MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Udfordringer for erhvervspolitikken i den videnbaserede oekonomi

(forelagt af Kommissionen)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Udfordringer for erhvervspolitikken i den videnbaserede oekonomi

1. Inledning

Den Europaeiske Union staar over for et kvantespring som foelge af globaliseringen og den nye videnbaserede oekonomi. Dette var noeglebudskabet fra Det Europaeiske Raads moede i Lissabon, hvor EU satte sig et nyt strategisk maal for det naeste tiaar, nemlig at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede oekonomi i verden, en oekonomi, der kan skabe en holdbar oekonomisk vaekst med flere og bedre job og stoerre social samhoerighed.

Dette maal kan kun naas ved at goere Europa mere initiativrigt og innovativt. I den nye oekonomi vil hovedparten af de nye job blive skabt af dynamiske smaa og mellemstore virksomheder - baade i e-oekonomien selv og i de mere traditionelle sektorer af oekonomien, isaer i servicesektoren. Virkningen af Internet og elektronisk handel vil kunne maerkes i alle sektorer.

Der er derfor behov for en systematisk strategi til fremme af ivaerksaetteraanden i den nye oekonomi. For det foerste maa vi fremme risikovillighed og ivaerksaetteraand. For det andet maa vi skabe et dynamisk erhvervsklima, hvor virksomhederne kan oprettes, vokse og innovere, stoettet af risikovillig kapital og en effektiv innovations- og forskningspolitik. For det tredje maa vi sikre os, at vore virksomheder virkelig har adgang til markederne, baade de indre og de globale, hvor de skal saelge deres varer og tjenesteydelser.

I denne meddelelse praesenteres de udfordringer, som erhvervspolitikken staar over for i de naeste fem aar. Ved at klare disse udfordringer vil EU naa det, som formanden for Kommissionen, Romano Prodi, i sit indlaeg paa Det Europaeiske Raads moede i Lissabon omtalte som "Enterprise Europe". Desuden praesenteres det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand (2001-2005), som indeholder et saet aktioner til stoette for realiseringen af disse maal.

En vellykket erhvervspolitik er en forudsaetning for at opnaa en baeredygtig udvikling. Den nye aabne koordineringsmetode, som blev indfoert af Det Europaeiske Raad i Lissabon, indebaerer en koordinerende rolle for de europaeiske institutioner med anvendelse af benchmarking-metodologi og en effektiv overvaagning af fremskridtene med henblik paa at sikre en mere sammenhaengende strategisk styring. Paa grundlag af de principper, der er skitseret i denne meddelelse, vil Kommissionen opstille indikatorer og foreslaa mere specifikke maal og frister i loebet af andet halvaar af 2000 i forbindelse med den kommende benchmarking-aktion.

Disse forskellige aktioner, som soeger at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og stimulere ivaerksaetteraanden, skal integreres i koordineringsprocessen i forbindelse med strukturreformerne. Disse aktioner skal bl.a. vaere i overensstemmelse med de prioriteringer, der er opstillet i de overordnede retningslinjer for den oekonomiske politik, som spiller en central rolle i koordineringen af medlemsstaternes oekonomiske politik.

Denne meddelelse skal ses i lyset af Kommissionens generelle engagement med hensyn til at sikre baeredygtig udvikling og specielt ogsaa i sammenhaeng med fire andre kommende kommissionsinitiativer inden for samme omraade:

- den omfattende eEurope-handlingsplan, som skal fremlaegges senest i juni 2000

- benchmarking-aktionen vedroerende ivaerksaetteraand og innovation, skal ivaerksaettes senest i juni 2000, foerste resultater skal fremlaegges senest i december 2000

- det europaeiske charter for smaa virksomheder, skal godkendes senest i juni 2000

- en revision af EU's finansielle instrumenter med henblik paa at omdirigere kapital til nyetablerede hoejteknologivirksomheder og andre risikokapitalinitiativer.

2. Udfordringer for den europaeiske erhvervspolitik

2.1. Ivaerksaetteraand er noeglen til den nye oekonomi

Enterprise Europe kraever en kulturel omvaeltning og en anden indstilling til ivaerksaettervirksomhed.

Europa maa tage sin indstilling til risiko, beloenning og fiasko op til fornyet overvejelse. Erhvervspolitikken skal fremme politiske initiativer, der beloenner dem, der toer tage en risiko. I Europa faar ivaerksaettere, for hvem det mislykkedes, sjaeldent en chance til. Erhvervspolitikken vil undersoege, hvad der skal til for at sikre, at en fiasko opfattes mindre negativt, og at ivaerksaettere toer tage chancen endnu en gang. Den vil opfordre medlemsstaterne til at revidere konkurslovgivningen med henblik paa at sikre, at flere faar mod paa at loebe en risiko.

Ivaerksaetteruddannelse er endnu et middel til at opnaa en mere dynamisk ivaerksaetterkultur. Der skal undervises i almen viden om virksomhedsdrift og ivaerksaettervirksomhed hele vejen op igennem primaer-, sekundaer- og tertiaeruddannelserne. Erhvervspolitikken vil soege at goere saerlige ivaerksaetter- og forretningsrelaterede moduler eller programmer til en vaesentlig ingrediens i undervisningen fra gymnasieniveau til universitetsniveau. For en videnskabsmand eller en ingenioer boer det at udarbejde en forretningsplan vaere lige saa naturligt som at foretage et videnskabeligt eksperiment eller skrive en videnskabelig artikel. Ivaerksaetteruddannelsen skal ogsaa omfatte udvikling af en servicekultur til gavn for kunderne.

At faa oeget antallet af ivaerksaettervirksomheder og chancerne for, at nye virksomheder overlever og vokser, er et vigtigt maal. For at faa populationen af ivaerksaettere til at ekspandere vil erhvervspolitikken soege at oege antallet af virksomhedsetablerende kvinder, unge og arbejdsloese og fremme oprettelsen af netvaerk. Den vil ogsaa analysere og fremme nye former for ivaerksaettervirkomhed.

Ivaerksaettere har brug for kapital for at kunne omsaette deres ambitioner til virkelighed. Egenkapitalfinansiering til SMV'er er stort set stadig underudviklet i Europa. Erhvervspolitikken vil give SMV'erne lettere adgang til kapital og fremme innovative finansieringsformer. Den vil traede til paa de omraader, hvor markedet ikke slaar til, som f.eks. ved mangel paa forprojekt- og startkapital samt mikrolaan. Den vil forsoege at fjerne svaghederne i finansieringssystemet med henblik paa at styrke helheden. For oejeblikket undersoeges det, i hvilket omfang Faellesskabets finansielle instrumenter bidrager til at fremme vaekst og beskaeftigelse. Erfaringer udefra, bl.a. USA's erfaringer med forprojektkapital, startkapital og boersnotering, vil blive undersoegt med henblik paa at fastlaegge benchmarks til at identificere mangler i Europa med hensyn til etablering og udvikling af levedygtige, innovative virksomheder og paa grundlag heraf skabelse af nye job.

2.2. Fremme af et innovativt erhvervsklima

Innovation er af central betydning i en moderne videnbaseret oekonomi. Erhvervspolitikken vil tage sig af alle de elementer, der er i stand til at skabe et klima, som fremmer oprettelse af og vaekst i innovative virksomheder, navnlig SMV'er, som ofte har problemer med at anvende den seneste viden. Den vil soege at lette virksomhedernes adgang til ny teknologi og undersoege, hvad der skal til for at fremme oprettelse af offentlig-private partnerskaber og udskilning af koncernaktiviteter i et datterselskab. Den vil fremme en innovations- og forskningskultur i oekonomien og samfundet og etablere en ramme, som fremmer innovation og skaber en mere effektiv forbindelse mellem forskning og innovation. Etablering af et europaeisk forskningsomraade med et bedre netvaerk mellem eksisterende avancerede forskningscentre, bedre samordning mellem national og europaeisk forskning, stoerre mobilitet for forskerne og en europaeisk dimension i forskerkarriererne vil hjaelpe med til at klare disse udfordringer.

Kommissionen vil bestraebe sig for at blotlaegge og fjerne de barrierer, som hindrer innovation og forandring. For eksempel er en passende beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret af vaesentlig betydning for at kunne sikre et klima, som fremmer innovation, kreativitet og investering. Det interne markeds regler paa dette omraade skal fremme et konkurrencepraeget klima og sikre, at der samtidig opnaas en hensigtsmaessig balance mellem alle involverede interesser. Det er vigtigt at faa vedtaget EF-patentet og andre instrumenter, saadan som det blev vedtaget i Lissabon.

En anden hindring for innovation og forandring er mangelen paa kvalificerede arbejdstagere, saasom edb- og telekommunikationsteknikere. Dette kan hindre oprettelsen eller udviklingen af nye virksomheder. En reform af de almene uddannelser og erhvervsuddannelserne med henblik paa at rette op paa denne situation vil opfylde et af erhvervspolitikkens maal.

2.3. Stimulering af nye forretningskoncepter i e-oekonomien

At udnytte Europas e-potentiale fuldt ud blev af Det Europaeiske Raad i Lissabon opstillet som et af hovedmaalene. Om det naas, afhaenger af, om der skabes betingelser, som giver mulighed for en optimal udvikling af elektronisk handel og Internettet, saaledes at EU kan indhente sine konkurrenter, ved at langt flere virksomheder og husstande kobles til Internettet via hurtige forbindelser. Den nye oekonomi vil aendre alles arbejde, idet den vil paavirke stroemmen af nye ideer til virksomhederne samt disses ledelse, organisation og procedurer.

E-handel drejer sig i hoej grad om elektroniske forretninger mellem virksomheder, det vil sige business-to-business e-handel (B2B). B2B e-handel udgoer for oejeblikket 85% af al e-handel i Europa. Den vil have en enorm indvirkning paa alle sektorer af oekonomien, herunder ogsaa de traditionelle sektorer.

E-handelen fra virksomhed til forbruger vil vaere kendetegnet af evolution, men e-handelen fra B2B vil vaere karakteriseret ved revolution. Den vil paavirke hele forsyningskaeden, herunder underentrepriseomraadet, indkoeb, produktudvikling, markedsfoering, logistik og distribution. Med andre ord er e-handelens indvirkning ikke begraenset til "Internet-virksomhederne", men kraever, at hver eneste virksomhed vaelger nye forretningskoncepter.

I Europa er SMV'er generelt endnu for toevende med hensyn til at anvende elektronisk handel. Det er vigtigt, at europaeiske SMV'er saettes i stand til og tilskyndes til at udnytte e-handelen. Erhvervspolitikken kan fremme bedste praksis og tilskynde virksomhederne til af vaelge succesfulde forretningskoncepter.

2.4. Stoerre udnyttelse af det indre marked

Det indre marked har vaeret en af EU's store succeser. Det har vaeret det vigtigste instrument til at sikre, at europaeiske virksomheder har uhindret adgang til markederne. Dets resultater har bredt sig til det globale marked.

Trods de fremskridt, der er opnaaet i de seneste femten aar med hensyn til adgang til markederne, er der dog stadig alt for mange hindringer og unoedvendige omkostninger, der haemmer initiativ og ivaerksaetterlyst paa Europas indre marked. Og der skal goeres fremskridt inden for omraader som gas, elektricitet, transport og posttjenester. Det Europaeiske Raad i Lissabon praeciserede disse omraader.

Strategien for Europas indre marked opstiller de noedvendige aktioner. Denne strategi revurderes hvert aar for at sikre stadig fremgang. I den foerste revurdering tages der fat paa de spoergsmaal, som blev draget frem af Det Europaeiske Raad, saasom udvikling af online-indkoeb, som er en noedvendig betingelse for, at Europas e-handel kan trives, og at der kan skabes flere job.

2.5. Bekaempelse af bureaukrati

En anden udfordring er at faa reduceret bureaukratiet. Hermed menes, at baade eksisterende og fremtidige reguleringer skal goeres saa lempelige og enkle som muligt, uden at det gaar ud over opnaaelsen af de almenpolitiske maal. I alt vaesentligt skal Den Europaeiske Union "taenke smaat foerst" for at undgaa unoedige byrder paa erhvervslivet. Med princippet "at taenke smaat foerst" gaas der ud fra, at regulering, som passer for smaa virksomheder, kan haandteres af alle virksomheder, men det modsatte er ikke sandt.

Det, der gaelder for EU, gaelder ogsaa for medlemsstaterne. Kommissionen skal i samarbejde med Raadet og Parlamentet sikre, at EU-lovgivningen til fulde opfylder de fastsatte normer. Kommissionen vil gerne have, at medlemsstaterne goer det samme.

Tiden er inde til at vaelge en radikal indfaldsvinkel. Hele regelvaerket skal evalueres paa basis af de praktiske erfaringer. En frist paa fem aar er lidt af en udfordring, men det skulle stort set vaere realistisk at naa det.

Naar der foreslaas nye foranstaltninger, skal de underkastes en bedre erhvervskonsekvensanalyse. Det, der hidtil har manglet i Kommissionen, er ikke gode intentioner, men slagkraft. I USA har Det Hvides Hus's Office of Management and Budget befoejelse til at stoppe lovgivningsproceduren og kraeve, at der foretages en costbenefitanalyse. Kommissionen vil bestraebe sig for, at erhvervskonsekvensanalysen faar konkret indvirkning paa lovgivningen, ved at den granskes paa hoejeste politiske plan.

Kommissionen vil kraeve, at lovforslag kun kan vedtages, saafremt der er foretaget en effektiv erhvervskonsekvensanalyse, inden forslaget fremsaettes.

2.6. Nye koordineringsmetoder: benchmarking, overvaagning og samordnede aktioner

Det Europaeiske Raad i Lissabon identificerede benchmarking som et vaesentligt element i den nye aabne koordineringsmetode. Det anmodede Raadet og Kommissionen om senest i juni 2000 at ivaerksaette en omfattende benchmarking-indsats, hvis foerste resultater skal fremlaegges senest i december 2000.

Benchmarking, peer reviews, seminarer og konferencer er alle sammen metoder til at kortlaegge og udveksle god praksis. Som oensket af Raadet vil Kommissionen integrere sit arbejde vedroerende god praksis. Paa erhvervsomraadet vil den goere det under overskriften "BEST-proceduren". Kommissionen vil koordinere dette med benchmarking-aktiviteter og andre "god praksis"-aktiviteter paa beslaegtede politikomraader, saasom forskning, uddannelse, miljoe, erhvervsuddannelse samt oekonomisk politik og beskaeftigelsespolitik.

BEST-proceduren skal:

- kortlaegge problemer via resultattavler og rapporten om konkurrenceevne

- omfatte medlemsstaterne og andre interesser. Charteret for smaa virksomheder, som blev bebudet i Lissabon, og som skal godkendes i juni 2000, skulle sikre et virkeligt engagement, og resultaterne vil vaere af stor betydning for SMV'er

- anvende benchmarking, peer review eller andre samordnede aktioner, alt efter omstaendighederne, med henblik paa at kortlaegge og udveksle god praksis

- aflaegge rapport til Raadet og Det Europaeiske Raad om resultaterne

- overvaage og opfoelge anbefalinger med henblik paa at sikre, at der sker virkelige fremskridt.

Benchmarking er mere end en traditionel analyse af konkurrenceevnen. Mens det med en traditionel analyse er muligt at kortlaegge forskelle med hensyn til resultater, fokuseres der ved benchmarking paa, hvorfor disse forskelle i resultater er opstaaet. Den kortlaegger de processer, der foerer til bedre resultater. Den tilvejebringer ogsaa et klima, hvor det er muligt at gennemfoere aendringer og at evaluere, om de er vellykkede.

Der vil blive ivaerksat et program med henblik paa at benchmarke resultaterne af medlemsstaternes politik vedroerende ivaerksaettere, innovation og adgang til markederne og saaledes forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet. Andre indsatsomraader er graensefladen mellem industri og forskning og de faerdigheder, industrien skal vaere i besiddelse af i informationssamfundet. Der er allerede i samarbejde med medlemsstaterne et projekt i stoebeskeen, som gaar ud paa at kortlaegge og anvende bedste innovationspraksis. Som led i dette projekt skal der oprettes resultattavler, foretages peer reviews og benchmarking-undersoegelser, samtidig med at der etableres en platform for koordinering med beslutningstagere i medlemsstaterne. Projektet er fokuseret paa innovationsfinansiering, oprettelse og udvikling af innovative virksomheder, beskyttelse af teknologi og fremme af teknologioverfoersel.

Samordnede aktioner er en praktisk, fleksibel og effektiv maade for Kommissionen og medlemsstaterne at arbejde sammen paa for at forbedre konkurrenceevnen gennem udveksling af bedste praksis. Dette danner desuden en referenceramme for opstilling af konsensuelle benchmarks. Samordnede aktioner vil skabe nyt fokus paa omraader som ivaerksaetteruddannelse, og der vil blive bygget videre paa tidligere aktioner til forbedring af det lovgivningsmaessige klima for virksomhedsetableringer og virksomhedsstoettetjenester.

Benchmarking og samordnede aktioner er to indbyrdes forbundne metoder til at goere effektive fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen. De vil vaere nogle af de vigtigste faktorer i Kommissionens indsats paa det erhvervspolitiske omraade i den kommende periode.

2.7. Resumé

Erhvervspolitikken skal daekke alle aspekter af erhvervslivet, saa at virksomhederne, uanset stoerrelse, retlig form, sektor eller beliggenhed, faar mulighed for at vokse og udvikle sig paa en maade, som er forenelig med det generelle EU-maal vedroerende baeredygtig udvikling. I Enterprise Europe skal enhver med en kommercielt gennemfoerlig ide have mulighed for at realisere den under de bedst mulige erhvervsmaessige vilkaar med adgang til den bedste forskning og teknologi og derefter levere den paa den bedst mulige maade til det relevante marked.

3. Det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand 2001-2005

3.1. Indledning

EU maa tage de erhvervspolitiske udfordringer i den videnbaserede oekonomi op, hvis det skal realisere Enterprise Europe senest i 2005. De vigtigste maal for erhvervspolitikken er beskrevet ovenfor.

Det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand udgoer et vigtigt instrument i bestraebelserne paa at naa disse maal i loebet af de naeste fem aar. De aktiviteter, der ivaerksaettes som led i programmet, tager saerligt hensyn til smaa og mellemstore virksomheder, som har en central rolle at spille med henblik paa virkeliggoerelsen af Enterprise Europe.

Paa grundlag af analyser af erhvervslivets behov og droeftelser med medlemsstaterne og erhvervslivet har Kommissionen opstillet fem maal for det fleraarige program, som omsaetter de generelle maal for erhvervspolitikken til et specifikt aktivitetsprogram, som er skraeddersyet til smaa og mellemstore virksomheders behov.

Politikudvikling, udvikling af finansielle instrumenter og informationsstoettetjenester vil vaere de vigtigste af de aktiviteter, der indgaar i det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand. Politikudvikling vil ske gennem den nye BEST-procedure (benchmarking, samordnede aktioner, peer review, seminarer, konferencer, udveksling af bedste praksis), som skitseret i bilag 1. Det vil blive stoettet af statistisk arbejde og analyse (med henblik paa at opstille indikatorer og styrke politikudviklingen), undersoegelser og rapporter (herunder Det Europaeiske Observationscenter for SMV).

Det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand (2001-2005) vil bygge paa erfaringerne fra det tredje fleraarige program for smaa og mellemstore virksomheder (SMV) i Den Europaeiske Union (1997-2000) [1] og den uafhaengige evaluering af dette program. Det generelle sigte med programmet er at bidrage til virkeliggoerelsen af Enterprise Europe. Det vil det goere paa en maade, som er forenelig med den bebudede nyorientering af Kommissionens aktiviteter, bort fra smaa finansielle interventioner, hvis administration ikke er forenelig med Kommissionens begraensede ressourcer, hen imod en fokusering paa mere omfattende aktiviteter og politikudviklingen.

[1] Raadets beslutning 97/15/EF af 9. december 1996, EFT L 6 af 10.1.1997, s. 25ff.

3.2. Erfaringerne med det tredje fleraarige program for smaa og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Den Europaeiske Union (1997-2000)

Det tredje fleraarige program omfattede indsats under foelgende seks overskrifter:

1. forenkle og forbedre de administrative og lovgivningsmaessige betingelser for virksomhederne

2. forbedre de finansielle betingelser for virksomhederne

3. hjaelpe SMV'er med at europaeisere og internationalisere deres strategier, isaer gennem bedre informations- og samarbejdstjenester

4. oege SMV'er konkurrenceevnen og forbedre deres adgang til forskning, innovation og uddannelse

5. fremme ivaerksaetteraanden og stoette saerlige maalgrupper

6. forbedre de politiske redskaber for SMV'er.

Disse hovedoverskrifter var yderligere underopdelt i mere detaljerede deloverskrifter. Et aarligt arbejdsprogram og en aarlig aktivitetsrapport dannede rammer for gennemfoerelsen af de noedvendige foranstaltninger, og her blev Kommissionen bistaaet af en forvaltningsudvalg bestaaende af repraesentanter for medlemsstaterne ("artikel 4-udvalget").

I april 1999 fik Kommissionen forelagt en uafhaengig evaluering. Den daekkede aktioner gennemfoert i 1997, 1998 og den foerste del af 1999. Den fokuserede paa kvaliteten af udformningen og gennemfoerelsen af aktionerne, deres kvantitative og kvalitative indvirkning og deres omkostningseffektivitet, idet der blev taget hensyn til de opnaaede resultater.

Evalueringsrapporten indeholdt en raekke anbefalinger med hensyn til at opnaa oeget virkning og omkostningseffektivitet. Behovet for, at aktionerne var maalrettede og skabte oeget nyttevaerdi i forhold til de disponible ressourcer, var et gennemgaaende tema. Rapporten indeholdt en detaljeret gennemgang af alle de aktioner, der var gennemfoert, og den konkluderede bl.a., at der ikke var ressourcer nok til raadighed for politikudviklingen, og at den skulle integreres med prioriterede indsatsomraader. Aktioner til stoette for identificering af god praksis, saasom samordnede aktioner, rundbordskonferencen for bankverdenen og Taskforcen for Forenkling af Erhvervsklimaet (BEST) blev anset som vellykkede modeller, som kunne udvikles yderligere. Dertil kom, at programmet stoettede for mange smaa pilotprojekter og -aktioner, som kun i begraenset omfang bidrog til politikudviklingen. Selv om Euro Info Centrenes omfattende stoette ansaas for at have en stor effekt, baade kvalitativt og kvantitativt, ville antallet af centre kunne reduceres, og de ville kunne integreres bedre i nationale SMV-stoetteorganisationer.

Kommissionen fulgte denne evaluering op med sin relativt detaljerede rapport af juni 1999 [2]. Generelt hilste den konklusionerne velkommen og soergede for, at der blev taget hensyn til dem, enten i den fortsatte forvaltning af det tredje fleraarige program for smaa og mellemstore virksomheder eller i efterfoelgende forslag.

[2] Rapport om evaluering af det tredje fleraarige program for smaa og mellemstore virksomheder (SMV) i Den Europaeiske Union (1997-2000), KOM (1999) 319 endelig udg., 29.6.1999.

3.3. Hoering

I forbindelse med udarbejdelse af det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand har Kommissionen hoert medlemsstaterne, herunder medlemmerne af forvaltningsudvalget for gennemfoerelse af det tredje fleraarige program for smaa og mellemstore virksomheder, og af de europaeiske erhvervs- og brancheorganisationer.

3.4. Begraensninger i Kommissionens ledelseskapacitet

I mellemtiden har der vaere en betydelig udvikling i Kommissionens erklaerede politik vedroerende dens finansielle interventioner. Kommissionen har bl.a. gentagne gange gjort det klart, at den er fast besluttet paa, som svar paa kritik fra Revisionsretten og Europa-Parlamentet, at begraense sine interventioner til udelukkende at omfatte dem, den har en passende ledelseskapacitet til. Den har gjort det klart, at dette indebaerer, at den er besluttet paa at traekke sig tilbage fra mindre aktioner, hvis effekt - selv om den er positiv - er for ringe til, at det berettiger til at anvende de begraensede ledelsesressourcer.

3.5. Maalene for det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand

I lyset af de udfordringer, der er skitseret tidligere i denne meddelelse, erfaringerne fra de tidligere programmer og droeftelserne med medlemsstaterne er der opstillet fem hovedmaal. Der er her tale om en snaevrere fokusering sammenlignet med det tredje fleraarige program for smaa og mellemstore virksomheder .

Under henvisning til maalene i det tredje fleraarige program for smaa og mellemstore virksomheder er det foerste blevet tilpasset, saaledes at der tages hensyn til Amsterdam-traktaten (baeredygtig udvikling), og de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2.1 og 2.2 ovenfor (innovation og ivaerksaetteraand). Det andet maal bibeholdes. Det tredje nyorienteres og begraenses i omfang, saaledes at der fokuseres paa etablering af stoettenetvaerk og -tjenester og gaas bort fra internationalisering. Det fjerde maal fortsaettes, men den saerlige vaegt, der er lagt paa den videnbaserede oekonomi, afspejler de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2. Det femte nyorienteres, saaledes at der fokuseres paa de udfordringer, der er naevnt i afsnit 2.1, og saaledes at der i mindre grad laegges vaegt paa stoette til saerlige sektorer og grupper. Det sjette maal er overfloedigt, eftersom politikudviklingen, som understreges i afsnit 3.6, vil blive fulgt op inden for alle maalomraaderne. Omordningen af maalene afspejler deres logiske raekkefoelge, men har ikke nogen indvirkning paa indholdet af dem.

I programmet laegges saerlig vaegt paa de omraader, hvor erhvervspolitikken staar over for sine stoerste udfordringer i den kommende periode, selv om det har en noget stoerre raekkevidde, end de tidligere skitserede emneomraader lader formode. Dette skyldes, at en del af papiret fokuserede paa det, der var nyt. Der er naturligvis masser af loebende problemomraader, som skal undersoeges. Maalene er at:

1. fremme ivaerksaetteraanden som en vaerdifuld og produktiv faerdighed, baseret paa en kundeorienteret indstilling og en mere udviklet servicekultur

2. at fremme et reglementerings- og erhvervsklima, hvor der tages hensyn til baeredygtig udvikling, og hvori forskning, innovation og ivaerksaetteraand kan trives

3. at forbedre det finansielle klima for SMV'erne

4. at foroege SMV'ernes konkurrenceevne i den videnbaserede oekonomi

5. at sikre etablering og koordinering af virksomhedsstoettenetvaerk og -tjenester.

3.6. Instrumenter i det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand

Af de ovenfor anfoerte grunde har Kommissionen besluttet af begraense sine interventioner i forbindelse med programmet. Af de eksisterende instrumenter er kun medtaget dem, som blev evalueret positivt under det tredje fleraarige program for smaa og mellemstore virksomheder, og hvis fortsaettelse er forenelig med dens erklaerede politik "at begraense dens finansielle interventioner". Det har bl.a. andet at goere med deres stoerrelse og omfanget af deres effekt.

Kommissionen vil koncentrere sine aktiviteter som led i det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand omkring en begraenset antal omraader. Aktiviteterne skal:

1. stoette politikudviklingen gennem kortlaegning, udveksling og anvendelse af god praksis

2. sikre, at SMV'ernes behov tilgodeses fuldt ud

3. udvikle den statistiske og tekniske forstaaelse af erhvervslivets behov, isaer SMV'ernes behov, til stoette for udvikling af erhvervspolitikken

4. distribuere og udbrede undersoegelser og anden information til stoette for det ovenfor naevnte

5. sikre, at SMV'erne stoettes med information.

Dette indebaerer, at en raekke aktioner, som i sig selv kan betragtes som vellykkede, ikke laengere vil blive fortsat. Kommissionen er af den opfattelse, at en raekke af saadanne aktioner, som evalueredes positivt i 1999, har vist, at de var vaerdifulde. Den opfordrer dem, som har gavn af dem, herunder medlemsstaterne, til at finde frem til maader, hvorpaa de kan videreudvikles og fortsaettes. For at naevne et enkelt eksempel: Interprise blev positivt evalueret - det daekkede et reelt behov, og der blev opnaaet gode resultater paa en omkostningseffektiv maade. Men den gennemsnitlige deltagelse i Interprise-arrangement var paa 100 virksomheder i 1999. Selv om deltagerne har haft gavn af det, kan Kommissionen ikke forsvare fortsat at anvende sine sparsomme midler til fordel for en ringe antal SMV'er. Nu skal der andre til at foere dette vaerdifulde arbejde videre.

3.6.1. Stoette til politikudvikling gennem kortlaegning, udveksling og anvendelse af god praksis

Udveksling af god praksis er blevet et kerneomraade, for saa vidt angaar EU's bidrag paa det erhvervspolitiske omraade. Her kan EU supplere medlemsstaternes arbejde, uden at det influerer paa naerhedsprincippet. Udvikling af metoder, som f.eks. benchmarking, og aktivitetsprogrammer, som f.eks. aktioner, anvendelse af seminarer, peer group assessment, konferencer og andre metoder, er blevet vel modtaget. Det er paa baggrund af succesen med disse aktiviteter, at Det Europaeiske Raad reagerede positivt paa Kommissionens forslag og opfordrede til en langt mere omfattende benchmarking-aktivitet end tidligere.

Kommissionen agter at reorganisere og integrere sine aktiviteter vedroerende god praksis inden for det erhvervspolitiske omraade som led i BEST-proceduren [3]. Paa denne maade vil den skabe en sammenhaengende ramme, inden for hvilken den kan forvalte en voksende maengde projekter ved at anvende forskellige metodologier.

[3] Det eksisterende BEST-handlingsprogram overvaager og rapporterer om gennemfoerelsen af foranstaltninger, som blev identificeret af Taskforcen for Forenkling af Erhvervsklimaet. Kommissionen foreslaar, at dette arbejde udvides og nyorienteres. Akronymet vil ikke laengere vaere relevant.

De forskellige stadier af proceduren er skitseret i skemaet og diagrammet i bilag 1.

3.6.2. Sikre, at SMV'ernes behov tilgodeses fuldt ud

Erhvervskonsekvensanalyser har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre, at der tages fuldt hensyn til SMV'ernes behov i lovgivningen og i forbindelse med andre aspekter af erhvervsklimaet.

Der skal udvikles bedre finansieringskilder for SMV'erne ved at udfylde de huller, der er paa markedet, og ved at fokusere paa de aarsager, som har vaeret medvirkende til, at markedet ikke har kunnet opfylde de eksisterende behov. Der vil blive truffet foranstaltninger til at faa loest problemet med huller paa kapitalmarkedet.

3.6.3. Udvikle den statistiske og tekniske forstaaelse af erhvervslivets behov, isaer SMV'ernes behov, til stoette for udvikling af erhvervspolitikken

Under henvisning til det europaeiske statistiske system vil Kommissionen tilvejebringe statistiske undersoegelser og analyser, som skal give et klart billede af erhvervsklimaet og de problemer, erhvervslivet er konfronteret med. Fortsat udvikling, som starter med de eksisterende instrumenter, er noedvendig som stoette for droeftelser af politikken paa alle de omraader, der er daekket af det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand. For oejeblikket forhindres udviklingen af resultattavler, som skal saette fokus paa mulighederne for udveksling af god praksis, og anvendelsen af benchmarking af mangel paa relevante data.

3.6.4. Distribuere og udbrede undersoegelser og anden information

Politikudvikling og kortlaegning af god praksis stiller krav om effektiv distribution af information til potentielle brugere. Rapporter, undersoegelser, analyser og anbefalinger vil blive sikret stoerst mulig udbredelse.

3.6.5. Sikre, at SMV'erne stoettes med information

Information og virksomhedsstoettetjenester er af stigende betydning for virksomheder, som oensker at konkurrere paa det indre marked og udenfor. Eksisterende arrangementer, som giver Euro Info Centrene en saerlig rolle, vil blive udviklet og forbedret. Det fleraarige program til fremme af initiativ og ivaerksaetteraand vil blive brugt til at sikre en forbedring, som de tjenester, der tilbydes af den private sektor eller medlemsstaterne, ikke kan give. Supplerende forbindelser til andre vaerktoejer, som forvaltes af Kommissionens tjenestegrene, medlemsstaterne og den private sektor, vil blive styrket.

3.7. Koordinering med andre programmer

Programmet vil blive koordineret med eksisterende programmer, som f.eks. det femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration [4], aktioner stoettet af programmet for fremme af innovation og tilskyndelse til smaa og mellemstore virksomheders deltagelse [5], og aktioner henvendt til SMV'er i strukturfond-regi. Det vil ogsaa tage hensyn til etableringen af det europaeiske forskningsomraade.

[4] Europa-Parlamentets og Raadets afgoerelse 182/1999/EF af 22. december 1998, EFT L 26 af 1.2.1999, s. 1.

[5] Raadets beslutning 1999/172/EF af 25. januar 1999, EFT L 64 af 12.3.1999, s. 91.

3.8. OEge internationalisering

Deltagelse i aktiviteterne i det fleraarige program vil hjaelpe virksomheder og ivaerksaettere i de lande, der ansoeger om medlemskab af Den Europaeiske Union. Det fleraarige program vil blive anvendt i mere end 30 lande [6] og skal opfylde behovene i medlemsstaterne, landene i Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade og ansoegerlandene.

[6] De 18 medlemsstater i Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade (de 15 EU-medlemsstater, Island, Liechtenstein og Norge); plus de lande, der soeger om medlemskab af Den Europaeiske Union.

3.9. Beskrivelse af aktionerne

De behov, der skal opfyldes for at fremme initiativ og ivaerksaetteraand, aendrer sig hele tiden. Selv om de maal, der skal naas, efter al sandsynlighed vil vaere de samme i hele den periode, programmet daekker, vil det vaere noedvendigt med passende mellemrum at fastsaette, hvilke saerlige aktioner der skal ivaerksaettes i forbindelse med realiseringen af disse maal. Et eksempel: mens anvendelse af benchmarking til stoette for realiseringen af maalet vedroerende ivaerksaettervirksomhed vil vaere en kontinuerlig aktion, boer den konkrete fastsaettelse af, hvilken finansiering der skal anvendes ved de enkelte projekter, besluttes paa baggrund af udviklingen i hvert enkelt tilfaelde. Dette goeres gennem foranstaltninger, som Kommissionen vedtager efter at have indhentet udtalelse fra forvaltningsudvalget for programmet. Der paataenkes paa denne maade vedtaget et detaljeret aarligt program. Dette behoever imidlertid ikke udelukke foranstaltninger, som ivaerksaetter en bestemt aktion, der f.eks. skal loebe over en raekke aar.

Under henvisning til komitologi-afgoerelsen [7] om fastsaettelse af de naermere vilkaar for udoevelsen af de gennemfoerelsesbefoejelser, der tillaegges Kommissionen, er det hensigtsmaessigt, at disse foranstaltninger vedtages efter forvaltningsudvalgsproceduren.

[7] Raadets afgoerelse af 28. januar 1999, EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23ff.

Saadanne foranstaltninger er dog ikke noedvendige i forbindelse med det forberedende statistiske og analysemaessige arbejde eller for udbredelsen af resultaterne af aktionerne. Kommissionen vil naturligvis holde udvalget underrettet om den generelle karakter af dens aktiviteter paa disse omraader.

Aktionerne skal ogsaa gennemfoeres inden for graenserne af de bevillinger, der er afsat hertil paa budgettet.

3.10. Rapporter og evaluering

Dette program fokuserer paa nogle faa prioriterede maal, som omfatter aktioner, der skal vaere omkostningseffektive og have en klar nyttevaerdi paa europaeisk plan. Der vil naturligvis blive foretaget evaluering af aktionerne. Der vil blive opstillet resultatindikatorer for hver enkelt aktion, saa at der i hele programmets loebetid kan foretages en objektiv evaluering af aktionerne.

Ifoelge programmet skal Kommissionen fremlaegge en rapport ved udgangen af juni 2003. Heri vil der kunne goeres opmaerksom paa, hvilke justeringer det maatte vaere noedvendigt at foretage i den resterende programperiode. Kommissionen kan om noedvendigt fremsaette passende forslag.

Bilag 1

Best-proceduren

>TABELPOSITION>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

000

The BEST-cycle // BEST-cyklusen

Identification // Identificering

Deninition // Definition

Execution // Udfoerelse

Adoption // Vedtagelse

Monitoring // Overvaagning