Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

- "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om visse fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af diskrimination"

- "Forslag til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv"

- "Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse", og

- "Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling 2001-2006"

(2000/C 204/17)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 19. januar og 4. februar 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de ovennævnte emner.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Sukhdev Sharma til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 5. maj 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 373. plenarforsamling af 24. og 25. maj 2000, mødet den 25. maj, følgende udtalelse med 108 stemmer for, 6 imod og 6 hverken for eller imod.

1. Forslagets retsgrundlag, indhold og anvendelsesområde

1.1. I Kommissionens meddelelse om visse fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af diskrimination foreslås to nye direktiver om ligebehandling og et EF-handlingsprogram til støtte af disse initiativer.

1.2. Initiativets retsgrundlag er Amsterdam-traktatens artikel 13, som for første gang giver Fællesskabet særlige beføjelser til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

1.3. I henhold til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet, der er fastlagt i traktatens protokol, er handling på fællesskabsplan kun berettiget, hvis den har "klare fordele på grund af omfanget eller virkningerne heraf i sammenligning med en handling fra medlemsstaternes side".

1.4. Kommissionen har undersøgt den aktuelle situation, hvad angår foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling i de enkelte medlemsstater. Kommissionen konkluderer, at disse foranstaltningers anvendelsesområde og indhold samt muligheden for at håndhæve dem varierer betydeligt, hvilket berettiger handling på fællesskabsplan med henblik på at styrke de fundamentale værdier, som EU bygger på, nemlig frihed, demokrati, overholdelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Det vil også bidrage til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed ved at sikre, at borgere i alle medlemsstater har krav på et mindsteniveau af beskyttelse mod forskelsbehandling og ret til klageadgang i passende omfang.

1.5. Kommissionen foreslår to særskilte direktiver:

- Et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse på alle samfundsområder, f.eks. beskæftigelse, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser (Direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse).

- Et rammedirektiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, alder og seksuel orientering. Dette direktiv omfatter kun beskæftigelse og erhverv ("Beskæftigelsesdirektivet"). Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering er ikke inkluderet, eftersom de eksisterende direktiver 76/207/EØF og 86/613/EØF, der begge vedrører beskæftigelse og erhverv, allerede omfatter dette.

1.6. EF-handlingsprogrammet foreslår tre aktionstyper som støtte for initiativet, som der kun vil være begrænsede ressourcer til.

- En analyse af faktorer af betydning for forskelsbehandling og en evaluering af lovgivning og praksis vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling med henblik på at vurdere effektiviteten og virkningerne.

- Fremme af tværnationalt samarbejde og tværnationale netværk mellem organisationer, inklusive erhvervs- og fagorganisationer, der arbejder aktivt med bekæmpelse af forskelsbehandling.

- Oplysningsaktiviteter for at fremhæve den europæiske dimension af kampen mod forskelsbehandling ved hjælp af meddelelser, publikationer, kampagner og arrangementer.

1.7. Formålet med denne række forslag er primært at sikre et fælles sæt af minimumsstandarder i hele EU, og det vil være et utvetydigt udtryk for en offentlig vilje og ikke efterlade nogen tvivl om EU-landenes holdning til forskelsbehandling.

2. Generelle bemærkninger

2.1. ØSU bifalder de to direktivforslag vedrørende ligebehandling og betragter dem som vigtige lovgivningsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskellige former for forskelsbehandling i hele EU. ØSU anser det for positivt, at man taler om "ligebehandling" i stedet for om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, eftersom denne formulering snarere udtrykker et positivt end et defensivt budskab og også er i overensstemmelse med direktivet fra 1976 om ligebehandling af mænd og kvinder og direktivet fra 1977 om bevisbyrde(1).

2.2. ØSU har spillet en central rolle i udviklingen af denne pakke af kommissionsforslag til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Nogle eksempler på tidligere ØSU-udtalelser om racisme og fremmedhad, handicap, social udstødelse og ældre er nævnt i fodnoten nedenfor(2).

2.3. ØSU anerkender og støtter den pragmatiske fremgangsmåde, som Kommissionen har valgt ved at foreslå dels et bredt direktiv, der forbyder forskelsbehandling på grund af race på mange samfundsområder, dels et særskilt direktiv, der forbyder forskelsbehandling på grund af religion, handicap, alder eller seksuel orientering, og som er begrænset til beskæftigelsesområdet. ØSU anerkender, at den aktuelle politiske situation muliggør særskilt lovgivning til beskyttelse af minoriteter af anden race og etnisk oprindelse inden for EU. ØSU anmoder imidlertid Kommissionen om at vedtage lovgivning til beskyttelse af alle grupper, der udsættes for forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, seksuel orientering eller alder, på basis af principperne, der foreslås i direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. ØSU anmoder endvidere om, at man på baggrund af disse direktiver tager fællesskabsdirektivet om ligebehandling af mænd og kvinder op til revision.

2.4. Direktiverne er blevet udarbejdet på en sådan måde, at de kan stå alene. Hvis det ene forslag vedtages før det andet, ændres det andet i overensstemmelse hermed. Hvis begge direktiver vedtages samtidig, vil der opstå alvorlige overlapningsproblemer, der vil nødvendiggøre en ændring af teksterne.

2.5. På baggrund af resolutionerne fra ministerrådsmøderne den 20. december 1996 og 17. juni 1999(3) mener ØSU, at man hurtigst muligt bør overveje at udvide lovgivningen med henblik på at beskytte handicappede på andre områder end beskæftigelse og navnlig i forbindelse med adgang til tjenester, uddannelse og transport. ØSU påpeger, at der er ca. 36 mio. handicappede i EU (10 % af befolkningen).

2.6. Efter ØSU's opfattelse er det vigtigt, at borgere i alle medlemsstater har et mindsteniveau af beskyttelse og ret til klageadgang ved forskelsbehandling, og at disse initiativer i praksis vil styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Det bør klart fremgå, at beskæftigelsesdirektivet omfatter borgere fra tredjelande, der opholder sig på EU's territorium. ØSU noterer, at direktivet ikke forbyder forskelsbehandling på grund af nationalitet, der behandles i særskilte traktatsartikler (artikel 12 og 39) og af eksisterende sekundær lovgivning.

2.7. ØSU er enig i forslagenes betoning af det vigtige i at fastsætte minimumsstandarder i hele EU og forbudet mod, at den nuværende beskyttelse i medlemsstaterne indskrænkes som følge af gennemførelsen af disse direktiver.

2.8. ØSU bifalder henvisningen til artikel 137, som vedrører social udstødelse i almindelighed. ØSU mener, at ligebehandlingsdirektiverne vil fremme integrationen på arbejdsmarkedet såvel som den social samhørighed og i sidste ende sænke de høje sociale omkostninger ved udstødelse.

2.9. ØSU havde gerne set, at direktivet om race eller etnisk oprindelse havde indeholdt bestemmelser om voldshandlinger af racediskriminerende art og tilskyndelse til racehad. ØSU mener, at man ved ikke at medtage disse meget centrale spørgsmål har forspildt en vigtig mulighed, da der er tale om et område, som har en afgørende indvirkning på de menneskerettigheder, som personer med en etnisk minoritetsbaggrund har. Det er også kendt, at den politiske forpligtelse og de praktiske foranstaltninger til at bekæmpe dette voksende problem varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. ØSU er af den opfattelse, at den fælles aktion mod racisme i 1996 ikke er nok til at løse dette problem, og at Kommissionen bør indføre passende retlige foranstaltninger på dette vigtige område.

2.10. Der henvises kun kort til det faktum, at lige muligheder er til fordel for erhvervslivet, eftersom det giver virksomhederne mulighed for at udnytte de tilgængelige menneskelige ressourcer bedst muligt (det såkaldte "erhvervsargument"). ØSU ønsker, at dette argument undersøges nærmere og udvikles på basis af de mange eksempler på god erhvervspraksis, som klart eksisterer i virksomheder, der opererer i og uden for EU. ØSU anerkender, at virksomheder - trods Kommissionens effektevaluering af gennemførelsesomkostningerne for små og mellemstore virksomheder - kan have midlertidige ekstraomkostninger i forbindelse med deres tilpasning til de nye direktiver.

2.11. Det er også i dag relevant og afgørende med et utvetydigt udtryk for en offentlig vilje til at bekæmpe forskelsbehandling.

2.12. I samme ånd og uden for disse specifikke direktivers kontekst gentager ØSU sit tidligere forslag om integrerede fællesskabsforanstaltninger til forebyggelse af forskelsbehandling, racisme og fremmedhad. ØSU kræver derfor, at Kommissionen overvejer og udvikler sådanne foranstaltninger, navnlig på uddannelsesområdet, ved hjælp af informationssamfundets moderne redskaber.

2.13. ØSU mener, at en udvidet dialog mellem erhvervsliv, fagforeninger og andre sociale og økonomiske aktører, baseret på god praksis, kan vise, at ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv både kan forbedre den økonomiske ydeevne og øge integrationen på arbejdsmarkedet. ØSU er godt placeret til at bidrage til at fremme en sådan dialog, og ØSU har til hensigt at arrangere en høring om emnet.

Særlige bemærkninger til direktiverne

3. Direktivet om race eller etnisk oprindelse

Indledning

3.1. ØSU bifalder, at Kommissionen vil forbyde forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse på alle samfundsområder. Kommissionen bør i lyset af erfaringerne med dette direktiv hurtigst muligt overveje, om tilsvarende forholdsregler også bør foreslås for de andre områder, der er nævnt i EF-traktatens artikel 13.

3.2. ØSU er tilfreds med, at direktivet omfatter borgere fra tredjelande, der opholder sig på EU's territorium.

Særlige kommentarer

4. Direktivet om race eller etnisk oprindelse

4.1. Artikel 1 - Formål

Direktivets formål er at sikre overholdelse af princippet om ligebehandling mellem enkeltpersoner uanset race eller etnisk oprindelse. Dette bør ændres til "alle". Denne formulering anvendes i beskæftigelsesdirektivet og bør også anvendes i direktivet om race eller etnisk oprindelse.

4.2. Artikel 2 - Begrebet forskelsbehandling

ØSU er tilfreds med, at der i direktivets tekst er blevet indføjet definitioner af direkte og indirekte forskelsbehandling. Hvad angår definitionen af direkte forskelsbehandling, bør det for klarhedens skyld præciseres, at en person, der betragter sig selv som offer for forskelsbehandling, bør sammenlignes med en person i en tilsvarende situation. ØSU foreslår derfor følgende ændring til artikel 2, stk. 2, litra a: "består der direkte forskelsbehandling, når en person behandles mindre fordelagtigt end en anden i en tilsvarende situation."

Det er især positivt, at definitionen af indirekte forskelsbehandling ikke nødvendigvis kræver statistisk belæg, men åbner mulighed for, at der i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis i sager om fri bevægelighed for arbejdstagere(4) kan anvendes andre former for beviser til at påvise forskelsbehandling. Administrative myndigheders fortolkning af begrebet indirekte diskrimination vil dog kunne skabe problemer i nogle lande.

ØSU bifalder, at der i direktivets tekst er blevet indføjet en definition af chikane. ØSU anser det imidlertid for vigtigt, at arbejdsgiverens ansvar for chikane begrænses til situationer, som denne har tydelig kontrol over, og situationer, hvor arbejdsgiveren har kendskab til chikanen og ikke har grebet ind.

ØSU beklager, at direktivet ikke nævner instrukser af diskriminerende art eller ansporing til forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

4.3. Artikel 3 - Sagligt anvendelsesområde

ØSU bemærker, at der i direktivet ikke henvises specifikt til offentlige instansers levering af tjenesteydelser. Der bør være en direkte henvisning i direktivet for at sikre, at dette område dækkes.

4.4. Artikel 4 - Regulære erhvervsmæssige kvalifikationer

ØSU går ind for, at regulære erhvervsmæssige kvalifikationer i begrænset omfang er undtaget fra bestemmelserne om forskelsbehandling. Denne undtagelse bør periodevist evalueres af medlemsstaterne og af uafhængige instanser (som defineret i direktivets artikel 12) for at sikre, at deres bevarelse eller fjernelse er begrundet.

4.5. Artikel 5 - Positiv særbehandling

ØSU hilser denne formulering velkommen.

4.6. Artikel 6 - Mindstekrav

ØSU er enig i disse bestemmelser.

4.7. Artikel 7 - Klageadgang

ØSU hilser artikel 7.1 og 7.2 velkommen. ØSU fortolker forslaget i artikel 7.2 sådan, at en relevant organisation, der forsvarer menneskerettigheder eller bekæmper racisme og fremmedhad og fremmer ligebehandling, kun kan anlægge sag på vegne af en klager med dennes godkendelse. Det bør imidlertid også være muligt for en relevant organisation at have mandat til at anlægge sag på vegne af en gruppe borgere, hvis den pågældende medlemsstats lovgivning tillader det.

Der bør være adgang til passende forligsprocedurer, som kan løse problemer mellem enkeltpersoner; disse procedurer må ikke være obligatoriske og heller ikke indskrænke klagerens ret til at anvende retlige midler.

4.8. Artikel 8 - Bevisbyrde

ØSU går fuldt og helt ind for den formulering af bevisbyrden, som skal anvendes i forbindelse med forskelsbehandling på grund af race. Det bør klart fremgå, at forslaget anbefaler en forskydning af bevisbyrden, ikke at der indføres omvendt bevisbyrde, hvilket bringer forslaget i overensstemmelse med direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i sager om forskelsbehandling på grund af køn. ØSU's udtalelse om bevisbyrde(5) støtter generelt denne tilgang (der kan eventuelt være yderligere omkostninger for små og mellemstore virksomheder, se punkt 2.10).

4.9. Artikel 9 - Repressalier

ØSU er tilfreds med, at beskyttelse mod repressalier indføjes i teksten. Det bør klart fremgå, at denne beskyttelse også omfatter personer, som udsættes for en urimelig behandling, fordi vedkommende har været involveret i, eller mistænkes for at have være været involveret i, en klage eller har støttet en klage om påstået forskelsbehandling på grund af race, forudsat at påstanden ikke var falsk og blev fremsat i god tro.

4.10. Artikel 10 - Formidling af information

Foruden kravet om formidling af information om bestemmelserne i direktivet er det også vigtigt at uddanne medarbejdere fra især de offentlige myndigheder og alle institutioner og berørte organisationer. Uddannelse er vigtigt i forbindelse med formidling af information, navnlig i lande som ikke har erfaringer med at lovgive mod forskelsbehandling på grund af race. Man bør også kræve, at medlemsstaterne offentliggør information om, hvordan forskelsbehandling forebygges, samt klarlægger og informerer om bedste praksis på området.

4.11. Artikel 11 - Dialog mellem arbejdsmarkedets parter

4.11.1. Det er positivt, at arbejdsmarkedets parter, hvis uafhængighed og selvstændighed bliver respekteret, skal inddrages i arbejdet med at fremme princippet om ligebehandling ved at overvåge praktiske foranstaltninger på arbejdspladsen, kollektivaftaler, etiske regler, forskning, udveksling af erfaringer og god praksis. Det bør kræves, at arbejdsmarkedets parter uddanner deres repræsentanter i direktivets bestemmelser.

4.11.2. De ikke-statslige organisationers rolle

ØSU anbefaler på det kraftigste, at der indføjes en yderligere artikel i direktivet, der understreger den centrale rolle, som ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder, forskelsbehandling og ligestilling, spiller i gennemførelsen og overvågningen af direktivet, uden at gå ind på arbejdsmarkedsparternes område.

4.12. Artikel 12 - Uafhængige organer

ØSU hilser oprettelsen af uafhængige organer i alle medlemsstater velkommen. ØSU foreslår, at disse organer foruden deres beføjelser til at modtage og indgive klage om forskelsbehandling på vegne af enkeltpersoner også bør have beføjelser til at indgive klage på vegne af organisationer.

4.13. Artikel 13 - Overholdelse af direktivet

ØSU giver sin fulde støtte til de foranstaltninger, som skal sikre overholdelse af direktivet.

4.14. Artikel 14 - Sanktioner

ØSU ser positivt på forslaget om, at sanktionerne skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, være effektive og have en afskrækkende virkning.

4.15. Artikel 15 - Gennemførelse

Man bør overveje, hvorvidt Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad og Antisemitisme i Wien kan udstyres med beføjelser til at overvåge effekten af national lovgivning, hvad angår bekæmpelse af forskelsbehandling, eller hvorvidt disse beføjelser også kunne overdrages til nationale og 'uafhængige organer' i medlemsstaterne, der kan rapportere tilbage til observatoriet.

5. Beskæftigelsesdirektivet

5.1. Artikel 1 - Formål

Formålet med beskæftigelsesdirektivet er at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne med hensyn til adgang til beskæftigelse og erhverv for alle uanset race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

5.2. Artikel 2 - Begrebet forskelsbehandling

ØSU bifalder direktivets definitioner af direkte og indirekte forskelsbehandling. Hvad angår definitionen af direkte forskelsbehandling, bør det for klarhedens skyld præciseres, at en person, der betragter sig selv som offer for forskelsbehandling, bør sammenlignes med en person i en tilsvarende situation. ØSU foreslår derfor følgende ændring til artikel 2, stk. 2, litra a: "består der direkte forskelsbehandling, når en person behandles mindre fordelagtigt end en anden person, der befinder sig eller kunne befinde sig i en tilsvarende situation."

Det er især positivt, at definitionen af indirekte forskelsbehandling på grund af race ikke nødvendigvis kræver statistisk belæg, men åbner mulighed for, at der i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis i sager om fri bevægelighed af arbejdstagere(6) kan anvendes andre former for beviser til at påvise forskelsbehandling. Administrative myndigheders fortolkning af begrebet indirekte diskrimination vil dog kunne skabe problemer i nogle lande.

ØSU bifalder, at der indføjes en definition af chikane i direktivets tekst. ØSU anser det imidlertid for vigtigt, at arbejdsgiverens ansvar for chikane begrænses til situationer, som denne har tydelig kontrol over, og situationer, hvor arbejdsgiveren har kendskab til chikanen og ikke har grebet ind.

ØSU beklager, at direktivet ikke behandler diskriminerende instrukser eller ansporing til forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Handicappede behandles mere detaljeret i artikel 2.4. ØSU er tilfreds med denne artikel, som begrænser byrden for små og mellemstore virksomheder ved kun at kræve 'tilpasninger i rimeligt omfang' for personer med handicap, medmindre dette krav medfører uforholdsmæssigt store ulemper. ØSU støtter begreberne "i rimeligt omfang" og "uforholdsmæssigt store ulemper", der begrænser følgerne for små virksomheder.

5.3. Artikel 3 - Sagligt anvendelsesområde

ØSU støtter bestemmelserne i artikel 3 i direktivet.

5.4. Artikel 4 - Regulære erhvervsmæssige kvalifikationer

ØSU går ind for, at regulære erhvervsmæssige kvalifikationer i begrænset omfang er undtaget fra bestemmelserne om forskelsbehandling. Denne undtagelse bør periodevist evalueres af medlemsstaterne og af uafhængige instanser for at sikre, at dets bevarelse eller fjernelse er begrundet.

5.5. Artikel 5 - Berettigelse af forskelsbehandling på grund af alder

ØSU konstaterer, at der ikke er tale om en udtømmende fortegnelse over former for forskelsbehandling, som ikke betragtes som direkte forskelsbehandling, hvis de er objektivt og rimeligt begrundede i et legitimt formål og er hensigtsmæssige og nødvendige for opfyldelse af det pågældende formål. ØSU nærer en vis bekymring for, at artikel 5, litra f), kan fortolkes sådan, at den legitimerer omfattende aldersbetinget forskelsbehandling af hensyn til arbejdsmarkedsmål. Mod denne tolkning kan indvendes, at hovedindholdet i litra a)-f) er, at forskelsbehandling skal kunne begrundes objektivt og fornuftigt med henvisning til et legitimt formål, til hvis realisering forskelsbehandlingen er et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel. I medlemsstaterne findes der også flere eksempler på beskyttende lovgivning og kollektive aftaler, der tager udgangspunkt i alder. På den baggrund kan ØSU acceptere artikel 5, litra f). I sidste instans bliver det domstolenes opgave at anlægge generelle rimelighedsbetragtninger.

5.6. Artikel 6 - Positiv særbehandling

ØSU hilser denne formulering velkommen. ØSU påpeger imidlertid, at en fortolkning af positiv særbehandling i lyset af gældende retspraksis(7) vedrørende kønsdiskrimination kan skabe juridisk usikkerhed om nogle af de ikke-diskriminerende grunde (religion og seksuel orientering), der er omfattet af dette direktiv.

5.7. Artikel 7 - Mindstekrav

ØSU bifalder denne klausul mod en indskrænkning af beskyttelsen, som ifølge ØSU er nødvendig for at sikre fælles normer på beskæftigelsesområdet i de 15 medlemsstater, efter gennemførelsen af direktivet.

5.8. Artikel 8 - Klageadgang

ØSU fortolker forslaget i artikel 7.2 sådan, at en relevant organisation, der forsvarer menneskerettigheder og fremmer ligestilling, kun kan anlægge sag på vegne af en klager med dennes godkendelse. Det bør imidlertid også være muligt for en relevant organisation at have mandat til at anlægge sag på vegne af en gruppe borgere, hvis den pågældende medlemsstats lovgivning tillader det.

Der bør være adgang til passende forligsprocedurer, som kan løse problemer mellem enkeltpersoner/arbejdsmarkedsparter; disse procedurer må ikke være obligatoriske og heller ikke indskrænke klagerens ret til at anvende retlige midler.

5.9. Artikel 9 - Bevisbyrde

ØSU støtter fuldt ud formuleringen vedrørende bevisbyrden. I sin udtalelse om bevisbyrde(8) gav ØSU sin generelle støtte til denne tilgang. Det bør klart fremgå, at forslaget anbefaler en forskydning af bevisbyrden, og ikke, at der indføres omvendt bevisbyrde, hvilket bringer forslaget i overensstemmelse med direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i sager om forskelsbehandling på grund af køn (der kan eventuelt være yderligere omkostninger for især små og mellemstore virksomheder, se punkt 2.10).

5.10. Artikel 10 - Repressalier

ØSU er tilfreds med, at beskyttelse mod repressalier indføjes i teksten. Det bør klart fremgå, at denne beskyttelse også omfatter personer, der udsættes for en urimelig behandling, fordi vedkommende har været involveret i, eller mistænkes for at have være været involveret i, en klage eller har støttet en klage om påstået forskelsbehandling på grund af race, forudsat at påstanden ikke var falsk og blev fremsat i god tro.

5.11. Artikel 11 - Formidling af information

Foruden kravet om formidling af information om bestemmelserne i direktivet er det også vigtigt at uddanne medarbejdere fra især offentlige myndigheder og alle institutioner og berørte organisationer. Uddannelse er vigtigt i forbindelse med formidling af information, navnlig i lande som ikke har erfaring med at lovgive mod forskelsbehandling. Man bør også kræve, at medlemsstaterne offentliggør information om, hvordan forskelsbehandling forebygges, samt klarlægger og informerer om bedste praksis på området.

5.12. Artikel 12 - Dialog mellem arbejdsmarkedets parter

Det er positivt, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter vil blive styrket. Det er nødvendigt, at disse spiller en central rolle og har mulighed for at yde et værdifuldt bidrag via overvågningsprocedurer og praktiske foranstaltninger. Denne kompetence handler ikke om "kontrol", men om overvågning, og forskellen mellem disse begreber bør understreges, eftersom ordet "kontrol" er blevet anvendt i nogle oversættelser. ØSU ser også positivt på henstillingen om, at direktivet skal gennemføres i arbejdsmarkedsparternes kollektivaftaler, således at der er tydelig overensstemmelse mellem kollektive og individuelle rettigheder.

5.13. Artikel 13 - Overholdelse af direktivet

ØSU er tilfreds med denne artikel.

5.14. Artikel 14 - Sanktioner

ØSU ser positivt på forslaget om, at sanktionerne skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, være effektive og have en afskrækkende virkning.

5.15. Artikel 15 - Gennemførelse

ØSU hilser denne artikel velkommen.

6. Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling 2001-2006

6.1. Formålet med handlingsprogrammet er at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling ved at støtte tværnationalt samarbejde mellem et antal aktører om en række centrale temaer.

6.2. ØSU giver sin fulde støtte til forslaget til handlingsprogram. De tre hovedmålsætninger og ledsagende strenge, som programmets aktiviteter er opdelt i, nemlig analyse af omfanget og karakteren af forskelsbehandling, styrkelse af kapaciteten hos de aktører, der er aktive i kampen mod forskelsbehandling, og udbredelse af de værdier og den praksis, der ligger til grund for bekæmpelsen af forskelsbehandling, skaber et velafvejet program med et maksimalt antal muligheder for udveksling og samarbejde.

6.3. Handlingsprogrammet udgår fra, at der i planlægningen, gennemførelsen og opfølgningen i forbindelse med handlingsprogrammets aktiviteter vil blive taget hensyn til erfaringerne hos mennesker, der udsættes for forskelsbehandling. ØSU anser det imidlertid for et problem, at det ikke nævnes, hvordan der vil blive taget hensyn til ofrenes erfaringer. ØSU mener, at der bør tages udgangspunkt i disse erfaringer.

6.4. Programmet har som mål at støtte tværnationale projekter. Dette betyder, at man i praksis udelukker en lang række organisationer, eftersom de ikke har de menneskelige eller finansielle ressourcer eller den fornødne infrastruktur til at deltage i sådanne projekter. Eftersom disse organisationer har den fordel, at de sidder inde med omfattende praktisk viden om emnet og er placeret således, at de kan tale diskriminerede personers sag, bør handlingsprogrammet finde en passende måde at integrere disse organisationer på.

6.5. ØSU ser positivt på handlingsprogrammets brede anvendelsesområde og den kendsgerning, at det ikke blot omfatter beskæftigelse og arbejdsmarked, men også adgang til varer og tjenesteydelser.

6.6. ØSU mener, at handlingsprogrammet navnlig bør fokusere på spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af alder, eftersom direktivet om beskæftigelse fremhæver aldersdiskrimination og præciserer, hvornår en sådan kan anses for begrundet og dermed tilladt i henhold til lovgivningen. Der bør derfor lægges særlig vægt i handlingsprogrammet på at undersøge mulighederne for at gennemføre foranstaltninger og initiativer mod aldersdiskrimination. Handlingsprogrammet kan anvendes til at afprøve medlemsstaternes politiske vilje i forbindelse med dette spørgsmål og udforske mulighederne for at gennemføre en lovgivning mod forskelsbehandling på grund af alder, som er effektiv og kan håndhæves.

6.7. Kommissionen foreslår, at der aflægges en evalueringsrapport ved programmets afslutning, dvs. senest den 31. december 2005. ØSU foreslår, at der desuden aflægges en evalueringsrapport midtvejs i programforløbet, eftersom dette er et nyt aktionsområde, og det kan blive nødvendigt at tilpasse aktionens mål og temaer i løbet af programperioden.

6.8. ØSU mener, at forebyggelse af forskelsbehandling og fremme af lige muligheder er et vigtigt led i en overordnet strategi for at understøtte direktiverne om bekæmpelse af forskelsbehandling. Med henblik herpå bør Kommissionen overveje at iværksætte en stor medie- og reklamekampagne som led i programmet.

Bruxelles, den 25. maj 2000.

Beatrice Rangoni Machiavelli

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Direktiv 76/207/EØF af 9.2.1976 om ligebehandling og direktiv 97/80/EF af 15.12.1997 om bevisbyrde.

(2) ØSU's udtalelse fra 1992 om "Borgernes Europa", hvori ØSU kræver forbud i traktaten mod forskelsbehandling på grund af køn, hudfarve, race, anskuelser og tro. EFT C 313 af 30.11.1992; Kommissionens meddelelse om "Handlingsplan mod racisme". EFT C 407 af 28.12.1998; Kommissionens forslag til "Rådets forordning (EF) om oprettelse af et europæisk overvågningscenter for racisme og fremmedhad". EFT C 158 af 26.5.1997; Kommissionens meddelelse om "Racisme, fremmedhad og antisemitisme" og Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om "udpegning af 1997 som Det Europæiske År mod Racisme". EFT C 204 af 15.7.1996; Meddelelse fra Kommissionen og forslag til resolution om "Lige muligheder for handicappede". EFT C 66 af 3.3.1997; Kommissionens udkast til "Rådets henstilling om et parkeringskort for handicappede". EFT C 174 af 17.6.1996; Kommissionens meddelelse: "En samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse". EFT C 117 af 26.4.2000, s. 3; Kommissionens meddelelse om "Det sociale handlingsprogram 1998-2000". EFT C 407 af 28.12.1998; Kommissionens meddelelse om "Modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse i Den Europæiske Union". EFT C 73 af 9.3.1998; Kommissionens forslag til "Rådets afgørelse om fællesskabsstøtte til aktioner til fordel for ældre". EFT C 236 af 11.9.1995; "Ungdomsarbejdsløshed". EFT C 18 af 22.1.1996; "Gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken i 1999". EFT C 209 af 22.7.1999; "Forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 2000". EFT C 368 af 20.12.1999.

(3) Resolution vedtaget af Rådet og af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet den 20.12.1996 om lige muligheder for mennesker med handicap (EFT C 12 af 13.1.1997) og Rådets resolution af 17.6.1999 om lige beskæftigelsesmuligheder for mennesker med handicap (EFT C 186 af 2.7.1999).

(4) John O'Flynn mod Adjudication Officer, Sag C-237/94, Domstolens dom af 23.5.1996.

(5) ØSU's udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets direktiv om bevisbyrde i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn", EFT C 133 af 28.4.1997, citeret ovenfor.

(6) John O'Flynn mod Adjudication Officer, Sag C-237/94, Domstolens dom af 23.5.1996.

(7) Kalanke-sagen & Marshall-sagen, Sag C-450/93 (Sml. 1995 s. 3051), Sag 409/95 (Sml. 1997, s. 6363).

(8) ØSU's udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets direktiv om bevisbyrde i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn", EFT C 133 af 28.4.1997, citeret ovenfor.

BILAG

til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet under debatten, men opnåede mere end en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 4.2, 1. afsnit

I sidste punktum tilføjes følgende ord:

"består der direkte forskelsbehandling, når en person behandles mindre fordelagtigt end en anden person, der befinder sig eller kunne befinde sig i en tilsvarende situation."

Begrundelse

Direkte forskelsbehandling opstår, når personer i en tilsvarende situation ikke behandles lige. Forskelsbehandlingen kan påvises på en af to måder. Enten ved en direkte sammenligning med den behandling, en anden person får, eller en situation, hvor en person behandles på en mindre gunstig måde end en anden person ville være blevet behandlet på.

Kommissionens forslag åbner op for, at sammenligningsgrundlaget kan være begge situationer og ikke blot den ene. Dette ændringsforslag sikrer fuldstændighed.

Afstemningsresultat

For: 41, imod: 47, hverken for eller imod: 8.

Punkt 4.8

Tilføjelse i sidste punktum:

"...(der kan eventuelt være yderligere omkostninger for virksomhederne, herunder især de små og mellemstore virksomheder, se punkt 2.10)."

Begrundelse

Det erkendes, at en forskydning af bevisbyrden vil være en stor belastning og medføre ekstraomkostninger for virksomhederne, især SMV'erne, da arbejdsgiverne vil blive nødt til at bevare al dokumentation vedrørende beslutninger om forvaltning af menneskelige ressourcer for det tilfælde, at der anlægges sag mod dem.

Afstemningsresultat

For: 54, imod: 63, hverken for eller imod: 3.