniske midler ligestilles med traditionelle kommunikations- og informationsudvekslingsmidler. Der skal i størst muligt omfang vælges midler og teknologi, som er forenelig med de teknologier, der anvendes i de øvrige medlemsstater.

(36) Anvendelsen af elektroniske midler er tidsbesparende. Der bør derfor indføres bestemmelser om reduktion af minimumsfristerne, når der bruges elektroniske midler, dog under forudsætning af at disse er forenelige med de særlige bestemmelser for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på fællesskabsplan. Fristerne vil kunne reduceres yderligere, hvis ordregiveren samtidig stiller alle udbudsbetingelser til rådighed på Internet og således giver fri og direkte adgang til disse oplysninger. Det er dog nødvendigt at sikre, at de samlede reducerede frister ikke resulterer i så ekstremt korte frister, at de vil kunne modvirke målene om fri adgang til kontrakter i det indre marked.

(37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer [108] og .../... /EF af.... om [......] [109], finder anvendelse på overførsel af oplysninger ad elektronisk vej inden for rammerne af nærværende direktiv.

[108] EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.

[109] EFT L

(38) Frister i nærværende direktiv anvendes som omhandlet i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastlæggelse af regler for tidsfrister, datoer og tidspunkter [110].

[110] EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

(39) Det bør præciseres, at ordregiverne skal fastlægge deres udvælgelseskriterier på objektivt grundlag. Udvælgelseskriterierne ved begrænsede udbud og udbud med forhandling skal også være objektive.

(40) Tildelingen af kontrakten bør ligeledes foretages på grundlag af objektive kriterier, der sikrer, at principperne om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling overholdes, og at tilbuddene vurderes på reelle konkurrencevilkår. Derfor bør kun anvendelsen af de to tildelingskriterier "den laveste pris" og "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" tillades.

(41) For at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling ved tildelingen af kontrakter er det hensigtsmæssigt at fastholde og øge den nødvendige gennem sigtighed i forbindelse med kriterier til afdækning af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Ordregivere bør derfor så tidligt som muligt i udbudsproceduren oplyse, hvordan de vægter kriterierne. Dette bør ikke begrænses til blot at opstille kriterierne i prioriteret rækkefølge.

(42) Tildelingskriterierne bør ikke berøre anvendelsen af nationale bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser, f.eks. arkitekt- og advokatydelser.

(43) I forbindelse med krav om dokumentation af særlige kvalifikationer for at kunne deltage i en udbudsprocedure eller i en projektkonkurrence anvendes de relevante fællesskabsbestemmelser om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater eller anden dokumentation for formelle kvalifikationer.

(44) Det er nødvendigt, at nogle af de tekniske betingelser navnlig vedrørende bekendtgørelser, statistiske rapporter samt anvendt nomenklatur og betingelser for henvisning til denne nomenklatur ændres, fordi de tekniske krav ændrer sig. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om en fleksibel og hurtig procedure til foretagelse af sådanne ændringer. I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EØF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [111], bør de nødvendige foranstaltninger for gennemførelsen af dette direktiv vedtages efter rådgivningsproceduren i afgørelsens artikel 3.

[111] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(45) For at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i offentlige udbud bør der fastsættes bestemmelser om underentreprise.

(46) Dette direktiv berører ikke Fællesskabets eller medlemsstaternes bestående internationale forpligtelser, ligesom det ikke berører anvendelsen af andre bestemmelser i traktaten, bl.a. artikel 81 og 86.

(47) Dette direktiv må ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår de i bilag XXII anførte frister for medlemsstaternes overholdelse af direktiv 93/38/EØF -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

INDHOLDSFORTEGNELSE

Afsnit I - Almindelige bestemmelser om udbud og projektkonkurrencer

Kapitel I - Definitioner

Artikel 1 // Definitioner

Kapitel II - Anvendelsesområde: Definition af former for virksomhed og ordregivere

Afdeling 1 - Former for virksomhed

Artikel 2 // Ordregivere

Afdeling 2 // Former for virksomhed

Artikel 3 // Bestemmelser vedrørende gas, varme og elektricitet

Artikel 4 // Bestemmelser vedrørende vand

Artikel 5 // Bestemmelser vedrørende transporttjenester

Artikel 6 // Bestemmelser om efterforskning efter og udvinding af olie, gas, kul og andet fast brændsel samt om havne og lufthavne

Artikel 7 // Lister over ordregivere

Artikel 8 // Udøvelse af flere aktiviteter

Kapitel III - Generelle principper

Artikel 9 // Ligebehandling, forbud mod forskelsbe handling og gennemsigtighed

Afsnit II - Bestemmelser om kontrakter

Kapitel I - Almindelige bestemmelser

Artikel 10 // Sammenslutninger af økonomiske aktører

Artikel 11 // Vilkår, der indgår i aftaler vedtaget af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Artikel 12 // Fortrolighed

Artikel 13 // Rammeaftaler

Kapitel II - Anvendelsesområde: Tærskelværdier og udelukkelse

Artikel 14 // Anvendelsesområde

Afdeling 1 - Tærskelværdier

Underafdeling 1

Beløb

Artikel 15 // Kontrakter

Underafdeling 2

Metoder til bereging af værdien af rammeaftaler og kontrakter

Artikel 16 // Generelle regler

Artikel 17 // Værdien af bygge- og anlægskontrakter

Artikel 18 // Beregning af værdien af indkøbskontrakter

Artikel 19 // Værdien af tjenesteydelseskontrakter

Afdeling 2 - Kontrakter, der ikke er omfattet af dette direktiv, eller kontrakter, der er underlagt en særlig ordning

Underafdeling 1

Bestemmelser, der gælder alle ordregivere og alle former for kontrakter

Artikel 20 // Kontrakter, der indgås med henblik på videresalg eller udlejning til tredjemand

Artikel 21 // Kontrakter, der indgås i andet øjemed end udøvelse af en af de omhandlede former for virksomhed eller med henblik på udøvelse af en sådan virksomhed i et tredjeland

Artikel 22 // Kontrakter, der er hemmelige, eller som kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger

Artikel 23 // Kontrakter, der indgås i henhold til inter nationale regler

Underafdeling 2

Bestemmelser, der gælder alle ordregivere, men kun tjenesteydelseskontrakter

Artikel 24 // Kontrakter om visse tjenesteydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv

Artikel 25 // Tjenesteydelseskontrakter, der tildeles på grundlag af en eksklusiv rettighed

Artikel 26 // Tjenesteydelseskontrakter, der tildeles en tilknyttet virksomhed eller en ordregiver, der deltager i et joint venture

Underafdeling 3

Bestemmelser, der kun gælder visse ordregivere

Artikel 27 // Kontrakter om køb af vand, der indgås af visse ordregivere

Artikel 28 // Kontrakter, der er underlagt en særlig ordning

Artikel 29 // Generel mekanisme for fritagelse af aktivit eter, der er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår

Kapitel III - Bestemmelser om tjenesteydelseskontrakter

Artikel 30 // Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI A

Artikel 31 // Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI B

Artikel 32 // Blandede tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI A og XVI B

Kapitel IV - Særlige bestemmelser om udbudsbetingelser og udbudsmateriale

Artikel 33 // Generelle bestemmelser

Artikel 34 // Tekniske specifikationer

Artikel 35 // Meddelelse af tekniske specifikationer

Artikel 36 // Alternative tilbud

Artikel 37 // Underentreprise

Artikel 38 // Krav til beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt

Kapitel V - Udbudsprocedurer

Artikel 39 // Anvendelse af offentlige udbud, begrænsede udbud og udbud med forhandling

Kapitel VI - Bestemmelser om offentliggørelse og gennemsigtighed

Afdeling 1 - Offentliggørelse af bekendtgørelser

Artikel 40 // Vejledende periodiske bekendtgørelser og bekendtgørelser om anvendelse af en kvalifi kationsordning

Artikel 41 // Bekendtgørelser, der har til formål at iværksætte udbud

Artikel 42 // Bekendtgørelser om indgåede kontrakter

Artikel 43 // Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendt gørelser

Afdeling 2

Frister

Artikel 44 // Ansøgninger om deltagelse og modtagelse af tilbud

Artikel 45 // Udbudsbetingelser og supplerende oplys ninger

Artikel 46 // Fremsendelsesmetoder for ansøgninger om deltagelse og bestemmelser om opfordringer til at afgive tilbud

Afdeling 3

Kommunikation og information

Artikel 47 // Kommunikationsmidler

Artikel 48 // Oplysning af deltagere i kvalifikations ordninger, ansøgere og tilbudsgivere

Artikel 49 // Oplysninger, der skal opbevares angående de indgåede kontrakter

Kapitel VII - Udbudsprocedurens afvikling

Artikel 50 // Generelle bestemmelser

Afdeling 1

Kvalifikation og kvalitativ udvælgelse

Artikel 51 // Gensidig anerkendelse hvad angår administrative, tekniske eller finansielle betingelser samt attester, afprøvninger og dokumentation

Artikel 52 // Kvalifikationsordninger

Artikel 53 // Kriterier for kvalitativ udvælgelse

Afdeling 2

Tildeling af kontrakter

Artikel 54 // Kriterier for tildeling af kontrakter

Artikel 55 // Unormalt lave tilbud

Afdeling 3

Tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande, og forbindelserne med disse lande

Artikel 56 // Tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande

Artikel 57 // Forbindelserne med tredjelande med hensyn til tjenesteydelseskontrakter

Afsnit III - Særlige regler for projektkonkurrencer

Artikel 58 // Generel bestemmelse

Artikel 59 // Tærskelværdier

Artikel 60 // Projektkonkurrencer, der ikke er omfattet af dette direktiv

Artikel 61 // Bestemmelser om offentliggørelse og gen nemsigtighed

Artikel 62 // Kommunikationsmidler

Artikel 63 // Projektkonkurrencer, udvælgelse af deltagere og bedømmelseskomitéen

Afsnit IV - Statistiske pligter, institutionernes kompetence og afsluttende bestemmelser

Artikel 64 // Forpligtelser med hensyn til indberetning af statistiske oplysninger

Artikel 65 // Det Rådgivende Udvalg

Artikel 66 // Regler for tærskelværdier

Artikel 67 // Ændringer

Artikel 68 // Direktivets gennemførelse

Artikel 69 // Ophævelser

Artikel 70 // Ikrafttræden

Artikel 71 // Adressater

Bilag I // Ordregivere inden for produktion, transport eller distribution af drikkevand

Bilag II // Ordregivere inden for produktion, transport eller distribution af elektricitet

Bilag III // Ordregivere inden for transport eller distribution af gas eller varme

Bilag IV // Ordregivere inden for efterforskning efter og udvinding af olie eller gas

Bilag V // Ordregivere inden for efterforskning efter og udvinding af kul eller andet fast brændsel

Bilag VI // Ordregivere inden for jernbanetransport

Bilag VII // Ordregivere inden for bytransport med jernbane, sporvogn, trolleybus eller bus

Bilag VIII // Ordregivere inden for området lufthavnsf aciliteter

Bilag IX // Ordregivere inden for området søhavne eller havne ved indre vandveje eller andre terminalfaciliteter

Bilag X // Fortegnelse over lovgivning, der er omhandlet i artikel 29, stk. 3

Bilag XI // Liste over de i artikel 1, stk. 2, litra b), omhandlede aktiviteter

Bilag XII // Oplysninger, der skal angives i udbuds bekendtgørelser

// A. Offentligt udbud

// B. Begrænset udbud

// C. Udbud med forhandling

Bilag XIII // Oplysninger, der skal angives i bekendt gørelser om kvalifikationsordninger

Bilag XIV // Oplysninger, der skal angives i periodiske bekendtgørelser

Bilag XV // Oplysninger, der skal angives i bekendt gørelser om indgåede kontrakter

Bilag XVI A // Tjenesteydelser i den i artikel 30 anførte betydning

Bilag XVI B // Tjenesteydelser i den i artikel 31 anførte betydning

Bilag XVII // Oplysninger, der skal angives i bekendt gørelser om projektkonkurrencer

Bilag XVIII // Oplysninger, der skal angives i bekendt gørelser om resultatet af en projekt konkurrence

Bilag XIX // Tekniske specifikationer for offentliggørelse

Bilag XX // Definition af visse tekniske specifikationer

Bilag XXI // Oversigtstabel over de i artikel 44 fastsatte frister

Bilag XXII // Frister for overholdelse af direktiv 93/38/EØF og senere ændringer heraf

Bilag XXIII // Sammenligningstabel

Afsnit I

Almindelige bestemmelser om udbud og projektkonkurrencer

Kapitel I - Definitioner

Artikel 1- Definitioner

1. I dette direktiv anvendes definitionerne i stk. 2-12.

2. "Indkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter": gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, og en eller flere leverandører, entreprenører eller tjenesteydere, og som har til formål:

a) for indkøbskontrakter: køb, leasing eller leje, med eller uden forkøbsret, af varer

b) for bygge- og anlægskontrakter: enten udførelse eller både udførelse og projektering eller gennemførelse, uanset midlet, af bygge- eller anlægsvirksomhed som omhandlet i bilag XI. Disse kontrakter kan desuden omfatte sådanne leverancer og tjenesteydelser, som er nødvendige for deres udførelse

c) for tjenesteydelseskontrakter: kontrakter vedrørende tjenesteydelser anført i bilag XVI A eller XVI B.

3. En kontrakt, der omfatter både varer og tjenesteydelser som omhandlet i bilag XVI, betragtes som en "indkøbskontrakt", hvis værdien af de pågældende varer overstiger værdien af tjenesteydelserne.

En kontrakt, der omfatter levering af varer og accessorisk monterings- og installationsarbejde som omhandlet i dette direktiv, betragtes som en "indkøbskontrakt".

4. En kontrakt, der omfatter både en eller flere af de i stk. 2, litra b), nævnte aktiviteter og levering af varer, betragtes som en "bygge- og anlægskontrakt", hvis disse aktiviteter ikke udelukkende består i montering og installation af varerne.

En kontrakt, der udtrykkeligt omfatter udførelsen af en eller flere af de i stk. 2, litra b), nævnte aktiviteter, betragtes som en "bygge- og anlægskontrakt", selv om den også omfatter tjenesteydelser som omhandlet i bilag XVI, forudsat at disse tjenesteydelser er nødvendige for udførelsen af kontrakten.

5. En kontrakt, der kun omfatter tjenesteydelser som omhandlet i bilag XVI, og som accessorisk i forhold til kontraktens hovedgenstand omfatter en eller flere af de i stk. 1, litra b), nævnte aktiviteter, betragtes som en "tjenesteydelseskontrakt".

6. En "entreprenør", "leverandør" eller "tjenesteyder" kan være en fysisk eller en juridisk person eller en ordregiver som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) eller b), eller en sammenslutning af disse personer og/eller ordregivere.

Ved "økonomisk aktør" forstås en leverandør, en tjenesteyder eller en ordregiver, afhængigt af genstanden for den pågældende kontrakt.

En "tilbudsgiver" er en økonomiske aktør, som afgiver tilbud, og en "ansøger" er den, der anmoder om opfordring til at deltage i et begrænset udbud eller et udbud med forhandling.

7. En "rammeaftale" er en aftale, som indgås mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, og en eller flere økonomiske aktører, og som har til formål at fastlægge betingelserne, navnlig med hensyn til priser og eventuelt påtænkte mængder, for kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode.

8. "Offentlige udbud, begrænsede udbud og udbud med forhandling" er udbudsprocedurer, der anvendes af ordregiverne på følgende måde:

a) ved offentlige udbud kan alle interesserede økonomiske aktører afgive tilbud

b) ved begrænsede udbud kan kun de ansøgere, der af ordregiveren modtager opfordring hertil, afgive tilbud

c) ved udbud med forhandling henvender ordregiveren sig til bestemte økonomiske aktører efter eget valg og forhandler kontraktvilkårene med en eller flere af disse.

9. "Projektkonkurrencer" er nationale fremgangsmåder, hvorved ordregiveren, navnlig inden for arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling, kan forskaffe sig planlægnings- eller projekteringsarbejde, som er udvalgt af en bedømmelseskomité efter udskrivning af en konkurrence med eller uden præmieuddeling.

10. Et "elektronisk middel" er et middel, der anvender elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital kompression) og datalagringsudstyr, og hvor data sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler.

11. Ved "skriftlig(t)" forstås ethvert udtryk bestående af ord eller tal, som kan læses, reproduceres og derefter videresendes. Dette kan omfatte information overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler.

12. CPV-glossaret (CPV: Common Procurement Vocabulary), er den fælles nomenklatur, der er udarbejdet med henblik på de særlige behov, der gør sig gældende i forbindelse med offentlige kontrakter, og som er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning .../.../EF af ... . [112].

[112] EFT L

Kapitel II - Anvendelsesområde: Definition af former for virksomhed og ordregivere

Afdeling 1

Former for virksomhed

Artikel 2 - Ordregivere

1. I dette direktiv forstås ved:

a) "offentlige myndigheder": staten, lokale myndigheder, offentligretlige organer eller sammenslutninger bestående af en eller flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer.

Et organ anses for offentligretligt, hvis:

- dets opgave er at varetage opgaver af almen interesse, der ikke har industriel eller kommerciel karakter,

- det er en juridisk person, og

- dets aktivitet for størstedelens vedkommende finansieres af staten eller de lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller dets forvaltning er underlagt disses kontrol, eller hvis staten, de lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

b) "offentlig virksomhed": enhver virksomhed, som de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have bestemmende indflydelse på som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gældende regler.

Bestemmende indflydelse antages at foreligge, når de offentlige myndigheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed:

- besidder majoriteten af virksomhedens ansvarlige kapital

- råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller

- kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.

2. Dette direktiv gælder for ordregivere:

a) der er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 3-6

b) der ikke er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som bl.a. udøver en eller flere af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 3-6, og som råder over særlige eller eksklusive rettigheder, der er meddelt af en kompetent myndighed i en medlemsstat.

3. Ved særlige eller eksklusive rettigheder forstås i dette direktiv rettigheder, som følger af en tilladelse, der er meddelt af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til en lov eller administrativ bestemmelse, og som tager sigte på at forbeholde en eller flere virksomheder at udøve en af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3 - 6, og dermed på afgørende vis påvirker andre virksomheders muligheder for at udføre den pågældende aktivitet inden for det samme geografiske område i alt væsentligt på tilsvarende vilkår.

Afdeling 2

Former for virksomhed

Artikel 3 - Bestemmelser vedrørende gas, varme og elektricitet

1. For så vidt angår gas og varme gælder dette direktiv for følgende former for virksomhed:

a) tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af gas eller varme, eller

b) forsyning af disse net med gas eller varme.

2. Når en ordregiver, som ikke er en offentlig myndighed, forsyner net, som skal betjene offentligheden, med gas eller varme, betragtes dette ikke som en form for virksomhed som omhandlet i stk. 1, når:

a) den pågældende ordregivers produktion af gas eller varme er et uundgåeligt resultat af udøvelsen af en anden form for virksomhed end dem, der er omhandlet i stk. 1 eller 3, eller i artikel 4, 5 og 6

b) forsyningen af det offentlige net kun tager sigte på en rationel udnyttelse af denne produktion og svarer til højst 20% af ordregiverens omsætning beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

3. For så vidt angår elektricitet gælder dette direktiv også for følgende former for virksomhed:

a) tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af elektricitet, eller

b) forsyning af disse net med elektricitet.

4. Når en ordregiver, som ikke er en offentlig myndighed, forsyner net, som skal betjene offentligheden, med elektricitet, betragtes dette ikke som en form for virksomhed som omhandlet i stk. 3, når:

a) den pågældende ordregivers produktion af elektricitet finder sted, fordi forbruget heraf er nødvendigt for udøvelsen af en anden form for virksomhed end dem, der er omhandlet i stk. 1 eller 3 eller i artikel 4, 5 og 6, og

b) forsyningen af det offentlige net kun afhænger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30% af dennes samlede energiproduktion beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

Artikel 4 - Bestemmelser vedrørende vand

1. Dette direktiv gælder også for følgende former for virksomhed:

a) tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af drikkevand, eller

b) forsyning af disse net med drikkevand.

2. Dette direktiv gælder også for kontrakter eller projektkonkurrencer, der indgås eller afholdes af ordregivere, som udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, og som:

a) vedrører vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning, forudsat at den mængde vand, der er bestemt til drikkevandsforsyning, udgør mere end 20% af den samlede mængde vand, der stilles til rådighed ved hjælp af de nævnte projekter eller kunstvandings- og dræningsanlæg, eller

b) vedrører bortledning eller rensning af spildevand.

3. Når en ordregiver, som ikke er en offentlig myndighed, forsyner net, som skal betjene offentligheden, med drikkevand, betragtes dette ikke som en form for virksomhed som omhandlet i stk. 1, når:

a) den pågældende ordregivers produktion af drikkevand finder sted, fordi forbruget heraf er nødvendigt for udøvelsen af en anden form for virksomhed end dem, der er omhandlet i artikel 3 - 6, og

b) forsyningen af det offentlige net kun afhænger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30% af dennes samlede drikkevandsproduktion beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

Artikel 5 - Bestemmelser vedrørende transporttjenester

1. Dette direktiv gælder for drift af net til betjening af offentligheden inden for transport med jernbane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabel.

For transportydelser anses et net for at bestå, hvis driften foregår på betingelser, f.eks. vedrørende ruter, kapacitet og betjeningshyppighed, der er fastsat af en kompetent myndighed i en medlemsstat.

2. Betjening af offentligheden med bustransport betragtes ikke som en form for virksomhed som omhandlet i stk. 1, når andre foretagender senest 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden frit kan udføre samme tjeneste i et bestemt geografisk område på samme vilkår som ordregiveren.

Artikel 6 - Bestemmelser om efterforskning efter og udvinding af olie, gas, kul og andet fast brændsel samt om havne og lufthavne

Dette direktiv gælder også for udnyttelse af et geografisk område med henblik på:

a) efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel eller

b) tilrådighedsstillelse af lufthavne, søhavne eller havne ved indre vandveje eller andre transportterminaler for transportvirksomheder, der opererer til vands eller i luften.

Artikel 7 - Lister over ordregivere

De ikke-udtømmende lister over ordregivere efter nærværende direktiv er anført i bilag I til IX. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om ændringer i deres lister, disse er så fuldstændige som muligt.

Artikel 8 - Udøvelse af flere aktiviteter

1. En kontrakt, der indgås med henblik på udøvelse af flere aktiviteter, og som ikke kan opdeles, er underlagt reglerne for den aktivitet, der udgør kontraktens hovedgenstand.

2. Hvis en af de aktiviteter, kontrakten omfatter er underlagt dette direktiv, og den anden hverken er underlagt nærværende direktiv eller direktiv ../../EF [om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter], og hvis det ikke er muligt objektivt at afgøre, hvilken aktivitet der udgør kontraktens hovedgenstand, skal kontrakten tildeles i overensstemmelse med nærværende direktiv.

3. Hvis en af de aktiviteter, kontrakten omfatter, er underlagt dette direktiv, og den anden er underlagt direktiv ../../EF [om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter] og hvis det ikke er muligt objektivt at afgøre, hvilken aktivitet der udgør kontraktens hovedgenstand, skal kontrakten tildeles efter direktiv ../../EF [om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter].

Kapitel III - Generelle principper

Artikel 9 - Ligebehandling, forbud mod forskelsbehandling og gennemsigtighed

Ordregiverne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed overholdes.

Afsnit II

Bestemmelser om kontrakter

Kapitel I - Almindelige bestemmelser

Artikel 10 - Sammenslutninger af økonomiske aktører

1. Sammenslutninger af økonomiske aktører kan afgive tilbud eller forhandle. Det kan ikke forlanges af sådanne sammenslutninger, at de med henblik på at afgive tilbud eller på at forhandle antager en bestemt retlig form, men den udvalgte sammenslutning kan blive nødsaget til at antage en bestemt retlig form, når den har fået tildelt kontrakten, hvis denne omdannelse er nødvendig af hensyn til kontraktens udførelse.

2. Ansøgere eller tilbudsgivere, som i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, har ret til at udføre den pågældende tjenesteydelse, kan ikke afvises alene med den begrundelse, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrakten tildeles, forlanges, at de skal være enten en fysisk eller en juridisk person.

3. Af juridiske personer kan det forlanges, at de i tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse opgiver navn og relevante faglige kvalifikationer for de af deres medarbejdere, der vil være ansvarlige for den pågældende ydelses udførelse.

Artikel 11 - Vilkår, der indgår i aftaler vedtaget af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Ved ordregivernes indgåelse af kontrakter anvender medlemsstaterne i deres indbyrdes forbindelser lige så gunstige betingelser som dem, de giver tredjelande i forbindelse med gennemførelsen af den aftale om offentlige indkøb, der er indgået i forbindelse med de multilaterale forhandlinger under Uruguay-runden. I dette øjemed rådfører medlemsstaterne sig med hinanden i Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til gennemførelse af aftalen.

Artikel 12 - Fortrolighed

1. I forbindelse med fremsendelsen af tekniske specifikationer til interesserede økonomiske aktører, ved kvalifikationsbedømmelsen og udvælgelsen af økonomiske aktører samt ved tildelingen af kontrakter kan ordregiverne stille krav til beskyttelse af den fortrolige karakter af de oplysninger, de fremsender.

2. Bestemmelserne i dette direktiv begrænser ikke de økonomiske aktørers ret til at kræve, at ordregiveren i overensstemmelse med national lovgivning skal behandle de oplysninger, de fremsender, som fortrolige.

Artikel 13 - Rammeaftaler

1. Ordregiverne kan betragte en rammeaftale som en kontrakt som omhandlet i artikel 1, stk. 2, og tildele den i overensstemmelse med dette direktiv.

2, Har ordregiverne indgået en rammeaftale i overensstemmelse med dette direktiv, kan de henholde sig til artikel 36, stk. 3, litra i), når de indgår kontrakter, der bygger på rammeaftalen.

Er der ikke indgået en rammeaftale i overensstemmelse med dette direktiv, kan ordregiverne ikke henholde sig til artikel 36, stk. 3, litra i).

Ordregiverne må ikke misbruge rammeaftaler, så konkurrencen derved forhindres, begrænses eller forvrides.

Kapitel II - Anvendelsesområde: Tærskelværdier og udelukkelse

Artikel 14 - Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse, når ordregivere som omhandlet i artikel 2, stk. 2, indgår bygge- og anlægskontrakter, indkøbskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter, hvis anslåede værdi eksklusive moms mindst andrager de tærskelværdier, der er angivet i artikel 15, undtagen når der er tale om tilfælde, som i henhold til artikel 20-27 er udelukket fra anvendelsesområdet, eller der er truffet en afgørelse om udøvelsen af den pågældende virksomhed i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 29.

Afdeling 1

Tærskelværdier

Underafdeling 1

Beløb

Artikel 15 -Kontrakter

Dette direktiv finder anvendelse på kontrakter, hvis anslåede værdi eksklusive moms mindst andrager:

a) 400 000 EUR for indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter

b) 5 300 000 EUR for bygge- og anlægskontrakter.

Underafdeling 2

Metoder til beregning af værdien af rammeaftaler og kontrakter

Artikel 16 - Generelle regler

1. Ordregivere må ikke omgå dette direktiv ved at opdele arbejderne eller kontrakterne eller ved at anvende særlige metoder til at beregne kontrakternes værdi.

2. Værdien af en rammeaftale beregnes på grundlag af den højeste anslåede værdi af samtlige kontrakter, der påtænkes indgået i den givne periode.

Artikel 17 - Værdien af bygge- og anlægskontrakter

1. Med henblik på anvendelse af artikel 15 medtager ordregiverne i bygge- og anlægskontrakters anslåede værdi værdien af alle vareleverancer og tjenesteydelser, som ordregiverne stiller til rådighed for entreprenøren, og som er nødvendige for kontraktens udførelse.

2. Værdien af vareleverancer og tjenesteydelser, som ikke er nødvendige for udførelsen af en bestemt bygge- og anlægskontrakt, må ikke lægges til værdien af den pågældende bygge- og anlægskontrakt, således at indkøbet af sådanne vareleverancer og tjenesteydelser unddrages bestemmelserne i dette direktiv.

3. Værdien af en bygge- og anlægskontrakt med henblik på anvendelse af artikel 15 skal beregnes ud fra arbejdets samlede værdi. Ved et arbejde forstås resultatet af et hele af bygge- og anlægsarbejder, der i sig selv skal opfylde en økonomisk og teknisk funktion.

4. Når et arbejde opdeles i flere delarbejder, skal værdien af hvert enkelt delarbejde tages i betragtning ved beregningen af den i artikel 15 nævnte værdi. Er den samlede værdi af delarbejderne lig med eller større end den i artikel 15 nævnte værdi, finder bestemmelserne i dette stykke anvendelse på samtlige delarbejder.

For så vidt angår bygge- og anlægskontrakter kan ordregiverne dog fravige bestemmelserne i artikel 14, stk. 1, for delarbejder, hvis anslåede værdi eksklusive moms er under 1 mio. EUR, når den samlede værdi af disse delarbejder ikke overstiger 20% af de samlede delarbejders værdi.

Artikel 18 - Beregning af værdien af indkøbskontrakter

1. Når en vareleverance opdeles i flere delleverancer, skal værdien af hver enkelt delleverance tages i betragtning ved beregningen af den i artikel 15 nævnte værdi. Er den samlede værdi af leverancerne lig med eller større end den i artikel 15 nævnte værdi, finder bestemmelserne i nævnte artikel anvendelse på samtlige delleverancer.

2. Når en påtænkt indkøbskontrakt udtrykkeligt indeholder optionsklausuler, er grundlaget for beregningen af kontraktens værdi den højest tilladte samlede værdi ved køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret, inklusive optionerne.

3. Når det drejer sig om indkøb af varer for en given periode gennem en række kontrakter, der skal indgås med en eller flere leverandører, eller om kontrakter, der skal fornyes, beregnes kontraktens værdi på grundlag af:

a) den samlede værdi af de kontrakter, der er indgået i løbet af det foregående regnskabsår eller de foregående tolv måneder, og som havde sammenlignelige karakteristika, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de efterfølgende tolv måneder, eller

b) den samlede værdi af de kontrakter, der skal indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter tildelingen af den første kontrakt, eller i hele kontraktens løbetid, hvis denne overstiger tolv måneder.

4. Når det drejer sig om indkøbskontrakter vedrørende leasing eller leje med eller uden forkøbsret, er beregningsgrundlaget for kontraktens værdi:

a) for tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er højst tolv måneder, den samlede anslåede værdi for hele kontraktens løbetid eller, hvis løbetiden overstiger tolv måneder, kontraktens samlede værdi, inklusive den anslåede restværdi

b) for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere, det samlede beløb, der forventes betalt i løbet af de første fire år.

5. Den anslåede værdi af en kontrakt, der omfatter både tjenesteydelser og vareleverancer, beregnes på grundlag af tjenesteydelsernes og vareleverancernes samlede værdi, uanset deres respektive andele. Beregningen omfatter værdien af montering og installation.

Artikel 19 - Værdien af tjenesteydelseskontrakter

1. Ved beregningen af en tjenesteydelseskontrakts anslåede værdi medregner ordregiveren tjenesteyderens samlede vederlag under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 2-7.

2. Når en tjenesteydelse opdeles i flere delydelser, skal værdien af hver enkelt delydelse tages i betragtning ved beregningen af den i artikel 15 nævnte værdi. Er den samlede værdi af delydelserne lig med eller større end den i artikel 15 nævnte værdi, finder bestemmelserne i nævnte artikel anvendelse på samtlige delydelser.

3. Når en påtænkt tjenesteydelseskontrakt udtrykkeligt indeholder optionsklausuler, er grundlaget for beregningen af kontraktens værdi den højest tilladte samlede værdi ved køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret, inklusive optionerne.

4. Når det drejer sig om erhvervelse af tjenesteydelser for en given periode gennem en række kontrakter, der skal indgås med en eller flere tjenesteydere, eller om kontrakter, der skal fornyes, beregnes kontraktens værdi på grundlag af:

a) den samlede værdi af de kontrakter, der er indgået i løbet af det foregående regnskabsår eller de foregående tolv måneder, og som havde sammenlignelige karakteristika, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de efterfølgende tolv måneder, eller

b) den samlede værdi af de kontrakter, der skal indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter tildelingen af den første kontrakt, eller i hele kontraktens løbetid, hvis denne overstiger tolv måneder.

5. Den anslåede værdi af en kontrakt, der omfatter både tjenesteydelser og vareleverancer, beregnes på grundlag af tjenesteydelsernes og vareleverancernes samlede værdi, uanset deres respektive andele. Beregningen omfatter værdien af montering og installation.

6. Ved beregningen af den anslåede værdi for kontrakter om finansielle tjenesteydelser medregnes følgende beløb:

a) for så vidt angår forsikringstjenesteydelser, den præmie, der skal betales

b) for så vidt angår banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser, honorarer, provisioner og rente samt andre former for vederlag

c) for så vidt angår aftaler, der indebærer betaling for projektering, honorarer eller provision.

7. Når det drejer sig om tjenesteydelseskontrakter uden angivelse af en samlet pris, er beregningsgrundlaget for kontrakternes anslåede værdi:

a) for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 48 måneder eller derunder, den samlede værdi for hele løbetiden

b) for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder, den månedlige værdi ganget med 48.

Afdeling 2

Kontrakter, der ikke er omfattet af dette direktiv, eller kontrakter, der er underlagt en særlig ordning

Underafdeling 1

Bestemmelser, der gælder alle ordregivere og alle former for kontrakter

Artikel 20 - Kontrakter, der indgås med henblik på videresalg eller udlejning til tredjemand

1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, der indgås med henblik på videresalg eller udlejning til tredjemand, hvis ordregiveren ikke har særlige eller eksklusive rettigheder til at sælge eller udleje kontrakternes genstand, og andre virksomheder frit kan sælge eller udleje den på de samme betingelser som ordregiveren.

2. Efter anmodning fra Kommissionen meddeler ordregiverne alle de kategorier af varer og aktiviteter, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggøre orienterende oversigter over de kategorier af varer og aktiviteter, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige oplysninger, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Artikel 21 - Kontrakter, der indgås i andet øjemed end udøvelse af en af de omhandlede former for virksomhed eller med henblik på udøvelse af en sådan virksomhed i et tredjeland

1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som ordregivere indgår i andet øjemed end udøvelse af de i artikel 3 - 6 omhandlede former for virksomhed eller med henblik på udøvelse af sådan virksomhed i et tredjeland under omstændigheder, som ikke indebærer fysisk udnyttelse af et net eller geografisk område inden for Fællesskabet.

2. Efter anmodning fra Kommissionen meddeler ordregiverne alle de aktiviteter, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggøre orienterende oversigter over de kategorier af aktiviteter, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige oplysninger, som ordre giverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Artikel 22 - Kontrakter, der er hemmelige, eller som kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger

Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som af medlemsstaterne erklæres for hemmelige, eller hvis gennemførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af denne stats væsentlige sikkerhedsinteresser kræver det.

Artikel 23 - Kontrakter, der indgås i henhold til internationale regler

Dette direktiv finder ikke anvendelse på kontrakter, for hvilke der gælder andre udbudsregler, og som indgås i henhold til:

a) en i overensstemmelse med traktaten indgået international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer, bygge- og anlægs arbejder, tjenesteydelser eller projektkonkurrencer med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt; enhver sådan aftale meddeles Kommissionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler

b) en international aftale, der er indgået i forbindelse med troppestationering, når aftalen vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

c) en international organisations særlige procedure.

Underafdeling 2

Bestemmelser, der gælder alle ordregivere, men kun tjenesteydelseskontrakter

Artikel 24 - Kontrakter om visse tjenesteydelser, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv

Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a) kontrakter om erhvervelse eller leje - uanset finansieringsform - af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil; dog er kontrakter i en hvilken som helst form om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

b) kontrakter om voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

c) kontrakter om emission, køb, salg og overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter

d) arbejdskontrakter

e) kontrakter om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra sådanne, hvis udbytte udelukkende tilhører ordregiveren til brug for egen virksomhed, forudsat at tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af ordregiveren.

Artikel 25 - Tjenesteydelseskontrakter, der tildeles på grundlag af en eksklusiv rettighed

Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskontrakter, der tildeles et foretagende, som selv er en offentlig myndighed som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), på grundlag af en eksklusiv rettighed, der er meddelt den i henhold til bekendtgjorte love eller administrative bestemmelser, der er forenelige med traktaten.

Artikel 26 - Tjenesteydelseskontrakter, der tildeles en tilknyttet virksomhed eller en ordregiver, der deltager i et joint venture

1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskontrakter:

a) som en ordregiver indgår med en tilknyttet virksomhed

b) der af et joint venture bestående af flere ordregivere med henblik på udøvelse af de i artikel 3 - 6 omhandlede former for virksomhed indgås med en af de deltagende ordregivere eller med en virksomhed, der er tilknyttet en af de deltagende ordregivere,

hvis mindst 80% af den gennemsnitlige omsætning af tjenesteydelser, som den pågældende virksomhed har haft i Fællesskabet i løbet af de seneste tre år, hidrører fra leveringen af tjenesteydelser til de virksomheder, den er tilknyttet.

Når den samme tjenesteydelse eller lignende tjenesteydelser udføres af mere end én virksomhed tilknyttet ordregiveren, skal den samlede tjenesteydelsesomsætning inden for Fællesskabet i de pågældende virksomheder tages i betragtning.

2. I denne artikel forstås ved "tilknyttet virksomhed" en virksomhed, hvis årsregnskaber er konsolideret med ordregiverens årsregnskaber i overensstemmelse med kravene i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber [113], eller, når det drejer sig om virksomheder, der ikke er underlagt dette direktiv, en virksomhed, som ordregiveren direkte eller indirekte kan udøve bestemmende indflydelse på som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), eller som kan udøve bestemmende indflydelse på ordregiveren, eller som sammen med ordregiveren er underkastet en anden virksomheds bestemmende indflydelse som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gældende regler.

[113] EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Direktiv senest ændret ved direktiv 90/605/EØF (EFT L 317 af 16.11.1990, s. 60).

Efter anmodning fra Kommissionen meddeler ordregiverne følgende oplysninger med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1:

a) de involverede virksomheders navn

b) de pågældende tjenesteydelseskontrakters art og værdi

c) alle oplysninger, som Kommissionen måtte finde nødvendige for at godtgøre, at forholdet mellem ordregiveren og den virksomhed, som kontrakterne tildeles, opfylder kravene i denne artikel.

Underafdeling 3

Bestemmelser, der kun gælder visse ordregivere

Artikel 27 - Kontrakter om køb af vand, der indgås af visse ordregivere

1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på kontrakter, som ordregivere, der udøver den i bilag I omhandlede virksomhed, indgår om køb af vand.

2. Rådet tager bestemmelserne i stk. 1 op til fornyet behandling, når det modtager en rapport fra Kommissionen med passende forslag.

Artikel 28 - Kontrakter, der er underlagt en særlig ordning

Nederlandene og Det Forenede Kongerige sikrer i kraft af tilladelsesbetingelserne eller andre passende foranstaltninger, at ordregivere i de sektorer, der er nævnt i beslutning 93/676/EØF og 97/367/EØF:

a) overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og iværksættelse af udbud ved tildeling af indkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelses kontrakter, navnlig hvad angår de oplysninger om deres hensigter om indgåelse af kontrakter, som de stiller til de økonomiske aktørers rådighed

b) meddeler Kommissionen oplysninger om tildelingen af kontrakter på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens beslutning 93/327/EØF [114].

[114] EFT L 129 af 27.5.1993, s. 25.

Artikel 29 - Generel mekanisme for fritagelse af aktiviteter, der er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår

1. Kontrakter, der indgås af ordregivere, som ikke er offentlige myndigheder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), med henblik på at muliggøre udførelse af en af de i artikel 3 - 6 omhandlede tjenesteydelser, er ikke underlagt dette direktiv, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri.

2. For med henblik på anvendelsen af stk. 1 at afgøre, om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, anvendes kriterier såsom de pågældende varers eller tjenesteydelsers særlige kendetegn, eventuelle alternative varer eller tjenesteydelser, prisvilkårene, og om der findes eller vil kunne findes mere end en leverandør af de pågældende varer eller tjenesteydelser.

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 betragtes adgangen til et marked som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender bestemmelserne i den fællesskabs lovgivning, der er anført i bilag X.

4. For at opnå fritagelse på grundlag af stk. 1 anmoder medlemsstaterne Kommissionen om at træffe afgørelse om fritagelse.

I den forbindelse meddeler den berørte medlemsstat under hensyntagen til stk. 2 og 3 Kommissionen alle relevante forhold, bl.a. love eller administrative bestemmelser eller aftaler, der kan godtgøre, at den opfylder de i stk. 1 omhandlede betingelser.

Hvis en uafhængig myndighed med kompetence inden for den pågældende aktivitet har taget stilling til relevante spørgsmål med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2, fremsendes denne myndigheds udtalelse til Kommissionen.

Hvis Kommissionen agter at træffe afgørelse om fritagelse, skal det ske efter proceduren i artikel 65, stk. 2. Den offentliggør afgørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. Kommissionen råder over en frist på seks måneder fra den dato, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 6, 7 og 8, til at træffe afgørelse om anmodninger fremsat i overensstemmelse med stk. 4. Når der ikke foreligger en formodning om fri adgang til et marked på grundlag af stk. 3, skal medlemsstaten påvise, at der retligt og faktisk er fri adgang til det pågældende marked. Hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om fritagelse, anses stk. 1 for at finde anvendelse.

6. Uden at det indskrænker bestemmelserne i stk. 7 eller 8, løber den i stk. 5 omhandlede frist fra første arbejdsdag efter datoen for Kommissionens modtagelse af den i overensstemmelse med stk. 4 fremsatte anmodning.

7. Hvis Kommissionen under procedurens afvikling fastslår, at oplysningerne i anmodningen eller i bilagene hertil er ufuldstændige eller ukorrekte, sender den omgående en skriftlig meddelelse herom til den pågældende medlemsstat og fastsætter en passende frist til supplering af oplysningerne. I så fald løber fristen på seks måneder fra den dato, på hvilken Kommissionen modtager de supplerende oplysninger.

8. Sker der væsentlige ændringer i de forhold, der beskrives i anmodningen, skal disse ændringer omgående meddeles Kommissionen. Hvis disse væsentlige ændringer kan påvirke vurderingen i henhold til stk. 1 i betydelig grad, kan Kommissionen betragte anmodningen som gyldig fra datoen for modtagelsen af meddelelsen om de pågældende ændringer; den sender omgående skriftlig meddelelse herom til den pågældende medlemsstat.

9. Kommissionen kan også på eget initiativ beslutte at iværksætte en fritagelses procedure.

Kapitel III - Bestemmelser om tjenesteydelseskontrakter

Artikel 30 - Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI A

Kontrakter, hvis genstand er de i bilag XVI A anførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med kapitel IV-VII.

Artikel 31 - Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI B

Indgåelsen af kontrakter, hvis genstand er de i bilag XVI B anførte tjenesteydelser, er kun underlagt bestemmelserne i artikel 34 og 42.

Artikel 32 - Blandede tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag XVI A og XVI B

Kontrakter, hvis genstand samtidig er tjenesteydelser, der er anført i bilag XVI A, og tjenesteydelser, der er anført i bilag XVI B, indgås i overensstemmelse med kapitel IV-VII, hvis værdien af de tjenesteydelser, der er omfattet af bilag XVI A, er større end værdien af de tjenesteydelser, der er omfattet af bilag XVI B. I andre tilfælde indgås kontrakterne i henhold til artikel 34 og 42.

Kapitel IV - Særlige bestemmelser om udbudsbetingelser og udbudsmateriale

Artikel 33 - Generelle bestemmelser

For hver kontrakt udarbejder ordregiverne udbudsbetingelser, der præciserer og supplerer de oplysninger, som indgår i de bekendtgørelser, der har til formål at iværksætte udbud, jf. artikel 41. I den forbindelse må de kun opstille tekniske specifikationer, som er i overensstemmelse med artikel 34, og hvis de accepterer alternative tilbud, finder artikel 36 anvendelse.

Ordregiverne kan forlange oplysninger vedrørende underentrepriser i henhold til artikel 37 eller stille betingelser om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt i henhold til artikel 38.

De kan desuden stille særlige betingelser for udførelsen af kontrakten, forudsat at disse betingelser er i overensstemmelse med gældende fællesskabsret.

Artikel 34 - Tekniske specifikationer

1. De tekniske specifikationer i punkt 1 i bilag XX anføres i udbudsmaterialet, dvs. i udbudsbekendtgørelserne, udbudsbetingelserne eller de supplerende dokumenter.

2. De tekniske specifikationer skal give tilbudsgiverne lige muligheder, og de må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige kontrakter.

3. De tekniske specifikationer skal udformes ved henvisning til europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer eller internationale standarder eller, hvis sådanne ikke findes, ved henvisning til nationale standarder eller nationale tekniske godkendelser som defineret i bilag XX eller til enhver anden teknisk referenceramme udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer, for så vidt disse henvisninger efterfølges af udtrykket "eller tilsvarende".

De kan udformes som krav til funktionsdygtighed eller funktionelle krav. Disse krav skal være tilstrækkeligt præcise til, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens genstand og ordregiverne tildele kontrakten;

4. Hvis der er tale om bygge- og anlægskontrakter, og hvis der ikke foreligger europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer, og det er umuligt at fastsætte specifikationer i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan de tekniske specifikationer fastsættes ved henvisning til nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af bygge- og anlægsarbejder samt for anvendelse af materialer. En sådan henvisning skal efterfølges af udtrykket "eller tilsvarende".

5. Når ordregiverne benytter muligheden for at henvise til de specifikationer, der er omhandlet i første afsnit kan de ikke afvise et tilbud med den begrundelse, at de tilbudte varer og tjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med en national standard til gennemførelse af en europæiske standard, en europæisk teknisk godkendelse, en fælles teknisk specifikation, en international standard eller en national standard, en national teknisk specifikation eller en national teknisk godkendelse, hvis tilbudsgiveren i sit tilbud på passende måde godtgør, at de løsninger, han tilbyder, på tilsvarende måde opfylder de krav, der er fastsat i den pågældende tekniske specifikation.

"Passende måde" omfatter teknisk dokumentation fra producenten eller en afprøvningsrapport fra en uafhængig institution.

6. Når ordregiverne benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i andet afsnit, for at fastsætte specifikationer i form af krav til funktionsdygtighed, kan de ikke afvise et tilbud om varer eller tjenesteydelser, der er i overensstemmelse med en national standard til gennemførelse af en europæiske standard, en europæisk teknisk godkendelse, en fælles teknisk specifikation eller en international standard, hvis disse standarder og godkendelser søger at dække de samme funktionelle krav og samme funktionsdygtighed, og ellers er hensigtsmæssige.

Det påhviler tilbudsgiveren i sit tilbud at dokumentere på passende måde, f.eks. gennem teknisk dokumentation eller en afprøvningsrapport fra en uafhængig institution, at varen eller tjenesteydelsen i overensstemmelse med standarden opfylder de af ordregiveren fastsatte funktionelle krav og krav til funktionsdygtighed.

7. De tekniske specifikationer må ikke angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, til et bestemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller til en bestemt produktion. En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3 og 4; en sådan angivelse eller henvisning skal efterfølges af udtrykket "eller tilsvarende".

Artikel 35 - Meddelelse af tekniske specifikationer

1. Ordregiverne meddeler de økonomiske aktører, der er interesserede i at opnå en kontrakt, og som anmoder herom, de tekniske specifikationer, de regelmæssigt benytter i deres indkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter eller tjenesteydelses kontrakter, eller de tekniske specifikationer, som de agter at benytte i forbindelse med kontrakter, der er genstand for en periodisk bekendtgørelse, jf. artikel 40, stk. 1.

2. Findes disse tekniske specifikationer i dokumenter, der er tilgængelige for interesserede økonomiske aktører, er det tilstrækkeligt at henvise til disse dokumenter.

Artikel 36 - Alternative tilbud

1. Hvor kriteriet for tildeling af kontrakten er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, kan ordregiverne tage hensyn til alternative tilbud fra tilbudsgiverne, når disse alternative tilbud opfylder de krav til funktionsdygtighed eller de mindstekrav, der er fastsat af ordregiverne.

Ordregiverne skal i udbudsbetingelserne meddele, hvilke mindstekrav der skal overholdes i de alternative tilbud, og hvilke særlige krav der stilles i forbindelse med deres afgivelse. Hvis ordregiverne ikke vil modtage alternative tilbud, angives dette i udbudsbetingelserne.

2. Artikel 34 finder anvendelse på alternative tilbud.

3. I forbindelse med udbudsprocedurerne for indkøbskontrakter kan ordregivere, der har indvilliget i at tage alternative tilbud i betragtning i henhold til stk. 1, ikke afvise et alternativt tilbud alene med den begrundelse, at det, såfremt det antages, vil blive en tjenesteydelseskontrakt og ikke en indkøbskontrakt i dette direktivs forstand.

I forbindelse med udbudsprocedurerne for tjenesteydelseskontrakter kan ordregivere, der har indvilliget i at tage alternative tilbud i betragtning i henhold til stk. 1, ikke afvise et alternativt tilbud alene med den begrundelse, at det, såfremt det antages, vil blive en indkøbskontrakt og ikke en tjenesteydelseskontrakt i dette direktivs forstand.

Artikel 37 - Underentreprise

I udbudsbetingelserne kan ordregiveren anmode tilbudsgiveren om i tilbuddet at angive, hvor stor en del af kontrakten han eventuelt har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand og til hvilke underentreprenører. Denne angivelse berører ikke den økonomiske aktørs ansvar som hovedmand.

Artikel 38 - Krav til beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt

1. Ordregiveren kan i udbudsbetingelserne oplyse eller af en medlemsstat forpligtes til at oplyse, hos hvilken myndighed eller hvilke myndigheder tilbudsgiverne kan få oplysning om, hvilke forpligtelser der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt i den medlemsstat, region eller lokalitet, hvor arbejderne eller tjenesteydelserne skal udføres, og som finder anvendelse på de arbejder og tjenesteydelser, der skal udføres på stedet under kontraktens udførelse.

2. Den ordregiver, der afgiver de i stk. 1 nævnte oplysninger, anmoder tilbudsgiverne eller deltagerne i udbudsproceduren om at angive, at de ved udarbejdelsen af deres tilbud har taget hensyn til de forpligtelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor arbejderne eller tjenesteydelserne skal udføres.

Første afsnit er ikke til hinder for anvendelsen af bestemmelserne i artikel 55 om undersøgelse af unormalt lave tilbud.

Kapitel V - Udbudsprocedurer

Artikel 39 - Anvendelse af offentlige udbud, begrænsede udbud og udbud med forhandling

1. Ved indgåelse af indkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelses kontrakter anvender ordregiverne udbudsprocedurer i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

2. Ordregiverne kan vælge en af de procedurer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 8, hvis en udbydelse i henhold til artikel 41 har fundet sted, jf. dog stk. 3.

3. Ordregiverne kan anvende en procedure uden forudgående udbud:

a) hvis der i forbindelse med en udbudsprocedure ikke er afgivet noget tilbud eller ikke er afgivet noget antageligt tilbud, for så vidt de oprindelige kontrakt betingelser ikke ændres væsentligt

b) hvis en kontrakt indgås udelukkende med henblik på forskning, forsøg, undersøgelser eller udvikling og ikke tilsigter et afkast eller genindtjening af forsknings- og udviklingsomkostningerne, og for så vidt indgåelsen af en sådan kontrakt ikke er til skade for udbydelse af senere kontrakter, der primært har samme formål

c) hvis kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages til en bestemt økonomisk aktør

d) i strengt nødvendigt omfang, hvis sagens yderst hastende karakter som følge af begivenheder, som ordregiverne ikke har kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for offentlige eller begrænsede udbud

e) ved indkøbskontrakter med henblik på supplerende leverancer fra den oprindelige leverandør enten til delvis fornyelse af sædvanlige leverancer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leverancer eller af bestående installationer, hvis et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for ordregiveren at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse

f) ved supplerende arbejder eller tjenesteydelser, der ikke var omfattet af det oprindelige projekt eller den først indgåede kontrakt, og som på grund af uforudsete omstændigheder er blevet nødvendige for udførelsen af den pågældende aftale, hvis kontrakten tildeles den entreprenør eller tjenesteyder, der udfører den oprindelige kontrakt:

- når disse supplerende arbejder eller tjenesteydelser ikke teknisk eller økonomisk kan adskilles fra den oprindelige kontrakt uden væsentlige ulemper for ordregiverne, eller

- når disse supplerende arbejder eller tjenesteydelser til trods for, at de kan adskilles fra den oprindelige kontrakt, er strengt nødvendige af hensyn til dens opfyldelse

g) når bygge- og anlægskontrakter vedrører nye arbejder, som består i gentag elsesarbejder, som er overdraget til den virksomhed, som fik overdraget det oprindelige arbejde af samme ordregivere, på betingelse af at gentagelses arbejdet er i overensstemmelse med det oprindelige projekt, og at kontrakten om dette arbejde er indgået efter udbydelse. Den mulige anvendelse af denne procedure skal meddeles allerede ved den oprindelige udbydelse, og den samlede anslåede værdi af gentagelsesarbejderne skal tages i betragtning af ordregiverne ved anvendelsen af artikel 15 og 16 - 19.

h) for varer, der noteres og købes på et råvaremarked

i) ved kontrakter, som skal indgås på grundlag af en rammeaftale, for så vidt betingelsen i artikel 13, stk. 2, er opfyldt

j) ved lejlighedskøb, når det er muligt for ordregiverne at opnå leverancer ved at benytte sig af et særligt fordelagtigt tilbud, der kun gælder i ganske kort tid, og når den pris, der skal betales, er væsentligt lavere end den, der normalt betales på markedet

k) ved køb på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, som indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer eller likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandlingsmåde efter national lovgivning

l) når den pågældende tjenesteydelseskontrakt er et led i en projektkonkurrence, der afholdes i henhold til bestemmelserne i dette direktiv, og som i henhold til de gældende regler skal indgås med vinderen eller en af vinderne af konkurrencen. I sidstnævnte tilfælde skal alle vinderne af konkurrencen opfordres til at deltage i forhandlingerne.

Kapitel VI - Bestemmelser om offentliggørelse og gennemsigtighed

Afdeling 1

Offentliggørelse af bekendtgørelser

Artikel 40 - Vejledende periodiske bekendtgørelser og bekendtgørelser om anvendelse af en kvalifikationsordning

1. Ordregiverne bekendtgør mindst én gang om året følgende ved hjælp af en vejledende periodisk bekendtgørelse:

a) for indkøbskontrakter: for hvert produktområde de samlede indkøb, der påtænkes foretaget i de næste tolv måneder, for hvilke den anslåede værdi under hensyntagen til artikel 18 andrager mindst 750 000 EUR

b) for bygge- og anlægskontrakter: de væsentlige karakteristika for de kontrakter, der påtænkes indgået i de næste tolv måneder, for hvilke den anslåede værdi andrager mindst 5 300 000 EUR

c) for tjenesteydelseskontrakter: det samlede beløb for de kontrakter inden for hver af de i bilag XVI A anførte kategorier af tjenesteydelser, som de agter at indgå i løbet af de næste tolv måneder, og hvis samlede anslåede værdi under hensyntagen til artikel 19 andrager mindst 750 000 EUR.

2. Bekendtgørelsen affattes i overensstemmelse med bilag XIV.

3. Ordregiverne kan offentliggøre vejledende periodiske bekendtgørelser vedrørende store projekter uden at gentage de oplysninger, som allerede er givet i en tidligere vejledende periodisk bekendtgørelse, når det klart anføres, at de pågældende bekendtgørelser er supplerende.

4. Hvis ordregiverne ønsker at anvende en kvalifikationsordning i henhold til artikel 52, skal denne ordning offentliggøres ved en bekendtgørelse affattet i overensstemmelse med bilag XIII, hvoraf det fremgår, hvilket formål kvalifikationsordningen tjener, og hvor reglerne for dens anvendelse kan rekvireres. Hvis ordningen gælder i mere end tre år, skal bekendtgørelsen offentliggøres hvert år. Hvis ordningen gælder i mindre end tre år, er en bekendtgørelse ved periodens begyndelse tilstrækkelig.

Artikel 41 - Bekendtgørelser, der har til formål at iværksætte udbud

1. For indkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter kan udbydelse ske:

a) ved vejledende periodisk bekendtgørelse affattet i overensstemmelse med bilag XIV eller

b) ved bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning affattet i overensstemmelse med bilag XIII eller

c) ved bekendtgørelse affattet i overensstemmelse med bilag XII, del A, B eller C.

2. Hvis udbydelse sker ved vejledende periodisk bekendtgørelse:

a) skal det af bekendtgørelsen specifikt fremgå, hvilke leverancer, arbejder eller tjenesteydelser kontrakten vedrører

b) skal det i bekendtgørelsen angives, at kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling uden efterfølgende offentliggørelse af en udbuds bekendtgørelse, og at interesserede økonomisk aktører opfordres til skriftligt at tilkendegive deres interesse, og

c) bekendtgørelsen skal være offentliggjort i overensstemmelse med bilag XIX højst 12 måneder inden datoen for afsendelsen af den i artikel 46, stk. 3, omhandlede opfordring.

Ordregiveren skal desuden fastsætte fristerne i henhold til artikel 44.

Artikel 42 - Bekendtgørelser om indgåede kontrakter

1. Ordregivere, der har indgået en kontrakt, skal senest to måneder efter kontraktens indgåelse på betingelser, der fastsættes af Kommissionen, meddele Kommissionen resultatet heraf efter proceduren i artikel 65 og ved en bekendtgørelse affattet i overensstemmelse med bilag XV.

2. Oplysninger, der gives i overensstemmelse med bilag XV, og som er bestemt til offentliggørelse, offentliggøres i overensstemmelse med bilag XIX. I den forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige oplysninger, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne, specielt vedrørende antal modtagne tilbud, de økonomiske aktørers identitet samt priser.

3. Ordregivere, der indgår en tjenesteydelseskontrakt vedrørende forskning og udvikling ved en procedure uden forudgående udbud i henhold til artikel 39, stk. 3, litra b), kan begrænse de oplysninger, der gives i overensstemmelse med bilag XV om tjenesteydelsernes art og omfang, til betegnelsen "tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling".

Ordregivere, der indgår en tjenesteydelseskontrakt vedrørende forskning og udvikling, som ikke kan indgås ved en procedure uden forudgående udbud i henhold til artikel 39, stk. 3, litra b), kan begrænse de oplysninger, der gives i overensstemmelse med bilag XV om tjenesteydelsernes art og omfang, når dette er nødvendigt af erhvervsmæssige fortrolighedshensyn.

I så fald skal ordregiverne sørge for, at de oplysninger, der gives, er mindst lige så detaljerede som dem, der findes i den i henhold til artikel 41, stk. 1, offentliggjorte udbudsbekendtgørelse.

Hvis der anvendes en kvalifikationsordning, skal ordregiverne i ovennævnte tilfælde sørge for, at disse oplysninger er mindst lige så detaljerede som oplysningerne i den pågældende kategori i den i henhold til artikel 52, stk. 4, oprettede liste over kvalificerede tjenesteydere.

4. Når der er tale om kontrakter, der indgås med henblik på de i bilag XVI B anførte tjenesteydelser, angiver ordregiverne i bekendtgørelsen, om de indvilliger i, at den offentliggøres.

5. Oplysninger, der gives i overensstemmelse med bilag XV, og som angives ikke at være bestemt til offentliggørelse, offentliggøres udelukkende i forenklet form og af statistiske grunde i overensstemmelse med bilag XIX.

Artikel 43 - Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser

1. De i artikel 40-41-42 omhandlede bekendtgørelser offentliggøres efter reglerne i bilag XIX.

De affattes i overensstemmelse med de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 65, stk. 2, og skal mindst indeholde de i bilag XII, XIII, XIV og XV anførte oplysninger.

Kun udgaven på originalsproget er autentisk.

2. Bekendtgørelser, der udarbejdes og fremsendes elektronisk i overensstemmelse med bilag XIX, offentliggøres senest fem dage efter afsendelsen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag XIX.

Bekendtgørelser, der ikke fremsendes elektronisk i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag XIX, offentliggøres senest 12 dage efter afsendelsen.

Undtagelsesvist og efter anmodning fra ordregiveren offentliggøres den bekendt gørelse, der er nævnt i artikel 41, stk. 1, litra c), inden for fem dage, forudsat at den er sendt pr. telefax eller elektronisk.

3. Indholdet af bekendtgørelserne må ikke videregives inden den dato, på hvilken de sendes til offentliggørelse, jf. bilag XIX. I denne offentliggørelse må der ikke forekomme andre oplysninger end dem, der findes i de i overensstemmelse med bilag XIX fremsendte bekendtgørelser.

4. Omkostningerne ved offentliggørelsen af bekendtgørelserne i overensstemmelse med bilag XIX afholdes af Fællesskabet.

5. Ordregiverne kan i overensstemmelse med bilag XIX offentliggøre bekendtgørelser vedrørende kontrakter, som ikke er omfattet af denne afdelings bestemmelser om obligatorisk offentliggørelse.

6. Ordregiverne skal være i stand til at bevise datoen for afsendelsen af bekendtgørelserne.

Afdeling 2

Frister

Artikel 44 - Ansøgninger om deltagelse og modtagelse af tilbud

1. Ordregiverne fastsætter tilstrækkeligt lange frister for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse til, at de interesserede, afhængigt af den pågældende kontrakt, har rimelig tid til at udarbejde og afgive deres tilbud. I den forbindelse tager ordregiverne især hensyn til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udarbejdelse af tilbud.

2. Ved offentlige udbud er fristen for modtagelse af tilbud mindst 52 dage at regne fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

3. Ved begrænsede udbud og udbud med forhandling efter forudgående indkaldelse af tilbud gælder følgende bestemmelser:

a) fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse som følge af en bekendtgørelse offentliggjort i henhold til artikel 41, stk. 1, litra c), eller som følge af en opfordring fra ordregiverne i henhold til artikel 46, stk. 3, fastsættes som regel til mindst 37 dage at regne fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen eller opfordringen og må under ingen omstændigheder være kortere end 15 dage, hvis bekendtgørelsen er sendt til offentliggørelse elektronisk eller pr. telefax, og ikke under 22 dage, hvis den er fremsendt på anden måde

b) fristen for modtagelse af tilbud kan aftales indbyrdes mellem ordregiveren og de udvalgte ansøgere, når der gives alle ansøgere samme tid til at udarbejde og indsende tilbud

c) hvis det ikke er muligt at opnå enighed om fristen for modtagelse af tilbud, fastsætter ordregiveren en frist, der som regel er på mindst 24 dage, men under ingen omstændigheder kortere end 10 dage at regne fra datoen for opfordringen til at indsende tilbud.

4. Hvis ordregiverne har offentliggjort en vejledende periodisk bekendtgørelse som omhandlet i artikel 40, stk. 1, i overensstemmelse med bilag XIX, er fristen for modtagelse af tilbud som regel mindst 36 dage og under ingen omstændigheder kortere end 22 dage at regne fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen.

Disse kortere frister antages, forudsat at den vejledende periodiske bekendtgørelse indeholdt samtlige de oplysninger, der kræves i bilag XIV, når bekendtgørelsen har til formål at iværksætte et udbud, og blev sendt til offentliggørelse mindst 52 dage og højst 12 måneder inden datoen for afsendelsen af den i artikel 41, stk. 1, litra c), omhandlede udbudsbekendtgørelse.

5. Hvis bekendtgørelserne udarbejdes og fremsendes elektronisk i overensstemmelse med bilag XIX, kan fristerne for modtagelse af ansøgninger om deltagelse ved begrænsede udbud og udbud med forhandling og for modtagelse af tilbud ved offentlige tilbud forkortes med syv dage.

6. Medmindre der er er aftalt en frist i overensstemmelse med stk. 3, litra b), kan fristerne for modtagelse af tilbud ved offentlige udbud, begrænsede udbud og udbud med forhandling forkortes med yderligere fem dage, hvis ordregiveren i overens stemmelse med bilag XIX giver fri og direkte elektronisk adgang til samtlige udbudsbetingelser og eventuelle supplerende dokumenter fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

7. Ved offentlige udbud må de samlede reducerede frister i henhold til stk. 4, 5 og 6 under ingen omstændigheder resultere i en frist for modtagelse af tilbud, som er kortere end 15 dage at regne fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

Hvis udbudsbekendtgørelsen ikke fremsendes elektronisk eller pr. telefax, må de samlede reducerede frister i henhold til stk. 4, 5 og 6 dog under ingen omstændigheder resultere i en frist for modtagelse af tilbud ved offentlige udbud, som er kortere end 22 dage at regne fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

8. De samlede reducerede frister i henhold til stk. 4, 5 og 6 må under ingen omstændigheder resultere i en frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse som følge af en bekendtgørelse offentliggjort i henhold til artikel 41, stk. 1, litra c), eller som følge af en opfordring fra ordregiverne i henhold til artikel 46, stk. 3, som er kortere end 15 dage at regne fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen eller opfordringen.

Medmindre der er aftalt en frist i overensstemmelse med stk. 3, litra b), må de samlede reducerede frister i henhold til stk. 4, 5 og 6 ved begrænsede udbud og udbud med forhandling under ingen omstændigheder resultere i en frist for modtagelse af tilbud, som er kortere end 10 dage at regne fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

9. Hvis udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter eller oplysninger af en eller anden grund ikke er fremsendt inden for de i artikel 45 fastsatte frister, selv om der er anmodet om dem i tide, eller hvis der kun kan afgives tilbud efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateriale til udbudsbetingelserne, skal fristerne for modtagelse af tilbud forlænges - medmindre der er aftalt en frist i overensstemmelse med stk. 3, litra b) - således at de ikke finder anvendelse, inden alle de berørte økonomiske aktører har fået kendskab til samtlige de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde tilbud.

10. En oversigtstabel over de i denne artikel fastsatte frister findes i bilag XXI.

Artikel 45 - Udbudsbetingelser og supplerende oplysninger

1. Hvis ordregiverne ikke giver fri og direkte elektronisk adgang til samtlige udbudsbetingelser og eventuelle supplerende dokumenter i overensstemmelse med bilag XIX, og hvis opfordringen til at afgive tilbud ved begrænsede udbud eller udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse ikke er ledsaget af disse dokumenter, sendes udbuds betingelserne og de supplerende dokumenter til de økonomiske aktører senest seks dage efter modtagelsen af anmodningen herom, forudsat at denne er fremsat i tide inden udløbet af fristen for indsendelse af tilbud.

2. Hvis der er anmodet herom i tide, sender ordregiverne yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne senest seks dage inden udløbet af fristen for modtagelse af tilbud.

Artikel 46 - Fremsendelsesmetoder for ansøgninger om deltagelse og bestemmelser om opfordringer til at afgive tilbud

1. Ansøgninger om deltagelse i udbud kan fremsendes elektronisk, pr. brev eller pr. telefax.

I sidstnævnte tilfælde kan ordregiverne kræve, at de pågældende ansøgninger bekræftes ved et af de andre midler inden udløbet af den i henhold til artikel 44 fastsatte frist.

2. Ordregiverne opfordrer samtidigt og skriftligt de udvalgte ansøgere til at afgive tilbud. I opfordringen til disse ansøgere angives, hvordan de får adgang til udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter, når disse er stillet direkte til elektronisk rådighed i overensstemmelse med bilag XIX. Hvis dette ikke er tilfældet, vedlægges opfordringen et eksemplar af udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter.

Herudover skal opfordringen mindst indeholde følgende:

a) i givet fald sidste frist for anmodning om yderligere dokumenter samt gebyr, der eventuelt skal betales for at modtage disse dokumenter, og betalings betingelser

b) sidste frist for modtagelse af tilbud, den adresse, hvortil de skal sendes, samt det eller de sprog, de skal være affattet på

c) en henvisning til alle offentliggjorte udbudsbekendtgørelser

d) angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges

e) kriterierne for tildelingen af kontrakten og vægtningen af disse kriterier, når de ikke er anført i udbudsbekendtgørelsen

f) enhver anden særlige betingelse for deltagelse i kontrakten.

3. Hvis udbydelse sker ved vejledende periodisk bekendtgørelse, skal ordregiverne efterfølgende, men inden de påbegynder udvælgelsen af tilbudsgivere eller deltagere i en forhandling, anmode samtlige ansøgere om på grundlag af mere detaljerede oplysninger om kontrakten at bekræfte deres interesse.

Denne opfordring skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) art og mængde, herunder alle optionsklausuler vedrørende yderligere kontrakter og den foreløbige tidsfrist for brugen af disse klausuler, hvis en sådan frist foreligger; ved kontrakter, der kan fornyes, art og mængde samt den foreløbige tidsfrist for offentliggørelse af senere udbudsbekendtgørelser vedrørende de bygge- og anlægsarbejder, indkøb eller tjenesteydelser, der udbydes, hvis en sådan frist foreligger

b) hvorvidt der er tale om et begrænset udbud eller et udbud med forhandling

c) dato for påbegyndelsen eller afslutningen af leveringen af varerne eller udførelsen af bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne

d) adresse og frist for indsendelse af ansøgninger med henblik på opfordring til at afgive tilbud samt det eller de sprog, ansøgninger skal være affattet på

e) adresse på den ordregiver, der indgår kontrakten og giver de nødvendige oplysninger med henblik på rekvirering af udbudsbetingelserne og andre dokumenter

f) økonomiske og tekniske betingelser, finansielle garantier og oplysninger, der kræves af de økonomiske aktører

g) gebyr og betalingsbetingelser for rekvirerede dokumenter vedrørende udbuds proceduren

h) den type kontrakt, der udbydes: køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller flere af disse typer, og

i) kriterierne for tildelingen af kontrakten og vægtningen af disse kriterier, hvis de ikke er anført i den vejledende bekendtgørelse.

Afdeling 3

Kommunikation og information

Artikel 47 - Kommunikationsmidler

1. Al den i denne afdeling nævnte kommunikation og informationsudveksling kan efter ordregiverens valg ske pr. brev, pr. telefax eller elektronisk.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/93/EF og direktiv .../../EF af ... [om visse retlige aspekter af elektronisk handel i det indre marked] finder anvendelse på fremsendelse af oplysninger ad elektronisk vej.

2. Den pågældende kommunikation og informationsudveksling sker på en måde, der sikrer:

a) at dataintegriteten og fortroligheden af tilbuddenes indhold og af alle andre oplysninger, som de økonomiske aktører fremsender, beskyttes

b) at ordregiverne ikke får kendskab til tilbuddenes indhold inden udløbet af den frist, der er fastsat for afgivelse af tilbud.

3. Når der er tale om tilbud, som fremsendes elektronisk, skal tilbudsgiverne forpligte sig til at forelægge de dokumenter, attester og erklæringer, der i givet fald kræves på grundlag af artikel 51, stk. 2, og artikel 52 og 53 senest dagen før åbningen af tilbuddene.

4. Det middel, der anvendes til fremsendelse af tilbud, må under ingen omstændigheder forhindre det indre marked i at fungere efter hensigten.

Artikel 48 - Oplysning af deltagere i kvalifikationsordninger, ansøgere og tilbudsgivere

1. Ordregiverne underretter hurtigst muligt de deltagende økonomiske aktører om, hvilke afgørelser der er truffet med hensyn til kontrakttildelingen; underretningen sker skriftligt, hvis der anmodes herom.

2. Ordregiverne meddeler hurtigst muligt efter modtagelsen af en skriftlig anmodning herom alle forbigåede ansøgere eller tilbudsgivere, hvorfor deres ansøgning eller tilbud er forkastet, og oplyser alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele og meddeler dem navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget.

Ordregiverne kan dog beslutte ikke at meddele nogle af de i første afsnit omhandlede oplysninger om kontrakttildelingen, hvis en sådan videregivelse ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser, herunder den udvalgte økonomiske aktørs interesser, eller for den loyale konkurrence mellem økonomiske aktører.

3. Ordregivere, der opretter og anvender en kvalifikationsordning, skal inden for en rimelig frist underrette ansøgerne, om de er fundet kvalificeret.

Hvis det varer mere end seks måneder fra ansøgningens indgivelse at træffe denne afgørelse, skal ordregiveren inden to måneder fra indgivelsen underrette ansøgeren om grundene til fristens forlængelse, og om, hvornår ansøgningen vil blive godkendt eller afvist.

4. Ansøgere, hvis kvalifikationer ikke godkendes, skal have meddelelse om denne afgørelse samt om begrundelsen herfor. Begrundelsen skal baseres på de kvalifikationskriterier, der er omhandlet i artikel 52, stk. 2.

5. Ordregivere, der opretter og anvender en kvalifikationsordning, kan kun af grunde, der bygger på kriterierne i artikel 52, stk. 2, bringe en økonomisk aktørs status som kvalificeret til ophør. Hensigten om at gøre dette skal på forhånd meddeles den økonomiske aktør skriftligt med angivelse af en begrundelse for dette skridt.

Artikel 49 - Oplysninger, der skal opbevares angående de indgåede kontrakter

1. Ordregiverne skal opbevare formålstjenlige oplysninger angående hver kontrakt, således at de senere kan begrunde beslutningerne om:

a) de økonomiske aktørers kvalifikation og udvælgelse samt tildelingen af kontrakterne

b) anvendelsen af procedurer uden forudgående udbud i henhold til artikel 39, stk. 3

c) ikke-anvendelse af bestemmelserne i kapitel III-VI i henhold til undtagelserne i kapitel II i afsnit 1 og kapitel II i dette afsnit.

2. Oplysningerne skal opbevares i mindst fire år efter tildelingen af kontrakten, således at ordregiveren i denne periode kan give Kommissionen de nødvendige oplysninger, hvis den anmoder om det.

Kapitel VII - Udbudsprocedurens afvikling

Artikel 50 - Generelle bestemmelser

1. Kontrakttildelingen sker på grundlag af tildelingskriterierne i denne afdelings kapitel II under hensyntagen til artikel 36 om alternative tilbud, efter at egnetheden hos de økonomiske aktører er efterprøvet på grundlag af de regler og kriterier, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 53 under hensyntagen til artikel 51 om gensidig anerkendelse.

2. Når et udbud iværksættes ved en bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning som omhandlet i afdeling 1, sker kontrakttildelingen på grundlag af tildelingskriterier, der fremgår af afdeling 2, under hensyntagen til artikel 36 om alternative tilbud, efter at egnetheden hos de økonomiske aktører, der er kvalificerede i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 52 om kvalifikations ordninger, er efterprøvet på grundlag af de regler og kriterier, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 53, under hensyntagen til artikel 51 om gensidig anerkendelse.

Afdeling 1

Kvalifikation og kvalitativ udvælgelse

Artikel 51 - Gensidig anerkendelse hvad angår administrative, tekniske eller finansielle betingelser samt attester, afprøvninger og dokumentation

1. Når ordregiverne i forbindelse med udvælgelsen af deltagere ved begrænset udbud eller udbud med forhandling træffer afgørelse, om en ansøger er kvalificeret, eller når kvalifikationskriterierne eller -reglerne ajourføres, må de ikke:

a) stille administrative, tekniske eller finansielle krav til nogle økonomiske aktører, som ikke er blevet stillet til andre

b) forlange afprøvninger eller dokumentation, som overlapper allerede foreliggende objektive beviser.

2. Hvis ordregiverne kræver, at der skal fremlægges attester udstedt af uafhængige organer til attestering af den økonomiske aktørs overholdelse af bestemte kvalitetsstandarder, henviser de til kvalitetssikringssystemer, der bygger på de europæiske standarder på området og er certificeret af organer, som opfylder de europæiske standarder for certificering.

Ordregiverne anerkender tilsvarende attester udstedt af organer, etableret i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes andre former for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger, der forelægges af økonomiske aktører, som ikke har adgang til at få udstedt sådanne attester eller ikke har mulighed for at få dem udstedt inden for den fastsatte frist.

Artikel 52 - Kvalifikationsordninger

1. Ordregiverne kan, hvis de ønsker det, oprette og anvende en kvalifikationsordning for de økonomiske aktører.

Ordregivere, der opretter eller anvender en kvalifikationsordning, skal sikre, at de økonomiske aktører til enhver tid kan ansøge om kvalifikation.

2. Den i stk. 1 omhandlede ordning, kan omfatte flere kvalifikationstrin. Den skal forvaltes på grundlag af objektive kriterier og regler, som er fastlagt af ordregiveren.

Hvis disse kriterier og regler omfatter tekniske specifikationer, finder bestemmelserne i artikel 34 anvendelse. Disse kriterier og regler kan om nødvendigt ajourføres.

3. Kvalifikationskriterierne og -reglerne stilles efter anmodning til rådighed for interesserede økonomiske aktører. Ajourføringer af disse kriterier og regler meddeles de pågældende økonomiske aktører. Hvis en ordregiver finder, at andre ordregiveres eller organers kvalifikationsordning opfylder dens krav, meddeler den de pågældende økonomiske aktører navnene på disse andre ordregivere eller organer.

4. Der opbevares en liste over kvalificerede økonomiske aktører. Listen kan opdeles i kategorier efter den kontrakttype, for hvilken kvalifikationen gælder.

5. Hvis udbud sker ved en bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning, udvælges tilbudsgiverne ved begrænset udbud eller deltagerne ved udbud med forhandling blandt de ansøgere, der er kvalificerede i henhold til en sådan ordning.

Artikel 53 - Kriterier for kvalitativ udvælgelse

1. Ordregivere, der fastlægger udvælgelseskriterier i et offentligt udbud, skal gøre dette på grundlag af objektive regler og kriterier, som skal stilles til rådighed for interesserede økonomiske aktører.

2. Ordregivere, der udvælger ansøgere i forbindelse med begrænsede udbud eller udbud med forhandling, skal følge de objektive regler og kriterier, de har fastlagt, og som er tilgængelige for interesserede økonomiske aktører.

3. Ved begrænset udbud og udbud med forhandling kan kriterierne være, at ordregiveren af objektive grunde er nødsaget til at begrænse antallet af ansøgere til et niveau, der er rimeligt ud fra en afvejning af de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med udbudsproceduren, og de midler, der kræves til dens gennemførelse. Antallet af udvalgte ansøgere skal dog stå i forhold til kravet om tilstrækkelig konkurrence.

4. Kriterierne, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan omfatte udelukkelseskriterierne i artikel 46 i direktiv ../../EF [om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter].

Afdeling 2

Tildeling af kontrakter

Artikel 54 - Kriterier for tildeling af kontrakter

1. Med forbehold af nationale love eller administrative bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser lægger ordregiverne følgende kriterier til grund for tildelingen af kontrakter:

a) når tildelingen sker på grundlag af det for ordregiverne økonomisk mest fordelagtige tilbud: forskellige kriterier direkte knyttet til kontraktens genstand, f.eks. leverings- eller udførelsesfrist, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionsmæssig værdi, miljømæssige karakteristika, teknisk værdi, kundeservice og teknisk bistand, forpligtelser med hensyn til reservedele, leveringsgaranti og pris

b) eller udelukkende den laveste pris.

2. I det i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde angiver ordregiveren, hvordan de kriterier, der er valgt med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, vægtes.

Denne præcisering af vægtningen kan udtrykkes ved at angive et spillerum for værdien af hvert kriterium.

3. Når udbud iværksættes ved den i artikel 41, stk. 1, litra c) omhandlede bekendtgørelse, angives vægtningen:

a) i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne ved offentlige udbud

b) i udbudsbekendtgørelsen i forbindelse med begrænsede udbud og udbud med forhandling.

I det under litra b) omhandlede tilfælde kan undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med kontraktens særlige kendetegn denne vægtning angives i udbudsbetingelserne eller i opfordringen til at afgive tilbud.

4. Når udbud i forbindelse med begrænsede udbud og udbud med forhandling sker ved en bekendtgørelse om anvendelse af en kvalifikationsordning, angives vægtningen:

a) i bekendtgørelsen, der iværksætter et udbud, hvis denne vægtning er kendt på tidspunktet for afsendelse af bekendtgørelsen til offentliggørelse,

b) henholdsvis udbudsbetingelserne eller i opfordringen til at afgive tilbud.

5. Når udbud i forbindelse med begrænsede udbud og udbud med forhandling sker ved en vejledende periodisk bekendtgørelse, angives vægtningen:

a) i bekendtgørelsen, der iværksætter et udbud, hvis denne vægtning er kendt på tidspunktet for afsendelse af bekendtgørelsen til offentliggørelse,

b) henholdsvis opfordringen til ansøgerne om at bekræfte deres interesse som omhandlet i artikel 46, stk. 3, eller senest i udbudsbetingelserne eller i opfordringen til at afgive tilbud.

Artikel 55 - Unormalt lave tilbud

Er tilbud i forbindelse med en bestemt kontrakt unormalt lave i forhold til ydelsen, skal ordregiveren, før disse tilbud kan afvises, skriftligt anmode om de nærmere enkeltheder vedrørende det pågældende tilbud, som den anser for relevante, og ved en kontradiktorisk procedure kontrollere disse på grundlag af de indsendte dokumenter. Den kan fastsætte en rimelig svarfrist.

Ordregiveren skal tage hensyn til oplysninger, der objektivt er begrundet bl.a. med besparelser i forbindelse med konstruktions- eller produktionsmetoden, de valgte tekniske løsninger, de usædvanligt gunstige forhold for tilbudsgiver i forbindelse med kontraktens gennemførelse eller det produkts eller det arbejdes originalitet, som tilbudsgiver foreslår.

En ordregiver, der konstaterer, at et tilbud er unormalt lavt på grund af modtagelse af statsstøtte, kan kun afvise tilbuddet, hvis tilbudsgiveren er blevet konsulteret, og denne ikke inden for en af ordregiveren fastsat rimelig tidsfrist har kunnet godtgøre, at den pågældende støtte er blevet meddelt Kommissionen i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, og er blevet godkendt. En ordregiver, der afviser et tilbud med denne begrundelse, underretter Kommissionen derom.

Afdeling 3

Tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande, og forbindelserne med disse lande

Artikel 56 - Tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande

1. Denne artikel gælder for tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande, med hvilke Fællesskabet ikke har indgået en multilateral eller bilateral aftale, der reelt sikrer fællesskabsvirksomheder en tilsvarende adgang til de pågældende tredjelandes markeder. Den berører ikke Fællesskabets eller dets medlemsstaters forpligtelser over for tredjelandene.

2. Tilbud med henblik på tildeling af en indkøbskontrakt kan afvises, hvis andelen af varer med oprindelse i tredjelande, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 [115], udgør mere end 50% af den samlede værdi af de varer, som tilbuddet omfatter. I denne artikel betragtes programmeller, der benyttes i udstyr til telekommunikationsnet, som varer.

[115] EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Forordning senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 955/1999 (EFT L 119 af 7.5.1999, s. 1).

3. Svarer to eller flere tilbud til hinanden efter de tildelingskriterier, der er fastlagt i artikel 54, foretrækkes tilbud, der ikke kan afvises efter andet afsnit, dog under hensyntagen til stk. 2. Ved anvendelsen af denne artikel betragtes sådanne tilbud som svarende til hinanden, hvis deres indbyrdes prisforskel ikke overstiger 3%.

Et tilbud skal dog ikke foretrækkes frem for et andet efter første afsnit hvis dets godkendelse ville medføre, at ordregiveren skulle erhverve materiel med tekniske egenskaber, der afviger fra det bestående materiels karakteristika, og dette fører til uforenelighed eller tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse eller uforholdsmæssigt store omkostninger.

4. Ved beregningen af værdien af varer med oprindelse i tredjelande, jf. stk. 2, medregnes ved anvendelsen af denne artikel ikke tredjelande, som er omfattet af dette direktivs bestemmelser i kraft af en rådsafgørelse truffet i overensstemmelse med stk. 1.

5. Kommissionen forelægger hvert år, første gang i løbet af andet halvår i året efter dette direktivs ikrafttræden, Rådet en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort i multilaterale og bilaterale forhandlinger om fællesskabsvirksomheders adgang til tredjelandes markeder på de områder, der er omfattet af dette direktiv, hvilke resultater der er opnået under disse forhandlinger, samt hvorledes de indgåede aftaler gennemføres i praksis.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan på baggrund heraf ændre bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 57 - Forbindelserne med tredjelande med hensyn til tjenesteydelseskontrakter

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hvis deres virksomheder støder på generelle vanskeligheder af retlig eller faktisk art i forbindelse med at få tildelt tjenesteydelses kontrakter i tredjelande.

2. Kommissionen aflægger senest den 31. december..... og derefter regelmæssigt rapport til Rådet om, hvilke fremskridt der gøres med liberaliseringen af tjenesteydelses aftaler i tredjelande, og hvorledes det går med forhandlingerne med disse lande om dette spørgsmål, bl.a. i Verdenshandelsesorganisationen (WTO).

3. Hvis Kommissionen enten ved at intervenere hos det pågældende tredjeland, på grundlag af de rapporter, der er omhandlet i stk. 2, eller på grundlag af oplysninger fra andre kilder konstaterer, at tredjelande ved indgåelsen af tjenesteydelses kontrakter:

a) ikke giver fællesskabsvirksomheder samme faktiske adgang til sådanne aftaler, som Fællesskabet giver virksomheder fra det pågældende land

b) ikke giver fællesskabsvirksomheder national behandling eller de samme konkurrencemæssige muligheder som nationale virksomheder, eller

c) giver virksomheder fra andre tredjelande en gunstigere behandling end fællesskabs virksomheder, skal Kommissionen søge at rette op på forholdet sammen med det pågældende tredjeland.

4. I de i stk. 3 anførte tilfælde kan Kommissionen til enhver tid foreslå Rådet at træffe afgørelse om at suspendere eller begrænse tildelingen af tjenesteydelseskontrakter til:

a) virksomheder, der er underlagt det pågældende tredjelands lovgivning

b) virksomheder, der er tilknyttet de i litra a) anførte virksomheder, og som har deres registrerede kontor i Fællesskabet, men ikke har nogen reel og løbende forbindelse med en medlemsstats økonomi

c) virksomheder, der afgiver tilbud hvis genstand er tjenesteydelser, der har deres oprindelse i det pågældende tredjeland.

Rådet træffer snarest muligt afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen kan foreslå disse foranstaltninger på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat.

5. Denne artikel berører ikke Fællesskabets forpligtelser over for tredjelande.

Afsnit III

Særlige regler for projektkonkurrencer

Artikel 58 - Generel bestemmelse

1. Reglerne for afholdelse af en projektkonkurrence udarbejdes i overensstemmelse med artikel 59, 61, 62 og 63 og meddeles dem, som er interesseret i at deltage i konkurrencen.

2. Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer må ikke begrænses:

a) til en medlemsstats område eller en del heraf

b) af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kræves, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer.

Artikel 59 - Tærskelværdier

1. Dette afsnit anvendes på projektkonkurrencer, som afholdes med henblik på indgåelse af tjenesteydelseskontrakter, hvis anslåede værdi eksklusive moms mindst andrager 400 000 EUR.

2. Dette afsnit anvendes på alle projektkonkurrencer, hvor konkurrencepræmierne og betalingerne til deltagerne tilsammen beløber sig til mindst 400 000 EUR.

Artikel 60 - Projektkonkurrencer, der ikke er omfattet af dette direktiv

1. Dette direktiv gælder ikke for projektkonkurrencer, som ordregivere afholder i andet øjemed end udøvelse af de i artikel 3 - 6 omhandlede former for virksomhed eller med henblik på udøvelse af sådan virksomhed i et tredjeland under omstændigheder, som ikke indebærer fysisk udnyttelse af et net eller geografisk område inden for Fællesskabet.

2. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om enhver form for virksomhed, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de kategorier af former for virksomhed, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på projektkonkurrencer, for hvilke der gælder andre procedureregler, og som afholdes:

a) i henhold til en i overensstemmelse med traktaten indgået international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer, bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller projektkonkurrencer med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt; enhver sådan aftale meddeles Kommissionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler

b) i henhold til en international aftale, der er indgået i forbindelse med troppestationering, og som vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

c) i overensstemmelse med de særregler, der gælder for en international organisation.

4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på udøvelsen i den pågældende medlemsstat af en aktivitet, for hvilken der er truffet beslutning om, at artikel 29, stk. 1, finder anvendelse, eller for hvilken artikel 29, stk. 1, finder anvendelse i henhold til dens stk. 5.

Artikel 61 - Bestemmelser om offentliggørelse og gennemsigtighed

1. Udbuddet iværksættes ved en bekendtgørelse, der udformes i overensstemmelse med en standardformular, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 65, stk. 2.

Bekendtgørelsen skal mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag XVII og offentliggøres i henhold til bestemmelserne i bilag XIX.

Kun udgaven på originalsproget er autentisk.

2. Ordregivere, der har afholdt en projektkonkurrence, skal senest to måneder efter projektkonkurrencens afslutning på betingelser, der fastsættes af Kommissionen, meddele Kommissionen resultatet heraf efter proceduren i artikel 65, stk. 2.

Denne bekendtgørelse udfærdiges efter den standardformular, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 65, stk. 2, og indeholder mindst de oplysninger, der er anført i bilag XVIII.

3. Oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med bilag XVIII, offentliggøres i overensstemmelse med bilag XIX. I denne forbindelse er ordregiverne ikke forpligtet til at lade følsomme forretningsmæssige oplysninger offentliggøre.

4. Bekendtgørelser, der udarbejdes og fremsendes elektronisk i overensstemmelse med bilag XIX, offentliggøres i henhold til de tekniske specifikationer i samme bilag senest fem dage efter afsendelsen.

Bekendtgørelser, der ikke fremsendes elektronisk i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag XIX, offentliggøres senest 12 dage efter afsendelsen.

5. Indholdet af bekendtgørelserne må ikke videregives inden datoen for afsendelse til offentliggørelse, jf. bilag XIX. En sådan offentliggørelse må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der er indeholdt i de bekendtgørelser, der er afsendt i overensstemmelse med bilag XIX.

6. Omkostningerne ved offentliggørelse af bekendtgørelser i overensstemmelse med bilag XIX afholdes af Fællesskabet.

Artikel 62 - Kommunikationsmidler

1. Al den i dette afsnit nævnte kommunikation og informationsudveksling kan efter ordregiverens valg ske pr. brev, telefax eller elektronisk.

Direktiv 1999/93/EF og direktiv ../../EF af..... [om visse retlige aspekter af elektronisk handel i det indre marked] finder anvendelse på elektronisk fremsendelse af oplysninger.

2. Den i nærværende afsnit omhandlede kommunikation og informationsudveksling sker på en måde, der sikrer:

a) at dataintegriteten og fortroligheden af alle de oplysninger, som tjenesteyderne fremsender, beskyttes

b) at ordregiverne ikke får kendskab til planlægnings- eller projekteringsarbejdets indhold inden udløbet af den frist, der er fastsat for fremlæggelsen.

3. Når der er tale om planlægnings- og projekteringsarbejder, som fremsendes elektronisk, forpligter deltagerne i projektkonkurrencen sig til at forelægge de dokumenter, attester og erklæringer, der eventuelt kræves af ordregiverne, ved passende midler senest dagen før bedømmelseskomitéen åbner de fremsendte planlægnings- og projekteringsarbejder.

4. Det middel, der anvendes til fremsendelse af planlægnings- og projekteringsarbejder, må under ingen omstændigheder medføre forskelsbehandling af de økonomiske aktører.

Artikel 63 - Projektkonkurrencer, udvælgelse af deltagere og bedømmelseskomitéen

1. Ved afholdelse af projektkonkurrencer anvender ordregiverne udbudsprocedurer, der er tilpasset bestemmelserne i dette direktiv.

2. Når der er tale om projektkonkurrencer med et begrænset antal deltagere, fastsætter ordregiverne klare og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencen, fastsættes således, at der sikres en reel konkurrence.

3. Bedømmelseskomitéen må udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige af deltagerne i projektkonkurrencen. Såfremt der kræves bestemte faglige kvalifika tioner for at deltage i en konkurrence, skal mindst en tredjedel af bedømmelses komitéens medlemmer have samme eller tilsvarende kvalifikationer.

Bedømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser. Dens afgørelser og udtalelser vedtages på grundlag af anonyme projekter og alene ud fra de kriterier, der er fastsat i bekendtgørelsen som omhandlet i bilag XVII.

Afsnit IV

Statistiske pligter, institutionernes kompetence og afsluttende bestemmelser

Artikel 64 - Forpligtelser med hensyn til indberetning af statistiske oplysninger

1. Medlemsstaterne sørger for, at Kommissionen efter bestemmelser, som skal fastsættes i overensstemmelse med proceduren i artikel 65, stk. 2, hvert år modtager en statistisk opgørelse vedrørende den samlede værdi af de indgåede kontrakter, som ligger under tærskelværdierne i artikel 15, men som ellers ville være omfattet af dette direktivs bestemmelser, idet denne samlede værdi skal fordeles på hver medlemsstat og på hver af de virksomhedskategorier, som nævnes i bilag I - IX.

2. For de i bilag I, II, VII, VIII og IX omhandlede former for virksomhed skal medlemsstaterne på vilkår, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 65, stk. 2, sørge for, at Kommissionen senest den 31. oktober [...] for det foregående år og derefter senest den 31. oktober hvert år modtager en statistisk opgørelse over de kontrakter, der er indgået. Denne opgørelse skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere, at aftalen er anvendt korrekt.

De statistiske oplysninger, der kræves indberettet i henhold til første afsnit, omfatter ikke oplysninger om kontrakter vedrørende tjenesteydelser opført i kategori 8 i bilag XVI A, telekommunikationstjenesteydelser opført i kategori 5 med CPC-referencenumrene 7524, 7525 og 7526 eller tjenesteydelser opført i bilag XVI B.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede genneførelsesbestemmelser fastsættes således at det sikres:

a) at mindre kontrakter ud fra et ønske om administrativ forenkling kan udelukkes, for så vidt som dette ikke bringer statistikkernes anvendelighed i fare

b) at fremsendte oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 65 - Det Rådgivende Udvalg

1. Kommissionen bistås af det ved artikel 1 i Rådets afgørelse 71/306/EØF [116] nedsatte Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler.

[116] EFT L 185 af 16.8.1971, s. 15. Afgørelse ændret ved afgørelse 77/63/EØF (EFT L 13 af 15.1.1977, s. 15).

2. Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede rådgivningsprocedure anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7 og artikel 8.

Artikel 66 - Regler for tærskelværdier

1. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 62, stk. 2, justere de i artikel 14, stk. 1, fastsatte tærskelværdier hvert andet år med virkning fra den 1. januar 2000, for så vidt en sådan justering er nødvendig med henblik på at sikre overholdelsen af de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen om offentlige indkøb indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og som er udtrykt i særlige trækningsrettigheder (SDR).

Beregningen af tærskelværdierne baseres på euroens gennemsnitlige dagskurs i SDR i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar. Tærskelværdier, der justeres således, afrundes om nødvendigt til nærmeste titusinde euro under resultatet af udregningen.

2. Samtidig med den i stk. 1 omhandlede justering justerer Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 65, stk. 2, tærskelværdierne i artikel 59 (projektkonkurrencer) til de justerede tærskelværdier for tjenesteydelses kontrakter.

For medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union, justeres modværdierne i den nationale valuta af de tærskelværdier, der er fastsat i overensstemmelse med litra a), i princippet hvert andet år med virkning fra 1. januar 2002. Beregningen af denne modværdi baseres på disse valutaers gennemsnitlige dagskurs i forhold til euroen i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar.

I givet fald justeres udregningsmetoden i stk. 1 og i stk. 2, første afsnit.

3 De justerede tærskelværdier i stk. 1, deres modværdier i nationale valutaer, og de justerede tærskelværdier i stk. 2, første og andet afsnit, offentliggøres af Kommissionen i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af den november måned, der følger efter justeringen.

Artikel 67 - Ændringer

1. Kommissionen kan efter fremgangsmåden i artikel 65, stk. 2, foretage ændringer i:

a) de i bilag I-IX anførte ordregivere, så de opfylder kriterierne i artikel 2-6

b) bestemmelserne om udformning, fremsendelse, modtagelse, oversættelse, opbevaring og distribution af de i artikel 40, 41, 42 og 61 omhandlede bekendtgørelser

c) nomenklaturen i bilag XVI A og XVI B, for så vidt det ikke ændrer direktivets anvendelsesområde, og henvisninger i bekendtgørelserne til bestemte positioner i nomenklaturen

d) nomenklaturen i bilag XI for så vidt det ikke ændrer direktivets anvendelsesområde

e) bilag X og XIX.

2. De afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 68 - Direktivets gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2002 De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 69 - Ophævelser

Direktiv 93/38/EØF ophæves dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag XXII anførte gennemførelses- og anvendelsesfrister berøres heraf.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i henhold til den i bilag XXIII anførte sammenligningstabel.

Artikel 70 - Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 71 - Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

ORDREGIVERE INDEN FOR PRODUKTION, TRANSPORT ELLER DISTRIBUTION AF DRIKKEVAND

BELGIEN

Virksomhed oprettet ifølge décret du 2 juillet 1987 de la région wallonne érigeant en entreprise régionale de production et d'adduction d'eau le service du ministère de la région chargé de la production et du grand transport d'eau.

Virksomhed oprettet ifølge arrêté du 23 avril 1986 portant constitution d'une société wallone de distribution d'eau.

Virksomhed oprettet ifølge arrêté du 17 juillet 1985 de l'exécutif flamand portant fixation des statuts de la société flamande de distribution d'eau.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomhed oprettet ifølge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifølge code communal, article 147 bis, ter et quater sur les régles communales.

DANMARK

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder omhandlet i 3, stk. 3, i lovbekendtgørelse om vandforsyning mv. af 4. juli 1985.

TYSKLAND

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder underlagt Eigenbetriebsverordnungen eller Eigenbetriebsgesetze der Länder (Kommunale Eigenbetriebe).

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Gesetze über die Kommunale Gemeinschaftsarbeit oder Zusammenarbeit des Länder.

Vandproduktionsvirksomheder oprettet ifølge Gesetz über Wasser- und Bodenverbände vom 10. Februar 1937 og erste Verordnung über Wasser- und Bodenverbände vom 3. September 1937.

(Regiebetriebe), til produktion af og forsyning med vand ifølge Kommunalgesetze, og specielt Gemeindeordnungen der Länder.

Virksomheder oprettet ifølge Aktiengesetz vom 6. September 1965, zuletzt geändert am 19. Dezember 1985 eller GmbH-Gesetz vom 20. Mai 1898, geändert am 15. Mai 1986, eller med retsstatus som Kommanditgesellschaft, til produktion af eller forsyning med vand på grundlag af en kontrakt med de regionale eller lokale myndigheder.

GRÆKENLAND

Athens vandselskab (Etaireia Ydrefseos - Apochetefseos Protevoysis) oprettet ifølge lov 1068/80 af 23. august 1980.

Thessalonikis vandselskab (Organismos Ydefseos Thessalonikis) der drives efter præsidentdekret 61/1988.

Volos vandselskab (Etaireia Ydrefseos Voloy) der drives efter lov 890/1979.

Kommunale selskaber (Dimotikis Epicheiriseis ydrefsis - apochetefsis) til produktion af eller forsyning med vand og oprettet ifølge lov 1069/80 af 23. august 1980.

Sammenslutninger af lokale myndigheder (Syndesmoi ydrefsis) der drives ifølge lov for lokale myndigheder (Kodikas Dimon kai Koinotiton) indført ved præsidentdekret 76/1985.

SPANIEN

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Ley no 7/1985 de 2 de abril de 1985. Reguladora de las Bases del Régimen local og Decreto Real no 781/1986 Texto Refundido Régimen local.

- Canal de Isabel II. Ley de la Comunidad Autónoma de Madrid de 20 de diciembre de 1984.

- Mancomunidad de los Canales de Taibilla, Ley de 27 de abril de 1946.

FRANKRIG

Organer, der producerer eller distribuerer vand i medfør af følgende retsakter:

dispositions générales sur les régies, code des communes L 323-1 à L 328-8, R 323-1 à R 323-6 (dispositions générales sur les régies), eller

code des communes L 323-8 R 323-4 [régies directes (ou de fait)], eller

décret-loi du 28 décembre 1926, règlement d'administration publique du 17 février 1930, code des communes L 323-10 à L 323-13, R 323-75 à 323-132 (régies à simple autonomie financière), eller

code des communes L 323-9, R 323-7 à R 323-74, décret du 19 octobre 1959 (régies à personnalité morale et à autonomie financière), eller

code des communes L 324-1 à L 324-6, R 324-1 à R 324-13 (gestion déléguée, concession et affermage), eller

jurisprudence administrative, circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (gérance), eller

code des communes R 324-6, circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (régies intéressée), eller

circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (exploitation aux risques et périls), eller

décret du 20 mai 1955, loi du 7 juillet 1983 sur les sociétés d'économie mixte (participation à une société d'économie mixte), eller

code des communes L 322-1 à L 322-6, R 322-1 à R 322-4 (dispositions communes aux régies, concessions et affermages).

IRLAND

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Local Government (Sanitary Services) Act 1878 to 1964.

ITALIEN

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 902 del 4 ottobre 1986.

Ente Autonomo Acquedotto Pugliese oprettet ifølge RDL 19 ottobre 1919, n. 2060.

Ente Acquedotti Siciliani oprettet ifølge leggi regionali 4 settembre 1979, n. 2/2 e 9 agosto 1980, n. 81.

Ente sardo Acquedotti e Fognature oprettet ifølge legge 5 luglio 1963 n. 9.

LUXEMBOURG

Lokale vandforsyningsmyndigheder.

Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder oprettet ifølge loi du 14 février 1900 concernant la création des syndicats de communes telle qu'elle a été modifiée et complétée par la loi du 23 décembre 1958 et par la loi du 29 juillet 1981 og loi du 31 juillet 1962 ayant pour objet le renforcement de l'alimentation en eau potable du grand-duché du Luxembourg à partir du réservoir d'Esch-sur-Sûre.

NEDERLANDENE

Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder oprettet ifølge Waterleidingwet van 6 april 1957, ændret ved wetten van 30 juni 1967, 10 september 1975, 23 juni 1976, 30 september 1981, 25 januari 1984, 29 januari 1986.

ØSTRIG

Organer under de lokale myndigheder (Gemeinden) og sammenslutninger af lokale myndigheder (Gemeindeverbände), der står for produktionen, transporten eller distributionen af drikkevand, oprettet i medfør af Wasserversorgungsgesetze i de ni Länder.

PORTUGAL

Empresa Pública das Águas Livres til produktion af og forsyning med vand ifølge Decreto-Lei no 190/81 de 4 de Julho de 1981.

Lokale vandproduktions- og forsyningsmyndigheder.

FINLAND

Organer, der står for produktionen, transporten eller distributionen af drikkevand i medfør af artikel 1 i Laki yleisistä vesi- ja viemärilaitoksista (982/77) af 23. december 1977.

SVERIGE

Lokale myndigheder og kommunale værker, der står for produktionen, transporten og distributionen af drikkevand i medfør af lagen (1970:244) om allmänna vatten- och avloppsanläggningar.

DET FORENEDE KONGERIGE

Vandmyndigheder til produktion af eller forsyning med vand ifølge Water Acts 1945 og 1989.

Central Scotland Water Development Board til produktion af vand og Water Authorities til produktion af og forsyning med vand ifølge Water (Scotland) Act 1980.

Department of the Environment for Northern Ireland med ansvar for produktion af og forsyning med vand ifølge Water and Sewerage (Northern Ireland) Order 1973.

BILAG II

ORDREGIVERE INDEN FOR PRODUKTION, TRANSPORT ELLER DISTRIBUTION AF ELEKTRICITET

BELGIEN

Virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet oprettet ifølge artikel 5: Des régies communales et intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'énergie électrique.

Virksomheder til transport af eller forsyning med elektricitet oprettet ifølge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Ebes, Intercom, Unerg og andre virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet ifølge forsyningskoncession efter artikel 8: Les concessions communales et intercommunales de la loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'énergie électrique.

Société publique de production d'électricité (SPE).

DANMARK

Virksomheder til produktion og transport af elektricitet på grundlag af tilladelse ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesområde.

Elforsyningsvirksomheder som defineret i 3, stk. 2, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesområde og ifølge ekspropriationstilladelser ifølge artikel 10 til 15 i lov om elektriske stærkstroemsanlæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 28. december 1977.

TYSKLAND

Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomheder som defineret i 2 Absatz 2 Gesetz zur Förderung der Energiewirtschaft (Energiewirtschaftsgesetz) vom 13. Dezember 1935, sidst ændret ved Gesetz vom 19. 12. 1977, og egenproduktion af elektricitet i det omfang, som den ligger inden for anvendelsesområdet af direktivet ifølge artikel 2, afsnit 5.

GRÆKENLAND

Dimosia Epicheirisi Ilektrismoy (sammenslutningen af offentlige elværker) oprettet ifølge lov 1468 af 2. august 1950 Peri idryseos Dimosias Epicheiriseos Ilektrismoy, der drives ifølge lov 57/85: Domi, rolos kai tropos dioikisis kai leitoyrgias tis koinonikopoiimenis Dimosias Epicheirisis Ilektrismoy.

SPANIEN

Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomhed ifølge artikel 1 i Decreto de 12 de marzo de 1954, der godkender Reglamento de verificaciones eléctricas y regularidad en el suministro de energía og ifølge Decreto 2617/1966, de 20 de octubre, sobre autorización administrativa en materia le instalaciones eléctricas.

Red Eléctrica de España (REDESA) oprettet ved Decreto Real n. 91/1985 de 23 enero.

FRANKRIG

Électricité de France, der er oprettet og drives ifølge loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'électricité du gaz.

Virksomheder (sociétés d'économie mixte eller régies) til elektricitetsforsyning, der omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 août 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'éctricité et du gaz.

Compagnie nationale du Rhône.

IRLAND

The Electricity Supply Board (ESB), der er oprettet og drives ifølge Electricity Supply Act 1927.

ITALIEN

Ente nazionale per l'energia elettrica oprettet ifølge legge n. 1643, 6 dicembre 1962, approvato con Decreto n. 1720, 21 dicembre 1965.

Virksomheder, der drives på grundlag af en koncession ifølge artikel 4, nr. 5 og 8, i Legge 6 dicembre 1962, n. 1643 - Istituzione dell'Ente nazionale per la energia elettrica e trasferimento ad esso delle imprese esercenti le industrie elettriche.

Virksomheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 20 i Decreto del Presidente delle Repubblica 18 marzo 1965, n. 342 - Norme integrative della legge 6 dicembre 1962, n. 1643 e norme relative al coordinamento e all'esercizio delle attività elettriche esercitate da enti ed imprese diverse dell'Ente nazionale per l'energia elettrica.

LUXEMBOURG

Compagnie grand-ducale d'électricité de Luxembourg, der producerer eller varetager forsyningen med elektricitet ifølge convention du 11 novembre 1927 concernant l'établissement et l'exploitation des réseaux de distribution d'énergie électrique dans le grand-duché du Luxembourg approuvée par la loi du 4 janvier 1928.

Société électrique de l'Our (SEO).

Syndicat de communes SIDOR.

NEDERLANDENE

Elektriciteitsproduktie Oost-Nederland.

Elektriciteitsbedrijf Utrecht-Noord-Holland-Amsterdam (UNA).

Elektriciteitsbedrijf Zuid-Holland (EZH).

Elektriciteitsproduktiemaatschappij Zuid-Nederland (EPZ).

Provinciale Zeeuwse Energie Maatschappij (PZEM).

Samenwerkende Elektriciteitsbedrijven (SEP).

Virksomheder til elforsyning på grundlag af tilladelse Vergunning fra amtsmyndighederne ifølge Provinciewet van 28 januari 1962.

ØSTRIG

Organer, der står for produktion, transport og distribution i henhold til anden Verstaatlichungsgesetz (BGBl. n° 81/1947, og til Elektrizitätswirtschaftsgesetz (BGBl. n° 260/1975), herunder Elektrizitätswirtschaftsgesetze i de ni Länder.

PORTUGAL

Electricidade de Portugal (EDP) oprettet ifølge Decreto-Lei no 502/76 de 30 de Junho de 1976.

Virksomheder til forsyning med elektricitet efter artigo 1o do Decreto-Lei no 344-B/82 de 1 de Setembro de 1982, ændret ved Decreto-Lei no 297/86 de 19 de Setembro de 1986.

Virksomheder til elforsyning i henhold til Decreto Lei no 189/88 de 27 de Maio de 1988.

Uafhængige elektricitetsproducenter ifølge Decreto-Lei no 189/88 de 27 de Maio de 1988.

Empresa de Electricidade dos Açores - EDA, EP, oprettet ifølge Decreto Regional no 16/80 de 21 de Agosto de 1980.

Empresa de Electricidade da Madeira, EP oprettet ifølge Decreto-Lei no 12/74 de 17 de Janeiro de 1974 og regionaliseret ifølge Decreto-Lei no 31/79 de 24 de Fevereiro de 1979 og Decreto-Lei no 91/79 de 19 de Abril de 1979.

FINLAND

Organer, der står for produktion og transport af samt forsyning med elektricitet ifølge en koncession efter artikel 27 i Sähkölaki (319/79) af 16. marts 1979.

SVERIGE

Virksomheder, der på grundlag af koncession ifølge lagen (1902:71 s.1) innefattande vissa bestämmelser om elektriska anläggningar, står for transport af samt forsyning med elektricitet.

DET FORENEDE KONGERIGE

Central Electricity Generating Board (CEGB) and the Area Electricity Boards, der producerer, transporterer og distribuerer elektricitet ifølge Electricity Act 1947 og Electricity Act 1957.

North of Scotland Hydro-Electricity Board (NSHB) ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet, i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979.

South of Scotland Electricity Board (SSEB), ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979.

Northern Ireland Electricity Service (NIES), oprettet ifølge Electricity Supply (Northern Ireland) Order 1972.

BILAG III

ORDREGIVERE INDEN FOR TRANSPORT ELLER DISTRIBUTION AF GAS ELLER VARME

BELGIEN

Distrigaz SA, der drives ifølge loi du 29 juillet 1983.

Virksomheder, der transporterer gas på grundlag af tilladelse eller koncession ifølge loi du 12 avril 1965, ændret ved loi du 28 juillet 1987.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og drives ifølge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger dannet af disse lokale myndigheder, der står for varmeforsyning.

DANMARK

Dansk Olie og Naturgas A/S, der drives på eneretsgrundlag ifølge bekendtgørelse nr. 869 af 18. juni 1979 om eneretsbevilling til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas.

Virksomheder, der drives ifølge lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og varme på grundlag af godkendelse ifølge kapitel IV i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Virksomheder, der transporterer gas på grundlag af en tilladelse ifølge bekendtgørelse nr. 141 af 13. marts 1974 om rørledningsanlæg på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter.

TYSKLAND

Virksomheder, der transporterer og varetager forsyningen med gas, jf. 2 Absatz 2 i Gesetz zur Förderung der Energiewirtschaft vom 13. Dezember 1935 (Energiewirtschaftsgesetz), senest ændret ved lov af 19. december 1977.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger dannet af disse lokale myndigheder, der står for varmeforsyning.

GRÆKENLAND

DEP, der transporterer eller varetager forsyningen med gas ifølge ministeriel afgørelse 2583/1987 (Anathesi sti Dimosia Epicheirisi Petrelaioy armodiotiton schetikon me to fysiko ærio) Systasi tis DEPA Æ (Dimosia Epicheirisi Ærioy, Anonymos Etaireia) Athens Municipal Gasworks SA, DEFA, der transporterer og varetager forsyningen med gas.

SPANIEN

Virksomheder, der drives efter Ley no. 10 de 15 de junio de 1987.

FRANKRIG

Société nationale des gaz du Sud-Ouest (gastransport).

Gaz de France, der er oprettet og drives efter loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'électricité et du gaz.

Virksomheder (société d'économie mixte eller régies), der varetager forsyningen med el, og som omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 août 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'électricité et du gaz.

Compagnie française du méthane (gastransport).

Lokale myndigheder eller sammenslutninger dannet af disse lokale myndigheder, der står for varmeforsyning.

IRLAND

Irish Gas Board, drevet i henhold til Gas Act 1976 til 1987, og andre virksomheder reguleret ved forordning.

Dublin Corporation, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

ITALIEN

SNAM og SGM e Montedison, der transporterer gas.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas ifølge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 908 del 4 ottobre 1986.

Virksomheder, der varetager varmeforsyningen til offentligheden, som omhandlet i artikel 10 i Legge 29 maggio 1982, n. 308 norme sul contenimento dei consumi energetici, lo sviluppo delle fonti rinnovabili di energia, l'esercizio di centrali elettriche alimentate con combustibili diversi dagli idrocarburi.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger dannet af disse lokale myndigheder, der står for varmeforsyning.

LUXEMBOURG

Société de transport de gaz SOTEG SA.

Gaswierk Esch-Uelzecht SA.

Service industriel de la commune de Dudelange.

Service industriel de la commune de Luxembourg.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger dannet af disse lokale myndigheder, der står for varmeforsyning.

NEDERLANDENE

NV Nederlandse Gasunie.

Virksomheder, der transporterer eller varetager forsyningen med gas på grundlag af en licens (vergunning) fra de lokale myndigheder ifølge Gemeentewet.

Lokal- eller provinsmyndigheder, der transporterer eller varetager forsyning med gas ifølge Gemeentewet og Provinciewet.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

ØSTRIG

Gas: ordregivere, der står for transporten eller forsyningen i henhold til Energiewirtschaftsgesetz 1935, dRGBl. I S 1451/1935, som ændret ved dRGBl. I S 4671/1941.

Varme: administrative organer, der står for varmetransporten eller -forsyningen med en bevilling i henhold til den østrigske næringslov, (Gewerbeordnung, BGBl. n°50/1974).

PORTUGAL

Petroquímica e Gás de Portugal, EP ifølge Decreto-Lei no 346-A/88 de 29 de Setembro de 1988.

FINLAND

Kommunale energitjenester eller sammenslutninger af dem eller andre organer, der står for transporten eller forsyningen af gas eller varme i medfør af en koncession bevilget af de kommunale myndigheder.

SVERIGE

Organer, som står for transporten eller forsyningen af gas eller varme i medfør af en koncession bevilget i henhold til lagen (1978:160) om vissa rörledningar.

DET FORENEDE KONGERIGE

British Gas plc og andre virksomheder, der drives efter Gas Act 1986.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden i henhold til Local Government (Miscellaneous Provisions) Act 1976.

Electricity Boards ansvarlig for varmeforsyningen i henhold til Electricity Act 1947.

BILAG IV

ORDREGIVERE INDEN FOR EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF OLIE ELLER GAS

Organer med en bevilling, tilladelse, licens eller koncession til efterforskning eller udvinding af olie og gas i medfør af følgende lovbestemmelser:

BELGIEN

Loi du 1er mai 1939 complétée par l'arrêté royal no 83 du 28 novembre 1939 sur l'exploration et l'exploitation du pétrole et du gaz.

Arrêté royal du 15 novembre 1919.

Arrêté royal du 7 avril 1953.

Arrêté royal du 15 mars 1960, loi au sujet de la plate-forme continentale du 15 juin 1969.

Arrêté de l'exécutif régional wallon du 29 september 1982.

Arrêté de l'exécutif flamand du 30 mai 1984.

DANMARK

Lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund.

Lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979.

TYSKLAND

Bundesberggesetz vom 13. August 1980, zuletzt geändert am 12. Februar 1990.

GRÆKENLAND

Lov 87/1975 om oprettelse af DEP-EKY Peri idryseos Dimosias Epicheiriseos Petrelaioy.

SPANIEN

Ley sobre Investigación y Explotación de Hidrocarburos de 27 de junio de 1974 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

FRANKRIG

Code minier (décret 56-838 du 16 août 1956), ændret ved loi 56-1327 du 29 décembre 1956, ordonnance 58-1186 du 10 décembre 1958, décret 60-800 du 2 août 1980, décret 61-359 du 7 avril 1961, loi 70-1 du 2 janvier 1970, loi 77-620 du 16 juin 1977, décret 80-204 du 11 mars 1980.

IRLAND

Continental Shelf Act 1960.

Petroleum and Other Minerals Development Act 1960.

Ireland Exclusive Licensing Terms 1975.

Revised Licensing Terms 1987.

Petroleum (Production) Act (NI) 1964.

ITALIEN

Legge 10 febbraio 1953, n. 136.

Legge 11 gennaio 1957, n. 6, modificata dalla legge 21 luglio 1967, n. 613.

LUXEMBOURG

NEDERLANDENE

Mijnwet nr. 285 van 21 april 1810.

Wet opsporing delfstoffen nr. 258 van 3 mei 1967.

Mijnwet continentaal plat 1965, nr. 428 van 23 september 1965.

ØSTRIG

Organer, oprette i medfør af Berggesetz 1975 (BGBl. n°259/1975), seneste ændret ved (BGBl. n°193/1993).

PORTUGAL

Area emmergée :

Decreto-Lei no 543/74 de 16 de Outubro de 1974, no 168/77 de 23 de Abril de 1977, no 266/80 de 7 de Agosto de 1980, no 174/85 de 21 de Maio de 1985 og Despacho no 22 de 15 de Março de 1979.

Area immergée :

Decreto-Lei no 47973 de 30 de Setembro de 1967, no 49369 de 11 de Novembro de 1969, no 97/71 de 24 de Março de 1971, no 96/74 de 13 de Março de 1974, no 266/80 de 7 de Agosto de 1980, no 2/81 de 7 de Janeiro de 1981 og no 245/82 de 22 de Junho de 1982.

FINLAND

SVERIGE

Virksomheder med koncession til efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas ifølge minerallagen (1991:45) eller som har fået autorisation i henhold til lagen (1966:314) om kontinentalsockeln.

DET FORENEDE KONGERIGE

Petroleum Production Act 1934 as extended by the Continental Shelf Act 1964.

Petroleum (Production) Act (Northern Ireland) 1964.

BILAG V

ORDREGIVER INDENFOR EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF KUL ELLER FAST BRÆNDSEL

BELGIEN

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge arrêté du régent du 22 août 1948 og loi du 22 avril 1980.

DANMARK

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge lovbekendtgørelse nr. 531 af 10. oktober 1984.

TYSKLAND

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge Bundesberggesetz vom 13. August 1980, zuletzt geändert am 12. Februar 1990.

GRÆKENLAND

Offentlige sammenslutninger af kraftværker Dimosia Epicheirisi Ilektrismoy, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge lov om råstoffer af 1973, ændret ved lov af 27. april 1976.

SPANIEN

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge Ley 22/1973, de 21 de julio, de Minas, modificada por la Ley 54/1980 de 5 de noviembre y por el Real Decreto Legislativo 1303/1986 de 28 de junio.

FRANKRIG

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge code minier (décret 56-863 du 16 août 1956), ændret ved loi 77-620 du 16 juin 1977, décret 80-204 og arrêté du 11 mars 1980.

IRLAND

Bord na Mona.

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul i henhold til Minerals Development Acts, 1940 to 1970.

ITALIEN

Carbo Sulcis SpA.

LUXEMBOURG

NEDERLANDENE

ØSTRIG

Organer, der forsker efter eller udvinder kul eller andet fast brændsel, og som er oprettet i medfør af Berggesetz 1975 (BGBl. n°259/1975), seneste ændret ved (BGBl. n°193/1993).

PORTUGAL

Empresa Carbonífera do Douro.

Empresa Nacional de Urânio.

FINLAND

Organer med koncession til efterforskning og udvinding af kul eller andre faste brændsler med en eksklusiv rettighed i henhold til artikel 1 og 2 i Laki oikeudesta luovuttaa valtion maaomaisuutta ja tuloatuottavia oikeuksia (687/78).

SVERIGE

Virksomheder med koncession til efterforskning efter eller udvinding af kul eller andet fast brændsel i medfør af minerallagen (1991:45) eller lagen (1985:620) om vissa torvfyndigheter eller som har fået autorisation i henhold til lagen (1966:314) om kontinentalsockeln.

DET FORENEDE KONGERIGE

British Coal Corporation (BCC) oprettet ifølge Coal Industry Nationalization Act 1946.

Virksomheder, der har en licens udstedt af BCC i henhold til Coal Industry Nationalization Act 1946.

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder fast brændsel ifølge Mineral Development Act (Northern Ireland) 1969.

BILAG VI

ORDREGIVERE INDEN FOR JERNBANETRANSPORT

BELGIEN

Société nationale des chemins de fer belges/Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen.

DANMARK

Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder oprettet ifølge lov nr. 295 af 6. juni 1984 om privatbanerne, jf. lov nr. 245 af 6. august 1977.

TYSKLAND

Deutsche Bundesbahn.

Andre virksomheder, der varetager offentlig jernbanetransport som fastsat i 2 Absatz 1 des Allgemeinen Eisenbahngesetzes vom 29. März 1951.

GRÆKENLAND

Organisme des chemins de fer de Grèce (OSE) Organismos Sidirodromon Ellados (OSE).

SPANIEN

Red Nacional de Los Ferrocarriles Españoles Ferrocarriles de Vía Estrecha (FEVE).

Ferrocarriles de la Generalitat de Catalunya (FGC).

Eusko Trenbideak (Bilbao).

Ferrocarriles de la Generalitat Valenciana (FGV).

FRANKRIG

Société nationale des chemins de fer français og andre réseaux ferroviaires ouverts au public, omhandlet i loi d'orientation des transports intérieurs du 30 décembre 1982, titre II, chapitre 1er du transport ferroviaire.

IRLAND

Iarnrod Éireann (Irish Rail).

ITALIEN

Ferrovie dello Stato.

Virksomheder, der varetager jernbanetransport på grundlag af en koncession ifølge artikel 10 i Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccaníca e gli automobili.

Virksomheder, der drives på grundlag af en koncession ifølge særlov, som omhandlet i Titolo XI, Capo II, Sezione 1a di Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli automobili.

Virksomheder, der varetager jernbanetransport på grundlag af en koncession ifølge artikel 4 i legge 14 giugno 1949, n. 410 - Concorso dello Stato per la riattivazione del pubblici servizi di trasporto in concessione.

Virksomheder eller lokale myndigheder, der varetager jernbanetransport på grundlag af en koncession ifølge artikel 14 di legge 2 agosto 1952, n. 1221 - Provvedimenti per l'esercizio ed il potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di concessione.

LUXEMBOURG

Chemins de fer du Luxembourg (CFL).

NEDERLANDENE

Nederlandse Spoorwegen NV.

ØSTRIG

Virksomheder, der varetager jernbanetransport på, og som er oprettet i henhold til Eisenbahngesetz 1957 (BGBl. n°60/1957).

PORTUGAL

Caminhos de Ferro Portugueses.

FINLAND

Valtionrautatiet/Statsjärnvägarna (Statsbanerne).

SVERIGE

Offentlige organer, der yder jernbanetjenester i overensstemmelse med förordningen (1988:1379) om statens spåranläggningar et à lagen (1990:1157) om järnvägssäkerhet.

Offentlige, regionale og lokale organer, der driver regional og lokal jernbanetrafik i medfør af lagen (1978:438) om huvudmannaskap för viss kollektiv persontrafik.

Private organer, der yder jernbanetjenester i henhold til en tilladelse bevilget i medfør af förordningen (1988:1379) om statens spåranläggningar, når disse tilladelser er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3 i direktivet.

DET FORENEDE KONGERIGE

British Railway Board.

Northern Ireland Railways.

BILAG VII

ORDREGIVERE INDEN FOR BYTRANSPORT MED JERNBANE, SPORVOGN, TROLLEYBUS ELLER BUS

BELGIEN

Société nationale des chemins de fer vicinaux (SNCV)/Nationale Maatschappij van Buurtspoorwegen (NMB).

Virksomheder, der varetager offentlig transport på grundlag af en kontrakt fra SNCV ifølge artikel 16 og 21 i arrêté du 30 décembre 1946 relatif aux transports remunérés de voyageurs par route effectués par autobus et par autocars.

Société des transports intercommunaux de Bruxelles (STIB).

Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Antwerpen (MIVA).

Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Gent (MIVG).

Société des transports intercommunaux de Charleroi (STIC).

Société des transports intercommunaux de la région liégeoise (STIL).

Société des transports intercommunaux de l'agglomération verviétoise (STIAV), og andre virksomheder oprettet ifølge loi relative à la création de sociétés de transports en commun urbains/Wet betreffende de oprichting van maatschappijen voor stedelijk gemeenschappelijk vervoer af 22 februar 1962.

Virksomheder, der varetager offentlig transport på grundlag af en kontrakt med STIB ifølge artikel 10 eller med andre transportvirksomheder ifølge artikel 11 i arrêté royal 140 du 30 décembre 1982 relatif aux mesures d'assainissement applicables à certains organismes d'intérêt public dépendant du ministère des communications.

DANMARK

Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder, der varetager busbefordring (almindelig rutekørsel) på grundlag af tilladelse ifølge lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel.

TYSKLAND

Virksomheder, der varetager bustransport, (öffentlicher Personennahverkehr) i henhold til Personenbeförderungsgesetz vom 21. Maerz 1961, senest ændret den 25. juli 1989.

GRÆKENLAND

Ilektrokinita Leoforeia Periochis Athinon-Peiraios (Elektriske busser i Athen-Piræus-området), der drives ifølge dekret 768/1970 og lov 588/1977.

Ilektrikoi Sidirodromoi Athinon-Peiraios (Athen-Piraeus elektriske jernbaner), der drives ifølge lov 352/1976 og 588/1977.

Epicheirisi Astikon Sygkoinonion (Bytransportselskab), der drives ifølge lov 588/1977.

Koino Tameio Eisirazeos Leoforeion (Fælles busfond), der drives ifølge dekret 102/1973.

RODA (Dimotiky Epicheirisi Leoforeion Rodoy) Rhodos kommunale busselskab Roda.

Organismos Astikon Sygkoinonion Thessalonikis (Thessalonikis transportselskab), der drives ifølge dekret 3721/1957 og lov 716/1980.

SPANIEN

Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifølge artikel 71 i Ley de Régimen local Corporación metropolitana de Madrid.

Corporación metropolitana de Barcelona.

Virksomheder, der varetager offentlig bybefordring og mellembysbefordring med bus ifølge artikel 113 til 118 i Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987.

Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifølge artikel 71 i Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987.

FEVE, RENFE (eller Empresa Nacional de Transportes de Viajeros por Carretera), der varetager offentlig busbefordring ifølge Disposiciones adicionales, Primera, de la Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957.

Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifølge Disposiciones Transitorias, Tercera, de la Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957.

FRANKRIG

Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifølge artikel 7 II i loi 82-1153 du 30 décembre 1982 (transports intérieurs, orientation).

Régie autonome des transports parisiens, Société nationale des chemins de fer français, APTR, og andre virksomheder, der varetager offentlig transport på grundlag af tilladelser fra syndicat des transports parisiens ifølge ordonnance de 1959 et ses décrets d'application relatifs à l'organisation des transports de voyageurs dans la région parisienne.

IRLAND

Iarnrod Éireann (Irish Rail).

Bus Éireann (Irish Bus).

Bus Átha Alath (Dublin Bus).

Virksomheder, der varetager offentlig befordring på grundlag af ændrede regler i Road Transport Act 1932.

ITALIEN

Virksomheder, der udfører offentlig befordring på grundlag af koncession ifølge Legge 28 settembre 1939, n. 1822 - Disciplina degli autoservizi di linea (autolinee per viaggiatori, bagagli e pacchi agricoli in regime di concessione all'industria privata)- artikel 1, ændret ved artikel 45 i Decreto del Presidente della Repubblica 28 giugno 1955, n. 771.

Virksomheder, der udfører offentlig transport på grundlag af artikel 1, nr. 15, i Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 - Approvazione del Testo unico della legge sull'assunzione diretta del pubblici servizi da parte del comuni e delle province.

Virksomheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 242 eller 256 i Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli automobili.

Virksomheder eller lokale myndigheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 4 i Legge 14 giugno 1949, n. 410 - concorso dello Stato per la riattivazione dei pubblici servizi di trasporto in concessione.

Virksomheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 14 i Legge 2 agosto 1952, n. 1221 - Provvedimenti per l'esercizio ed il potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di concessione.

LUXEMBOURG

Chemins de fer du Luxembourg (CFL).

Service communal des autobus municipaux de la ville de Luxembourg.

Transports intercommunaux du canton d'Esch-sur-Alzette (TICE).

Virksomheder, der varetager busbefordring ifølge Règlement grand-ducal van 3 février 1978 concernant les conditions d'octroi des autorisations d'établissement et d'exploitation des services de transports routiers réguliers de personnes rémunérées.

NEDERLANDENE

Virksomheder, der udfører offentlig transport ifølge kapitel II (Openbaar vervoer) i Wet Personenvervoer van 12 maart 1987.

ØSTRIG

Organer, der udfører transporttjenester, og som er oprettet i medfør af Eisenbahngesetz 1957 (BGBl. n°60/1957) og Kraftfahrliniengesetz 1952 (BGBl. n°84/1952).

PORTUGAL

Rodoviaria Nacional, EP.

Companhia Carris de ferro de Lisboa.

Metropolitano de Lisboa, EP.

Serviços de Transportes Colectivos do Porto.

Serviços Municipalizados de Transporte do Barreiro.

Serviços Municipalizados de Transporte de Aveiro.

Serviços Municipalizados de Transporte de Braga.

Serviços Municipalizados de Transporte de Coimbra.

Serviços Municipalizados de Transporte de Portalegre.

FINLAND

Offentlige eller private organer, der driver bustrafik i henhold til Laki (343/91) luvanvaraisesta henkilöliikenteestä tiellä og Helsingin kaupungin liikennelaitos/Helsingfors stads trafikverk (Transportkontoret i Helsingfors), og som driver offentlig undergrunds- og sporvognstrafik.

SVERIGE

Organer, der driver indenbys tog- eller sporvognstrafik i medfør af lagen (1978:438) om huvudmannaskap för viss kollektiv persontrafik et de lagen (1990:1157) om järnvägssäkerhet.

Offentlige eller private organer, der driver trolleybus- eller bustrafik i medfør af lagen (1983:438) om huvudmannaskap för viss kollektiv persontrafik et de lagen (1990:293) om järnvägssäkerhet.

DET FORENEDE KONGERIGE

Virksomheder, der udfører offentlig busbefordring ifølge London Regional Transport Act 1984.

Glasgow Underground.

Greater Manchester Rapid Transit Company.

Docklands Light Railway.

London Underground Ltd.

British Railways Board.

Tyne and Wear Metro.

BILAG VIII

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRÅDET LUFTHAVNSFACILITETER

BELGIEN

Régie des voies aériennes oprettet ifølge arrêté-loi du 20 novembre 1946 portant création de la régie des voies aériennes, ændret ved arrêté royal du 5 octobre 1970 portant refonte du statut de la régie des voies aériennes.

DANMARK

Lufthavne, der drives på grundlag af tilladelse ifølge 55, stk. 1 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985.

TYSKLAND

Lufthavne som defineret i paragraf 38 Absatz 2 Nr. 1 i Luftverkehrszulassungsordnung vom 13. März 1979, zuletzt geändert durch die Verordnung vom 21. Juli 1986.

GRÆKENLAND

Lufthavne, der drives ifølge lov 517/1931, der opretter det civile luftfartsvæsen Ypiresia Politikis Aeroporias (YPA).

Internationale lufthavne, der drives ifølge præsidentdekret 647/1981.

SPANIEN

Lufthavne, der administreres af Aeropuertos Nacionales, der drives ifølge Real Decreto 278/1982 de 15 de octubre de 1982.

FRANKRIG

Aéroports de Paris, der drives ifølge titre V, articles L 251-1 à 252-1 i code de l'aviation civile.

Aéroport de Bâle - Mulhouse, oprettet ifølge fransk-schweizisk konvention af 4. juli 1949.

Lufthavne, som defineret i article L 270-1, code de l'aviation civile.

Lufthavne, der drives ifølge cahier de charges type d'une concession d'aéroport, décret du 6 mai 1955.

Lufthavne, der drives på grundlag af en convention d'exploitation ifølge article L/221, code de l'aviation civile.

IRLAND

Lufthavnene i Dublin, Cork og Shannon, der administreres af Aer Rianta - Irish Airports.

Lufthavne, der drives på grundlag af en Public Use License ifølge Air Navigation and Transport Act No 40/1936, Transport Fuel and Power (Transfer of Departmental Administration and Ministerial Functions) Order 1959 (SI No 125 of 1959) og Air Navigation (Aerodromes and Visual Ground Aids) Order 1970 (SI No 291 of 1970).

ITALIEN

Civile statslufthavne (aerodromi civili istituiti dallo Stato), som drives i henhold til artikel 692 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

Virksomheder, der varetager lufthavnsfaciliteter på grundlag af koncession ifølge artikel 694 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

LUXEMBOURG

Aéroport de Findel.

NEDERLANDENE

Lufthavne, der drives ifølge artikel 18 og følgende i Luchtvaartwet af 15. januar 1958 (stbld. 47), ændret den 7. juni 1978.

ØSTRIG

Austro Control GmbH.

Organer, der er defineret i artikel 60-80 i Luftfahrtgesetz 1957 (BGBl. n°253/1957).

PORTUGAL

Lufthavne, der administreres af Aeroportos e Navegaçao Aérea (ANA), EP ifølge Decreto-Lei no 246/79.

Aeoporto do Fuchal og Aeroporto de Porto Santo, der er regionaliseret ifølge Decreto-Lei no 284/81.

FINLAND

Lufthavne, der administreres af «Ilmailulaitos/Luftfartsverket» i henhold til Ilmailulaki (595/64).

SVERIGE

Offentlig lufthavne, der drives i overensstemmelse med lagen (1957:297) om luftfart.

Private lufthavne drevet på grundlag af en driftslicens i henhold til den nævnte lov, når denne licens er i overensstemmelse med kriteriet i artikel 2, stk. 3, i direktivet.

DET FORENEDE KONGERIGE

Lufthavne, der administreres af British Airports Authority plc.

Lufthavne, der ifølge 1986 Airports Act er public limited companies (plc's).

BILAG IX

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRÅDET SØHAVNE ELLER HAVNE VED INDRE VANDVEJE ELLER ANDRE TERMINALFACILITETER

BELGIEN

Société anonyme du canal et des installations maritimes de Bruxelles.

Port autonome de Liège.

Port autonome de Namur.

Port autonome de Charleroi.

Port de la ville de Gand.

La Compagnie des installations maritimes de Bruges - Maatschappij der Brugse haveneinrichtingen.

Société intercommunale de la rive gauche de l'Escaut - Intercommunale maatschappij van de linger Scheldeoever (Antwerpen havn).

Port de Nieuwpoort.

Port d'Oostende.

DANMARK

Havne som defineret i artikel 1, I til III i bekendtgørelse nr. 604 af 16. december 1985 om hvilke havne der er omfattet af lov om trafikhavne, jf. lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne.

TYSKLAND

Søhavne, der helt eller delvist ejes af lokale myndigheder (Länder, Kreise, Gemeinden).

Havne ved indre vandveje, der er undergivet Hafenordnung ifølge delstaternes Wassergesetze der Länder.

GRÆKENLAND

Piræus (Organismos Limenos Peiraios), oprettet ifølge nødhjælpslov 1559/1950 og lov 1630/1951.

Thessaloniki Havn (Organismos Limenos Thessalonikis), oprettet ifølge dekret N.A. 2251/1953.

Andre havne, der administreres efter præsidentdekret 649/1977 P.D. 649/1977 Epopteia, organosi leitoyrgias kai dioikitikos elenchos limenon (overvågning af drift og administrativ kontrol).

SPANIEN

Puerto de Huelva, oprettet ifølge Decreto de 2 de octubre de 1969, no 2380/69. Puertos y Faros. Otorga Régimen de Estatuto de Autonomía al Puerto de Huelva.

Puerto de Barcelona oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2407/78. Puertos y Faros. Otorga al de Barcelona Régimen de Estatuto de Autonomía.

Puerto de Bilbao oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2408/78. Puertos y Faros. Otorga al de Bilbao Régimen de Estatuto de Autonomía.

Puerto de Valencia oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2409/78. Puertos y Faros. Otorga al de Valencia Régimen de Estatuto de Autonomía.

Juntas de Puertos, der drives ifølge Ley 27/68 de 20 de junio de 1968 ; Puertos y Faros. Juntas de Puertos y Estatutos de Autonomía en Decreto de 9 de abril de 1970, no 1350/70. Juntas de Puertos. Reglamento havne, der administreres af Comisión de Administrativa de Grupos de Puertos, der drives ifølge Ley 27/68 de 20 de junio de 1968, Decreto 1958/78 de 23 de junio de 1978 og Decreto 571/81 de 6 de mayo de 1981.

Havne, der er opført i Real Decreto 989/82 de 14 de mayo de 1982. Puertos. Clasificación de los de interés general.

FRANKRIG

Port autonome de Paris oprettet ifølge loi 68/917 du 24 octobre 1968 relative au port autonome de Paris.

Port autonome de Strasbourg oprettet ifølge convention du 20 mai 1923 entre l'État et la ville de Strasbourg relative à la construction du port rhénan de Strasbourg et à l'exécution de travaux d'extension de ce port, som bekræftet ved loi du 26 avril 1924.

Andre havne ved indre vandveje oprettet eller administreret ifølge artikel 6 (navigation intérieure) i décret 69-140 du 6 février 1969 relatif aux concessions d'outillage public dans les ports maritimes.

Ports autonomes, der drives ifølge article L 111-1 et suivants og code des ports maritimes.

Ports non autonomes, der drives ifølge article R 121-1 et suivants i code des ports maritimes.

Havne, der administreres af regionale myndigheder (départements) eller ifølge koncession fra regionale myndigheder (départements) ifølge article 6 i loi 86-663 du 22 juillet 1983 complétant la loi 83-8 du 7 janvier 1983 relative à la répartition de compétences entre les communes, départements et l'État.

IRLAND

Havne, der drives ifølge Harbour Acts 1946 to 1976.

Port de Dun Laoghaire, der drives ifølge State Harbours Act 1924.

Port de Rosslare Harbour, der drives ifølge Finguard and Rosslare Railways and Harbours Act 1899.

ITALIEN

Statshavne og andre havne, der drives af Capitaneria di Porto ifølge Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 32.

Autonome havne, (Enti portuali), oprettet ved lov ifølge artikel 19 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

LUXEMBOURG

Port de Mertert, der er oprettet og drives ifølge loi du 22 juillet 1963 relative à l'aménagement et à l'exploitation d'un port fluvilal sur la Moselle.

NEDERLANDENE

Havenbedrijven, der er oprettet og drives ifølge Gemeentewet van 29 juni 1851.

Havenschap Vlissingen, oprettet ved wet van 10 september 1970 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Vlissingen.

Havenschap Terneuzen, oprettet ved wet van 8 april 1970 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Terneuzen.

Havenschap Delfzijl, oprettet ved wet van 31 juli 1957 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Delfzijl.

Industrie- en havenschap Moerdijk, oprettet ved gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Industrie- en havenschap Moerdijk van 23 oktober 1970, godkendt ved Koninklijk Besluit nr. 23 van 4 maart 1972.

ØSTRIG

Flod- og kanalhavne, der helt eller delvis ejes af Länder og/eller Gemeinden.

PORTUGAL

Porto de Lísboa, oprettet ifølge Decreto Real de 18 de Fevereiro 1907 og som drives ifølge Decreto-Lei no 36976 de 20 de Julho de 1948.

Porto do Duoro e Leixões oprettet ifølge Decreto-Lei no 36977 de 20 de Julho de 1948.

Porto do Sines oprettet ifølge Decreto-Lei no 508/77 de 14 de Dezembro de 1977.

Portos de Setúbal, Aveiro, Fígueira da Foz, Viana do Castelo, Portimas e Faro der drives ifølge Decreto-Lei no 37754 de 18 de Fevereiro de 1950.

FINLAND

Havne, der drives i medfør af Laki kunnallisista satamajärjestyksistä ja liikennemaksuista (955/76).

Saimaa-kanalen (Saimaan kanavan hoitokunta).

SVERIGE

Havne- og terminalanlæg i henhold til lagen (1983:293) om inrättande, utvidgning och avlysning av allmän farled och allmän hamn, à förordningen (1983:744) om trafiken på Göta kanal.

DET FORENEDE KONGERIGE

Harbour Authorities, som omhandlet i section 57 of the Harbours Act 1964, der varetager havnefaciliteter til søgående skibe eller fartøjer til sejlads på indre vandveje.

BILAG X

Fortegnelse over lovgivning, der er omhandlet i artikel 29, stk. 3.

A PRODUKTION, TRANSPORT ELLER DISTRIBUTION AF DRIKKEVAND

B PRODUKTION, TRANSPORT ELLER DISTRIBUTION AF ELEKTRICITET

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet [117].

[117] EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

C TRANSPORT ELLER DISTRIBUTION AF GAS ELLER VARME

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas [118].

[118] EFT L 204 af 21.7.1998. s. 1.

D EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF OLIE ELLER GAS

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter [119]

[119] EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.

E EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF KUL ELLER ANDET FAST BRÆNDSEL

F ORDREGIVERE INDEN FOR JERNBANETRANSPORT

G ORDREGIVERE INDEN FOR BYTRANSPORT MED JERNBANE, SPORVOGN, TROLLEYBUS ELLER BUS

H ORDREGIVERE INDEN FOR OMRÅDET LUFTHAVNSFACILITETER

I ORDREGIVERE INDEN FOR OMRÅDET SØHAVNE ELLER HAVNE VED INDRE VANDVEJE ELLER ANDRE TERMINALFACILITETER

BILAG XI

LISTE OVER DE I ARTIKEL 1, STK. 2, LITRA b) OMHANDLEDE AKTIVITETER

>TABELPOSITION>

BILAG XII

OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER

A. OFFENTLIGT UDBUD

1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, e-post-adresse og telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbskontrakt, bygge- og anlægskontrakt eller tjeneste ydelseskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Tjenesteydelsens kategori ifølge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (i henhold til nomenklaturen).

Eventuelt angivelse af, om der indhentes tilbud med henblik på køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller en kombination heraf.

3. Leverings- eller udførelsessted.

4. For indkøbskontrakter og bygge- og anlægskontrakter:

a) Arten og mængden af de varer, der skal leveres. Angivelse af især optionsklausuler vedrørende yderligere indkøb og den foreløbige tidsplan for brugen af disse klausuler, hvis denne foreligger. Ved serier af kontrakter, der kan fornyes, angives ligeledes den foreløbige tidsplan for senere udbud vedrørende de pågældende varer, såfremt denne foreligger, eller der gives en beskrivelse af karakteren og omfanget af de pågældende tjenesteydelser eller en generel beskrivelse af det pågældende arbejde.

b) Angivelse af, om leverandørerne kan afgive tilbud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis bygge- og anlægsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere delleverancer, størrelsen af de forskellige delleverancer og mulighed for at afgive bud på et, flere eller samtlige delleverancer.

c) For bygge- og anlægskontrakter: angivelse af arbejdets eller kontraktens formål, når projektering også er omfattet.

5. For tjenesteydelseskontrakter:

a) Arten og omfanget af de tjenesteydelser, der skal leveres. Angivelse af især optionsklausuler vedrørende yderligere indkøb og den foreløbige tidsplan for brugen af disse klausuler, hvis denne foreligger. Ved serier af kontrakter, der kan fornyes, angives ligeledes den foreløbige tidsplan for senere udbud vedrørende de pågældende tjenesteydelser, såfremt denne foreligger.

b) Angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

c) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

d) Angivelse af, om juridiske personer skal anføre navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelserne.

e) Angivelse af, om der kan afgives tilbud på en del af de pågældende tjenesteydelser.

6. Angivelse af, om der kan afgives alternative tilbud.

7. Leverings- eller udførelsesfrist eller varighed af tjenesteydelseskontrakten og dato for påbegyndelse, hvis denne foreligger.

8. a) Navn og adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få udleveret udbudsmaterialet og de supplerende dokumenter.

b) I givet fald gebyr, der skal betales for at modtage disse dokumenter, samt betalingsbetingelser.

9. a) Sidste frist for modtagelse af tilbud.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

10. a) I givet fald de personer, der har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene.

b) Dato, klokkeslæt og sted for åbningen.

11. I givet fald sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges.

12. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår.

13. I givet fald den retlige form, som den sammenslutning af økonomiske aktører, som kontrakten tildeles, skal have.

14. De minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som den økonomiske aktør, som kontrakten tildeles, skal opfylde.

15. Periode, i hvilken den bydende er forpligtet til at vedstå sit tilbud.

16. Eventuelt særlige betingelser for opfyldelsen af kontrakten.

17. Kriterierne for tildeling af ordren. Andre kriterier end den laveste pris skal, såfremt de ikke fremgår af udbudsbetingelserne, anføres tillige med deres vægtning.

18. Andre oplysninger.

19. I givet fald henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

20. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

21. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af Kontoret).

B. BEGRÆNSET UDBUD

1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, e-post-adresse og telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbskontrakt, bygge- og anlægskontrakt eller tjenesteydelses kontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Tjenesteydelsens kategori ifølge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (i henhold til nomenklaturen).

Eventuelt angivelse af, om der indhentes tilbud med henblik på køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller en kombination heraf.

3. Leverings- eller udførelsessted.

4. For indkøbskontrakter og bygge- og anlægskontrakter:

a) Arten og mængden af de varer, der skal leveres. Angivelse af især optionsklausuler vedrørende yderligere indkøb og den foreløbige tidsplan for brugen af disse klausuler, hvis denne foreligger. Ved serier af kontrakter, der kan fornyes, angives ligeledes den foreløbige tidsplan for senere udbud vedrørende de pågældende varer, såfremt denne foreligger, eller der gives en beskrivelse af karakteren og omfanget af de pågældende tjenesteydelser eller en generel beskrivelse af det pågældende arbejde.

b) Angivelse af, om leverandørerne kan afgive tilbud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis bygge- og anlægsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere delleverancer, størrelsen af de forskellige delleverancer og mulighed for at afgive bud på et, flere eller samtlige delleverancer.

c) For bygge- og anlægskontrakter: angivelse af arbejdets eller kontraktens formål, når projektering også er omfattet.

5. For tjenesteydelseskontrakter:

a) Arten og omfanget af de tjenesteydelser, der skal leveres. Angivelse af især optionsklausuler vedrørende yderligere indkøb og den foreløbige tidsplan for brugen af disse klausuler, hvis denne foreligger. Ved serier af kontrakter, der kan fornyes, angives ligeledes den foreløbige tidsplan for senere udbud vedrørende de pågældende tjenesteydelser, såfremt denne foreligger.

b) Angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

c) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

d) Angivelse af, om juridiske personer skal anføre navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelsen.

e) Angivelse af, om der kan afgives tilbud på en del af de pågældende tjenesteydelser.

6. Angivelse af, om der kan afgives alternative tilbud.

7. Leverings- eller udførelsesfrist eller varighed af tjenesteydelseskontrakten og dato for påbegyndelse, hvis denne foreligger.

8. I givet fald den retlige form, som den sammenslutning af økonomiske aktører, som kontrakten tildeles, skal have.

9. a) Sidste frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

10. Sidste frist for afsendelse af opfordringer til at afgive tilbud.

11. I givet fald sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges.

12. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår.

13. Oplysning om den økonomiske aktørs egne forhold og de minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som denne skal opfylde.

14. Kriterierne for tildeling af ordren. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 54, stk. 3, andet led, anføres eventuelle andre anvendte kriterier end den laveste pris samt disses vægtning.

15. Andre oplysninger.

16. Eventuelt særlige betingelser for opfyldelsen af kontrakten.

17. I givet fald henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

18. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

19. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af Kontoret).

C. UDBUD MED FORHANDLING

1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, e-post-adresse og telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbskontrakt, bygge- og anlægskontrakt eller tjenesteydelses kontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Tjenesteydelsens kategori i henhold til bilag XVI. A eller XVI. B samt beskrivelse (CPV-nomenklaturen).

Eventuelt angivelse af, om der indhentes tilbud med henblik på køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller en kombination heraf.

3. Leverings- eller udførelsessted.

4. For indkøbskontrakter og bygge- og anlægskontrakter:

a) Arten og mængden af de varer, der skal leveres. Angivelse af især optionsklausuler vedrørende yderligere indkøb og den foreløbige tidsplan for brugen af disse klausuler, hvis denne foreligger. Ved serier af kontrakter, der kan fornyes, angives ligeledes den foreløbige tidsplan for senere udbud vedrørende de pågældende varer, såfremt denne foreligger, eller der gives en beskrivelse af karakteren og omfanget af de pågældende tjenesteydelser eller en generel beskrivelse af det pågældende arbejde.

b) Angivelse af, om leverandørerne kan afgive tilbud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis bygge- og anlægsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere delleverancer, størrelsen af de forskellige delleverancer og mulighed for at afgive bud på et, flere eller samtlige delleverancer.

c) For bygge- og anlægskontrakter: angivelse af arbejdets eller kontraktens formål, når projektering også er omfattet.

5. For tjenesteydelseskontrakter:

a) Arten og omfanget af de tjenesteydelser, der skal leveres. Angivelse af især optionsklausuler vedrørende yderligere indkøb og den foreløbige tidsplan for brugen af disse klausuler, hvis denne foreligger. Ved serier af kontrakter, der kan fornyes, angives ligeledes den foreløbige tidsplan for senere udbud vedrørende de pågældende tjenesteydelser, såfremt denne foreligger.

b) Angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

c) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

d) Angivelse af, om juridiske personer skal anføre navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelserne.

e) Angivelse af, om der kan afgives tilbud på en del af de pågældende tjenesteydelser

6. Mulighed for at afgive alternative tilbud.

7. Leverings- eller udførelsesfrist eller varighed af tjenesteydelseskontrakten og dato for påbegyndelse, hvis denne foreligger.

8. I givet fald den retlige form, som den sammenslutning af økonomiske aktører, som kontrakten tildeles, skal have.

9. a) Sidste frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

10. I givet fald sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges.

11. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår.

12. Oplysning om den økonomiske opratørs egne forhold og de minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som han skal opfylde.

13. Kriterierne for tildeling af ordren. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 54, stk. 3, andet led, anføres eventuelle andre anvendte kriterier end den laveste pris samt disses vægtning.

14. I givet fald navn og adresse på de økonomiske aktører, som ordregiveren allerede har udvalgt.

15. I givet fald dato for tidligere offentliggørelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

16. Eventuelt særlige betingelser for opfyldelsen af kontrakten.

17. Andre oplysninger.

18. I givet fald henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

19. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

20. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af Kontoret).

BILAG XIII

OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM KVALIFIKATIONSORDNINGER

1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, e-post-adresse og telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Kvalifikationsordningens formål (beskrivelse af de varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder eller kategorier heraf, der skal anskaffes via denne ordning).

3. Betingelser, der skal være opfyldt af økonimiske aktører for at overholde hvert eneste bedømmelseskriterium. Hvis beskrivelsen af disse betingelser og kontrolmetoder er omfattende og hviler på dokumenter, som de interesserede økonomiske aktører har adgang til, vil det være tilstrækkeligt at give en beskrivelse af de vigtigste betingelser og metoder samt en henvisning til disse dokumenter.

4. Kvalifikationsordningens løbetid, formaliteter i forbindelse med dens forlæng else/fornyelse.

5. Det skal nævnes, at bekendtgørelsen har til formål at iværksætte et udbud.

6. Adresse, hvor yderligere oplysninger og dokumentation vedrørende kvalifikations ordningen kan fås (hvis forskellig fra adressen nævnt under 1).

7. I givet fald yderligere oplysninger.

BILAG XIV

OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I PERIODISKE BEKENDTGØRELSER

I. RUBRIKKER, DER UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER SKAL UDFYLDES

1. Navn, adresse, telegramadresse, e-post-adresse og telefon-, telex- og telefaxnummer for ordregiveren eller det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få yderligere oplysninger.

2. a) For indkøbskontrakter: art og mængde eller værdi af de ydelser eller varer, der skal leveres.

b) For bygge- og anlægskontrakter: ydelsernes art og omfang, generel karakteristik af arbejdet eller delarbejderne herunder.

c) For tjenesteydelseskontrakter: planlagte samlede indkøb inden for hver af de i bilag XVI A anførte kategorier af tjenesteydelser.

3. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

4. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen (oplyses af Kontoret).

5. I givet fald yderligere oplysninger.

II. OPLYSNINGER, DER OBLIGATORISK SKAL AFGIVES, NÅR BEKENDT GØRELSEN BENYTTES TIL INDKALDELSE AF BUD, ELLER NÅR DEN TILLADER AFKORTNING AF FRISTERNE FOR MODTAGELSE AF ANMODNING OM DELTAGELSE ELLER AF BUD ELLER BEGRÆNSNING I ANTALLET AF TILBUD

6. Det skal nævnes, at de interesserede leverandører skal underrette den ordregivende myndighed om deres interesse for kontrakten/kontrakterne.

7. Sidste frist for modtagelse af ansøgninger med henblik på opfordring til at afgive tilbud.

8. Arten og mængden af de varer, der skal leveres, angives, eller der gives en generel karakteristik af arbejdet eller tjenesteydelseskategorien i henhold til bilag XVI A og en beskrivelse heraf (CPV-nomenklaturen); det skal angives, om der planlægges rammeaftale(r). Angivelse af især optionsklausuler vedrørende yderligere indkøb og den foreløbige tidsplan for brugen af disse klausuler. Ved serier af kontrakter, der kan fornyes, angives ligeledes den foreløbige tidsplan for senere udbud.

9. Angivelse af, om der indhentes tilbud med henblik på køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller en kombination heraf.

10. Leverings- eller udførelsesfrist eller varighed af kontrakten og dato for påbegyndelse, hvis denne foreligger.

11. Adresse, til hvilken de interesserede virksomheder skal stile deres interesse tilkendegivelser skriftligt.

Sidste frist for modtagelse af interessetilkendegivelser.

Det eller de sprog, ansøgninger eller tilbud skal være affattet på.

12. Økonomiske og tekniske krav samt krav til finansielle og tekniske garantier, leverandører skal opfylde.

13. a) Foreløbig dato for udbudsprocedurernes begyndelse, hvis denne kendes.

b) Den valgte udbudsform (begrænset udbud eller udbud med forhandling).

c) Pris og betalingsmåde for rekvirerede dokumenter vedrørende høring.

14. Eventuelt særlige betingelser for opfyldelsen af kontrakten/kontrakterne.

BILAG XV

OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM INDGÅEDE KONTRAKTER

I. Oplysninger til offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende [120]

[120] Oplysningerne i rubrikkerne 6, 9 og 11 skal betragtes som oplysninger, der ikke vil blive offentliggjort, hvis ordregiveren skønner, at deres offentliggørelse vil være til skade for forretningsmæssige interesser.

1. Ordregiverens navn og adresse.

2. Kontraktens art (indkøbskontrakt, bygge- og anlægskontrakt eller tjeneste ydelseskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3. Mindst en kort beskrivelse af varernes, arbejdets eller tjenesteydelsernes art og omfang.

4. a) Udbudsform (bekendtgørelse om kvalifikationsordning, periodisk bekendt gørelse, indkaldelse af tilbud).

b) Henvisning til offentliggørelsen af bekendtgørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

c) For kontrakter, der indgås uden udbud, angives den relevante bestemmelse i artikel 39, stk. 3, eller i artikel 31.

5. Udbudsprocedure (offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud med forhandling).

6. Antal modtagne tilbud.

7. Dato for indgåelse af kontrakten.

8. Pris, der er betalt for lejlighedskøb i henhold til artikel 39, stk. 3, litra j).

9. Navn og adresse på valgte økonomiske aktører.

10. I givet fald angivelse af, om kontrakten er eller forventes givet i underentreprise.

11. Værdien af det antagne tilbud eller af det højeste og det laveste tilbud, der blev taget i betragtning ved tildeling af kontrakten.

12. Fakultative oplysninger:

-del af kontrakten, der er givet eller forventes givet i underentreprise til tredjemand, samt værdien af denne del

-kriterier for tildeling af kontrakten.

II. Oplysninger, der ikke er bestemt til offentliggørelse

13. Antal indgåede kontrakter (når en kontrakt er blevet delt mellem flere leverandører).

14. Værdien af hver indgået kontrakt.

15. Varens eller tjenesteydelsens oprindelsesland (oprindelse inden for eller uden for Fællesskabet samt i sidstnævnte tilfælde angivelse af tredjeland).

16. Hvilke kriterier er blevet anvendt ved kontrakttildelingen (det økonomisk mest fordelagtige tilbud, den laveste pris)-

17. Er kontrakten blevet tildelt en tilbudsgiver, som afgav et alternativt tilbud, jf. artikel 36, stk. 1-

18. Er nogle bud blevet valgt fra med den begrundelse, at de var unormalt lave, jf. artikel 55-

19. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

20. For aftaler om de i bilag XVI B opførte tjenesteydelser, den ordregivende myndigheds indvilligelse i offentliggørelse af bekendtgørelsen (artikel 42, stk. 4)

BILAG XVI A

TJENESTEYDELSER I DEN I ARTIKEL 30 ANFØRTE BETYDNING

>TABELPOSITION>

BILAG XVI B

TJENESTEYDELSER I DEN I ARTIKEL 31 ANFØRTE BETYDNING

>TABELPOSITION>

BILAG XVII

OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM PROJEKTKONKURRENCER

1. Navn, adresse, e-post-adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer på ordregiveren og på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få udleveret de supplerende dokumenter

2. Projektbeskrivelse

3. Konkurrencens art: åben eller begrænset

4. Ved åbne konkurrencer: sidste frist for modtagelse af projekter

5. Ved begrænsede konkurrencer:

a) Påtænkt deltagerantal eller minimums- og maksimumsantal deltagere

b) I givet fald navn på allerede udvalgte deltagere

c) Kriterierne for udvælgelse af deltagere

d) Sidste frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse

6. I givet fald angivelse af, om deltagelse er forbeholdt en bestemt profession

7. Kriterierne for vurdering af projekter

8. I givet fald navn på valgte medlemmer af bedømmelseskomitéen

9. Angivelse af, om bedømmelseskomitéens afgørelse er bindende for ordregiveren

10. I givet fald antal præmier, der vil blive uddelt, og værdien af disse

11. I givet fald nærmere oplysninger om betalinger til alle deltagere

12. Angivelse af, om præmiemodtagerne har ret til at få tildelt opfølgende kontrakter

13. Andre oplysninger

14. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen

15. Dato for modtagelse af bekendtgørelsen i Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

BILAG XVIII

OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM RESULTATET AF EN PROJEKTKONKURRENCE

1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer

2. Projektbeskrivelse

3. Samlet deltagerantal

4. Antal udenlandske deltagere

5. Konkurrencens vinder(e)

6. I givet fald præmie(r) uddelt

7. Andre oplysninger

8. Projektkonkurrencebekendtgørelsens reference

9. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen

10. Dato for modtagelse af bekendtgørelsen i Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

BILAG XIX

Tekniske specifikationer for offentliggørelse

I tilfælde, hvor dette direktiv foreskriver offentliggørelse, skal følgende bestemmelser overholdes:

1. Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser

1.1. Når ordregiverne i henhold til dette direktiv pålægges at offentliggøre visse oplysninger, sendes disse oplysninger elektronisk i overensstemmelse med dette bilag eller ad anden vej i det foreskrevne format til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

1.2. De bekendtgørelser, der er omhandlet af artiklerne 40, 41 og 42 og i artikel 6, offentliggøres gennem Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. Bekendtgørelserne offentliggøres i deres fulde ordlyd på original sproget. Et resumé af hver bekendtgørelses hovedpunkter offentliggøres på de øvrige officielle sprog.

1.3. Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer sender ordregiveren en bekræftelse af offentliggørelsen af de fremsendte oplysninger, hvoraf datoen for offentliggørelsen fremgår. Denne bekræftelse betragtes som bevis for offentliggørelsen.

2. Offentliggørelse af supplerende oplysninger

2.1. Ordregiverne opfordres især til at offentliggøre samtlige udbudsbetingelser på Internet. I sådanne tilfælde angiver ordregiverne i den af dette direktiv foreskrevne udbudsbekendtgørelse Internet-adressen, hvor disse dokumenter forefindes.

2.2. Ordregiverne opfordres til at offentliggøre deres "køberprofiler" på Internet. Denne profil kan indeholde oplysninger om igangværende udbud, planlagte indkøb, indgåede kontrakter og annullerede procedurer samt andre oplysninger af almen interesse, såsom kontaktpersoner, telefon- og faxnummer, postadresse og e-post-adresse.

3. Elektronisk fremsendelse

De nærmere betingelser for elektronisk fremsendelse skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, der er anført på Internet-adressen "http://simap.eu.int".

BILAG XX

DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER

I dette direktiv forstås ved:

1. "teknisk specifikation": en specifikation, der først og fremmest forekommer i udbudsbetingelser, som fastlægger karakteristika for et produkt eller en tjenesteydelse, som f.eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter for produktet eller tjenesteydelsen vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering.

Den omfatter i givet fald ligeledes regler for arbejdets projektering og beregning, betingelser for afprøvning, kontrol og aflevering af arbejde samt konstruktionsteknik og konstruktionsmetoder foruden alle andre tekniske forhold, som ordregiveren ved almindelige eller særlige bestemmelser kan fastsætte vedrørende det færdige arbejde og de materialer eller dele, der indgår deri.

2. "standard": en teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse normalt ikke er obligatorisk, og som falder inden for én af følgende kategorier:

-international standard: en standard, der er vedtaget af en international standardiseringsorganisation, og som er offentligt tilgængelig

-europæisk standard: en standard, der er vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan, og som er offentligt tilgængelig

-national standard: en standard, der er vedtaget af et nationalt standardiseringsorgan, og som er offentligt tilgængelig

3. "europæisk teknisk godkendelse": godkendelse af et produkts egnethed til anvendelse på grundlag af den tekniske bedømmelse, som bygger på, at produktet opfylder de væsentlige krav, der gælder for bygge- og anlægsarbejder, til grund for hvilke lægges produktets iboende egenskaber og de forskrifter, der gælder for dets ibrugtagning og anvendelse. Europæisk godkendelse udstedes af et organ, der er godkendt hertil af medlemsstaten.

4. "fælles teknisk specifikation": teknisk specifikation udarbejdet efter en af medlemsstaterne godkendt procedure for at sikre ensartet anvendelse i alle Fællesskabets medlemsstater og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. "teknisk referenceramme": ethvert produkt udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer, ud over de officielle standarder, i henhold til procedurer, der er tilpasset markedets udvikling.

BILAG XXI

Oversigtstabel over de i artikel 44 fastsatte frister

Offentligt udbud

>TABELPOSITION>

Begrænset udbud og udbud med forhandling

>TABELPOSITION>

BILAG XXII

Gennemførelses- og anvendelsesfrister

>TABELPOSITION>

BILAG XXIII

Sammenligningstabel [121]

[121] Betegnelsen "tilpasset" angiver, at teksten er ændret, men at ændringerne ikke vedrører tekstens omfang i direktiver, der er ophævet. Ændringer med hensyn til omfanget af bestemmelserne i direktiver, der er ophævet, er angivet ved betegnelsen "ændret".

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE

Forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport

2. BUDGETPOST

B5-304 (EFT, S-serien)

3. RETSGRUNDLAG

EF-traktatens artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95

4. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

4.1 Foranstaltningens generelle formål

Ændring af direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport med henblik på:

- forenkling

- modernisering

4.2 Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens forlæng else/fornyelse

Anvendelse fra og med datoen for retsakternes ikrafttrædelse (18 måneder efter vedtagelsen)

5. KLASSIFIKATION AF UDGIFTERNE/INDTÆGTERNE

5.1 Ikke-obligatoriske udgifter

5.2 Opdelte bevillinger

5.3 Indtægtstype

6. UDGIFTERNES/INDTÆGTERNES ART

Andet:

Bidrage til gennemsigtighed og åbenhed i forbindelse med udbud, herunder tilskynde til offentliggørelse, navnlig via elektroniske medier, af udbudsbekendtgørelser, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk.

7. FINANSIELLE VIRKNINGER

7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (forholdet mellem individuelle omkostninger og de samlede udgifter)

Intet

7.2 Omkostningernes fordeling på foranstaltningens elementer

Intet

7.3 Driftsudgifter til undersøgelser, eksperter osv., der dækkes via del B

FB i mio. EUR (løbende priser)

>TABELPOSITION>

7.4 Forfaldsplan for forpligtelsesbevillinger / betalingsbevillinger

Intet

8. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Budgettet forvaltes af Kommissionens Generalsekretariat.

9. OPLYSNINGER OM COST/EFFECTIVENESS

9.1 Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe

-Specifikke mål: tilknytning til det generelle mål

Øgelse af antallet af offentliggjorte bekendtgørelser i EFT, S-serien, navnlig via elektroniske medier.

-Målgruppe:

Ikke-obligatorisk offentliggørelse: potentielt alle ordregivere

9.2 Begrundelse for foranstaltningen

-Behovet for EF-støtte, især ud fra hensynet til nærhedsprincippet

Gennemsigtigheden og åbenheden i offentlige udbud i EU kan alene sikres ved offentliggørelse på fællesskabsplan.

-Valg af støtteform

Anvendelse af Publikationskontorets centrale publiceringssystem, der er oprettet i henhold til direktiverne om offentlige udbud. Publikationskontoret vil i forbindelse med supplerende offentliggørelse af frivillige bekendtgørelser især anvende elektroniske midler.

-Vigtigste usikkerhedsmomenter, som vil kunne få indflydelse på de konkrete resultater af foranstaltningen.

Ordregiveres anvendelse af Publikationskontorets publikationssystemer

Publikationskontorets skøn: en årlig stigning i antallet af offentliggjorte bekendtgørelser på 10%

9.3 Overvågning og evaluering af aktionen

-Resultatindikatorer

Antallet af frivilligt offentliggjorte bekendtgørelser og antallet af ordregivere bag offentliggørelsen af disse bekendtgørelser

-Hvordan og hvor hyppigt foregår evalueringen-

Årlig evaluering foretaget af Publikationskontoret

-Vurdering af resultaterne (i forbindelse med fortsættelse eller fornyet iværksættelse af en eksisterende foranstaltning).

Intet.

10. UDGIFTER TIL ADMINISTRATION (BUDGETTETS DEL A, SEKTION III)

Ingen virkning på budgettets del A, sektion III.

KONSEKVENSANALYSE FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV)

Forslagets titel

Forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport

Dokumentets referencenummer

-----

Forslaget

1. Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning på området, og hvad er hovedformålet-

Dette forslag tilsigter en omarbejdelse af de gældende fællesskabsnormer for offentlige udbud inden for vandforsynings-, energiforsynings- og transportsektoren med det formål at skabe et egentligt indre marked på dette område. Formålet med denne lovgivning er ikke at erstatte national ret, men at sikre overholdelsen af principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling, gennemsigtighed og konkurrence ved indgåelsen af offentlige kontrakter i alle medlemsstater. De henhører således under et område, hvor Fællesskabet er enekompetent, og overholder proportionalitetsprincippet.

Forslaget, der følger op på den debat, der blev igangsat af grønbogen om offentlige indkøb, forfølger en tredelt målsætning, der tager sigte på modernisering, forenkling og fleksibilitet inden for det eksisterende lovgrundlag på dette område. Moderniseringen har til formål at tage nye teknologier i betragtning og inddrage de ændringer, der har fundet sted i erhvervsmiljøet, herunder den igangværende eller kommende liberalisering af visse af de pågældende aktiviteter; forenklingen skal gøre de nuværende lovtekster mere forståelige for brugerne, således at kontrakter indgås i fuld overensstemmelse med de normer og principper, der er gældende på området, og således at de involverede aktører (ordregivere såvel som leverandører) får et bedre kendskab til deres rettigheder; fleksibiliteten i forbindelse med procedurerne skal tilfredsstille behovene herfor hos ordregiverne og de økonomiske aktører.

Konsekvenser for virksomhederne

2. Hvem berøres af forslaget-

Alle virksomheder, uanset størrelse, som er i stand til at afgive tilbud ved offentlige udbud vedrørende tjenesteydelser, indkøb og bygge- og anlægsarbejder iværksat af ordregivere med virksomhed inden for de pågældende sektorer.

Desuden alle virksomheder, uafhængigt af størrelse, der varetager aktiviteter på de områder, forslaget omfatter, ved indgåelse af indkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter.

-Hvilke erhvervssektorer berøres-

Hvad angår leverandørerne: alle erhvervssektorer, eftersom forslaget omfatter næsten alle økonomiske sektorer, navnlig offentlige indkøb (uden undtagelser), størstedelen af de tjenesteydelser, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med grænseoverskridende handel (f.eks. intellektuelle tjenesteydelser og konsulent-, ingeniør- og arkitektvirksomhed), og offentlige arbejder (uden nævneværdige undtagelser).

Hvad angår ordregiverne: offentlige virksomheder, der varetager aktiviteter, der er omfattet af forslaget, og private virksomheder, der varetager sådanne aktiviteter på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder.

-Størrelsen af de berørte virksomheder (andelen af små og mellemstore virksomheder)

Det foreliggende forslag vil være af interesse for alle virksomheder, der har interesser på disse markeder.

-Er de berørte virksomheder koncentreret i bestemte regioner i EF-

Nej, virksomhederne er etableret overalt i Fællesskabet.

3. Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget-

Forslaget tilskynder indirekte til anvendelsen af elektroniske udbud, idet det gør det muligt for offentlige indkøbere at anvende udelukkende dette medie til afvikling af udbud. Dette indebærer, at virksomheder, der er interesserede i disse kontrakter, må anskaffe det nødvendige elektroniske udstyr. Dog vil udgifterne til sådanne anskaffelser for selv små virksomheder efter alt at dømme være minimale i forhold til de gevinster, de kan indebære. Desuden vil forslaget i kraft af en udbredelse af nye teknologier kunne fremme konkurrenceevnen og moderniseringen hos europæiske SMV'er.

Virksomheder, hvis aktiviteter er omfattet af forslaget, skal træffe visse foranstaltninger - som ikke er specielt bekostelige - for at opdatere deres interne procedurer vedrørende udbud med henblik på overholdelse af de ændrede bestemmelser.

4. Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få:

-for beskæftigelsen-

-for investeringerne og oprettelsen af nye virksomheder-

-for virksomhedernes konkurrenceevne-

Forslaget tilstræber at gøre udbud mere åbne med hensyn til konkurrencen på tværs af grænser. Offentlige kontrakter, der repræsenterer 14% af BNP, ligger med hensyn til indkøb på tværs af grænserne stadig langt under den stigende procentsats for handelen med varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet.

En reel åbning af dette marked ville på afgørende vis kunne hjælpe virksomhederne - såvel ordregivere som leverandører - med at udnytte det indre marked fuldt ud, og ville dermed gøre dem mere konkurrencedygtige og sætte dem i stand til at skabe nye arbejdspladser.

5. Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige situation (lempeligere eller særlige krav)-

Hvad angår leverandørerne, indeholder forslaget ikke foranstaltninger rettet mod specifikke forhold i forbindelse med SMV'ernes situation. Disse vil imidlertid kunne drage nytte af de ændrede tærskelværdier, der for visse kontrakttypers vedkommende er sænket i forhold til den nuværende situation.

Hvad angår ordregiverne, som godt kan være SMV'er - f.eks. inden for sektoren for bustransport og elektricitets- og vandforsyning - vil den foreslåede ændring af definitionen af specielle eller eksklusive rettigheder kunne medføre fritagelse fra forpligtelser pålagt i henhold til det nuværende direktiv. En eventuel anvendelse af en sådan fritagelse på aktiviteter, der er direkte underkastet den frie konkurrence, vil have den samme virkning.

Høring

6. Liste over organisationer, som er hørt om forslaget, og en kortfattet redegørelse for deres væsentligste synspunkter.

Forslaget er en opfølgning af grønbogen af 1996, "Offentlige indkøb i EU - overvejelser for fremtiden", som har fremkaldt næsten 300 reaktioner fra alle erhvervssektorer, herunder et stort antal SMV'er, medlemsstater og institutioner. Ydermere er visse organisationer, der repræsenterer virksomhederne (f.eks. UNICE), herunder især SMV'er, blevet hørt direkte af Kommissionens tjenestegrene (herunder DIHT, Yes for Europe, Europmi, Ueapme). Alle støtter målsætningen om en forenkling af direktivernes tekst og bekræfter behovet for modernisering (elektroniske udbud) og revidering af anvendelsesområdet i medfør af liberaliseringen af visse aktiviteter.

Fra visse sider er der udtrykt ønske om, at elektroniske udbud indføres gradvist, således at SMV'erne kan nå at anskaffe det nødvendige elektroniske udstyr.