Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Estlands tiltrædelsesforberedelser"

(2000/C 268/08)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 21. oktober 1999 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at afgive udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede Filip Hamro-Drotz til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 22. juni 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 374. plenarforsamling af den 12.-13. juli 2000, mødet den 12. juli 2000, følgende udtalelse med 83 stemmer for og 2 hverken for eller imod:

1. Baggrund

1.1. Estland genvandt i 1991 sin selvstændighed og begyndte snart herefter at opbygge sine forbindelser til Den Europæiske Union.

1.2. Estland indgik frihandelsaftaler med Finland og Sverige i henholdsvis 1992 og 1993 og med Den Europæiske Union i 1995. Europa-aftalen mellem Estland og EU blev ligeledes underskrevet i 1995. Efter en længere ratificeringsproces trådte aftalen i kraft den 1. februar 1998. Estland har i dag frihandelsaftaler med de øvrige baltiske lande og Ukraine samt med EFTA-landene, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien.

1.3. Europa-aftalen udgør det formelle grundlag for relationerne mellem EU og Estland. Aftalen vedrører fri handel med industriprodukter, men er samtidig et forsøg på at forberede Estland på et fuldt EU-medlemskab ved at bringe landets lovgivning i overensstemmelse med EU's regler og øge det politiske og økonomiske samarbejde.

1.4. I medfør af Europa-aftalen er der nedsat et associeringsråd på ministerniveau, et associeringsudvalg for tjenestemænd på højt niveau og et blandet parlamentarisk udvalg. Aftalen åbner også mulighed for at nedsætte et fælles rådgivende udvalg for EU og Estland på det økonomiske og sociale område. Dette er dog til dato ikke sket.

1.5. Den Europæiske Union indledte egentlige medlemskabsforhandlinger med Estland i november 1998. Estland tilhørte således "den første bølge" af ansøgerlande (sammen med Cypern, Polen, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn). De to andre baltiske stater, Letland og Litauen, ansås ikke at opfylde forhandlingskriterierne. På Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 blev det dog besluttet, at der også skulle indledes forhandlinger med de øvrige lande (Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet). Bilaterale forhandlinger blev indledt i marts 2000. Grundtanken er, at de enkelte lande nu følger deres eget tempo i forberedelsen af EU-medlemskabet. Tyrkiet fik under topmødet i Helsingfors status som EU-ansøgerland.

1.6. Indledning af medlemskabsforhandlinger indgår i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Luxembourg (december 1997) om udvidelsesprocessen. Førtiltrædelsesstrategien er centreret om tiltrædelsespartnerskaber og styrkelse af før-tiltrædelses-bistanden.

Inden for rammerne af denne strategi bestræber Estland sig aktivt - om end med beskedne ressourcer - på at opfylde tiltrædelsesbetingelserne.

1.7. Estlands stilling påvirkes også af det regionale samarbejde mellem Østersø-landene samt af den indsats, der gøres for at styrke EU's nordlige dimension. Hensigten er at fremme sikkerheden og forbedre de økonomiske og samfundsmæssige forhold i Nordeuropa via et regionalt samarbejde med deltagelse af Rusland.

2. Udtalelsens hovedsigte

2.1. Med denne udtalelse ønsker ØSU at henlede opmærksomheden på en række spørgsmål, som det finder væsentlige i forbindelse med dels EU's tiltrædelsesforhandlinger med Estland, dels øvrige aktiviteter, der skal forbedre Estlands forudsætninger for at blive optaget i EU.

2.2. Den Europæiske Unions medlemmer skal følge fællesskabsretten, have en velfungerende markedsøkonomi og opfylde retsstatsprincippet. I en medlemsstat skal der foreligge betingelser, som tillader, at man på alle samfundsniveauer på en naturlig måde kan tilpasse sig det åbne samspil i Unionen.

2.3. En forudsætning er bl.a. et aktivt samfund med frie, selvstændige og demokratiske borgerorganisationer og ikke mindst forskellige økonomiske og samfundsmæssige interesse- og repræsentative grupper, som formår at deltage fuldt ud i de samfundsmæssige aktiviteter, og som har den nødvendige viden og kunnen til at bidrage konstruktivt til landets økonomiske udvikling og løsningen af de samfundsmæssige problemer.

2.4. Det tages også for givet, at et lands myndigheder bestræber sig på at udnytte de økonomiske og samfundsmæssige aktørers ekspertise optimalt i den økonomiske udvikling og løsningen af de samfundsmæssige problemer og naturligvis i landets forberedelser til et EU-medlemskab. Alt efter spørgsmålets karakter består forbindelsen mellem myndighederne og de pågældende aktører normalt i oplysning, høring, påvirkning fra den ene parts side eller forhandling. Indsigt om følgerne af et kommende EU-medlemskab blandt aktørerne og hensyntagen til deres synspunkter i tiltrædelsesforberedelserne er de vigtigste forudsætninger for en optagelse. Det er vigtigt, at der i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne er åbne forbindelser mellem myndighederne og aktørerne, og at disse forbindelser gavner processen.

UDTALELSEN BEHANDLER DE ØKONOMISKE OG SOCIALE AKTØRERS SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER

2.5. I udtalelsen fokuseres der på Estlands økonomiske og samfundsmæssige effektivitet ud fra de organiserede aktørers synspunkt. Der fremsættes synspunkter og henstillinger, idet hovedvægten vil ligge på de økonomiske og samfundsmæssige aktørers centrale indsatsområder og problemer samt deres rolle i Estlands økonomiske og samfundsmæssige udvikling hen imod et EU-medlemskab. Henstillingerne er henvendt til begge forhandlingsparter.

2.6. I forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen arrangerede ØSU en høring i Tallinn med repræsentanter for Estlands forskellige ministerier og landets økonomiske og samfundsmæssige aktører. De synspunkter og henstillinger, man finder i udtalelsen, er til dels baseret på oplysninger, der kom frem under høringen - idet der tages hensyn til, at oplysningerne ikke nødvendigvis afspejler situationen i hele Estland.

2.7. ØSU har udarbejdet adskillige udtalelser med tilknytning til dette emne(1). Der er taget hensyn til tidligere synspunkter i denne udtalelse, men der refereres ikke til dem, og der er ikke direkte henvisninger. I udtalelsen gentages heller ikke synspunkter og oplysninger, der er kommet frem under udarbejdelsen af Kommissionens og Europa-Parlamentets ret omfattende rapporter m.v. om Estlands medlemskab.

3. Synspunkter og henstillinger

3.1. De økonomiske og samfundsmæssige relationer i Estland i dag

3.1.1. Lige siden Estland genvandt sin selvstændighed, er der gjort en stor indsats for udvikling og styrkelse af alle politikområder. Man forsøger med alle politiske midler målbevidst at udvikle landet til en velfungerende stat, der kan måle sig med industrilandene og gøre sig gældende i den internationale konkurrence.

3.1.2. Estlands regering har også reelt anerkendt de økonomiske og samfundsmæssige aktørers betydning for fremme af landets interesser, idet interaktion med disse aktører er blevet praksis. Økonomiske og samfundsmæssige aktører høres som hovedregel i løbet af lovgivningsprocessen, og i mange tilfælde er der etableret formelle høringsmekanismer. En formel kontakt eksisterer således og udvikles fortsat, men det er samtidig klart, at forbindelserne endnu ikke i alle henseender fungerer tilfredsstillende. Dette skyldes bl.a., at de fleste aktører endnu er svage, fordi organiseringsgraden er lav. De estiske aktører bør således fortsat arbejde for bedre interaktion. Dette kan bl.a. ske gennem skoling af embedsmænd, etablering af IT-forbindelser, effektivisering af den nuværende praksis (bl.a. procedurerne i forbindelse med anmodning om udtalelse) og ved at fremhjælpe informationsformidlingen.

3.1.3. På det estiske arbejdsmarked har man i et vist omfang fået etableret et samarbejde mellem arbejdsmarkedsparterne og mellem disse og staten. I den private sektor er det overvejende på virksomhedsniveau, der træffes aftaler om arbejdsvilkår, om end man inden for visse fag har overenskomster, der dækker et helt område. Arbejdsmarkedsorganisationerne har til hensigt at give sådanne overenskomster større spredning, hvilket dog vanskeliggøres af en lav organiseringsgrad på begge sider. Inden for det offentlige er arbejdsmarkedet baseret på trepartssamarbejde og vedrører spørgsmål som mindsteløn og beskatning. Desuden forhandler myndighederne direkte med lønmodtagerorganisationer om lønninger i det offentlige, idet staten og kommunerne ikke har en klart defineret arbejdsgiverside. I trepartssamarbejdet behandles også arbejdsmarkedslovgivning og grundlæggende standarder på arbejdsmarkedet, f.eks. om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt pensioner og anden social sikring.

Esterne er i færd med at forny arbejdslovgivningen på en række områder. Masseafskedigelser, ligestilling og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er blandt de spørgsmål, der behandles. Også socialsikringen og pensionspolitikken er under revision. Estland får et pensionssystem bestående af tre søjler: folke-/invalidepension, obligatorisk arbejdsmarkedspension og frivillig pension. Den obligatoriske arbejdsmarkedspension er for øjeblikket under forberedelse. Man overvejer også moderniseringer inden for uddannelsespolitikken. Som følge af ændringerne i erhvervslivet sker der store ændringer i arbejdsstyrkens struktur. Ledigheden er ca. 10 %, men den varierer meget fra sektor til sektor og fra region til region.

Estland har flere minoritetsgrupper. Den største er det russisksprogede mindretal, som udgør ca. 28 % af Estlands befolkning. Dette mindretal integreres langsomt i samfundet. Problemerne skyldes især, at færdigheder i estisk er en forudsætning for at opnå statsborgerskab. For nylig har man dog ændret sprogloven for at afhjælpe disse problemer. Manglende sprogfærdigheder påvirker også beskæftigelsen blandt de russisktalende negativt. I lyset af EU's regler vedrørende minoritetsbeskyttelse og bekæmpelse af diskrimination er det helt klart, at der er behov for en målbevidst politik fra regeringens side for at løse minoritetsproblemet. Det program med titlen "Integration i det estiske samfund 2000-2007", som regeringen vedtog i marts 2000, er i denne forbindelse et nødvendigt redskab.

3.1.4. Estlands økonomiske udvikling har været særdeles lovende i de seneste år. Der er dog visse usikkerhedsfaktorer, såsom underskud på betalingsbalancen, store forandringer på markedet og i produktionsstrukturen, øget inflation og et lånebaseret forbrug. Estlands industri og erhvervsliv som sådan befinder sig fortsat midt i en omstillingsproces. Erhvervslivet har udviklet sig uden nævneværdig statsstøtte, og mange virksomheder er bukket under i konkurrencen. På grund af en meget liberal økonomisk politik og konkurrencedygtige produktionsomkostninger er nye investeringer strømmet til landet. Privatiseringen af de statslige virksomheder er næsten en realitet. Internationaliseringen af estiske virksomheder har ligesom udenlandske virksomheders investeringer og fusioner med estiske virksomheder været af en betydelig størrelsesorden. Mængden af små virksomheder og mikrovirksomheder vokser stærkt. Strukturforandringerne i erhvervslivet er således temmelig store. Tyngdepunktet i økonomien bevæger sig i retning af service og finansiering, og navnlig virksomheder på energiområdet og inden for traditionel industri må se store omstillinger i øjnene. De vigtigste baggrundsfakta om Estland fremgår af Bilag 1. Organiseringen inden for det estiske erhvervsliv ændres stadig, om end f.eks. det estiske handels- og industrikammer allerede har en veletableret stilling. Interesseorganisationerne har relativt gode forbindelser til myndighederne. Blandt medlemmerne er også mange af de virksomheder, der er blevet internationale, men opererer fra Estland. Udenlandske virksomheder i Estland kunne påvirke udviklingen på arbejdsmarkedet ved f.eks. at "importere" viden om moderne arbejdsmarkedspraksis.

3.1.5. Det er klart, at Estland gennem bl.a. en målbevidst uddannelsespolitik bør sikre, at landet har den fornødne intellektuelle kapital til f.eks. at tilfredsstille behovene i en reformeret økonomi. Samtidig er der risiko for hjerneflugt fra Estland (ifølge Eurostats beregninger lå Estlands BNP pr. indbygger i 1995-1997 på ca. en tredjedel af EU-gennemsnittet). Udenlandske virksomheder i Estland kan bidrage til kompetenceudviklingen af deres medarbejdere på forskellige niveauer.

Der er endnu ret stor uvidenhed om og mangel på interesse for spørgsmål vedrørende EU-medlemsskabet blandt esterne - en tredjedel er tilhængere og en tredjedel er modstandere. På det seneste har modstanderne vundet terræn.

3.1.6. Landbrugs- og fødevaresektoren står over for store forandringer. Før murens fald var landbruget og fødevareindustrien blandt de centrale sektorer i Estlands økonomi. Af mælke- og kødproduktionen blev halvdelen eksporteret til det nuværende Rusland, og de østeuropæiske markeder er fortsat vigtige for mange virksomheder. Tidligere dyrkede man flere afgrøder. Landbrugsproduktionen er faldet kraftigt i 1990'erne, og landdistrikterne befinder sig midt i en omstillingsproces. Den målrettede indsats for udvikling af landdistrikterne og bevarelse af deres levedygtighed har hidtil været meget begrænset. Man har bevidst ført en liberal landbrugs- og handelspolitik i Estland uden produktionssubventioner eller begrænsninger inden for import og eksport. De estiske landmænds organisationer samarbejder bl.a. med landbrugsmyndighederne.

3.1.7. Andelsselskabernes betydning i Estland er ringe i sammenligning med EU-landene, selvom andelsselskaber kunne indebære betydelige fordele for medlemmerne. Der skulle være gode udviklingsmuligheder på gartneriområdet.

3.1.8. Estlands forbrugerorganisation har meget høje ambitioner, men dens gennemslagskraft er endnu marginal. Den koncentrerer sig primært om bedre forbrugerbeskyttelse, bedre produktkvalitet og -sikkerhed samt priser på elektricitet, varme o.l. fra de statslige virksomheder. Man har etableret forbindelser til myndighederne, men forbrugerbeskyttelse er endnu et nyt fænomen i Estland.

3.1.9. Estlands økonomiske og samfundsmæssige aktører er forholdsvis unge. Organiseringsgraden er lav, og organisationsarbejdet befinder sig endnu i udviklingsfasen. Finansieringen hovedsagelig via medlemsafgifter er utilstrækkelig, administrationen er mangelfuld, og der er ikke tilstrækkelige menneskelige ressourcer til f.eks. at få forskellige spørgsmål belyst. Derfor er organisationernes stilling endnu i mange tilfælde yderst svag både centralt og i de enkelte sektorer. Dette undergraver deres troværdighed som organisationer i forhold til staten. Erfaringerne med administrationen under Sovjet-tiden har gjort, at en del af esterne er forbeholdne med hensyn til at tilslutte sig samfundets forskellige interesseorganisationer.

RELATIONERNE MELLEM STATEN OG DE SAMFUNDSMÆSSIGE AKTØRER STÅR IKKE I VEJEN FOR ESTLANDS EU-MEDLEMSKAB

3.1.10. ØSU konstaterer, at der er behov for stadige forbedringer af forbindelserne mellem Estlands samfundsmæssige aktører, men at de økonomiske og samfundsmæssige aktørers institutionelle og praktiske aktivitetsbetingelser er af en sådan karakter, at EU ikke på denne baggrund kan sætte spørgsmålstegn ved Estlands optagelse i EU.

3.1.11. For at styrke de økonomiske og samfundsmæssige relationer i Estland foreslår ØSU dog samtidig følgende opfølgningsforanstaltninger:

- Estland bør udvikle sin egen benchmarking-model, idet man med en sådan model vil kunne sammenligne forskellige økonomiske og samfundsmæssige faktorer og den løbende udvikling med tilsvarende faktorer i EU-landene og de øvrige ansøgerlande.

- EU-finansierede programmer vedrørende støtte til effektivisering af det arbejde, der tager sigte på anvendelse af informationsteknologi i kontakterne mellem de estiske myndigheder og landets forskellige aktører, bør etableres - eller styrkes, i det omfang sådanne programmer allerede eksisterer.

- EU bør støtte og stimulere medlemsstaternes forskellige aktører og deres organisationer på EU-niveau (Unice, EFS, Eurochambre, UEAPME, COPA-COGECA m.fl. samt hertil knyttede organisationer inden for forskellige sektorer) til at intensivere deres tekniske bistand (skoling og uddannelse) til de relevante estiske aktører. Der er behov for god koordinering mellem de forskellige instanser, der yder teknisk bistand. Bl.a. de virksomheder, der investerer i landet, spiller en vigtig rolle for fremme af knowhow. Også Nordisk Råds betydning i forbindelse med støttetildeling skal understreges.

- EU bør støtte Estlands myndigheder i forbindelse med udvikling og styrkelse af regionalpolitikken, for at den økonomiske aktivitet og levestandarden kan udvikle sig så jævnt som muligt i landets forskellige dele. I denne forbindelse må man også sikre, at det russisktalende mindretals stilling og integration i samfundet forbedres.

- EU bør støtte Estlands myndigheder i forbindelse med en effektivisering af uddannelsespolitikken, udbredelse af de digitale læsefærdigheder samt udvikling af en informations- og kommunikationsteknologisk infrastruktur i overensstemmelse med Europe-handlingsplanen.

- EU bør støtte Estland og landets forskellige aktører i forbindelse med udvikling af det regionale samarbejde (primært Østersø-samarbejdet) med Estlands nabostater og deres forskellige aktører.

3.2. Forberedelse af et EU-medlemskab

3.2.1. Forberedelsesprocedurer

3.2.1.1. Estlands regering har et ambitiøst forberedelsesprogram, der sigter mod landets optagelse i EU fra begyndelsen af 2003. Der er tale om meget målbevidste forberedelser med en ihærdig arbejdsindsats. Disse bestræbelser fortjener absolut ros, men der er en åbenlys risiko for, at de hurtige fremskridt sker på bekostning af forberedelsens substans. Det kan konstateres, at Estland ikke i alle tilfælde har forberedt resultaterne inden for de forskellige forhandlingskapitler og deres praktiske konsekvenser godt nok eller i hvert fald endnu ikke har fået dem omsat i praksis.

3.2.1.2. Estlands regering gør en indsats for høre landets økonomiske og samfundsmæssige aktører under forhandlingsforberedelserne. Til dette formål har man etableret et særligt system med arbejdsgrupper, som kan påvirke forhandlingsforberedelserne i forbindelse med de forskellige kapitler. De holder regelmæssigt møder og kan indkalde relevante aktører. I november 1999 nedsatte udenrigsministeriet desuden et rådgivende udvalg, som kunne bistå lederen af Estlands EU-forhandlingsdelegation. Der udarbejdes regelmæssigt informationsnotater om forhandlingerne.

3.2.1.3. Der eksisterer således en formel høringsmekanisme, der efter myndighedernes opfattelse også fungerer nogenlunde. Aktørerne oplever dog, at de ikke holdes tilstrækkeligt ajour, og at deres muligheder for at påvirke indholdet i forhandlingerne ofte er marginale. Tempoet er højt på regeringsniveau, og aktørerne har til stadighed - ikke mindst på grund af deres begrænsede ressourcer - problemer med på en kvalificeret måde at nå at tage stilling til de spørgsmål, der er under forberedelse. Udtalelser udarbejdes som regel med kort frist og vedrører ofte mange forskellige områder, som forberedes samtidig. Organisationernes medlemmer - f.eks. SMV'er - har ikke tid nok til at forberede arbejdet. Der kan også være problemer af sproglig art, hvis basisdokumenterne kun foreligger på de officielle EU-sprog. Ofte har de estiske aktører ikke tilstrækkelig baggrund for at yde det fornødne bidrag med hensyn til forberedelse og fremsættelse af forslag. Denne situation indebærer, at de økonomiske og samfundsmæssige aktører ikke tager de beslutninger, der træffes, til efterretning og i visse tilfælde endog forholder sig afvisende til dem (jf. f.eks. et EU-medlemskabs betydning for frihandelen mellem de baltiske lande). Når EU-medlemskabet behandles i det estiske parlament, synes medlemmernes viden om spørgsmål i tilknytning hertil også ofte at lade en del tilbage at ønske. Et særligt problem er, at virksomhederne hele tiden må tilpasse sig et meget stort antal nye regler om f.eks. arbejdsmiljø, der træder i kraft med kort varsel og skaber såvel finansierings- som ledelsesproblemer.

BEHOV FOR STØRRE EFFEKTIVITET I DET ESTISKE FORBEREDELSESAPPARAT

3.2.1.4. ØSU anbefaler, at procedurerne for Estlands optagelsesforhandlinger ændres, således at alle relevante parter inddrages nærmere i forberedelsen af de aktuelle spørgsmål. ØSU opfordrer EU til at være opmærksom på dette spørgsmål under forhandlingerne og sætte mere ind på at yde Estland og de estiske aktører den fornødne bistand.

3.2.1.5. Estlands regering har gjort en indsats for at give embedsmændene nye færdigheder, så de kommer i besiddelse af den ekspertise, der er behov for under forhandlingerne om et EU-medlemskab. Ekspertisen er også forholdsvis høj blandt de yngre embedsmænd, men de menneskelige ressourcer er beskedne, og den virkelige ekspertise er koncentreret hos nogle få embedsmænd. Dette medfører, at man ikke i tilstrækkelig grad benytter sig af eller kan indsamle oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser de spørgsmål, der behandles under forhandlingerne, har for bl.a. erhvervslivet og arbejdsmarkedet. F.eks. er man klar over, at der må foretages betydelige miljørelaterede investeringer i produktionen. Man ved også, at dette vil medføre store omkostninger. For staten har udgangspunktet været, at Estlands private sektor i vidt omfang skulle stå for disse omkostninger. Den private sektor har imidlertid ikke de nødvendige midler. Der må findes en hensigtsmæssig løsning på dette problem i Estland.

DE ESTISKE EMBEDSMÆNDS FORUDSÆTNINGER FOR AT TILEGNE SIG DEN NØDVENDIGE INDSIGT OG AKTØRERNES FORUDSÆTNINGER FOR AT FASTLÆGGE OG FREMFØRE SYNSPUNKTER BØR STYRKES

3.2.1.6. ØSU anbefaler, at Estlands regering øger indsatsen for at styrke de estiske embedsmænds forudsætninger. Indsatsen bør rettes mod embedsmænd på statsligt og regionalt niveau samt mod embedsmænd, der er beskæftiget i de organer, som skal føre kontrol med lovenes implementering og overholdelse (certificering, industriel ejendomsret, konkurrence, told, ordensmagt og domstole, forbrugerbeskyttelse, landbrug, regionaludvikling osv.). Også politiarbejdet og grænsekontrollen bør styrkes for at bekæmpe organiseret og grænseoverskridende økonomisk og anden kriminalitet. Samtidig bør det klarlægges, hvordan aktørernes evne til troværdigt at varetage forskellige interesser kan forbedres. Centrale foranstaltninger i denne forbindelse er teknisk hjælp, uddannelse samt praktik og indføring i EU-landenes praksis.

3.2.1.7. Estlands regering har gjort en stor indsats for at informere offentligheden, så borgerne får tilstrækkelig information om medlemskabsforhandlingerne. I kommunerne har man etableret EU-informationskontorer, ministerierne har særlige integrationssekretariater og man har udarbejdet og omdelt EU-håndbøger og lignende informationsmateriale. Det formelle apparat er udmærket, men den reelle informationsformidling er ikke desto mindre temmelig mangelfuld. Information når ikke engang ud til de organiserede aktører på en tilfredsstillende måde, hvilket dog også skyldes ringe modtagelighed og interesse. Der er behov for en målrettet indsats for at berigtige ukorrekte oplysninger i den offentlige debat - som f.eks., at kommende prisstigninger og skatteforhøjelser skulle hænge sammen med det fremtidige EU-medlemskab.

DEN OFFENTLIGE DISKUSSION OM ESTLANDS EU-MEDLEMSKAB BØR STYRKES.

3.2.1.8. ØSU støtter stærkt Kommissionens beslutning fra maj 2000 om i forbindelse med udvidelsen at gennemføre en særlig kommunikationsstrategi, som omfatter finansiering af almen oplysning. ØSU henstiller, at der i samarbejde med Estlands regering gennemføres en målrettet indsats for at styrke kundskabsniveauet og den offentlige diskussion. Frem for alt bør de organiserede aktører i Estland øge deres deltagelse i det analytiske arbejde, informationsformidlingen og den offentlige debat om et EU-medlemskabs udfordringer. Bl.a. den skriftlige information bør gøres mere forståelig. De centrale dokumenter i tilknytning til medlemskabet bør også være tilgængelige på estisk og russisk. Aktørernes egne informationskanaler, dvs. medlemsblade o.l. bør bruges til formidling af information om EU-spørgsmål.

TEMPOET I FORHANDLINGERNE SKAL TILLADE GODE RESULTATER

3.2.1.9. Med udgangspunkt i de fremførte synspunkter mener ØSU, at Estland bør konsolidere sine procedurer i tilknytning til medlemskabsforberedelserne og sikre, at tempoet i forhandlingerne tillader gode resultater. Der bør tages hensyn til, hvilke forudsætninger samfundet realistisk set har for så vidt angår reformer. Efter ØSU's opfattelse vil dette have en vigtig indvirkning på offentligheden og de estiske interesseorganisationers og borgeres syn på Estlands EU-medlemskab, når esterne til sin tid skal tage stilling til et medlemskab på grundlag af resultatet af tiltrædelsesforhandlingerne.

3.2.1.10. Fremme af forsknings- og analyseaktiviteter vedrørende EU-spørgsmål er også et vigtigt område. Det gælder mange af spørgsmålene vedrørende EU-medlemskabet, at der ikke er tilstrækkelig viden om deres følger. Bl.a. de kommende konkurrence- og toldreglers konsekvenser for erhvervslivets forskellige sektorer, følgerne af et medlemskab for de forskellige dele af arbejdsmarkedet, socialsikringen og beskæftigelsen, den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser, medlemskabets økonomiske følger (indkomster, priser, beskatning osv.) samt følgerne for produkt- og forbrugersikkerheden er spørgsmål, der er vigtige for såvel beslutningsprocessen og forberedelsernes troværdighed som for borgernes syn på et EU-medlemskab. Den uafhængige forskning bør styrkes og de estiske aktører bør deltage i disse aktiviteter. Deres forudsætninger herfor bør styrkes.

3.2.2. Beredskabet inden for forskellige sektorer

3.2.2.1. For industrien og det øvrige erhvervsliv vedrører de største udfordringer i forbindelse med et EU-medlemskab bl.a. ændringerne af de nuværende frihandelsaftaler, standarder inden for miljøbeskyttelse, produktsikkerhed og -ansvar samt opretholdelse og styrkelse af konkurrenceevnen i EU's indre marked. Situationen varierer stærkt fra sektor til sektor. Navnlig inden for finansiering, transport og anden service samt informations- og kommunikationsteknologi har Estland en konkurrenceevne, der kan måle sig internationalt. De traditionelle sektorer med tilknytning til industriproduktionen står derimod ofte svagt over for de udfordringer, der ligger i strukturforandring, rationalisering og miljøbeskyttelse. EU's og ansøgerlandenes industriministre drøftede i maj 2000 industriens omstilling og konkurrenceevne, og disse diskussioner bør videreføres og intensiveres.

DER ER BEHOV FOR UDARBEJDELSE OG GENNEMFØRELSE AF ØKONOMISKE, PRODUKTIONSMÆSSIGE OG BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE STRATEGIER

3.2.2.2. ØSU anbefaler, at man begynder at udarbejde en aktivitetsstrategi for de forskellige sektorer i det estiske erhvervsliv samt en strategi for regionalt industrielt samarbejde, der skal virke fremmende for investeringer, finansieringsvirksomhed og øvrige erhvervsbetingelser på tværs af landegrænser i det baltiske område. Estlands og EU's fælles stillingtagen til prioritetsområder i den økonomiske politik på mellemlang sigt (2000-2003) fra marts 2000 bør også målrettet omsættes i praksis. Man bør på trepartsbasis skabe en national beskæftigelsesstrategi i overensstemmelse med EU's retningslinjer for beskæftigelsen. Den beskæftigelsesvurdering, Tjekkiet og EU for nylig har lavet, kan her tjene som eksempel.

3.2.2.3. Estlands forudsætninger for at blive EU-medlem og tilpasse sig de fire friheder kræver en fortsat udvikling af social- og arbejdsmarkedslovgivningen, så EU-kravene opfyldes. Dette gælder også gennemførelsen af den relevante lovgivning. Skal denne opgave løses, er der behov for en indsats fra arbejdsmarkedsparternes side og for udvikling af de generelle mekanismer på arbejdsmarkedet, så de bedre svarer til en markedsøkonomisk situation.

DER ER FORTSAT BEHOV FOR REFORMER PÅ ARBEJDSMARKEDET

3.2.2.4. ØSU mener, at Estland bør videreføre reformerne af de arbejdsretlige regler og lovene vedrørende arbejdsformidling, så de opfylder EU's standarder, samt udvikle sin lovgivning vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ikke mindst hvad angår gennemførelse af lovgivningen og kontrol med dens overholdelse. Ud over at udvikle trepartsrelationerne bør man forbedre samarbejdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. EU og arbejdsmarkedsparterne i medlemsstaterne bør støtte de estiske organisationers bestræbelser på at opbygge et velfungerende arbejdsmarkedssystem og fremme forudsætningerne for en dialog.

3.2.2.5. Estlands landbrug og fødevaresektor spiller en relativt lille rolle i Estlands samlede økonomi. Primærproduktionen udgør ca. 7 % af BNP. Fødevareindustrien er dog Estlands vigtigste produktionssektor med ca. 25 % af Estlands samlede industriproduktion. Der er behov for en omstilling af landbruget og fødevaresektoren forud for et EU-medlemskab. Estland har endnu ikke et dækkende matrikelregister og dermed heller ikke noget reelt marked for handel med jord. Dette vanskeliggør i høj grad finansiering i landbruget. De langsomme fremskridt i landets privatiseringsproces hænger i vidt omfang sammen med uklare ejendomsforhold, og der er ikke tilstrækkelig mange landmålere. Estlands liberale handels- og landbrugspolitik har medført, at landmændenes aktivitetsbetingelser er yderst ustabile. Der er svage led i Estlands fødevarekæde, hvis man ser den i lyset af EU's regler. Fødevarernes kvalitet kommer endnu kun i få tilfælde op på det niveau, der kræves i EU. Sammenlignet med produktionen i flere EU-lande er Estlands animalske produktion koncentreret på overraskende store enheder.

DER SKAL GØRES EN INDSATS FOR AT FORNY LANDBRUGET OG FØDEVARESEKTOREN

3.2.2.6. Efter ØSU's opfattelse skal indsatsen i forbindelse med reformen af landbruget og fødevareindustrien centreres om følgende:

- Bestræbelserne på at skabe mere stabile arbejdsbetingelser for landmændene bør intensiveres. Dette åbner samtidig mulighed for en stabilisering af de mængder, der produceres.

- Estlands grænsekontrol bør fortsat styrkes, ligesom en velfungerende overvågning af importerede varer bør sikres, og et kompetent, certificeret toldlaboratorium etableres.

- Privatiseringsprocessen bør føres helt til ende, og et velfungerende matrikelregister umiddelbart oprettes.

- Forbedringen af kvalitetsniveauet i Estlands fødevarekæde fra jord til bord bør videreføres. Der er bl.a. et stærkt behov for modernisering af landbrugsbedrifternes og fødevareindustriens produktionsapparat og -teknologi. Hvad angår opfyldelse af hygiejne- og kvalitetskrav må Estland op på det niveau, EU kræver. Dette vil også åbne nye eksportmarkeder for Estland, hvilket vil skabe stabilitet for såvel fødevareindustrien som for landmændene. EU bør klarlægge, hvordan man kan støtte denne strukturforandring, samt hvordan de handelspolitiske problemer i tilknytning til landbrugsproduktionen kan løses, så Estland får et vitalt landbrug og en vital fødevareindustri. Der er behov for kapitalindsprøjtninger i produktionsapparatet, ligesom der generelt er behov for erhvervsuddannelse i landbruget. Dette vil med tiden forbedre indkomsten. Desuden bør man i forbindelse med udvikling af landbruget lidt efter lidt intensivere opmærksomheden omkring miljøbeskyttelse, f.eks. spørgsmålet om vandkvalitet.

- Familiebrug og produktion, forædling og salg baseret på andelsprincippet bør stimuleres. EU bør aktivt medvirke til dette, eftersom den europæiske landbrugsmodel er baseret på diversitet og familiebrug.

3.2.3. En generel vurdering af Estlands forudsætninger for at blive EU-medlem

TRODS MANGLENDE RESSOURCER TIL FORBEREDELSE BEVÆGER ESTLAND SIG HURTIGT HEN IMOD ET MEDLEMSKAB

3.2.3.1. Som en generel konklusion på de fremførte synspunkter konstaterer ØSU, at de egentlige problemer i Estlands forberedelser til et varigt EU-medlemskab primært ligger i de begrænsede ressourcer, der står til rådighed, når man skal tage hensyn til de forskellige parters forberedelse og synspunkter i forbindelse med fastlæggelse af Estlands forhandlingsposition, i forbindelse med gennemførelse, overholdelse og kontrol med overholdelsen af ny lovgivning og nye bestemmelser samt i forbindelse med skabelse af en offentlig debat. Også hvad angår finansiering af en mere effektiv forvaltning og påkrævede investeringer må der findes hensigtsmæssige løsninger. De få ressourcer er en belastning for den lille økonomi. En effektiv allokering og prioritering er således af største betydning.

3.2.3.2. Dette er dog ikke kun Estlands problem. Også EU må bære sit ansvar for at sænke de nævnte barrierer, eftersom EU har forpligtet sig til at arbejde for Estlands optagelse. EU må i sine forskellige aktiviteter - under forhandlingerne, i de forskellige forberedelsesprojekter og i den offentlige debat - vise, at det også uden forbehold har engageret sig i at arbejde for, at Estland bliver medlem af EU. ØSU opfordrer EU til først at revurdere de støtteprogrammer i deres helhed, der vedrører Estlands tiltrædelsesforberedelser. EU bør fremskynde iværksættelsen af bl.a. ISPA- og SAPARD-programmerne og sikre, at de styres effektivt og fleksibelt og med hurtig reaktion på ændringer. Også PHARE-programmets effektivitet bør garanteres via en konsekvent kritisk overvågning. I samarbejdet med Estland bør man præcisere støtteprogrammernes mål, så indsatsen rettes mod de centrale mangler, der er nævnt i denne udtalelse. Om nødvendigt må der skabes nye støtteinstrumenter. Det bør bl.a. sikres, at esterne har fyldestgørende muligheder for at deltage i bl.a. EU's forskningsprogrammer og programmer vedrørende udveksling af studerende.

3.2.3.3. ØSU har til hensigt at opretholde sine kontakter og videreføre sin støtte til Estlands økonomiske og sociale aktører for at styrke deres forudsætninger for at deltage i Estlands tiltrædelsesforberedelser. ØSU tror, at man herigennem kan fremme Estlands forudsætninger for at blive EU-medlem med bred støtte blandt borgerne i såvel Estland som i EU's medlemsstater. For at forbedre esternes og EU-aktørernes fælles bidragsmuligheder under tiltrædelsesforhandlingerne opfordrer ØSU EU og Estland til umiddelbart at nedsætte et fælles rådgivende udvalg i medfør af Europa-aftalen.

Bruxelles, den 12. juli 2000.

Beatrice Rangoni Machiavelli

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Bl.a. følgende: Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og landene omkring Østersøen (EFT C 73 af 9.3.1998) og styrkelse af førtiltrædelsesstrategien (EFT C 157 af 25.5.1998).

BILAG I

til Det Økonomiske og Sociale udvalgs Udtalelse

Estlands økonomi: Nøgletal

Valuta: kroon (EEK) (1 kroon = 100 cent)

Valutasystem: Modiciferet "currency board"

Fast kurs: 8 EEK = 1 DEM

Fastkurs- og "currency board"-system lovfæstet siden juni 1992

Den estiske centralbanks kurser pr. 25. maj 2000: 1 USD = 17,1743 EEK; 1 EUR = 15,6466 EEK (via DEM)

Skattesystem: fast indkomstskattesats på 26 %; et virksomhedsoverskud, der geninvesteres, er skattefrit; 18 % moms

>TABELPOSITION>