Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Udformning af et initiativ til fastlæggelse af rammebetingelser for beskæftigelse af vandrende arbejdstagere fra tredjelande i landbruget"

(2000/C 204/19)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 21. oktober 1999 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, på eget initiativ at afgive udtalelse om "Udformning af et initiativ om fastlæggelse af rammebetingelser for beskæftigelse af vandrende arbejdstagere fra tredjelande i landbruget".

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Hans-Joachim Wilms til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 10. maj 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 373. plenarforsamling af 24. og 25. maj 2000, mødet den 24. maj, med 65 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning - Baggrunden for udtalelsen

1.1. Mange forskellige erhvervssektorer i Den Europæiske Union beskæftiger vandrende arbejdstagere(1). Det gælder navnlig landbrugssektoren, hvor de vandrende arbejdstagere - mere end på noget andet erhvervsområde - er med til at præge strukturerne i branchen.

1.2. Det Økonomiske og Sociale Udvalg henvender sig med denne udtalelse til Rådet, Parlamentet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter for at henlede deres opmærksomhed på, at denne betydelige gruppe af vandrende arbejdstagere inden for landbrugssektoren kun nyder ringe social beskyttelse. ØSU slår fast, at vandrende arbejdstagere i landbrugssektoren - i modsætning til de omvandrende håndværkssvende, der er en del af de gamle traditioner, og hvis omvandren bliver betragtet positivt - er ofre for et socialt tabu i samfundet, der kun kan kommes til livs ved hjælp af foranstaltninger, der for længst skulle have været iværksat. Siden ØSU vedtog en lignende initiativudtalelse i april 1991, der indeholdt udførlige forslag til forbedring af denne situation, er der ikke sket forbedringer af de vandrende landarbejderes vilkår.

1.3. Vandrende landarbejdere yder store og uundværlige bidrag til landbrugssektoren i Den Europæiske Union. Netop i en situation med tiltagende mangel på faglært arbejdskraft i forskellige medlemsstater er de uundværlige. Den seneste tids begivenheder, herunder navnlig uddybningen af det indre marked, udvidelsen af Unionen, bortfaldet af de ideologiske grænser i Mellem- og Østeuropa og de arbejdstagervandringer, der har fundet sted i Middelhavsområdet på grund af borgerkrige og fattigdom, har imidlertid bidraget til, at der er sket betydelige ændringer i de vandrende landarbejderes vilkår. Disse ændringer afspejler sig igen i organiseringen af arbejdet i landbrugssektoren og har haft betydelig indflydelse på de lokale og nationale arbejdsmarkeder.

1.4. På grund af den høje arbejdsløshed i de enkelte medlemslande har arbejdsmarkedspolitikken i den Europæiske Union særlig betydning. EU-politikken har til formål at få arbejdsløsheden til at falde. Landbrugssektoren er imidlertid både som selvstændig branche, gennem de tilknyttede forsynings- og forædlingsvirksomheder og i kraft af dens rolle i politikken for fysisk planlægning og strukturpolitikken af stor betydning for arbejdsmarkedet, da den kan yde et effektivt bidrag til bekæmpelse af arbejdsløsheden.

1.5. Landbrugssektoren i Den Europæiske Union står over for nye dramatiske ændringer. Den planlagte udvidelse med mellem- og østeuropæiske lande vil - i modsætning til tidligere udvidelser - medføre en betydelig tilgang af vandrende landarbejdere, navnlig i de nord- og mellemeuropæiske medlemslande. I de sydeuropæiske medlemslande vil betydelige ændringer ligeledes blive mærkbare. Her spiller desuden faktorer som krigsflygtninge fra Sydøsteuropa og indvandring fra navnlig Nordafrika en rolle. Derfor bør det tydeliggøres, hvilke forskelle der juridisk set er mellem arbejdstagere fra tredjelande og arbejdstagere fra de kommende medlemslande.

1.6. Med henblik på at bevare harmonien på arbejdsmarkedet, fremme den økonomiske vækst og afskaffe arbejdsløsheden bør Rådet, Parlamentet og Kommissionen samt arbejdsmarkedets parter tage fat på de problemer, der er nævnt i denne initiativudtalelse og finde frem til passende løsninger. I udtalelsen har ØSU beskrevet hertil egnede metoder. Målet for samtlige løsninger bør være at nedbryde de samfundsmæssige og politiske tabuer og at skaffe de beskæftigede i landbrugssektoren fuld, lovmæssig beskyttelse.

2. Udtalelsens nødvendighed

2.1. I medlemslandene tiltager antallet af vandrende arbejdstagere betydeligt og overstiger i nogle tilfælde allerede antallet af indfødte arbejdstagere i landbrugssektoren. Dermed fortrænger de vandrende arbejdstagere visse steder de indfødte arbejdstagere. De vandrende arbejdstagere i de mellemeuropæiske medlemslande stammer næsten udelukkende fra ansøgerlandene, hvorimod de vandrende arbejdstagere i de sydeuropæiske medlemslande først og fremmest stammer fra Nordafrika og i tiltagende grad også fra Sydøsteuropa og Asien.

2.2. I ansøgerlandene er en meget stor del af den erhvervsaktive befolkning beskæftiget i landbrugssektoren (i Polen er det for eksempel ca. 25 % og i Ungarn ca. 10 %). Når landbrugssektoren i disse lande tilpasses forholdene i EU, må det forventes, at der kun kan skabes få nye arbejdspladser ved hjælp af omstruktureringer, men at den overvejende del af de bestående arbejdspladser vil forsvinde i løbet af kort tid. Modstridende faktorer, som de, der for tiden gør sig gældende i for eksempel Polen og Bulgarien, hvor antallet af beskæftigede inden for landbruget stiger, er til dels et resultat af omstruktureringer i industri og handel, men er for det meste udtryk for den yderste fattigdom.

2.3. Mennesker, der frem for alt vil undgå de vanskelige økonomiske og ustabile politiske forhold i deres hjemlande, migrerer fra forskellige afrikanske lande til medlemsstaterne i Sydeuropa. Da der kun er indgået bilaterale aftaler om fri bevægelighed med denne gruppes hjemlande, kan disse arbejdstagere heller ikke i fremtiden påberåbe sig retten til fri bevægelighed i EU - i modsætning til borgere fra ansøgerlandene.

2.4. I Kommissionens tjenestegrene er der ikke tilstrækkelige ressourcer til at behandle dette fælleseuropæiske problem. Forespørgsler fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg har vist, at Generaldirektoratet for Landbrug ikke har ansvaret for at løse dette landbrugsmæssige problem. Heller ikke i Generaldirektoratet for Sociale anliggender findes der tilstrækkelige ressourcer.

3. Beskæftigelse af vandrende arbejdstagere i Den Europæiske Union

3.1. Med den tiltagende specialisering bliver behovet for ekstra arbejdskraft i landbrugsvirksomhederne stadigt større, navnlig i perioder med spidsbelastning. Der er normalt blevet ansat sæsonarbejdere til at hjælpe i disse perioder, for eksempel i høstsæsonen. Tidligere blev disse sæsonarbejdere rekrutteret fra den indfødte befolkning, men i dag anvendes der i stigende grad arbejdskraft fra andre lande.

3.2. Der er mange grunde til, at virksomhederne som oftest ansætter vandrende arbejdstagere som sæsonarbejdere:

- På grund af de demografiske ændringer, der er opstået som følge af omstruktureringer i landbrugssektoren, er der ikke tilstrækkeligt med lokale eller indfødte arbejdstagere til rådighed.

- Den til rådighed værende indfødte arbejdskraft opfylder ikke altid de krav, som virksomhederne stiller, hvad motivation, kvalifikationer og mobilitet angår.

- Arbejdskraft fra lande uden for EU er villige til at arbejde for en ringere løn på grund af valutaforskelle og deraf følgende forbedret købekraft.

- Da nogle af de vandrende arbejdstagere har arbejde i deres hjemland, betragter de migrantarbejde som en ekstra indtægtskilde og er derfor rede til at arbejde for en lav løn eller endog for en løn, der ligger under overenskomsten.

- Det er i mange tilfælde lettere at have med vandrende arbejdstagere at gøre, da deres beskæftigelse i virksomhederne er tidsbegrænset.

- Når der benyttes vandrende arbejdstagere, kan ekstra udgifter til sociale bidrag (som for eksempel overenskomstmæssige ekstra ydelser) ofte spares.

3.3. På den anden side er de arbejdsløse ikke særligt interesserede i sæsonbeskæftigelse, fordi:

- de ofte bliver udsat for uvante arbejdstider, klimaforhold og belastninger af kroppen som f.eks. ubekvemme arbejdsstillinger,

- lønnen ofte er for lav, og varig indslusning på arbejdsmarkedet sjældent er mulig,

- der er risiko for, at arbejdsløshedsunderstøttelsen reduceres tilsvarende ved en relativt lav løn.

3.4. Problemerne opstår først og fremmest på grund af tilvandringen fra lande uden for EU. Da der er et stort behov for at ansætte ekstra arbejdskraft, ansætter landbrugsvirksomhederne udenlandsk arbejdskraft fra Mellem- og Østeuropa, og i Sydeuropa ansættes der arbejdskraft fra Mellemeuropa, men især fra Nordafrika, Maghreb-landene og nu også i stigende grad fra Asien.

3.5. Iagttagelser viser på den ene side, at der som følge af ændringer i organisationen af arbejdet i virksomhederne som f.eks. ansættelse af flere vandrende arbejdstagere efter hinanden (sammenkædede arbejdsaftaler), opstår situationer, hvor allerede bestående stillinger for lokalt bosiddende arbejdstagere forsvinder og bliver erstattet af stillinger til vandrende arbejdstagere. På den anden side kan truede arbejdspladser sikres i lang tid ved, at der ansættes vandrende arbejdstagere.

4. Migrantarbejde i Europa

4.1. I Europa ser man stadig mere nuanceret på migrantarbejde. Nogle af medlemslandene regulerer tilgangen af vandrende arbejdstagere ved at udstede arbejdstilladelser; antallet af disse tilladelser varierer fra land til land. Arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande involveres i forskellig grad i fastsættelsen af kvoter.

4.2. De fastsatte kvoter svarer imidlertid ikke til efterspørgslen på arbejdspladser, hvilket resulterer i, at ikke-registrerede (illegale) arbejdstagere - ud over de vandrende arbejdstagere, der har fået tildelt arbejdstilladelse - tilbyder deres arbejdskraft i landbrugsvirksomhederne.

4.3. De lovligt beskæftigede vandrende arbejdstagere er i henhold til loven omfattet af de overenskomstmæssige, arbejdsretlige og sociale bestemmelser i de forskellige værtslande.

4.4. På grund af arbejdsmarkedsforholdene i ansøgerlandene er der færre vandrende arbejdstagere, der får adgang til disse lande. Ifølge arbejdsmarkedets parter i de mellem- og østeuropæiske lande kommer der en højere procentdel af illegale vandrende arbejdstagere end af legale vandrende arbejdstagere fra deres østlige naboer, navnlig fra Ukraine og Rumænien. En del af disse arbejder på arbejdspladser, hvor fastboende arbejdstagere, som selv opholder sig som arbejdstagere i Den Europæiske Union, arbejdede tidligere (den såkaldte korridormigration).

4.5. Under udarbejdelsen af denne udtalelse blev det konstateret, at oplysningerne om migrantarbejde i landbrugssektoren både i kvantitativ og kvalitativ henseende stadig er utilstrækkelige på trods af tidligere bestræbelser - også fra ØSU's side(2). Registreringen af migrantarbejde i de enkelte medlemslande sker kun sporadisk. Der findes stort set ingen analyser af bestemte grupper, og der sker heller ingen indsamling af oplysninger på europæisk plan.

4.6. Både på bilateralt og mellemstatsligt plan findes der talrige aftaler om udveksling af vandrende arbejdstagere. Alene i Polen findes der omkring 30 aftaler, regeringserklæringer og protokoller med 10 forskellige lande (både inden og uden for EU), som fastlægger regler for gensidig ansættelse af arbejdskraft, herunder praktikanter.

4.7. I landbrugsvirksomhederne i EU bliver de vandrende arbejdstagere som oftest ansat til at udføre ufaglært arbejde og arbejde, der er let at lære, og som til dels ligger under deres kvalifikationsniveau. Som følge heraf berøves de vandrende arbejdstageres hjemlande kvalificeret arbejdskraft.

4.8. Migrantarbejde kommer også de lande, hvorfra arbejderne kommer, til gode. Det er med til midlertidigt at lette forholdene på arbejdsmarkedet, og arbejdstagerne bringer fremmed valuta med hjem og styrker derved både indtægt og købekraft. Den faglige erfaring, som de vandrende arbejdstagere får, kan i mange tilfælde udnyttes som overførsel af viden.

4.9. Der er forskel på, hvor længe vandrende arbejdstagere kan opholde sig legalt i EU's medlemslande. Opholdet kan vare fra 3 måneder til et år.

4.10. Med ansøgerlandenes integration i Den Europæiske Union vil beskæftigelsen i landbrugssektoren ændre sig radikalt. Det er sandsynligt, at de landbrugsarbejdere, der afskediges i deres respektive hjemlande, ikke i tilstrækkelig grad kan finde arbejde uden for landbrugssektoren. Der er således fare for, at der ved en radikal omlægning af landbrugssektoren opstår massearbejdsløshed i landdistrikterne i ansøgerlandene - således som det er sket fra 1990 til i dag i de nye delstater i Forbundsrepublikken Tyskland. I denne sammenhæng kan migrantarbejdet være med til at lette presset på arbejdsmarkedet i arbejdstagernes hjemlande, forudsat at det medtages i den arbejdsmarkedspolitiske planlægning. Desuden vil de allerede opståede regionale grænseoverskridende arbejdsmarkeder blive udvidet og uddybet.

4.11. Illegal ansættelse af vandrende arbejdstagere er et fænomen, som er særligt inhumant, socialt nedbrydende og økonomisk destabiliserende. ØSU erkender omfanget og betydningen af illegalt migrantarbejde. På trods af de i sagens natur manglende data fastslår ØSU, at illegalitet er et betydeligt problem, hvad vandrende arbejdstagere i landbrugssektoren angår.

5. Konklusioner - Behov for lovgivning

5.1. Generelle forhold

5.1.1. I forhandlingerne med de mellem- og østeuropæiske ansøgerlande bør de forskellige udviklingsstadier i de respektive lande tages i betragtning. Den økonomiske og sociale udviklings reelle stade er en særdeles vigtig faktor i fremskridtet i tiltrædelsesforhandlingerne mellem de nuværende ansøgerlande og Den Europæiske Union. Dette bør gælde for både den tidsmæssige og den juridiske dimension af tiltrædelsesforhandlingerne. I den forbindelse er strukturstøtteforanstaltninger af stor betydning, såfremt infrastrukturen og skabelsen af arbejdspladser skal fremmes. Udvikling af landområderne bør prioriteres højere.

ØSU går generelt ind for tilstrækkelige overgangsordninger - inklusive tidsbegrænsede undtagelsesordninger - for at kontrollere følgerne af den frie bevægelighed for arbejdstagere. Overgangs- og undtagelsesordningerne bør tage hensyn til den konkrete udvikling i hvert enkelt ansøgerland. Når den ønskede succes i denne udvikling er opnået, bør overgangs- og undtagelsesordningerne afskaffes.

5.1.2. De mange indgåede bilaterale aftaler om indvandring af arbejdstagere, kvoter osv. viser tydeligt, at der dels er behov for en EU-politik for indvandring, som omfatter de nødvendige regler for den fremtidige behandling af vandrende arbejdstagere i landbrugssektoren, navnlig når det drejer sig om undersøgelse af, hvorvidt der består et prioriteret behov for brug af migrantarbejdere, dels for indledning af forhandlinger i Rådet med henblik på endelig at få samlet de mange forskellige nationale bestemmelser i et EU-direktiv.

5.2. Initiativerne

5.2.1. ØSU foreslår følgende initiativer til etablering af fremtidige ordninger vedrørende migrantarbejde i landbrugssektoren.

5.2.2. Arbejdsmarkedets parter i den europæiske landbrugssektor har i adskillige år diskuteret problemerne med migrantarbejde. Der er blevet gjort en stor indsats på forskellige planer for at forbedre de økonomiske og sociale forhold for de vandrende arbejdstagere. ØSU vil holde øje med og støtte disse bestræbelser.

5.2.3. ØSU tager arbejdsmarkedets parters tilkendegivelse af at ville fortsætte deres indsats inden for rammerne af den sociale sektordialog og tage initiativ til foranstaltninger baseret på §138 og 139 i EF-traktaten til efterretning. ØSU anmoder Kommissionen om at bakke disse initiativer fra arbejdsmarkedets parter op med rådgivning og støtte.

5.3. Observatoriet

5.3.1. Alle de, der er involverede i processen, har brug for at have et omfattende kvantitativt og kvalitativt informations- og rådgivningssystem til rådighed som grundlag for en saglig diskussion samt de deraf følgende nødvendige konklusioner og initiativer. Et vigtigt element i et sådant system er et "observatorium" oprettet af Kommissionen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter til overvågning af migrantarbejde i landbrugssektoren.

5.3.2. Det bliver dette observatoriums opgave i samarbejde med de officielle tjenester at registrere og vurdere migrationsbevægelserne og at forelægge EU-institutionerne og de øvrige berørte parter forslag til forbedring af de vandrende arbejdstageres situation. Observatoriet kunne fungere som informations- og rådgivningscentrum for arbejdsgiversammenslutninger, fagforeninger, selvhjælpsgrupper, administrationer og politiske organer. Det skal knyttes til EU's eksisterende initiativer og bidrage til at forbinde disse i et netværk.

5.3.3. ØSU opfordrer Kommissionen til at støtte arbejdsmarkedets parters initiativer og at stille finansielle midler til rådighed til oprettelse af et observatorium for migrantarbejde i den europæiske landbrugssektor. Kommissionen bør også opfordre medlemslandene til på nationalt eller regionalt plan at oprette netværk som operative informations- og rådgivende elementer med arbejdsmarkedets parters medvirken.

5.3.4. Disse data kan bearbejdes elektronisk, så de kan gøres tilgængelige for arbejdsmarkedets parter, de relevante administrative organer, Kommissionen, politikere og andre interesserede. Dette arbejde bør knyttes til Kommissionens projekter på områder som f.eks. oprettelse af databanker.

5.4. Legitimationskort

5.4.1. Arbejdsmarkedets parter på landbrugsområdet i Den Europæiske Union og ansøgerlandene er på bilateralt plan begyndt at indgå aftaler om tættere samarbejde. En del af disse aftaler angår bedre beskyttelse af vandrende arbejdstagere.

5.4.2. Med henblik på bedre at beskytte de vandrende arbejdstagere bør der indføres en skriftlig arbejdstilladelse, som den vandrende arbejdstager skal have med sig under arbejdet og skal forevise på myndighedernes forlangende. Den skal ud over de personlige data navnlig indeholde oplysninger om social sikring og kvalifikationer. Den vandrende arbejdstagers retsstilling vil klart fremgå af en sådan skriftlig arbejdstilladelse. Således kan manglende indberetning om ansættelsesforholdene opdages, og den enkelte vandrende arbejdstager kan beskyttes effektivt mod følgerne af illegalt arbejde. Desuden giver den skriftlige arbejdstilladelse adgang til beskyttelse fra arbejdsmarkedets parter i værtslandet og støtte fra institutioner, såsom arbejdsformidlinger, brancheorganisationer og uddannelsesinstitutioner. ØSU opfordrer Kommissionen til at afprøve indførelsen af en sådan skriftlig arbejdstilladelse i form af et identitetskort ved målrettet at fremme forsøgsordninger.

5.5. Forvaltning af foranstaltningerne

5.5.1. Der vil også i fremtiden blive brug for sæsonarbejdere, hvis landbrugssektoren i EU skal kunne fungere. Der vil ligeledes blive behov for at fastsætte regler for, på hvilke vilkår arbejdstagere fra landene uden for Den Europæiske Union kan ansættes i EU.

5.5.2. Til den frie bevægelighed i Den Europæiske Union hører også de vandrende arbejdstageres ret til at skifte arbejde. Arbejdstagere, der kommer fra lande uden for Den Europæiske Union, har mulighed for at rejse videre inden for Den Europæiske Union, når først de har fået tildelt arbejdstilladelse i et EU-medlemsland. Dermed får spørgsmålet om at tillade indvandring af arbejdskraft betydning for alle EU's medlemslande. ØSU opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed over de dermed forbundne juridiske spørgsmål og til sammen med medlemslandene og arbejdsmarkedets parter at finde frem til en europæisk fællesløsning for arbejdstagere, som kommer fra tredjelande.

5.5.3. ØSU opfordrer Kommissionen til at påvirke medlemslandene til at inddrage arbejdsmarkedets parter i fastsættelsen af nationale kvoter.

5.6. Administration

5.6.1. Statsorganer, virksomheder og vandrende arbejdstagere er omfattet af et nærmest uoverskueligt antal regler, love og forordninger. I løbet af den videre harmonisering inden for EU må disse bestemmelser gøres mere overskuelige. ØSU finder det yderst påkrævet, at de administrative bestemmelser forenkles og gøres mere gennemskuelige, navnlig af hensyn til arbejdsgiverne og arbejdstagerne.

5.6.2. Kommissionen opfordres til at udarbejde en oversigt over alle eksisterende bilaterale aftaler mellem medlemslandene i Den Europæiske Union og ansøgerlandene, som vedrører spørgsmål om vandrende arbejdstagere. På basis af denne oversigt forventer ØSU, at der kan udarbejdes forslag og initiativer til forenkling af de eksisterende forskrifter. Både for "afsender-" og modtagerlandene er det nødvendigt at have en ensartet europæisk målestok for regler vedrørende vandrende arbejdstagere.

5.7. Videreuddannelse

5.7.1. Ikke kun for vandrende arbejdstagere udgør uddannelsesforanstaltninger et vigtigt element i bestræbelserne på at finde beskæftigelse inden for landbruget i fremtiden. Også for personer med en mangelfuld uddannelse, arbejdsløse og andre uheldigt stillede personer kan sådanne foranstaltninger danne et godt grundlag for at finde beskæftigelse inden for landbruget. Der er derfor et stort behov for at forsyne arbejdsformidlingerne i medlemslandene med de relevante instrumenter, således at interesserede personer kan få oplysninger om og adgang til disse foranstaltninger.

5.8. Kontrol

5.8.1. Overholdelse af de juridiske bestemmelser og overenskomstbestemmelserne samt bekæmpelse af illegalt arbejde som beskyttelse af vandrende arbejdstagere kan ikke sikres udelukkende ved hjælp af skærpet kontrol. De nødvendige midler må stilles til rådighed til oplysning af arbejdstagerne, virksomhederne og offentligheden.

5.8.2. Ud over oplysningsindsatsen må der også etableres et tættere samarbejde mellem politimyndighederne i Europa, da den illegale organisation af formidling af arbejdskraft er grænseoverskridende. Kommissionen opfordres derfor til at arbejde for, at efterforskning og forfølgning af illegal beskæftigelse i Europa koordineres i højere grad, og at det nødvendige personale og de nødvendige finansielle midler stilles til rådighed.

5.9. Social sikring

5.9.1. Vandrende arbejdstagere er uundværlige for det europæiske landbrug. De skal have de samme økonomiske og sociale rettigheder som alle andre arbejdstagere. De yder et vigtigt bidrag til udvikling af primærsektoren og bør også have del i resultaterne. Vigtige resultater er de sociale sikringssystemer og de supplerende pensioner, der findes i visse medlemslande. Enhver form for diskriminering af vandrende arbejdstagere skal bringes til ophør.

5.9.2. ØSU opfordrer Kommissionen til at analysere de sociale sikringssystemer i landbrugssektoren og sammen med arbejdsmarkedets parter at finde muligheder for at inddrage vandrende arbejdstagere i disse systemer. Herunder skal de vandrende arbejdstageres optjente socialsikringsmæssige rettigheder sikres og individuelt erhvervede pensionsrettigheder overføres til hjemlandet.

Bruxelles, den 24. maj 2000.

Beatrice Rangoni Machiavelli

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Hver gang ordet arbejdstagere optræder i teksten, menes der naturligvis også kvindelige arbejdstagere.

(2) EFT C 355 af 21.11.1997, s. 51ff.