Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

- "Udfordringer for erhvervspolitikken i den videnbaserede økonomi", og

- "Forslag til Rådets afgørelse om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd (2001-2005)"

(2001/C 116/04)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 31. maj 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de ovennævnte emner.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Henri Malosse til ordfører og Mario Sepi til medordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. november 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 377. plenarforsamling af 29.-30. november 2000, mødet den 29. november, følgende udtalelse enstemmigt.

1. Forslagene generelt set

1.1. Europa-Kommissionen har sendt Rådet, Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en meddelelse, som ledsager det nye flerårige program for erhvervspolitik (som efterfølger de tidligere flerårige programmer for SMV'er).

1.2. Dokumentet er sammenfaldende med flere vigtige begivenheder.

1.2.1. På Det Ekstraordinære Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev der opstillet den målsætning, at EU skal "blive den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden". I topmødekonklusionerne optræder der talrige henvisninger til virksomhedernes og ikke mindst de mindre virksomheders betydning for at nå dette mål.

1.2.2. Med det charter for små virksomheder, som blev godkendt på det europæiske topmøde i Feira i juni 2000, gav stats- og regeringscheferne tilsagn om en erhvervspolitik inden for den videnbaserede økonomi. Som ØSU udtrykte ønske om i sin initiativudtalelse(1) lægger charteret specielt op til "indikatorer som skal gøre det muligt at evaluere fremskridtene over tid...".

1.3. Det er derfor vigtigt at forstå sammenhængen mellem Kommissionens initiativ, konklusionerne fra Lissabon-topmødet og det europæiske charter for små virksomheder. Denne sammenhæng bør gælde både valget af prioriterede handlingsområder og metoden. På Det Europæiske Råd i Lissabon blev der slået til lyd for en ny metode i EF's indsats, hvor hovedvægten lægges på koordinering af de offentlige, nationale politikker snarere end på europæiske initiativer, som føjer sig til den nationale indsats.

1.4. Erhvervspolitikken må ikke opfattes alene som en økonomisk løftestang. Iværksætterånd og virksomheder med sociale og integrerende roller anerkendes som værende grundlæggende værdier i samfundet. Stillet over for den nuværende tilbagevenden til fokusering på det offentliges rolle og på den fremmeindsats, som udfoldes til fordel for den enkeltes rettigheder og friheder, og stillet over for fremkomsten af begrebet det civile samfund forekommer virksomheder på én gang at fremtræde som en økonomisk aktør og som en integrerende del af samfundet, nemlig som værende en form for organisering af det civile samfund. Det er ud fra dette perspektiv, som på én gang er kulturelt, socialt og økonomisk, at ØSU's overvejelser skal anskues.

2. Analyse af de strategiske valg

2.1. Alle de dokumenter, som forelægges, beror på prioriterede områder, som er velkendte, og som har været identificerede i lang tid.

- fremme iværksætterånden som en værdifuld og produktiv færdighed baseret på en kundeorienteret indstilling og en mere udviklet servicekultur,

- fremme et gunstigt klima, hvor der tages hensyn til bæredygtig udvikling, og hvori forskning, innovation og iværksætterånd kan trives,

- forbedre det finansielle klima for SMV'erne,

- forøge SMV'ernes konkurrenceevne i den videnbaserede økonomi,

- sikre etablering og koordinering af virksomhedsstøttenetværk og -tjenester.

2.2. Med henblik på at placere disse prioriterede foranstaltninger i en fast ramme og operationelt så tæt på virksomhederne som muligt vil det være hensigtsmæssigt:

- udtrykkeligt at henvise til det charter for små virksomheder, der blev godkendt på det europæiske topmøde i Feira. I dette charter omtaler stats- og regeringscheferne det flerårige instrument som et instrument til opnåelse af de aftalte mål. Til den ende anbefaler ØSU i tråd med stats- og regeringschefernes erklæring en metode, der på beskæftigelsesområdet minder om Cardiff- og Luxembourg-processen, nemlig at der fastsættes kvantificerbare mål, at gennemførelsen af disse mål sikres via fælles aktioner mellem EU og medlemsstaterne, og at Kommissionen anmodes om hvert år ved forårets EU-topmøde at foretage en evaluering af de fremskridt, der er gjort,

- at tage hensyn til nødvendigheden af det stadige behov for at forbedre gennemførelsen af prioriteterne ved som ledsageforanstaltning at oprette rådgivningstjenester for den enkelte virksomhed under hele dens udvikling, samt ved at støtte dens innovationspotentiale,

- for hvert prioriteret område omhyggeligt at fastlægge Den Europæiske Unions - navnlig Kommissionens - rolle, medlemsstaternes ansvar, og det ansvar der skal hvile direkte på virksomhederne og de organisationer, der formidler bistand og rådgivning, som bør styrkes.

2.3. I meddelelsen, herunder ikke mindst finansieringsoversigten, forfordeles virksomheder inden for de nye informationsteknologier (såkaldte "start-up"). Uden at ville fornægte betydningen af denne sektor med et kraftigt vækstpotentiale bør der tages højde for, at denne sektor indebærer en høj kapitalrisiko og social risiko og at der sideløbende, set ud fra et strategisk synspunkt, består en fare for en alt for overdreven fokusering på en specifik sektor. Endvidere er ØSU overbevist om, at der består et stort potentiale for kvalificerede og varige arbejdspladser, ikke alene i avancerede sektorer som informationsteknologi, men også inden for traditionelle sektorer, forudsat disse formår at drage fordele af den videnbaserede økonomi, at udnytte de nye informationsteknologier og at innovere.

3. Analyse af prioriteringer

Det ville uden tvivl være nyttigere for iværksætterne, hvis prioriteringerne blev præsenteret på et mere letforståeligt sprog. I den forbindelse kunne der lægges større vægt på følgende operationelle mål.

3.1. En effektiv administrativ forenkling, der ikke kun tager udgangspunkt i forvaltningsmæssige hensyn, men også i virksomhedernes behov. Ved at fremme god praksis kunne man således nå målet "ingen formaliteter" for iværksættere. Der bør tages hensyn til ØSU-Markedsobservatoriets arbejde, der navnlig sætter fokus på de mange hindringer, som lægger sig i vejen for, at det indre marked kan fungere effektivt i praksis, og som ikke mindst påvirker SMV'er. Der ville her være tale om et konkret mål, der stod i et rimeligt forhold til Kommissionens midler og kunne opnås med medlemsstaternes deltagelse. Målet ville - i overensstemmelse med de målsætninger, det europæiske charter bør fastsætte - være at tilføre det indre marked nyt liv og fremhæve de muligheder, det rummer for små virksomheder. Kommissionen bør føre an på dette område, f.eks. hvad angår adgangsprocedurerne for sine forsknings- og udviklingsprogrammer, som virksomhedsledere anser for at være en virkelig hovedpine.

3.1.1. Forenklingsbestræbelserne må ikke forringe lovgivningernes rækkevidde for samfundet og borgerne, især ikke på det sociale og miljømæssige område.

3.2. Ajourføring af EU's konkurrencepolitik med henblik på at sikre, at alle virksomheder, uanset størrelse, behandles ens: forbindelser mellem underleverandører og ordregivere, bekæmpelse af urimeligt lange betalingsfrister, mere effektiv fusionskontrol og en bedre evaluering af fusionernes indvirkning på konkurrencen, overvågning af risikoen for oligopol- og monopoldannelser, navnlig inden for sektorer såsom turisme og handel. I den forbindelse er det vigtigt at sørge for organisationsmæssig diversitet og sikre, at den enkelte virksomhed kan overleve som en unik størrelse og dermed gøre det muligt for mænd og kvinder at opnå succes.

3.3. Fremme af lige muligheder i alle europæiske virksomheder ved at befordre et gunstigere virksomhedsklima i hele EU, f.eks. ved at støtte skattelettelser, der skal tilskynde til at tage risici, investere og skabe beskæftigelse. For eksempel bør konkursloven indrettes sådan, at en første fallitsituation ikke lammer virksomheden, men nemt kan overvindes, ligesom det er tilfældet i andre lande. Den Europæiske Union bør være garant for, at der for at undgå for store forvridninger mellem medlemsstaterne er reel konvergens i EU, hvad angår beskatningsmæssige og juridiske bestemmelser. En sådan konvergens bør opnås med udgangspunkt i de tiltag, som er bedst egnede til at fremme investeringer og arbejdspladser.

3.4. En samlet indsats til fordel for virksomhedsdannelse og -overdragelse, hvilket er et vigtigt middel til at forbedre kvalifikationsniveauet og øge den erhvervsaktive del af EU's befolkning. Dette figurerer blandt de højest prioriterede mål i det europæiske charter for små virksomheder. Indsatsen omfatter i lige høj grad offentlige myndigheder på alle niveauer, erhvervsorganisationer og økonomiske interesseorganisationer, banker og andre pengeinstitutter, foreninger, den kooperative sektor etc. I denne henseende kunne Den Europæiske Union spille en afgørende rolle ved at kortlægge og forbedre god praksis inden for den offentlige sektor til fremme af virksomhedsdannelse og -overdragelse (ingen formaliteter, passende beskatning, konkurslovgivning der åbner mulighed for endnu en chance, virksomhedsoverdragelser) og, omvendt, som det europæiske charter anbefaler, ved at afsløre "dårlig praksis" på området (dyr registrering, lange ventetider). EU's indsats kunne endvidere bestå i at oprette et europæisk netværk af initiativer iværksat af virksomhedsgrupper med henblik på at støtte projektledere, i at yde hjælp til "business angels" (private investorer), i at fremme udviklingen af en iværksætterånd blandt unge via støtte til virksomhederne, formidlerne, ungdomsbevægelserne og uddannelsesapparatet, og i at tilskynde kvinder, unge og marginaliserede grupper til at oprette virksomheder. En af målsætningerne for dette initiativ ville være at stille disse tjenester til rådighed for alle projektledere i Europa og dermed give dem direkte adgang til fordelene ved det indre marked.

3.5. Fremme af et europæisk innovationsrum, parallelt med "det europæiske forskningsrum", navnlig med henblik på at udnytte de muligheder, der for små og mellemstore virksomheder (navnlig i de traditionelle sektorer) ligger i endnu ikke udviklede innovationer, og sikre spredning af viden til disse virksomheder fra videnscentre (universiteter, forskningscentre eller andre, navnlig større, virksomheder).

3.5.1. Allerede i udtalelsen om Kommissionens meddelelse "Mod et europæisk forskningsrum(2)" rettede ØSU klare henstillinger vedrørende dette problemområde, og ØSU pegede ikke alene på, at grundforskning er af afgørende betydning for fremtidens innovationer, men understregede også, hvor vigtig overførsel af viden mellem disse videncentre og virksomhederne er.

3.5.2. Til den ende er det nødvendigt at fremme et produktivt samarbejdsklima mellem akademikere, forskere og erhvervslivet. En sådan tillid afhænger i høj grad af, om der er gunstige strukturelle betingelser til stede: netværk af formidlere, kuvøser - under deltagelse af erhvervsfolk - på universiteterne, øget inddragelse af virksomhedsledere i rådføringen om og fastlæggelsen af forskningsprioriteter.

3.5.3. Det er særlig vigtigt at fremme mobiliteten mellem universiteter og forskningscentre.

3.5.4. En af de største vanskeligheder for europæisk forskning er at sikre kontinuitet i det tværnationale samarbejde mellem europæiske partnere, som er affødt af europæiske programmer. ØSU anbefaler i denne forbindelse at undersøge mulighederne for et europæisk initiativ, der trækker på både offentlig og privat kapital og på regionerne, medlemsstaterne og Den Europæiske Union i et forsøg på at fremme oprettelsen af virksomheder eller joint ventures, der er igangsat inden for rammerne af europæiske forskningsprogrammer. Til det formål kunne JEV-programmet (til støtte for joint ventures mellem europæiske SMV) være en særdeles velegnet katalysator.

3.6. Fremme af erhvervstilpasset undervisning og livslang uddannelse. Der er stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for flere og flere sektorer. Et koordineret initiativ på EU-plan kunne som led i udviklingen af mobiliteten imødekomme virksomhedernes fremtidige behov på dette område. Et sådant initiativ, som omfatter de offentlige myndigheder, erhvervs- og interesseorganisationerne og virksomhederne selv, kan antage forskellige former: at gøre videns- og erfaringsniveauerne mere sammenlignelige for at fremme mobiliteten, at organisere lærlingeuddannelser på europæisk plan, at sikre, at de nuværende programmer for teknisk og finansiel støtte til international mobilitet tilpasses de behov, alle unge, uanset uddannelsesniveau, har for at blive integreret på arbejdsmarkedet, at forbedre uddannelsesforløbenes koordinering, at oprette programmer for udveksling af god praksis og at fremme sprogindlæringen. Der bør fortsat lægges særlig vægt på kurser i virksomhedsetablering for alle aldre - rettet mod kvinder og minoritetsgrupper. Det er påvist, at en væsentlig del af de seneste års vækst i USA skyldes disse kategoriers iværksætterånd. Det flerårige program bør derfor mere udtrykkeligt henvise til foranstaltningerne til fremme af iværksætterånd og virksomhedsetablering og navnlig komme ind på uddannelsessystemer og universiteter. Denne indsats bør omfatte oprettelse af samarbejdsnetværk mellem universiteterne og erhvervslivet.

3.6.1. Spørgsmålet melder sig nu, om virksomhederne alene kan varetage disse uddannelses- og lærlingeuddannelsesforanstaltninger. Det er derfor nødvendigt at lade foranstaltningerne indgå i Den Europæiske Unions prioriteringer og samordne EU's aktioner med medlemsstaternes egne foranstaltninger til omorganisering af lærlingeuddannelserne og integrering af mobilitetsaspektet.

3.7. At forbedre samarbejdet og netværkene på europæisk plan mellem virksomheder som et vigtigt middel, hvormed små virksomheder kan tackle internationaliseringens og den teknologiske udviklings nye udfordringer. EU's nuværende pilotinstrumenter (INTERPRISE til fremme af møder mellem virksomheder og JEV til fremme af europæiske joint ventures) har haft stor succes i de seneste år og bidraget til at fremme samarbejdet mellem europæiske SMV'er, hvilket ubestrideligt har haft en integrations- og samhørighedsfremmende virkning. Kommissionen anerkender disse foranstaltningers succes og værdi hvad angår opfyldelse af reelle behov, rentabilitet og europæisk merværdi. Samtidig foreslår Kommissionen imidlertid at afskaffe dem, da der er for få deltagende virksomheder. Manglende udnyttelse kan skyldes administrative hindringer og utilstrækkelig oplysning om eller ajourføring af instrumenterne. Ville det derfor ikke være bedre i samarbejde med erhvervsorganisationerne og medlemsstaterne at finde metoder til øget anvendelse af foranstaltningerne? EU kan bedre end noget andet niveau lancere initiativer til fremme af strategiske alliancer, samarbejde og netværk. I denne sammenhæng understreger ØSU også vigtigheden af god forvaltningspraksis: ændring eller afbrydelse af et bestemt program må på forhånd drøftes med operatørerne, og der må gives tilstrækkeligt varsel. Brutal afbrydelse uden forklaring af visse procedurer (INTERPRISE og ECIP på markeder uden for EU) har skabt dyb ængstelse og tab af tillid til Kommissionen.

3.7.1. Iværksættelsen af denne type initiativer må ledsages af fortsatte forenklingsbestræbelser for at undgå, at de virksomheder, der er direkte involveret i de proceduremæssige aspekter, taber interesse, hvor værdifulde og relevante initiativerne end måtte være.

3.7.2. ØSU anbefaler derfor, at Luxembourg-topmødets initiativ "vækst og beskæftigelse" prioriteres højere i det flerårige program ved at integrere det i JEV-programmet med tilstrækkelige budgetmidler til de tre dele, og fortsætte INTERPRISE-programmet, som omarbejdes med henblik på en bedre forvaltning ved for eksempel at øge arrangementernes omfang. I den forbindelse foreslås en løsning, der kombinerer INTERPRISE, der er effektiv, men ikke omfattende nok, og Europartenariat, der er mindre effektiv, men mere synlig. ØSU anbefaler:

- at forenkle procedurerne og anvende erhvervsorganisationer i marken i stedet for at opgive dem,

- at gennemføre "benchmarking"-foranstaltninger for at udnytte de bedste former for samarbejde mellem virksomheder, bl.a. mellem store og små virksomheder ("clusters", joint ventures, underentreprise etc.).

3.8. At støtte oprettelsen af servicenetværk for virksomheder og fremtidige iværksættere. Netværkene bør være gennemsigtige, åbne for alle og af høj kvalitet: de har stået deres prøve i medlemsstaterne, og det vil nu være passende at organisere dem i et europæisk netværk. I den forbindelse beklager ØSU Kommissionens manglende udspil hvad angår programmer, der sætter europæiske SMV'er og deres repræsentanter i stand til deltage i EU's standardiseringsarbejde (NORMAPME). Dette instrument er imidlertid nødvendigt for at integrere de små virksomheder i det indre marked som anbefalet i det europæiske charter. ØSU foreslår derfor en forlængelse af denne aktion, hvis forvaltning dog må forenkles.

3.9. At fremme god praksis på EU-plan med hensyn til virksomhedens sociale og kulturelle integration (integration i lokalsamfundet, dybtgående social dialog, ligestilling mellem mænd og kvinder, integrering af mindretal, finansiering af mikrovirksomheder etc.).

3.10. At centrere Fællesskabets foranstaltninger på det finansielle område omkring samarbejde mellem virksomheder, lokal kapital eller "business angels" som innovative metoder. I dag er det ikke kapitalen, men et tillidsskabende klima mellem investorer og igangsættere af udviklings- og innovationsprojekter, der mangler. Der må derfor gribes ind med støtte på dette område. Det drejer sig om at lette iværksættelsen af innovative ordninger mellem det økonomiske miljø og bankverdenen, at udvikle finansieringstekniske metoder og fremme gensidig garantistillelse for eksempel ved hjælp af strukturfondene. Det overordnede mål bør være at skabe betingelser, som gør det muligt for SMV-sektoren at skaffe sig adgang til kapital og udvikle nye strategier og nye opfølgningsordninger til reduktion af den forretningsmæssige risiko.

3.11. I denne sammenhæng er et initiativ til fremme af risikovillig startkapital til finansiering af opfølgningssystemerne at foretrække frem for tildeling af midler fra fællesskabsbudgettet, hvis berettigelse det ville være vanskeligt at godtgøre i dag. Endvidere forekommer visse af Kommissionens forslag generelt at være rettet for meget mod højteknologiske sektorer, skønt det er indførelsen af den videnbaserede økonomi i de mest traditionelle sektorer, der giver de bedste muligheder for at skabe varige og kvalificerede arbejdspladser.

4. Valg af aktionsmetoder

På dette område ser ØSU frem til de største ændringer i Kommissionens oplæg i retning af nærmere præciseringer og tilføjelser. ØSU mener, at den generelle mangel på iværksætterånd i Europa og stats- og regeringschefernes politiske input på topmøderne i Lissabon og Feira bør indebære, at det flerårige program, med udgangspunkt i de politiske målsætninger, som charteret opremser, bør udgøre en løftestang for tilvejebringelsen af et europæisk område baseret på iværksætterånd og viden. ØSU mener, at følgende præciseringer og forbedringer bør indføjes i programmet:

4.1. Der bør udtrykkeligt henvises til det europæiske charter for små virksomheder, og midlerne til gennemførelse heraf bør anføres nærmere. ØSU henstiller således, at Kommissionen ud fra stats- og regeringschefernes erklæring fra Feira, på basis af udveksling af bedste praksis inden for BEST, opstiller henstillinger med kvantificerbare målsætninger for et begrænset antal prioriterede områder. Det er vigtigt at gøre BEST-metoden til et reelt incitament, hvor man søger at sætte fingeren på eksempler på dårlig praksis og tilskynde til bedste praksis på verdensplan. I bestræbelserne herpå bør hver enkelt part tildeles en nøje fastlagt rolle, og der bør opereres med følgende etaper:

- virksomhederne og de socioøkonomiske organisationer deltager i gennemførelsen af analyser med henblik på fastlæggelse af målsætninger,

- Kommissionen kortlægger god og dårlig praksis og opstiller målsætninger i samarbejde med medlemsstaterne,

- medlemsstaterne udformer sammen med virksomhederne og disses socioøkonomiske organisationer de programmer, hvorigennem målsætningerne skal nås,

- endelig foretager Kommissionen med opbakning fra de socioøkonomiske organisationer en evaluering af de opnåede resultater.

4.2. Der bør ske en bedre fastlæggelse af den rolle, som Generaldirektoratet for Erhvervspolitik skal spille i Kommissionen, idet denne skal stå som garant for iværksætterånd og for vidensamfundet set i forhold til EU's politik på andre områder. Blandt det nævnte generaldirektorats prioriterede opgaver bør figurere opfølgning af en reel konsekvensvurdering af samtlige nye lovmæssige eller praktiske initiativer fra EU's side med det sigte at foretage en reel evaluering af disses indvirkning i et europæisk område præget af iværksætterånd og karakteriseret ved et vidensamfund. I udtalelsen om administrativ forenkling(3) slår ØSU til lyd for, at konsekvensanalysen gennemføres på vilkår, som sikrer dens uafhængighed og kvalitet. Den bør omfatte en systematisk undersøgelse af alternativer til lovregler (kontraktlige aftaler, selvregulering, fælles regulering) samt en nøje vurdering af forenklingens virkninger; analysen bør offentliggøres. Denne indsats kan kun gennemføres, hvis virksomhederne og de socioøkonomiske organisationer inddrages fuldt ud. Hvis Kommissionen ikke formår at varetage denne opgave effektivt, skal ØSU som et alternativ henvise til sit tidligere forslag om en "formidler for små virksomheder", som bør være helt uafhængig, ligesom i USA.

4.3. Man bør i oplægget præcisere områder, midler og platforme for koordinering, som skal gøre det muligt at indpasse de erhvervspolitiske prioriteter i EU's øvrige aktionsområder: det indre marked, forskning-udvikling, økonomisk og social samhørighed, miljø, forbrugerbeskyttelse. Med hensyn til "koordineringen med andre programmer" bør det nærmere angives, hvilke koordineringsmetoder hovedvægten vil blive lagt på, bl.a. set i forhold til forsknings- og udviklingsprogrammerne, de strukturelle tiltag og det grænseoverskridende samarbejde samt endelig programmerne vedrørende uddannelse og mobilitet. Der findes nemlig intet enkelt instrument, som gør det muligt at påvirke hele den erhvervspolitiske strategi. Instrumenterne er sektorbaserede og tematiske. Trods det beskedne budget kan det flerårige program benyttes som en løftestang til at lette adgangen, især for mikrovirksomheder og små virksomheder, til programmer såsom forsknings- og udviklingsrammeprogrammet, Interreg, EFRU og Leonardo.

4.4. Der bør ydes en mere direkte støtte til "nærydelser" af høj kvalitet fordelt over hele EU's område og omfattende en fuldstændig vifte af tjenester "igennem samtlige udviklingsetaper", med det sigte at give de små og mellemstore virksomheder let adgang til kvalitetsservice til en overkommelig pris. Det er på denne baggrund, at man bør styrke nettet af Euro-Info-Centre, fordi de udgør kilden til et decideret europæisk virksomhedsstøttenetværk. Netværket af Euro-Info-Centre bør også sætte Kommissionen i stand til at bevare berøringen med aktørerne i marken og indhente kendskab til virksomhedernes forventninger.

4.4.1. ØSU anmoder derudover om, at der iværksættes foranstaltninger til støtte for ledsage- og rådgivningsstrukturerne for virksomhederne.

4.5. Der bør medtages en klar henvisning, for hver foreslået aktions vedkommende, til merværdien set med EU's øjne. Det forekommer fornuftigt at strukturere projekterne omkring de politiske målsætninger, som der blev givet udtryk for på topmøderne i Lissabon og Feira (iværksætterånd, internationalisering, vidensamfundet osv.) og at fastlægge en arbejdsramme i forhold til medlemsstaterne og brancheorganisationerne for derigennem at fastslå, hvilke pilotprojekter der skal gennemføres på europæisk plan, hvilken netværksindsats der skal sættes ind med i EU og endelig afgøre, hvad der kan og bør overlades til nationale og lokale initiativer. En sådan indfaldsvinkel ville gøre det muligt at tage Kommissionens operationelle valg op til ny vurdering, idet disse ikke altid forekommer at være helt rimelige. Man bør prioritere europæisk netværksindsats, og de nationale og lokale myndigheder samt erhvervslivets aktører og den private sektor bør sætte ind med tiltag af strukturelt tilsnit, bl.a. på finansieringsområdet.

4.6. Til meddelelsen, der er ret vag og upræcis, bør føjes en detaljeret handlingsplan, som bør revideres og udbygges hvert år. I handlingsplanen bør man bl.a. præcisere, hvilke konkrete tiltag der skal sættes ind med, hvilke midler der skal benyttes (nationale og EU) samt hvem indsatsen skal komme til gavn.

4.7. Der bør benyttes indikatorer, som skal nedfældes i en oversigt, der skal være let at læse og let at forstå for iværksætterne; heri bør der gøres status over operationelle og lovgivningsmæssige tiltag på de forskellige niveauer, herunder i medlemsstaterne og på EU-plan. Oversigten kan fungere som opfølgningsinstrument for det europæiske charter for små virksomheder og for årsberetningen, således som ØSU ytrede ønske om i sin initiativudtalelse af 24. maj 2000(4), hvilket blev godkendt på Det Europæiske Råd i Feira. Oversigten bør hvert år forelægges Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Bemærkninger og forslag vil således kunne benyttes til at revidere handlingsplanen.

4.8. Programmet bør tilpasses de faktiske socioøkonomiske forhold i ansøgerlandene, hvor begrebet iværksætterånd både støder på en fortid præget af statsstyring og på en adfærd, der forbindes med korruption.

5. Samråd med og inddragelse af de socioøkonomiske aktører

5.1. Direkte inddragelse af de berørte aktører i fastlæggelsen af prioriteter, opfølgning af projekter og projektgennemførelse er en afgørende forudsætning for, at der kan opnås positive resultater. EU har flere gange uden held forsøgt at gennemføre en administrativ forenkling. Fremme af iværksætterånden på europæisk plan forudsætter også reel og løbende inddragelse af de berørte parter. De socioøkonomiske organisationer i EU besidder grundlæggende beføjelser med hensyn til indsatsens gennemførelse (information, uddannelse osv.); og de vil få endnu flere beføjelser, når selvregulering vinder større indpas. Det er overraskende at måtte konstatere, at udkastet til Rådets afgørelse lægger op til et forvaltningsudvalg, som kun skal bestå af repræsentanter for medlemsstaterne, dvs. administrationerne. Endvidere mener ØSU, at den bebudede evalueringsrapport bør udarbejdes hvert år og forelægges Det Økonomiske og Sociale Udvalg til høring.

5.2. Høring af de socioøkonomiske aktører kan i første række finde sted i Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Det ville ligeledes være fornuftigt, om Kommissionen lagde op til regelmæssige møder med de vigtigste berørte socioøkonomiske organisationer under hensyntagen til deres medlemmers nuværende økonomiske og sociale vægt i EU i form af en "gruppe vedrørende iværksætterpolitik", hvis sammensætning kunne gøres afhængig af, hvilke emner der står på dagsordenen. Det er vigtigt, at denne gruppes sammensætning giver en god afspejling af iværksætterverdenen og kommer til at omfatte alle dennes bestanddele, herunder fagforeningerne, samt at andre aktører såsom den videnskabelige verden og undervisningssektoren inddrages.

6. Henstillinger

6.1. ØSU's henstillinger fremsættes navnlig under henvisning til følgende:

- konklusionerne fra det europæiske topmøde i Lissabon,

- Det Økonomiske og Sociale Udvalgs initiativudtalelse om det europæiske charter for små virksomheder,

- konklusionerne fra det europæiske topmøde i Feira og det europæiske charter for små virksomheder vedtaget af stats- og regeringscheferne,

- resultaterne af en høring af virksomhedsledere og faglige organisationer i Moselles handels- og industrikammer i Metz den 5. oktober 2000.

6.2. Det Økonomiske og Sociale Udvalg opfordrer til en styrkelse af EU's politikker til fremme af iværksætterånden. Kommissionens forslag hilses velkommen under forbehold af, at det indeholder mere specifikke tilsagn og et detaljeret handlingsprogram, som vil blive revideret hvert år. ØSU mener generelt, at Kommissionens forslag bør udbygges og revideres betydeligt på bestemte punkter.

6.3. Der foreslås ingen konkret foranstaltning til høring af erhvervs- og interesseorganisationerne. ØSU understreger, at Den Europæiske Unions erhvervspolitik bør være genstand for en fortsat og grundig høring af de økonomiske og sociale aktører via disses repræsentative organisationer i de pågældende aktioners forberedelses-, gennemførelses-, opfølgnings- og evalueringsfaser.

6.4. Det Økonomiske og Sociale Udvalg opfordrer Rådet til at vedtage dette program og udtrykkeligt henvise til Feira-charteret. ØSU håber, at Kommissionen, idet det følger Luxembourg- og Cardiff-processernes eksempel, som blev nævnt af stats- og regeringscheferne i Feira, vil udarbejde konkrete, kvantificerbare målsætninger og vurdere de samlede resultater, der er opnået ved Den Europæiske Unions programmer (navnlig det flerårige program) og ved medlemsstaternes og de pågældende operatørers programmer.

6.5. ØSU anmoder om at blive inddraget i den regelmæssige opfølgning af programmet, som er et væsentligt element i Det europæiske charters gennemførelse. En resultattavle bør derfor årligt tilstilles ØSU samt Europa-Parlamentet og Rådet.

6.6. ØSU foreslår at koncentrere programmet omkring fem prioriterede mål:

- et skattemæssigt og retligt klima, der i højere grad fremmer risikotagning og jobskabelse, eksempelvis med hensyn til konkurslovgivning,

- gennemførelse af en reel regelforenkling, uden at det går ud over rækkevidden, navnlig hvad angår formaliteterne ved oprettelse af virksomheder,

- prioritering af undervisning, vidensoverførsel og livslang uddannelse, både for virksomhedsledere og for de ansatte,

- et europæisk innovationsrum med mekanismer til fremme af samarbejde mellem virksomheder og forskermobilitet i retning af virksomhederne,

- styrkelse af formidlernetværk kendetegnet ved nærhed for at yde virksomhederne støtte og bistand af høj kvalitet under hele deres udvikling.

6.7. Foranstaltninger til fremme af god praksis bør være struktureret på en sådan måde, at de viser konkrete resultater og sikrer en europæisk merværdi. De bør trække på de repræsentative erhvervs- og interesseorganisationers samt på bl.a. den videnskabelige verdens og undervisningssektorens sagkundskab og erfaring.

6.8. ØSU mener, at Generaldirektoratet for Erhvervspolitik bør varetage erhvervslivets interesser i de forskellige fællesskabspolitikker. I den forbindelse understreger ØSU, at det kan være vigtigt at foretage systematiske undersøgelser af virkningen af alle nye fællesskabsinitiativer, men at undersøgelserne må være uafhængige, letforståelige og offentligt tilgængelige.

6.9. ØSU opfordrer til, at alle virksomheder, uanset deres aktivitetsområde, inddrages i foranstaltninger til fremme af en videnbaseret økonomi. Kommissionen bør derfor revidere visse aspekter af sin meddelelse med henblik på gøre foranstaltningerne mere målrettede, navnlig mod små og mellemstore virksomheder, som ligger inde med uudnyttet innovations- og udviklingskapacitet.

6.10. Frem for at sprede sig over en række aktioner med begrænset effekt bør det flerårige program anvendes som løftestang for adgang til uddannelses-, internationaliserings-, forsknings- og innovationsprogrammer.

6.11. ØSU anbefaler, at initiativet til fremme af vækst og beskæftigelse inkorporeres i programmet for at sikre kontinuitet i de aktioner, der indeholder en betydelig europæisk merværdi, f.eks. JEV. ØSU finder det beklageligt, at Kommissionen uden varsel brat har indstillet visse programmer. ØSU er endvidere enig med Parlamentet i, at budgettet bør forhøjes på betingelse af, at midlerne går til målrettede foranstaltninger, der imødekommer operatørernes behov.

Bruxelles, den 29. november 2000.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 204 af 18.7.2000, s. 57.

(2) EFT C 204 af 18.7.2000, s. 70.

(3) EFT C 14 af 16.1.2001, s. 1.

(4) EFT C 204 af 18.7.2000, s. 57.