Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

- "Kommissionens forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for ris", og

- "Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenterne af visse markafgrøder for deri at indlemme ris"

(2001/C 14/27)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 19. juni 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 36 og 37 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de ovennævnte emner.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Maria Luísa Santiago til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 6. oktober 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 376. plenarforsamling af 19. oktober 2000 følgende udtalelse med 42 stemmer for, 12 imod og 8 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. EU's marked for ris er i alvorlig uligevægt, fastslår Kommissionen i sit forslag til forordning om denne sektor. Denne uligevægt tilskrives stigende import, stigende produktion samt begrænsninger i støtten til eksport i henhold til GATT-aftalen. Kommissionen understreger, at der hurtigt må findes en løsning på problemet ved at revidere den fælles markedsordning for ris og samtidig nedskære produktionen.

1.2. Kommissionen foreslår således:

- indlemmelse af ris i ordningen for markafgrøder

- afskaffelse af interventionsmekanismen og interventionsprisen for ris

- om muligt genindførelse af Uruguay-rundens ordning med faste toldsatser

- forhøjelse af arealbetalingen for ris fra de nuværende 52,65 EUR/t til 63 EUR/t for at kompensere producenterne for prisfaldet

- indførelse af en jordudtagningsordning svarende til ordningen for korn

- forpligtelse til at anvende certificeret frø.

1.3. Med disse foranstaltninger ønsker Kommissionen at genoprette markedsbalancen, gøre EU's risproduktion konkurrencedygtig på verdensmarkedet og nedbringe budgetudgifterne til finansiering af de voksende interventionslagre af ris.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Ris dyrkes på overrislede marker og kræver store mængder vand. Vand spiller en afgørende temperaturregulerende rolle for risplanterne, som i hele vækstperioden kræver konstant vanddække. Vandet skal stå så lavt, at sollyset trænger igennem, og vandstanden skal være så ensartet som muligt. Den reguleres inden såningen ved hjælp af en laserstyret mekanisme, som kan hæve/sænke vandstanden med millimetre. Reguleringen af vandstanden på de enkelte rismarker har afgørende betydning for planternes udvikling og for skadedyrsbekæmpelsen, hvilket kræver et godt netværk af kanaler, grøfter, diger (skel) mellem rismarkerne og markveje.

2.1.1. Rismarkernes hældningsgrad er nul for så vidt muligt at undgå udsivning. Hvis disse jorder skal omlægges til andre afgrøder, skal der enten etableres en svag hældning af terrænet eller opbygges højbede for at dræne jorden. En sådan omlægning vil altid være meget bekostelig og er kun et alternativ i områder uden en lang tradition for risdyrkning.

2.1.2. De fleste traditionelle risarealer er områder, hvor jordlaget er tyndt og sumpet på grund af utilstrækkelig dræning, eller oversvømmede flodbredder, hvor jordlaget er dannet gennem aflejringer, og hvor grundvandet har et stort saltindhold. Disse områder er enten for våde eller salte til, at der kan dyrkes andet end ris. I øvrigt er overrislingen nødvendig for at hindre grundvandet i at stige og dermed undgå, at lermolekylerne optager natrium, hvorved lerlaget bliver porøst til skade for jordens konsistens. Hvis dette sker, vil de pågældende arealer være uegnede til dyrkning af en hvilken som helst afgrøde.

2.1.3. Kommissionens frygt for en udvidelse af risarealet er ubegrundet, da det er naturligt begrænset af de særlige vækstbetingelser, som denne afgrøde kræver. Endvidere kræver risdyrkning en specialiseret mekanisering, som i mange regioner ikke kan omlægges til andre afgrøder.

2.2. Risdyrkning spiller en afgørende rolle for beskyttelsen af miljøet i de risproducerende områder. Risproduktionen er tilpasset nogle meget specielle jordbunds- og klimaforhold og er derfor i perfekt harmoni med naturen og landskabet. Rismarkernes frodige økosystem har en åbenbar værdi såvel landskabs- som jagtmæssigt, da rismarkerne udgør et egnet habitat for ynglende vadefugle. Ingen anden afgrøde vil kunne genskabe rismarkernes særegne økosystem. Overrislingen med ferskvand giver levemuligheder for små dyrearter såsom ferskvandskrebs, der tiltrækker en rig fauna, især trækfugle som ænder, svaner, storke og bekkasiner.

2.3. Selv om risdyrkning i dag er næsten fuldstændigt mekaniseret, er ris den afgrøde, som kræver mest arbejdskraft pr. hektar sammenlignet med andre kornarter, fordi den kræver specialisering og arbejdskrævende håndtering af store mængder vand.

2.4. Risproduktionen er i visse regioner i Sydeuropa af vital betydning for arealudnyttelsen og den fysiske planlægning samt den sociale ligevægt i landdistrikterne. Kommissionen har selv påpeget(1), at kun 33,8 % af producenterne i Italien og 47,8 % af producenterne i Frankrig har over 30 hektar rismarker. I Spanien, Portugal og Grækenland er det kun 6,9 %, 9,9 % og 1 % af producenterne, som har mere end 30 hektar. I disse medlemsstater foregår risdyrkningen på små lodder, idet mellem 77 % og 85 % af producenterne har under 10 hektar. Risproducenterne er gennemgående meget specialiserede, og 65 % af dem har afsat over 50 % af deres jord til denne afgrøde. Disse små producenter tegner sig for over 78 % af risarealerne, hvilket indebærer, at et stort antal små producenter er næsten helt afhængige af indtægterne fra risproduktionen.

2.4.1. Nyere tal (Eurostat 1997) viser f.eks., at i Grækenland og Portugal er over 50 % af brugene på under 5 ha, og at over 50 % af brugene i Spanien er på under 10 ha.

2.5. EU's risproduktion består først og fremmest af typen Japonica ris (middelkornede ris), som hovedsageligt forbruges i de sydeuropæiske medlemsstater, dvs. de producerende lande: Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland og Portugal.

2.5.1. Forbruget i de nordlige medlemsstater er især rettet mod Indica ris (langkornet ris), der indføres fra USA, men som efterhånden også produceres i EU. Produktionen af denne type ris udgjorde i 1999/2000 120000 t mod 27000 t i 1988/1989 og dækker nu 55 % af forbruget af denne ristype i EU(2).

2.5.2. Ris er ernæringsmæssigt meget sundt på grund af sit store indhold af sammensatte kulhydrater, nærmere bestemt stivelse. Endvidere er ris meget proteinrig og anses for at være den kornart, som indeholder de mest værdifulde proteiner, nemlig otte vigtige aminosyrer. Ris indeholder næsten intet fedt, kolesterol eller gluten.

2.5.3. De to ristyper, der konsumeres i EU, Indica og Japonica, adskiller sig først og fremmest ved den type stivelse, de indeholder. Stivelsen i Indica-ris består af (amilose) polisakkarider, som på grund af sin lineære molekylære struktur ikke opsuger særligt meget vand. Denne ristype er let at tilberede, forbliver normalt meget løs, men optager praktisk taget ikke smagsstoffer fra andre ingredienser i maden. Stivelsen i Japonica-ris består især af (amilopektin) polisakkarider med en forgrenet molekylær struktur, som gør, at risen bliver vandet, hvis den koges med for meget vand, samtidig optager den let smag fra andre ingredienser. Denne ristype kræver en mere omhyggelig tilberedning, men er velegnet til en lang række vidt forskellige retter med kød, fisk, grøntsager, skaldyr eller en blanding af disse ingredienser. Der er mange forskellige, lækre og ernæringsmæssigt meget afbalancerede og sunde variationsmuligheder, som helt og fuldt imødekommer de krav til kvalitet og fødevaresikkerhed, som forbrugerne i dag stiller.

2.6. Indtil 1996 var rismarkedet i EU stabilt, uden at der blev foretaget interventionsopkøb, og markedspriserne lå meget tæt på interventionsprisen.

2.6.1. Overskuddet af Japonica-ris blev eksporteret til tredjelande med eksportrestitution, og Indica-risen, som hovedsageligt blev indført af de nordlige medlemsstater, blev pålagt variable toldsatser for uafskallet ris.

2.7. Forhandlingerne under Uruguay-runden i 1993/1994 fik et negativt udfald for sektoren, ikke så meget på grund af de indrømmelser, som det uundgåelige liberaliseringspres udløste, men snarere på grund af den omlægning af importtolden, som EU gik med til.

2.8. De variable toldsatser blev erstattet af faste satser, som skulle nedsættes med i alt 36 % inden 2000, og de europæiske landmænd fik tildelt en arealbetaling, som langtfra kompenserede for faldet i markedspriserne.

2.8.1. Den indifference over for rissektoren, som forhandlerne udviste under GATT-forhandlingerne, fik alvorlige følger, fordi ris på toldområdet blev sidestillet med korn uden hensyntagen til, at ris i modsætning til korn gennemgår en forudgående forarbejdning i form af afskalling og slibning.

2.8.2. Denne fejl blev straks udnyttet af USA, som krævede indføjelse af en særlig importklausul for ris (bilag 7). Ifølge denne klausul skal der anvendes en toldordning for ris, som sikrer, at markedsprisen for importeret ris efter told aldrig overstiger en vis procentdel af interventionsprisen for ris produceret i EU. Det vil sige:

- for Japonica ris: 188 % af interventionsprisen for uafskallet ris

- for Indica ris: 180 % af interventionsprisen for uafskallet ris

uafhængigt af risens pris/kvalitet.

2.8.3. Denne aftale førte senere til et særligt nedslag for Basmati-ris, hvis gennemsnitspris lå 250 EUR/t højere end verdensmarkedsreferencepriserne. Denne ris indføres i dag næsten toldfrit i EU, og indførslen er derfor steget fra 40000 t i 1994/1995 til 100000 t i 1998/1999.

2.8.4. Hertil kommer den ris, som indføres under præferenceordninger, herunder 160000 t afskallet ris fra AVS-landene (nedsat told) og OLT (ingen told).

2.8.5. Med tiltrædelsen af nye medlemsstater blev toldkontingenterne udvidet med 63000 t sleben ris uden told og 20000 t afskallet ris med en told på 88 EUR/t.

2.8.6. Kort sagt indføres der i dag under præferenceordninger 200000 t ris, svarende til 40 % af den samlede import, toldfrit eller til meget lav told. På den resterende 60 % af importen er der kun pålagt en toldafgift på 200 EUR/t i stedet for de 264 EUR/t, som oprindeligt var blevet aftalt, og hvis man medregner Basmati-, AVS- og OLT-ris, ligger tolden i dag på 110 EUR/t i gennemsnit.

2.9. Denne situation har sammen med nedskæringen af eksportrestitutionerne, som begrænser eksporten af Japonica-ris, undergravet EU's rismarked, hvilket har givet sig udslag i en betydelig stigning i importen og et fald i de interne priser til under interventionsprisen. Interventionsopkøbene har været en logisk følge heraf og har nået et i sektoren hidtil uset omfang, således at en revision af den fælles markedsordning for ris er blevet uomgængelig. Man kan roligt konkludere, at Europa tabte og eksportørerne uden for Europa vandt.

2.10. Det er vigtigt at understrege, at godt nok er den europæiske risproduktion ubetydelig i international målestok (0,4 % af verdensproduktionen), men det europæiske marked er internationalt set et meget eftertragtet marked.

2.11. Desuden har USA, som er et vigtigt eksportland, ført en politik med produktionsstøtte som kompensation for faldet i verdensmarkedspriserne, hvilket har ført til en udvidelse af produktionsarealet.

2.12. USA spiller en dominerende rolle i prisfastsættelsen og prisudviklingen. Ris er blandt de produkter, som handles på børsen i Chicago, og de internationale prissvingninger for ris er genstand for et kraftigt spekulationspres, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med situationen i Europas rissektor.

2.13. Rissektorens beskedne rolle set i forhold til korn er årsagen til, at ris ofte bruges som byttemiddel for at opnå mere fordelagtige internationale handelsaftaler for korn, som har større politisk og social betydning i EU.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Rismarkedets særlige karakter blev anerkendt af EU's lovgivende myndighed allerede i 1960'erne, da de fælles markedsordninger blev indført, hvilket var baggrunden for forordningen af 1967 om det fælles marked for ris. Det er klart, at formålet med oprettelsen af en særskilt fælles markedsordning for ris ved siden af den fælles markedsordning for korn var at tage hensyn til rissektorens særlige karakter, hvad angår såvel dyrkningsmetoder som produktion og forbrug. Disse vilkår gør sig stadig gældende, og det er absurd at forsøge at se bort herfra.

3.2. Begge markedsordninger er baseret på de samme grundprincipper, som man ikke bør glemme (interventionspris, fælles ordning for handel med tredjelande, enhedsmarked og frihandel, fællesskabspræference og sikring af en rimelig levestandard for producenterne). Medtagelsen af ris i ordningen for markafgrøder skulle logisk set indebære opretholdelse af intervention og ikke en afskaffelse af den, sådan som Kommissionen foreslår.

3.3. Ris er ikke en afgrøde, der kan sammenlignes med andre kornsorter, for selv om udbyttet er større, er produktionsomkostningerne betydeligt højere. Indlemmelsen af ris i den generelle ordning for markafgrøder vil - især med den forskelsbehandling, der bliver risen til del - gå hårdt ud over sektoren.

3.4. Ophævelsen af interventionsordningen (der opretholdes for de øvrige kornsorter) gør producenterne fuldstændigt afhængige af de priser og betingelser, som fastsættes af forarbejdningsindustrien, eftersom interventionsprisen altid har fungeret som en vejledende markedspris. Kommissionen erkendte selv i sit forslag(3), at selv om interventionsordningen anvendes i begrænset omfang, spiller den en vigtig rolle for prisfastsættelsen på markedet. Interventionsprisens regulerende indvirkning på markedspriserne er der ikke blevet rokket ved, og de seneste års interventionsopkøb er resultatet af dårlige handelspolitiske forhandlingsresultater, som producenterne ikke har haft nogen indflydelse på. Det er derfor uretfærdigt, at omkostningerne væltes over på producenterne.

3.5. Afskaffelsen af intervention vil ifølge Kommissionen medføre et fald i producentpriserne på 10-11 %. I en undersøgelse(4) foretaget af eksperter på området forudses det imidlertid, at priserne på EU-ris vil falde med 25-30 %. Den arealstøtte på 10,35 EUR/ha, som Kommissionen foreslår, vil i så fald svare til en godtgørelse på 12 %. Derimod har de øvrige kornsorter fået tildelt en godtgørelse for prisfaldet på 50 %.

3.6. Mens støtten til ris svarer til den, der blev foreslået i Agenda 2000 for de øvrige kornsorter, fremgår det ikke klart af Kommissionens forslag, hvorledes gennemsnitsudbyttet for ris skal fastlægges. I det nye forslags artikel 1, stk. 5 (som ændrer artikel 4, stk. 2), står der udtrykkeligt, at hvis majs behandles særskilt, hvilket er tilfældet i de risproducerende medlemsstater, anvendes "majsudbyttet" for majs og udbyttet for "andre kornarter end majs" for korn, oliefrø, ris og hørfrø samt for hør og hamp til fiberproduktion(5).

3.6.1. Ikke desto mindre har Kommissionens repræsentanter forsikret, at dette ikke er hensigten, idet Kommissionen ønsker at holde fast ved anvendelsen af nationale udbyttesatser og arealer. Det er således nødvendigt at få afklaret, hvorledes forslaget skal fortolkes, eftersom det ikke klart afspejler Kommissionens holdning.

3.7. Det skal understreges, at den særskilte behandling af majs, som kræver kunstvanding, også - og med endnu større ret - burde gælde for ris, som dyrkes med større produktionsomkostninger, og som i social, miljømæssig og landskabelig henseende spiller en stor og uerstattelig rolle.

3.8. Ris bliver på linje med andre markafgrøder pålagt jordudtagning. Kommissionen har ikke taget i betragtning, hvor vanskeligt det er at forene jordudtagning med den måde, hvorpå ris dyrkes (vandforbrug og omkostningerne herved, rismarkernes struktur osv.). Hertil kommer, at den kompensation for jordudtagning, Kommissionen foreslår, ikke engang vil dække vandforbruget eller omkostningerne ved flytningen af digerne.

3.9. Kravet om anvendelse af certificeret frø medfører en unødig omkostningsforøgelse, som kun er til gavn for frøleverandørerne. Risavlerne anvender altid en vis andel certificeret frø sammen med frø af egen produktion, som de selv udvælger. Den frømængde, som skal bruges ved såningen, er forskellig fra år til år, fordi det er temperaturen i begyndelsen af og under såtiden, som er afgørende for, hvor tæt frøene skal sås.

3.10. Forestillingen om, at privat oplagring skulle være et alternativ til afskaffelsen af interventionsordningen, er fuldstændig urealistisk, bortset fra at der er tale om en vag og meget generelt formuleret fakultativ bestemmelse, som hører hjemme under afsnittet "Generelle bestemmelser", og under ingen omstændigheder under "Det indre marked", således som de øvrige fælles markedsordninger. Kommissionen har desuden i sit finansielle overslag anført budgetmidler til privat oplagring.

4. Konklusioner

4.1. ØSU er enig med Kommissionen i, at rismarkedet er ude af balance, og at interventionslagrene medfører for store omkostninger. De foreslåede tiltag vil dog efter ØSU's mening ikke genskabe balancen på markedet, men derimod gøre risproduktion i EU umulig.

4.2. Hele filosofien bag forslaget er baseret på, at der kommer et godt resultat ud af handelsforhandlinger, hvis udfald er tvivlsomt. Kommissionen fremsætter forslag om ændringer, som er yderst negative for sektoren uden de budgetmæssige garantier, som ellers skulle være hensigten med forslagene.

4.3. ØSU går imod afskaffelsen af intervention og frygter, at Kommissionen vil afprøve denne foranstaltning i en sektor, der ikke har så stor magt til at gøre indsigelse, for derefter med henvisning til præcedens at udvide den til kornsektoren.

4.4. ØSU opfordrer Kommissionen til at præcisere og sætte tal på støtten til privat oplagring i tilfælde af krise i sektoren. Der er tale om en frivillig ordning, som er meget løst skitseret og ikke opført i finansieringsoversigten.

4.5. ØSU understreger, at uanset om resultatet af de kommende forhandlinger med de riseksporterende lande bliver gunstigt, vedrører det kun 60% af den nuværende eksport. Resten er omfattet af faste importkvoter uden told eller til meget lav told, og derfor stiller ØSU spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt inden WTO-forhandlingerne at gennemføre en så drastisk reform, der vil ramme sektoren hårdt. Det ville være mere logisk at føre toldsatserne tilbage til et normalt niveau, analysere markedet og først derefter - om nødvendigt - tage fat på en afbalanceret og retfærdig reform af sektoren.

4.6. ØSU foreslår, at Kommissionen tager muligheden for direkte producentstøtte op til grundigere overvejelse under hensyntagen til de sociale og miljømæssige aspekter af EU's risproduktion.

4.7. ØSU henleder Kommissionens opmærksomhed på risdyrkningens store og uerstattelige betydning for bevarelsen af økosystemerne i vådområder og fredede områder i Sydeuropa, arealudnyttelsen og bevarelsen af den fauna og flora, der er karakteristisk for de risproducerende egne.

4.8. Kommissionen kan ikke ændre ved de grundprincipper, hvorpå samtlige markedsordninger er baseret, uden at skabe store uligheder mellem producenterne. Budgetstramningerne bør ikke ramme én bestemt gruppe, eftersom alle bidrager til opretholdelsen af samfundsstrukturen i landdistrikterne og er en del af den europæiske landbrugsmodel.

Bruxelles, den 19. oktober 2000.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(95) 331 endelig, s. 10 - EFT C 21 af 25.1.1996.

(2) KOM(2000) 278 endelig.

(3) KOM(95) 331 endelig.

(4) Briefing note "EU rice policy reform proposals: budgetary and policy implications" by Graham Brookes - 29.8.2000 (foreligger kun på engelsk).

(5) Forordning (EF) nr. 1251/1999.

BILAG

til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Forkastet ændringsforslag

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne, men opnåede over en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 4.2

Nyt punktum indføjes:

"..., hvis udfald er tvivlsomt. ØSU erkender de alvorlige konsekvenser for udviklingslande, især basmati-handlen, som er så væsentlig for Indien og Pakistan. Det er vanskeligt at retfærdiggøre, hvis drøftelserne om en ny WTO-landbrugsaftale skulle øge handelsbarriererne over for dem".

Afstemningsresultat

For: 20, imod: 33, hverken for eller imod: 5.

Punkt 4.5

Sidste punktum slettes.

Begrundelse

Der foreslås væsentlige forhøjelser af toldsatserne og forbrugerpriserne.

En eventuel handelsstrid kunne i stedet undgås, hvis man reformerede rismarkedet ved at reducere interventionsprisen med ca. 25 % (og stramme interventionskriterierne). Dette vil bringe priserne ned, således at Japonica-overskuddet kan eksporteres uden eksportrestitutioner. Fastholdes interventionen og sikkerhedsnettet for landmændene er forslaget i overensstemmelse med WTO's bestemmelser og kræver ikke, at der ydes kompensation til tredjelande.

Afstemningsresultat

For: 19, imod: 41, hverken for eller imod: 2.