Forslag til RÅDETS FORORDNING OM OPRETTELSE AF EN BEREDSKABSORDNING

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BEREDSKABSORDNINGEN

ARGUMENTET FOR EN BEREDSKABSORDNING

1. Efter at Amsterdam-traktaten trådte i kraft, har EU gjort hurtige fremskridt med hensyn til fastlæggelse af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP). De vejledende principper heri blev fastlagt af Det Europæiske Råd på mødet i Köln i juni 1999. På Det Europæiske Råds møde i Helsinki i december 1999 blev der gjort store fremskridt med hensyn til opstilling af et overordnet militært mål. Der skal nu arbejdes på realiseringen heraf, dvs. opbygge de fornødne strukturer og aftale hvordan samarbejdet med lande uden for EU og med NATO skal tilrettelægges.

2. På det Europæiske Råds møde i Helsinki blev der også aftalt en handlingsplan vedrørende afhjælpning af ikke-militære kriser som supplement til dokumentet om militære forholdsregler. Heri opfordres EU bl.a. til at sørge for en bedre og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i forbindelse med afhjælpning af ikke-militære konflikter, der er et område hvor EU og medlemsstaterne allerede har stor erfaring. Der vil blive lagt særlig vægt på at skabe mulighed for hurtigt at gribe ind. Det hedder i øvrigt i dokumentet at Kommissionen bør oprette en beredskabsfond med det formål at fremskynde udbetalingen af finansierings-midler. På Det Europæiske Råds seneste møde, der fandt sted i Lissabon, noterede man sig med tilfredshed at formandskabet havde udarbejdet en foreløbig rapport om gennemførelsen af konklusionerne af Helsinki-mødet, og at Kommissionen i løbet af kort tid ville forelægge et forslag om oprettelse af sådan hurtig finansierings-ordning.

3. De seneste konflikter i Afrika, på Balkan og i Kaukasus-området har vist at EU disponerer over en bred vifte af humanitære, økonomiske, finansielle og ikke-militære ressourcer. Søjle 1 giver Fællesskabet beføjelser på mange af disse områder, bl.a. til afhjælpning af finanskriser, beskyttelse af menneskerettigheder, overvågning af valg, etablering af institutioner, mediestøtte, grænsekontrol, humanitære foranstaltninger, minerydning, uddannelse af politiet og levering af udstyr hertil, bistand i tilfælde af fare for civilbefolkningen, istandsættelse, genopbygning, fredsbevarende foranstaltninger, militært overvågede befolknings-flytninger og mægling. Problemet har været at EU nok har haft adgang til disse ressourcer, men ikke har været i stand til at bringe dem i anvendelse tilstrækkeligt hurtigt og effektivt uanset hvor gode erfaringer der ellers har været med Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand.

4. EU's FUSP-midler giver mulighed for finansiering af rent politiske, diplomatiske og sikkerhedsrelaterede foranstaltninger. Med oprettelsen af en enhed for politisk planlægning og hurtig varsling under den højtstående FUSP-repræsentant er der sket en styrkelse af Rådets muligheder for at tilrettelægge og koordinere en passende response i krisetilfælde. Det er imidlertid nødvendigt med forskellige finansieringsordninger som kan anvendes til et bredere udsnit af ikke-militære aktiviteter til løsning af sikkerhedsproblemer, og som man kan trække på i tilfælde af krisesituationer. De må udformes således at de kan anvendes til at dække de behov der opstår i forbindelse med kriseforebyggelse og -afhjælpning. Sådanne ordninger må først og fremmest være smidige og hurtige at bringe i anvendelse.

5. Dette behov søges dækket med denne meddelelse hvori Kommissionen, på grundlag af den specifikke anmodning som EU's stats- og regeringschefer har fremsat, forelægger udkast til et forslag til en rådsforordning om oprettelse af en beredskabsordning; dette repræsenterer samtidig en effektivisering af Fælles-skabets ordninger og giver Fællesskabet og EU mulighed for hurtigt at bringe disse ordninger i anvendelse hvis der skulle opstå behov herfor. Denne forholdsvis beskedne ordning bygger på eksisterende fællesskabsforskrifters område samt veletablerede budgetprocedurer og beslutningstagnings- og driftsmetoder. Ordningen understøtter Fællesskabets bidrag til ESFP giver mulighed for at iværksætte hurtige og konkrete foranstaltninger i nært samarbejde med Rådets planlægningsenhed og kriseapparat.

6. Der er ingen geografiske begrænsninger for beredskabsordningen. Det er tanken at den skal kunne bringes i anvendelse, når der er brug for:

- hurtig indgriben i tilfælde af kriser eller konfliktsituationer, eller trussel herom, eller for at dække de mest umiddelbare behov efter en krise

- kortvarige foranstaltninger (foranstaltninger der ikke kan afsluttes fuldstændigt inden for den begrænsede frist der gælder for tiltag under beredskabsordningen, skal afløses af eller integreres i regelmæssige aktiviteter der gennemføres som led i eksisterende ordninger med sigte på bestemte geografiske områder eller opgaver)

- en kombination af forskellige foranstaltninger (f.eks. kan man gøre brug af særlige udsendinge samtidig med at man stiller ekspertise til rådighed for politiet, og iværksætter foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen).

BEREDSKABSORDNINGENS SUPPLERENDE FUNKTION

7. Hvis Fællesskabet skal kunne påtage sig en partnerrolle på ESFP-området, må der gennemføres store ændringer i arbejdsstrukturer og -procedurer for at skabe bedre muligheder for hurtigt og smidigt at gribe ind. Beredskabsordningen indgår heri. Der må gennemføres yderligere forenklinger inden for forvaltningen af igangværende programmer og forbedringer i den interne koordination og i planlægningen hvis Kommissionen skal kunne yde et mere aktivt bidrag til EU's konfliktforebyggende arbejde.

8. Beredskabsordningen skal således fungere som et supplement til humanitær bistand og andre ordninger der kan iværksættes under og efter en krise, idet den skal iværksættes samtidig med nødhjælpen, men forud for istandsættelses- og udviklingsforanstaltninger. Ordningen kommer til at udfylde et tomrum i den række af ordninger som allerede er til rådighed når der hurtigt skal iværksættes foranstaltninger i krisesituationer, idet den åbner mulighed for en hurtigere beslutningsproces og kan fungere som overgangsforanstaltning indtil der kan iværksættes foranstaltninger på grundlag af de normale ordninger, og indtil opgaverne kan overføres til disse.

9. Denne tankegang afspejles også i at Kommissionen agter at etablere en lidet personalekrævende forvaltning til at varetage beredskabsordningen; denne forvaltning skal fungere i samarbejde med koordinationsordningen for afhjælpning af ikke-militære kriser. Forvaltningen skal varetage koordination, procedurebistand og information over for de tjenestegrene der varetager geografiske og faglige arbejdsopgaver. I krisesituationer påhviler det forvaltningen at forberede beslutninger og foranstaltninger i samarbejde med disse tjenestegrene, idet man søger at udnytte deres geografiske og faglige ekspertise under fuld hensyntagen til EU's interesser og prioritering.

10. Da det er vigtigt at sørge for at ordningen er i overensstemmelse med EU's strategi og at opnå den bedst mulige komplementaritet med medlemsstaternes foranstaltninger, bør der ske en yderligere styrkelse af det allerede nære koordinationssamarbejde og samspil med situationscentret i planlægnings-enheden i Rådets generalsekretariat. Herved sikres den indbyrdes overens-stemmelse og komplementaritet både i forbindelse med forberedelsesarbejdet og i beslutnings- og iværksættelsesfasen.

11. Foranstaltninger der gennemføres på grundlag af eksisterende programmer, skal fortsat varetages ved hjælp af de herfor gældende ordninger, idet beredskabs-ordningen og Kommissionens krisegruppe giver mulighed for en hurtig og velkoordineret indsats. I denne forbindelse skal krisegruppen i alle faser af arbejdet holde nær kontakt til Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) og tage hensyn til at dette kontor må kunne fungere selvstændigt.

12. Der må afsættes personale til at forvalte denne samordning i Kommissionen og sørge for et gnidningsfrit samarbejde med Rådets kriseapparat. Det meste af dette personale behøver imidlertid ikke forlade den tjenestegren som det normalt arbejder i, idet disse medarbejdere vil først blive tilkaldt når der opstår en krise inden for det område hvor de har særlig ekspertise. Den nye krisegruppe skal forberede - og i tilfælde af krise, koordinere - en hurtig udrykning. Oprettelse og fast bemanding af en sådan beredskabsordning og krisegruppe kræver ekstra personaleressourcer, men man har søgt at holde disse på et minimum.

13. Den foreslåede beredskabsordning bliver et supplement til FUSP-budgetkontoen, der udelukkende tager sigte på diplomatiske og sikkerhedsrelaterede foranstaltninger inden for kriseforebyggelse og -afhjælpning og områder såsom ikke-spredning og nedrustning. Det har hidtil ofte vist sig vanskeligt at iværksætte Fællesskabets ordninger tilstrækkeligt hurtigt. Dette har undertiden givet anledning til unødvendige og lidet formålstjenlige divergenser i EU's foranstaltninger udadtil. Med beredskabsordningen får Fællesskabet mulighed for hurtigt at rykke ud, også på felter der ikke omfattes af humanitær bistand, når noget sådant er nødvendigt af hensyn til fælles mål.

14. Forskellen mellem ECHO og den foreslåede beredskabsordning ligger i sigtet. Sigtet med ECHO er at yde katastroferamte befolkningsgrupper humanitær bistand, bl.a. i form af levnedsmidler og indkvarteringsmateriel. ECHO tager sigte på individet, er politisk neutral og har udelukkende til formål at hjælpe en nødlidende befolkning. Sigtet med beredskabsordningen er at stille ressourcer til rådighed for hasteforanstaltninger til afhjælpning og forebyggelse af konflikter inden for rammerne af EU's generelle udenrigs- og sikkerhedspolitik. Denne ordning skal ses som en integrerende del af EU's kriseafhjælpningsapparat. Den fungerer normalt ved at man stiller sagkundskab til rådighed (politi, overvågning, minerydning, nedrustning), og dette kan lejlighedsvis indebære at der må leveres udstyr.

15. Kommissionen vil søge at undgå at foranstaltninger der finansieres via den her foreslåede beredskabsordningsforordning, og projekter der finansieres gennem ECHO, overlapper hinanden. For at beskytte det personale der formidler humanitær bistand, vil Kommissionen, når det er nødvendigt, gennem en passende information sørge for at bistandsmodtagerne klart forstår forskellen mellem principperne bag humanitær bistand og principperne bag de aktiviteter der finansieres gennem den her foreslåede beredskabsordning.

BESTEMMELSERNE I KOMMISSIONENS FORSLAG TIL RÅDSFORORDNING

16. Det her fremsatte forordningsforslag bygger på artikel 308 i EF-traktaten (dvs. den tidligere artikel 235). Det omfatter enhver foranstaltning som Fællesskabet iværksætter til imødegåelse af sikkerhedskriser og underbygger EU's ESFP-aktiviteter. Hvor en foranstaltning kan finansieres ved hjælp af andre EU-ordninger, finder beredskabsordningen kun anvendelse hvis der er tale om et presserende og tidsbegrænset indgreb som ikke kan iværksættes med den fornødne hurtighed og koordination på grundlag af eksisterende ordninger.

17. Den rådsforordning om oprettelse af en beredskabsordning, som Kommissionen fremsætter forslag til i dette udkast, åbner mulighed for at yde støtte i form af tilskud (100%) eller støtte i form af finansiering i forening med andre offentlige finansieringskilder.

18. Regeringer og instanser herunder, regionale og internationale organisationer samt agenturer herunder, ikke-statslige organisationer samt offentlige og private organisationer med passende specialviden og -erfaring kan komme i betragtning som udførende partnere i henhold til bestemmelserne i denne forordning. Der indgås rammeaftaler med forhåndsudvalgte partnere; disse suppleres ved at der hurtigt indgås målrettede finansieringskontrakter når der opstår specifikke behov for bestemte foranstaltninger.

19. Kommissionen er ansvarlig for de foranstaltninger der iværksættes på grundlag af ordningen. Den bistås af et rådgivende udvalg (et kriseudvalg), der sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne med en kommissions-repræsentant som formand. Det er meget vigtigt at udvalgets procedurer ikke forsinker eller på anden måde indskrænker mulighederne for at iværksætte foranstaltninger på grundlag af beredskabsordningen når der foreligger specifikke krisesituationer. Udvalgets forretningsorden udformes derfor således at den:

- sikrer en hurtig beslutningstagning

- giver mulighed for smidighed i gennemførelsen

- indeholder bestemmelser om hvordan der skal forelægges rapport om resultaterne. Kommissionen aflægger rapport om foranstaltninger over for Europa-Parlamentet og Rådet og informerer dem regelmæssigt.

20. Under denne ordning kan der maksimalt ydes en finansieringsstøtte på 12 mio. EUR [1] pr. foranstaltning. Foranstaltninger, der gennemføres på grundlag af denne forordning, må højst vare ni måneder. Det rådgivende udvalg skal høres af Kommissionen, hvis et bidrag er på over 5 mio. EUR. Kommissionen bør have bemyndigelse til uden forhåndskonsultation at træffe afgørelse, hvis bidraget ligger under denne grænse. Kommissionen underretter under alle omstændigheder udvalget om hvilken beslutning den har truffet.

[1] Denne maksimumsgrænse på 12 mio. EUR pr. foranstaltning er fastsat på grundlag af erfaringerne i de tjenestegrene der arbejder med bistand og/eller redningsaktioner.

2000/0081 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING OM OPRETTELSE AF EN BEREDSKABSORDNING

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [2],

[2] EFT C, s.

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [3], og

[3] EFT C, s.

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er opstillet som mål i præamblen til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at freden og friheden bør bevares og styrkes.

(2) Der hersker bekymring i Fællesskabet med hensyn til risikoen for, at kriser skal brede sig og skade den politiske og sociale stabilitet og sikkerhed, idet noget sådant ikke blot kan bringe den internationale fred og sikkerhed i fare, men også kan medføre krænkelser af frihedens og demokratiets principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt lov og orden.

(3) En bæredygtig økonomisk og social udvikling forudsætter, at det sikres, at kriser ikke breder sig og ikke udarter til væbnede konflikter.

(4) Det er fastsat i de konklusioner, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Helsinki den 10.-11. december 1999, at der skal oprettes en ordning for afhjælpning af ikke-militære kriser med henblik på en bedre koordinering og mere effektiv udnyttelse af de forskellige civile midler og ressourcer, og sideløbende hermed de militære midler og ressourcer, som EU og medlems-staterne råder over.

(5) I formandskabets rapport vedrørende ikke-militær kriseafhjælpning, som er bilag til ovennævnte konklusioner, hedder det yderligere, at der må etableres en hurtigt fungerende finansieringsordning, ved at Kommissionen opretter en beredskabsfond med det formål at fremskynde udbetalingen af finansierings-midler, således at der, alt efter omstændighederne, kan ydes støtte til EU's arbejde, bidrag til andre internationale organisationers aktiviteter og finansieringsstøtte til NGO'ernes aktiviteter.

(6) Det er nødvendigt at styrke de allerede igangværende fællesskabsprogrammer for samarbejde med tredjelande, således at der hurtigt og effektivt kan træffes foranstaltninger til retablering af sikkerhed og stabilitet uden for Den Europæiske Unions grænser, når hensynet til menneskelig solidaritet gør det nødvendigt at gribe ind, f.eks. fordi befolkningen udsættes for overgreb.

(7) Fællesskabets krisevarsels- og kriseberedskabsordninger må udbygges, således at Fællesskabet hurtigt kan gribe ind med finansielle og andre midler og på denne måde hindre, at eventuelle kriser breder sig eller udarter sig til væbnede konflikter.

(8) Det er nødvendigt at sørge for, at der i sikkerhedstruende krisesituationer med kort varsel er adgang til hurtige beslutningstagningsordninger, således at der øjeblikkeligt kan træffes specifikke tidsbegrænsede foranstaltninger, der i givet fald kan fungere som overgangsforanstaltninger, indtil opgaverne kan varetages ved hjælp af de normale ordninger.

(9) Det må sikres, at Fællesskabets foranstaltninger er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions udenrigspolitik generelt, og herunder også sikkerheds-, social- og udviklingspolitikken samt den økonomiske politik.

(10) Aktiviteter, der omfattes af Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 [4] vedrørende Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO), bør ikke blive finansieret på grundlag af nærværende forordning.

[4] EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1.

(11) I henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelses-beføjelser, der tillægges Kommissionen [5], bør foranstaltninger til gennemførelse af nærværende forordning vedtages på grundlag af rådgivningsproceduren i artikel 3 i nævnte afgørelse.

[5] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(12) Det er nødvendigt med størst mulig klarhed omkring iværksættelsen af Fællesskabets finansielle bistand og kontrollen af, hvordan bevillingerne anvendes.

(13) Det bør indgå som en integrerende del af denne forordning, at Fællesskabets finansielle interesser bør beskyttes, og bedrageri og uregelmæssigheder bekæmpes.

(14) For så vidt angår denne forordning indeholder traktaten kun de i artikel 308 omhandlede beføjelser -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Formålet med denne forordning, der supplerer de eksisterende fællesskabs-programmer for samarbejde med tredjelande, er at fastlægge procedurer for etablering af en hurtig, effektiv og smidig ordning (beredskabsordningen) til sikring af, at der hurtigt kan gribes ind i tilfælde af krisesituationer eller truende kriser, og at der straks kan stilles finansieringsmidler til rådighed for aktiviteter - herunder dog ikke kamphandlinger - der tager sigte på hurtigt at afhjælpe kriser og forebygge konflikter samt at styrke den internationale fred og sikkerhed, frihedens og demokratiets principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt lov og orden, og på denne måde fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling i de pågældende tredjelande.

2. Beredskabsordningen skal kunne bringes i anvendelse i tilfælde af krise eller truende krise, såsom brud på lov og orden på grund af tiltagende vold, krænkelser af freden, udbrud af fjendtligheder, væbnede konflikter, masseflugt, eller exceptionelle sikkerhedstruende omstændigheder, samt større miljøkatastrofer, der kan bringe sikkerheden eller stabiliteten i fare.

3. Beredskabsordningen bygger på samme dækningsområde som de eksisterende EF-bestemmelser, med undtagelse af forordning (EF) nr. 1257/96 (ECHO). Dens særlige værdi består i, at den giver mulighed for hurtigt at gribe ind i spændte situationer og gøre brug af flere forskellige midler, når der skal iværksættes en koordineret aktion af større omfang i sikkerhedstruende nødstilfælde. Er de i nærværende forordning omhandlede foranstaltninger omfattet af andre forordninger, finder den kun anvendelse, hvis:

a) formålet med foranstaltningen er at sørge for, at samfund og befolkningsgrupper i tredjelande straks får dækket de mest fundamen-tale sikkerhedsbehov, og

b) foranstaltningen er begrænset i tid, jf. artikel 7.

Artikel 2

1. Hovedformålet med foranstaltninger, der træffes under beredskabsordningen med henblik på krisesituationer og truende kriser, er at bevare og retablere den offentlige orden, sikkerhed og stabilitet, at tilskynde til dialog, forsoning og mægling mellem de forskellige samfundsgrupper, og at bekæmpe krænkelser af menneskerettighederne, samt etnisk, religiøs og kønsbestemt forskelsbehandling og vold.

2. Aktiviteter, der kan finansieres i henhold til nærværende forordning, kan omfatte foranstaltninger - med undtagelse af kamphandlinger - der tager sigte på at modvirke og afhjælpe tilløb til krisesituationer, alvorlige konflikttrusler og åbne konflikter, logistikforanstaltninger i forbindelse med planlægning, gennemførelse, overvågning og kontrol af sådanne foranstaltninger, og herunder varetagelse af information og kommunikation, teknisk bistand og uddannelse, anskaffelse og/eller levering af nødvendige varer og nødvendigt udstyr, beskyttet transport, og administrative udgifter til sådanne foranstaltninger, samt initiativer til styrkelse af Fællesskabets koordination med medlemsstaterne og andre donorlande, internationale organisationer, NGO'er og repræsentanter for disse.

3. Foranstaltninger, der kan komme i betragtning med hensyn til ECHO-finansiering, finansieres på grundlag af forordning (EF) nr. 1257/96. I tilfælde, hvor der foreligger særlige sikkerheds- og kriseforhold, kan Kommissionen eventuelt beslutte, at det vil være formålstjenligt at kombinere foranstaltninger under beredskabsordningen med foranstaltninger under Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand. I så fald foretages der en klar fordeling af arbejdsopgaverne mellem beredskabs-ordningen og ECHO, både i Kommissionen og i felten, således at det interne samarbejde fungerer bedst muligt, og således at det personale, der formidler humanitær bistand, beskyttes.

Artikel 3

1. Den finansiering, som Fællesskabet yder i henhold til denne forordning, tager form af tilskud.

2. Foranstaltninger, der iværksættes på grundlag af denne forordning, er fritaget for skatter, afgifter, gebyrer og told.

Artikel 4

1. Regeringer og instanser herunder, regionale og internationale organisationer og agenturer herunder, NGO'er samt offentlige og private organisationer med passende specialviden og -erfaring kan komme i betragtning som udførende partnere under denne forordning.

2. Kommissionen kan indgå rammeaftaler med statslige instanser, internationale organisationer, NGO'er samt offentlige og private organisationer, afhængigt af hvor hurtigt de kan rykke ud til afhjælpning af kriser. I tilfælde, hvor der er behov for en enkeltpersons ekspertise, eller en foranstaltnings udfald og de involverede parters tillid er knyttet til en bestemt person, som det kan ske i forbindelse med formidling, mægling og rådgivning, kan Kommissionen undertegne kontrakter med individuelle organisationer og/eller enkelt-personer, også uden at der er indgået nogen forhåndsaftale.

3. Når Kommissionen har vedtaget en finansieringsbeslutning på grundlag af artikel 5, indgås der snarest muligt en finansieringsaftale med de NGO'er, og de private eller offentlige partnere, der er blevet udvalgt til at gennemføre foranstaltningen, på grundlag af bestemmelserne i ramme-aftalerne.

4. NGO'er, der ønsker at kunne komme i betragtning med hensyn til finansieringsaftaler vedrørende foranstaltninger, der foretages på grundlag af denne forordning, skal opfylde følgende kriterier:

a) de skal være selvstændige organisationer, der arbejder uden gevinst for øje, og

b) de skal have hovedsæde i en af Fællesskabets medlemsstater eller i det tredjeland, der modtager Fællesskabets støtte. Hovedsædet kan dog i ganske særlige tilfælde ligge i et andet tredjeland.

5. Ved vurderingen af, om en NGO kan komme i betragtning med hensyn til fællesskabsfinansiering, tages der hensyn til følgende:

a) administrations- og finansforvaltningskapacitet

b) teknisk og logistisk kapacitet vurderet på grundlag af, hvor meget de planlagte foranstaltninger haster

c) erfaring på området

d) hvorvidt organisationen i givet fald er rede til at deltage i specifikke koordinationsordninger, der oprettes med henblik på gennemførelse af foranstaltningen

e) hvordan organisationen tidligere har klaret tilsvarende opgaver, og hvorvidt den kan optræde upartisk i varetagelsen af sine opgaver.

6. Kommissionen underretter det i artikel 8 omhandlede udvalg om, hvilken partner der er valgt til at gennemføre foranstaltningen, og om begrundelsen herfor.

Artikel 5

Kommissionen træffer beslutning om de i denne forordning omhandlede foran-staltninger ifølge de i denne forordning fastsatte procedurer.

De gennemføres af Kommissionen i overensstemmelse med gældende budgetprocedure samt andre procedurer, bl.a. de procedurer, der er opstillet i artikel 116 og 118 i den finansforordning, der gælder for De Euro-pæiske Fællesskabers almindelige budget.

Artikel 6

1. Alle finansieringsaftaler og kontrakter, der indgås på grundlag af denne forordning, skal indeholde bestemmelser, der giver Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten mulighed for at foretage kontrol på stedet i henhold til gældende lovgivning.

2. Kommissionen kan foretage kontrol og inspektion på stedet som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 2185/96 [6]. Kommissionen træffer foranstaltninger til sikring af, at Fællesskabets finansielle interesser varetages på passende måde, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2988/95 [7].

[6] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[7] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

Artikel 7

1. Fællesskabet yder maksimalt 12 mio. EUR i finansieringsstøtte pr. foranstaltning.

2. Foranstaltninger, der gennemføres på grundlag af denne forordning, skal være tidsbegrænset og kan ikke overstige ni måneder.

3. Viser det sig undtagelsesvis, at fristen er utilstrækkelig til at realisere de målsætninger, der er opstillet i artikel 1, stk. 1, på grund af krisens art eller intensitet, forelægger Kommissionen senest en måned før udløbet af den oprindelige foranstaltning en rapport for det i artikel 8 omhandlede udvalg. Kommissionen kan derefter forelægge udvalget et forslag til forlængelse af foranstaltningen og en redegørelse for de finansielle behov i forbindelse med krisen. En sådan forlænget foranstaltning skal opfylde kravene i artikel 1.

4. I tilfælde, hvor en foranstaltning, der skal iværksættes på grundlag af denne forordning, forudsætter et bidrag fra Fællesskabet på over 5 mio. EUR, eller hvor de i stk. 3 beskrevne særlige omstændigheder foreligger, træffer Kommissionen beslutning efter høring af det i artikel 8 omhandlede udvalg.

Artikel 8

1. Kommissionen bistås af et udvalg, i det følgende benævnt "kriseudvalget", der består af repræsentanter for medlemsstaterne med en kommissions-repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, finder rådgivningsproceduren i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse som fastlagt i artikel 7, stk. 3, sammesteds.

Artikel 9

1. Kriseudvalget fastlægger sin forretningsorden, jf. artikel 7, stk. 1, i afgørelse 1999/468/EF, under hensyntagen til målsætningerne i beredskabs-ordningen, og herunder behovet for:

a) hurtig beslutningstagning og hurtig gennemførelse til imødegåelse af de særlige og presserende kriseforhold, der har gjort det nødvendigt at bringe beredskabsordningen i anvendelse

b) smidighed, så der kan tages hensyn til, hvordan krisen udvikler sig.

2. Kriseudvalget kan også drøfte alle andre anliggender i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, og herunder spørgsmålet om, hvordan foranstaltningen skal opfølges eller afløses af andre ordninger, når tiltag iværksat på grundlag af denne forordning ender.

Artikel 10

1. Kommissionen sikrer med regelmæssig gensidig informationsudveksling, herunder informationsudveksling på stedet, at dens kriseafhjælpnings-foranstaltninger koordineres effektivt med medlemsstaternes foranstaltninger, således at hensynet til helhedsaspektet og foranstaltningernes indbyrdes komplementaritet tilgodeses.

2. Kriseudvalget kan også tjene som forum for informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen, således at det sikres, at det overordnede helhedsaspekt tilgodeses i Fællesskabets strategi for hurtig afhjælpning af kriser med ikke-militære midler.

3. Kommissionen søger at fremme koordination og samarbejde med internationale og regionale organisationer.

4. Der træffes foranstaltninger, der sikrer Fællesskabets bidrag en høj profil.

Artikel 11

1. Kommissionen foretager med regelmæssige mellemrum en bedømmelse af de kriseafhjælpningsforanstaltninger, der gennemføres på grundlag af denne forordning, for at fastslå, om målsætningerne er blevet opfyldt, og opstille retningslinjer med det formål at gøre fremtidige foranstaltninger mere effektive.

2. Hvert år inden den 30. april forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en kort redegørelse for, hvilke foranstaltninger der er iværksat på grundlag af beredskabsordningen i løbet af det foregående år, og foretager en evaluering af, hvordan nævnte foranstaltninger er blevet gennemført.

Artikel 12

Tre år efter denne forordnings ikrafttrædelse forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en generel redegørelse for de foranstaltninger, som Fællesskabet har finansieret på grundlag af denne forordning, og fremsætter forslag om ændring af den.

Artikel 13

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Forordningen er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstater.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

Politisk område: Forbindelse med tredjelande

Aktivitet: Tværgående aspekter

Foranstaltningens betegnelse: Beredskabsordningen

1. BUDGETPOST

B7-67, Ikke-specifikke foranstaltninger med tredjelande

B7-671A, Beredskabsordningen - administrationsudgifter

B7-671, Beredskabsordningen

2. SAMMENDRAG

2.1 Samlet beløbsramme for foranstaltningen: 40 mio. EUR om året (30 mio. EUR det første år)

2.2 Anvendelsesperiode: ubegrænset

2.3 Samlet flerårigt skøn: 30 mio. EUR det første år og 40 mio. EUR de følgende:

Forfaldsplan for forpligtelses/betalingsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

3. KLASSIFIKATION AF UDGIFTER/INDTÆGTER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

Artikel 308 i EF-traktaten

5. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

5.1 Nødvendigheden af en EF-foranstaltning og de planlagte målsætninger

Tanken er at fremskynde Fællesskabets iværksættelse af aktiviteter inden for EU's sikkerheds- og forsvarspolitik ved hurtigere at stille finansiering til rådighed, for på denne måde at finansiere og bidrage til det arbejde der udføres af internationale organisationer og NGO'er. Ordningen bygger på samme dækningsområde som flere eksisterende EF-bestemmelser. Dens særlige værdi består i, at den giver mulighed for hurtigt at gribe ind i spændte situationer, såvel før, som under og efter en krise, at den implicerer kortvarige foranstaltninger, at der kan iværksættes foranstaltninger i hele verden, at det er muligt at gøre brug af flere forskellige midler afhængigt af hvad der specifikt er behov for (f.eks. kan man gøre brug af særlige udsendinge samtidig med at man stiller ekspertise til rådighed for politiet, og iværksætter foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen), og at der på denne måde kan lægges en omfattende og helhedsorienteret strategi for sikkerhedsrelaterede foranstaltninger hvorved EU sikres en højere profil og bedre effektivitet.

5.2 Planlagte foranstaltninger - udbetaling af midlerne

På årsbasis kræves der til denne ordning 30 mio. EUR det første år, og 40 mio. EUR det følgende år.

Det er tanken, at der skal kunne iværksættes foranstaltninger over alt i verden på grundlag af denne forordning. Foranstaltningen tager sigte på befolkningen i EU, varetagelse af dennes interesser, og befolkningen i tredjelande.

5.3 Gennemførelsesmetode

Ordningen skal forvaltes direkte af Kommissionen (generaldirektoratet for forbindelser med tredjelande). Kommissionen indgår rammeaftaler med organisationer som i henhold til denne forordning kan komme i betragtning med hensyn til finansiel støtte, såsom regionale og internationale organisationer og instanser herunder, ikke-statslige organisationer, nationale regeringer og instanser herunder, samt offentlige og private organisationer med passende specialviden og -erfaring. I tilfælde, hvor der er behov for en bestemt enkeltpersons ekspertise, eller en foranstaltnings udfald og de involverede parters tillid er knyttet til en bestemt person, som det kan ske i forbindelse med formidling, mægling og rådgivning, kan Kommissionen undertegne kontrakter med individuelle organisationer og/eller enkeltpersoner, også uden at der er indgået nogen forhåndsaftale.

Midlerne kan ydes som 100% tilskud eller som støtte til finansiering i kombination med finansiering fra anden side. Der indgås kontrakter på op til maksimalt 9 måneder, regnet fra det tidspunkt hvor beslutningen træffes.

Det er tanken at budgetpost B7-671A skal anvendes til at dække omkostninger i forbindelse med nødvendige ledsageforanstaltninger, herunder forundersøgelser, informations-, kommunikations- og forvaltningsstøtte, og herunder evaluering af bud og udarbejdelse af projektmateriale, overvågning og revision.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1 Specifikke mål - Del B - (hele perioden)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

6.2. Beregning af udgifter til de enkelte foranstaltninger i del B (for hele perioden)

Maksimalbeløbet pr. foranstaltning er sat til 12 mio. EUR på grundlag af en beregning der tager udgangspunkt i de erfaringer der er gjort af de tjenestegrene der har været involveret i bistands- og redningsaktioner. Ubrugte midler vil automatisk blive frigivet senest en måned efter afslutningen af foranstaltningen.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

Om nødvendigt gøres der rede for beregningsmetoden

7. OVERVÅGNING OG EVALUERING

7.1. Kontrolsystem

1. Alle finansieringsaftaler og kontrakter, der indgås på grundlag af denne forordning, skal indeholde bestemmelser, der giver Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og revisionsretten mulighed for at foretage kontrol på stedet i henhold til Kommissionens sædvanlige procedurer ifølge gældende regler, og herunder finansforordningen for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

2. Ydermere kan Kommissionen foretage kontrol på stedet og inspektion som omhandlet i forordning (EF) nr. 2185/96. Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at Fælles-skabets finansielle interesser beskyttes på passende måde, jf. forordning (EF) nr. 2988/95.

7.2. Evalueringsmetode og -hyppighed

Tre år efter denne forordnings ikrafttrædelse forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en generel bedømmelse af de foranstaltninger, som Fællesskabet har finansieret på grundlag af denne forordning, og fremsætter forslag til, hvad der videre skal ske med forordningen, samt i givet fald forslag om ændring heraf.

Hvert år inden den 30. april forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en redegørelse for, hvilke foranstaltninger der er iværksat på grundlag af beredskabsordningen i løbet af det foregående år, og foretager en evaluering af de på grundlag af denne forordning iværksatte foranstaltninger er blevet gennemført.

7.3 Foranstaltninger der træffes på grundlag af forhåndsevalueringen

Der skal oprettes en beredskabsapparat med de fornødne planlægningsstrukturer i Kommissionen således at man straks kan imødekomme umiddelbare behov og kan gribe ind ved tegn på ustabilitet. Eksisterende informationskilder vil blive udnyttet og analyseret, således man kan drage nytte af erfaringerne. Planlægningen af nødhjælpen tilrettelægges således at man undgår bratte beslutninger. Det nye personale, der anmodes om med henblik på at tilvejebringe den fornødne ekspertise i Kommissionens tjenestegrene til at etablere koordinations-ordninger, kommer til at spille en afgørende rolle. Dette kan imidlertid ikke betragtes som en respons på forhåndsevaluerings-behovene; der kan højst blive tale om at mindske usikkerheden i forbindelse med foranstaltningerne.

7.4 Foranstaltninger der træffes på grundlag af den efterfølgende evaluering

Kommissionen aflægger rapport til det rådgivende udvalg, Europa-Parlamentet, og Rådet vedrørende hver enkelt foranstaltning, og indhenter deres vurdering heraf. Der afholdes med regelmæssige mellemrum møder i udvalget både for at foretage en sammenligning mellem foranstaltningerne og omkostningerne herved, og for med udgangspunkt i erfaringen at opstille overvågningsindikatorer til brug ved fremtidige foranstaltninger.

8. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

1. Alle finansieringsaftaler og kontrakter, der indgås på grundlag af denne forordning, skal indeholde bestemmelser, der giver Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og revisionsretten mulighed for at foretage kontrol på stedet i henhold til Kommissionens sædvanlige procedurer ifølge gældende regler, og herunder finansforordningen for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

2. Ydermere kan Kommissionen foretage kontrol og inspektion på stedet som omhandlet i forordning (EF) nr. 2185/96. Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at Fællesskabets finansielle interesser varetages på passende måde, jf. forordning (EF) nr. 2988/95.

9. VIRKNING PÅ PERSONALEBEHOV OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER (DEL A)

9.1. Virkning på personaleressourcerne

>TABELPOSITION>

9.2. Samlede personaleomkostninger

>TABELPOSITION>

Beløbsangivelserne vedrører de samlede udgifter for et år.

9.3. Andre udgifter til gennemførelse af foranstaltningen

>TABELPOSITION>

Beløbsangivelserne vedrører de samlede udgifter til foranstaltningen for et år.

De nødvendige personale- og administrationsressourcer hentes fra det nuværende budget for generaldirektoratet for tredjelande.

1) Det anføres hvilken udvalgstype der er tale om og hvilken gruppe udvalget tilhører.

I. I alt på årsplan (9.2 + 9.3)) ...... ...... ...... ...... ...... ...... ...... ...EUR

II. Foranstaltningens varighed ...... ...... ...... ...... ...... ........ubegrænset

III. Samlede omkostninger (I x II): ...... ...... ...... ...... ...... ...... EUR

10. PÅTEGNING FRA FINANSAFDELINGEN I DET ANSVARLIGE GENERALDIREKTORAT