52000AG0017

Fælles holdning (EF) nr. 17/2000 af 24. januar 2000 af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

EF-Tidende nr. C 083 af 22/03/2000 s. 0084 - 0086


Fælles holdning (EF) nr. 17/2000

fastlagt af Rådet den 24. januar 2000

på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/.../EF om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

(2000/C 83/03)

DET BLANDEDE EØS-PARLAMENTARIKERUDVALG,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til både Rådets direktiv 64/432/EØF(4) og Rådets forordning (EF) nr. 820/97 af 21. april 1997 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter(5) skal der oprettes elektroniske databaser for kvæg og svin med oplysninger om dyrene og flytninger heraf.

(2) Det bør sikres, at der oprettes funktionsdygtige nationale databaser til registrering af flytninger af svin -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 64/432/EØF ændres således:

1) Artikel 14, stk. 3, afsnit C, nr. 3, tredje afsnit, affattes således:

"Dog finder kun nr. 2, 3 og 4 anvendelse, når der er tale om svin."

2) I artikel 14, stk. 3, afsnit C, tilføjes følgende nummer:

"4) For at sikre, at de forskellige nationale databaser vedrørende svin bliver operationelle, fastsættes der efter proceduren i artikel 17 passende gennemførelsesbestemmelser, herunder oplysninger om, hvad de nationale databaser skal indeholde."

3. Artikel 18 affattes således:

"Artikel 18

De medlemsstater, som endnu ikke har indført et godkendt overvågningsnetværk, skal sikre, at en edb-database, der er i overensstemmelse med artikel 14, er fuldt operationel, for så vidt angår:

a) kvæg, fra den 31. december 1999

b) et register over svinebedrifter, som skal være i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, afsnit C, nr. 2, fra den 31. december 2000

c) flytninger af svin, i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, afsnit C, nr. 3:

- fra den bedrift, hvor de er født, senest den 31. december 2001

- fra alle andre bedrifter, senest den 31. december 2002.

I databasen registreres enhver flytning af svin. Registreringen omfatter mindst antallet af flyttede svin, identifikationsnummeret på den bedrift eller besætning, hvorfra de flyttes, identifikationsnummeret på den bedrift eller besætning, hvortil de flyttes, samt dato for til- og fraflytning."

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efter komme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne

...

Formand

På Rådets vegne

...

Formand

(1) EFT C 100 af 2.4.1998, s. 23.

(2) EFT C 235 af 27.7.1998, s. 59.

(3) Europa-Parlamentet udtalelse af 16. juni 1998 (EFT C 210 af 6.7.1998, s. 30), Rådets fælles holdning af 24. januar 2000 og Europa-Parlamentets afgørelse af ... (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(4) EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64. Direktiveter ændret og ajourført ved Rådets direktiv 97/12/EF (EFT L 109 af 25.4.1997, s. 1), ændret ved direktiv 98/99/EF (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 107).

(5) EFT L 117 af 7.5.1997, s. 1.

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

1. Den 19. februar 1998 sendte Kommissionen Rådet et forslag baseret på EF-traktatens artikel 100 A om ændring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin.

2. Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 16. juni 1998 og godkendte forslaget uden ændringer.

Den 16. september 1999 oplyste Europa-Parlamentet - efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden - at denne udtalelse kunne betragtes som en førstebehandling under den fælles beslutningsprocedure, idet retsgrundlaget for forslaget nu er EF-traktatens artikel 152.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 27. maj 1998.

Regionsudvalget er blevet hørt ved skrivelse af 6. december 1999.

3. På samlingen den 24. januar 2000 vedtog Rådet en fælles holdning i henhold til EF-traktatens artikel 251.

II. FORMÅL

4. I henhold til direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin, som ændret og ajourført ved direktiv 97/12/EF(1), skal der bl.a. oprettes elektroniske databaser med oplysninger om kvæg og svin og flytninger heraf.

5. For at sikre, at disse databaser bliver operationelle, og at der udveksles oplysninger inden for Fællesskabet mellem de forskellige nationale databaser, bestemmer forslaget, at Kommissionen om nødvendigt skal vedtage passende gennemførelsesbestemmelser efter proceduren med Den Stående Veterinærkomité.

III. ANALYSE AF DEN FÆLLES HOLDNING

6. Rådet har accepteret Kommissionens forslag, men har begrænset overdragelsen af beføjelser til kun at omfatte databaserne vedrørende svin. Rådet har ment, at det ikke er berettiget at overdrage beføjelser for databaserne vedrørende kvæg, da disse skal være oprettet senest den 31. december 1999.

Desuden har Rådet erkendt, at der er et problem med at oprette databaserne vedrørende svin inden for de fastsatte frister, og der er derfor fastsat en treårsplan for oprettelsen af disse databaser (nye litra b) og c), i artikel 18, se nr. 3). At der sker gradvis indførelse, anfægter ikke direktivets princip.

IV. KONKLUSIONER

Rådet har fastlagt en fælles holdning svarende til Kommissionens forslag som godkendt af Europa-Parlamentet med ovennævnte ændringer.

(1) EFT L 109 af 25.4.1997, s. 1.